Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog... 3 3 Elevernes tilegnelse af basisviden... 3 4 Sproglige minutter - metoder... 3 5 Ressourcer som udgangspunkt... 4 6 Lærerens og pædagogens metasprog... 4 7 Modellering og faglig skrivning... 4 Materiale og organisering... 5 Mål Baggrund Skolens medarbejdere og ledere har registreret at en del af skolens elever har et begrænset hverdagssprog, og at det i en række situationer i undervisningen og andre aktiviteter står i vejen for elevernes læring. Samtidig giver det begrænsede hverdagssprog begrænsninger i elevernes kommunikation med personer uden for deres lokale miljø i boligområdet og i skolen. Projektets mål Den overordnede hensigt med projektet er at finde frem til hvordan lærere og pædagoger kan støtte og udfordre eleverne sådan at deres sproglige forråd bliver mindre begrænset, og dermed fremme elevernes læring. 1
Projektets mål er 1. at få større viden om elevernes sproglige potentialer og barrierer og om den basisviden som eleverne henholdsvis har, men ikke har sprog til at udtrykke sig om/ikke har/ikke ved at de ikke har 2. at beskrive den basisviden, den sproglige indsigt og det hverdagssprog som ser ud til at være vigtig for at hverdagssproget ikke står i vejen for elevernes læring 3. at finde frem til situationer i og uden for undervisning som er egnede til at eleverne tilegner sig det som anses for at være basisviden og hverdagssprog 4. at udvikle metoder der er egnede til at undervise i sproglige forhold i nogle minutter som en integreret del af undervisning og andre aktiviteter 5. at iagttage hvilken betydning det har for elevernes læreprocesser at lærere/pædagoger lægger særlig vægt på at synliggøre og tage udgangspunkt i det brugbare eller logiske i det eleverne gør og siger 6. selv bruger metasprog om de forskellige dele af undervisningen/ aktiviteterne 7. bruger modellering og faglig skrivning som en del af undervisningen/aktiviteter Læringsmål for eleverne er - at de tilegner sig basisviden (se definition nedenfor) - at de udvider deres forråd af ord og faste udtryk som er hyppigt forekommende - at de bliver i stand til at formulere sig om sprog - at de udvikler deres strategier til at tilegne sig sprogligt forråd Sammenhæng 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer Lærere og pædagoger har en række indtryk af basisviden som eleverne henholdsvis har, ikke har, ikke ved de ikke har. I løbet af projektperioden suppleres med flere indsamlede eksempler. Tilsvarende indsamles eksempler på situationer der viser elevernes sproglige praksis. Eksemplerne bearbejdes med henblik på at få yderligere indsigt i elevernes basisviden og elevernes sproglige potentialer og barrierer. 2
2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog Basisviden forstås her som en viden uden hvilken eleverne vil have barrierer når de skal tilegne sig fag i skolen. Det er grundlæggende viden på forskellige områder som ikke er bundet til et bestemt fag, og som mange børn generelt tilegner sig i deres liv uden for skolen. En del læremidler forudsætter at eleverne har en sådan basisviden. Derfor er der en række områder de ikke forklarer, men skriver eller taler om som kendte i beskrivelser af eksempler og forklaringer på faglige forhold. Hvis eleverne ikke har den basisviden de forudsætter, er det en barriere for at forstå eksempler og faglige forklaringer. Hverdagssprog forstås her dels som sprog om det som indgår i basisviden, dels ord og udtryk som er hyppigt forekommende i sproget, og grundlæggende træk ved sætningsdannelse. Det er ikke muligt fuldstændigt at afgrænse hvori basisviden og hverdagssprog består, men i projektperioden skal der arbejdes med at formulere skriftligt og så klart som muligt hvad basisviden og hverdagssprog kan være med udgangspunkt i lærere og pædagogers erfaringer og observationer. 3 Elevernes tilegnelse af basisviden Lærere og pædagoger tager udgangspunkt i egne indkredsninger af hvad der er basisviden og hverdagssprog, bl.a. giver lærere i de forskellige fag bud på på hvilke områder der forudsættes basisviden i de eksempler de inddrager i arbejdet med faget, og i læremidler i faget. En række undervisningsforløb og aktiviteter planlægges med henblik på at eleverne både tilegner sig basisviden og den faglige viden der hører til fag og klassetrin. Det gælder i særlig grad skolens arbejde med udeskole. Her vælges indhold og aktiviteter blandt andet med henblik på at skabe situationer hvor eleverne tilegner sig basisviden og hverdagssprog. Lærere og pædagoger skal sigte mod at finde frem til hvordan man i forskellige situationer kan få eleverne til at undre sig og søge ny viden. I udeskolen og i andre sammenhænge skal lærere og pædagoger gøre det tydeligt for eleverne at det ikke er en fejl hos dem at de på nogle områder mangler basisviden, men at det er vigtigt at tilegne sig den. Dette med henblik på at eleverne i højere grad end nu siger til hvis der er noget de ikke forstår. 4 Sproglige minutter - metoder Lærere og pædagoger skal benytte lejligheder der opstår, og skabe lejligheder, bl.a. i udeskolen, der er velegnede til at tale med eleverne om sproglige forhold i nogle minutter. De sproglige minutter skal ikke være mange og lange, men indgå jævnligt. Læreren/pædagogen skal vælge at tale om ord og udtryk som er hyppigt forekommende i sproget, og dermed kan siges at være en del af et hverdagssprog. Læreren/pædagogen 3
skal sigte mod a) at eleverne tilegner sig nye ord og udtryk, b) at eleverne ser struktur i deres sproglige forråd, c) at eleverne bliver i stand til at tale om sprog. Læreren/pædagogen taler med eleverne om de strategier de benytter til at klare situationer hvor sproget giver vanskeligheder, og om hvordan de kan udvikle deres strategier. I de sproglige minutter bruges udvalgte dele af funktionel grammatik og der arbejdes i det hele taget med fokus på hvordan sproget fungerer i forskellige sammenhænge. Desuden inddrages it med henblik på at støtte eleverne i at fastholde ord og udtryk og se sproglige strukturer. Det observeres om det ser ud til at støtte eleverne i at udvikle sprogligt forråd. 5 Ressourcer som udgangspunkt Lærere og pædagoger skal stile mod at gøre eleverne trygge ved at bruge sproget og tale om sproget, og det at tale om sproget skal også være forbundet med at have det sjovt sammen. Læreren/pædagogen skal tage udgangspunkt i elevernes ressourcer: Det som eleven allerede har forstået om sprogets regelmæssigheder og de sproglige strategier eleverne allerede bruger for at klare forskellige samtaler. Det skal være gennemgående at lærere og pædagoger tager udgangspunkt i de træk ved elevernes fejl der giver mening, og lægger vægt på at det ofte er den måde at bruge sproget på som vi regner for rigtig, der er pudsig eller komisk, ikke de fejl nogen laver. 6 Lærerens og pædagogens metasprog Der indsamles observationer af hvilken betydning det kan have at læringsmål er tydelige for eleverne, og hvilken betydning det kan have at læreren/pædagogen gør noget ekstra ud af at forklare det han eller hun gør, og hvorfor, blandt andet for at se om det bliver tydeligere hvilke af elevernes forståelsesproblemer der skyldes at de har svært ved at orientere sig i hvad der sker, hvilke forståelsesproblemer der skyldes at der er ord og udtryk de ikke forstår, og dermed også hvilke forståelsesproblemer der er (eller måske ikke er) ved det faglige stof de er i gang med. Lærere og pædagoger kan blandt andet gøre noget særligt ud af at tydeliggøre sammenhænge mellem noget generelt og eksempler, give støtte til at strukturere, tydeliggøre hvad opgaver går ud på m.m. 7 Modellering og faglig skrivning Som en del af undervisning og andre aktiviteter skal lærere/pædagoger lægge vægt på modellering, foræring af viden og inddragelse af faglig skrivning i alle fag. 4
Materiale og organisering 1. De deltagende lærere og pædagoger vælger hvad de vil afprøve på det sproglige område. Det kan være ét fokusområde eller flere. Det kan være et i første omgang og et andet senere. 2. De vælger et indsatsområde der vedrører deres eget metasprog om og i en undervisningssituation/aktivitet. 3. De vælger et område hvor de sigter mod at eleverne tilegner sig basisviden og dermed hverdagssprog Alle skriver noter undervejs, enten noter som er umiddelbart forståelige for en læser, eller blot noter som giver dem selv et godt grundlag for at huske observationer og eksempler i interview med videnmedarbejder. Den enkelte skriver noter om 1. Hvad er afprøvet på det sproglige område, hvad var nok virkningen? 2. Hvad har læreren/pædagogen lagt vægt på at afprøve som har med den pædagogiske situation at gøre? 3. Eksempler på elevernes ressourcer, barrierer og fejl 4. Indkredsning af hvad kan man forstå ved basisviden og hverdagssprog Der kan arrangeres møder hvor videnmedarbejderen interviewer lærere og pædagoger om planer, erfaringer og refleksioner, og hvor dette bearbejdes. Desuden observerer videnmedarbejderen undervisning og andre aktiviteter. 5