Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: MST@mst.dk Journal: MST-7719-00064/MST-7719-00064 21. december 2015 Høring for EU-Kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi og ændring af affaldsdirektiver. Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til EU-Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi kaldet Closing the Loop samt dets tilhørende Annex. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv støtter EU-Kommissionens handlingsplan, som sigter på at sikre en bedre ressourceeffektivitet og cirkulær materialeanvendelse i Europa. Cirkulær økonomi skal ske via initiativer, der bygger på markedsprincipper og etablering af et velfungerende marked for genanvendelse af affald. Dansk Erhverv støtter Kommissionens grundlæggende holdning, at omstillingen skal ske markedsdrevet med fokus på økonomi og konkurrenceevne. En væsentlig udfordring bliver, hvordan et mål om mere bæredygtighed kan sikres uden at hæmme Europas samlede konkurrenceevne, men forhåbentligt sikre flere jobs og vækst. Ønsket om mere cirkulær økonomi må derfor ikke gennemføres alene ud fra miljøhensyn, men under hensyntagen til markedstilpasning og konkurrenceevne, hvilket kræver inddragelse af erhvervslivet. Der foreslås relevante initiativer for at skabe ens rammevilkår i EU, og der er fælles ambitiøse, men realistiske mål for indsamling og genanvendelse af emballagematerialerne. Der foreslås fælles EU-mål for at nedbringe deponering for at sikre, at materialerne genanvendes i stedet. Det er dog vanskeligt at gennemskue handlingsplanens prioritering, som skal sikre, at de grundlæggende vigtige initiativer gennemføres først og dermed sikrer en markedsøkonomisk effektiv vej til cirkulær økonomi. /JLZ jlz@danskerhverv.dk Side 1/5 - Vores ref.: SAG-2014-02595 - 544037
Kommissionen lægger op til, at samtlige initiativer igangsættes inden udgangen af Kommissionens levetid. Dansk Erhverv anbefaler, at Kommissionen tidligt får igangsat initiativer, der sigter på at fjerne regelbarrierer i EU og inden for medlemslandene. Barrierer, der hindrer udvikling af en sammenhængende infrastruktur for affaldsgenanvendelse, vil hindre investeringer fra de virksomheder, som kan og ønsker at udvikle et velfungerende marked for genanvendelse af affald. Det afgørende er, at Kommissionen sikrer ensartet håndhævelse af lovregler på tværs af EUmedlemsstater og gennemføre fælles definitioner for affald og standarder for genanvendte materialer. EU-Kommissionen skal afholde sig for detailstyring og formulering af produktspecifikke krav uden omtanke for miljø-, markedspotentialer og det globale marked. Ønskes produktspecifikke regler skal disse udarbejdes med inddragelse af de internationale producenter. Indførsel af specifikke europæiske produktregler kan bremse innovation og hæmme konkurrenceevnen for europæiske virksomheder. Det er vigtigt at indtænke små virksomheder. Mere end 85 pct. af alle danske virksomheder er mikrovirksomheder med 10 ansatte eller mindre. En væsentlig del af Europas innovationskraft ligger hos netop de mange små virksomheder, og initiativer skal tænkes i øjenhøjde med dem for at sikre Danmarks og Europas konkurrencekraft inden for cirkulær økonomi. Små virksomheder er typisk mere sårbare over for forkerte tiltag, f.eks. når tiltag medfører behov for større investeringer eller unødvendige administrative byrder. Specifikke bemærkninger Produktdesign Et mål med handlingsplanen er at udvikle en arbejdsplan for miljøvenligt design 2015-2017, der fremmer reparationsmulighed og holdbarhed af produkter ved at gøre det mere enkelt at skille dem ad. I den forbindelse skal EU Ecodesign-direktiv åbnes for revision, som indikerer, at evt. produktkrav vil komme til at gælde for elektriske og elektroniske produkter. Dansk Erhverv støtter, at Kommissionen vurderer muligheden for at skabe bedre produktdesign for elektriske og elektroniske produkter. Disse produkter kan rumme råmaterialer med relativ høj markedsværdi, hvilket er afgørende for at skabe interesse for genanvendelse og efterspørgsel efter sekundære råmaterialer. Dansk Erhverv advarer imod gennemførsel af produktkrav uden inddragelse af internationale producenter. Gennemføres produktkrav, som ikke rummer muligheder for innovation, risikeres en mindre ressourceeffektiv tilgang til at reducere materialeforbrug af materialer. Innovation har bl.a. sikret udfasning af TV med billedrør og ført til det langt lettere og ressourceeffektive LED-TV på materiale- og energisiden. Til gengæld er et LED-TV mere kompakt og er mere vanskeligt at skille ad. Det anbefales at produktkrav nøje overvejes i samarbejde med internationale producen- Side 2/5
ter af f.eks. køleskabe og komfurer. Disse typer produkter er langvarige forbrugsgoder og rummer relativt store materialemængder. Målet om at øge brug af produktreparationer skal også ske med medfølgende information. Ønsket om bedre produktdesign og mere adskillelige produkter må ikke medføre en øget risiko for forbrugerne Kan et produkt lettere skilles ad, også med understøttende information, er der en åbenlys risiko for, at en forbruger selv forsøger at reparere produktet. Det skal være frivilligt, om en virksomhed kan se en forretningsidé i at oprette en reparationsservice. Det er tvivlsomt, at forbrugerne ønsker en reparation, hvis den er relativ dyr i forhold til det at købe nyt. Efterspørgsel Handlingsplanen ønsker at stimulere til bæredygtigt forbrug via øget brug af miljømærker og deleøkonomi. Angående brug af mærker og andre certificeringsordninger er det vigtigere at styrke eksisterende ordninger snarere end at udvikle nye. Man skal primært støtte standarder og ordninger, som understøtter et europæisk og globalt marked. Kommissionen bør sikre en langt større opbakning til EU s eget miljømærke Blomsten. Som det er i dag, er Blomsten ikke stærk nok til at tage konkurrencen op med flere af de nationale mærker, og kendskabet er alt for lille. Blomsten skal derfor styrkes igennem forenkling af kriterierne, og mærket skal være enkelt at ansøge om for især små virksomheder. Hvis deleøkonomiske serviceydelser markedsføres som grønne, kunne det dokumenteres, at de gavner miljøet og ikke medføre sekundære miljøbelastninger. Med deleøkonomiens fremmarch er der en reel risiko for grønvask og vildledning, som påkræver udvikling af værktøjer og information til virksomheder og brugerne. Forbrugerne og det offentlige grønne indkøb er afgørende vigtige for efterspørgsel og markedsdrevet omstilling til cirkulær økonomi. Uden efterspørgsel fra disse to store økonomiske aktører sker omstillingen kun langsomt og drevet af især store virksomheder. Mindre virksomheder investerer typisk ikke før, der er en vis sikkerhed for, at investeringen betaler sig hjem. Det er derfor lidt uforståeligt, at Kommissionens handlingsplan ikke påpeger det at skabe efterspørgsel som en vigtig forudsætning for omstillingen. Farlige og uønskede kemikalier i produkter Privat handel med genbrug vokser eksplosivt og påkræver information til forbrugerne, hvordan de kan bidrage til at tage farlige produkter ud som affald i stedet for at forlænge levetiden ved genbrug. Et stort genbrugsmarked kan medvirke til at bremse grøn omstilling, f.eks. ved at farlige materialer ikke tages ud til affaldsbehandling, men får lov at recirkulere og blive genanvendt på markedet. Det er vigtigt at sikre høj tillid til, at genbrug og genanvendte materialer ikke indeholder farlige kemiske stoffer og er trygt at anvende. Et vigtigt fokus skal udvikle et affaldsmarked, som kan frembringe genanvendte materialer med samme kvalitet som nye, og som kan sikre sporbarhed til alle materialers oprindelse. Derfor er Side 3/5
det logisk, at Kommissionen ønsker at udvikle kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer med fokus på af skabe tillid til producenter, som skal indkøbe dem. I den sammenhæng er det altafgørende vigtige for Dansk Erhverv, at standarder og teknologi bliver i stand til at give garantier og dokumentation for, at de genanvendte materialer er fri for forureninger og problematiske kemikalier, der i sidste ende kommer i forbrugervarer. Vi repræsenterer den danske detail- og dagligvarehandel, som lever af at sælge varer med en kvalitet, forbrugerne skal kunne stole på. Vi kan derfor ikke bidrage til at fremme en efterspørgsel efter genanvendelige materialer uden præcis dokumentation. Det skal være et mål, at genanvendte materialer og kemiske stoffer skal efterleve samme kemikaliekrav som nye materialer og kemiske stoffer. Dette er vigtigt for at etablere en reel efterspørgsel. Der skal skabes sammenhæng mellem REACH- og affaldslovgivningen for at sikre de fornødne registreringer og vurderinger og for at få sikret en udskillelse af alle materialer og kemiske stoffer, der ikke egner sig til genanvendelse. Etablering af marked for genanvendelse Dansk Erhverv er enig med Kommissionen, at de europæiske EPR-ordninger bør være mere standardiserede og effektive. Intentionen om at sikre ens affaldsregler på tværs af EU bør også inkludere de mange forskellige nationale EPR-ordninger. Danmark anvender ikke EPR-ordninger, men det vil være interessant at overveje sådanne i forbindelse med gennemførsel af en liberalisering af det danske affaldsmarked. Kommissionens affaldsmål er realistiske for Danmark at gennemføre. Vores samlede genanvendelsesprocent for emballage ligger omkring 60 pct., hvor det fælles EU-mål i handlingsplanen er 75 pct. Da genanvendelsesprocenten for plast ligger på omkring 30 pct., er det især her Danmark skal sætte ind for at nå i mål. En udfordring i flere europæiske lande er manglende velfungerende affaldsinfrastruktur, som er grundlæggende vigtig for at sikre genanvendelsesmålene. Dagligvarehandlens indsats for at reducere madspild og håndtere organisk affald er i fuld gang og vil være halveret længe inden 2030. Dansk Erhverv bakker op om initiativer rettet mod at reducere madspild og deltager aktivt i Madspildspartnerskab under Miljø- og Fødevareministeriet. Alle led i fødevarekæden inklusiv forbrugerne har et ansvar for at reducere madspild. Dagligvarehandlen har en vigtig rolle at udfylde i forhold til information og oplysning til forbrugerne, da mange forbrugere mangler viden om, hvordan fødevarer opbevares bedst muligt i hjemmet, og hvordan fødevarer tilberedes, så mindst muligt går til spilde. Europæiske undersøgelser viser, at dagligvarehandelen står for 5 pct. af det totale madspild. Dagligvarehandelen har arbejdet aktivt gennem mange år for at reducere madspild f.eks. gennem prisnedsættelser af varer inden udløb af datomærkningen. Der arbejdes hele tiden på at optimere logistikken, således at der sikres den bedste balance mellem at have varer på hylderne, når forbrugerne kommer i butikken, og samtidig så få overskydende varer som muligt. Flere dagligvarekæder arbejder med donationer til f.eks. fødevarebanker og sociale institutioner samt andre tiltag, der sikrer anvendelse af overskudsmad. En del madspild ender som dyrefoder eller biobrændsel. Der er i dag nogle politiske og juridiske ben- Side 4/5
spænd, der gør, at det kan være svært at mindske madspildet og donere fødevarer. Dansk Erhverv samarbejder med andre organisationer og myndigheder for at fjerne disse barrierer. Det er dog afgørende for dagligvarehandelen, at fødevaresikkerheden altid er i orden. Kommissionens målsætning om at halvere madspild inden 2030 beskriver ikke et benchmarkingår. Da den danske dagligvarehandlens madspildsinitiativer er effektive, er det sandsynligt, at indsatsen før 2018 er så gennemført, at det bliver svært at lave nye madspildsreduktioner efterfølgende. Dansk Erhverv foreslår, at medlemsstaterne selv fastlægger sine benchmarking-år, for at den nationale indsats giver mening i forhold til madkultur og allerede igangsatte indsatser. Kommissionens ønske om at etablere et marked for genanvendelse af plast er forståeligt, fordi plastmaterialer anvendes i meget store mængder og på tværs af de fleste markedssektorer. Dansk Erhverv er dog bekymret for, at etablering af et genanvendelsesmarked for f.eks. plast kan blive udfordret af de meget lave oliepriser. Dette gælder også for andre typer materialer. Kommissionen skal sikre interesse for de private affaldsaktører til at bistå initiativerne ved tidligt i processen sikre de rette rammebetingelser og at de private aktører får adgang til affaldet. Ellers udvikles der ikke effektive genanvendelsesteknologier for plastmaterialer. Afgifter og cirkulær økonomi Markedsdrevet cirkulær økonomi handler i høj grad om at skabe de gode rammevilkår for, at danske virksomheder kan udvikle egne forretningsmodeller for cirkulær økonomi. Der er brug for økonomiske incitamenter og efterspørgsel, og der er brug for, at afgiftsregler tænker cirkulært frem for lineært. Det nytter f.eks. ikke noget for en forretningsmodel, der gerne vil lave en pantordning for f.eks. plastbæreposer, at vi har en punktafgift, der beskatter plasten hver gang den cirkulerer til genanvendelse. Og det nytter ikke noget, at man ikke vil tillade, at virksomheder kan indsamle produkter for genanvendelse i samarbejde med private kunder, fordi man synes, det er et anliggende for kommunerne. Og ønsker man at tilskynde virksomhederne til at fremstille og markedsføre mere miljøvenlige produkter med Svanen og Blomsten, skal man give virksomheder økonomiske incitamenter igennem større efterspørgsel fra det offentlige indkøb og billigere miljømærker med mere enkel certificering og enkle kriterier. Dansk Erhverv uddyber gerne vore bemærkninger. Med venlig hilsen Jakob Zeuthen Miljøpolitisk chef Side 5/5