Udviklingsredegørelser for 2015

Transkript

1 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,76 0,76 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,09 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn 0,76/0,0 0,77/0,0 M 0,76/K 0,0 M 0,76/K 0,0 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Bygge- og anlægsbranchen har stadig lav beskæftigelse og for uddannelsen er der geografiske udfordringen med at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Dog tegner der sig også et billede af en begyndende optimisme og en bedre ordrebeholdning hos flere af branchens virksomheder. Det høje antal konkurser, der har været de sidste år, er ikke længere gældende. Der skal dog små ændringer til for at kunne gå fra begyndende optimisme til stagnation. På det private område er nybyggeriet af boliger stadig lavt og erhvervsbyggeriet har stadig ledig kapacitet. Den regionale udvikling kan dog forventes at betyde et øget pres på opførsel af nye boliger og infrastrukturer i de store byer med tilsvarende nedsat aktivitet i de tyndt befolkede områder.

2 Selv om mange boligejere har skabt sig et større økonomisk råderum med lave renter og boligjobordningen har været tilgængelig, bliver der ikke sat det store i gang i forhold til investeringer i egen bolig.. Det offentlige område er med til at holde beskæftigelsen i gang med de mange og store offentlige anlægsarbejder med veje, kloak- og betonarbejde, sygehuse, fængsler m.m. Ligesom øgede krav til energireducering og forbrug vil betyde en stærk udvikling i de kommende år af nye energireducerende, bæredygtige materialer og tekniske løsninger. Der er stadig alt for mange unge, der vælger erhvervsuddannelserne fra. Andelen af unge, der søger til gymnasierne og de videregående uddannelser, er stadig høj. Dog viser tilslutningen til flere af erhvervsuddannelsernes EUX indgange, at der potentielt er gode muligheder for at tiltrække mere ressourcestærke elever til uddannelsen. En større andel af elever vil opleve uddannelsesforløb, hvor der er flere skift mellem virksomhedspraktik og skolepraktik. Det er udvalgets opfattelse, at denne udvikling er med til at sætte virksomhedernes uddannelsesansvar og dermed vekseluddannelsesprincippet under voldsomt pres. Det faglige udvalg ser stadig med bekymring på denne udvikling. Tilgangen af få nyudlærte til bygge- og anlægsbranchen, sammenholdt med, at både nyudlærte og erfarne søger bort fra branchen, vil komme til at betyde mangel på kvalificeret arbejdskraft på længere sigt og svække branchens muligheder for at ekspandere produktionsmæssigt. Samtidigt vil tendensen med øgede krav til udførelse og kompleksitet i branchen øge behovet for veluddannede og faglærte medarbejdere. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Antallet af fuldførte er lidt stigende igen efter, at krisen fra 2008 slog igennem i de forrige år. For de færdiguddannelse ser det ud til, at uddannelsen bliver brugt til at komme i arbejde. Beskæftigelsesfrekvensen er dog stadig lidt i underkanten af det ønskede. Udvalget ser med tilfredshed en større tilgang af elever med fremgang i både indgåede eller igangværende uddannelsesaftaler. Dette er dels et resultat af en målrettet indsats fra udvalget for at skaffe flere elever og praktikpladser, og dels fordi de store anlægsarbejder indeholder de opgaver, der netop dækkes af uddannelsen Udvalget finder, at det er svært at sige noget fornuftigt om forskellene i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, da de to grupper forsat udgør en forholdsvis lille del af det samlede antallet personer der indgår i talgrundlaget. En forklaring på den lavere beskæftigelsesfrekvens for de to grupper, kan dog være at fagområdet traditionelt ikke tiltrækker og beskæftiger så mange fra de to grupper, hvilket afspejles i tallene, og at de to grupper derfor i forbindelse med krisen har haft sværere ved at finde beskæftigelse. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet. De nye tiltag omkring EUV, talentspor, niveauer og EUX vil betyde, at udvalget skal se på uddannelsens hovedforløb ud fra nye vinkler. Udvalget forventer ikke, at der skal ske store indholdsmæssige ændringer på hovedforløbet i forbindelse med reformarbejdet. Udfordringen ligger i at få sammensat det eksisterende med de nye tiltag, så det stadig bliver overskueligt. Udvalget vurderer, at ændringerne i indholdsbeskrivelser ikke som sådan vil få økonomiske konsekvenser for skolerne, men det er klart, at skolernes planlægning fremover bliver anderledes med ændrede krav til lokaler, bemanding, forberedelser m.m. Dette ligger i reformen og kan muligvis medføre ændret økonomi. Som konsekvens af det nye grundforløb og ændringerne i grundfagsbekendtgørelsen vil det dog være nødvendigt med en mindre revision af fagsammensætningen og fagbeskrivelserne for hovedforløbet i uddannelsesordningen. Her har det faglige udvalg allerede indsendt ønske i forbindelse med den mid-

3 lertidige grundforløbsbekendtgørelse om at få flyttet VSA (Vejen Som Arbejdsplads) fra hovedforløbet ned til grundforløbet, grundet krav til kompetencen, når de efterfølgende starter i praktik. Det faglige udvalg vil forsat bestræbe sig på at samordne indholdet i uddannelsesbeskrivelserne, så de er enslydende med andre uddannelsers, der hvor det giver mening, så det er overskueligt for erhvervsskolerne at tænke på tværs af fag. Denne opgave bliver aktualiseret af, at der nu laves enkeltstående uddannelsesbekendtgørelser frem for fælles indgangsbekendtgørelser. Det faglige udvalg ønsker at tilføje nye valgfrie specialefag i det kommende år. Det faglige udvalg følger udviklingen omkring uddannelsen og især kompetencerne på kloakområdet nøje. Udvalget overvejer at ændre sammensætningen af de undervisningsfag og praktikmål, der er fælles for specialerne fx indførelse af rottebekæmpelse. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige udvalg ser gerne, at trinnet på uddannelserne fjernes, grundet at ingen elever tage trinet for at få rørlæggerbeviset, som i forvejen kan erhverves i AMU-systemet på kortere tid. Udvalget ser ikke stadig ikke en jobprofil i uddannelsens trin 1, kloakrørlægger, eller andre jobprofiler for den sags skyld, der vil være egnede som trin i uddannelsen. Der bliver stadig ikke indgået særlige uddannelsesaftaler for at få netop denne kompetence, andet end elever, der automatisk registreres til trinnet i forbindelse med skolepraktik. Udvalget vil derfor indsende en fornyet indstilling til ministeriet om at få nedlagt trinnet og i den forbindelse argumentere for, at den tidligere afvisning grundet sideløbende erhvervelse af kompetencen i AMU-systemet, ikke er en relevant begrundelse for at opretholde det. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Som i tidligere udviklingsredegørelser er der gennem Byggeriets Uddannelser et systematisk arbejde med at sikre kvaliteten i uddannelserne. I den del af uddannelse, hvor eleverne oplæres og indgår i produktionen i deres praktikvirksomheder og/eller skolepraktik er dialogen mellem de uddannelsesansvarlige, elev og skole altafgørende. De lokale uddannelsesudvalgsrepræsentanter har en væsentlig rolle i denne kvalitetssikring. De bliver løbende grundigt informeret om deres opgave og ansvar i forbindelse med årlige konferencer og møder om sikring af kvaliteten i praktiktiden og i skolepraktikken. De faglige udvalg inviterer de lokale skuemestre og censorer til årlige bedømmelseskonferencer efter svendeprøverne. Her gennemgås og evalueres de teoretiske og praktiske svendeprøver. Der udveksles erfaringer og diskuteres niveauer. Dette gennemføres for at sikre en ensartet og retfærdig bedømmelse. Udvalget bruger karaktererne ved de afsluttende svendeprøver til at evaluere dels praktikvirksomhedernes og skolernes arbejde med eleverne. Udvalget reagerer i forhold til det lokale uddannelsesudvalg i fald, der er store og generelle udsving her. Endelig holder det faglige udvalg sig gennem deres konsulenter opdaterede i nyudviklinger, undersøgelser og udviklingsforsøg omkring kvaliteten i uddannelserne og skolepraktikken. Det altafgørende element i kvalitetssikringen af uddannelsens praktikoplæring er uddannelsens logbøger /uddannelseshåndbøger, hvor de praktikmål indgår, der dels er angivet i uddannelsesordningen og dels er grundlag for virksomhedernes praktikgodkendelse Logbøgerne kan ses og downloades på www. bygud.dk.

4 Udvalget er gennem Byggeriets Uddannelser med i en omlægning af logbøgerne, så de er elektronisk baserede på Elevplan. Udvalget forventer at den øgede tilgængelighed vil medføre bedre overblik og elevernes faglige udvikling og være med til at styrke dialogen mellem elev, virksomhed og skole. I forhold til spørgsmålet om opfyldelse af praktikuddannelsens mål ser det faglige udvalg ikke en indholdsmæssig forskel mellem ordinær praktikuddannelse og skolepraktik. Men det er en udfordring lokalt at tilrette og planlægge skolepraktikken, så målene nås under de rammer, der er for det ressourceog opgavemæssigt. Det er et af de prioriterede indsatsområder for de kommende år at videreudvikle erfaringerne herfra i dialog med skoler og lokale uddannelsesudvalg. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Organisationerne bag det faglige udvalg gør et stort arbejde for at informere og få deres medlemsvirksomheder til at tage flere elever. Herunder gøres der for nuværende et solidt stykke arbejde for at indgå forskellige former for samarbejdsaftaler med store byggeprojekter, lejerforeninger, kommuner m.fl. for at sikre, at der er uddannelsesmuligheder i forbindelse med ordrer og arbejdsopgaver. Udvalget har gennem Byggeriets Uddannelser været med til at igangsætte og finansiere flere landdækkende kampagner bl.a. en Tak kampagne til 1,25 mil, som 3F og Dansk Byggeri har rettet mod private husejere for at få dem til at stille krav om elever i forbindelse med byggeopgaver, en struktørkampagne Det bliver stort til ½ mil, der løber frem til udgangen af 2014, og en brolæggerkampagne til kr. der startede midt 2014 og løber frem til foråret Det faglige udvalgs handlingsindsats i forhold til at tilvejebringe de fornødne praktikpladser er ikke ændret siden sidste udviklingsredegørelse. Det faglige udvalg forventer en stigning af praktikpladser i de næste år. Der er således et samlet og stort behov for at sikre tilgangen af flere elever til uddannelsen Det opsøgende arbejde for at tilvejebringe de fornødne praktikpladser har altid haft stor bevågenhed i det faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg i tæt samarbejde med de andre udvalg i Byggeriets Uddannelser, hvor opgaverne forsøges løst tværfagligt og ensartede. De faglige udvalg og tilhørende lokale uddannelsesudvalg har løbende mange AUB-projekter og aktiviteter i gang. Se bilag med de nærmere tids- og handlingsbeskrivelser. Her opsøges potentiale praktikvirksomheder i skolernes lokalområder. Det faglige udvalg har løbende kontakt og opfølgning med alle de lokale uddannelsesudvalg, der har projekter i gang og har en medarbejder ansat i Byggeriets Uddannelser til at koordinere og udvikle dette arbejde Der holdes årlige regionale netværksmøder i januar/februar med involverede repræsentanter fra de lokale uddannelsesudvalg og opsøgende medarbejdere på de berørte erhvervsskoler for at styrke og understøtte og inspirere de lokale arbejder. Der arbejdes gennem de lokale uddannelsesudvalg med at få tydeliggjort skolernes handlingsplaner og rutiner omkring kontakt til igangværende og potentielle praktikvirksomhed. De lokale uddannelsesudvalg er blevet pålagt at have en opfølgning af arbejdet med opsøgende arbejde som fast punkt på de lokale udvalgsmøder. Det praktikpladsopsøgende arbejde og mulighederne bliver jævnligt fremholdt og drøftet, når der er møder mellem de lokale uddannelsesudvalg, skolerne og det faglige udvalg.

5 Således vil dette sammen med arbejdet med de lokale praktikcentre være i fokus på den landsdækkende konference for de lokale uddannelsesudvalg og erhvervsskoler med uddannelserne, der afholdes oktober 14

6 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Bolig og Ortopædi Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til møbelpolstrer, autosadelmager, gardindekoratør samt ortopædistuddannelsen. Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 43 7 (ortopædist) 34 7 ortopædist 29 6 ortopædist Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år 21 0 (ortopædist) 12 0 ortopædist 19 0 ortopædist Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år - (ortopædist) - ortopædist Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år - - (ortopædist) - - ortopædist - ortopædist Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år ortopædist Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,71 0,67 Ikke nok til statistik syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,05 0,05 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt 0,07 0,07 0,07 på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i

7 ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Det faglige Udvalg dækker inden for boligmonteringsuddannelserne henholdsvis specialerne gardindekoratør/gardinmontør (2 år og 9 måneder) samt møbelpolstrer og autosadelmager, der begge varer 4 år. Skive Tekniske Skole er landsskole for uddannelsen. Siden efteråret 2009 har Københavns Tekniske Skole udbudt B/A-grundforløb målrettet boligmonteringsuddannelserne. Dette grundforløb er pr. 1. august 2014 fysisk flyttet til lokaler i området omkring snedkeruddannelserne, hvilket giver en god synergi mellem uddannelserne. Der er med henvisning til de forrige års udviklingsredegørelser meget få elever fra grundforløbet på Københavns Tekniske Skole, som kommer videre i hovedforløbet. Ortopædistuddannelsen har pt. 3 elever og foregår på TEC, Frederiksberg og TEC, Ballerup. Uddannelsen har en varighed på 4 år. Boligmonteringsuddannelserne Der er inden for boligmonteringsområdet, gennem de seneste år på grund af det løntunge arbejde, sket en udflytning af en del af polstrerindustrien til udlandet. Dette er stadig gældende for den industrielle del af branchen dog er der en øget optimisme blandt de mindre og mellemstore værksteder og virksomheder med hensyn til ordretilgang og beskæftigelse. Flere store møbelproducenter har stadig udlagt en betydelig del af polstreropgaverne til underleverandører i udlandet, men har også i stigende grad etableret sig i udlandet med egne fabrikker. Uanset ovenstående er tilbagemeldingen fra de danske virksomheder forsat, at der er behov for den faglighed, som de danske møbelpolstrere er i besiddelse af. Denne tilbagemelding kommer også fra de industrivirksomheder, der stadig har en produktion i Danmark. I forbindelse med kvalitetskontrol, prototypefremstilling, renovering og ompolstring af møbler, vil der stadig være betydelige opgaver herhjemme. Det Faglige Udvalg arbejder fortsat sammen med skolerne på at internationalisere uddannelsen i form af skoleudsendelse til uddannelsesinstitutioner i udlandet, som har særlige specialer og kompetencer inden for polstrerområdet, men også for at få de danske virksomheder til at udstationere deres elever i udenlandske virksomheder gennem PIU ordningen. Der foregår således både udstationeringer som skoleudsendelser samt udstationeringer gennem PIU ordningen. Den langt overvejende andel af møbelpolstrervirksomhederne er mindre virksomheder med en eller få ansatte. I forbindelse med finanskrisen blev der opsagt medarbejdere, finanskrisen samtidig betød, at det var svært at finde tilstrækkeligt arbejde til at holde en elev beskæftiget. Der er en positiv stemning i branchen nu, men det har endnu ikke omsat sig i flere indgåede aftaler. Status pt. er, at der er praktikpladser, men langt fra til alle. I 2014 er der til dato indgået 19 uddannelsesaftaler på boligmonteringsuddannelserne. Disse er fordelt med 15 på møbelpolstrer, 3 på autosadelmager samt 1 på gardindekoratør. 38 pct. af de igangværende aftaler er korte aftaler, hvilket er en stor andel, men stort set alle korte aftaler bliver forlænget. 2

8 Inden for autosadelmagerområdet er der ikke sket de store brancheændringer, idet autosadelmagerne ligesom mange møbelpolstrere lever af at lave specialløsninger. Ortopædistuddannelsen Uddannelsen er meget specialiseret. Undervisningen foregår på TEC - Frederiksberg. Branchen giver udtryk for et fremadrettet behov for ortopædister i DK. Dette behov er ikke mindst begrundet i et højt aldersgennemsnit for faglærte ortopædister, og det faktum, at ortopædistelever ofte er personer med erfaring fra andre jobs, dvs. de har en vis alder, når de vælger at starte på deres uddannelse. Der er pt. 5 virksomheder, der er godkendte til at tage elever. TEC og LUU har vurderet, at der er et årligt behov for 2-4 elever. Pt. er der 6 grundforløbselever, der har vist interesse for at uddanne sig til ortopædist. I 2014 er der til dato ikke indgået nogen uddannelsesaftaler inden for uddannelsen. Selvom der indgås så relativt få aftaler, har branchen fortsat behov for uddannelsen og de unikke kompetencer, den giver. Gældende for Boligmonteringsuddannelserne og Ortopædistuddannelsen Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Mht. beskæftigelsesfrekvens findes der ikke statistiske tal for 2013, da der er udlært for få elever. Udvalget formoder, at beskæftigelsesfrekvensen ligger på samme niveau som i Beskæftigelsesfrekvensen for køn findes kun på aggregeret niveau for perioden , og giver ikke anledning til kommentarer. Der findes ingen statistik for beskæftigelsesfrekvensen vedr. etnicitet. De ordinære aftaler inden for boligmontering udgør i 2013 i alt 35 pct. mens de korte aftaler udgør 38 pct. De resterende 19 pct. af aftalerne er ny mesterlære. Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Det er allerede i udviklingsredegørelsen for 2014 skrevet ind, at det faglige udvalg ønsker at nedlægge specialet gardinmontør. Derfor vil dette speciale ikke blive indskrevet i den kommende bekendtgørelse for boligmontering. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 3

9 Som konsekvens af, at reformen har ændret på hvilke grundfag, der afsluttes på grundforløbet, og hvilke grundfag, der er indeholdt i grundfagsbekendtgørelsen, skal det faglige udvalg omlægge hovedforløbet med hensyn til sammensætningen af grundfag og uddannelsesspecifikke fag. Det faglige udvalg vil i den forbindelse også gennemgå kompetencemålene, og muligvis revidere dem i forhold til den revidering af kompetencemål, der er sket i forhold til overgangskravene til hovedforløbet. Ligeledes vil der i forbindelse med udviklingen af talentspor, højniveaufag og voksenspor ske ændringer i fagenes niveauer mm. Det faglige udvalg ønsker at indføre projektsvendeprøve i alle 3 specialer møbelpolstrer, autosadelmager og gardindekoratør. Dette vil indgå i det nye forslag til bekendtgørelse. Udvalget ønsker at ændre den nuværende svendeprøve, hvor eleverne får en opgave, der i forvejen er valgt af det faglige udvalg, til en projektsvendeprøve, hvor eleverne inden for givne krav selv vælger et projekt. Ovenstående omlægning af uddannelsen vil ske ved ændring af bekendtgørelse og uddannelsesordning. Udvalget skønner ikke, at ovenstående ændringer vil få økonomiske konsekvenser. - Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af uddannelse eller specialer. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelse eller specialer. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Der er ikke skolepraktik i boligmonterings- og ortopædistuddannelsen. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Som led i Det Faglige Udvalgs årlige ordinære møder besøger udvalget de tre skoler - Skive Tekniske Skole, København Tekniske Skole (kun grundforløb) og TEC (ortopædistuddannelsen), hvor der holdes møder med det lokale uddannelsesudvalg og repræsentanter fra den enkelte skole. På disse møder drøfter parterne uddannelsen med henblik på en sammenhæng mellem praktik- og skoledelen, med henblik på en kvalitetssikring af uddannelsen. Ligeledes får det faglige udvalg på disse møder løbende indblik i praktikvirksomhedernes krav til uddannelsen med henblik på en kvalitetsudvikling. Fire gange om året udsender det faglige udvalg en aktivitetsoversigt til de lokale uddannelsesudvalg og skolerne. Oversigten viser den statistiske udvikling i forhold til godkendelser af virksomheder og antallet og typer af uddannelsesaftaler, der er indgået. 4

10 - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Mht. boligmonteringsuddannelserne er der konstant jagt efter ledige praktikpladser. Udvalget er meget opmærksomt på, at de øgede krav til kompetencer i branchen øger behovet for veluddannede og faglærte medarbejdere. Der er således stadig et samlet og stort behov for at sikre flere praktikpladsmuligheder for at sikre en øget og stabil tilførsel af uddannet og kvalificeret arbejdskraft til branchen. Mht. ortopædistuddannelsen er der ikke mange virksomheder, der uddanner ortopædister og der er heller ikke noget der tyder på, at der kommer en større stigning på dette område i Det opsøgende arbejde for at tilvejebringe de fornødne praktikpladser har stor bevågenhed i de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Der er løbende kontakt og opfølgning med de to lokale uddannelsesudvalg. Snedkernes Uddannelser har søgt en bevilling til opsøgende arbejde i hele landet, hvor tre faglige udvalg ønsker at samarbejde om at sikre praktikpladser inden for maskinsnedker- snedker- og boligmonteringsuddannelsen. Snedkernes Uddannelser har således, for at styrke indsatsen for flere praktikpladser, som led i et AUBprojekt ansat en medarbejder på halv tid til koordinering og udvikling af arbejdet. Dels det centrale arbejde med at fremskaffede fornødne praktikpladser, og dels arbejdet med at koordinere det lokale arbejde i de lokale uddannelsesudvalg. Der er planlagt følgende aktiviteter i forbindelse med ansøgningen til bevillingen vedr. praktikpladsindsatsen: - Besætte ledige praktikpladser - Øge indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder - Øge indsatsen mhp. at få nye virksomheder godkendt. - Øge indsatsen overfor elevernes geografiske mobilitet - Øge indsatsen overfor elevgrupper, der har særlig svært ved at finde praktikpladser - Helt konkret er målet at få besat yderligere 30 nye praktikpladser med baggrund i aktiviteterne i AUB projektet. Der holdes jævnlige regionale netværksmøder med involverede repræsentanter fra det lokale uddannelsesudvalg og opsøgende medarbejdere på de 2 berørte erhvervsskoler for at styrke og understøtte dette arbejde. Der arbejdes gennem det lokale uddannelsesudvalg med at få tydeliggjort skolernes handlingsplaner og rutiner omkring kontakt til igangværende og potentielle praktikvirksomhed. De faglige udvalg har haft stor gavn af tidligere AUB-bevillinger. Det faglige udvalg vil gerne sammen med AUB medvirke til en øget effektivisering af det opsøgende arbejde. Organisationerne bag det faglige udvalg gør et stort arbejde for at informere og få deres medlemsvirksomheder til at tage flere elever. Godkendelsesprocedurerne i forbindelse med praktikvirksomheder er effektiviseret og hurtige, så der ikke er flaskehalse, hvad det angår. 5

11 Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen 6

12 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det faglige udvalgs for Træfagenes Byggeuddannelse 17. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Byggemontagetekniker Nøgletal Igangværende elever pr /12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** 52 % 46 % 48 % *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,6 0,5 - syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0, Forskel i beskæftigelse fordelt 0,05 (0: 0,53 1: 0,58) 0,07 (0: 0,39 1: 0,46) - på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt 0,6 (M: 0,6 K: 0,0) 0,5 (M: 0,5 K: 0,0) - på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

13 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Bygge- og anlægsbranchen har stadig lav beskæftigelse og problemer med at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Dog tegner der sig også et billede af en begyndende optimisme og en bedre ordrebeholdning hos flere af branchens virksomheder. Det høje antal konkurser, der har været de sidste år, er ikke længere gældende. Der skal dog små ændringer til for at kunne gå fra begyndende optimisme til stagnation. På det private område er nybyggeriet af boliger stadig lavt og erhvervsbyggeriet har stadig ledig kapacitet. Den regionale udvikling kan dog forventes at betyde et øget pres på opførsel af nye boliger og infrastrukturer i de store byer med tilsvarende nedsat aktivitet i de tyndt befolkede områder. Selv om mange boligejere har skabt sig et større økonomisk råderum med lave renter og boligjobordningen har været tilgængelig, bliver der ikke sat det store i gang i forhold til investeringer i egen bolig.. Det offentlige område er med til at holde beskæftigelsen i gang med de mange og store offentlige anlægsarbejder med veje, kloak- og betonarbejde, sygehuse, fængsler m.m. Ligesom øgede krav til energireducering og forbrug vil betyde en stærk udvikling i de kommende år af nye energireducerende, bæredygtige materialer og tekniske løsninger. Tilgangen af færre nyudlærte til bygge- og anlægsbranchen, sammenholdt med, at mange både nyudlærte og erfarne på grund af manglende arbejde søger bort fra branchen, vil komme til at betyde mangel på kvalificeret arbejdskraft på længere sigt og svække branchens muligheder for at ekspandere produktionsmæssigt. Samtidigt vil tendensen med øgede krav til udførelse og kompleksitet i branchen øge behovet for veluddannede og faglærte medarbejdere. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Der er sket i fald i antallet af igangværende elever og et tilsvarende fald i antallet af elever, der fuldfører uddannelsen. Udvalget skønner, at dette hænger sammen med det generelle fald i søgningen til og optaget på bygge og anlægsuddannelserne i forbindelse med krisen. Videreuddannelsesfrekvensen er, som i de foregående år, markant højere end på de øvrige uddannelser i indgangen. Det skyldes utvivlsomt, at mange færdiguddannede bruger uddannelsen til at få en praktikplads og uddannelse som tømrer. Baseret på udvalgets dialog med skolerne er den relativt lave fuldførelsesprocent ligeledes et udtryk for, at mange byggemontageelever i løbet af deres uddannelse får en uddannelsesaftale som tømrer, og derfor stopper uddannelsen som byggemontagetekniker. Udvalget finder, at det er svært at sige noget fornuftigt om forskellene i beskæftigelsesfrekvensen for køn, da antallet af kvinder der indgår i talgrundlaget er 2 i 2012 og 3 i Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Det faglige Udvalg forventer ikke at skal ske store indholdsmæssige ændringer på hovedforløbet i forbindelse med reformarbejdet. Som konsekvens af det nye grundforløb og ændringerne grundfagsbekendtgørelsen vil det dog være nødvendigt med en revision af fagsammensætningen og fagbeskrivelserne for hovedforløbet i uddannelsesordningen. Udvalget vurderer ikke at dette vil have økonomiske konsekvenser for skolerne.

14 - Behov for nedlæggelse af uddannelsen På baggrund af erfaringerne med de færdiguddannedes beskæftigelsessituation, den manglende jobprofil på arbejdsområdet og erfaringerne med elevernes frafald/omvalg fastholder Det faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse sit ønske om, at uddannelsen nedlægges. Jobprofilen er stadig ikke en udviklingsmulighed set fra branchens organisationer. Her efterlyses faglært arbejdskraft med en tilhørende bredere arbejdskompetence. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Da uddannelsen ikke har ordinær praktik er kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsen en del af det løbende samarbejde med skolerne i de lokale uddannelsesudvalg. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

15 Malerfagets Faglige Fællesudvalg Islands Brygge København S T: M: post@mffu.dk Den 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bygningsmaler Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Antal praktikpladssøgende Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 6 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Den teknologiske udvikling finder først og fremmest sted på fagets materialeside. Fagets leverandører og organisationer udfører et stort oplysningsarbejde. I den sammenhæng kan vi nævne, at kurset Nye miljørigtige malematerialer og behandlinger er under udvikling i AMU-regi. Den internationale udvikling indenfor nanoteknologi følges tæt med henblik på inddragelse i materialelæreundervisningen på uddannelsens skoleophold. En arbejdsgruppe under malerfaglærernes organisation KOBOLT er som nævnt i sidste udviklingsredegørelse i færd med at revidere og digitalisere de materialebøger, der benyttes i faget, under hensyn til denne udvikling. Arbejdet vanskeliggøres dog af, dels et nyt beskrivelssesystem for materialerne, dels en stigende lukkethed fra leverandørernes side med hensyn til indholdet i produkterne. 1 Det faglige udvalgs opgørelse 2 Det faglige udvalgs forventning 3 Beskæftigelsesfrekvens for etnicitet: 73 4 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens): Kvinder 75, mænd 70 5 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens): Kvinder 72, mænd 86 Bygningsmaler 1

16 Fællesudvalget har med jævne mellemrum besøgt maleruddannelserne i andre lande for at vurdere den danske uddannelse i forhold til disse. Det seneste resultat af et sådant besøg (i Schweiz) er en kommende udvikling af AMU-kurset Opretning og spartelreparation af vanskelige overflader. Kurset bliver færdigudviklet i Fællesudvalget har et ønske om at opprioritere sit internationale arbejde ved deltagelse i internationale projekter, og styrkelse af anvendelsen af PIU-ordningen. Som noget nyt vil der være international deltagelse i bygningsmalerkonkurrencen ved Danmarksmesterskaberne i januar Fællesudvalget har fokus på innovation, idet et af de i uddannelsen to indlagte praktikumforløb netop omhandler innovation. Fællesudvalget har et ønske om generelt at styrke skoleundervisningen i emnet. Som mange andre fag har bygningsmalerfaget oplevet en periode med tilbagegang med faldende beskæftigelse, stigende antal konkurser og arbejdsløshed. På nuværende tidspunkt er konjunkturerne vendt, og beskæftigelsen er stigende i faget. Fællesudvalget vil fremover være opmærksom på de stigende krav til blandt andet etablering af egen virksomhed, produktions- og samarbejdsprocesser i virksomhederne, kundepleje og som nævnt innovation. Siden sidste redegørelse er række AMU-efteruddannelseskurser blevet udviklet: o Bygningsmalerens anvendelse af forskellige sprøjtetyper o Sprøjtespartling med Airless o Kvalitetssikringskursus (revision) o Bygningsmalerens arbejds- og aftaleforhold o Opmåling og beregning (revision) o Afrensning på facader o Malebehandlinger på facader Følgende er under udvikling: o Nye vægbeklædninger o Tegning, skitseteknik og visualisering o Byggetekniske forhold o Tapetdesign digitale tapeter Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Elever med anden etnisk baggrund udgør pr. 1. september 6 % af den samlede elevbestand på landsplan. (De 4 % er knyttet til Aarhus Tech og TEC). Udvalget har ingen forklaring på, at beskæftigelsesfrekvensen er højere for uddannede med anden etnisk baggrund. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Som nævnt i tidligere redegørelser har Fællesudvalget i flere år haft et ønske om at revidere uddannelsen betragtelig, og en fokusgruppe, som bestod af repræsentanter fra organisationerne, virksomhederne, de tekniske skoler og de lokale uddannelsesudvalg arbejdede på et forslag i 2011 og Efter en uformel samtale med Undervisningsministeriet i september 2012 valgte Fællesudvalget at udskyde en ansøgning om ændring af bekendtgørelse og uddannelsesordning indtil den kommende reform træder i kraft. De centrale punkter i Fællesudvalgets ønsker til en revision af uddannelsen: o Målet med en omlægning af bygningsmaleruddannelsens grundforløb og hovedforløb er at styrke lær- Bygningsmaler 2

17 lingenes almene og faglige kompetencer, så de i højere grad end i dag kan honorere fagets krav til en uddannet bygningsmaler. o o o o o Der opstår til stadighed ny faglig viden, nye materialer, nye teknikker mm. som nødvendiggør en udvidelse af undervisningen i de faglige mål i uddannelsen. Lærlingenes videreuddannelsesmuligheder styrkes ved at etablere EUX på uddannelsen. Grundforløbet udvides fra 10 til 20 uger. (Faglige kompetencer flyttes fra hovedforløb til grundforløb, og giver mulighed for videreudvikling af hovedforløbets indhold) Praktikpladssøgning, Idræt/sundhed og trivsel introduceres som nye kompetencemål på grundforløbet. Det skal tydeliggøres, hvilke kompetencer eleverne besidder efter endt grundforløb, således at virksomhederne ikke er i tvivl herom, når de efterfølgende ansætter eleverne. Ændringer på hovedforløb: o o o o o o Undervisning i ny teknologi (indenfor byggeri, materialer og behandlinger) opprioriteres. Etablering af fag på højt niveau og talentspor. Det skal tydeliggøres, at områder som digital tegning, innovation, fagspecifik kemi og fysik, anvendelse af IT indenfor alle relevante områder og etablering af egen virksomhed indgår i skoleundervisningen. Det lovpligtige epoxysikkerhedskursus bliver en del af bygningsmaleruddannelsen. Antallet af valgfrie specialefag udvides Den projektorienterede undervisning skal opprioriteres ved ændringer i uddannelsesordningen (i den forbindelse overvejer udvalget som et tilbud til skolerne o at udarbejde drejebøger til hvert skoleophold, som anviser veje til en optimal projektorienteret undervisning). o at udarbejde opgaver til afslutningen af hvert skoleophold, som angiver den enkelte elevs evne til procesanalyse og problemløsning) Ændring af praktikmål og svendeprøve: På baggrund af den løbende drøftelse vedrørende kvalitetssikring med virksomhederne og på baggrund af de ovennævnte ændringer vil praktikmålene blive justeret, således at det er tydeligt for den enkelte virksomhed, hvilke kompetencer deres elev skal besidde, inden eleven påbegynder det enkelte skoleophold på hovedforløbet. Afslutningsvis vil svendeprøven blive justeret. Vi kan med tilfredshed konstatere, at reformen, som træder i kraft i august 2015, i høj grad tilgodeser en række af udvalgets ønsker, og det vil nu være muligt at give uddannelsen et kvalitetsløft. Med hensyn til implementeringen af reformen så følger Fællesudvalget den officielle køreplan herfor. Det konkrete arbejde blev indledt med nedsættelse at en inspirationsgruppe, som havde til formål at give Fællesudvalget et bud på, hvilke kompetencer en udlært bygningsmaler skal besidde i fremtiden. Gruppen bestod af personer med et stort kendskab til bygningsmalerens arbejde (men uden kendskab til den eksisterende uddannelse). Bygningsmaler 3

18 På den baggrund har vi nedsat en implementeringsgruppe, bestående af repræsentanter fra organisationerne, de lokale uddannelsesudvalg og de tekniske skole. Gruppen er Fællesudvalget behjælpelig med udformningen af de enkelte opgaver i reformen. Således har gruppen på nuværende tidspunkt medvirket til udarbejdelse af overgangskravene fra grundforløb til hovedforløb. Disse krav vil overfor virksomhederne tydeliggøre, hvilke kompetencer eleverne besidder efter endt grundforløb. Fællesudvalget agter at benytte sig af implementeringsgruppen i hele udviklingen af den nye uddannelsesordning (varedeklaration, bekendtgørelse, uddannelsesordning, erhvervsuddannelse for voksne mm). Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Det nuværende indhold i såvel grundforløb som hovedforløb skal ændres, og praktikperioderne skal herefter justeres, således at vi sikrer den bedst mulige sammenhæng mellem skole- og praktikophold. Fællesudvalget har ikke mulighed for at vurdere de økonomiske konsekvenser, men med udvidelsen af grundforløbet i forhold til den nuværende varighed på 10 uger vil udgifterne naturligvis blive forøget. - Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for etablering af ny uddannelse. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Som nævnt i tidligere redegørelse har Fællesudvalget på baggrund af besøg på samtlige skoler, som udbyder bygningsmaler-, vognmaler- og skilteteknikeruddannelserne med skolepraktik, udarbejdet en rapport 6, som kan betragtes som et idékatalog vedrørende tiltag, der kan sikre/øge kvaliteten i oplæringen af skolepraktikelever. Kvalitetsudvikling/kvalitetssikring drøftes løbende med de lokale uddannelsesudvalg og skoler. Vi har efterhånden opnået gode erfaringer med Logbogen som et kvalitetssikringsværktøj. Som et led i reformimplementeringen skal bogen revideres for eksempel skal praktikreglerne tydeliggøres, således at de blive mere anvendelige i såvel den ordinære praktik som i skolepraktik. I den anledning skal vi henlede opmærksomheden på undersøgelsen Sammenhæng mellem skole og praktik evaluering af skolers og virksomheders arbejde med at understøtte sammenhæng i tekniske erhvervsuddannelsers hovedforløb, Danmarks Evalueringsinstitut, Heri fremhæves fagets logbog og de to praktikumforløb i uddannelsen som gode værktøjer til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Herudover kan vi oplyse, at Fællesudvalget løbende gør de lokale uddannelsesudvalg opmærksomme på, at de for at sikre kvaliteten i skolepraktikelevernes uddannelse er forpligtet til aktivt at deltage i arbejdet med at skaffe arbejdsopgaver udenfor skolernes områder, således at eleverne kan opnå den nødvendige oplæring i samtlige uddannelsesmål. Ved etableringen af Praktikcentrene afholdt Fællesudvalget et møde med samtlige praktikcentre i februar 2014, hvilket de satte stor pris på. Mødet har dannet baggrund for en positiv dialog om kvalitet, uddannelsesmål mm. Fællesudvalget er efterfølgende i færd med at aflægge samtlige praktikcentre et besøg. 6 Hvis ikke skolen kan oprette en eksemplarisk læreplads, hvem kan så? - Sammenfatning af Fællesudvalgets møder på skolerne vedrørende skolepraktik i 2010 og Bygningsmaler 4

19 Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for uddannelsen Antallet af indgåede ordinære og korte aftaler 7 ser ud som følger: (pr. 1. september) Den økonomiske situation har de senere år influeret på udbuddet af praktikpladser i negativ retning. Som det kan ses af ovenstående faldt antallet af uddannelsesaftaler frem til Stigningen fra 2010 til 2011 må tilskrives praktikpladsopsøgende arbejde, tilskudsordning samt brugen af korte aftaler. Antallet af praktikpladser er dog faldet igen fra 2011 til 2013, hvilket kan skyldes reduktionen af praktikpladspræmien. Fælleudvalgets forventninger til 2013 blev ikke indfriet (437 praktikpladser mod forventede 480 praktikplader) I skrivende stund er antallet af indgåede uddannelsesaftaler steget fra 211 pr. 22. august 2013 til 233 pr. 1. september Denne stigning afspejles tillige i antallet af virksomheder, som for første gang eller på ny er blevet godkendt som praktikvirksomhed: Godkendelser pr. 1. september Bygningsmalervirksomheder I alt 928 bygningsmalervirksomheder er for øjeblikket godkendt som praktikvirksomhed. På baggrund af ovenstående, det konkrete praktikpladsopsøgende arbejde (se nedenfor) samt de forbedrede konjunkturer for faget i forhold til de tidligere år forventer udvalget en stigning i af antallet af praktikpladser (ordinære og korte aftaler) i 2014, således at vi forventer ca. 470 praktikpladser i En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. De i udvalget repræsenterede organisationer udfører løbende både centralt og lokalt et stort informationsarbejde overfor deres medlemmer med hensyn til at fremskaffe det nødvendige antal praktikplader. Siden begyndelsen af 2011 ser Fællesudvalget 4 gange årligt på, hvor mange af de godkendte virksomheder, som endnu ikke har ansat en elev. Sådanne virksomheder modtager en henvendelse fra udvalget med en opfordring til at benytte den udstedte lærestedsgodkendelse. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Fremskaffelsen af praktikpladser udgør et vigtigt punkt på udvalgets besøg på erhvervsskolerne, hvor det lokale uddannelsesudvalg opfordres til at deltage i det praktikpladsopsøgende arbejde. 7 Brugen af korte aftaler har været stigende siden etableringen af denne mulighed, og udgør i december % af elevbestanden Bygningsmaler 5

20 Fællesudvalget opfordrer ligeledes de lokale uddannelsesudvalg om direkte at deltage i det praktikpladsopsøgende arbejde og til at søge om AUB-midler hertil (I 2014 har Fællesudvalget anbefalet 10 AUB-ansøgninger fra de lokale uddannelsesudvalg) I forbindelse med godkendelsen af praktikvirksomheder benytter Fælleudvalget sig de lokale uddannelsesudvalg, og ved virksomhedsbesøgene bliver virksomhederne således rådgivet om uddannelsesforløb, vurdering af hvor mange elever, virksomheden kan ansætte mm. Praktikplads-kampagne 2014 I foråret 2014 har Danske Malermestre og Malerforbundet iværksat en kampagne, hvor man har rettet henvendelse til de lokale organisationer med anmodning om at sikre indgåelse af et for det enkelte område fastsat antal praktikpladser. (I det materiale, der er udsendt, indgår blandt andet en liste over de godkendte praktikvirksomheder i området, som trods godkendelsen ikke har elever ansat). Kampagnen løber frem til om med august Bygningsmaler 6

21 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Glarmesterfagets faglige udvalg 28. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Glarmester Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** 81 (87) 73 - *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,79 0,62 syge/barselfrekvens)*** (0,77) Videreuddannelsesfrekvens**** 0,05 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.