Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk, A Sara Krogh, Britta N. Villumsen 3B psyk - dansk Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Identitet herunder introduktion til tekstanalyse Sprog og Kommunikation herunder studieområdet del 1 (Sprog og Kultur) Mediehistorie Det moderne gennembrud Tendenser i samtiden Mytemotiver i dansk litteratur 400 års litteratur Side 1 af 16

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Identitet herunder introduktion til tekstanalyse Kernestof Anders Bodelsen: Drivhuset (1965) Mennesket i Edens Have, 1. Mosebog, kap. 2 og 3 Morten Nielsen: Skæbne (1945) Oscar Hansen: Stakkels den Tid (1932) Søren Kragh-Jacobsen: Kender du det (1976) Christian Kampmann: Løsrivelsen (1965) Benny Andersen: I begyndelsen (1993) Gustaf Munch-Petersen: Til mine Forældre (1932) Carsten René Nielsen: Til mine Forældre (1993) Tove Ditlevsen: Barndommens Gade (1943) Per Vers: City of Dreams (2004) Et par afsnit af Det Slører Stadig Satire fra DR2, 2013 samt anmel-delser fra forskellige dagblade Hovedværk: Ole Christian Madsen: Nordkraft (2005) Særlige fokuspunkter Supplerende stof Ove Benn: Myten om Syndefaldet og Myten om Narcissus og Ekko i Mytemotiver i Dansk Litteratur (2005) De overordnede faglige mål er at udvikle elevernes viden om og forståelse for analyse og fortolkning. Eleverne skal kunne anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, oplæsning, referat, redegørelse, diskussi-on samt debatoplæg. Eleverne skal kunne udføre en metodisk relevant analyse og fortolkning af forskellige skønlitterære samt sagprosatekster. Eleverne skal desuden trænes i at kunne perspektivere og vurdere tek-ster ud fra historiske, kulturelle, samfundsmæssige og psykologiske sammenhænge. I forlængelse af Identitetsforløbet skal eleverne tillige opnå kendskab til samspillet mellem kultur og samfund. Side 2 af 16

Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde, pair-work, gruppearbejde, klasseundervisning, elektronisk baseret undervisning. Der er lagt vægt på, at eleverne arbejder med udvikling af studiekompetencer i forhold til følgende punkter: Avancerede læsestrategier Kendskab til varierede arbejdsformer i danskfaget Skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed Anvendelse af danskfagets teori og metode og opnåelse af ensartet danskterminologi Side 3 af 16

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Sprog og Kommunikation herunder studieområdet del 1 (Sprog og Kultur) Kernestof Analyse af forskellige offentlige brochurer, lejlighedssange, digte, avisartikler, reklamer, hjemmesider osv: Fra Peter Heller Lützens Sprog og Kommunikation - Tekster og ar-bejdsspørgsmål, 2005. Jokeren: Kvinde din (møgluder), 2003. Niarn: Kælling, 2004. Klip fra Far til Fire i byen, 1956 - http://www.youtube.com/watch?v=kubuyvzkt44. Klip fra moderne Far til Fire, 2010 - http://www.youtube.com/watch?v=- FeLYZnXQ5s. Studieområdet del 1 (Sprog og Kultur) afsluttedes med et projekt Supplerende stof Peter Heller Lützen: Sprog og kommunikation, 2005 (Kap. 1, 2, 4, 5 og 6). Pia Quist: Sprogforløb i dansk, 2009 (s. 9-24 og 34-41) Dagligdagens mange sprog (2:5) på DR2, 3. april 2011 - http://www.youtube.com/watch?v=bif459xg28k. Særlige fokuspunkter Formålet med dette forløb er, at eleverne stifter bekendtskab med området Sprog og kommunikation og herved får følgende kompetencer: At kunne skelne forskellige litterære sprogtyper fra hinanden At få bevidsthed om sprogets betydning At få indsigt i, hvordan der kan skabes sammenhæng i skriftlige tekster på flere niveauer. At kunne analysere argumentationen i forskellige typer af skriftlig og anden kommunikation. At kunne anvende deres viden på et konkret værk. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, pararbejde, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde, mundtlig og skriftlig fremlæggelse. Side 4 af 16

Side 5 af 16

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Mediehistorie Kernestof 1. Aviser Avisartikler fra forskellige aviser. Forskellige genrer som nyhedsartikel, feature, analyse, leder, kommentar osv fra forskellige danske dagblade. 2. Reklamer Benneton trykt reklame BMW trykt reklame D&G trykt reklame Mensch trykt reklame Børnefonden forskellige audiovisuelle reklamer fra hjemmesiden Biva - http://www.youtube.com/watch?v=sxsa28lysdi Call me - http://www.youtube.com/watch?v=qzuutdshv5k Kims - http://www.youtube.com/watch?v=pwwcbp9zy2a Landbrug of Fødevarer - http://www.youtube.com/watch?v=n29hkukds-g Og en serie selvvalgte trykte eller audiovisuelle reklamer - analyse-ret i grupper. Supplerende stof: 1. Aviser a. At omgås tekster af Lars Tonnesen (2000); Aviser s. 83-96 b. Krydsfelt af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist (2010), Fakta i medierne avisesns genrer s. 289-294 c. Ryd Forsiden af Henning Olsson og Henrik Poulsen (2007), Nyhedsartiklens farvelade og byggesten s. 101-116 2. Reklamer a. Reklamepsykologi mellem biologi og kultur af Morten Haa-se et al (2011); s. 7-24 b. Virkemidler - i reklamer, film og kunstbilleder af Jørgen In-gemann Knudsen (2010); s. c. Blinkende fugle i trussekanten på www.samvirke.dk (2007) d. Gennemgang af appelformer. 3. e. Forskelle mellem trykte og audiovisuelle reklamer Side 6 af 16

Særlige fokuspunkter De overordnede faglige mål er, at eleverne skal opnå forståelse for og vi-den om kommunikative tekster ud fra et historisk og samfundsmæssigt synspunkt, sætte dem ind i litteratur-, samfunds-, og erhvervsrelaterede sammenhænge og kunne vurdere dem som et led i en kommunikationssi-tuation. Herudover har eleverne arbejdet med den mediehistoriske udvikling denne del har vi taget os af ift Aviser og Reklamers udvikling, men ikke på et mere overordnet plan. Væsentligste arbejdsformer Side 7 af 16

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Det moderne gennembrud Kernestof: Henrik Pontoppidan. Ørneflugt. 1893 Henrik Pontoppidan. Bonde-idyl. 1883 Herman Bang. Franz Pander. 1885 Holger Drachmann. Engelske socialister. 1871 H.A. Brendekilde. Udslidt. 1889 Wenzel Tornøe. En syerske, pinsemorgen. 1882 Erik Henningsen. Summum jus, summa injuria. Barnemordet 1886 P.S. Krøyer. Italienske landsbyhattemagere. 1880 Hovedværk: Ved Vejen af Herman Bang, filmatiseringen af Max von Sydow. 1988 Supplerende stof: Litteraturens veje. Johannes Fibiger, Gerd Lütken. Systime. 2004: Kapitel 8: Det moderne gennembrud. p. 194-225 til Romantisk efterklang DR-programmerne: 1800 tallet på vrangen 6, DR, 2006: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner 1800 tallet på vrangen 7,DR, 2006: Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral 1880-1890 Særlige fokuspunkter Som litteraturhistorisk område er valget: Det moderne gennembrud, eleverne har i både dansk og samtidshistorie arbejdet med perioden og skrevet dho primært i dette fokusområde. Side 8 af 16

Væsentligste arbejdsformer Varierede undervisningsformer, gruppearbejde, pararbejde etc Side 9 af 16

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Tendenser i samtiden Kernestof: Sagen om Claus Beck Nielsen herunder artiklen fra Ekstra Bladet og den iscenesatte begravelse af identiteten: Claus Beck Nielsen Jesper Wung-Sung. Studentergildet IX. 2007 Peter Nordahl. Forløsning. 1998 Naja Marie Aidt. Torben og Maria. 2006 Sidsel Falsig Pedersen. Liv. 2000 Kristian von Hornsleths projekt fra 2006 The Hornsleth Village Project http://politiken.dk/kultur/kunst/ece1550298/top-5-de-mest-skandaloesekunsthappenings-i-danmark/ Mads Brügger. Ambassadøren fra 2011. http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ece1413060/mads-brgger-jeg-er-nervoes-forat-jeg-er-gaaet-for-langt-denne-gang/ Knud Romer. Den som blinker er bange for døden. 2006 (uddrag) Jacob Berner Moe: Postbuddet Peter Carlsen: Danmark 2009 Supplerende litteratur: SNIT Litteratur i det nye årtusinde. Helle Christiansen. Forlaget Make Sense.2007. Heri er læst: Tendenser i tidens litteratur & De tidstypiske træk. Side 8-31 Nye øjne at se med Virkelighedstemaet i ny dansk realisme. Rasmus Grøn & Stine Johannesen. Dansklærerforeningens Forlag. 2006. Heri er læst: Virkelighedstemaet i litteraturen. Side 9-23 Jan Horn Petersen. Tekstanalyse. Genrer, begreber og eksempler. Frydenlund. 2013. Dokumentargenrer. Heri er læst s. 97-103. Besøg ARoS 27. marts, rundvisning i Nutidskunsten herefter pararbejde med udvalgte værker fra udstillingen Hovedværk: Martin K. Fedt. 2006 Supplerende værk: Teaterforestillingen: Den som blinker er bange for døden. Dramatisering af Knud Romers debutroman, som tidligere er læst i uddrag. Dramatiseret af: Det Dramatiske Udgangspunkt. Efteråret 2014 Side 10 af 16

Særlige fokuspunkter Med udgangspunkt i læreplanens krav til fokusområdet: tendenser i samtiden er der i fokusområdet arbejdet med forskellige udtryk fra de seneste års kunstneriske produktion. Væsentligste arbejdsformer På forskellig vis har eleverne arbejdet med tendenser i samtiden, i litteraturen, i kunsten etc. Side 11 af 16

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold Mytemotiver i dansk litteratur Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Mytemotiver i dansk litteratur en antologi. 2. udgave. Af Ove Bennn & Jørn Jacobsen. 2008 Heri er læst: Indledning, side 7-9 Kapitel 1. Altings ulidelige klarhed om Syndefaldsmyten, side 11-16 Den blomstrende have. Naja Marie Aidt. 1993 Kapitel 2. Væbnet med vinger om Ikarosmyten, side 47-51 Som englene flyver. Naja Marie Aidt. 1993 Kapitel 3. Sic transit gloria mundi myten om Pygmalion. Side 83-85 Pretty Pictures. Klaus Rifbjerg. 1997 Kapitel 4. Veritas og vanitas sandhed og forfængelighed myten om Narcissus og Ekko. Side 121-124 Af: Transit. Søren Dam. 1993 Kapitel 5. Det er det rene snak! Spild ikke mere tid på det! myten om Ødipus og Elektra. Side 163-166 Lattter. Naja Marie Aidt. 1995 Hovedværk: Mette Thomsen, Plastic. 1995 Særlige fokuspunkter Som det valgfrie fokusområde er valgt: mytemotiver i dansk litteratur. Området har perifert været berørt på 1.år, men eleverne arbejder på 3. år i dyben med forskellige mytiske tilgange til emnet. Side 12 af 16

Væsentligste arbejdsformer Eleverne har arbejdet med individuelle fremstillinger samt projektorienteret med fremstillinger af myter i litteraturen. Side 13 af 16

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold 400 års litteratur Kernestof: Folkevise: Germand Gladensvend Dekameron: Hoppen. 1351 Thomas Kingos digt: Hver han sin skæbne. 1681 Ludvig Holberg: Af: Niels Klims underjordiske rejse. 1741 Adam Oehlenschläger. Guldhornene.1803 N.F.S. Grundtvig. De levendes land. 1824 St. St. Blicher. Sildig Opvågnen. 1828 H.C. Andersen. De røde sko. 1845 Perioden fra det folkelige gennembrud og til 1990 er gennemgået med fokus på overgangen fra bondesamfund til industrisamfund til informationssamfund Det folkelige gennembrud Johannes V. Jensen. Mortens Juleaften. 1897 Jeppe Åkjær. Jens Vejmand. 1905 - Martin Andersen Nexø: Murene 1918 Uddrag af filmatiseringen af: Pelle Erobreren Ekspressionisme Emil Bönnelycke. Aarhundredet - Asfaltens Sange. 1918 Otto Gelsted. Reklameskibet.1923 Rudolf Broby Johansen. FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN -1922 Tom Kristensen. Fribytter. 1920 Surrealisme herunder Vilhelm Freddie og dadaisme. Sex-paralysappeal Wilhelm Freddie (1936) 1930erne humanisme, realisme og arbejderlitteratur Hans Kirk: En plads i verden. 1931 H.C. Branner: Isaksen, 1933 Hans Scherfig. Uddrag af: Den forsvundne fuldmægtig. 1938 Krig og efterkrigstid Martin A. Hansen. Agerhønen.1947 Karen Blixen. Uddrag af: Mit Afrika. 1937 Erik Knudsen. Varehuset Total. 1958 COBRA HERETICA 1960-70 Modernisme og virkelighed Christian Kampmann. Johns ekstraarbejde. 1962 Side 14 af 16

Peter Seeberg. Eftersøgningen. 1962. Inger Christensen. Uddrag af Det. 1969. 1970erne Michael Buchwald. Hundebørnene. 1975 Røde mor, Lille Johnny. http://www.youtube.com/watch?v=afa10jrx9ue Vita Andersen. Hvad tror du jeg tror. 1977 Kim Larsen. Blip-Båt. 1979 1980erne Peter Høeg. Spejlbillede af en ung mand i balance. 1990 Erik A. Nielsen. Intro til postmodernismen, Marianne Larsen. Velfærdet gør hvad det kan. 1980 De androgyne musikere Grace Jones, Bowie, Annie Lennonx Hovedværk: John Nehm. De frigjorte. 1979 samt filmatiseringen af Erik Clausen fra 1993 Supplerende stof: Store tanker og trange tider 1800-1814. DR. 2004. Store tanker og trange tider. 1830-1840. DR. 2004 Litteraturhistoriske fremstillinger af perioder og ismer, fra diverse litteraturhistiorier samt fremstillinger på internettet, bl.a. er brugt Saxo & Co. - dansk litteraturhistorie. Tekstanalyse. Søren Graversen Omfang Særlige fokuspunkter 2015 fra januar til maj Kompetencer, læreplanens mål, progression Ifølge læreplanens formål skal eleverne bl.a. kunne: -perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Side 15 af 16

Væsentligste arbejdsformer Perioden fra det folkelige gennembrud og frem til 1990erne er gennemgået med temaet: Fra bondesamfund til industrisamfund til informationssamfund. Eleverne har i denne periode, arbejdet med gruppeoplæg og elevundervisning. Dvs. hver gruppe har været ansvarlig for sin tidsmæssige periode og har efterfølgende skulle præsentere samt engagere de øvrige elever med elevaktiveteter i lektien. Side 16 af 16