Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media

Transkript

1 Det Faglige Udvalg for Digital Media 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,59 0,79 0,77 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,06 0,12 0,24 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder På grund af den teknologiske udvikling inden for Digital medias område vil der i årene fremover være behov for jævnlige opdateringer af uddannelsens kompetencer og jobprofiler Det faglige udvalg er i løbende dialog med skoler, de lokale uddannelsesudvalg og virksomheder for at afdække fremtidige behov for kompetencer inden for området. Som et led i dette arbejde har udvalget 1

2 allerede været på et skolebesøg både i 2011 og 2012 samt planlagt besøg hos virksomheder på området og et skolebesøg med deltagelse af det lokale uddannelsesudvalg i efteråret Her drøftes bl.a. uddannelsens kvalitet og praktikpladsudfordringerne. Uddannelsen er den eneste vekseluddannelse på området, hvilket både er en styrke og en udfordring. Der er i forlængelse af redegørelsen i 2013 stadig en forventning om, at uddannelsen vil vokse svagt. Sidste år har udvalget sammen med skolerne foretaget en trace-undersøgelse af de færdiguddannede elever indenfor Digitale media uddannelsen for bl.a. at kortlægge beskæftigelsen m.m. samt få et billede af, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger hos de færdiguddannede. Undersøgelsen afstedkommer også information om hvilke typer virksomheder, de færdiguddannede finder beskæftigelse hos efter endt uddannelse. Undersøgelsen viser, at alle færdiguddannede elever i perioden fra 2009 til 2012 er ansat i virksomheder inden for branchen. Nogle elever bliver ansat i samme virksomhed, hvorfra de blev udlært og andre i nye virksomheder. Det kan være spillefirmaer, visualiseringsbureauer, webfirmaer m.m. Virksomhederne mener generelt, at de elever, der bliver oplært og/eller ansat, som regel har de kompetencer, virksomhederne efterlyser. Derudover viser undersøgelsen, at nogle virksomheder mener, at uddannelsen kunne specialisere sig endnu mere, da de efterlyser specialister i højere grad. Undersøgelsens resultater er nyttige til brug for en løbende evaluering og vurdering af behovet for fremadrettet justering af indholdet i uddannelsen. Der er løbende fokus på efteruddannelse af målgruppen gennem AMU. Målgruppen er ikke vant til efteruddannelse gennem AMU, og derfor tager det noget tid at synliggøre efteruddannelsesmulighederne. Opmærksomheden henledes også på, hvorvidt der er basis for at tilknytte nogle af de 6 udviklede AMU kurser som valgfrie specialefag på Digital media området. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det forventes, at der i forhold til beskrivelsen af kompetencerne i Digital media uddannelsen foretages en række sproglige præciseringer af de faglige kompetencer ved at rette kompetencemålene i nuværende fag eller ved udvikling af helt nye fag. Dette er gældende både for de særlige kompetencer, der skal være opnået inden hovedforløbet, samt for de kompetencer, der skal opnås i hovedforløbet. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg har tæt kontakt med de lokale uddannelsesudvalg og opfordrer både de lokale uddannelsesudvalg og skoler til at kontakte det faglige udvalg, såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsen, jf. pkt. 1. Desuden er udvalget i tæt dialog og har et godt samarbejde med besigtigere og skuemestre på området. Uddannelsen har ikke skolepraktik. 2

3 Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og står for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes ordinære praktik. Der henvises til beskrivelsen af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, pkt Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ikke aktuelt. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, hvor der redegøres for opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort i 2013 for erhvervsuddannelserne på industriens område. 8. Trin i uddannelsen Der vurderes ikke behov for et trin. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Digitale media uddannelsen har i dag omkring 212 godkendte virksomheder over hele landet. Sidste år blev der godkendt 17 nye virksomheder, der skaffede hele 26 nye praktikpladser. Udvalget forventer, at denne udvikling vil fortsætte i 2013 samt, at dette vil have en positiv effekt på fremskaffelse af ekstra praktikpladsaftaler i Herudover har udvalget, som det fremgår af pkt. 1, indledt en tættere dialog med medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg, besigtigere, skuemestre samt erhvervsskoler, der udbyder uddannelsen. Der afholdes et årligt møde, hvor praktikpladssituationen drøftes. Da udvalget er en del af Industriens uddannelser henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 3

4 Billedmediernes Faglige Udvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for Film- og tv-produktionsuddannelsen (FTP) Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,72 0,63 0,62 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,03 0,02 0,06 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

5 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? FTP samt film- og tv-assistentuddannelsen agerer på et internationalt marked og film- og TV industrien arbejder både nationalt og internationalt. Branchen arbejder og samarbejder internationalt, hvorfor FTP og assistenterne også laver optagelser i udlandet og arbejder hos udenlandske arbejdsgivere. Flere færdiguddannede FTP og assistenter tager til udlandet efter endt uddannelse. Elever på FTP uddannelsen begynder at benytte praktik i udlandet i forbindelse med at finde praktikpladser. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Branchen indgår uddannelsesaftaler med elever efter grundforløbet, fordi de ønsker meget målrettede og motiverede elever, der har kendskab til faget, da mange virksomheder er mindre eller enkeltmandsvirksomheder. Branchens mindre filmproducenter er meget konjunkturfølsomme og har derfor taget den korte uddannelsesaftale til sig, som løbende forlænges og ofte resulterer i en ordinær uddannelsesaftale. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Beskæftigelsesfrekvensen for FTP uddannede er faldene, fordi branchen i højre grad benytter fleksibiliteten i at ansætte freelancer og timelønnede til opgaver. Derfor nedsætter mange færdiguddannede FTP er sig som selvstændige eller freelancere. Faget er således kendetegnet ved at have en høj selvstændighedsgrad. Udvalget vurderer, at der er et behov for omkring 35 færdiguddannede FTP er, for at dække branchens rekrutteringsbehov. Det faglige udvalg forventer, at behovet for færdiguddannede alt andet lige vil holde dette niveau inden for en længere fremtidig periode. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Branchen følger udviklingen af fuldførelsesprocenten og er meget tilfreds med den forholdsvis høje gennemførelse og det stigende antal færdiguddannede. Hvis den gode udvikling fortsætter, kan det blive nødvendigt at regulere i adgangen til uddannelsen. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler i 2012 er fortsat på et lidt lavere niveau end tidligere år, hvilket stadig tilskrives krisen. Dog er tilbagemeldingerne fra branchen i 2013, at der ansættes elever igen, og at branchen nu ser positivt på fremtiden. Desuden ønsker stadig flere nye virksomheder godkendelse som praktikvirksomhed. 39 elever er i 2012 praktikpladssøgende. Desværre finder ikke alle elever praktikpladser, men udvalget er opmærksom på, at det er en stor stigning i forhold til de 6 elever i Udvalget vil derfor følge udviklingen i elever, der søger praktikplads for, hvis udviklingen fortsætter, at regu- 2

6 lere adgangen til uddannelsen. Desuden har udvalget praktikpladsaktiviteter, som beskrevet nedenfor. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Udvalget ser ikke behov for nyetableringer af uddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har arbejdet med uddannelsens svendeprøve og har desuden overvejelser over antallet af skuemestre, der skal deltage i svendeprøven. Dette kan medføre nogle konsekvensrettelser i bilag og uddannelsesordning, som udvalget derfor vil være nødt til at få tilrettet. Ændringen forventes i givet fald at være gældende fra april/juli Ændringerne får ingen økonomiske konsekvenser. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke planer om at nedlægge trin, specialer eller uddannelser. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. 3

7 I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik henvises til beskrivelsen af dette i punkt 4 i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Her ud over har udvalget indledt en tæt dialog med medlemmerne af LUU, besigtigere og skuemestre samt erhvervsskoler, der udbyder branchens uddannelser. Udvalget afholder en fælles årlig temadag, hvor årets tema i 2013 er Sammenhæng mellem praktikvirksomheder og skole. Udvalget har indbudt fagkonsulenten på området til at bidrage med erfaringer for Best Practice. Branchens to skoler og tilknyttede LUU arbejder desuden med at gøre sammenhængen mellem skole og praktik bedre og give praktikvirksomhederne mere information gennem eks. elevplan.dk og opsøgende medarbejdere. Uddannelsen har ikke skolepraktik. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Udvalget har ændret i uddannelsesordningen i forhold til at præcisere de enkelte elementer i uddannelsens svendeprøve. Ændringerne træder i kraft pr. 15. juli Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra 4

8 tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 6, hvor der redegøres nærmere for opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 for erhvervsuddannelserne på industriens område. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Det faglige udvalg vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Branchens forventning til praktikpladsudviklingen findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Udvalgets forventninger i 2013 og 2014 bunder i en forventning om, at udviklingen i branchen og i økonomien er stabil. Desuden meddeler branchens virksomheder, at de tager elever ind igen efter en tilbageholdende periode. Udviklingen i praktikpladser vurderes derfor til 52 uddannelsesaftaler både i 2013 og i En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Udvalget har ved udgangen af praktikpladssøgende elever på uddannelsen, hvilket er en meget stor stigning i forhold til de 6 praktikpladssøgende elever i Udvalget tager stigningen i praktikpladssøgende elever meget alvorligt, da uddannelsen er kvotebelagt og ikke giver mulighed for at færdiggøre sin uddannelse i skolepraktik. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

9 Udvalget er meget opmærksomt på praktikpladsbehov og arbejdsopgaven har stort fokus. For at gøre det nemmere for nye praktikvirksomheder eller for skoler og elever, når de henvender sig til virksomhederne, har udvalget fremstillet et konkret vejledningsmateriale om uddannelsen til at uddele til praktikvirksomheder. Vejledningen er tilgængelig på udvalget hjemmeside /, og ligger også i et lille trykt oplag. Materialet vil i efteråret 2013 blive en vigtig parameter i det praktikpladsopsøgende arbejde. Udvalget har desuden dialog med de 2 skoler og LUU om det praktikpladsopsøgende arbejde. Her ud over har udvalget planlagt følgende konkrete aktiviteter for det kommende år: Udvalget samarbejder med de 2 skoler, som har praktikpladsopsøgende medarbejdere, der kører i hele landet. Disse opsøger løbende både ikke aktive og nye praktikvirksomheder. Skolerne har etablerede netværk af virksomheder, der er tilknyttet enten som praktikvirksomheder, deltager i projekter lokalt eller indgår i forbindelse med projekter på grundforløbet. I disse netværk er det praktikpladsopsøgende arbejde et lige så vigtigt sigte. Udvalget har revideret og forenklet godkendelsesskema for uddannelsen, hvilket er med til at gøre det mere enkelt for nye praktikvirksomheder. Udvalget er meget opmærksomt på at godkende alle relevante praktikvirksomheder herunder også virksomheder, hvor en kombinationsaftale kan være en mulighed. Desuden er flere virksomheder interesserede i at anvende den korte uddannelsesaftale, der ofte er en indgang til en mere permanent uddannelsesaftale. Dette arbejde foregår løbende hen over året. Udvalget og skolerne opdaterer hen over året løbende deres vejledningsmateriale og skriver nyheder med relevant information til virksomhederne via hjemmesiden. Her ud over vejleder sekretariatet potentielle praktikvirksomheder over telefonen med spørgsmål, om det at tage en elev eller at opnå godkendelse som praktikvirksomhed. LUU opfordres til at udarbejde og søge AUB projekter. Områdets besigtigere besøger gennem hele året mange virksomheder i branchen, der ønsker godkendelse til praktikvirksomhed. Besigtigerne fungerer som ambassadører for uddannelserne og de kommende lærlinge og informerer om begge, når de kommer på virksomhederne. Virksomhederne meddeler, at de er meget glade for den personlige dialog. Skolerne er meget opmærksomme på løbende at formidle de resultater, de dygtige elever opnår gennem svendeprøver og konkurrencer. Formidlingen sker via nyheder, arrangementer på skolen og hjemmesider, for på den måde at vise virksomhederne, at eleverne er top motiverede og kan bidrage med nye tilgange i virksomheden. 6

10 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Medlemmer af udvalget deltager i møder med LUU på udvalgets 2 skoler, hvor praktikpladssituationen løbende er til drøftelse. Møderne fastsættes af skolen efter gældende regler. Da udvalget er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til yderligere uddybning af dette i punkt 5 i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 7

11 Billedmediernes Faglige Udvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Fotograf Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,63 0,56 0,59 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,06 0,03 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? 1

12 Fotograferne oplever, som andre fag, konkurrencen fra det globale marked og fra fag, der også fremstiller stillbilleder og video. Derfor arbejder udvalget løbende med fotografuddannelsen for at sikre, at fotografer kan formidle og fortælle historie gennem billeder. Uddannelsen skal indeholde kompetencer, der giver fotografen en holistisk og håndværksmæssig tilgang til billedkommunikation. For at imødekomme konkurrencen og tilpasse sig markedet, tager flere og flere fotografer praktikophold i udlandet under deres uddannelse (PIU). - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling af mobiler og kamaraer samt adgangen til forskellig billedbehandling presser fotografen. Dette kræver, at fotografens jobprofil er tydelig, herunder at fotografen kan arbejde med både stillbilleder og video, samt kan kommunikere og vejlede kunden gennem de forskellige billedmuligheder, set i forhold til et konkret budskab. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Branchen er præget af enkeltmandsfirmaer eller af virksomheder med flere enkeltpersoner, der har fælles administration. Fotograferne hyres ind i medievirksomhederne, som freelancer eller på timebasis, til at løse bestemte opgaver. Fotografen skal derfor være meget opsøgende for at få ordrer i bogen. Der bliver længere og længere imellem de fastansatte fotografer i branchen. Efter udvalgets vurdering kan denne ændring på jobområdet betyde, at interessen for uddannelsen vil afhænge af, om den kommende fotograf er indstillet på et liv som selvstændig med ad hoc opgaver i ind- og udland. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Beskæftigelsesfrekvensen for fotografer ligger stabilt. Hvilket viser, at branchen har formået at regulere tilgangen gennem adgangsbegrænsning til faget. Mange færdiguddannede fotografer nedsætter sig som selvstændige eller freelancere. Faget er således kendetegnet ved at have en meget høj selvstændighedsgrad. Udvalget vurderer, at der er et behov for omkring 30 færdiguddannede fotografer årligt for at sikre branchen et rekrutteringsgrundlag. Det faglige udvalg forventer, at behovet for færdiguddannede, alt andet lige, vil holde dette niveau i en længere fremtidig periode. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Branchen følger udviklingen af fuldførelsesprocenten, der viser, at selv om fuldførelsesprocenten er stigende, er der et lille fald i antallet af fuldførte elever. Det vil på sigt kunne påvirke den fortsatte udvikling i branchen. I 2012 er der 8 praktikpladssøgende elever i mod 4 elever i Desværre finder ikke alle elever en praktikplads, men udvalget er opmærksom på, at det er en stigning i forhold til Ud- 2

13 valget vil derfor nøje følge udviklingen i elever, der søger praktikplads for, hvis udviklingen fortsætter, at regulere adgangen til uddannelsen. Desuden har udvalget praktikpladsaktiviteter, som beskrevet nedenfor. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Intet behov for nyetableringer i uddannelsen. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget har arbejdet med uddannelsens svendeprøve og har desuden overvejelser over antallet af skuemestre, der skal deltage i svendeprøven. Dette kan medføre nogle konsekvensrettelser i bilag og uddannelsesordning, som udvalget derfor vil være nødt til at få tilrettet. Ændringen forventes i givet fald gældende fra april/juli Ændringerne får ingen økonomiske konsekvenser. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Intet aktuelt behov for nedlæggelse af uddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skoleprak- 3

14 tikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik henvises til beskrivelsen af dette i punkt 4 i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Her ud over har udvalget indledt en tæt dialog med medlemmerne af LUU, besigtigere og skuemestre samt erhvervsskoler, der udbyder branchens uddannelser. Udvalget afholder en fælles årlig temadag, hvor sammenhæng mellem praktikvirksomheder og skole er årets tema i Udvalget har indbudt fagkonsulenten på området til at bidrage med erfaringer for bedst practice. Branchens to skoler og tilknyttede LUU arbejder desuden med at gøre sammenhængen mellem skole og praktik bedre og give praktikvirksomhederne mere information gennem eks. elevplan.dk og opsøgende medarbejdere. Uddannelsen har ikke skolepraktik. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Udvalget har ændret i uddannelsesordningen i forhold til at præcisere de enkelte elementer i uddannelsens svendeprøve og ændringerne træder i kraft pr. 15. juli

15 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 6, hvor der redegøres nærmere for opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 for erhvervsuddannelserne på industriens område. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Det faglige udvalg vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Branchens forventning til praktikpladsudviklingen findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Udvalgets forventninger i 2012 og 2013 bunder i en forventning om, at udviklingen i branchen og i økonomien er stabil. Udviklingen i praktikpladser vurderes derfor til et niveau på 65 uddannelsesaftaler i 2013 og i En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes 5

16 Udvalget har ved udgangen af praktikpladssøgende elever på uddannelsen, hvilket er en meget stor stigning i forhold til de 4 praktikpladssøgende elever i Udvalget tager stigningen i praktikpladssøgende elever meget alvorligt, da uddannelsen er kvotebelagt og ikke giver mulighed for at færdiggøre sin uddannelse i skolepraktik. Udvalget er meget opmærksomt på praktikpladsbehov og arbejdsopgaven har stort fokus. For at gøre det nemmere for nye praktikvirksomheder eller for skoler og elever, når de henvender sig til virksomhederne, har udvalget fremstillet et konkret vejledningsmateriale om uddannelsen til at uddele til praktikvirksomheder. Vejledningen er tilgængelig på udvalget hjemmeside /, og ligger også i et lille trykt oplag. Materialet vil i efteråret 2013 blive en vigtig parameter i det praktikpladsopsøgende arbejde. Udvalget har desuden dialog med de 2 skoler og LUU om det praktikpladsopsøgende arbejde. Her ud over har udvalget planlagt følgende konkrete aktiviteter for det kommende år: Udvalget samarbejder med de 2 skoler, som har praktikpladsopsøgende medarbejdere, der kører i hele landet. Disse opsøger løbende både ikke aktive og nye praktikvirksomheder. Skolerne har etablerede netværk af virksomheder, der er tilknyttet enten som praktikvirksomheder, deltager i projekter lokalt eller indgår i forbindelse med projekter på grundforløbet. I disse netværk er det praktikpladsopsøgende arbejde et lige så vigtigt sigte. Udvalget er meget opmærksomt på at godkende alle relevante praktikvirksomheder herunder også virksomheder, hvor en kombinationsaftale kan være en mulighed. Desuden er flere virksomheder interesserede i at anvende den korte uddannelsesaftale, der ofte er en indgang til en mere permanent uddannelsesaftale. Dette arbejde foregår løbende hen over året. Udvalget og skolerne opdaterer hen over året løbende deres vejledningsmateriale og skriver nyheder med relevant information til virksomhederne via hjemmesiden. Her ud over vejleder sekretariatet potentielle praktikvirksomheder over telefonen med spørgsmål, om det at tage en elev eller at opnå godkendelse som praktikvirksomhed. LUU opfordres til at udarbejde og søge AUB projekter. Områdets besigtigere besøger gennem hele året mange virksomheder i branchen, der ønsker godkendelse til praktikvirksomhed. Besigtigerne fungerer som ambassadører for uddannelserne og de kommende lærlinge og informerer om begge, når de kommer størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 6

17 på virksomhederne. Virksomhederne meddeler, at de er meget glade for den personlige dialog. Skolerne er meget opmærksomme på løbende at formidle de resultater, de dygtige elever opnår gennem svendeprøver og konkurrencer. Formidlingen sker via nyheder, arrangementer på skolen og hjemmesider, for på den måde at vise virksomhederne, at eleverne er top motiverede og kan bidrage med nye tilgange i virksomheden. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Medlemmer af udvalget deltager i møder med LUU på udvalgets 2 skoler, hvor praktikpladssituationen løbende er til drøftelse. Møderne fastsættes af skolen efter gældende regler. Da udvalget er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til yderligere uddybning af dette i punkt 5 i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 7

18 Grafisk Uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Kilde: Ministeriets databank. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. Kilde: EASY-P. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Tal for fuldførelsesprocenterne er ikke opgjort i databanken Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** - 0,81 0,76 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 (perioden ) - - ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Kilde: Ministeriets datamateriale tabel 1. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Kilde: Ministeriets datamateriale tabel Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Gennem medlemskab af EGIN, et europæisk netværk for grafiske uddannelsesinstitutioner og organisationer, har flere skoler indgået partnerskaber i et Leonardo-projekt omhandlende elev- og lærerudveksling. Projektet gennemføres i perioden og involverer samarbejde med skoler i Finland, Schweiz og Spanien. Der foregår desuden en række aktiviteter på skolerne i samarbejde med forskellige europæiske uddannelsesinstitutioner omhandlende praktik- og skoleuddannelse, der forlægges til både 1

19 virksomheder og skoler i andre lande, og der gennemføres studieture. På forespørgsel har flere af fagets censorer reageret positivt på en henvendelse fra udvalget om som virksomhed at stille sig til rådighed for udenlandske elever på uddannelsesophold. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Uddannelsen er ændret pr. 15. juli 2013 og på flere området tilpasset den teknologiske virkelighed og de udviklingsperspektiver, der er for uddannelsesområdet. Der er tilført et nyt kompetencemål om grundlæggende forståelse for grafiske produktionsteknologier og -processer for at skabe en fælles kommunikations- og mediemæssig forståelse for elever på grafisk tekniker- og mediegrafikeruddannelsen. De valgfri specialefag et revideret, så der udbydes færre og mere sammenhængende fag med workflow og vægtning af sammenhæng med de grafiske processer i øvrigt. Der henvises i øvrigt til traceundersøgelsens resultater: - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område? Som anført i udviklingsredegørelsen for Uddannelsen udvikler sig til at være relevant for andre brancheområder, for eksempel offentlige institutioner som sygehuse, forvaltninger og lignende. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udvalget er opmærksom på de lave tilgangstal, som særligt i 2012 gav anledning til bekymring. I 2013 er der foreløbigt en stigning på 41 % i antal indgåede uddannelsesaftaler sammenlignet med samme periode sidste år. Det understøtter udvalgets vurdering af, at en positiv udvikling er i gang, jf. ovenstående. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har indstillet, at uddannelsen fremover udbydes med skolepraktik, og at der knyttes adgangsbegrænsning til grundforløbet. Det er udvalgets forventning, at skolepraktikken vil få positiv betydning for søgningen til uddannelsens grundforløb og for et øget antal elever, der fortsætter på hovedforløbet. Skolepraktik forventes at give bedre mulighed for at udnytte praktikpladspotentialet, herunder mulighed for at anvende forskellige aftaletyper. Udvalget fastholder indstillingen af adgangsbegrænsning til grundforløbet, men accepterer adgangsbegrænsning til skolepraktik, hvis alternativet er, at der ikke etableres skolepraktik på uddannelsen. En adgangsbegrænsning til grundforløbet skal fastholde kvaliteten af grundforløbet og sørge for optag af det antal elever, arbejdsmarkedet kan optage. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Der henvises til udviklingsredegørelsen for 2013, hvor det fremgår, at der er tradition for såvel løbende som mere formaliseret samarbejde med de skoler, der udbyder uddannelsen, herunder samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. Det er udvalgets erfaring, at samarbejdet i væsentligt omfang bidrager til kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen. 2

20 Offentliggørelsen af en traceundersøgelse gennemført efteråret 2012 blandt samtlige uddannede i perioden 2009 til september 2012 har betydet positiv omtale af uddannelsen i fagpressen. Der er opnået betydningsfuld viden om, hvordan det er gået de første uddannede grafiske teknikere, samt grundlag for at vurdere, hvorvidt målsætningen med uddannelsen er nået. Hovedkonklusionen er, at målsætningen om at uddannelsesdække et udvidet område inden for tryk- og printprocesser er nået, samtidig er den grafisk uddannede medarbejders fleksibilitet og beskæftigelsesmuligheder øget. Undersøgelsen viser, at der er mange fagprofiler som grafisk tekniker, samt bredde i arbejdsfunktioner og virksomhedstyper. Det er især traditionelle trykkerier og kombinationsvirksomheder, der uddanner grafiske teknikere, men også bogbinderier og serigrafiske virksomheder uddanner en relativ stor del. Undersøgelsen viser, at der sker en bevægelse fra disse virksomhedstyper, når det gælder beskæftigelse. Især digitaltrykkerier og printvirksomheder har fået glæde af de grafiske teknikere. Uddannelsesstedet som virksomhedstype ser dermed ud til at give gode muligheder for at opnå beskæftigelse bredt inden for det forventede beskæftigelsesområde, blandt andet fordi eleven under sin læretid er beskæftiget inden for et bredt spektrum af arbejdsfunktioner. I forbindelse med evalueringen af uddannelsen er der udarbejdet en oversigt over relevante videreuddannelsesveje for grafisk erhvervsuddannede. Oversigten fremgår af udvalgets hjemmeside og opdateres løbende: Sammen med skolerne har udvalget på årsmødet i september rettet fokus på kvaliteten af praktikuddannelsen og koblingen mellem skole og praktik. Målsætningen er at tydeliggøre kompetencemål og praktikmål for elev og virksomhed og finde gode koblingspunkter mellem uddannelsen på skole og i virksomheden. Der er allerede fokus på den faglige dialog gennem portfolien og de gode erfaringer herfra tages med i et kommende arbejde, hvor der arbejdes med at udbygge koblingspunkter og dialog mellem skole og virksomhed. - Udvalgets vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider, samt om uddannelsens praktikmål kan nås på en anden måde i skolepraktik Udvalget vurderer ikke, at der er behov for eller mulighed for at indføre fleksible uddannelsestider for den enkelte uddannelsesaftale, ud over hvad der allerede kan opnås med de nuværende regler. Udvalget finder ikke grundlag for at vurdere uddannelsestiden for elever, der optages i praktikcentre anderledes end for elever i ordinære uddannelsesaftaler. Udvalget vurderer løbende relevans, beskrivelsesform og progression i uddannelsens praktikmål og tilpasser praktikmålene efter behov. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Se ovenfor. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Ikke relevant. 8. Trin i uddannelsen Ikke relevant. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 3