GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

Relaterede dokumenter
GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

Indhold. Forord Særlige forkortelser og tegn Indledning Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

gyldendal tysk grammatik

NyS. NyS og artiklens forfatter

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

NyS. NyS og artiklens forfatter

Grammatik Substantivernes bøjning Adjektivernes bøjning. Substantiver. Substantivernes genus. tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

NyS. NyS og artiklens forfatter

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Pårørende( involvering fakta og evidens

Ordliste over anvendt fagterminologi

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Valg til Folketinget mandater og stemmetal

Michael Herslund. Bach, Svend / Jørgen Schmitt Jensen, Større italiensk grammatik. København: Munksgaard viii s.

NyS i samarbejde med Dansk Sprognævn

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

Modalverbernes infinitiv

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Substantiver. Adjektiver. Verber

Den tidlige tilegnelse af grammatik

Bjørn Saltorp & Erik Werlauff. Kontrakter. 2. udgave

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Ny Forskning i Grammatik

Almen sprogforståelse

Om grammatikken. 1. Grammatikkens opbygning

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

LUNDS UNIVERSITET Språk- och litteraturcentrum, Danska Vejleder: Robert Zola Christensen. Stedordsbrug. Pronominelle forskelle mellem dansk og svensk

Russisk Grammatik. Joel Nordborg Nielsen

Indholdsfortegnelse 9/4 2019

Ny Forskning i Grammatik

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

substantiver/navneord

Ny Forskning i Grammatik

Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.

Dansk i Hjælpeskolen

Ny Forskning i Grammatik

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Almen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

ORDDANNELSESSTRUKTUREN AF DANSKE KENTAURNOMINALER

Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet

FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE

KAPITEL 1 INDLEDNING: ANALYSENIVEAUER...

Mediesyntaks. Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2. Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik

Latin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse

Appendiks - Speciale ITU 2002 Offline XML Datavarehus. Figuroversigt. Afsnit 1 Figur 1.1 Fiktiva s nuværende datastruktur

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve

En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby

La Gramática. Spansk grammatik

Kapitel 8 BENÆVNELSER

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Hjælp til kommatering

OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL

Transkript:

ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Syntaktiske og semantiske helheder BIND II UNIVERSiTÅl SBIBLIOTHEK KIEL - ZEKITRALBiBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Indhold III NOMINALER 425 IV-VIII PRÆDIKATSDANNELSE IV DIATESE OG DEPONENS 625 V TEMPUS 641 VI MODUS OG MODALVERBER 725 VII SAMMENSAT PRÆDIKAT 821 VII A Adjektivers og adverbiers bøjning 829 VII B Prædikativ 864 VII C Inkorporering 939 VIII SIDEORDNING, TILORDNING, KONGRUENSKONSTRUKTION 957 IX-X FRIE LED IX FRIE LED (1): ADVERBIALER OG DIALOGISKE PARTIKLER 1011 X FRIE LED (2): INTERJEKTIONALER, PARENTETISKE LED OG SUBJEKTIVE PARTIKLER 1111 I bind I findes afsnittene Kilder, Litteratur og referencer, Forkortelser og tegn samt Register.

Oversigt Nedenstående er en oversigt over bogens indhold. Hvert kapitel indeholder en detaljeret indholdsfortegnelse for det pågældende kapitel. BIND I SELSKABETS FORORD 9 FORFATTERNES FORORD 11 I SPROGVIDENSKABELIG INDLEDNING 15 I A Tradition og funktion {Erik Hansen og Lars Heltoft) 22 I B Sprog som handling (Lars Heltoft) 43 I C Sprogets meddelelsesfunktion. Grammatisk sammenbinding (Lars Heltoft) 65 I D Rektion, konstruktion og valens (Erik Hansen og Lars Heltoft) 81 IE Indholdssyntaks (Erik Hansen og Lars Heltoft) 101 II MORFOLOGISK OG SYNTAKTISK OVERSIGT 153 IIA Ordklasserne (Lars Heltoft) 164 II B Strukturen i det danske fleksivsystem (Lars Heltoft) 221 II C Orddannelse (Erik Hansen) 239 11 D Syntagmer og konstruktioner (Erik Hansen og Lars Heltoft) 269 II E Ledstilling (Lars Heltoft) 311 UF Syntaktisk tryk (Erik Hansen) 335 KILDER 345 LITTERATUR OG REFERENCER 355 FORKORTELSER OG TEGN 373 REGISTER 381 BIND II III NOMINALER (Erik Hansen) 425 IV-VIII PRÆDIKATSDANNELSE IV DIATESE OG DEPONENS (Lars Heltoft) 625 V TEMPUS (Lars Heltoft) 641 VI MODUS OG MODALVERBER (Lars Heltoft) 725

423 VII SAMMENSAT PRÆDIKAT (Lars Heltoft) 821 VII A Adjektivers og adverbiers bøjning 829 VII B Prædikativ 864 VIIC Inkorporering 939 VIII SIDEORDNING, TILORDNING, KONGRUENSKONSTRUKTION (Erik Hansen) 957 IX-X FRLE LED IX FRIE LED (1): ADVERBIALER OG DIALOGISKE PARTIKLER (Lars Heltoft) 1011 X FRIE LED (2): INTERJEKTIONALER, PARENTETISKE LED OG SUBJEKTIVE PARTIKLER (Lars Heltoft) 1111 BIND III XI-XIV SÆTNINGSLED OG KONSTRUKTIONSTYPER XI SÆTNINGSLED OG KONSTRUKTIONSTYPER (1): SUBJEKTETS KONSTRUKTION 1177 XI A Subjektet (Lars Heltoft) 1193 XI B Antisubjekt (Lars Heltoft og Erik Hansen) 1227 XI C Subjektets medled (Lars Heltoft og Erik Hansen) 1234 XII SÆTNINGSLED OG KONSTRUKTIONSTYPER (2): TRANSITIVITET OG LOKATIV KONSTRUKTION 1261 XII A Subjekt og objekt - transitivitet og diatese (Lars Heltoft) 1267 XII B Det indirekte objekt (Lars Heltoft) 1304 XII C Antiobjekt - til det direkte og det indirekte objekt (Lars Heltoft) 1335 XII D Objekternes medled (Lars Heltoft) 1362 XII E Lokativ konstruktion (Lars Heltoft) 1378 XII F Syntaktisk konstruktion og semantiske roller (Lars Heltoft) 1392 XIII INFINITIVKONSTRUKTIONER (Erik Hansen) 1411 XIV LEDSÆTNINGER 1475 XIVA Eksplikative ledsætninger (Erik Hansen) 1487 XIV B Implikative ledsætninger (Erik Hansen) 1515 XIV C Operatorsætninger (frie ledsætninger) (Erik Hansen og Lars Heltoft) 1541 XV-XIX TOPOLOGI XV SÆTNINGSSKEMAET (Lars Heltoft) 1559 XVI LIGHED OG VÆGT (Lars Heltoft) 1629 XVII TOPOLOGI OG SÆTNINGSKONSTRUKTION I TALESPROGET (Lars Heltoft) 1649 XVIII LEDSTILLING SOM MODUS OG ILLOKUTIONÆR RAMME (Lars Heltoft) 1675 XIX TOPOLOGISK SAMMENBINDING (Lars Heltoft) 1711 XX SAMMENBINDING VED KONSTRUKTION (Erik Hansen) 1759

KAPITEL III Nominaler 1 INDLEDNING 433 2-3 NOMINALBØJNING 435 2 KASUS 436 2.1 Indledning 436 2.2 Pronominal kasus 437 2.3 Nominativ og oblik kasus 438 2.4 Subjekt i oblik kasus 438 2.5 Kasusnormer 442 2.5.a Nominativ efter ældre norm 442 2.5.b Hyperkorrektion 443 3 GENITIV 443 3.1 Udtryk 444 3.2 Genitiv i kasussprog 445 3.3 Gruppegenitiv 445 3.4 Genitivens semantik 446 3.4.a Meronymi 446 3.4.b Subjektiv og objektiv genitiv 447 3.5 Genitiv i attributiv funktion 448 4-11 SUBSTANTIVER 450 4 KLASSER AF SUBSTANTIVER 450 4.1 Appellativer og proprier 450 4.2 Tællelig vs. ikke-tællelig 450 4.3 Plurale substantivstammer 451 4.4 Neksual vs. inneksual 452 5-8 APPELLATIVER 452

426 5 GENUS 452 5.1 Stammegenus, genusrektion og semantisk genus 452 5.2 Stammegenus 453 5.2.a Fordelingen af de to genus 454 5.2.b Fremmedords genus 454 5.3 Genusbøjning 455 5.3.a Inventar og udtryk 455 5.3.b Semantisk genus 455 5.4 Genuskonflikt: udbredelse af utrum 456 5.5 Udbredelse af semantisk genus 458 5.5.a Vekslen mellem utrum og neutrum 459 5.5.b Neksuale substantiver 461 5.5.C Specificitet som genusvalg 463 5.5.d Substantiverede og adverbielle adjektiver 464 6 BESTEMTHED 464 6.1 Bestemtheds udtryk 465 6.2 Bestemtheds indhold 468 6.2.a Bestemthedstyper 468 6.2.b Andre udtryk for bestemthed 470 6.3 Ubestemt form 471 6.3.a Specifik og non-specifik reference 472 6.3.b Nogen, noget, nogle 472 6.4 Nøgen form 473 6.4.a Nøgen form ved inkorporering 474 6.4.b Prædikativ 474 6.4.c Utællelige appellativer 475 6.4.d Nøgen form pluralis 475 6.5 Særlige forhold omkring bestemthed 479 6.5.a Bestemt artikel ved proprier 480 6.5.b Bestemt artikel til adjektiv ved proprier 481 6.5.c Den og denne som bestemmere til proprier 482 6.5.d Ubestemt artikel og proprier 482 6.5.e Denne + bestemt nominal 482 6.5.f Ham/hende + bestemt nominal 483

427 6.5.g Possessiv + bestemt nominal 485 6.6 Artikelkategorien 485 7 NUMERUS 486 7.1 Numerusbøjningens udtryk 487 7.1.a Endelsen -e 487 7.1.b Endelsen-er 487 7.1.c Kombinatorisk modifikation 487 7.1.d Nulendelse 488 7.2 Vokalskifte 488 7.3 Fremmedord 490 7.3.a Danske endelser 490 7.3.b Fremmede endelser 491 7.4 Numeruskongruens 493 7.5 Defektivt numerus 494 7.5.a Utællelige appellativer 494 7.5.b Pluralia tantum 494 7.5.c Singularia tantum 495 7.6 Inkongruensfænomener 495 7.6.a Mængdeangivelser 496 7.6.b Semantisk plurale appellativer 496 7.6.c Distributiv singularis 497 7.6.d Forbindelser med nøgent, ikke-referentielt appellativ 499 8 GENERISK NOMINAL 500 8.1 Ubestemt og bestemt form 501 8.2 Ubestemt form singularis 502 8.3 Bestemt form singularis 503 8.4 Bestemt form pluralis 505 8.5 Konklusion 506 9 PROPRIER 508 9.1 Begrebet unik reference 508 9.2 Andre semantiske egenskaber ved proprier 509 9.2.a Semantisk plurale eller kollektive proprier 509 9.2.b Proprier er inneksualer 510 9.3 Bøjningsforhold 510

9.3.a Genus 510 9.3.b Numerus 511 9.3.c Fra proprium til appellativ 512 9.3.d Artikel 513 9.4 Navnesyntagmer 515 9.4.a Proprium som efterstillet adled 515 9.4.b Proprium med foranstillet titelbetegnelse 516 9.4.c Sammensat proprium 517 9.5 Grænseområdet mellem proprium og appellativ 517 9.6 Propriumsfunktionen 517 NOMINALETS OPBYGNING 518 10.1 Oversigt 518 10.2 Rammeord: sammenfattere og identifikatorer 519 10.2.a Hele 519 10.2.b Samtlige 520 10.2.c Selve 521 10.2.d Selveste 521 10.3 Bestemmere 521 10.3.a Rammeled + bestemmer 521 10.3.b Dobbelt bestemthed 522 10.4 Tællere 522 10.4.a Numeraler 522 10.4.b Numerale adjektiver 524 10.5 Måleord og andre kvantumsangivelser 524 10.5.a Materiale 524 10.5.b Generelt om kvantumsangivelser 526 10.6 Adjektivernes semantik og topologi 528 10.6.a Centrale adjektiver og deres indbyrdes rækkefølge 529 10.6.b Kvalitative pronominaladjektiver: sådan, lignende, tilsvarende, anderledes 533 10.6.c Superlativer og selektive pronominaladjektiver 536 10.6.d Relationen mellem de pronominale adjektiver (oversigt) 539 10.7 Efterstillet adled 539

429 10.7.a Apposition 540 10.7.b Substantiv + lokalt eller temporalt adverbial 542 10.7.c Prædikativ med adverbielt udtryk 543 10.7.d Efterstillede participier 543 10.7.e Adverbiel steds- og tidsbetegnelse 544 10.7.f Øvrige efterstillede adled 545 10.7.g Efterstillede adleds indbyrdes rækkefølge 545 10.7.h Pronomen som repræsentant for nominalets substantiv 546 11 DEPENDENSFORHOLD I NOMINALET 547 12-33 PRONOMENER 548 12 ALMENT OM PRONOMENER 548 12.1 Pronomeners inddeling 549 12.2 Frie og fikserede pronomener 550 13-26 FRIE PRONOMENER 550 13 PERSONLIGE PRONOMENER 551 13.1 Morfologi 551 13.1.a Kasus 551 13.1.b Genitiv 551 13.1.c Genus og numerus 552 13.1.d Tryk 552 13.2 Semantik 553 13.3 Korrelat og pronominalvalg i 3. person 554 13.3.a Animathed 554 13.3.b Generisk personbetegnelse 555 13.4 Pronominalsyntagmer 555 13.4.a Personligt pronomen i interjektionaler 555 13.4.b Adled 556 13.4.c Her og der 556 13.4.d Bestemmerfunktion 556 14 MAN 556 14.1 Morfologi og syntaks 557 14.2 Indhold 557

430 15 DEMONSTRATIVE PRONOMENER 558 15.1 Morfologi og syntaks 558 15.2 Indhold 561 15.2.a Rum-tidslig deiksis 562 15.2.b Anaforisk funktion 563 15.3 Sammenfatning: demonstrativer over for bestemt form 563 15.4 Synonymer til de demonstrative pronomener 564 16-26 KVANTITATIVE PRONOMENER 565 16 INDLEDNING 565 17-23 UNIVERSELLE PRONOMENER 566 17 AL 566 17.1 Morfologi og syntaks 566 17.2 Indhold 567 18 BEGGE 568 18.1 Morfologi og syntaks 568 18.2 Indhold 569 19 ENHVER 569 19.1 Morfologi og syntaks 569 19.2 Indhold 570 20 HVER 571 20.1 Morfologi og syntaks 571 20.2 Indhold 572 20.2.a Tællelighed 573 20.2.b Specificitet 573 21 HVEM SOM HELST 574 21.1 Morfologi og syntaks 574 21.2 Indhold 575 22 SAMTLIGE 576 23 SAMMENFATTENDE OM DE UNIVERSELLE PRONOMENER 577 23.1 Betydningsforskellen 577 23.2 Semantisk pluralis 578 23.3 Universelle pronomener som frit prædikativ 578

431 24 DET NÆGTENDE PRONOMEN INGEN 579 24.1 Morfologi og syntaks 579 24.2 Indhold 580 24.3 Relationen mellem ingen og ikke nogen 580 24.4 Omtolkning af relationen 581 25-26 UBESTEMTE PAUCALE PRONOMENER 581 25 EN 581 25.1 Morfologi og syntaks 582 25.2 Indhold 582 26 NOGEN 583 26.1 Morfologi og syntaks 583 26.2 Indhold 585 26.3 Det trykstærke nogen 585 26.4 Nogen's kontekster 586 27-33 FIKSEREDE PRONOMENER 588 27-28 RETROVERTE PRONOMENER 588 27 DET REFLEKSIVE PRONOMEN 589 27.1 Morfologi og syntaks 590 27.1.a Numerus 590 27.1.b Trykforhold 591 27.1.c Ledfunktion 591 27.2 Indhold 592 27.2.a Ægte refleksive konstruktioner 592 27.2.b Sig selv 592 27.3 Eksplicit og implicit subjekt 595 27.4 Regelkonflikt 595 27.4.a Sætningskløvning 595 27.4.b Sekundær prædikation 596 28 DET RECIPROKKE PRONOMEN 597 28.1 Morfologi og syntaks 598 28.2 Indhold 599

432 29-33 HV-PRONOMENER 600 29 SPØRGENDE FUNKTION 601 30 HVEM, HVAD OG HVIS SOM SPØRGENDE PRONOMENER 602 30.1 Morfologi og syntaks 602 30.2 Indhold 603 30.3 Hvad i stedet for synonymet hvilken 606 31 HVILKEN 606 31.1 Morfologi og syntaks 606 31.2 Indhold 607 32 HVAD FOR EN, HVAD FOR NOGEN 608 32.1 Morfologi og syntaks 608 32.2 Indhold 609 33 INTERROGATIV OG RELATIV FUNKTION 611 34 KENTAURNOMINALER 611 34.1 Topologi 612 34.2 Morfologi 612 34.3 Syntaks 613 34.3.a Kentaurens substantiviske nominalform 613 34.3.b Kentaurens verbaldel 614 34.3.c Kentaurens funktion i sætningen 615 34.4 Indhold 615 34.4.a Leksikaliseret telicitet 616 34.4.b Pejorativ betydning 617 34.4.c Leksikaliseringer 617 34.4.d Grammatikaliseret telicitet 618 34.4.e Kentaurdannelse som grammatikaliseret telicitet 618 35 TIDSADVERBIALER I NOMINAL FUNKTION 620 35.1 Ledfunktioner 620 35.2 Genusstyring 622 35.3 Adverbielle nominaler 622 FORUDSÆTNINGER TIL III 623