En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby
|
|
- Jens Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby For år siden kunne man sige Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl. I dag kan vi kun konstruere sætninger om drømme således: Jeg drømte i nat en drøm om silke og ærlig pæl. Dengang var drøm subjekt og mig objekt; nu er jeg subjekt og drøm middelbart objekt. Det gamle eksempel var det på vers med poetisk ordstilling, men der findes også andre eksempler med den samme konstruktion, fx Mig drømte, saa sorgfuldt var Maanens Skin, som også kendes fra tysk: Mir träumte wieder der alte Traum (Heine). I denne artikel vil jeg søge en forklaring på hvordan sproget på 1000 år kan forandre sig på denne måde. Det er vel nogenlunde de samme tanker som 1300-tals mennesket og det moderne menneske ved hjælp af danske sætninger kommunikerer til deres adressater, men i sprogformen vender fortidens inderside nu ud og ydersiden ind. Forestillede middelaldermenneskene sig at drømmene kom til os udefra med deres billeder og forestillinger? Er det den samme opfattelse som de lakotaindianere har haft, som hængte drømmefangere op over børnenes senge så man kunne fange de gode drømme og lade de onde ryge ud gennem hullet i midten? Er forestillingerne derude og kommer til os som en flok stære der slår ned i et træ, eller producerer vi, vores krop eller vores hjerne forestillinger der skal give kropsfornemmelser mening? Prædikater og valenser De to måder at konstruere verbet drømme på, viser at grammatik og leksikalsk valens ikke kører i stabile remtræk. Grammatik er overfladesyntaks hvormed afsenderen ved ordklassernes ordstilling og bøjning signalerer hvilken type udsigelse (deklarativ, interrogativ, imperativ eller konjunktiv) sætningens propositionelle indhold skal have. Reglerne om leksikalsk valens regulerer ved kombinationen af prædikaternes leksikalske typer med semantiske roller (dybdekasus) hvorledes den omtalte situation skal opfattes. Kernes i syntaksen er neksusforbindelsen mellem subjektet og det finitte verbalfleksiv (jeg drømte), mens kernen i valens grammatikken er prædikatet (som beskriver situationstypen og udgøres af en verbalrod, en adjektivrod, en præposition eller en konjunktion) og så dets obligatoriske roller som udfyldes med entiteter. Der findes tre forskellige typer af situationer: Situationer med monovalente prædikater, fx sove som kun kræver at en enkelt rolle udfyldes med en entitet, situationer med divalente prædikater, fx læse som kræver
2 2 to roller besat, eller situationer med trivalente prædikater, fx give som kræver tre roller besat. Rollerne er altså obligatoriske og skal udfyldes med en entitet: Bjørnen sover, han læser bogen, hun giver ham forklædet. Entiteten kan dog godt være forudsat bekendt fra den foregående sætning således at den ikke nævnes i sætningen. Hun fik en bog. Den blev straks læst. I den anden sætning er det ikke nævnt hvem der læser bogen, men det fremgår af sammenhængen at det er hende der gør det. Sætninger har kentaurstruktur (Togeby 2003: 52, efter Hansen og Heltoft 1994) således at forenden er som et menneskehoved som med neksusforbindelsen mellem grammatisk subjekt og finit verbum udgør udsigelsen i kommunikationssituationen, mens bagenden er som en hest der beskriver den omtalte situations type og roller. Rolleled, defineret på konceptuelt grundlag, gør sætningen til en meningsfuld og konsistent repræsentation af en situation. De tre typer af rolleled kaldes E-ROLLEN (for det som Er, patienten, neutral dybdekasus), H-ROLLEN (for den som Har, eller stedet Hvor, opleveren, experiencer), og G-ROLLEN (for den som Gør, agenten) (Togeby ). I sætningen Heksen gav soldaten sit blåternede forklæde, spiller heksen G-rollen, sit blåternede forklæde spiller E-rollen, og soldaten H- rollen. Subjektfunktionen må altid udfyldes af et af de valente rolleled, i dette tilfælde af G-rollen. E: det bevirkede, det placerede, delen, bevidsthedsindhold, patienten. Det der er. Præpositioner: med, om, af G: det virkende, iværksætteren, agenten. Den der gør. Præposition: af V1, V2 eller V3 H: det påvirkede, stedet, helheden, opleveren. Den der har. Præpositioner: i, på, til, fra, hos, for G-rollen er som regel subjekt i sætningen og kan kendes på den test at rollehaveren handler bevidst og med hensigt. Prædikater med G- rollen som subjekt kan nemlig være styret af aspektuelle verber som give sig til at..., begynde på at..., og af vurderende prædikater som de roste hende for at..., de kritisede ham for at...; det kan prædikater med E- og H-rolle som subjekt ikke: han G gav sig til at løbe; *han E gav sig til at ligge; de roste hende for at give ham forklædet; *de roste ham for at få forklædet.
3 3 E-rollen er som regel objekt for aktive prædikater, subjekt for passive transitive prædikater og subjekt for lokative bivalente prædikater: Han hentede pengene E ; pengene E blev hentet; han E kom hjem. E-rollen er en del af verbalhelhedens aspekt på den måde at omsagn med bestemte E-roller er overgange, mens verbalerhelheder med ubestemte eller ikke-bestemte E-roller er tilstande, uafhængigt af om E-rollen er subjekt eller objekt: Han hentede pengene på 10 minutter; Han hentede penge i timevis; der blev hentet penge i mange timer. H-rollen er normalt indirekte objekt, middelbart rolleled (dvs. præpositionsled, fx til ham), subjekt i ditransitiv regulær passiv, men ikke subjekt i der-passiv af korporative prædikater: Hun gav ham H forklædet, hun gav forklædet til ham H, hun gik hjem H, I H ønskes en god jul, der gås hjem H efter skoletid. Rolleled er obligatoriske og valensbundne, dvs. at deres semantiske type er styret af prædikatet. I sætninger findes der også frie udsagnsadverbialer som i modsætning hertil er optionelle og ubundne, dvs. af semantiske typer som ikke er styret af prædikatet, men som kan passe til alle eller hele klasser af prædikater, fx... da han var gået,... i tre dage, hvis hun fik tid,... fordi hun var bekymret. Udsagnsadverbialer kan betegne tid, varighed, sted, mål, resultat, betingelse, vilkår, årsag, sammenligning, middel, materiale eller måde. Grammatisk og semantisk struktur For at beskrive forskellen på Drømmen drømte mig og Jeg drømte drømmen er det nødvendigt for den samme sætning at kunne notere både den omtalte situation med dens prædikater og rolleled, dels den syntaktiske struktur med dens subjekt, verbum og andre led. I den grammatiske beskrivelse kategoriseres sætningens led på grundlag af ordklasse, kasus og først og fremmest ordstilling. Den grammatiske struktur kan bedst beskrives ved et skema af samme type som Diderichsens topologiske sætningsskema (Diderichsen 1947). Her bruges et lidt mere avanceret notation hvor man ikke blot kan afgrænse de grammatiske led og vise deres rækkefølge (nemlig ved hjælp af kantede parenteser, [x [y z]æ ø], men også angive at nogle led kun kan forekommer hvis et bestemt led før eller efter også er til stede (nemlig ved brøkstreger; leddet under brøkstregen kan kun optræde hvis leddet over brøkstregen er til stede: x\y og y/x). Sætningens led er i rækkefølge og med mulighed for tomme pladser: sideordningskonjunktional, K; fundament, hvor de fleste led kan stå hvis de tages som sætningens emne (topic) og udgangspunkt,
4 4 noteret F, og med sænkede bogstaver den funktion leddet har, fx subjekt, F S ; det finitte verbal i helsætninger med sandhedsværdi, v; underordningskonjunktionaler, forudsat at de kommer umiddelbart før et subjekt, noteret, k\; subjektet, s; ytringsadverbialer, forudsat de kommer umiddelbart efter et helsætningsnexus af subjekt og finit verbum, noteret /y; udsagnsadverbialer som kommer før et hovedverbum, noteret a\; hovedverbet eller det finitte verbum i ledsætninger (hvor det ikke har selvstændig sandhedsværdi), V; indirekte objekt (hensynsleddet), forudsat det kommer umiddelbart før et andet direkte indholdsled, fx et objekt, noteret IO\; det direkte indholdsled, fx objekter prædikativer, DI; middelbare indholdsled, fx præpositionelle objekter, MI; omsagnsformede indholdsled, fx atsætninger og akkusativ med infinitiv-konstruktioner, OI; og adverbielle led, A. Skemaet for rækkefølgen af leddene i sætningen kan beskrives således: K-F-[[v -[k\ s] /y]] -- [[a\ V] - [IO\ DI] - MI - OI - A] Læg mærke til at der i denne notation, i modsætning til i sætningsskemaet, skelnes mellem de obligatoriske men middelbare led (fx middelbart objekt: hun så på ham MI ) og optionelle adverbielle led (fx hun sov på loftet A ). Læg også mærke til at det finitte verbum står på forskellige pladser i helsætninger og ledsætninger, fordi helsætningens finit er den der sætter sandhedsværdien, mens ledsætningens finit ikke har nogen selvstændig sandhedsværdi. (1) Og derfor havde hun ikke givet ham bogen på hans fødselsdag K F v s y V IO DI A (2)... og at hun ikke havde givet bogen til ham på hans fødselsdag K k s a V V DI MI A Den semantiske struktur beskrives oven i denne syntaktiske struktur med notering af hvilken rolle nominalerne spiller i forhold til typen af sætningens prædikat, således at prædikaterne noteres V1, V2 eller V3, og det led der har G-rollen, noteres med rund parentes (G), E-rollen med kantet parentes [E], H-rollen med spids parentes <H>, og udsagnsadverbialer med tuborgparenteser {ua}. Derved kan man notere samspillet mellem den grammatiske struktur og den leksikalsk valensstruktur på følgende måde:
5 (3) Allerede nu vil vi ønske dig en god jul { F ua } v (s) V3 <IO> [ DI ] 5 Det læses: Vi er grammatisk subjekt i fundamentet og spiller G-rollen i forhold til hovedverbalet som udgøres af det trivalente prædikat ønske, og som i aktiv foruden subjektet tager H-rollen dig som indirekte objekt, og G-rollen en god jul som direkte indholdsled. allerede nu er et optionelt og ikke-valent udsagnsadverbial. Denne dobbeltnotation tillader at man kan beskrive forskellen på H- orienterede prædikater der har H-rollen som subjekt: Nu ejer <hun s > [den DI ], Derfor kan<han s > lide [hende DI ] og E-orienterede prædikater der har E-rollen som subjekt: Nu tilhører [den s ] <hende DI >, Derfor behager [det s ] <ham DI >. Man kan også beskrive at der ved passivvendingen af en sætning sker en reduktion af divalente prædikater til monovalente (5), og af trivalente prædikater til divalente (6), mens G-rollen gøres til et optionelt skyggeled (Pustejovsky 1995), E-rollen bliver subjekt, og det indirekte objekt mister sin markering (6). Indirekte objekter er nemlig på dansk, alene ved ordstilling (og ikke ved kasus), angivet som det nominale led som står umiddelbart før et direkte indholdsled (DI) som er objekt, fx hun har givet ham den. Så når der i sætningen ikke er to nominale umiddelbare indholdsled, kan man på dansk ikke se om det der er, er indirekte objekt (hensynsled, dativobjekt) eller direkte indholdsled som er objekt (genstandsled, akkusativobjekt) (6). (4) hun læste bogen på læsesalen (F s ) V2 [ DI ] { A } (5) bogen læses på læsesalen af hende [F s ] V1 { STD } ( A ) (6) en god jul ønskes dig allerede nu af os [ F s ] V2 <DI>{ ua }( A ) Man kan også se at man på dansk kan passivvende trivalente prædikater på to forskellige måder, nemlig således som angivet i (6), men også således at det aktive indirekte objekt gøres til subjekt: (7) du ønskes en god jul af os <F s > V2 [ DI ] ( ua )
6 6 Det kan man ikke på tysk hvor kun den aktive sætnings akkusativobjekt kan gøres til subjekt i passivsætningen: Dir wird ein gutes Weinachten gewünscht. Denne mulighed for dobbelt passiv synes således at være muliggjort på dansk af at skellet mellem dativ og akkusativ er forsvundet ikke blot i substantiverne, men også i pronominerne antagelig i 1400-tallet. Det er derved blevet grammatisk umarkeret om leddet i fundamentet i passivsætningen er hensynsled eller subjekt. Forskellen på hvorledes H-rollen og E-rollen udtrykkes, er yderligere blevet sløret ved at begge roller i den aktive sætning også kan udtrykkes med et grammatisk middelbart indholdled (MI), H-rollen med præpositionen til, og E-rollen med præpositionen med efter særlige afledte og sammensatte verber som begave og lykønske: (8) hun gav ham bogen (F s ) V3 <IO> [DI] (9) hun gav bogen til ham (F s ) V3 [DI] < MI > (10) hun begavede ham med en bog (F s ) V3 <DI> [ MI ] (11) en god jul ønskes til jer af os < F s > V2 <MI> (ua) (12) du lykønskes med det gode resultat <F s > V2 [ MI ] Med dette notationssystem som for den samme sætning både angiver den syntaktiske struktur og de semantiske roller, kan man så forklare den sproghistoriske udvikling ved at den samme situation, fx om drømme, før blev beskrevet med et G-orienteret prædikat: drømmen drømte mig, til at den nu beskrives med et H-orienteret prædikat: jeg drømte drømmen. Verber for sindsstemninger Der findes en række verber der lige som drømme betegner sindsstemninger, vurderinger og følelser som er reaktioner på tanker om en sag: fx fattes, fortryde, imponere, klæde, lykkes, mangle, passe, skade,
7 7 smage, synes, ærgre. Deres udvikling har for dem alle, men på forskellige tidspunkter og med forskellige mellemformer, været parallel med udviklingen af verbet drømme, dvs. gået fra en konstruktion af typen en drøm drømte mig til en konstruktion af typen jeg drømte en drøm. Et godt og paradigmatisk eksempel er verbet mangle der på første trin kunne konstrueres som drømte mig en drøm med E-rollen i nominativ og H-rollen i ikke-nominativ: (13) Jer mangler penge (ODS 1800+) <F ejnom. > V2 [ DI ] Jeg har ikke i ODS fundet eksempler der afgør om ordstillingen har været: Jer har pengene altid manglet eller Jer har altid manglet pengene, så man kan ikke på ordstillingen se hvad der er subjekt. Men hvis det er pengene, er konstruktionen E-orienteret; manglen synes at være der i sig selv, og rammer så eller slår ned i personen. Tidligt har man også kunnet udtrykke E-rollen som et middelbart objekt (MI). I de fundne eksempler er subjektet ubestemt form og derfor ny information som per default sættes sidst i sætningen med et formelt kataforisk pronomen, der eller det, på subjektpladsen. (14) der mangler mig ikke på lyst til at tale (ODS, 1800+) <F s > V2 <DI> [ MI ] (15) så skal det ikke mangle Dem på hjælp (ODS 1800+) [ s ] V2 <DI> [ MI ] Prædikatet er dog næppe trivalent, idet det foreløbige subjekt der kataforisk henviser til stedet (H-rollen) hvor lysten burde være, men ikke er, nemlig hos mig, og det foreløbige subjekt det kataforisk henviser til det der ikke er tilstede (E-rollen), nemlig hjælp. Konstruktionerne er således enten E- eller H-orienterede og samtidig præsentationer af nye emner sidst i sætningen. På et næste trin i udviklingen har man gjort personen til subjekt i nominativ og E-rollen til direkte indholdled. (16) vi mangler stole <F s > V2 [DI]
8 8 Denne vending består i at mangle går fra at være E-orienteret (tilhøreikke) (13-15), og skifter til at være H-orienteret (eje-ikke) (16). Følelsen eller vurderingen (at det er noget vi gerne ville have, der ikke er til stede) kommer fra personen. I det sidste trin hvor E-rollen igen er blevet grammatisk subjekt (i nominativ), er prædikatet øjensynligt monovalent i en E-orienteret konstruktion. (17) stolene mangler [ F s ] V1 (18) opfordringerne har ikke manglet [ F s ] V1 Det er dog et spørgsmål om der ikke selv i denne konstruktion (17-18) er en elliptisk H-rolle fordi subjekterne er bestemt form og således er givet information for både afsender og modtagere: Stolene mangler (HER). Opfordringerne (til det og det) har ikke manglet (for MIG). (19) En ting mangler ved den have, ledet er af lave [ F s ] V2 < MI > [ = S ] Præpositionsleddet ved den have skal altså ikke opfattes som et frit og optionelt udsagnsadverbial, men som en valensbundet skygge af et led (Pustejovsky 1995) som udtrykker H-rollen. Sidste trin indebærer efter denne analyse ikke at prædikatet må opfattes som monovalent. Dativsubjekt Den her skitserede sproghistoriske udvikling er blevet betvivlet i en ph.d.-afhandling. Gunnar Hrafn Hrafnbjargarson (2002) gør sig til talsmand for den teori at konstruktionen med sindsstemningsprædikater på dansk har udviklet sig i tre trin. Oprindeligt har konstruktionen været med subjekt i dativ, objekt i nominativ og kongruens mellem nominativen og verbet, som det stadig er på islandsk: (20) af þvi að honum lika þessir bátar <dativ> 3. pl. [ nom. pl. ] fordi ham behager disse både
9 9 Siden er nominativen blevet akkusativ uden kongruens med verbet, som det er på færøsk for folk født før 1960: (21) av ti at mær dámar væl hesar bátarnar <dat> 3. sg [ akk. pl. ] fordi mig behager godt disse både Og til sidst har man så fået den moderne danske konstruktion hvor subjektet er nominativ og objektet akkusativ, en konstruktion som også bruges af færinger født efter 1960: (22) av ti at eg dami væl hesar bátarnar <nom> 1.sg [ akk. pl. ] fordi jeg kan lide godt disse både Hrafnbjargarson anfører tre argumenter for at dativen er subjekt på islandsk og olddansk, nemlig: 1. at dativen kan stå på subjektpladsen i ledsætninger af typen: at dig ikke mangler pengene, 2. at refleksive pronominer kan vise tilbage til dativen i sætninger af typen: Honum thøkte sek vara i lystelig stath (1425), og 3. at subjektet kan udelades i den anden af to sætninger som sideordnes med og i sætninger af typen: ladæ oss lighe ok <e> noghæ meth thet (1407) - lad os godt kunne lide det og nøjes med det. Af disse er det tredje ikke overbevisende fordi andre led end subjektet under de rette omstændigheder også kan udelades ved sideordning: [Den gamle mand] traf (jeg) dengang ofte og <e> gav (e) en almisse (Mikkelsen 1911: 263ff, Togeby 2003: 193). Argument 2. om de refleksive pronominer er også meget tvivlsomt eftersom moderne danskere er i tvivl om hvorvidt det hedder Hun bad ham hente sin/hans/hendes hat (Diderichsen 1957). Argument 1. er det bedste, men ser bort fra at subjektskab afhænger af forskellige kriterier som ikke altid følges ad: Subjekter kan således bestemmes ved (a) kasus som nominalet i nominativ, ved (b) kongruens som nominalet der har kongruens i person og tal med verbet, ved (c) ordstilling som nominalet umiddelbart efter underordningskonjunktionalet, (d) informationelt som sætningens emne som kan stå i F, eller (e) semantisk som personen snarere end tingen, snarere end forholdet. I konstruktionen af þvi að honum lika þessir bátar er bátar subjekt efter kriterium (a) og (b), og honum efter kriterium (c), (d) og (e). De formelle kriterier (a), (b) og (c) er dog
10 10 stærkere end (d) og (e) som er mere retoriske end grammatiske. Selv ikke argument 1. er derfor entydigt. Ingen af de tre argumenter for dativsubjekter på moderne islandsk og derfor på olddansk er således overbevisende, og det er også meget usandsynligt at en syntaktisk sprogudvikling kan gå frem og tilbage. Man kan ikke forestille sig at sprogets syntaks ændrer sig fra et trin med kongruens (18) gennem et trin hvor der ikke er kongruens (19) for at ende med et trin hvor der igen er kongruens (20). Eksempel (19) må nok forklares således at der er et skyggeprædikat som fx at bruge i <Mig> behager godt [at bruge i disse både], således at akkusativen i disse både forklares ved at dette led er objekt for bruge. Jeg vil derfor fastholde at det der skal forklares, er hvorfor der sker en udvikling af de leksikalske størrelser der betegner reaktive sindsstemninger fra at have en E-orienteret valensstruktur (som tilhøre) til at have H-orienteret struktur (som eje). Dette er ikke en syntaktisk udvikling, men en semantisk udvikling om hvilke syntaktiske mønstre en given leksikalsk størrelse konstrueres gennem. Ideologi Det problem som særlig kræver en forklaring er at den samme ændring af valensstrukturen fra E-orientering til H-orientering er sket over en periode på 800 år på forskellige tidspunkter for de forskellige verber. Ændringen fra drømte mig om silke til jeg drømte om silke er antagelig sket i 1400-tallet. Midt i 1800-tallet kunne Kierkegaard sige: Det fortryder dig, og Ørsted sige Det mangler mig, mens vi i dag kun kan sige Du fortryder det og Jeg mangler det. I begyndelsen af 1900-tallet kunne man sige Det synes mig at være umoralsk, mens jeg helst vil sige Jeg synes at det er umoralsk. Nogle verber er ikke blevet H-vendt, fx imponere, skade, så vi stadig siger det imponerer mig, og det skader mig og slet ikke kan sige jeg imponerer det eller jeg skader det. Særlig interessant er den udvikling der sker netop i vores tid, fx at jeg nødvendigvis må sige: det lykkedes for mig at... mens mine børnebørn siger jeg lykkedes med at... Her kommer nogle eksempler: (23) og det synes jeg egentlig vi lykkedes med. KorpusDK. (24) jeg lykkes aldrig den kunst KorpusDK. (25) Den europæiske union er mislykkedes med at etablere en europæisk identitet, KorpusDK.
11 11 E-til-H-vendinger af danske verbers valens er først og fremmest muliggjort af at den syntaktiske struktur ikke længere har forhindret det da dansk tabte skellet mellem akkusativ og dativ på alle ord, og skellet mellem nominativ og ikke-nominativ på alle andre ord end de personlige pronominer, og da verbernes bøjning i person og tal faldt væk således at man ikke kunne have subjekt-verbum-kongruens. De funktioner som kasus og kongruens havde på olddansk, især markeringen af hvilket led der er subjekt, er efterhånden overtaget af ordstillingsregler som imidlertid er mere retoriske end morfologiske regler, og derfor mere labile. Ændringer kan altså ske fra og med de morfologiske formers bortfald, men hvorfor sker det så og hyvorfor sker nogle så tidligt, andre senere og nogle først i vores egen tid? En del af forklaringer er nok semantikken, som hænger sammen med den herkende menneskeopfattelse og ideologien om individet og dets forhold til subjektive og det objektive. Tanken om at drømmene er derude og drømmer mig, er en shamanistisk tankegang, som indebærer at der er forskellige virkelighedsniveauer som kun de få kan rejse mellem. Tanken om fortrydelsen som rammer en, er af samme karakter. Mangel er derimod af social karakter. Ikke-tilstedeværelsen af fx stolene i Stolene mangler er en objektiv kendsgerning, men fornemmelsen af at de burde være der i Vi mangler stolene, er et subjektivt fænomen der hænger sammen med hvad vi i den sociale virkelighed burde have. Når man siger Det synes mig at være umoralsk, lægger man vægt på at vurderingen er en reaktion på noget objektivt som man oplever subjektivt, men jeg synes at noget er umoralsk, er det den subjektive vurdering af det objektive som er udgangspunktet. Og lykken er gået fra at være et tilfælde der er heldigt for personen til at være resultatet af personens bestræbelser: enhver er sig egen lykkes smed. Derfor er dette lykkedes mig mens mine børnebørn selv må lykkes med det. Litteratur Diderichsen, P. (1957). Elementær Dansk Grammatik. 2. udg. København: Gyldendal. Hansen, E. & L. Heltoft (1994). Kentaurnominaler i dansk, i Baron, I. (Red.): NORDLEX-Projektet sammensatte substantiver i dansk. (= LAMBDA 20). Frederiksberg: Institut for Datalingvistik, Handelshøjskolen i København, Hrafnbjargarson, G. H. (2002). Ikke-nominative subjekter i det danske
12 12 sprogs historie i Widell, Peter og Mette Kunøe (udg.): 9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2002, Aarhus Universitet, Mikkelsen, K. (1975/1911). Dansk Ordföjningslære. Med sproghistoriske tillæg. København: Hans Reitzel. Pustejovsky, J. (1995). The generative lexicon, Cambridge, MA: MIT Press. Togeby, O. (2003). Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære, København: Gad.
GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk
Læs mereIkke-nominative subjekter i det danske sprogs historie
1 Indledning Ikke-nominative subjekter i det danske sprogs historie Gunnar Hrafn Hrafnbjargarson Institut for Nordisk Sprog og Litteratur (AU) norhrafn@hum.au.dk MUDS 9, 11. oktober 2002 Indhold 1 Indledning
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs mere1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),
1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag
Læs mereFORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle
FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereGrammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium
Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke
Læs mereChristian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse
Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereDET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse
Læs mereFIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE
FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE Program Præsentation af den nye skriftlige prøves opbygning og opgavetyper Bedømmelseskriterier Opgavetyper Eksempler på træningsopgaver
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereGrammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,
Læs mereFormel og funktionel grammatik
Nydanske Sprogstudier NyS 52-53 107-134 2017 Formel og funktionel grammatik OLE TOGEBY ABSTRACT I denne artikel sammenlignes formelle, generative grammatikeres med funktionelle grammatikeres behandling
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs meredansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK
dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og
Læs mereAppendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning
Appendix B Dansk resumé B.1 Indledning De centrale træk i den morfosyntaktiske udvikling af de skandinaviske sprog og engelsk der omtales i denne afhandling er tabet af morfologisk kasus, V -til-i flytning
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereIndhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.
Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mere»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.
»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:
Læs mereTysk grammatik som fjern- & selvstudium. En studiebog
1997, Annette Lorentsen Tysk grammatik som fjern- & selvstudium. En studiebog Publications of the Department of Languages and Intercultural Studies, Aalborg University, Vol. 20, 1997 ISBN 87-7307-594-9
Læs mereTeoretisk og Anvendt Sprogvidenskab I Logopædi & (Pædagogisk) Audiologi Efterår 2016 Skriftlig aflevering med peer-feedback Syntaks
Opgave 1: Vigtige begreber 1. Syntagmerne, som udgør sætningens byggesten, er helheder bygget op af ét hovedord, der kan knytte foranstillede og efterstillede bestemmelser til sig. 2. Det rekursive princip,
Læs mereKarin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico
Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,
Læs mereVejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital
Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx Gl-Fransk digital Den digitale prøve i fransk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering
Læs mereEt alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen
Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs merePræpositionernes grammatikalisering
Præpositionernes grammatikalisering Ole Togeby Traditionelle definitioner Udgør det man normalt kalder de danske præpositioner, faktisk en klasse? Og hvad er da definitionen på denne klasse, og hvilke
Læs mereSætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning
Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommereksamen 2014 VUF VoksenUddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereVejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx. Gl-Spansk digital
Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx Gl-Spansk digital Den digitale prøve i spansk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Tysk
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereTeoretisk og Anvendt Sprogvidenskab I Logopædi & (Pædagogisk) Audiologi Efterår 2016 Skriftlig aflevering med peer-feedback Syntaks
Opgave 1: Vigtige begreber 1. Syntagmerne, som udgør sætningens byggesten, er helheder bygget op af ét hovedord, der kan knytte foranstillede og efterstillede bestemmelser til sig. 2. Det rekursive princip,
Læs mereFungerer denne sætning?
Ole Togeby Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære Academica Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære Ole Togeby G Academica Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære 1.
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset
Læs mereSprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.
K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer
Læs mereDansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -
Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:
Læs mereLa Gramática. Spansk grammatik
GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale
Læs mereKan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?
Festseminar: Mikkelsens Dansk Ordföjningslære bliver 100 år Aarhus Universitet, 13.-14.10.2011 Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? - om indlejrede infinitivsætninger Sten Vikner
Læs mereDe bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.
Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,
Læs mereBasale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:
Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster
Læs mereDanske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb
Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt Center for Sprogteknologi Københavns Universitet, september 2004 Forord Denne
Læs mereGerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.
Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere
Læs merePeriodemål 7.-9. klasse
Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene
Læs mereModerne dansk syntaks
Jens Rasmussen Moderne dansk syntaks Introduktion og øvelser Indhold: Indledning 5 1. Sætninger 7 2. Sætningsled 9 3. Basisskemaet for helsætninger 14 4. Forbinderfeltet og udeladte led 20 5. Forfeltsprøven
Læs mereOplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole
Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSubstantiver. Adjektiver. Verber
1 Substantiver 1. deklination A-stammer 2. deklination O-stammer 3. deklination konsonantstammer f m n m/f nominativ singularis terr-a land serv-us slave templ-um tempel rex konge akkusativ terr-am serv-um
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereLatinsk Grammatik AIGIS 8,2 1
Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,
Læs mereSubstantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:
Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig
Læs mereCensorrapport i græsk 2008
Censorrapport i græsk 2008 Den nye opgavetype Årets studentereksamensopgave var den første efter gymnasiereformen og giver derfor anledning til en række kommentarer affødt af den nye opgaveform og elevernes
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereProjektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.
Ph.D.-studerende Katrine Tafteberg Jakobsen Projektpræsentation Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. (Delområde 3.1 i den overordnede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereUndervisningsforløb med varieret skrivning - 1
Undervisningsforløb med varieret skrivning - 1 december 2014 Kristoffer Wiedemann Læringsmål: At kunne give og modtage respons. At kunne stille en tekst op i afsnit. At skrive varieret og spændende En
Læs mereGrammatikken skal automatiseres
Grammatikken skal automatiseres Af Hanne Lisbeth Pedersen, lærer emerita 66 Durch, für, gegen, ohne, wider, um. De fleste husker denne remse fra deres barndoms tyskundervisning. Mange steder lærer eleverne
Læs mereInformation fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk:
Nyttig information om Delprøve 1 og 2: http://www.tornbjerg-gym.dk/letbanen/skriv-i-fagene/humaniora/spansk/ Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Delprøve 1 Prøveform Delprøve
Læs meresubstantiver/navneord
appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS
Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.
Læs mereDER GRAMMATIK AUF DER SPUR 1
DER GRAMMATIK AUF DER SPUR 1 ARTIKLER OG KASUS 1 Nominativ Tegning. Vælg et emne du kan tegne eller hente billeder til i et program på computeren. Fx et menneske, et værelse eller et landskab. Tegn/hent
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereEt sprogtypologisk blik på alverdens sprog
Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med
Læs mereUniversity of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016
university of copenhagen University of Copenhagen Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper Published in: Logos Publication date: 2016 Document Version Peer-review version Citation
Læs mereMark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. -
Mark Jeays simple solution to the Rubik s cube oversat og redigeret af Jess Bonde. jess@rubiks.dk - http://www.rubiks.dk Trin 0 Introduktion & notation Trin 1 De tre øverste sidestykker Trin 2 Hjørner
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereKursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III
Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,
Læs mereTest din viden om Verber
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs mereForklaringer og kompleksitet
Forklaringer og kompleksitet Studium Generale 19-03-2015 Lingvistik Lau Møller Andersen Ph.d.-studerende Cognitive Neuroscience Research Unit Aarhus Universitet Først lidt om mig... Født og opvokset Nu
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014/15 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk A Gitte Bjørn H1C
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereAlmen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3
Indholdsfortegnelse Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2 Hvad er sprog? 3 Grammatik Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? 4 Sætningsanalyse 5 Ordklasser 12 Helsætning og ledsætning
Læs mereOm begrebet relation
Om begrebet relation Henrik Stetkær 11. oktober 2005 Vi vil i denne note diskutere det matematiske begreb en relation, herunder specielt ækvivalensrelationer. 1 Det abstrakte begreb en relation Som ordet
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mereKøbenhavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik
university of copenhagen Københavns Universitet Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2011 Document Version Forfatters
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereVærktøjskasse: Sproglære og grammatik
Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi
Læs mere