DJØF. Karriereguide 2009. Vejen til drømmejobbet. Danmarks måske stærkeste netværk

DJØF Karriereguide 2009 Vejen til drømmejobbet Danmarks måske stærkeste netværk

XXXXXXKURSERXXXXXXÅBE XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXKURS XXXXXXXDIPLO XXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXÅB XXXXXXXÅBENXUDDAN XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXDIPLOMUD XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXKURSE XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXX IPLOMUDDANNELSE XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXÅB XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXX XXXXXXXXDIPLOMUDD XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXNOR XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXDIPLO XXXXXXXXXXXXXXXXX

DJØF karriereguide 2009 Indhold Side Forord 5 Brug studietiden aktivt 6 Tre ting at afklare i karrieren og jobsøgningen 12 Ansøgning og cv 28 Jobsamtale 36 Løn- og ansættelsesvilkår 42 Jobbet er i hus og hvad så? 44 Mød markedet - Virksomhedsprofiler 46 Ved du, hvad du vil? Side 12 Nyuddannede deler erfaringer med dig Side 39 Hvordan analyserer du stillingsopslaget? Side 28 Virksomheder præsenterer sig for dig Side 49 Har du netværk nok? Side 24 Udgiver: DJØF Redaktion: Stefan Lidal-Jensen, Thomas Graversen, Else Iversen, Torben Gross Illustrationer: Jesper Deuleran Foto: Nana Reimers, Martin Dam Kristensen Design og Tryk: Datagraf Oplag: 25.000 Annoncer: DG Media Udgivet april 2009 3

SOMMERSKOLE 2009 2009 UDBYDES 5-DAGES KURSER INDEN FOR FØLGENDE TEMAER: AFVIKLES I UGE 33 - DEN 10. - 14. AUGUST OG UGE 34 - DEN 17. - 21. AUGUST WWW.SOMMERSKOLE.DK 4

DJØF karriereguide 2009 En turbulent tid Danmark og resten af verden befinder sig midt i en alvorlig økonomisk krise, og aviserne er fyldt med artikler om massefyringer og stigende ledighed. Det er ikke den sjoveste læsning, når man er på vej ud på arbejdsmarkedet for nyuddannede eller studerende på sidste del af studiet. Men lad ikke mismodet gribe dig. Selv om DJØF har oplevet en lille stigning i ledigheden for nyuddannede, er kendsgerningen stadig, at der aldrig har været så mange nyuddannede i job et år efter endt eksamen. Og arbejdsmarkedet har i stigende omfang brug for djøferne. Gennem flere år har både den offentlige og private sektor haft svært ved finde nok medarbejdere med djøfernes kompetencer. Kigger vi nogle år frem, viser prognoserne, at der bliver en massiv mangel på djøfere. Demografien er heldigvis med dig som nyuddannet. Jeg vil ikke love dig, at din jobsøgning bliver ukompliceret. Det kan være hårdt arbejde at finde drømmejobbet. I denne karriereguide har vi samlet en lang række gode råd og praktiske tips om, hvordan du kan få en flyvende start på din nye fremtid som færdiguddannet. Eller hvis du stadig er studerende, hvordan du også undervejs i dit studium kan kvalificere dig endnu bedre til din fremtidige karriere. Bagest i guiden finder du præsentationer af en lang række virksomheder, der meget gerne vil i kontakt med nyuddannede. Læs og bliv inspireret til og afklaret om hvor din fremtid ligger. Fra dit studium, erhvervsarbejde og fritidsaktiviteter har du allerede et netværk, du kan trække på i din jobsøgning. DJØFs mange aktiviteter og tilbud giver dig også mulighed for at professionalisere din jobsøgning og møde nye mennesker, du kan inspirere og lade dig inspirere af. Det er ikke for ingenting, vi kalder os Danmarks måske stærkeste netværk. Du skal ikke holde dig tilbage med at bruge DJØF. Vi er her for det samme. Held og lykke med jobsøgningen Finn Borch Andersen Formand for DJØF 5

Brug studietiden aktivt Er du djøfer? I denne karriereguide finder du en masse gode råd fra DJØF. Som medlem af DJØF kan du naturligvis altid kontakte os for at få yderligere råd og sparring om dine konkrete karriereplaner eller mere faglige og juridiske spørgsmål om alt fra barselsbestemmelser over kontraktrådgivning og løn til ferielovgivning. Hvem kan blive medlemmer af DJØF? Vi får ofte spørgsmålet. Svaret er, at det kan alle, som studerer og arbejder inden for økonomi, jura, forvaltning, planlægning, udvikling, strategi, ledelse, kommunikation, undervisning og forskning på højt niveau i enten den offentlige eller private sektor. De fleste af DJØFs 54.000 medlemmer har en klassisk djøf-uddannelse inden for fx jura, økonomi, administration, business eller kommunikation. Men flere og flere vælger at kombinere de forskellige hovedområder. Humaniora med samfundsvidenskab. Teknik med administration. Naturvidenskab med kommunikation. Osv. Og mange akademikere får job som generalister, hvor ordlyden af eksamensbeviset ikke er det afgørende. Så det kan måske være svært at afgøre, hvor man hører til. Som akademiker kan du i hovedreglen frit vælge, hvilken fagforening, du ønsker at være medlem af. Hvis du arbejder eller planlægger at arbejde inden for djøf-området, er DJØF det rigtige valg. Her kan vi nemlig bedst hjælpe dig med at få de optimale muligheder for karriere- og kompetenceudvikling og få de bedste løn- og arbejdsvilkår. DJØF optager alle studerende på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser fra studiestart. Og studerende fra andre hovedområder fra bachelortidspunktet. Hør mere om dine muligheder ved at kontakte os på 33 95 97 00 daglig fra kl. 9-16 eller læs mere på djoef.dk/medlem Husk også A-kassen Vær opmærksom på, at når du melder dig ind i DJØF, er du ikke automatisk medlem af en arbejdsløshedskasse. Hvis du ikke får job lige efter endt studium, kan du kun få dagpenge, hvis du er medlem af en A-kasse. DJØF samarbejder med Akademikernes A-kasse, AAK. Læs mere om AAK og dagpengereglerne for nyuddannede på aak.dk 6

DJØF karriereguide 2009 Kromann Reumerts -stipendiatordning TAG ET RELEVANT STUDIEJOB Er du opmærksom på, at Kromann Reumert søger jurastuderende til vores stipendiatordning? Vi søger stipendiater primært med ansættelse pr. 1. september 2009. Der er dog også mulighed for ansættelse på andre tidspunkter, så du kan søge vores stipendiatstillinger hele året rundt. Kromann Reumerts vision er Vi sætter standarden, fordi vi ikke vil nøjes med at være gode vi vil være de bedste. Vi leverer værdiskabende løsninger og rådgivning med engagement og nærvær. Det opnår vi med fokus på værdierne kvalitet, forretningsforståelse, samarbejdsglæde og troværdighed. Vi er Danmarks førende advokatvirksomhed med 530 medarbejdere, hvoraf 300 er jurister. Vores kontorer er i København, Århus, London og Bruxelles. Læs mere på www.kromannreumert.com/karriere 7

Brug studietiden aktivt Brug studietiden aktivt Studietid er læretid. Også når det gælder din fremtidige karriere. Mange af de oplevelser, overvejelser og erfaringer du gør dig, mens du læser, er afgørende for, hvordan din karriere som færdiguddannet vil forme sig. Så husk at reflektere over dem undervejs! Du tænkte sikkert ikke over det dengang. Men da du modtog optagelsesbrevet til dit drømmestudie, var din karriere allerede begyndt. Nu er du flere skridt tættere på at færdiggøre de teoretiske benspænd, og klar til at kigge fremad mod drømmekarrierens praktiske udfordringer. Din evne fra studierne til at arbejde på dit eget fagfelt skal kombineres med at skabe værdi for en virksomhed. Samtidig skal du kunne samarbejde på tværs af mange forskellige fagligheder om at løse komplekse problemstillinger. Den kombinationsevne er vi ikke født med. Den skal opøves gennem praktisk erfaring uden for universitetets trygge mure. Muligheder er der nok af Det kan du gøre på mange måder. Skift studiejobbet som tjener ud med et nyt og mere fagligt relevant. Eller søg om at komme i praktik i en spændende virksomhed, som vil kunne bruge din faglighed i det daglige. Du kan også vælge at starte en lille virksomhed for dig selv eller sammen med et par studiekammerater og prøve en ide eller forretningsplan af på lige vilkår med andre iværksættere. Alt sammen er med til at bringe dig videre i dine personlige overvejelser om, hvad du kan og vil, og hvad du vil bruge dine kompetencer og erfaringer til, når du er færdiguddannet. Mange universiteters såkaldte videnskabsbutikker tilbyder sågar færdige opgavebeskrivelser, hvor du i samarbejde med en virksomhed kommer på en konkret opgave, fx om at klarlægge det økonomiske og energimæssige behov for flere vindmøller eller det social juridiske aspekt i at lave påbud om cykelhjelme. Tilhører du den kække type, kan du selv henvende dig til din favoritvirksomhed og spørge, om de har en case, du skal kaste dig over i din næste valgfrie opgave. Du får en god relation - også selvom du måske får nej. Mulighederne er mange. Mens du studerer, kan du bruge den slags arbejdslegepladser til at lære om ansvar, om at skabe værdi og resultater, men også og ligeså vigtigt om at begå fejltagelser. Alt sammen sunde og vigtige arbejdspladskompetencer, som du med sikkerhed får brug for i dit første job og resten af livet. Alle arbejdsgivere er interesserede i at ansætte hele mennesker og ikke kun teoretiske robotter. Så husk, at dit cv ikke kun består af dine faglige kompetencer fra studietidens bøger og teorier, men i høj grad også af de kompetencer, personlige som faglige, som et erhvervsaktivt virke i studietiden giver dig. Det er med andre ord de kompetencer, der ikke altid kommer med på cv et, men som ligger uudtalt i din erhvervserfaring, som din kommende arbejdsgiver vil kigge på, når hun skal besætte den næste ledige stilling, siger Stefan Lidal-Jensen, konsulent i DJØFs studieteam. 8

DJØF karriereguide 2009 Fyld på dit cv fra starten Du gør dig en lang række erfaringer gennem din studietid, dine studiejobs og dine øvrige aktiviteter i fritiden. En del af disse erfaringer er værdifulde at kunne trække frem, når du skal træffe valg i karrieren, når du skriver ansøgninger og cv og når du skal til jobsamtale. Når du løbende registrerer og forholder dig til dine aktiviteter, vil det lette arbejdet med at lave dit cv. Når du søger job, vil det også hjælpe dig til at have øje for dine præferencer og styrker. Det kræver blot en smule tid og refleksion at lave og vedligeholde en databank med de relevante oplysninger. Herunder er en række forslag til, hvad dit brutto-cv kan indeholde for hver aktivitet. Sted og tid Det vil give god mening at lade overskriften være studie- eller ansættelsesstedet. Det kan være i Danfoss, hvor du havde studiejob, men det kunne også være Sydamerika, hvor du rejste med rygsæk. Sørg for at få alle dine aktiviteter med sammen med information om, hvornår de fandt sted. Stilling Hvilken stillingsbetegnelse er passende? For eksempel kunne det være studerende, undervisningsassistent, tutor, rygsækrejsende eller håndboldtræner. Brug DJØF til studiejob og praktikophold Brug DJØF til at finde et relevant studiejob via Studiejob.nu. Vi formidler også praktikophold på djoef.dk/praktikophold. Kontakt DJØFs rådgivning om det gode studiejob og praktik-ophold, vilkår og løn. Og få samtidig en snak om afklaring af dine faglige og personlige kompetencer i stort og småt på 33 95 97 00. Opgaver En beskrivelse af de typer opgaver, som du havde ansvar for. Eksempelvis i forbindelse med et større projekt har du sikkert lavet litteratursøgning, interview, holdt oplæg m.v. Kvalifikationer Hvilke fagligheder har du opnået indsigt i? Det kunne være at besidde et godt kendskab til forvaltningsret eller et økonomistyringsprogram eller at have lært et fremmedsprog. Kompetencer Dine kompetencer er måden, hvorpå du bringer dine kvalifikationer i spil. Hvad har du opdaget eller fået bekræftet, at du er god til og hvad er dine mindre stærke sider? Når du løser en opgave alene tør du tage ansvaret? Når du er i en projektgruppe kan du formidle din viden og holdninger til en overordnet? Når du deltager i møde kan du samle overblikket og give essensen videre til andre? Motivation Hvad har specielt motiveret dig i denne periode? Hvad har givet dig energi og hvad synes at være mindre interessant for dig? Resultater Hvilke resultater opnåede du og hvilket personligt udbytte fik du? Referencer Noter evt. hvem der senere kunne være gode at bruge som referencer for kommende arbejdsgivere. Dit brutto-cv kommer til at indeholde meget mere og andet end det cv, du skal sende af sted, når du søger job. Læs mere om cv på side 33. Med hensyn til at afklare dine kvalifikationer og kompetencer kan du hente mere inspiration på side 16. 9

Brug studietiden aktivt Eksempel på udsnit af et (kortfattet) brutto-cv: Sted og tid RUC, 09.2001 06.2003 Stilling Studerende Opgaver Bachelormodulet på Virksomhedsstudier Kvalifikationer Indsigt i teorier om organisation, innovation og økonomi. Kompetencer God til at sætte mig ind i de dilemmaer andre oplever her i form af ledelse og ansatte på min case-virksomhed. Kunne godt blive bedre til at afgrænse mig. Motivation Spændende at opnå forståelse af, hvad der driver virksomheder. Vil meget gerne arbejde med organisationsudvikling og motivation. Resultater Et bachelorprojekt som case-virksomheden var meget tilfreds med og kunne bruge i forbindelse med deres organisationsudvikling. Sted og tid Reykjavik, Island, 08.2000 07.2001 Stilling Judotræner for det islandske junior-landshold Opgaver Assistere landstræneren i træning og motivering af holdet Kvalifikationer Certificering som træner Kompetencer Jeg er god til at holde målet for øje, god til at lægge planer og justere undervejs, og til at give andre ejerskab for resultaterne. Motivation Jeg syntes at det var tilfredsstillende at se resultater af vores arbejde, og arbejdet med at bygge et team op var spændende. Resultater Jeg var med til at organisere og træne et efterhånden velfungerende judolandshold Referencer Landstræner Lomi Klysvæir Referencer Min vejleder på Institut for Virksomhedsstudier, Peder Ram Gør det nemt for dig selv: Lav dit personlige brutto-cv, hvor du løbende skriver ned, hvor du er, hvad du laver og hvad du lærer. 10

DJØF karriereguide 2009 Hvad betyder erfaringer fra studiejobbet for jer? Lene Nilsson, HR direktør i NNIT Meget. Teoretisk uddannelse er meget værd i sig selv, men endnu mere i samspil med praktisk erfaring. Det er en fordel at kende til rutinerne og forholdene på en arbejdsplads, og hvis studiejobbet oven i købet er fagligt relevant, giver det et stort forspring. Thorkild Rotenberg, Kontorchef i Danske Regioner Det betyder en hel del. Ikke afgørende betydning. Men det viser noget om ansøgerens interesser og arbejdsevne (og arbejdsvilje). Gert Lund, partner i advokatfirmaet Interlex i Århus Erfaringer for studiejob er på ingen måde afgørende for en ansættelse hos os, hvis vi mener vi har fat i den rette. Det kan have en positiv indflydelse på udvælgelsen, men vi er også bevidst om, at det kan være vanskeligt at få en studierelevant stilling i Århusområdet. Helle Rasmussen, HR-chef i COWI Vi vil absolut se efter hvilken type studiejob, en nyuddannet har haft. Og det er ikke kun studierelevante job, vil lægger mærke til. Andre job kan have givet kompetencer, der er brug for, f.eks. formidlings og samarbejdskompetencer. Morten Seyer-Hansen, chefkonsulent i personale- og organisationsstrategi i Skatteministeriet Erfaringer fra studiejobbet er et plus næsten uanset hvor de stammer fra. Studierelevant arbejde er selvsagt nemmere at relatere direkte til et eventuelt jobopslag, men der tillæres kompetencer i alle slags jobs. Og hvis man har lavet noget helt anderledes, så har man jo også nye øjne og erfaringer at byde ind med det værdsættes. Flemming Lorenz, HR chef i Post Danmark De ansøgere vi har haft, som har haft studiejob forinden, er typisk lettere at sætte ind i deres arbejdsopgaver, og så har de desuden lettere ved at forstå arbejdet, og de forventninger der stilles til dem. Maren Aarrestad, HR-konsulent, Employer Branding, TDC Vi ser gerne, at nyuddannede ansøgere har erfaring fra studiejob. Dette giver ofte ansøgeren et realistisk billede af hverdagen på en arbejdsplads og dermed mulighed for en god forventningsafstemning mellem ansøger og TDC. 11

Tre ting at afklare i karrieren og jobsøgningen Tre ting at afklare Vil? Kan? Brug for? Det, der er brug for Det, du kan tilbyde Det, du vil Den gode nyhed er, at der kun er tre ting, du skal afklare for at få en karriere, som du bliver glad for. Til gengæld kræver det en indsats at afklare sig en indsats som du i dette afsnit kan få inspiration til at komme videre med. Påstanden bag denne model er enkel: når du har et arbejde, hvor det du kan og det, du vil, passer med det, der er brug for på din arbejdsplads, så er forudsætningerne til stede for at du kan stortrives og gå glad på arbejde. Spørgsmålet er så: Ved du, hvad du vil og kan og hvad virksomhederne har brug for? Skal du kunne finde svarene på disse spørgsmål, er det en god ide at tage dem en ad gangen. Læs og få inspiration på de næste sider. DJØF har samlet gode råd om den strategiske jobsøgning og tilbud til jobsøgende på djoef.dk/karriere. På djoef.dk/jobguide kan du downloade en jobsøgningsguide om forberedelserne til at skrive og udforme ansøgninger og cv er. DJØF rådgiver om karriere, ansøgning og cv mandag til fredag kl. 9-16. Ring på 33 95 97 00. 12

DJØF karriereguide 2009 13 Hvor tit går du glip af Danmarks vigtigste jobdatabase for specialister og ledere Job fra 15 førende organisationer drømmejobbet? Hold fast i ambitionerne og drømmen Få dig en jobagent på profiljob.dk OO PROFILJOB.DK Webguides: Jobsøgning Jobsamtale Lønsamtale Karriereudvikling Jobagenter WebCV Kørselsvejledning RELEVANTE PROFILER TIL RELEVANTE JOB 13

Tre ting at afklare i karrieren og jobsøgningen Hvad vil du? Budskabet er enkelt: De fleste af os har så mange ideer om, hvad vores arbejdsliv og vi selv skal indfri af forventninger, at vi glemmer det vigtigste: nemlig at gå efter selve kilden til glæde og tilfredshed. Udfordringen er at skille det væsentlige fra det uvæsentlige, når vi bevæger os videre i karrieren. Hvis du først har besluttet dig for at gå efter kilden til glæde og tilfredshed, så er en stor del af slaget allerede vundet. For så vil du begynde at spørge dig selv: Hvad er vigtigt og værdifuldt for mig? DJØFs anbefaling er, at du for en stund lægger kravet om succes til side og glemmer din uddannelses eventuelt snærende bånd. Reflekter i stedet over følgende helt basale spørgsmål: Hvordan er opgaverne, kollegerne, projektgruppen, det faglige indhold, rammerne for arbejdet og jeg selv, når jeg stortrives? Ved at se på dine erfaringer, kan du forholdsvis let afdække, hvad der er det rette indhold i dit arbejde. Øvelsen er enkel: tænk tilbage på studie- og arbejdssituationer, hvor du har haft det rigtig godt, hvor arbejdet har givet dig energi, og hvad du ellers kan mærke er godt for dig. Gå så på opdagelse efter mønstre: Hvad er dine særlige præferencer i forhold Find inspirationen Bagest i denne guide finder du en række virksomheds profiler, hvor du kan finde inspiration til at beskrive arbejdsopgaver, jobtype eller måske din kommende arbejdsplads. Du kan også lade dig inspirere af jobannoncer, der indeholder arbejdsopgaver, som du kan se dig selv løse. Eller gennem mediernes beskrivelse af brancher og virksomheder. Gør din drøm så konkret som muligt. Jo flere konkrete elementer du kan beskrive, jo mere præcis bliver du i jagten på dit drømmejob til eksempelvis opgaveløsning? Hvad var det ved opgaverne, som gør, at det er særligt tilfredsstillende for dig? At de er fagligt udfordrende? Eller at de gør en tydelig forskel for andre mennesker eller noget helt andet? Fortsæt med at være undersøgende om dine præferencer i forhold til kollegaer/medstuderende, ledelse, organisation og ikke mindst din egen rolle. Denne øvelse giver dig en god ide om, hvad du skal lede efter i dit næste job nemlig at få så meget af det, som du ved, virker for dig. Ideer, der står i vejen Der er mange konkurrerende forventninger til os selv og arbejdet, der kan stå i vejen for et lykkeligt arbejdsliv. De tilhører oftest kategorien mindre væsentlige, men kan komme til at styre et helt arbejdsliv. Pas på favoritfælderne : Succes De fleste af os ønsker at være succesfulde. Så det er snublende nærliggende at søge et job med det formål for øje at opnå succes! Og tanken er, at hvis vi opnår succes, så bliver vi glade og tilfredse. Erfaringen viser imidlertid, at sammenhængen er omvendt: når vi beskæftiger os med noget, som vi oplever som givende og meningsfuldt, så opnår vi langt lettere og hurtigere oplevelsen af succes. Den virkelige succes er, at vi trives godt og udretter et meningsfuldt og værdifuldt arbejde. Og at vi arbejder i nogle rammer, som vi finder tilfredsstillende. Uddannelse En anden populær faldgrube er at lade sin uddannelse begrænse sine jobvalg. Eller 14

DJØF karriereguide 2009 endnu værre: helt undlade at reflektere over sine valg, fordi man jo har taget denne uddannelse og dermed lagt et spor, som man oplever at være forpligtet til at følge til den bitre ende. Men en uddannelse er ikke en dom på livstid til at følge et bestemt karrierespor! En uddannelse indebærer deri- snærende bånd, og tillad dig selv at reflektere over følgende - Læg kravet om succes til side. Glem din uddannelses eventuelt mod, at du får en masse helt basale spørgsmål: Hvordan er opgaverne, kollegerne, projektgruppen, det faglige indhold, rammerne for arbejdet og jeg viden og indsigt, som netop udvider dine kompetencer og handlemu- afdække, hvad der er det rette indhold i dit arbejde, opfordrer selv, når jeg stortrives? Ved at se på dine erfaringer, kan du ligheder. Nynne Lykke Christensen, udviklingskonsulent i DJØFs Karriereog Kompetencecenter. Dig selv Den tredje grundlæggende forhindring for at gå efter et job, som er tilfredsstillende, er ideen om, at man ikke kan tillade sig at tænke i, hvad der er værdifuldt, meningsfuldt og givende for en selv. Om forklaringen er, at vi gennem vore uddannelser er blevet disciplinerede til at være professionelle og dermed trænet i at se bort fra vores egne interesser? Eller om det skyldes en ide om at skulle være fleksibel i den forstand, at vi ikke lader vores per- sonlige interesser og behov stå i vejen, kan man kun gisne om. Men hvem tror du ansættelsesudvalget vælger i sidste ende? Ansøgeren, som er professionelt distanceret til opgaverne og sig selv, eller den ansøger, som finder det personligt givende at bestride stillingen? 15

Tre ting at afklare i karrieren og jobsøgningen Hvad kan du? Kan du fortælle om, hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsgiver? Din kommende arbejdsgiver vil i hvert fald gerne høre dig fortælle om dine kompetencer! Selvom du måske ikke i dag kan fortælle om dine kompetencer, betyder det ikke, at de mangler blot at du har en opgave med at få sat ord på dem. Har du ikke flere års erhvervserfaringer fra job, har du sikkert kompetencer fra andre sammenhænge fritidslivet og studiet. Tag gerne udgangspunkt i dit brutto-cv (se side 9). Det kan være svært at opgøre egne kompetencer, men måske kan følgende stikord være til hjælp: Indholdet i djøf-uddannelserne og din konkrete arbejdspladserfaring resulterer i kendskab til væsentlige vidensområder og netværk: personer, emner, moduler, sagsområder, problemkomplekser; hvad ved du noget/meget om, og hvem kan du spørge til råds? - og beherskelse af nogle væsentlige teknikker og værktøjer, fx IT, statistik, opslagsværker og sprog. Din måde at studere, arbejde og leve livet på hjælper dig med at øve/afprøve væsentlige færdigheder, fx at analysere, tilegne sig informationer, kommunikere, formulere sig på skrift, planlægge, administrere, engagere sig, udvikle nyt, tilrettelægge selvstændigt, arbejde under pres, samarbejde, arbejde i teamwork, motivere andre, beslutte, lede. Undervejs i livet, og herunder i studiet, opbygger du nogle holdninger og livsværdier, fx om ansvar, selvstændighed, ledelse, kontrol, service. Det er også en del af din kvalifikationsmæssige ballast. Når alt dette skal gøres op, kan det være en fordel at gå biografisk til værks og fx bruge tjeklisten herunder. Overvej, hvad hvert enkelt punkt har givet dig i relation til fx vidensområder, teknikker og værktøjer, færdigheder og holdninger. Erfaring og kompetencer Uddannelsesmæssige erfaringer: din uddannelse som helhed større projekter og skriftlige arbejder evt. anden uddannelse kurser og konferencer efter- og videreuddannelse udlandsophold Erhvervserfaring: job før studiet studierelevant og almen erhvervserfaring i studietiden erhvervserfaring efter studietiden (ansvarsområder, ledelseserfaring osv.) undervisningserfaring publikationer Før du bliver kandidat DJØF tilbyder studentermedlemmer kurser, hvor du kan tilegne dig værktøjer, du ikke får på studiet. Sæt fokus på nogle personlige kompetencer, eller bliv bedre til bestemte programmer på pc en. Læs mere på djoef.dk/studiekurser 16

DJØF karriereguide 2009 TRE BØRN. ÉN RØD LEGETØJSBIL. Det er vores påstand, at alverdens juridiske spidsfindigheder kan opstå ud fra denne konstellation. Men det er også vores erfaring, at de kun kan løses med menneskelig indsigt. 17

Tre ting at afklare i karrieren og jobsøgningen Dertil kommer en lang række personlige egenskaber, fx: selvstændighed samarbejdsevne ansvarsfuldhed evne til at lægge problemer fra sig engagement evne til at motivere sig selv evne til at arbejde under pres målrettethed åbenhed for nye idéer omstillingsevne evne til at holde fast kreative og udviklingsbetonede evner DJØFs undersøgelser og drøftelser med arbejdsgiverne peger på, at det ikke kun er faglighed, men også selvstændighed, omstillingsevne og analytiske evner, der giver muligheder i både private og offentlige virksomheder. Bliv coachet til jobbet Find det næste kursus bliv coachet til jobbet på djoef.dk under tema- og debatmøder i DJØFs arrangementskalender. Konkret er godt Giv eksempler på, hvordan dine kompetencer er kommet i spil. Det er den mest overbevisende og forståelige måde at formidle dine kompetencer på. Derfor kan det være nyttigt at tage udgangspunkt i konkrete opgaver, når du analyserer, hvilke kompetencer du besidder. Og når du præsenterer dine kompetencer for din kommende arbejdsgiver, så lad eksemplerne beskrive, hvordan du kan gøre en forskel i dit nye arbejde. Har du eksempelvis opnået erfaring gennem arbejde i udlandet, kunne det være fristende at sælge dig selv på, at du har en masse internationale kompetencer eller en specifik viden om projekter i New York eller Nepal. Men er det lige det, arbejdsgiveren har brug for? Det er meget afgørende, at du tænker over, hvilket billede arbejdsgiveren skal sidde tilbage med af dig, og du må gøre arbejdet med at oversætte dine kompetencer til deres kontekst. Kompetente tips Bliv klogere på dine kompetencer ved at lave en liste over, hvilke opgaver du har haft, og derefter se på: hvilke kompetencer du brugte for at løse opgaven hvilke kompetencer du tilegnede dig ved at løse den. Spørg folk, der kender dig godt, hvad de ser som dine kompetencer. Tit er man så vant til sin egen måde at handle og være på, at man ikke kan få øje på det virkelig karakteristiske. Du kan fx spørge: hvad synes du, jeg er særlig god til? hvad er mine tre vigtigste personlige kompetencer og hvordan kommer de til udtryk? hvad er mine tre vigtigste faglige kompetencer og hvordan kommer de til udtryk? 18

DJØF karriereguide 2009 Hvad er der brug for? Når du har fået et overblik over, hvad du kan og vil, er du godt hjulpet til at finde matchet mellem dig og din kommende arbejdsplads. Nu mangler du blot at sætte dig ind i, hvad virksomhedens behov og præferencer er, så du kan vurdere, om det passer til dine ønsker, og så du kan fremstille dig selv som løsningen på deres udfordringer. Undersøg jobmarkedet Det er nødvendigt at undersøge jobmarkedet, hvis du vil have overblik over dine muligheder. Du skal tænke bredt. Jobmarkedet er ikke alene konkrete virksomheder, men også brancher, forvaltninger, politikområder m.v. Der er mange værktøjer til din rådighed. Afsæt en dag eller mere til at besøge dit bibliotek. Brug de metoder, du har lært i studietiden. Søg information og få et overblik, så du kan analysere og skabe mening for dig selv. Jobannoncer Når du kender dit interesseområde, skal du finde ud af, om der er ledige job. I DJØF Bladet er der årligt over 2000 stillingsannoncer. Det kan også være en god idé at se i andre fagblade. I dagspressen er der også opslået djøf-relevante stillinger. Regionale dagblade er ligeledes en mulighed, hvis du har lyst til kommunal ansættelse eller job i mindre og mellemstore virksomheder uden for de store byer. Et stigende antal virksomheder benytter Internettet Søg job søg bredt Brug de mange jobportaler og jobbaser i din jobsøgning. Opret en jobagnet på jobunivers.dk og få adgang til djøf-jobs - Sæt dig grundigt ind i dit skriftlige materiale om virksomheden. Tænk over, hvad du mere har behov for at vide. Det vil ofte være spørgsmål, som drejer sig om det specifikke job. En stillingsannonce vil i mange tilfælde beskrive en række arbejdsområder. Det er ikke sikkert, at alle områder har lige meget vægt i jobbet. Det er vigtigt at vide, når du skal skrive ansøgning, fortæller Lone Rank, chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter. til annoncering. Derfor har DJØF etableret sin egen jobdatabase Jobunivers. Her kan du lægge dit cv ind og se, hvilke stillinger der passer til din profil. Som medlem af DJØF er det gratis at benytte systemet. Hvis du er specielt interesseret i enkelte virksomheder, kan du også tjekke deres hjemmesider for ledige jobs. Ledige stillinger vil ofte blive opslået her. Aktiv jobsøgning Det er generelt en god ide at skrive uopfordrede ansøgninger - husk at de altid skal være rettet mod den konkrete virksomhed. Det er især almindeligt i den private sektor, hvor mange stillinger aldrig slås op. Her er vejen til jobbet ofte den personlige reference, så det kan godt betale sig at bevare de gode kontakter, du får hen ad vejen. Brug dit netværk til at indhente oplysninger, du ikke kan læse dig til. Dit netværk kan fx bestå af venner, familie, studiekammerater, sportskammera- 19

Tre ting at afklare i karrieren og jobsøgningen ter, tidligere kolleger og lærere. Læs mere om netværk på side 24. Inden du sender din ansøgning, må du gøre et grundigt forarbejde. Find frem til virksomheder, der har brug for netop dine kvalifikationer. Find ud af, hvem du skal stile din ansøgning til. Det kan fx være personalechefen, en afdelingsleder eller direktøren. Spørg din kontaktperson eller ring til virksomhedens reception. Det er ikke sikkert, at du er så heldig, at virksomheden her og nu står og mangler en medarbejder med dine kvalifikationer. Derfor må du forvente, at du ikke modtager noget svar. De fleste virksomheder vil dog behandle din ansøgning seriøst og gemme den til senere brug. Når du har fundet virksomheden Når du har pejlet dig ind på, hvilke virksomheder du er interesseret i, skal du indhente oplysninger om virksomheden. Bed om at få tilsendt virksomhedens årsberetning, formulerede politikker, fx personalepolitik, personaleblad(e), kundeblade, redegørelser til Folketinget, beretninger til generalforsamlingen, markedsføringsplaner m.v. - alt efter, hvilken type virksomhed du henvender dig til. Se også virksomhedens hjemmeside. I nogle virksomheder kan receptionen hjælpe dig. Du kan også ringe til virksomhedens informationsafdeling, hvis de har en sådan. Telefonisk kontakt Jo mere du ved om, hvad de har brug for, der hvor du søger job, jo nemmere vil du have ved at fremstille dig som den rigtige til jobbet. Derfor er det en god ide at ringe til en kontaktperson og skaffe dig mere information, inden du sender ansøgningen. Forbered dig grundigt, og stil dine spørgsmål for at kaste lys over de muligheder du ser i stillingen. De fleste arbejdsgivere kan godt lide at tale med nogen, der er interesseret i stillingen og har gjort sig tanker om, hvad de kan bidrage med. Men har du ikke et reelt behov for mere information, så ring aldrig blot for at gøre opmærksom på dig selv. Tjek lønniveauet inden evt. kontakt Hvis lønnen er meget afgørende for dig, bør du undersøge lønniveauet, så du undgår at søge et job, der på forhånd er udelukket på grund af lønnen. Du skal ikke begynde at drøfte løn ved en telefonisk kontakt. Brug DJØFs lønberegner på djoef.dk/loen hvor du kan få et præcist billede af lønniveauet i forskellige brancher og sektorer for andre djøfere med din uddannelse og anciennitet. Læs mere om løn- og ansættelsesvilkår på side 42. 20 20