Indledning Ifølge Lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Som en del af den sammenhængende børnepolitik skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. LBK nr. 81 af 04/02/2011, 19, stk. 2 og stk. 3 Rebild Kommune tager skridtet videre og har lavet en sammenhængende børne- og unge politik. Hermed er der fokus på en sammenhængende, tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge. Politikken er en paraply for de øvrige politikker på børne- og ungeområdet og knytter dem sammen. Med afsæt i den sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejdes der efterfølgende en politik for skole- og dagtilbudsområdet. Fokuspunkterne skal her understøtte udviklingen af politikkerne, ligesom udvalgte initiativer i politikken videreudvikles og udbygges i de enkelte delpolitikker. Formålet er at sikre helhed og sammenhængskraft i form af et stærkt og fælles afsæt på tværs af hele børne- og ungeområdet i Rebild Kommune. For det første at gøre alle børns trivsel, udvikling og læring så god som muligt. For det andet at sikre sammenhæng på tværs af politikområder, så der er én samlet retning i den måde, kommunens indsatser og tilbud overfor børn og unge er skruet sammen på. Politikken skal fungere som fundament og kompas for både borgerne og for kommunens medarbejdere. Politikken lever op til Barnets Reform, som blev vedtaget i Folketinget i 2010. Barnets Reform betyder bl.a. en styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats med indførelse af SSD-samarbejde det tværfaglige samarbejde mellem sundhedspleje, tandpleje, dagtilbud, skole og det sociale område. Politikken lever endvidere op til FN s børnekonvention, der har fokus på, at børn har ret til den højest mulige grad af fysisk, moralsk og åndelig sundhed, ret til gratis undervisning og ret til hvile, fritid og deltagelse i kulturelle, sundhedsfremmende og kreative aktiviteter. Den røde tråd Børn og ungepolitikken er rettet mod de 7.150 børn og unge fra 0 18 år, der har bopæl i Rebild Kommune (inkluderer efterværn som kan gives op til det 23. år). Ønsket med politikken er at sikre en rød tråd og fælles tilgang til arbejdet med børn og unge i kommunen på tværs af såvel faggrupper og institutioner, hvor der arbejdes ud fra følgende pejlemærker: Barnet/den unge i centrum Helhed i indsatsen Tværfaglighed De enkelte temaer i politikken omfatter alt arbejde med børn og unge i Rebild Kommune, hvad enten der er tale om børn i dagtilbud, skoler eller det arbejde, der finder sted med børn og unge, der har særlig behov for støtte. Målet er en fælles forståelse af tilgangene til arbejdet med barnet og den unge, så forældrene og barnet/den unge oplever, at der er helhed og sammenhæng i kommunens tilbud. Side 2 af 9
En fælles forståelse gør det muligt at arbejde på tværs af faggrupper, så der skabes de bedst mulige betingelser for det enkelte barn og den enkelte unges udvikling. Der skal kommunikeres tydeligt, så børn, unge og forældre ved, hvem der gør hvad og hvornår. Det enkelte barn eller den enkelte unge understøttes med udgangspunkt i deres egne, familiens, dagtilbuddets og skolens ressourcer. Børn og unge skal opleve sig inddraget og medbestemmende i deres egen hverdag. Forudsætningerne for at børnene og de unge trives og udvikler sig i positiv retning er, at de indgår i gode og forpligtende relationer, befinder sig i attraktive og udviklende læringsmiljøer, trives fysisk og psykisk samt får mulighed for en ungdomsuddannelse, hvilket muliggør et voksenliv med gode jobmuligheder og livskvalitet. Vi skal endvidere være opmærksomme på børn og unge med særlige behov, så de trives i nærmiljøet med fokus på deres muligheder, succeser og ressourcer. Under hvert tema er angivet målsætninger og fokusområder, der kan bidrage til at føre politikken ud i livet og dermed danne afsæt for det daglige arbejde med børn og unge i kommunen. Side 3 af 9
Relationer Børn og unge udvikles gennem tætte relationer, og det at være en del af et større fællesskab. En relation er et bånd mellem mennesker, der hele tiden skal bekræftes eller udbygges i samspillet mellem dem. Alle voksne omkring barnet eller den unge har et ansvar for og skal bidrage til, at børn og unge inkluderes i fællesskaber. Fællesskaber som er trygge og kendetegnet ved forpligtende samvær med plads til forskellighed. Det kan være i fællesskaber med kammerater, i familiære sammenhænge og de fagprofessionelle. Når børn og unge oplever sig som medlemmer af fællesskaber, har det afgørende betydning for deres sundhed, velbefindende og udvikling. Forældrene og det øvrige netværk er de vigtigste i børnenes og de unges hverdag, men de professionelle spiller også en vigtig rolle. Det er vigtigt, at børn og unge oplever, at mennesker er forskellige og kan se betydningen af at have gensidig respekt og forståelse for hinanden for at udvikle og bevare det gode fællesskab. Børn og unges trivsel er også afhængig af, at de oplever helhed og sammenhæng i deres hverdag. De fagprofessionelle har ansvar for, at børnene, de unge og deres forældre oplever helhed og sammenhæng i overgangene mellem de kommunale tilbud og er trygge i overgangene. Men også et ansvar for at give hinanden tilstrækkelig viden om det barn eller den unge, der skal bydes velkommen et nyt sted. Som myndighed må kommunen til tider behandle borgerne forskelligt for i praksis at behandle alle lige og give lige muligheder. at forældrene og medarbejdere tager ansvar for at skabe gode relationer og meningsfuld kontakt med børn og unge, så det understøtter deres læring, udvikling og trivsel at børnene og de unge oplever overgangene som sammenhængende, trygge og velforberedte, og de mødes med en ressource- og relationsorienteret tilgang. At samarbejdet mellem medarbejderne og med børn/unge, forældre og borgere i Rebild Kommune tager altid udgangspunkt i en anerkendende tilgang, hvor der er fokus på ressourcer og potentialer. Dette afspejler sig også i skriftligheden, der handler om barnet/den unge og familien. Fokusområder: Den familiestøttende indsats Inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet forudsætter en personlig kontakt så tidligt i forløbet som muligt. Der skal lægges vægt på familiens ressourcer. Flere aktører skal inddrages, herunder også forskellige professionelle som sundhedsplejerske, pædagog, lærer og eventuelle andre. Enhver indsats er baseret på barnet/den unge i centrum. De forventede resultater er at barnet/den unge indgår i positive relationer barn-voksen imellem, der sikrer udvikling og trivsel ligesom de gode relationer udbygges og udvikles. Side 4 af 9
Læring og udvikling Børn og unge har de optimale lærings- og udviklingsvilkår. Læring og udvikling er en proces der opstår i sociale sammenhænge. Alle børn og unge har ret til de optimale lærings- og udviklingsvilkår. Det betyder, at der er plads til alle. Samtidig er det enkelte barn/unge afhængig af et godt fællesskab for at skabe de optimale lærings- og udviklingsvilkår. Derfor skal vi som professionelle både have fokus på at skabe rammer for den enkelte og samtidig sikre et godt læringsmiljø. Når børn og unge bliver passende udfordret, får de succesoplevelser, og deres nysgerrighed og lyst til læring styrkes. På den måde opleves læring som noget værdifuldt, der skaber bedre trivsel både for den enkelte og for fællesskabet. De optimale vilkår for læring og udvikling er også afhængig af den enkeltes forudsætninger. Derfor har vi fokus på at sikre mangfoldighed af metoder og undervisningstilgange der sikrer, at vi kan tage udgangspunkt i den enkelte. Alle børn og unge skal opleve en balance mellem deres egne forudsætninger og de udfordringer de bliver stillet over for. Børn og unge udvikler sig i forskelligt tempo og gennem aktivitet og leg. Derfor skal de kommunale institutions- og skoletilbud tilbyde en bred vifte af udviklings- og læringsmiljøer. Den unikke natur i Rebild Kommune danner en fantastisk ramme for, at læring kan foregå både i innovative og uformelle læringsmiljøer i udfordrende som eksperimenterende miljøer. Det er med til at fremme, at de stillesiddende digitale børn og unge kommer mere ud i naturen. At der er et ressourcesyn på både børn, unge, forældre og medarbejdere. At involvere børn og unge, så de bliver inddraget i planlægningen af egen læring og faglig udvikling læringsmiljøer skal være båret af energi. At tilbyde børn og unge gode oplevelser i naturen og fagligt inspirerende lege- og læringsmiljøer Udbrede kendskab til og indarbejde fælles syn på læring og udvikling i Rebild Kommune Fokusområder: At styrke dagtilbud og skole som inkluderende udviklingsmiljøer. Inkluderende læringsmiljøer styrker den faglige og sociale udvikling hos alle børn og er med til at understøtte ressourcesynet på alle børn. Derfor er der fokus på at skabe inkluderende udviklingsmiljøer der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og udviklingen af stærke fællesskaber. Det skal resultere i at flere børn får deres læring og udvikling i det nære fællesskab. At læring og udvikling sker i samarbejde med barnet/den unge Børn og unge er selvstændige og ansvarsbevidste individer, der gerne vil tage ansvar for egen læring og udvikling. Derfor dyrkes motivationen til læring og udvikling ved at inddrage barnet/den unge i at opsætte mål og planlægge egen læring og faglig udvikling. Vi vil sætte fokus på at styrke den faglige og systematiske inddragelse af børn og unge i målsætning, planlægning og evaluering af egen læring og udvikling. De forventede resultater er, at understøtte forskellige lærings-strategier herunder at det enkelte barn/unge udvikler sig maksimalt i forhold til de vilkår og det udgangspunkt det har. Side 5 af 9
Uddannelse og beskæftigelse Børn og unge skal opnå viden og kompetencer, så de forberedes til det voksenliv, de selv skal være med til at forme. Alle børn og unge skal opleve balance mellem meningsfulde udfordringer og egne kompetencer. Især ungdomslivet er præget af mange valg, hvor de unge skal skabe deres egne forestillinger om det gode liv og finde deres egen identitet. Derfor skal vi, med respekt for at barndommen og ungdommen har en værdi i sig selv, sikre børn og unge adgang til varierede muligheder for både faglig og personlig udvikling, så de kan tilegne sig grundlæggende sociale, faglige, kulturelle og kreative kompetencer. Vi skal bidrage til at sikre, at de unge får matchet håb og drømme med, hvad der kan lade sig gøre ud fra den enkeltes formåen og kompetencer. At sikre unge et kvalificeret grundlag for valg af uddannelse gennem tidlig, opsøgende og støttende vejledning mhp. at understøtte, at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. At fremme unges involvering og ansvar. At have fokus på overgange mellem uddannelser, således at flere unge fastholdes i uddannelse og beskæftigelse. At Rebild Kommune opstiller en samlet strategi for uddannelsestilbud fra årgang 0 til og med ungdomsuddannelserne. Fokusområde: Samlet strategi for uddannelsestilbud fra 0-18 år. Der udarbejdes en samlet strategi for uddannelsestilbud fra 0-18 år, hvor der er fokus på overgange mellem uddannelser. Derudover skal der være fokus på, at skabe og videreudvikle det oplyste grundlag ved hjælp af kontakt til erhvervslivet, brobygning og praktikker. Der kan bl.a. arbejdes på en styrket vejledning målrettet de unge, der er usikre på deres uddannelsesvalg og i risiko for at forlade uddannelsessystemet. Samarbejdet mellem UU-vejlederne, jobcentret og lærerne i skolernes overbygning og på ungdoms-uddannelserne om f.eks. de faglige forudsætninger og overgange er vigtigt for at klæde de unge på til at påbegynde en ungdomsuddannelse. De forventede resultater er at flere unge får målrettet og sammenhængende støtte i at starte og fastholde uddannelse samt at flere børn og unge fastholdes i almensystemet. Flere børn og unge vil dermed få en ungdomsuddannelse med gode muligheder for efterfølgende at gennemføre en kompetencegivende uddannelse, hvilket muliggør et voksenliv med gode jobmuligheder og livskvalitet. Side 6 af 9
Sundhed og trivsel Fokus på det brede sundhedsbegreb, der omfatter såvel sundhedsfremmende som forebyggende initiativer. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i familiens ressourcer og netværk for at opbygge den enkeltes fysiske, psykiske og sociale velbefindende samt kvalificere til at træffe sunde valg. Forebyggelse har primært det sigt at undgå sygdom eller hindre en usund livsstil, men har også det formål at sikre, at en given sygdom eller usunde vaner ikke udvikler sig yderligere. Sundheden grundlægges allerede under graviditeten og i barndommen og de ressourcer, der opbygges i den periode, er fundamentale for den enkeltes helbred og livskvalitet senere i livet. Barndommen og ungdommen er selvstændige perioder i livet, der fortjener særlig opmærksomhed. Her dannes relationer, og her grundlægges såvel gode som dårlige vaner med hensyn til kost, motion og livsstil. Det er desuden vigtigt, at være i dialog med og involvere børn, unge og deres forældre, ligesom det er vigtigt med opmærksomhed på de voksne som rollemodeller. Sundhed og trivsel handler om fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Sundhed og trivsel er livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og børn og unges læring og trivsel. Fysisk aktivitet og livsstil er afgørende for, at børn og unge lykkes. Det skal derfor sikres, at alle børn og unge får sunde vaner i dagtilbud og skole. Omgivelserne skal indbyde til bevægelse, og de voksne skal sørge for at tænke sund mad og fysisk aktivitet ind i dagligdagen. Alle skal desuden have muligheden for et aktivt og udfordrende fritidsliv. Det er særligt vigtigt at have fokus på de børn, der rammes af uligheden i sundhed dels fordi de sunde vaner grundlægges i barndommen, og dels fordi sundhedstilstanden har indflydelse på børnenes mulighed for at lære. At der skal være let adgang til vejledning om sundhed og forebyggelse. At sundhedsfremmende tiltag, som fysisk aktivitet, skal være en integreret del af dagligdagen de steder, hvor børn og unge opholder sig daginstitutioner, skoler, fritidsliv. At de fagprofessionelle er rollemodeller i forhold til sund livsstil. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. Fokusområde: Plan for arbejdet med sundhedsfremme og trivsel Den enkelte institution udarbejder en plan for sit arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, hvor dette tænkes aktivt ind i hverdagslivet og aktiviteterne. Kost, rygning, alkohol (herunder problematisk forbrug af stoffer), motion, handlekraft og trivsel tænkes ind i samtlige indsatsområder. De forventede resultater er, at der sker en opprioritering af sund kost og fysisk aktivitet i samtlige kommunens institutioner. I særdeleshed er det vigtigt, at fysiske aktiviteter og bevægelse bliver gjort til en integreret del af hverdagen. Side 7 af 9
Børn og unge med behov for særlig støtte Alle børn og unge har behov, der skal understøttes med udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Børn og unge med behov for særlig støtte er en betegnelse, som i praksis dækker over en meget bred vifte af udfordringer med årsag i psykiske, fysiske / organiske, og / eller sociale forhold, og nogen gange sammenfald af flere af disse. I det øjeblik det enkelte barn eller ung ikke længere trives i hverdagen og har behov for hjælp til at håndtere faglige, sociale eller personlige udfordringer, er det vigtig med en tidlig og målrettet indsats om muligt inden for nærmiljøet og med støtte fra de omkringværende. Børn og unge har brug for en god og tryg opvækst. Derfor har alle, der arbejder med børn og unge, en særlig pligt til at opfange signaler på, at der kan være tale om omsorgssvigt og til at tage ansvar og handle i situationer, der gør os bekymrede. Nogle børn og unge har så svære vilkår, at de af hensyn til deres trivsel og videre udviklingsmuligheder har behov for særlige foranstaltninger. Når der er behov for særlige foranstaltninger og støtte, sker det i tæt dialog mellem fagpersoner, barnet/den unge og dennes forældre eller netværk. At forebygge, at problemer bliver så store, så indgriben er nødvendig. At indsatsen sker så tæt på barnet som muligt i familien og lokalmiljøet og i respekt for barnet/den unge og familien. At sikre en rettidig, koordineret og helhedsorienteret støtte i samarbejde med barnet/den unge, familie og netværk. At relevante voksne på tværs af fagområder tager ansvar for barnets trivsel og udviklingsmuligheder ved at reagere på tidlige tegn på mistrivsel Fokusområde: Innovative løsninger hvordan spotter og hjælper vi truede børn? Målet er at finder nye og innovative løsninger, som kan hjælpe fagpersonalet med at blive bedre til at spotte og hjælpe de truede børn og handle herpå. Der i afholdes i 2013 en tværfaglig konference, hvor fokus er nye og innovative løsninger, der kan hjælpe med at spotte og hjælpe børn og unge med særlige behov. Konferencen skal munde ud i en procedure, der giver klarhed om, hvordan man som medarbejder håndterer en sådan situation. De forventede resultater er, at udsatte børns vanskeligheder opdages og håndteres tidligere. En forudsætning herfor er, at alle relevante faggrupper og samarbejdspartnere ved en bekymring aktivt iværksætter en proces, der forebygger, at situationen forværres. Side 8 af 9
Fra politik til handling Den ønskede helhed og kvalitet på børne- og ungeområdet forudsætter et tæt samarbejde på alle niveauer og kan kun sikres ved løbende at forholde sig kritisk til, hvorvidt indsatserne lever op til målene. Der måles på udvalgte indikatorer: I hvilket omfang der finder en vidensdeling sted i organisationen, og om de tiltænkte initiativer er implementeret i den daglige praksis. Implementering Den sammenhængende børne- og ungepolitik gør ikke en forskel i sig selv. Forskellen opstår, når politikken omsættes til praksis og bliver bestemmende for, hvordan der handles og prioriteres, der hvor medarbejderne, børnene og de unge mødes. I første halvdel af år 2013 igangsættes implementeringsfasen. Gennem dagssordenssat dialog i MED-udvalg, medarbejdergrupper, lokalgrupper og bestyrelser drøftes hvad den sammenhængende børne- og ungepolitik betyder i det daglige arbejde, og hvordan man lokalt vil arbejde med at implementere politikken. Der skal være plads til forskelligheder lokalt. Der tages eksempelvis udgangspunkt i et konkret eksempel/case ved drøftelserne. Politikken skal indarbejdes kontinuerligt og blive til en kultur. Der udarbejdes en plan for, hvordan den sammenhængende børnepolitik og øvrige styringsdokumenter formidles, udbredes og implementeres i Rebild Kommune. Ligesom der udarbejdes en plan for, hvordan der følges op på, om målene nås, og for afrapportering til det politiske niveau. Revisionen af den sammenhængende børne- og ungepolitik forløber efter følgende model: Den sammenhængende børnepolitik gælder for perioden 2013 2017. Politikken revideres i sin helhed hvert fjerde år i forbindelse med sammensætning af et nyt byråd. Der udarbejdes en årlig status for indsatsen på politikkens fokusområder. Den første status udarbejdes ved udgangen af februar 2014. Der laves også en revidering af politikken efter 2 år jfr. serviceloven. Generelt kan ændringer i den sammenhængende børnepolitik kun finde sted efter revision og efterfølgende drøftelse og beslutning i Rebild Byråd. Side 9 af 9