Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 343 455 493 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 280 372 316 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 0 0 0 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 0 0 0 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 15 28 64 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 124 207 210 Fuldførelsesprocent ** 88 91 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2011 2012 2013 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,92 0,85 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,01 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn Anden etnicitet./. Etniske danskere 0,94 Kvinder./. Mænd 0,92 Anden etnicitet./. Etniske danskere 0,95 Kvinder./. Mænd 0,84

***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Uddannelsen har ikke et indhold, der har en naturlig relation til internationalisering, men uddannelsen kan anvendes alle steder, hvor der er tale om tilsyn, drift og vedligeholdelse af fast ejendom med eller uden tilhørende udearealer. Det vil dog kræve et højt kompetenceniveau af fremmedsprog, hvis arbejdsopgaver skal udføres uden for Danmark. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Energi og miljø: Der er i samfundet tiltagende fokus på miljø- og energibesparelser i bredeste forstand. Ejendomsserviceteknikeren er en central medarbejder i forbindelse med tilsyn, vejledning, drift og vedligeholdelse af miljø- og energibesparende foranstaltninger i boliger, institutioner og virksomheder. Den teknologiske udvikling af forskellige energibesparende løsninger i bygninger fx, varmepumper og solenergianlæg medfører, at der stilles flere og nye kompetencekrav til ejendomsserviceteknikeren. Ejendomsserviceteknikeren skal også varetage formidling, som relaterer sig til energi- og miljørigtig adfærd til brugere og beboere samt deltage i rådgivning i forhold til gennemførelse af energioptimering og den tekniske drift. Kvalitet: På mange institutioner indføres kvalitetsstandarder, som mere præcist beskriver, hvilke opgaver en ejendomsservicetekniker må udføre, og hvordan de skal udføres. Noget tilsvarende vil måske også ske inden for boligsektoren. Tryghed og sikkerhed: I boligorganisationer, virksomheder og institutioner arbejdes der aktivt med præventive og trygheds skabende aktiviteter i forhold til bl.a. brand, hærværk og tyveri. Der udvikles og monteres i stigende omfang sikkerheds- og overvågningssystemer i form af alarmer, kameraer, sensorer, perimetersikring m.m. Der stilles krav om viden om rådgivning, funktion, vedligehold og retsregler.

Service og sociale opgaver Der er behov for øget fokus på service- og sociale opgaver. Der er behov for kompetencer, der er rettet mod at kunne tackle mødet med forskellige kulturer, beboer- og brugergruppe, at skabe netværk og organisere aktiviteter. Udviklingen peger således på, at der i fremtiden forventes nye krav til både faglige, almene, IT kundskaber og personlige kompetencer. BL- Danmarks Almene Boliger har politisk forsøgt at bremse den fortsatte ghettoisering og skabe velfungerende boligområder også i de socialt belastede kvarterer. Man peger på behovet for et øget samspil mellem boligafdelinger og kommuner og andre aktører i lokalområdet og på en række nye opgaver, hvoraf nogle foreslås løst af eksisterende personale i boligorganisationerne, fx flerholdsskift i boligorganisationer i form af aftentjeneste for medarbejderne inden for ejendomsservice i belastede områder. I boligorganisationerne får det sociale generelt større fokus i takt med, at det offentlige reducerer i hjælpen til de ældre beboere, at flere forældre undlader at bruge de offentlige institutioner så flere børn, unge og voksne færdes i boligområderne i dagtimerne mv. I den forstand overtager ejendomsserviceområdet nogle af de sociale opgaver, som kommunerne tidligere tog sig af. Netværksopbygning bliver en væsentlig opgave for i fremtiden at kunne medvirke til at løse de sociale opgaver, som i stigende grad lægges på medarbejderen inden for ejendomsservice i dennes daglige kontakt med beboere og brugere. Udvikling Ejendomsserviceteknikerens job ændres både mod bredere og mere specialiserede job. Private entreprenører og servicevirksomheder er inden for jobområdet i vækst, og overtager i stigende grad opgaver indenfor det tekniske og på de grønne områder. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Boligorganisationer, virksomhederne og institutionerne pålægges i stigende grad krav om effektivisering og optimering inden for sortering og håndtering af affald samt inden for energianvendelse. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der er jf. sekretariatets opgørelse uddannet 210 ejendomsserviceteknikere i perioden 01.01.2013 31.12.2013 Behovet for faglærte ejendomsserviceteknikere vurderes fortsat som stigende. Der er i institutioner, boligorganisationer og virksomheder en tiltagende erkendelse af behovet for faglærte medarbejdere. Erkendelsen sker også på baggrund af, at kendskabet til uddannelsen vokser. Flere bliver uddannede og de fungerer som ambassadører. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Der sker fortsat en teknologisk udvikling, specielt på det energitekniske område samt udvikling inden for it. Der er derfor løbende behov for efteruddannelse på disse områder.

- Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget finder, at antallet af elever er på et acceptabelt niveau. Tallene jf. tabel s. 1vedr. etnicitet og køn afspejler beskæftigelsen i branchen, der overvejende beskæftiger mænd og etniske danske medarbejdere. Der er bestræbelser på at ændre sammensætningen i medarbejdere - Yderligere kommentarer: Området har tidligere været opfattet som ufaglært arbejdsområde. En øget interesse for uddannelsen afspejles i et øget optag af elever på skolerne både ungdoms- og meritelever. Flere boligorganisationer søger faglærte ejendomsserviceteknikere, når der skal besættes ledige stillinger. Offentlige institutioner og kommuner viser også større interesse for uddannelsen. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. For at tiltrække flere unge overvejer Det Faglige Udvalg, at uddannelsen på sigt skal kunne tilbydes som EUX. Udvalget vurderer behovet for strukturelle ændringer med henblik på en større grad af match med arbejdsopgaverne på arbejdsmarkedet for ejendomsserviceområdet. Jf. overgangskravene, der er beskrevet i bilag 24 - ejendomsservicetekniker, vurderer Udvalget, at der vil ske et kvalitetsløft i uddannelsen. Det forventes også, at der vil være elever, der er motiverede for at løse faglige opgaver på et højere niveau, hvorfor Udvalget overvejer, at beskrive et talentspor. I forlængelse af beskrivelse af overgangskravene er der behov for at ændre i indhold og varighed af fag på hovedforløbet, bl.a.: Områdefaget naturfag til ejendomsservice med varighed af en uge udgår, da grundfaget Naturfag indgår på grundforløbet fra 2015 (kompetencemål nr.. 9) Områdefaget stiger og stilladser med en varighed af 0,5 uge udgår, da Rulle og bukkestillads gennemføres på grundforløbet

En af målpindene i det nuværende områdefag Miljøbevidsthed og affaldshåndtering - Anvende personlige værnemidler bliver delvist dækket af en kompetence på det nye grundforløb - under vejledning vælge personlige værnemidler hvor meget det svarer til i tid? Nuværende kompetencemål nr. 13 håndterer kemikalier til forskellige formål sikkerhedsmæssigt forsvarligt indgår delvist bl.a. i områdefagene bygningsvedligeholdelse, pleje og vedligeholdelse af udearealer og Sports-/ idrætsanlæg og svømmebade samlet varighed? Kompetenmcemålet bliver dækket af nyt kompetencemål på grundforløbet deltage i arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø, herunder på grundlæggende niveau håndtere olie og smørmidler til maskiner, malinger, produkter til vaskerier og div. bekæmpelsesmidler sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I nuværende kompetencemål 12 indgår også noget om håndtering af kemi identificere forskellige skadedyr i og ved bygninger, foretage bekæmpelse ikke-kemisk som kemisk.. hvad det betyder i tid i det enkelte fag? To kompetencemål på det nye grundforløb deltage i administrative arbejdsopgaver ved bygningens driftskontor, herunder indkøb af daglige forbrugsvarer og deltage i arbejdsplanlægningen for arbejdsgrupper og teams, herunder ferieplanlægning dækker bl.a. noget af indholdet i områdefagene på det nuværende hovedforløb bygningsvedligeholdelse 2, budgetter og byggesagsbehandling samt i administrative rutiner Det forventes, at økonomien i forbindelse med ændringer i uddannelsens indhold er begrænset. Ændringer i forlængelse af EUD-reformen vil betyde, at der skal foretages ændringer i både bekendtgørelsen og i uddannelsesordningen. Eventuelle ændringer forventes at være gennemført, så en ny uddannelsesordning kan træde i kraft 1. august 2015 Elever på trin 1 i ejendomsserviceteknikeruddannelsen ejendomsmedhjælper, gennemfører uddannelsen på 2 år og 8 måneder. Der er til dato uddannet 55 ejendomsmedhjælpere 16 er uddannet i 2013. Denne forholdsvis store mængde elever, skyldes overvejende et særligt projekt i det Nordsjællandske område. En overvejende del af uddannelsesaftalerne er indgået i forbindelse med projektet. Udvalget har i 2011 ansøgt Ministeriet om nedlæggelse af trin 1, ejendomsmedhjælper. Ministeriet har ikke imødekommet ansøgningen. Trods Ministeriets afvisning af ansøgningen, mener Udvalget fortsat, at elever, der gennemfører trin 1 ikke får beskæftigelse inden for området. Det Faglige Udvalg ønsker fortsat at nedlægge trin 1 i uddannelsen til ejendomsservicetekniker. Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er ikke umiddelbart behov for nyetablering af uddannelsen.

- Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det Faglige Udvalg holder løbende møder, herunder en årlig konference, med alle interessenter, dvs. repræsentanter fra relevante skoler, medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg og fagets skuemestre. Udvalget afholder årligt minimum et møde med en skole, der udbyder ejendomsserviceteknikeruddannelsen og det tilhørende Lokale uddannelsesudvalg. Udvalget tilpasser relevant videreuddannelse til uddannelsen via AMU. Det er pt. ikke muligt at gennemføre uddannelsen med skolepraktik. Det Faglige Udvalg har i brev af 30. maj 2013 anmodet REU om mulighed for at udbyde skolepraktik på ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Anmodningen blev på det pågældende tidspunkt afslået. Det Faglige Udvalg overvejer i forbindelse med EUD-reformen 2014 igen at søge om mulighed for at udbyde uddannelsen med skolepraktik. Det Faglige Udvalg støtter De Lokale Uddannelsesudvalg bl.a. ved at anbefale ansøgninger til AUB om tilskud til praktikpladsopsøgende arbejde. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. 1. Der er jf. praktikpladsen.dk registreret 1180 godkendte praktikvirksomheder Det Faglige udvalg forventer i det kommende år at arbejde hen mod at godkendte praktikvirksomheder er aktive. Det Faglige Udvalg modtager løbende ansøgning om godkendelse af virksomheder. Det forventes, at den positive udvikling vil fortsætte i 201/2015.

2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 1. Det Faglige Udvalg afholder jf. pkt. 3 min. et møde om året med en skole og det tilhørende lokale uddannelsesudvalg. På møderne drøftes bl.a. praktikpladssituationen. Det Faglige Udvalg holder møde en gang om året med skolelederne for skoler godkendt til udbud af ejendomsserviceteknikeruddannelsen, hvor bl.a. drift af uddannelsen inkl. svendeprøver er på dagsordenen. Organisationerne bag Udvalget har alle forskellige initiativer, der medvirker til at synliggøre uddannelsen. Dette sker fx ved informationsmateriale på hjemmesider, afholdelse af informationsmøder og temadage og deltagelse i uddannelsesmesser. BL Danmarks Almene Boliger og Ejendoms- og servicefunktionærernes Landssammenslutning (ESL) har i samarbejde etableret en hjemmeside, hvor det bl.a. er muligt for arbejdsgivere og elever at mødes: http://www.ejendomsservicetekniker.dk/?pageid=h2 BL og ESL har i 2011 gennemført en analyse Undersøgelse om ejendomsserviceteknikeruddannelsen samt fået udarbejdet en pjece Bliv ejendomsservicetekniker gør en forskel. Pjecen foreligger som en webbaseret udgave. Pjecen henvender sig til unge, der søger uddannelsen: http://www.ejendomsservicetekniker.dk/media/6057/efolder_ejendomsservicetekniker_augu st2012.pdf Det Faglige Udvalg har udarbejdet en praktikvejledning til brug for arbejdsgivere og elever i uddannelsesforløbet. Vejledningen findes på: http://www.sus-udd.dk/wp-content/uploads/praktikvejl.ejendomsservicetekniker-vers.- 15.07.12.pdf Organisationerne inden for den almene boligsektor har fælles stand på messen Uddannelse Uden Grænser pt. i Odens og København. http://www.uug.dk/ BL markedsfører uddannelsen over for uddannelsesvejledere på folkeskoler og afgangsskoler. Den almene boligsektor har løbende artikler om uddannelsen i fagbladene. FOA og 3F har information til medlemmer og/eller potentielle elever på deres respektive hjemmesider: http://www.foa.dk/teknik-service/uddannelse/ejendomsservice-tekniker 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

http://forsiden.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?aid=/20090928/uddannelse/322711261&pr ofile=2359 Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

Udviklingsredegørelse for 2015 Det faglige udvalg for serviceassistentuddannelsen 2. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Serviceassistent Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 579 561 456 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 666 642 573 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 26 13 56 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 36 21 81 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 355 486 Fuldførelsesprocent ** 89 83 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2011 2012 2013 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,86 0,91 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,03 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,95 (E) 0,91 (D) 0,95 (E) 0,95 (D) på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt 0,86 (K) 0,86 (M) 0,9 (K) 0,94 (M) på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011. (E) etnisk (D) dansk (K) kvinde (M) mand

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Der er mange medarbejdere med indvandrer baggrund, der arbejder med rengøring inden for både offentlig og privat rengøring. Dette kræver, at branchen forholder sig til medarbejdernes danskkundskaber, der ofte er særdeles mangelfulde. Desuden er der også manglende kendskab til den danske arbejdskultur. DI analysen Renhold og kombinerede serviceydelser, årsrapport 2013 beskrives, at den private del af rengøringsbranchen i 2012 har 31 % ansatte med anden etnisk baggrund end dansk. Siden 2001 er indvandrere og efterkommere blevet en større andel af arbejdsstyrken i branchen. Denne udvikling er mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Gennem de sidste 10 år er der sket en ændring af organiseringen af servicearbejdet på hospitaler og i virksomhederne. Specielt på hospitalerne har der været fokus på, om man kunne ændre arbejdsorganiseringen. Der er i nogle regioner givet mulighed for at skabe bredere serviceassistent job kobling af forskellige serviceopgaver, rengøring, mad håndtering og portøropgaver. Nogle kommuner vælger at udlicitere al rengøring. Andre kommuner vælger at oprette en rengøringsenhed, som er ansvarlig for al rengøring på skoler, børneinstitutioner og kommunens øvrige bygninger. Det giver mulighed for flere fuldtidsjob og bredere job med både rengøring og mad håndtering. En del kommuner har uddannet rengøringsteknikere og serviceassistenter, da der var mulighed for jobrotation. Denne mulighed eksisterer ikke længere. Den nye arbejdsorganisering og jobflytning er medvirkende årsag til større tilfredshed hos medarbejderne med jobbet og mindre nedslidning. Inden for de seneste år har der været øget fokus på hygiejne. I nogle af de politiske partier har det været drøftet, om der skal være lovkrav om et særligt rengørings- og hygiejnekursus til rengøringsbranchen. Det er dog stadigvæk op til den enkelte offentlige eller private arbejdsgiver, om han vil tilbyde sine rengøringsmedarbejdere hygiejne- og rengøringskurser. På hospitalerne er det obligatorisk at etablere en hygiejneorganisation, men har ikke alene fokus på ordinær rengøring. I DI analysen Renhold og kombinerede serviceydelser, årsrapport 2013 beskrives den private del af rengøringsbranchens kendetegn ved en meget stor andel mindre virksomheder - 83 % af branchens virksomheder har under 10 ansatte og kun 2 % af virksomhederne har over 100 ansatte.

- Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Ifølge DI analysen har alderssammensætningen i privat rengøring ændret sig betydeligt siden 2001, der er i 2012 flere ændre og markakant færre yngre medarbejdere i branchen. Uddannelsesniveauet for branchen renhold og kombinerede serviceydelser er blevet forbedret, ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse er steget, men der er stadig noget fra det niveau, der er i andre brancher. I 2012 var 59 % i branchen for almenlig rengøring uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor den gruppe i andre branchen kun udgør ca. 30 %. Der er fortsat et stort behov for opkvalificering af rengøringsassistenter set i lyset af den voksende bevidsthed om bedre hygiejne og indeklima samt ønsket om bredere jobfunktioner. Desuden er rengøringsarbejdet det mest nedslidende fag i Danmark. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at rengøringsassistenter har hele 138 procent større risiko for at ende arbejdslivet som førtidspensionist i forhold til gennemsnitsbranchen. Der er derfor behov for mere fokus på uddannelse og bredere job. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Mange skoler står over for et generationsskifte af rengøringslærerne. Mange af lærerne har en baggrund som husholdningslærer eller ernærings- og husholdningsøkonom. Uddannelser der nu er omlagt til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Denne nye uddannelse har beklageligvis ikke længere et rengøringsfagligt indhold. Derfor bliver det i fremtiden svært for skolerne, at få kvalificeret lærere. Akademiuddannelsen i hygiejne og rengøringsteknik som overbygning til serviceassistent, vil fremover give skolerne mulighed for at få kvalificeret lærerene samt være et godt rekrutteringsgrundlag. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Der er en svag stigende søgning til uddannelsen fra de unge, da uddannelsens rengøringsfaglighed ikke har appel til den gruppe. De unge er dog interesserede i praktikpladser på hospitalerne. Det faglige udvalgt vurderer, at en akademiuddannelse som videreuddannelse til området, vil få nogle af de unge til at se en jobmulighed i branchen. Job i rengøringsbranchen har altid været foretaget af ufaglærte. Tilgangen til den faglærte uddannelse har været stærkt stigende. Men det er fortsat en branche, der ikke har tradition for kvalitetsmæssige krav til rengøring eller til efteruddannelse og slet ikke tradition for en erhvervsuddannelse. Uddannelsen benyttes fortrinsvis af voksne, der har været i branchen i flere år, og udvalget vurderer at der fortsat er et stort behov for, at allerede ansatte voksne rengøringsassistenter kan få erhvervsuddannelsen som serviceassistent. Der forventes en yderligere tilgang af praktikplader fra offentlige virksomheder. Der er kommet betydeligt mere fokus på trin 1 rengøringstekniker på skolerne, hvilket er positivt for de offentlige og privat virksomheder, der kun har rengøringsopgaver at tilbyde medarbejderen.

Der er løbende private og offentlige virksomheder der ønsker, at blive godkendt til at uddanne rengøringsteknikere. Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er behov for at revidere uddannelsens indhold - ændre i fag og flytte fag fra trin 2 serviceassistent til trin 1 rengøringstekniker. Der er et behov for en præcisering af praktikmålene, så det bliver mere oplagt for arbejdsgiverne, at anvende elevplan til at evaluere på praktikmål. Det faglige udvalg har i flere år bedt om en revision af uddannelsen, men er blevet henvist til, at ændringer kunne ske, når EUD reformen kom. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med revisionen af indholdet i uddannelsen. Voksenuddannelsen anvendes i stor og stigende grad til opkvalificering fra ufaglært til faglært niveau for et brancheområde, der beskæftiger voksne ufaglærte både i den offentlige og private sektor heraf mange kvinder og mange af anden etnisk baggrund end dansk. Det er derfor vigtigt, at voksenuddannelsen ikke bliver forringet (kortere) eller at de voksne får sværere ved at gennemføre uddannelsen, som følge af reformen. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Måske er der behov for at udvide skoleuddannelsen med 1-2 uger. Det skal ændres både i bekendtgørelse og i uddannelsesordningen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Nej - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Nej

3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg har et godt samarbejde og en god kommunikation med skolerne og LUU. Skolerne sender referat fra møder i LUU til Det faglige udvalg, som på hvert møde gennemgår de indsendte referater. Hvert år inviteres de lokaleuddannelsesudvalg til konference, hvor fx emner som kvalitet i undervisningen og praktikpladsopsøgende arbejde drøftes. Engang årligt inviterer Det faglige udvalg skolernes ledelse til netværksmøde, hvor kvalitetsudvikling og kvalitetssikring drøftes. Det faglige udvalg har sammen med serviceassistentlærerne fastlagt to årlige erfa-møder. Det faglige udvalgs sekretariat indsamler fra lærerne punkterne til dagsorden og udsender den. Det faglige udvalg dækker udgifterne til forplejning på møder, som afholdes på en skole. Der deltager mellem 25-30 lærere hver gang og stort set alle skoler er repræsenteret. Det er stor interesse for udveksling af materialer og ideer til undervisningen og praktikken samt koordinering af eksamensopgaver. Der anvendes bl.a. facebook-gruppe til videndeling i hverdagen. Det faglige udvalg besøger hvert år en skole, hvor der bl.a. er en drøftelse med ledelsen om uddannelsen, kvalitet og lokalt samarbejde med branchen om praktikpladser. Det faglige udvalgs konsulent deltager løbende i LUU møder på skoler. Det faglige udvalg har besluttet, at serviceassistentuddannelsen igen deltager som demonstrationsfag på DK Skills januar 2015 i København. Dette sker i tæt samarbejde med de to skoler i Region Hovedstaden EUC Nordsjælland og TEC. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er august 2014 registreret 610 godkendte praktikvirksomheder til serviceassistent og 78 godkendt virksomheder kun til rengøringstekniker. Der er sket en fremgang i antallet af godkendte virksomheder. Men den største fremgang er ske på godkendelse af praktikpladser til trin 1 rengøringstekniker.

Det er mærkbart, at skoler, Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) og organisationerne i det faglige udvalg har oplyst virksomhederne om muligheden for at opkvalificere medarbejdere til rengøringstekniker med mulighed for senere, at supplere med trin 2 serviceassistent. Man er dog opmærksom på, at der er en del ledige/ubenyttede praktikpladser, derfor har SUS skrevet til de godkendte virksomheder og opfordret dem til at tage eleven. I forbindelsen med etableringen af de nye praktikcentre overvejer det faglige udvalg, hvordan man bedst kan intensivere samarbejdet med praktikcentrene om at skaffe flere praktikpladser. Der forventes den samme tilgang af uddannelsesaftaler som i 2014 dog fortsat en øget tilgang af praktikpladser til uddannelses trin 1 rengøringstekniker. Der vil når reformarbejdet er afsluttet blive udviklet nye elektroniske brochurer om uddannelsen. Der gennemføres konference for LUU medlemmer og skolerne, den 8. september 2014. Det faglige udvalg inviterer skolernes ledelse til årligt netværksmøde. Der er aftalt møde med skolerne den 5. november 2014. Faget deltager igen på Skills DK i januar 2015, som demonstrationsfag. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

Udviklingsredegørelse for 2015 Det faglige udvalg for Vagt og Sikkerhedsservice 6. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Sikkerhedsvagt Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 12 27 21 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 16 35 36 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 0 0 0 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 0 0 0 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 75 46 37 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 16 15 Fuldførelsesprocent ** 95 99 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 2011 2012 2013 0,88 0,9 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt (M) 0,79 (M) 0,93 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Vagtbranchen Der skete for nogle år siden en del voldsomme røverier og overfald i Danmark og de øvrige nordiske lande. Disse hændelser gav anledning til debat i offentligheden og i de aktuelle organisationer, hvor et vigtigt tema var uddannelsen af vagtpersonale også i Danmark og et ønske om certificeringsordninger. I Norden har udviklingen medført skærpede lovgivningsmæssige krav til virksomhederne. Antallet af indbrud i Danmark er nu svagt faldende, men Danmark er fortsat det land i Norden, der har flest indbrud. Der er fokus på øget sikring af bygninger og vejledning af borgerne og her medvirker vagtbranchen aktivt. I 2012 fik Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg gennemført en analyse af vagtprofiler. Rapporten beskriver bl.a. udviklingstendenser: Virksomhederne i vagt- og sikkerhedsbranchen har siden 2008 haft en markant tilbagegang på grund af finanskrisen. Dette er bl.a. dokumenteret i DI s Branchestatistik. Vagt og Sikkerhed 2011, men det fremgår også tydeligt af de interview, der er gennemført med private vagtvirksomheder. Flere af virksomhederne giver udtryk for, at de bliver udsat for stadig stigende konkurrence, og at de er økonomisk pressede. Dette giver sig bl.a. udtryk i, at nogle af virksomhederne ikke prioriterer efteruddannelse af medarbejderne i samme udstrækning som tidligere. DI s branchestatistik bygger på en rundspørge blandt DI s medlemmer i branchen, og ifølge analysen fordeler de to største delbrancher sig omsætningsmæssigt nogenlunde ligeligt mellem teknik (installation, drift og service af alarmer, kontrolsystemer, kameraer o. lign.) og vagttjeneste samt patruljering. Der er ca. 470 private virksomheder, der er autoriserede til at drive vagtvirksomhed. Heraf er der 6-8 virksomheder, der har flere end 50 ansatte. De øvrige har typisk 10-20 ansatte. Endvidere er der en del offentlige vagtvirksomheder, der ikke er omfattet af uddannelseskrav. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Analysen fra DI har også afdækket kundernes fremtidige prioriteringer. De to højst prioriterede er overvågning og alarmløsninger. Herefter kommer vagtydelser og sikring af inventar, mens kunderne også ønsker mere serviceorienterede og beredskabsorienterede ydelser. Denne udvikling vil over de kommende år betyde, at branchens aktiviteter bliver mere og mere avancerede og specialiserede. De traditionelle sikkerhedsorienterede vagter vil formentlig i højere grad blive afløst af enten sikkerhedspersonale, som er trænet til også at være servicepersonale, eller af elektroniske alarm- og sikkerhedssystemer. Mange af de interviewede virksomheder fortæller om den øgede anvendelse af elektroniske alarm- og sikkerhedssystemer ude hos kunderne, og at det stiller nye kompetencekrav til medarbejderne at anvende de mange forskellige systemer.

- Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? DI-analysen viser branchens vækstdrivere, og både i forhold til offentlige og private kunder vurderer vagt- og sikkerhedsbranchen, at de vigtigste er udlicitering/outsourcing og tillid til virksomheden. Lige derefter kommer let adgang til kvalificeret arbejdskraft. Analysen peger altså på, at der er stor opmærksomhed på betydningen af at have dygtige medarbejdere i branchen. Ifølge DI s analyse oplyser virksomhederne, at deres tre største udfordringer er prispres, opdyrkning af nye markeder og ulig konkurrence på markedet. Af andre store udfordringer nævner virksomheder nye sikkerhedskoncepter og -løsninger, kompetenceudvikling af personalet samt branchens image i befolkningen. Endelig peger virksomhederne på, at der de kommende år skal arbejdes på at skabe et mere formaliseret samarbejde med politiet. Søgning til uddannelsen Der er fortsat interesse for at starte på grundforløbet Bygning og brugerservice med henblik på at blive sikkerhedsvagt. Der er dog stadig et vist forbehold i branchen for at ansætte de helt unge elever. Forbeholdet begrundes i branchens struktur og jobbets indhold. Flere virksomheder kræver også kørekort. Skolerne gør en stor informationsindsats. Lovkrav Det er i dag et lovgivningskrav, at alle nyansatte i private firmaer skal gennemføre AMU uddannelsen Grundlæggende Vagt inden godkendelse af Rigspolitiet. Certifikatkurset Grundlæggende Vagt indgår på grundforløbet og skal bestås inden start på hovedforløbet til Sikkerhedsvagt. Der er gennem flere år arbejdet med forslag til ændring af lov om vagtvirksomhed også med fokus på AMU uddannelserne, som i dag giver grundlaget for en godkendelse til den private del af vagtbranchen. Ændringer i Lov om vagtvirksomhed er nu godkendt og revisionsarbejdet med AMU uddannelsen Grundlæggende Vagt er gået i gang. Den reviderede AMU uddannelse forventes godkendt sidst på året 2014. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Det faglige udvalg er meget opmærksom på den begrænsede tilgang til uddannelsen og forsøger fortsat at øge aktiviteten. Udvalget har drøftet og søgt om skolepraktik, hvilket vurderes at ville medføre en øget aktivitet. Det er udvalgets opfattelse, at muligheden for at få skolepraktik vil medvirke til især at få flere mindre virksomheder og offentlige institutioner til at se den positive værdi ved at have en elev. Vagtbranchen har ikke uddannelsestraditioner, de skal skabes ved de gode eksempler. Virksomhedsstrukturen bevirker, at det kun er få store virksomheder, der har mulighed for at tilbyde elever hele praktikuddannelsen. Mange mindre virksomheder er positive, men de har kun mulighed for tilbyde dele af praktikuddannelsen. De mindre virksomheder vil ved skolepraktik kunne tilbyde delpraktikaftaler og det vil øge

antallet af praktikpladser. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Udvalget vil vurdere indholdet i hovedforløbet, men kan pt ikke beskrive eventuelle konkrete behov for ændringer. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har endnu ikke oversigt over eventuelle ændringer. Det skønnes dog, at der vil være behov for ændringer både i bekendtgørelsen og uddannelsesordningen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Nej 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det er kun Aarhus Tech, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Det skal dog bemærkes, at der er et meget positivt og konstruktivt samarbejde mellem Aarhus TECH, Københavns Tekniske Skole og Uddannelsescentret i Roskilde, så det landsdækkende udbud er sikret. Der er nedsat et lokalt uddannelsesudvalg, hvor også repræsentanter fra Det faglige udvalg har plads. Der er hyppige møder og en til to gange årligt afholdes fællesmøder mellem det lokale uddannelsesudvalg, skolerne og Det faglige udvalg. Der er en god og positiv dialog mellem udbyder, udvalg og organisationer. Der er også et godt samarbejde mellem virksomhederne og skolerne før og under uddannelsen.

Ønske om skolepraktik Sikkerhedsvagtuddannelsen er forholdsvis ny og det har været svært at få den i drift. Årsagen er ikke manglende søgning, men mangel på praktikpladser og i den forbindelse virksomheder, der kunne godkendes. Det er endvidere svært at motivere virksomhederne til at etablere uddannelsespladser, når der ikke er erhvervsuddannede sikkerhedsvagter på virksomheden. Det tager mange år, at skabe en fagidentitet i en branche, der ikke tidligere har haft faguddannede sikkerhedsvagter. Virksomhedsstrukturen bevirker, at det kun er få store virksomheder, der har mulighed for at tilbyde elever hele praktikuddannelsen. Mange mindre virksomheder er positive, men de har kun mulighed for at tilbyde dele af praktikuddannelsen. De mindre virksomheder vil ved skolepraktik kunne tilbyde delpraktikaftaler og det vil øge antallet af praktikpladser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der forventes en svag positiv fremgang. Men de særlige forhold i branchen virker som en barriere. Skolepraktik ville forventeligt få en positiv virkning på udviklingen. Der er august 2014 registreret 25 godkendte praktikvirksomheder til sikkerhedsvagt med i alt 86 praktikpladser. De lokale uddannelsesudvalg og parterne har løbende kontakt til virksomheder for at opfordre til at tage elever. Det faglige udvalg inviterer hvert år skolerne til møde, hvor man bl.a. drøfter praktikpladssituationen. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk