Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011. Dette er gjort for at give en indikation af, hvordan den typiske grundforløbselev ser ud. Det er SOSU-Lederforeningens hensigt at udarbejde elevprofiler på baggrund af UNI-C s forløbsstatistik for både grundforløb og hovedforløbene på en årlig basis. Forløbsstatistikken har den fordel, at den dannes på et meget skolenært grundlag, hvilket gør at den er forholdsvis hurtigt tilgængelig. Omvendt betyder det, at statistikken kan indeholde fejl og skal derfor ses som et administrativt værktøj til brug i det indikatorbaserede tilsyn (Dehn, 2004). Da analysen er den første af sin form, vil det være en stor hjælp, hvis skolerne melder tilbage til SOSU- Lederforeningen hvilke informationer, som er nyttig, hvilke som ikke er og om der mangler informationer. Datagrundlag Forløbsstatistikken for indgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik er hentet fra EASY-A s kvartalsopdateringer for grundforløb fra den 9. august 2011 1. Grundforløbseleverne er opdelt efter tilgang med følgende statustidspunkter til rådighed: 1, 2, 3, 6, 9, 12, 18, 24 og 30. I denne analyse vil der kun blive benyttet op til 12, da grundforløbet varer 20-60 uger. Statistikken opdeler eleverne på variablerne køn, alder på påbegyndelsestidspunktet, herkomst, karaktergennemsnit fra grundskolen, påbegyndelsesdato, uddannelse 2 samt institution (nr.). Der indgår i alt 4.899 elever i datamaterialet, som er de elever, der er påbegyndt et grundforløb i skoleåret 1.juli 2010 til 30. juni 2011 3. Eleverne fordeler sig på 16 social- og sundhedsskoler som vist i tabel 1. Institutionernes nr., som fremgår af tabel 1, vil blive benyttet som henvisning til skolerne i de resterende figurer. 1 UNI-C Statistik & Analyse 2 Tallene er filtreret således, at det udelukkende er social- og sundhedsskolerne, som indgår i denne analyse. 3 Bemærk at der kan indgå elever, som har været tilknyttet tidligere uddannelsesforsøg og derfor kan stå som fuldførte allerede en efter start (Dehn, 2004). Anne Wieth-Knudsen Side 1 af 13
Institution Nr. Kvindelige elever Mandelige elever Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole 1 166 31 197 SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret 2 258 50 308 SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og 3 397 104 501 Nordsjælland SOSU-Sjælland 4 454 118 572 SOSU Nykøbing F. 5 112 21 133 Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 6 41 12 53 Social- og Sundhedsskolen Fyn 7 392 82 474 Social- og Sundhedsskolen Syd 8 180 35 215 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 9 199 27 226 Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens 10 330 64 394 Social & SundhedsSkolen, Herning 11 231 45 276 Randers Social- og Sundhedsskole 12 265 60 325 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 13 93 27 120 Århus Social- og Sundhedsskole 14 325 75 400 Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg 15 164 44 208 SOSU Nord 16 404 93 497 I alt 4.011 888 4.899 I alt Figur 1 Social- og sundhedsskolerne er listet på samme måde som i forløbsstatistikken. Anne Wieth-Knudsen Side 2 af 13
Analyse Køn, etnicitet og alder Figur 2 viser kønsfordelingen af de elever, der er startet på grundforløbet på en de i alt 16 social- og sundhedsskoler i perioden. Andelen af mandlige elever på skolerne udgør mellem 12 og 23 % og der ser ikke ud til at være et mønster for på hvilke skoler, der er henholdsvis flest og færreste mandlige elever. Der er heller intet, som tyder på en sammenhæng mellem andelen af mandlige elever og skolernes tilgang af elever på grundforløbet (skolens størrelse). Der vil løbende i den resterende del af analysen blive set på i hvilket omfang mandlige og kvindelige elever adskiller sig fra hinanden i henhold til de i indledningen nævnte variabler. Søjlen længst til højre i figur 2 viser den gennemsnitlige kønsfordeling af eleverne; 18 % er mænd svarende til, at ca. hver femte elev er en mand. Elever opdelt på køn 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mandlige elever Kvindelige elever Figur 2 I figur 3 på næste side er elevernes etnicitet opdelt på de 16 social- og sundhedsskoler. Søjlen i højre side viser, at der blandt eleverne er 78 % elever af dansk herkomst, 6 % efterkommere og 16 % indvandrere. I absolutte tal svarer det henholdsvis til 3.805 elever af dansk herkomst, 297 efterkommere og 790 indvandrere 4. 4 De syv elever, som er udenfor kategori, indgår ikke i beregningerne og totalen for figur 3 er således 4.892. Anne Wieth-Knudsen Side 3 af 13
Andelen af efterkommere og indvandrere er størst på skolerne i de store byer. På Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole, som ligger på Frederiksberg, er 71 % af eleverne indvandrere eller efterkommere. På de to andre skoler i København, SOSU C og SOPU, er der mellem 33 og 41 % indvandrere og efterkommere og endelig er der på Århus Social- og Sundhedsskole ca. 30 % indvandrere og efterkommere. De resterende skoler har mellem 0 og 25 % indvandrere og efterkommere. I kraft af Odenses status som tredjestørste by i Danmark er det interessant, at der på Social- og Sundhedsskolen Fyn kun er startet knap 8 % indvandrere og efterkommere i perioden. Kun på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg og Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er der en mindre andel af indvandrere og efterkommere på henholdsvis 7,5 % og 0 %. Elever opdelt på etnicitet 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Indvandrere Efterkommere Dansk herkomst Figur 3 I forhold til andelen af mandlige og kvindelige elever er der ikke en fremtrædende forskel på de tre etnicitetsgrupper. Den mest iøjnefaldende forskel er, at der blandt indvandrerne er en lidt mindre andel af mænd og at der blandt efterkommerene er en lidt større andel af mænd end blandt eleverne af dansk herkomst. Endelig adskiller gruppen af indvandrere sig, idet eleverne gennemsnitligt er ældre end elever, som er efterkommere eller af dansk herkomst. Denne fordeling er vist i figur 4 på næste side. I absolutte tal svarer procenttallene i figur 4 til, at 57 elever af dansk herkomst, 2 efterkommere og 484 indvandrere 5 var over 25 år, da de startede på grundforløbet i perioden. 5 I alt fire elever over 25 år falder under kategorien uoplyst/ukendt og indgår således ikke i beregningerne i figur 4. Anne Wieth-Knudsen Side 4 af 13
Elever over 25 år opdelt på etnicitet Dansk herkomst 11% Efterkommere Indvandrere 89% Figur 4 Fordelingen i figur 4 betyder derfor, at skoler med en meget stor andel af indvandrere har et højere aldersgennemsnit. Denne fordeling er væsentlig at have for øje i relation til figur 6 på næste side, da den kan være med til at forklare en del af figurens udseende. Elever på 20-24 år opdelt på etnicitet Efterkommere 4% Indvandrere 16% Dansk herkomst 8 Figur 5 Endelig viser figur 5, at elever som er mellem 20 og 24 år, når de påbegynder grundforløbet, primært er af dansk herkomst. Figur 6 på næste side viser, at aldersfordeling varierer en del afhængig af den pågældende social- og sundhedsskole. De yngste elever er fra Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, hvor ca. 70 % af eleverne er 17 år eller yngre. Omvendt er der flest ældre elever på Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole, hvor mere end 50 % er over 25 år. Anne Wieth-Knudsen Side 5 af 13
Antal elever SOSU-Lederforeningen Elever opdelt på alder 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år Figur 6 Mellem 17 og 28 % af eleverne tilhører kategorien 18-19-årige, kun Social- og Sundhedsskolen Silkeborg skiller sig, ud idet 37 % af skolens elever var mellem 18 og 19 år, da de påbegyndte grundforløbet. Eleverne på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole samt Social- og Sundhedsskolen Silkeborg adskiller sig fra elever på de øvrige skoler, da ingen af eleverne her var over 25 år, da de påbegyndte grundforløbet. Den gennemsnitlige aldersfordeling er vist i højre søjle af figur 6; 49 % er 17 år eller derunder, 25 % er 18-19 år, 15 % er 20-24 år og 11 % er over 25 år. I figur 7 er en absolut opdeling af de mandlige og kvindelige elevers alder, da de startede på grundforløbet. Mandlige og kvindelige elever opdelt på alder ved påbegyndelsestidspunktet 2500 2000 2098 1500 1000 500 0 918 508 487 310 296 222-17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år 60 Kvinde Mand Figur 7 Generelt er de mandlige elever lidt ældre end de kvindelige, når de starter på grundforløbet. 65 % af de mandlige elever er over 20 år, mens det kun er 48 % af kvinderne elever, som er over 20 år. Anne Wieth-Knudsen Side 6 af 13
Karaktergennemsnit fra 9. klasse Figur 8 viser elevernes karaktergennemsnit fra 9. klasse. Der er ikke opgivet karaktergennemsnit for 1.159 elever i datamaterialet. Basen i figur 8 nedenfor og figur 9 på næste side er derfor 3.470 elever. Af de 1.159 elever uden karaktergennemsnit er de 597 elever med indvandrerbaggrund svarende til 76 % af denne gruppe. Elever opdelt på karaktergennemsnit fra 9. klasse 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 ]7 - (7trins-skala) ]5-7] (7trins-skala) - 5] (7trins-skala) Figur 8 I figur 8 er en klar overrepræsentation af elever med karaktergennemsnit på 5 eller under. Således har 77 % af eleverne et gennemsnit på 5 eller under, 20 % et gennemsnit mellem 5 og 7, mens kun 3 % har et gennemsnit over 7. Den gennemsnitlige fordeling ses i højre søjle. Det er svært at konkludere, om der er en sammenhæng mellem karakter og etnicitet grundet manglende karaktergennemsnit for indvandrere og efterkommere. Af de 9. klasse karaktergennemsnit, som er tilgængelige for indvandrere og efterkommere, er 94 % på 5 eller under, mens 6 % er over 5. For elever af dansk herkomst har 75 % 5 eller under 5 i gennemsnit og 25 % over 5 i gennemsnit. Den absolutte fordeling af karaktergennemsnit fra 9. klasse ses i figur 9 på næste side, som er opdelt på køn. Fordelt på køn har de mandlige elever et lavere gennemsnit end de kvindelige. 18 % af de mandlige elever, som påbegyndte grundforløbet i perioden, har over 5 i gennemsnit, mens det for de kvindelige elever er næsten 25 %, som har over 5 i gennemsnit. Anne Wieth-Knudsen Side 7 af 13
Antal elever SOSU-Lederforeningen 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Figur 9 Mandlige og kvindlige elever opdelt på karaktergennemsnit fra 9. klasse ved påbegyndelsestidspunktet 2874 560 2314 758 111 108 647 15 93-5] ]5-7] ]7 - Mand Kvinde Figur 9 viser endvidere, at langt hovedparten af eleverne er kvinder med under 5 i gennemsnit fra 9. klasse. I alt svarer denne gruppe til 67 % af de 3.470 elever, som der er opgivet karaktergennemsnit for. Afbrud De foregående grafer har givet en profil af hvilke elever, som startede på grundforløbet i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011. Graferne i dette afsnit vil omhandle hvilke af eleverne, som har afbrudt grundforløbet i perioden. Da eleverne er startet på forskelligt tidspunkt, vil der i tabellerne kun blive set på de elever, som startede i 3. kvartal. Dette gøres for at kunne følge eleverne over en 12-s periode. Gruppen af elever, som startede på grundforløbet i 3. kvartal består af i alt 3.190 elever 6. I datamaterialet arbejdes der med to forskellige afbrudsårsager på grundforløbet; afbrud med omvalg, hvor der påbegyndes en anden uddannelse af samme type indenfor syv, og afbrud uden omvalg, hvor der ikke er registreret påbegyndelse på en anden uddannelse af samme type indenfor syv. Bemærk desuden at tallene for afbrud er aggregerede over tid og det derfor er totalen af afbrud, som er angivet i 12.. 6 Bemærk at 394 elever i denne gruppe er anført under ukendt. Anne Wieth-Knudsen Side 8 af 13
Antal elever SOSU-Lederforeningen Figur 10 viser det absolutte antal afbrud med omvalg (mo) og uden omvalg (uo) over en tidsperiode på 12. I alt 760 af de 3.190 elever afbrød deres grundforløb i perioden, svarende til 24 %. 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Figur 10 Antal elever som afbryder med og uden omvalg 9 91 12 200 19 283 85 497 103 601 105 655 2 Afbrud(mo) Afbrud(uo) Figur 11 viser afbrud med og uden omvalg fordelt på køn. Generelt tyder tallene i figur 11 på, at der er en større andel af mænd end kvinder, som afbryder grundforløbet henholdsvis med og uden omvalg. I alt 31 % af de mandlige elever valgte at afbryde deres grundforløb, mens det for de kvindelige elever var 23 %. Gennemsnitligt er der 21 % afbrud uden omvalg og 3 % afbrud med omvalg. Dette svarer til, at knap hver fjerde elev afbryder grundførløbet indenfor de 12. 25% Andel af elever som afbryder uden og med omvalg opdelt på køn 2 15% 1 5% 2 Kvinder - afbrudt(uo) Kvinder - afbrudt(mo) Mænd - afbrudt(uo) Mænd - afbrudt(mo) Figur 11 Anne Wieth-Knudsen Side 9 af 13
Figur 12 og 13 viser andelen af elever, som afbryder uden og med omvalg fordelt på etnicitet. Begge grafer viser, at efterkommere har en højere afbrydelsesprocent end elever af dansk herkomst samt elever, som er indvandrere. Efter 12 har 19 % af dansk herkomst, 26 % af indvandrerne og 29 % af efterkommerne afbrudt grundforløbet uden omvalg. 3 25% Andel af elever som afbryder uden omvalg fordelt på etnicitet 2 15% 1 5% Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere 2 Figur 12 For afbrudt grundforløb med omvalg fordeler eleverne sig på 3 % af dansk herkomst, 4 % af indvandrerne og 5 % af efterkommerne. Udviklingen ses nedenfor i figur 13. 5, 4, Andel af elever som afbryder med omvalg fordelt på etnicitet 3, 2, 1, Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere 0, 2 Figur 13 Anne Wieth-Knudsen Side 10 af 13
Aldersfordelingen af de elever, som valgte at afbryde deres grundforløb, er vist i figur 14 og 15. Blandt de 18-19 årige og de 20-24 årige, er den største del af elever, som afbryder grundforløbet. 35% 3 25% Andel, som afbryder uden omvalg fordelt på alder 2 15% 1 5% Til og med 17 år 18-19 år 20-24 år 25 år og over 2 Figur 14 Andel, som afbryder med omvalg fordelt på alder 6% 5% 4% 3% 2% 1% Til og med 17 år 18-19 år 20-24 år 25 år og over 2 Figur 15 I alt valgte 19 % af eleverne under 17 år, 33 % af de 18-19 årige, 37 % af de 20-24 årige og 25 % af eleverne over 25 år at afbryde deres grundforløb. Dette er interessant i relation til figur 4, hvor det kan ses, at hovedparten af elevgruppen over 25 år er indvandrere. Anne Wieth-Knudsen Side 11 af 13
Endelig viser figur 16 og 17 9. klasse karaktergennemsnittet for de elever, som har afbrudt grundforløbet. 25% 2 Andel af elever som afbryder uden omvalg fordelt på 9. klasse karaktergennemsnit 15% 1 5% - 5] (7trins-skala) ]5-7] (7trins-skala) ]7 - (7trins-skala) 2 Figur 16 Figurerne viser, at elever med et gennemsnit over 7 fra 9. klasse i næsten samme grad som elever med et gennemsnit på 5-7, afbryder grundforløbet. For elever med et gennemsnit på 5 eller under er det godt og vel 20 %, svarende til hver femte, som afbryder grundforløbet. Heraf er 4 %-point afbrud med omvalg. 4% Andel af elever som afbryder med omvalg fordelt på 9. klasse karaktergennemsnit 3% 2% 1% - 5] (7trins-skala) ]5-7] (7trins-skala) ]7 - (7trins-skala) 2 Figur 17 Anne Wieth-Knudsen Side 12 af 13
Opsamling Man kan opdele den typiske grundforløbselev i tre meget overordnede profiler. De tre profiler er lavet på baggrund af de i analysen gennemgåede baggrundsvariabler og det absolutte antal af studerende. Den første elevprofil er en kvindelig elev af dansk herkomst under 18 år, svarende til i alt 1.860 elever, eller 38 % af samtlige elever i datamaterialet. En anden elevprofil er en mand af dansk herkomst over 20 år, svarende til 710 elever eller 15 % af samtlige elever i datamaterialet. Hvad angår karaktergennemsnit er det fælles for de to elevprofiler, at de har 5 eller under 5 i gennemsnit fra 9. klasse. Endelig kendetegnes en tredje elevprofil ved en kvindelig elev af ikke dansk herkomst over 25 år svarende til 442 af de i alt 1087 mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere. De 442 elever svarer til knap 10 % af samtlige 4.899 elever i datamaterialet. Som nævnt i indledningen er det en grov skitsering af den typiske grundforløbselev på social- og sundhedsskolerne, og der er mange nuancer indenfor hver kategori. Tallene i forløbsstatistikken tegner derfor et billede af en meget mangfoldig elevgruppe på social- og sundhedsskolerne. Kilder Dehn, Kim. EUD-forløbsstatistik tendenser i tiden, til tiden. UNI-C Statistik & Analyse. 23. februar 2004 www.admsys.uni-c.dk/easy-a/dokumenter/skrivelser_fra_uvm/statistik/kvartalsopdateringer/index.html (hentet den 19.10.2011) Anne Wieth-Knudsen Side 13 af 13