16. SEPTEMBER 2010 HØJESTERETSDOM OM ANSVARSFRASKRIVELSE I STANDARDBETINGELSER Højesteret har i en ny dom statueret, at en ansvarsfraskrivelse i et vagtfirmas forretningsbetingelser, der var et helt sædvanligt standardvilkår for branchen, ikke fandt anvendelse i en situation, hvor Højesteret fandt, at en central aftalemæssig forpligtelse var tilsidesat. Tobaksgrossisten A havde gennem en mangeårig periode haft kontrakt med vagtselskabet V. I forbindelse med et meget professionelt og veltilrettelagt tyveri, hvor gerningsmændenes indtrængen i bygningen nødvendiggjorde, at alarmen blev aktiveret, blev V ringet op af en af gerningsmændene, der angav koden "4S". V accepterede denne kode og undlod derfor at sende en patrulje ud eller alarmere politiet. Nogle timer senere blev det konstateret, at der var stjålet varer for ca. 2 mio. kr. Forsikringsselskabet F dækkede A's tab og rejste herefter regreskrav over for V. F gjorde gældende, at V ikke burde have accepteret kodeordet "4S", idet den rette kode var "4-S" og ifølge A var det forudsat, at bindestregen skulle udtales, når man oplyste kodeordet til V. V bestred, at A havde givet instruks om, at det var en forudsætning for accept af kodeordet, at ordet "bindestreg" blev udtalt. Der var under retssagen mellem parterne bl.a. uenighed om, hvorvidt A havde givet instruks til V om, at bindestregen skulle udtales ved angivelse af kodeordet, samt om hvorvidt V havde handlet culpøst. I givet fald var der endvidere uenighed om, hvorvidt V havde handlet simpelt eller groft uagtsomt. Endvidere påberåbte V sig følgende ansvarsbegrænsning i kontrakten: "Selskabets ansvar Selskabet er kun ansvarlig for de skader, der direkte kan henføres til selskabets ydelser efter denne kontrakt. Der hæftes således ikke for driftstab, avancetab eller lignende og heller ikke for skader, som
2/3 16. SEPTEMBER 2010 abonnenten kan sikre sig dækning for ved tegning af skadesforsikring i et dansk forsikringsselskab ". Da det var ubestridt, at der kunne tegnes - og rent faktisk var tegnet - forsikring for A, som dækkede skaden, gjorde V gældende, at et evt. ansvar var fraskrevet i kontrakten. F gjorde gældende, at ansvarsfraskrivelsen måtte fortolkes således, at den kun angik hændelige forhold, da det ikke udtrykkeligt var fremhævet, at den også skulle omfatte uagtsomme forhold. Dette imødegik V, som bl.a. gjorde gældende, at ansvarsfraskrivelsen var tilstrækkelig tydelig og kun gav mening, såfremt den omfattede uagtsomme forhold, bl.a. henset til at der ikke er ansvar for hændelige skader. Højesteret fandt det imidlertid også bevist, at det var aftalt, at kodeordet skulle udtales "4 bindestreg S" eller "4 streg S". Højesteret fandt endvidere, at V ved i den pågældende situation at acceptere et kodeord, der ikke var korrekt, havde tilsidesat sine aftalemæssige forpligtelser, og derfor var erstatningsansvarlig over for A. Herefter bemærker Højesteret i dommens præmisser, at vilkåret i abonnementsbetingelserne om selskabets ansvar er et standardvilkår. Derpå udtaler Højesteret: "Efter bestemmelsens ordlyd, der i øvrigt ikke er klar, og kontraktens karakter finder også Højesteret, at vagtselskabet ikke i en situation som den foreliggende, hvor det har tilsidesat en central aftalemæssig forpligtelse, er fritaget for ansvar". Til brug for retssagen blev indhentet et responsum fra Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring, hvoraf fremgik, at den pågældende ansvarsfraskrivelse var helt sædvanlig i branchen. Landsretten fandt det bevist, at det var aftalt, at kodeordet skulle udtales "4 bindestreg S". Landsretten fandt videre, at der var en indlysende risiko for betydelig skade som følge af indbrudstyveri, når V under de foreliggende omstændigheder ikke straks iværksatte patruljekørsel til stedet og alarmering af politiet. Derfor fandt landsretten, at V ved grov uagtsomhed havde undladt at opfylde sin kontraktsmæssige forpligtelse til at sikre A mod tyveri. Ansvarsbegrænsningen var et almindeligt anvendt vilkår og gyldigt vedtaget, men efter karakteren af den fejl, som V havde begået, fandt landsretten, at ansvarsbegrænsningen ikke kunne friholde V for ansvar over for A. Herefter fandt landsretten, at V var regrespligtig over for F. Ikke mindst henset til, at det forekom meget vidtgående at statuere grov uagtsomhed i et tilfælde som det foreliggende, men også henset til spørgsmålet om bevis for instruktion om udtale af kodeordet, ankede V dommen til Højesteret. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen. Såvel Højesterets dom som den indankede landsretsdom vedlægges. For Højesteret var F repræsenteret af advokat Pernille Sølling, mens V var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Kommentar: Selv om Højesteret og landsretten er nået til samme resultat, er begrundelserne forskellige. Landsrettens dom må forstås således, at ansvarsbegrænsningen i princippet fandt anvendelse; men at landsretten konkret fandt, at den udviste uagtsomhed var så kvalificeret - grov uagtsomhed - at der i denne sag forelå et sådant ansvarspådragende forhold, som man ikke kan fraskrive sig ansvaret for. Hvis man lægger til grund, at der var handlet groft uagtsomt (hvilket dog forekommer meget vidtgående i forhold til gældende ret), er det i overensstemmelse med den aftaleretlige teori og praksis, at en ansvarsfraskrivelse som udgangspunkt ikke omfatter ansvaret for grov uagtsomhed. Et af V's hovedsynspunkter i sagen var, at hvis det var
3/3 16. SEPTEMBER 2010 godtgjort, at der var begået en fejl, kunne denne kun kvalificeres som simpel - og ikke grov - uagtsomhed. Højesteret går ikke ind i en vurdering af, om der er handlet simpelt eller groft uagtsomt. Højesteret udtaler derimod, at det ikke tilstrækkeligt tydeligt fremgår af ansvarsbegrænsningen, at den omfatter en culpøs tilsidesættelse af en pligt, som følger af aftalen. Højesteret lægger i den forbindelse vægt på følgende: Frederiksberggade 16, 1459 København K Tel 33 11 45 45 Fax 33 11 80 81 www.nnlaw.dk - Det er en central aftalemæssig forpligtelse, der er tilsidesat. - Der er tale om en kontrakt vedrørende sikkerhed og vagtservice ("kontraktens karakter"). - Bestemmelsens ordlyd er ikke klar. Da der er tale om et standardvilkår, der er nogenlunde ens for de fleste danske vagtselskaber, er det interessant, at Højesteret bl.a. finder, at vilkåret ikke er så klart formuleret, at det kan anvendes i en situation - misforståelse/fejl ved accept af kodeord - som må antages netop at have været et af de forhold, som det var intentionen at fritage for ansvar (under forudsætning af, at skaden kunne forsikres). Højesteretsdommen må således kunne tages som udtryk for, at der selv i aftaleforhold mellem professionelle parter stilles betydelige krav til præcision og klarhed, når man vil fraskrive sig ansvaret for fejl begået som led i det arbejde, der er en central del af parternes aftale. Kravet til, at ansvarsfraskrivelsen er helt præcis og klar, skærpes formentlig, når fejlen efter arbejdets karakter kan få særlig stor betydning for klienten som f.eks. i en sag som denne, der vedrørte sikkerheds- og vagtservice. Jeg står meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK