nr 3 2011 31. marts Mad skal serveres med professionel omsorg for at komme underernæring til livs. Det gør de i Århus. Ta en lille bid mere.

nr 3 2011 31. marts KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET En god dialog Sundhedskartellets overenskomst gav både lønforhøjelse, seniorordning og mere i pension til kost- og ernæringsfaglige. Et fornuftigt resultat. Side 10 Der skal nødes Mad skal serveres med professionel omsorg for at komme underernæring til livs. Det gør de i Århus. Ta en lille bid mere. Side 4

Fantasifuld designermad. Verdens fødevaregiganter står i kø for at få ideer til nye koncepter. Og hos designbureauet for fødevarer, Enivrance i Paris, går de ikke forgæves. Bureauet er det første af sin slags, og det er stedet, hvor visionerne for fremtidens fødevarer bliver udtænkt. Ideerne spænder vidt fra spiselige konvolutter, grøntsagsbarer, grøntsager indstøbt i glasklare kugler og pangfarvede kiks til en krydderibog med spicy sider, som man kan rive hjørner af og komme i maden, beretter madmagasinet Gastro. Forældre overser børns overvægt Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Det er langtfra alle forældre, der lægger mærke til det, hvis deres børn er overvægtige. Det viser en undersøgelse fra Anvendt Kommunal forskning, AKF. Folk opfatter vægt forskelligt, ligesom de går op i mad på forskellig måde, siger forsker Vibeke Tornhøj Christensen, der står bag undersøgelsen. Hun har spurgt 2.000 forældre, om de mener, at deres børn er overvægtige. Dernæst har hun sammenholdt svaret med børnenes BMI. Omkring halvdelen af forældrene kunne ikke se, at deres børn vejede for meget. www.akf.dk/presse søg Forældre undervurderer børnenes overvægt Tal viser forskel på sundhed Færre fastansatte, dårligere service Den nationale sundhedsprofil 2010 hvordan har du det? 2010 Der er stor forskel på, hvor sunde vi er. I Region Hovedstaden har knapt ti procent et usundt kostmønster. Mens det gælder over 18 procent i Region Nordjylland. Det viser Sundhedsstyrelsen og Dansk Institut for folkesundheds nye internetdatabase. Databasen bygger på tal fra undersøgelsen Hvordan har du det, hvor 177.000 voksne er blevet spurgt om sundhed, sygdom og trivsel. Du kan bruge de mange tal i databasen til at lave dine egne små tabeller over f.eks. sundhedsadfærd eller kostvaner fordelt på regioner, køn, alder, etnicitet mv. www.sundhedsprofil2010.dk I dag er mere end hver tiende offentligt ansat, ansat med løntilskud. Samtidig er andelen af fastansatte de sidste par år faldet markant. Det gælder især i kommunerne. Det er en udvikling, der bekymrer formand for FTF, Bente Sorgenfrey. Ansatte med løntilskud kan være ledige, medarbejdere i fleksjob, i arbejdsprøvning eller delvist syge, der skal trænes op. Det er godt, at medarbejdere i det offentlige kan være med til at træne eller oplære ledige, siger Bente Sorgenfrey. Men det indebærer samtidig en risiko for, at der bliver mindre tid til at løse de primære opgaver. Det kan gå ud over kvaliteten af de ydelser, borgerne modtager fra det offentlige, advarer hun. www.ftf.dk søg i nyheder køkken liv Med udsigt til ingenting endte det alligevel med flere siden hen nr 3 2011 31. marts KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET EN GOD DIalOG Sundhedskartellets overenskomst gav både lønforhøjelse, seniorordning og mere i pension til kost- og ernæringsfaglige. Et fornuftigt resultat. Side 10 DER SKal NøDES Mad skal serveres med professionel omsorg for at komme underernæring til livs. Det gør de i Århus. Ta en lille bid mere. Side 4 penge i posen. Læs om resultaterne af OK 11, side foto: simon klein-knudsen 10 Spis protein og bliv klogere Ny regel rammer deltidsansatte Penge til forebyggelse Mad med et højt proteinindhold styrker din opfattelsesevne og din reaktionsevne. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet. En test på 23 mænd viste, at de lavede færre fejl og svarede hurtigere, hvis de spiste mad med et højt proteinindhold. Den forbedrede reaktionsevne skyldes et højere indhold af aminosyrer i blodet. De øger hjernens indhold af signalstoffer og giver hurtigere reaktion i hjernen, skriver KU-Life. Testresultatet giver grundlag for at anbefale en større mængde protein, mener professor Jens Kondrup, Biovidenskabeligt Fakultet og Rigshospitalet. Har du sagt ja til et deltidsjob, kan du ikke længere få Centralkøkkenet på Glostrup Hospital har fået penge til et udbetalt den højeste dagpengesats, hvis du bliver forebyggelsesprojekt, der skal forbedre arbejdsstillingerne i ledig. Den nye regel gælder fra 1. maj. køkkenet og forhindre nedslidning. Arbejdsløshedsdagpenge beregnes som en procentdel af, hvad du tjente, før du blev ledig. Dog er byggelsespulje, skal bruges til et e-læringsprogram, der viser De 200.000 kr., der kommer fra Region Hovedstadens fore- der en højeste sats. Langt de fleste vil nå op på den billeder af arbejdssituationerne i køkkenet og af, hvordan de højeste sats. Men hvis du har været deltidsansat og udføres ergonomisk korrekt. Planen er, at alle køkkenets medarbejdere gennemgår programmet én gang om året, fortæller tjent under 20.100 kr. om måneden, får du ikke den højeste sats. Tine Gram, køkkenets kvalitetskoordinator for miljø og Tidligere kunne man som deltidsansat bevare retten til højeste dagpengesats ved at være tilmeldt arbejdsmiljø. dagpengecentret og stå til rådighed for et fuldtidsarbejde. Det er den regel, der nu ændres. Det er problematisk, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet. På den måde straffer man dem, der ikke kan få et job på fuld tid, og som, i stedet for at modtage dagpenge, har sagt ja til et deltidsjob. Det er en helt forkert udvikling og i strid med Arbejdsmarkedsstyrelsens udsagn om, at en lille kontakt til arbejdsmarkedet er bedre end ingen. Læs mere på forbundets hjemmeside: www.kost.dk/netnyt fra 24. marts. 2 3 Tekst: Mette Jensen

Ta en lille bid til... foto: thomas hergaard foto: jonna fuglsang keldsen foto: henrik frydkjær På Århus Sygehus arbejder to kost- ernæringsfaglige med et eneste mål: at få lidt mere mad i patienterne! Det lykkes ved hjælp af viden om ernæring, professionel omsorg og personlig kontakt. Ernæringsassistent Elsebeth Gisselmann og køkkenleder Edith Westensee kører formiddag og eftermiddag rundt på hæmatologisk afdeling, hvor patienterne har sygdomme i blod, lymfesystem eller knoglemarv størstedelen i form af kræftlidelser. De henvender sig personligt til hver enkelt med tilbud om lidt sødt, et stykke frugt, en lille anretning, proteindrik, yoghurt, is, drikkevarer eller andet, der kan lokke en ekstra bid i de svært syge patienter. Tværfaglige hensyn Denne formiddag er det Edith Westensee, der forsigtigt stikker hovedet indenfor på hver enkelt stue, nøder og kræser om den enkelte. Inden hun kontakter patienterne, har hun været i tæt dialog med plejepersonalet, for der er mange hensyn at tage. Måske er en patient døende og skal ikke have besøg. Andre faster inden behandling eller har været gennem stamcellebehandling, der betyder, at der ikke må serveres f.eks. mad med krydderurter, blødkogte æg, delikatessevarer og skimmeloste grundet risikoen for bakterier. Mad er højdepunkt På en tomandsstue fortæller Edith Westensee Jens Jakob Mortensen om dagens tilbud. Jeg har sådan nogle små nougathjerter. Har du lyst til at prøve dem? Lidt nølende hopper Jens Jakob med på ideen. Den 17-årige unge mand har lymfekræft og har været indlagt i flere måneder og den professionelle omsorg, han får med maden, er med til at holde modet oppe. Maden er jo højdepunkter i løbet af dagen. Generelt er hospitalsmaden lidt rettet mod ældre mennesker, synes jeg. Madomsorgspersonerne er gode til at presse på og finde nye ting. Jeg har fået chokopops og guldkorn og trestjernet salami, fortæller han med et skævt smil, der antyder, at han er Der skal fristes, lokkes og nødes hvis der skal forebygges Omkring en tredjedel af de indlagte på danske sygehuse patienterne hurtigere raske og nedsætte dødeligheden. er underernærede. Det er langt overvejende ældre, der Det skønnes, at der årligt kan spares en mia kr. på syge- er ramt. Dermed er der udsigt til forværring af proble- husbudgetterne, hvis patienterne får den næring, de har met de kommende år, hvor antallet af gamle vil stige brug for. Tværfagligt. Der er mange hensyn at tage, og Edith Westensee (tv) og Elsebeth Gisselmann er i tæt kontakt med plejepersonalet, inden de besøger patienten med madvognen. foto: jonna fuglsang keldsen markant. Gruppen af danskere over 65 år vil i løbet af de næste ti år vokse med 200.000. Under sygdom stilles særligt høje krav til immunforsvaret, hvis patienten skal hele og genvinde kræfterne. Underernæring har derfor store omkostninger menneskeligt som økonomisk. Tilstrækkelig ernæring vil omvendt mindske risikoen for komplikationer, gøre Sundhedsstyrelsen har arbejdet med underernæringsproblematikken via indsatsen Bedre mad til syge. Erfaringerne viser, at systematisk screening, dokumentation og information er vigtigt i en optimal ernæringsindsats. Desuden skal tilbuddet passe til den enkelte patient og serveres med omsorg og opmærksomhed. Det kræver en tværfaglig indsats. 4 Tekst: Sanne Hansen køkkenliv 3 2011 5 fortsættes næste side t

Større afsætning. Elsebeth Gisselmann og Edith Westensee er ikke i tvivl om, at de daglige rundture har effekt. De afsætter flere små måltider end tidligere det er den væsentligste mission med rundturene. t med på, at det ikke er de sundeste valg. afgørende for at lokke mere mad i projektrapport er undervejs. Den skal jektet, og der er ingen tvivl om, at Men bedre end ingenting, når det patienterne. Dernæst har det betyd- blandt andet vise, om den ernærings- madomsorgspersonerne har stor handler om at lokke energi og protein ning, at patienterne kan se udbuddet mæssige effekt kan dokumenteres. betydning. i småtspisende. på vognen. Og at alt kommer i meget Helle Rasmussen mener, at der er Oplevelsen af at blive kræset om Omsorg får mere til at glide ned små portioner. Hvis patienten trækker på det, brug for at forstærke indsatsen yderligere og gøre den endnu mere tvær- og være noget specielt er helt afgørende. Det er en helle og en lise for De to madomsorgspersoner har været viser jeg, at det ikke er så voldsomt og faglig i fremtiden. patienterne, at få besøg af i sving siden starten af 2009. Og Edith siger Spis det, du kan og lad resten Lægerne skal i langt højere grad madomsorgspersonerne, siger Helle Westensee er ikke i tvivl om, at de stå! Så er der mange, der er med, for- lægge deres autoritet bag budskabet Brygger Rasmussen. daglige rundture har effekt. klarer Elsebeth Gisselmann. om, at maden er en del af behandlin- Jamen, tidligere lavede vi typisk fire små surpriser hver dag. Og mange gange kunne vi smide dem ud dagen efter. I dag laver vi 16, der bliver spist. Det samme gælder proteindrik, som vi kommer af med meget mere af, fortæller hun. Både hun og Elsebeth Gisselmann peger på, at den personlige kontakt er Lægerne skal på banen Kostkonsulent Helle Brygger Rasmussen er tovholder på projektet og har sammen med en psykolog og en klinisk sygeplejespecialist været med til at klæde Edith Westensee og Elsebeth Gisselmann på til den tætte kontakt med patienterne. Hun fortæller, at en gen. Det har de ikke nok fokus på i dag. Jeg tror, det kunne få patienterne til at spise mere, siger hun. Hun peger samtidig på, at patientgruppen på hæmatologisk afdeling er svært syge, så træerne vokser ikke ind i himlen med denne gruppe rent ernæringsmæssigt. De bløde værdier er væsentlige i pro- Nye projekter på vej. På Århus Sygehus er der bevilget treparts-midler til endnu et projekt, der skal undersøge den ernæringsmæssige effekt af madomsorgspersonernes indsats på afdelinger med knapt så syge patienter. 1 foto: jonna fuglsang keldsen Til kamp mod underernæring Kanonsucces på hjul På Aalborg Sygehus har en kræsevogn måltiderne og fik ideen til kræsevognen. i flere år været fast bestanddel på Vognen femdoblede omsætningen undervisning af personalet og har højnet madkvalitet gennem projekt Læs mere Bedre mad til syge, Sundhedsstyrelsen Infektionsmedicinsk Afdeling. Vog- af proteindrik og mindskede antallet MORE. Det har resulteret i, at antallet www.sst.dk søg bedre mad til syge Køkkenerne leverer nærende og superflotte nen er ifølge afdelingssygeplejerske Jytta Mølgaard en kanon succes. Rygtet om vognens ankomst går fra mund af patienter, der fik 50 procent eller derunder af deres behov for energi. Derfor er det planen at udbrede af patienter, der får mindst 75 procent af deres behov for energi, er steget fra 70 til 85 procent. Og 60 procent, mod Artikler i Køkkenliv Mad til mennesker (MORE), 1/2010 anretninger, der kan få mundvandet til at løbe hos de fleste. Hos de syge skal til mund eller via mobiletelefon patienterne imellem. Kræsevognen var i første omgang et halvårligt projekt, der udsprang fra ideen til andre afdelinger. Og andre dele af landet, tilføjer Marie Nerup Mortensen, der er med i udviklingen af en optimal vogn til tidligere 34, får mindst 75 procent af behovet for protein. Klinisk sygeplejespecialist Mette Holst, der har haft fokus på under- Sundhed i verdensklasse og Måltidspiloter støtter småtspisende, 10/2009 Fra superdelikat til medicin, 2/2009 A la carte virker, patienterne spiser der dog endnu mere til. Der skal være nogen til at friste. Og plejepersonalet skal bakke op, hvis den kost- og ernæringsfaglige indsats skal lykkes. centralkøkkenet, hvor et forsøg med energitæt is satte fokus på mellemmåltiderne. Kostregistreringer viste, at det ikke kræseriet. Det bliver en stilren vogn, hvor maden er gemt væk, men der er et udstillingsvindue, hvor man kan se, ernæring i en årrække, pointerer, at problematikkerne kræver en indsats på mange fronter og fra alle faggrupper. mere, 7/2008 Mad med omsorg, tak, 13/2005 www.kost.dk/kokkenliv klik på stod godt til, konstaterer kostkonsulent hvad vi serverer. Men med en multimodal indsats gamle numre og forsiden til det aktuelle Marie Nerup Mortensen, der derfor Aalborg Sygehus har samtidig arbej- KAN det lykkes! Konstaterer hun. nummer. tænkte videre i forbedring af mellem- det med screening, måltidsmiljø, fortsættes næste side t 6 køkkenliv 3 2011 7

Gode råd om at friste, nøde og motivere Vær opmærksom på kropssprog, ansigtsudtryk og tonefald. Der er forskel på, hvordan man siger nej tak. Hvis patienten trækker lidt på det, så prøv forsigtigt at motivere. Vis samtidig respekt for patientens selvbestemmelsesret og beton, at det er vedkommende selv, der vælger. Sørg for, at maden er anrettet delikat og altid i små bitte portioner. Tag ikke et afslag eller en afvisning personligt. Syge mennesker reagerer anderledes end raske. kilde: elsebeth gisselmann og edith westensee Lægerne skal i langt højere grad lægge deres autoritet bag budskabet om, at maden er en del af behandlingen. Det har de ikke nok fokus på i dag. Jeg tror, det kunne få patienterne til at spise mere, siger kostkonsulent Helle Brygger Rasmussen. foto: jonna fuglsang keldsen FORÅRETS STORE MADMESSE den 4. & 5. maj 2011 Fredericia Messecenter HØRKRAM FOODSERVICE INVITERER...... til forårets store madmesse i Fredericia Messecenter onsdag og torsdag den 4. & 5. maj 2011. Kom og oplev: To fantastiske dage fyldt med spændende og INSPIRERENDE MADOPLEVELSER Verdens bedste kok, RASMUS KOFOED, der netop har vundet VM i kokkerier i Frankrig foran 23 andre stjernekokke fra hele verden Gode råd og inspirerende peptalk fra stressekspert og forfatter, LISBETH G. PETERSEN Den inspirerende foredragsholder og sundhedsguru, CHRIS MACDONALD Så mundvandet løber Skejby Sygehus har i samarbejde med centralkøkkenet på Psykiatrisk Hospital Risskov lavet et redskab, der skal friste patienter med lille appetit: et billedmateriale, der flot præsenterer forskellige lækkerier som vafler med flødeskum, osteanretning og lune pandekager. Hver dag er et af mellemmåltiderne på menuen, og ideen er at stimulere appetitten med billeder og en indbydende, kort tekst. Vi har arbejdet meget med de sidste 30 centimeter hvordan vi får maden fra tallerknen op i patientens mund. Her gælder det om at bruge fantasien! Og det er det, vi har forsøgt få tingene ud til patienten. Men jeg med dette materiale, siger ass. cheføkonoma Bente Schiødt. at det ikke er så besværligt, forsikrer vil gøre alt for at overbevise dem om, Ernæringsansvarlig sygeplejerske hun! Ingrid Søndergård har hængt billederne op på Urinvejskirurgisk afdeling og præsenteret patienterne for www.skejby.dk søg: Se materialet her: tilbuddene. Spis lidt godt mellem måltiderne De fleste sagde, det skærpede deres appetit og gav dem lyst til at bede om noget ekstra, fortæller Ingrid Spis lidt godt mellem måltiderne er udarbejdet i samarbejde mellem: Århus Universitetshospital Skejby og Centralkøkkenet Risskov Søndergård, der dog også møder en Idé: Klinisk diætist Jette Thomsen Fabricius, Økonoma Bente Schiødt, Kok Monica Knudsen Foto og layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital Skejby, BS0910GS2 vis modstand blandt det sundhedsfaglige personale. Det er det rent logistiske: at have travlt og så skulle bestille, anrette og Århus Universitetshospital Risskov Centralkøkkenet Århus Universitetshospital Skejby Spis lidt godt mellem måltiderne Udover dette vil der være masser af konkurrencer, stor og lækker buffet i den økologisk restaurant og masser af hyggeligt samvær med kolleger, kunder og mere end 100 af vores leverandører. Du kan læse mere om messen på www.hoka.dk. Vi glæder os til at se dig! 8 Hørkram Foodservice A/S Centervej 1 4180 Sorø Tlf.: +45 57 87 04 00 www.hoka.dk Hørkram Foodservice A/S Torshøjvej 59, Kolt 8362 Hørning Tlf.: +45 86 92 72 00 www.hoka.dk

Nye overenskomster Overenskomsten 2011-2013 giver Kost & Ernæringsforbundet ret til at overenskomstdække alle kost- og ernæringsfaglige grupper i kommuner og regioner. F.eks. dækker forbundet nu alle professionsbachelorer i ernæring og sundhed også de kliniske diætister i kommunerne bortset fra specialelinjen Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, som vi deler med Danmarks Lærerforening. Det er et stort gennembrud, vurderer formanden. - Vi har længe har kæmpet for at overenskomstdække professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Nu er det lykkedes at samle hele professionen i forbundet, foto: simon klein-knudsen Dialogen i Sundhedskartellet har været i top, siger Ghita Parry. Her sammen med Ergoterapeutforeningens formand Gunner Gamborg. Sundhedskartellets formand Grethe Christensen (t.v.) har lyttet og båret resultater igennem også til forbundets medlemmer, siger Ghita Parry. og det vil give et fagligt løft til alle grupper, siger Ghita Parry. Forbundet har også fået overenskomstdækning af ernæringshjælpere og ernæringshjælperelever i kommunerne. KL og Danske Regioner har givet tilsagn om, at de er klar til at forhandle om overenskomstdækning af ernæringsteknologerne, når de er klar til arbejdsmarkedet. Et fornuftigt resultat Overenskomstforhandlingerne 2011 er afsluttet. Nu ligger der en overenskomst, der gælder for to år. Den giver lønforhøjelse til alle Kost & Ernæringsforbundets medlemmer, der er ansat i en kommune eller region. Den fastholder seniorordningen, og der bliver mere til pension. Derudover har forbundet nu retten til at forhandle aftaler for alle kost- og ernæringsfaglige grupper. Formanden kalder det et fornuftigt resultat. Det hele begyndte med udsigten til ingenting. Arbejdsgiverne i regioner og kommuner sagde på forhånd, at der ikke var penge at komme efter. Og så gik forhandlingerne ellers i gang. Gennem mange lange forhandlinger, nogle der fortsatte til ud på de små timer, fik Kost & Ernæringsforbundet og forhandlingsfællesskabet Sundhedskartellet arbejdet sig frem til overenskomsten 2011-2013. Resultatet af forhandlingerne viser, at der alligevel var noget at komme efter. Hvis vi ser på, hvor vi begyndte, og hvad vi er nået frem til, så synes jeg, resultatet er fornuftigt, siger formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry. 1 Du kan læse mere om overenskomsten på forbundets hjemmeside. Resultatet af afstemningen ligger der fra den 29. marts. Kl. 15. www.kost.dk Staten. Forhandlingerne på statens område er nu også afsluttet og urafstemningsmaterialet er efter redaktionens afslutning sendt til medlemmerne. Resultatet af afstemningen kan du læse på hjemmesiden efter den 12. april. Og du kan læse mere om overenskomsten i næste nummer af Køkkenliv. Løn og pension Alle forbundets medlemmer, der er ansat i en kommune eller en region får to lønstigninger i løbet af den 2-årige overenskomst. I år bliver regning fra reguleringsordningen til arbejdsgiverne betalt. I 2012 er der så to lønstigninger på knap tre procent i alt.forbundet har forhandlet sig frem til ekstra pension til kommunalt ansatte økonomaer og kliniske diætister på 0,35 procent. Og du kan vælge at sætte flere penge af til en tryg pension af løn, der er forhandlet hjem lokalt. Der er ingen penge fra centralt hold til lokale lønforhandlinger i denne omgang. Du har dog stadig ret til en årlig lønforhandling med din arbejdsgiver. Det gælder både i kommuner og regioner, hvor der kan forhandles om de midler, som din arbejdsgiver stiller til rådighed. Ikke længere arbejdstid Arbejdsgiverne i kommunerne og regionerne krævede længere arbejdstid. Eksempelvis 45 timer om ugen og en større frihed til at bestemme, hvornår den enkelte medarbejder skal udføre sit job. Det krav fik forbundet forhandlet af bordet. Til gengæld skal det i løbet af overenskomstperiode undersøges, hvad der får medarbejdere til at vælge henholdsvis deltids og fuldtids job. Og det skal undersøges, hvad der skal til for at skaffe det nødvendige antal medarbejdere i fremtiden. I den sammenhæng vil der også blive set på, hvordan det kan lade sig gøre at holde på seniormedarbejderne. I kommunerne bliver det muligt for ledere at vælge en seniorstilling. Den kan være uden ledelsesansvar. Seniorordningen fortsætter i både kommuner og regioner, og ordningen bliver med overenskomsten 2011-2013 til en fast ordning. 10 Tekst: Bo Aagaard Simonsen køkkenliv 3 2011 11

Medarbejderne lukker selv køkkenet Trods 2,6 mio. kroner mindre på budgettet er trivslen vokset, sygefraværet faldet og ingen fyret i Guldborgsund Madservice. Hvordan hænger det sammen? Medindflydelse og selvstyre lyder svaret, når man spørger madservicechef Caroline Heerup. foto: hanne loop Køkkenet på ældrecenter Solgården er ikke rentabelt at drive. Vi foreslår, at det lukkes så hurtigt som muligt. I mange kommuner vil en sådan melding fra ledelsen eller kommunalpolitikerne ikke være overraskende, men heller ikke særlig populær hos medarbejderne. I Guldborgsund Kommune var situationen sidste efterår stik modsat. Forslaget om at lukke Solgårdens køkken kom nemlig fra de ansatte selv. Det samme gjaldt ideen om at hjemtage kørslen af mad til de ældre, som ellers var udliciteret til et privat firma. To tiltag, som tilsammen skar 2,6 mio. kroner af 2011-budgettet i Guldborgsund Madservice. Vi havde siddet en onsdag og talt om de to forslag fra medarbejderne på et møde med alle tillidsrepræsentanterne. Om fredagen får jeg så en mail fra min direktør i forvaltningen om, 12 Tekst: Tina Juul Rasmussen køkkenliv 3 2011 13 fortsættes næste side t

medindflydelse Unik måde at tænke på Sproget skaber forandringer. Jeg vil dokumentere, at måden man taler ledelse på vi siger f.eks. konkurrence og ikke besparelse kan ændre hele virksomheden, siger Caroline Heerup, der er i gang med en Master of Public Administration på Aalborg Universitet. foto: hanne loop Ældrechef i Guldborgsund Kommune, Mai-Britt Hagbarth, anerkender både ledelsesstil og resultater i Guldborgsund Madservice. Det, jeg ser ske i praksis, er, at medarbejderne tager ansvar for tingene i hverdagen og er proaktive i den virkelighed, de skal agere i. Det er helt unikt og ganske usædvanligt, at de f.eks. selv foreslår at nedlægge et køkken på et tidspunkt, hvor der ikke er krav eller forventninger om besparelser. Det betyder også, at denne sparerunde ikke har gjort ondt på dem, mens der i plejegrupperne, som også skal spare massivt, er blevet opsagt og flyttet medarbejdere. Det er presset ned over hovedet på dem oppefra og har derfor efterladt dem i en helt anden choktilstand. For mig tyder måden, man gør tingene på i Guldborgsund Madservice, på en høj grad af social kapital og tillid fra medarbejderne til, at ledelsen ikke misbruger det, siger Mai-Britt Hagbarth, der overvejer om metoden kan udbredes til andre områder i forvaltningen. Det er en svær øvelse. Udfordringen er, at lederne skal turde lægge ansvaret ud, have is i maven og tro på, at det lykkes. Jeg tror, det er en større udfordring for lederne end for medarbejderne. t at vi skal spare to mio. kroner på ger kørslen og bringer kørselsudgiften Og jo, selvfølgelig snupper politi- er vi nødt til at finde på noget andet. træffe alle de svære beslutninger? pris? Og hvor langt I kan komme ned i næste års budget. Jeg regnede lidt på pr. kostenhed ned fra 14,50 til 8,50 kr., kerne de penge, vi sparer, men så kan Det kræver nogle gange lidt is i maven Jo, jeg fralægger mig ansvaret og pris uden at miste arbejdsglæde eller det og kunne så svare ved at spørge, gør det ondt på konkurrenterne. de måske undgå at fyre medarbejdere som leder, siger Caroline Heerup. giver det til medarbejderne. For nogle fyre folk? om det gjorde noget, at vi i stedet spa- på resten af ældreområdet. Den måde at bedrive ledelse på går har det være lidt af en omstillingspro- Det er ikke gået ud over kvaliteten. rede 2,6 mio. uden at fyre medarbejdere. Konkurrence og besparelser er det ikke bare to sider af samme sag? Ansvaret skal ud i organisationen tilbage til kommunesammenlægningen, hvor processen med at øge trivslen ces at skulle arbejde så selvstændigt. Men for mig handler det mindst lige Man kan måske mene, at vi har været dårligere før, når vi kan justere prisen Konkurrence - ikke besparelser Jo, men der er stor forskel i måden at tale om det på. Vi taler om, at vi skal Medarbejderindflydelse og selvstyrende teams er nøglebegreber for de og medarbejdernes indflydelse for alvor blev kickstartet med stormøder og selv- så meget om at vise, at medarbejderne er lige så dygtige til at tænke pr. kostenhed fra godt 135 kr. i 2009 til 121 i 2011, uden at kvaliteten ryger. Caroline Heerup griner. Som daglig blive endnu mere konkurrencedyg- 120 medarbejdere, som er fordelt på fire styrekurser for alle nye medarbejdere. ud af boksen, som vi ledere er. Ingen Men vi har f.eks. selv lavet et besparel- leder af Guldborgsund Madservice ser tige, at vi skal vinde, at vi har gjort det køkkener, ni cafeteriaer og to cafeer. Da jeg tog diplomuddannelse i har troet på, at de kunne, men det har seskatalog på råvarerne og forhandlet hun intet usædvanligt i, at medarbej- endnu bedre end før, at vi skal have Her er reglen, at alle beslutninger, ledelse, gik det op for mig, at jeg ikke vist sig, at de kan! Min opgave som os til nogle bedre rabatter på de store derne selv tager ansvar for at spare flere kunder i butikken osv. ikke om, som vedrører organisationen, skal ønskede en organisation, hvor et leder er så at udvide rammen i stedet varegrupper. penge, hvor de kan. Eller rettere: Gør at nu kan det og det ikke lade sig gøre vedtages af medarbejderne. Det sker MED-udvalg med seks mennesker traf for at indsnævre den og lære både Men jo, selvfølgelig er der en organisationen mere konkurrence- mere, fordi vi skal spare. på fælles personalemøder, hvor nye alle beslutninger. Det skal ud i organi- ledere og medarbejdere at tro på hin- grænse. Jeg tror bare ikke, vi har nået dygtig. For i Guldborgsund Madser- Det giver et helt andet engagement forslag diskuteres og uenigheder luf- sationen ud til medarbejderne, siger anden, siger Caroline Heerup. den endnu. Og hvis jeg tager fejl, vil vice taler de helst ikke om besparelser. Vi er i konstant konkurrence med og det betyder, at medarbejderne hele tiden selv kommer med nye forslag: Hvorfor gør vi ikke, vi kunne tes. Til sidst sendes beslutningerne til afstemning ved håndsoprækning. Så hvis et forslag som at lukke Sol- Caroline Heerup. Fralægger du dig ikke ansvaret som Kvaliteten holder Hvad med kvaliteten, når I konstant det afspejle sig i trivselstallene og sygefraværet. Det er en god virkelighedsafstemning. 1 andre leverandører. Så når vi hjemta- også, forklarer Caroline Heerup. gårdens køkken ikke bliver vedtaget, leder, hvis medarbejderne selv skal leverer den samme vare til en billigere fortsættes næste side t 14 køkkenliv 3 2011 15

medindflydelse Fyret og hvad så? t Eget ansvar. Vi oplever det som Dejligt at være på forkant noget positivt, at beslutningerne først bliver endeligt taget på de store personalemøder, siger TR Finn Søni. Fællestillidsrepræsentant i Guldborgsund Madservice, Finn Søni bekræfter, at medarbejderne har stor indflydelse i hverdagen. For mig at se er det også den bedste måde at gøre det på, så medarbejderne på gulvet kan se, at de er med til at bestemme frem for at lederen bare siger: Nu skal I gøre sådan og sådan. Selvfølgelig har nogle oplevet det lidt svært dem, som helst bare vil have et stykke papir på, hvad de skal lave den dag. Men mit indtryk er, at alle er med på ideen, siger han og fremhæver den anderledes måde at tænke på. Det at vi f.eks. kan lukke et køkken i samarbejde med det personale, som er berørt at de selv kommer og siger: det er ikke rentabelt, det her. Det føles dejligt at være på forkant med politikernes besparelser. Er der ikke en grænse for, hvor konkurrencedygtige I kan blive Krisen kradser i alle brancher. Også kost- og ernæringsfaglige medlemmer oplever deres job forsvinde eller ændres. Hvis du mister jobbet, skal du kontakte din tillidsrepræsentant, der kan støtte dig i samtale eller forhandling med arbejdsgiver. Hun kan også i samarbejde med forbundets sekretariat være med til at vurdere, om afskedigelsen er berettiget. Har du ikke en tillidsrepræsentant, kontakter du din regionsformand eller forbundet. foto: henrik frydkjær uden at det koster på arbejdsglæde og trivsel? Jo, det er der jo nok, men vi har ikke ramt den endnu, mener Finn Søni. Uanset om fyringen er personlig, skyl- ter. At bruge sit netværk er noget af af, hvilke kompetencer man har, og Vi oplever det jo som noget positivt, at vi får lov at bestemme des omstruktureringer eller nedlæg- det allerførste, man skal gøre. hvilken vej man skal. Her kan man mere i hverdagen og at beslutningerne først bliver endeligt taget gelse af arbejdspladsen, kan den være også få sparring og gode råd hos foto: hanne loop på de store personalemøder. Vi har medindflydelse hele vejen, og du kan jo stadig bruge ledelsen, hvis der bliver truffet en forkert beslutning, som skal revideres ved at blive kørt igennem systemet endnu engang. svær at komme igennem. Det handler om at finde motivation, være aktiv og komme hurtigt i gang med jobsøgningen, anbefaler jobrådgiver i FTF-A, Lars Kaae, som Køkken- Brug en jobrådgiver Hvis man ikke har så stort et netværk eller er opsagt på grund af personlige problemer i jobbet, anbefaler jeg at bruge en jobrådgiver i A-kassen eller jobrådgivere. Vær målrettet og gå hurtigt i gang Det er vigtigt at lægge en strategi og være målrettet i stedet for at søge alle liv har bedt om fem gode råd: fagforeningen. Hvis man er ramt af mulige job i øst og i vest. Du skal slå chok over fyringen, har man brug for på, hvad du har at byde på af relevant Acceptér situationen professionel hjælp. Er det meget uddannelse eller joberfaring faktisk Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.597 kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET Sms * kost til 1969 og hør mere! Kun 409 kr/md (274 kr/md efter skat) * koster kun alm. sms-takst. Vidste du, at Kost & Ernæringsforbundet har sat gang i seks forskellige ledernetværk? Se Køkkenliv 2/2011 eller få mere at vide hos konsulent Morten Seerup, ms@kost.dk eller 33 41 46 78. Uanset årsagen er det at blive opsagt i jobbet en forandring i ens liv. For at komme videre er man nødt til at indse, acceptere og tilpasse sig en ny situation. Brug dit netværk Netværk er det bedste middel til at bearbejde sin situation, identificere sig med andre og få nogle jobkontak- slemt, anbefaler jeg, at man kontakter sin læge. Jobsøgning er et personligt salgsarbejde Når det gælder om at komme videre jobmæssigt, skal man være meget skarp, og man er nødt til at sælge sig selv både som produkt og som person. Det gælder derfor om at finde ud allerede i overskriften og indledningen. Kost & Ernæringsforbundet bistår såvel ved afskedigelser som ved nye ansættelsesforhold. Kontakt forhandlingsafdelingen: 33 41 46 60 eller post@kost.dk Se også Køkkenliv 2, 2011; www.kost.dk/kokkenliv/2011/2 fortsættes næste side t 16 køkkenliv 3 2011 17

fyret og hvad så Køkkenet på patienthospitalet, Juridisk hjælp fra forbundet hvor Sonja Balslev er økonoma, skal omlægges. Fra 1. maj står hun derfor uden job. Ved forbundets hjælp lykkedes det at få Herefter gjaldt det for Sonja Balslev om i det mindste at få arbejdsgiveren til at betale resten af den diplomuddannelse i ledelse, som hun er i gang med. Derfor gik turen igen til sous- arbejdsgiveren til at betale hendes diplomuddannelse. chefens kontor. Denne gang havde hun en jurist med fra Kost & Ernæringsforbundet. Patienthotellet er en fantastisk idé, Det lykkedes at få kravet om men omlægningen har desværre diplomuddannelsen opfyldt. Det er kostet mit job. Sonja Balslev glad for. Det er den følelse, som økonoma Jeg brænder virkelig for at få den Sonja Balslev sidder tilbage med, efter diplomuddannelse, siger hun. at det er besluttet, at egenproduktio- Personligt har hun håndteret sin nen af mad på Patienthotellet skal fyring ved at forholde sig så nøgternt erstattes af et modtagekøkken. Det som muligt til årsagen: at stillingen sker på grund af besparelser på Rigs- nedlægges, fordi arbejdspladsen hospitalet. omstruktureres. Men kostfagligt har Jeg synes, vores koncept var det det været en svær kamel at sluge. bedste, de kunne få. Det er optimalt at Vi er blevet skamrost for vores lave mad i nærheden af brugerne og frokost! Det er surt, for jeg synes, det lave maden specielt til dem, siger er en forkert beslutning, der er truffet, Sonja Balslev. slår Sonja Balslev fast. Dumt at nedlægge produktionen Der kommer et nyt job Sonja Balslev har været ansat på Når hun ser tilbage på forløbet, føler hun, Patienthotellet i 11½ år og har hidtil at hun har fået rigtig fin hjælp og støtte styret fri af diverse sparerunder. Men fra forbundet til, hvad man skal gøre, når en dag i efteråret blev hun kaldt til man bliver fyret. Samtidig er hun for- samtale med ledelsen, og så var det trøstningsfuld omkring fremtiden. slut med maden og Sonja Balslevs Nu glæder jeg mig til at komme økonomafunktion. videre, og jeg tror på, at jeg har et nyt foto: sif meincke En svær kamel at sluge Sonja Balslev Ved samtalen var en konsulent fra Kost & Ernæringsforbundet med som bisidder. Konsulenten hjalp efterfølgende Sonja Balslev med at lave en skriftlig indsigelse mod omstruktureringen og hendes fyring. Det skal man i min verden, hvis man ikke er enig i opsigelsen, siger Sonja Balslev. I indsigelsen opstillede hun plusser og minusser ved omlægningen, men opsigelsen blev fastholdt. job inden for en overskuelig fremtid, siger hun. 1 Indsigelse til opsigelse Som offentligt ansat har man ret til at afgive høringssvar til sin arbejdsgiver. Det vil sige en skriftlig kommentar til den påtænkte opsigelse. Kost & Ernæringsforbundet kan hjælpe med det. Er man privatansat gælder andre regler. Spørg i forbundet. Karin Elmquist Mit netværk hjalp mig videre foto: sif meincke 18 Tekst: Karen Kjærgaard køkkenliv 3 2011 19 fortsættes næste side t

fyret og hvad så ghita:visse vasse Der siges og skrives så meget. Også her i Køkkenliv. Køkkenliv vil gøre det til en vane at stille skrappe spørgsmål til teksten. Og forbundets formand, Ghita Parry, giver svar på tiltale t Da Karin Elmquist mistede jobbet som cheføkonoma, hjalp netværket hende til et nyt. Og forbundet forhandlede en god løn igennem. Det er fantastisk at have et godt netværk. Når jeg har haft succes med at komme videre til nye job, er det, fordi jeg har fået tips om ledige vikariater, fortæller Karin Elmquist. Hun er tidli- rød Kommune, hvor de søgte en produktionsleder for et nyoprettet, kommunalt køkken, der skulle levere mad til daginstitutioner og pensionister i kommunen. Der lå en stor udfordring Luk op. Det gælder om at være åben i sin jobsøgning og ikke kun se sig selv i én type job, anbefaler Karin Elmquist. foto: sif meincke Hold fast i ekspertisen? En fyreseddel er aldrig sjov, men alt andet lige er det vel bedre at blive fyret sammen med mange kolleger?? Så længe, der serveres mad i kommunen, er der vel ekspertise at trække på. Også selvom produktionen flyttes ud af kommunen?? En fyring er ensbetydende med personligt kaos kan fagforeningen gøre noget ved det? gere cheføkonoma for en række pleje- i at få det til at fungere, men det var et Nej, det er ikke godt at blive fyret Det er overhovedet ikke sikkert, der Også i den situation vil det være en hjemskøkkener i Roskilde Kommune. fantastisk job, og jeg lærte enormt Elmquist, der ikke længere beskæfti- overhovedet! Det kan godt være, at en er kost- og ernæringsfaglig ekspertise styrke at være med i et fagligt fælles- I 2009 blev hendes stilling nedlagt meget. ger sig direkte med madproduktion. fyring der, hvor hele arbejdspladser tilbage i kommunen! skab. på grund af omstruktureringer og sammenlægninger i ledelsesfunktio- Netværket slår til igen Jeg var ikke helt tilfreds med den løn, de først tilbød. Heldigvis fik jeg nedlægges som vi desværre har oplevet et par gange indenfor det sid- Og det hænger slet ikke sammen med den viden, vi har om, hvor vig- Kost & Ernæringsforbundet kan være med til at skabe ro ved at sikre, nerne. Det var en stor, personlig Da vikariatet udløb, hørte hun igen det, jeg ønskede, på grund af mine ste halve år i mindre grad opleves tigt det er med netop kost- og ernæ- at alle regler omkring fyringen er omvæltning. gennem én i sit netværk om en ledig mange års ledererfaring. Her har jeg som et angreb på ens personlighed. ringsfaglige kompetencer, når kom- overholdt og at fratrædelsen bliver Det var meget underligt fra den servicelederstilling i demenscenteret haft virkelig stor gavn af Kost & Ernæ- Men fagligt set er man lige vanskeligt munens forebyggende indsats skal forhandlet rigtigt på plads. ene dag til den anden ikke at have sit Pilehuset i Brønshøj, som er drevet af ringsforbundet, siger Karin Elmquist. stillet. modvirke underernæring og tab af Mere fremsynet rådgiver forbundet job efter så mange års ansættelse. Jeg havde et kæmpe netværk, men Københavns Kommune. Et job, hun overtog i eftersommeren 2010. Parat til nye typer job Fra at have haft indflydelse på arbejdslivet og været i et job, der dyg- funktionsevne hos ældre borgere eksempelvis. om karriere- og uddannelsesmuligheder - og ruster på den måde ledige samme dag, som jeg blev afskediget, Så måtte jeg igen skifte hest. Men Udover at bruge sit netværk og sin tiggjorde og udviklede en, står man Det hænger heller ikke sammen medlemmer til på ny at tage sine fik jeg lukket adgangen til min com- jeg tænkte: alt kan bruges. Og i dag er fagforening er Karin Elmquist kom- pludselig der med en række kompe- med det faktum, at socialministeren kost- og ernæringsfaglige kompeten- puter og frataget min mobiltelefon, jeg taknemmelig for, at det lykkedes at met videre ved at være åben i sin job- tencer, som man ikke længere kan for nylig nedsatte en Ældrekommis- cer i brug. fortæller Karin Elmquist. finde et job, hvor jeg kan lave alt det, søgning. Også selv om jobbene ikke bruge. For de fleste er det et chok sion med en formand, der har erklæ- Parat til udfordringer Oplevelsen hang ved i nogle måneder. I dag føler jeg mig dog meget hel- jeg er god til, siger Karin Elmquist. Forbundet sørger for god lønforhandling umiddelbart lå til højrebenet. Jeg har da haft perioder, hvor jeg tænkte, at det var surt. Men jeg mistede ikke modet, for jeg havde en noget der vender op og ned på ens liv. Jeg har oplevet medlemmer stå med en vældig vrede over den politiske beslutning, der er truffet, og mod den ret, at der skal laves dejlig mad på hvert et plejehjem. Kommunalpolitikerne skal derfor tænke sig overordentligt godt om, hvis dig over, at det skete, mens det stadig Da det også var også nyt for Pilehuset tyrkertro på, at jeg nok skulle få et job. arbejdsgiver, der ved at nedlægge hele de har planer om at bryde med nær- var muligt at få et godt job som kost- at have en kost- og ernæringsfaglig Alt i alt har jeg også kun gået ledig i to arbejdspladsen, negligerer de værdier, hedsprincippet og afvikle den kost- og faglig, siger Karin Elmquist. ansat som serviceleder, havde Karin måneder. man har arbejdet for måske endda i ernæringsfaglige ekspertise i kommu- Jobmæssigt kom hun nemlig hur- Elmquist Kost & Ernæringsforbundet Det vigtigste er at være positiv og mange år. nen. Det kan få drastiske konsekven- tigt videre. med ind over for at forhandle sine ikke bygge den sure mur op og ikke ser for de ældres sundhedstilstand. Og I første omgang hørte jeg gennem én i mit netværk om et vikariat i Hille- løn- og arbejdsvilkår igennem. En anstændig løn var vigtig for Karin kun se sig selv i én bestemt type job, konkluderer hun. 1 den besparelse, de forventer, kan hurtigt vise sig at være dyrt købt. 20 Tekst: Karen Kjærgaard Tekst: Mette Jensen køkkenliv 3 2011 21

Køkkenerne klar. Der er store gevinster for miljøet såvel som arbejdsmiljøet ved at øge energieffektiviteten. Miljøet spares for CO 2, og ny teknologi vil ofte give et bedre arbejdsmiljø og bedre arbejdsgange. Mads Lindevall Kristensen, projektleder i Vejen til et bæredygtigt køkken Center for energibesparelser oplever stor interesse for råd og vejledning i køkkenerne. Ny teknologi giver nye vaner En ny overskuelig vejledning skal hjælpe ledere og ansatte i køkkenerne til at bruge mindre energi - og forbedre arbejdsmiljøet. Hvis du arbejder i et køkken, hvor der ikke er sparepærer, hvor opvaskemaskinen er en gammel energifrådser og ovnen fra før, der blev tænkt på bæredygtighed, så er der gode råd at hente i Storkøkkenvejledning 2011, som Kost- & Ernæ- Energibesparelser følges af bedre arbejdsmiljø Vejledningen lægger vægt på, at storkøkkener skal indrettes, så arbejdsmiljøet er i orden. Der peges blandt andet på, hvor vigtigt det er med et godt indeklima og at ind- 25 % af køkkenets energi bruges til køl og frys 25 % til koge- og stegeudstyr og ovne 20 % til opvask 10 % til belysning 10 % til ventilation 5 % til varmholdning 5 % til andet Ny teknologi, viden og adfærd sparer på energien, men gør samtidig arbejdsgangen bedre hos Næstved Madservice. Når der skal produceres 300.000 måltider om året, følger der en anseelig mængde opvask med. Og da den gamle opvaskemaskine, med 20 år på bagen, stod af, blev den udskiftet med store behov for at vaske op tidligt på dagen, så nu møder den ansatte op ad formiddagen. Så skal opvaskemaskinen ikke stå på standby og bruge energi. Desuden kører vi ikke opvask om lørdagen, men samler sammen og starter først maskinen søndagen. De ansatte tager omstruktureringerne fint, tilføjer hun. Vi har været vant til effektiviseringer de sidste 20 ringsforbundet har været med til at lave. Bæredygtige vaner Vejledningen kan bruges, hvis du skal indrette et nyt køkken, renovere det gamle eller blot skifte opvaskemaskinen ud. Men den kan også være til nytte, hvis det handler om at skifte vante måder at gøre tingene på ud med en mere energirigtig. rette køkkenet, så uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og tunge løft begrænses mest muligt. I vejledningen peges der også på, at en bedre energieffektivitet ligefrem kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet. Et af eksemplerne er, at energieffektive apparater afgiver mindre varme og bidrager dermed mindre til den ofte alt for store varmebelastning i storkøkkener. foto: scanpix 4 % af Danmarks elforbrug bruges i storkøkkenerne det svarer til cirka 1.200-1.400 GWh pr. år. eller 15 % af de private husholdningers elforbrug til apparater. kilde: center for energibesparelser en energibesparende og højteknologisk af slagsen. En Hobart tunnelopvaskemaskine. Det har sammen med lavenergibelysning, tænd og sluk funktioner i køle- og lagerrum mv., ikke alene ført til energibesparelser, men også til en bedre arbejdsgang i køkkenet. Hver dag får Marianne Reitz en mail, der fortæller hende, hvor meget maskinen har brugt af el, vand og år, så det er ikke noget nyt. I takt med, at ny teknologi giver flere og flere muligheder for at overvåge og styre, skal ledere og personale desuden være indstillet på at lære nyt for at spare energi, fortæller Marianne Reitz. Og heller ikke det er noget problem i Næstved. Vi har alle sammen interesse i at spare energi og sætte os ind i de nye tiltag. Og selv om vi er flest kvinder, Vejledningen er inddelt i: indretning af storkøkkener, køleskabe og Køkkenerne er klar sæbe. Og hvor mange effektive driftstimer den har kørt. har vi efterhånden alle sammen den lille maskinmester eksamen, tilføjer frysere, opvask, madlavning, ventilation og belysning. Til hvert afsnit er der desuden knyttet oplysninger om indretning, adfærd, indkøb og arbejdsmiljø. De er markeret med en farvekode, så det er nemt at finde frem til de råd, der har at gøre med netop de områder, man vil forbedre. Karen Leth, der er konsulent i Kost & Ernæringsforbundet er glad for, at arbejdsmiljøet inddrages, når der skal tænkes i energirigtige løsninger. Vejledningen breder emnet ud og inddrager hensynet til arbejdsmiljøet, som er vigtigt, siger hun. Det er desuden inspiration til at handle bæredygtigt, og det er jeg sikker på, vores medlemmer er klar til. Men det er forskelligt, hvor meget fokus, der har været på emnet i de forskellige kommuner. Jeg tror, vejledningen kan være med til at støtte tankerne om at spare på energien i køkkenerne. 1 Storkøkkenvejledning 2011. Udgivet af Center for Energibesparelser, CFE, i samarbejde med blandt andre Kost & Ernæringsforbundet. Du kan hente vejledningen eller bestille den her: www.goenergi.dk/ bestil-vejledninger På den måde, kan jeg se præcist, hvad forbruget er og indrette arbejdsgangen efter det. For skal der spares energi, er det ikke gjort med nyt dyrt udstyr, siger hun. De ansatte skal også kigge på, om de kan ændre vaner og rutiner, hvis man vil have hele gevinsten med. Jeg kunne se, at der ikke var det hun med et glimt i øjet. Fælles regning. Marianne Reitz kan ikke se, hvor meget køkkenet sparer på de nye investeringer, der også omfatter lavenergibelysning og tænd sluk funktion på lager og i kølerum. Men der arbejdes på at skille regnskaberne ad fra husets øvrige. 1 22 Tekst: Torben Svane Christensen køkkenliv 3 2011 23 fortsættes næste side t

Arbejdsmiljøet er tænkt med Et 30 år gammelt kommunalt storkøkken på Ærø renoveres, så både arbejdsmiljø, hygiejne og lavere energiforbrug får optimale betingelser. Ved køkkenombygningen på Marstal Ældrecentret er energiforbedringer tænkt ind i alle detaljer, og man forventer ikke, at energiforbruget vil stige på trods af, at de ansatte får 120 kvm mere at boltre sig på. Tværtimod, er der forventninger om besparelser på el, vand og varme, siger Jess Heinemann, der er energiansvarlig i Ærø Kommune. Desuden er både arbejdsmiljø og hygiejnekrav tænkt med. Vi har fået rigtig mange af vores ønsker opfyldt. Køkkenet bliver moderniseret, så det svarer til både fødevarestyrelsens og arbejdstilsynets krav om fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø. Det gamle køkken havde f.eks. et meget uhensigtsmæssigt vareflow, siger Karina Vollmer, ledende økonoma på Ærø. Der bliver også et bedre lysindfald i opvaskerummet, og ventilationen bliver optimeret. Det gamle anlæg virkede ikke efter hensigten, men det kommer det nye til. Det nye køkken indrettes i de gamle lokaler, men med en tilbygning, og derfor har man måtte tænke kreativt i forhold til de energirigtige løsninger. Loftshøjden har f.eks. været en udfordring i forhold til ønsket om lavenergibelysning, og det er endt med, at det nye køkken får indbygget lavenergi-lysarmaturer i loftet. Dermed opnår vi både en perfekt arbejdsbelysning og en løsning, som tilfredsstiller vores ambition for energibesparelser, som er fem procent om året, siger Jess Heinemann. 1 Gode snakke om ældremad Er det svært at lægge produktionen om, så varm mad serveres om aftenen frem for midt på dagen? Husker personalet det lille persilledrys? Og serverer de sovsen i en skål frem for en plasticbøtte? Disse og lignende spørgsmål blev drøftet indgående, da kommunalpolitikere, medarbejdere og ledere fra en række kommuner den 10. marts var samlet til workshop ved Servicestyrelsens konference God mad godt liv. Mad- og måltidskonsulent Karen Leth fra Kost & Ernæringsforbundet var leder af workshoppen og præsenterede deltagerne for nye værktøjer, der kan skabe større opmærksomhed på at tilgodese brugernes ønsker til mad og måltider. Karen Leth præsenterede blandt andet forbundets Personasværktøj og fremhævede desuden Måltidsbarometeret, som er et resultat af projekt God mad godt liv. Måltidsbarometeret er et elektronisk værktøj, som både køkkener, plejecentre og hjemmeplejedistrikter kan anvende til at evaluere kvaliteten af måltiderne (se Køkkenliv 2, 2011). Workshoppen gav mulighed for erfaringsudveksling på kryds og tværs og ny inspiration til dagligdagen. Det har bragt os et nyt sted hen, og vi kunne godt have lyst til at prøve værktøjet, lød vurderingen fra Lone Eskesen, ledende økonoma i Ældre og Genoptræningsafdelingen i Herlev Kommune. www.maltidsbarometeret.dk Få bedre råd STUDIE FORSIKRING 2011 Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter: Indboforsikring - 50% rabat Rejseforsikring Verden - 50% rabat Ulykkesforsikring - 25% rabat Flere fordele: Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring Spar 8% ved at betale én gang om året Studieforsikringen koster mellem 356 og 473 kr. pr. kvartal (indeks 2011) alt efter, hvor i landet du bor. BAUTA FORSIKRING A/S www.bauta.dk Tlf.: 3315 1545 24 køkkenliv 3 2011 25

kort Hurra for mit forbund Lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft, så kan det næsten ikke blive bedre. I hvert fald fik det Lena Neustrup Jørgensen til at juble, og hun skrev på sin facebook profil: hurra for mit forbund! Reaktionen fra vennerne kom da også prompte: godt at være med i et ordentligt forbund, skrev de. Det samme mener Lena Neustrup Jørgensen. Siden ansættelsen i sit nuværende job, havde det naget hende, at hun fik for lidt i løn. Lena er uddannet køkkenassistent og har arbejdet i branchen i mange år 26 år faktisk. I dag er hun ansat i Aflastning Nøddehuset, en institution under særforsorgen i Nordjylland. I nogle af de job, Lena Neustrup Jørgensen tidligere har haft, har hun været ansat som husassistent. Det var medvirkende til, at hun ikke helt havde styr på dokumentationen for sin anciennitet, som hun selv siger. Alligevel mente hun ikke det kunne være rigtigt, at hun fortsat var indplaceret på trin 1 for nyuddannede ernæringsassistenter. Som sagt, det havde naget. Men det, der slog hovedet på sømmet var, at jeg blev sygemeldt for en længere periode. Min datter, der er studerende, arbejdede som vikar i mit job. Og fik det samme i løn, som jeg! Da besluttede jeg, at gøre noget ved det. Jeg skiftede til en fagforening, der kunne forhandle min løn. Og fik bedt om hjælp til det, fortæller hun. Og hjælp det fik hun. Jurist i Kost & Ernæringsforbundet, Monica J. Hovgaard, fik dannet sig et overblik over Lena Neustrup Jørgensen anciennitet og forhandlede løn- nen op fra trin 1 til trin 3. Samtidig blev Lena indplaceret som kostfagligt eneansvarlig. Og så var jeg jo bare glad, siger hun. Da det siden gik op for hende, at hun fik lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft og pension, ja, så var det, at hun måtte råbe hurra! Det er næsten 60.000 kr. Det er mange penge, slutter hun. MJ 1 Hjælp fra Kost & Ernæringsforbundet. Du kan søge om hjælp til forhold ved din ansættelse, når du har været medlem i tre måneder. Sager opstået inden de tre måneder er gået, behandles efter ansøgning og vurdering ifølge forbundets vedtægter, 10, stk. 3. UNGDOMSCAMP 7.- 8. maj Unik mulighed for Kost & Ernæringsforbundets medlemmer Mød andre unge, som brænder for kost, ernæring og sundhed Kost & Ernæringsforbundet inviterer 60 studerende, elever og nyuddannede til UNGDOMSCAMP på Centeret Port Arthur, Tommerup ved Odense, lørdag den 7. søndag den 8. maj 2011. Deltagelse er gratis, og vi betaler dine transportudgifter. På Campen vil du opleve Fagligt tema om De unges madvaner Sundhed, maddannelse og fremtidens tendenser v/ph.d.-stud. Boris Andersen, AAU Food Research. Fokus på vores kernefaglighed inden for kost, ernæring og sundhed. Hvad er vores professionelle DNA? Sundheds- og ernæringsfaglige netværk. Hvad kan du bruge det til? Talentworkshop. Sæt ord på din faglighed og branding af dine kompetencer. Nyd dejlig mad og deltag i spændende og udfordrende aktiviteter. Vi starter lørdag kl. 11 og er færdige søndag ved frokosttid. Detaljeret program finder du på www.kost.dk udvik Kost & Ernæringsforbundets udviklingspulje lings Kost & Ernæringsforbundets udviklingspulje. pulje kan komme i betragtning til et legat fra Jubilæumsfonden. er 29. april. www.kost.dk/medlem/udviklingspulje Har du mod på at udvikle dig personligt eller fagligt, kan du søge penge i Pengene kan søges til kurser eller planlægning af et større projekt eventuelt sammen med kolleger. Udviklingspuljen er til medlemmer, der ikke Du kan hente et ansøgningsskema på hjemmesiden. Ansøgningsfristen Der er rift om pladserne! Først til mølle Tilmeld dig allerede nu og senest den 14. april hos Dorte Nordal på dn@kost.dk. Der pålægges et tilmeldningsgebyr på 200 kr. som refunderes ved deltagelse. Yderligere oplysninger følger ved tilmeldning. 26 køkkenliv 3 2011 27

midtjylland sjælland Kender du typen? region sjælland Måltidet i fremtiden debatmøde med formand Ghita Parry Indadvendt eller udadvendt? Handlende eller reflekterende? Et foredrag om typer i Region Midt gav tillidsrepræsentanterne Forskellighed styrker. Blandt offentligt ansatte i servicefagene vil der altid være mange helhjerter og problemknusere. Men jo ons 13. april, kl. 16-18 Slagelse Pædagogseminar, Ingemannsvej 17, Slagelse et nyt redskab til at støtte kollegerne. flere forskellige typer, jo flere indfaldsvinkler til udfordringerne. Du ínviteres til en spændende debateftermiddag, Kig på billedet. Hvad ser du? Del filter, der filtrerer en masse informati- terne for fire hovedtyper: Helhjerter, Jeg er en rigtig helhjerter, der bli- typer vil reagere forskelligt på de for- hvor Kost & Ernæringsfor- oplevelsen med din sidemand! oner fra. Det, der slipper igennem, er grublere, problemknusere og forny- ver overstrømmet af følelser og kerer andringer, der lige nu rammer mange bundets formand Ghita Foredragsholder og psykoterapeut det, der passer ind i vores skuffer, ere. Tillidsrepræsentanterne udfylder mig om mine kolleger, siger hun smi- køkkener. Og nogle typer vil bedre Parry vil uddybe forbun- Jan Huus blænder op for en stregteg- forklarer Jan Huus i sit foredrag: et spørgeskema og får en pejling på, lende og har planer om i den kom- end andre kunne hjælpe køkkenet dets visioner for de næste ning på storskærmen. Typer, Team og Trivsel. hvilken type de selv er styrker og mende tid at kigge på kollegerne med godt igennem forandringerne. tre til fem år. Straks går snakken i Virklund, hvor tillidsrepræsentanter fra Region Midt Brug for alle typer svagheder og hvilke andre type, der kan provokere eller blive provokeret type-briller på og tjekke, om fordelingen er sund. Jette Nielsen kan se en udvikling hos sig selv i de godt fire år hun har Ghita har kigget dybt i krystalkuglen og lægger op til er samlet. For er det en and eller en Han får den veloplagte sal med på af deres type. Men man skal starte med sig selv. været regionsformand. debat med os om, hvordan hare, der på skærmen? øvelser, der sætter spot på vores måde Det vigtigste er at arbejde med sin Hvis du forstår dig selv, forstår du Da jeg startede, var jeg markant måltidet bliver i fremtiden, Vi tænker forskelligt at opfatte andre OG os selv på. Der bliver grinet, diskuteret og filosoferet. tolerance. At lære, at det ikke er uvilje, der styrer folk, men begrænsninger og også andre, vurderer hun. Bodil Tranberg fra Lokalcenter nord- helhjerter. I dag har jeg også problemknuser og fornyer i mig. Det har sim- om professionsidentitet og om fagets synliggørelse. Og hermed er den første vigtige Nogle gange går vi rundt hele livet muligheder i forhold til den type, de vest i Århus er allerede tunet ind på pelthen været bydende nødvendigt Tag dine kolleger under pointe i hus: Samme billede, forskellig oplevelse! og tror, at andre mennesker ser os på måder, som de slet ikke gør, konstate- er. Så kommer man til at se på hinanden med andre øjne. sit team. Jeg kan da se, at vi måske mangler for mig at udvikle de sider i det her job, konstaterer hun. 1 armen og bidrag til debatten! Det, vi oplever, fortolker vi og sætter i system. Vi skaber mening ud fra rer Jan Huus. Og med det som udgangspunkt Arbejdspladsens team en type den sprælske fornyer. Men med besparelserne i Århus er der Pris: Medlemmer: 70 kr. tidligere erfaringer. Og hjernen har et præsenterer han tillidsrepræsentan- Typeteorien kan også bruges til at ingen chancer for, at vi får ny kollega Elever og studerende: 35 kr. styrke arbejdspladsen. I det optimale lige nu. Tværtimod - konstaterer hun Betales på dagen Kender du typen? Helhjerter forholder sig til tingene ud fra egne følelser, ikke uskrevne regler og fornuft. Går efter værdier og lytter med åbent sind. Kan have det svært med problemknusere. Grublere er tænkere, der forholder sig til tingene ud fra fornuft og fakta. Tænker det hele godt igennem. Gode til at organisere informationer. Kan have det svært med fornyere. Problemknusere er fysisk sansende og forholder sig til tingene praktisk, anvendeligt og fysisk. De er ikke blege for at eksperimentere. Kan have det svært med helhjerter. Fornyere er intuitive og forholder sig instinktivt til tingene. Overskrider gerne grænser og er gode til at udforske nye muligheder. Kan have det svært med grublere. samarbejde er alle typer repræsenteret. Blandt offentligt ansatte i servicefag vil der altid være mange helhjerter og problemknusere. Men mange forskellige typer giver flere indfaldsvinkler. Hvis fornyeren ikke er der, så mangler der en igangsætter. Grubleren er ikke omstillingsparat, men det er også godt, at nogen trækker i den anden retning f.eks. hvis en ny leder er meget forhippet på at sætte sit præg og næsten vil lave strukturændringer for strukturændringernes skyld, forklarer Jan Huus. En håndsrækning til tolerancen Sonja Snogdal fra Det Danske Madhus er ikke i tvivl om sin type. frustreret og tilføjer, at en fornyer ikke ville falde i god jord i en tid, hvor der først og fremmest er brug for tryghed og struktur. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi snakkede om typerne og brugte det til at acceptere hinanden, som vi er. Det er en reminder: Husk lige, at vi er forskelllige! Redskab til tillidsrepræsentanterne Også hos regionsformand Jette Nielsen gav foredraget anledning til eftertanke. Jeg tror, det kan være en hjælp for tillidsrepræsentanterne at have tanken om typer i baghovedet, når de skal støtte kollegerne. Forskellige 25 års jubilæum i Vintersbølle Økonoma Bodil Madsen har været ansat i Centralkøkkenet Vintersbølle Strand i 25 år, fredag d. 1. april. Det fejres med brunch kl. 10 på Vintersbølle Strand 1 i Vordingborg. Venlig Hilsen Henny Skov Jørgensen Leder af køkkenområdet, Centralkøkkenet 55 36 39 70 eller hesk@vordingborg.dk Oplysning: Lene Kaas Jespsersen, 59 26 41 90 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 1. apr. Kurser på skoler Du kan se kurser, og tilmelde dig, på Uddannelsesguiden www.ug.dk 28 Tekst: Sanne Hansen køkkenliv 3 2011 29

syddanmark nordjylland region syddanmark Besøg Krab Storkøkken tir 5. april, kl. 16.30-20 Krab Storkøkken A/S, Langkær 72, Haderslev Vi inviterer til inspirationseftermiddag hos Krab Storkøkken i Haderslev, hvor vi blandt andet skal høre om: Convotherms færdigheder og nyheder, der præsenteres af Xcolatt Køkkenartikler også porcelæn, bestik, termokander osv. Buffet ved Årøsund Badehotel, Tina Michaelsen og Convortherm s køkkenchef Gennemgang af fabrikken Winterhalter Konsulenterne står til rådighed for spørgsmål. Læs mere om Krab Storkøkken på hjemmesiden. region nordjylland Forstå din fisk! Royal Greenland Fiskeskole tor 7. april, kl. 15.30-18.30 AB Catering, Kystvejen 80, Nørresundby Målet med at invitere til Royal Greenlands Fiskeskole er at sætte fisk i fokus! Royal Greenland øser ud af sin faglige viden om fisketyper, fangstmetoder, udskæringer og sundhedsmæssige aspekter ved fisk. Ser på fersk versus frossen fisk. Og tilbyder gode fif til, hvordan man tilbereder velsmagende fisk ud fra sensoriske principper. Sidst i programmet serveres fisketapas. Fiskeskolen er tilrettelagt i samarbejde med AB Catering. Vi glæder os til at se dig! stillinger Annoncer mærket med * betyder, at der er særlige forhold ved stillingen, for eksempel at Kost & Ernæringsforbundet ikke har overenskomst med arbejdsgiveren. Du kan få mere at vide i Kost & Ernæringsforbundet på 33 41 46 83 eller mz@kost.dk Sidste frist for indlevering af stillingsannoncer: Nr. 4 er 31. marts (udk. 20. april) Nr. 5 er 2. maj (udk. 24. maj) Prisen for stillingsannoncer er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms. Annoncesalg: Stibo Zone, Saturnvej 65 8700 Horsens Lars Junker, 89 39 89 00 laju@stibo.com Stillingsannoncer på nettet Stillingsannoncer, der bringes i Køkkenliv, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmeside, pris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk regionsformænd & kontorer Region Hovedstaden Alice Linning, Kornvænget 205, 3600 Frederikssund, 23 37 86 74, region-hovedstaden@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen, Nykøbing F, 23 37 85 07, region-sjaelland@kost.dk regionskontor: Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F 1kost&ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K. Tlf 33 41 46 60 mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. Fax 33 41 46 70 post@kost.dk, eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for post. www.kost.dk formand Ghita Parry 33 41 46 62 [gp] formand sekretariatets ledelse Lars Pram 33 41 46 69 [lpr] direktør Charlotte Knudsen 33 41 46 98 [ck] forhandlingschef Judi Olsen 33 41 46 71 [jo] chef for kostfaglig afdeling Morten Andersson 33 41 46 88 [ma] økonomichef forhandlingsafdelingen Charlotte Knudsen 33 41 46 98 [ck] forhandlingschef Christina Wilken 33 41 46 85 [cwi] sekretær Dorte Bjørn 33 41 46 95 [db] sekretær Elnaz Khodabandeh 33 41 46 82 [ekh] jurist Jette Kieffer 33 41 46 87 [jki] konsulent Jorge Bombaci 33 41 46 89 [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent Jørgen Juel 33 41 46 93 [jj] jurist Lykke Palmberg 33 41 46 91 [lyp] sekretær Marina Zaar 33 41 46 83 [mz] sekretær Mette B. Mathiassen 33 41 46 96 [mbu] arbejdsmarkedskonsulent Monica J. Hovgaard 33 41 46 94 [mjh] konsulent kostfaglig afdeling Judi Olsen 33 41 46 71 [jo] chef for kostfaglig afdeling Berith Lundborg 33 41 46 81 [bl] sekretær Camilla Blicher Lærke 33 41 46 67 [cbl] mad- og måltidskonsulent Dorte Nordal 33 41 46 76 [dn] sekretær Gerda K. Thomassen 33 41 46 73 [gkt] uddannelseskonsulent Holger Pedersen 33 41 46 77 [hp] arbejdsmiljøkonsulent Kamilla Gehrt Eriksen 33 41 46 84 [kge] studentermedhjælper Karen Leth 33 41 46 79 [kdl] mad- og måltidskonsulent Karina Kyhn Andersen 33 41 46 84 [kka] mad- og måltidskonsulent Morten Seerup 33 41 46 78 [ms] arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent kommunikationsafdelingen Lars Pram 33 41 46 69 [lpr] direktør Birgit Hansen 33 41 46 72 [bh] sekretær for direktør og formand Bo Simonsen 33 41 46 18 [bs] presse og kommunikationskonsulent Lars Vestergaard 33 41 47 95 [lv] analyse- og dokumentation Mette Jensen 33 41 46 68 [mj] redaktør. Køkkenliv Stella Bangsbo 33 41 46 75 [sb] sekretær Toke Helmø 33 41 46 86 [th] studentermedhjælper Pris: Medlemmer: 25 kr. Ikke-Medlemmer: 50 kr. Gratis for elever og studerende, der er medlem. Oplysning: Marian Aagaard, 21 34 20 63, maa@kost.dk Tilmelding: Poul Bødker: pob@abaa.dk Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt, Holmegyden 4, Egeskov, 5772 Kværndrup, 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen, Hinnerup, 23 37 90 84, jni@kost.dk regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund, økonomiafdelingen Morten Andersson 33 41 46 88 [ma] økonomichef Gitte Borup Hansen 33 41 46 99 [gb] sekretær Vibeke Pedersen 33 41 46 90 [vp] regnskabsassistent Betales på dagen! Frist: 31. mar. 8600 Silkeborg, 23 37 90 84 Antal: højst 40 Oplysning: Yelva Hummelmose, 73 34 60 24, region nordjylland Arbejder du med unge Region Nordjylland Marian Aagaard, Asaa, 21 34 20 63, maa@kost.dk regionskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, yelvahummelmose@ tor 12. maj. kl. 13-18.30 98 18 16 56 hotmail.com Regionskontoret, Færøerne Bente Else Kjær, Hoyrik, (00298) 31 63 58, Tilmelding: Stella Bangsbo, Sofienlundsvej 3, Aalborg SV. bente.kjaer@hotmail.com, Plejehjemmet Lagargardur, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: hurtigst muligt Læs mere på region.kost.dk Region Nordjylland (00298) 31 03 65 regionskontor: Jákup Stova, J. Paturssonar Gøta 24, 100 Tórshavn, (00298) 21 90 41 Tilmelding: Regionsformand Grønland Birgitte Nathanielsen, Box 891. 3900 Nuuk, Marian Aagaard, (00299) 32 47 42, maa@kost.dk, 21 34 20 63 birgitte@nathanielsen.gl, (00299) 26 65 33 Frist: 6. maj. 30 køkkenliv 3 2011 31

køkkenliv 3 2011 4 Ta en lille bid til Daglige rundture og professionel omsorg med maden får patienter med lille appetit til at tage en ekstra bid. 10 Et fornuftigt resultat Overenskomstforhandlingerne i kommuner og regioner endte fornuftigt. Læs om resultaterne. 12 Medarbejderne lukker selv køkkenet Budgettet er skåret, men trivslen er vokset. Hemmeligheden er medansvar og selvstyre. 17 Fyret og hvad så? Kontakt forbundet. Og brug 18 Vejen til et bæredygtigt køkken Arbejdsmiljøet er tænkt med foto hanne loop dit netværk til at komme i ny vejledning om energibespa- videre, råder to, der har prøvet det. relser. Ærø og Næstved tænker grønt. Afsender: PJS Portoservice Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup 21 Visse vasse Hold fast i den kost- og ernæringsfaglige ekspertise. 26 Hurra for mit forbund Lønforhøjelse med tilbage- virkende kraft fik medlem til Al henvendelse til: Kost & Ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90, 1358 København K Tlf 33 41 46 60, Fax 33 41 46 70 redaktion@kost.dk Der er brug for den. at juble. 28 Kender du typen Viden om typer, gav tillidsrepræsentanterne et nyt redskab til at Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 89. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Mediegruppen støtte kollegerne. Næste nummer udkommer: 20. april (nr 4) Næste frist for indlæg: 31. mar (nr 4) Annoncer: StiboZone, 89 39 88 47 issn 1604-4304 Oplag: 8.500 Medlem af Dansk Fagpresse Tryk: Laursen Grafisk Afleveret til postvæsenet den 28. marts