UDKAST Analyse af færdselsuheld 2006-2010

UDKAST Analyse af færdselsuheld 2006-2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Deninitioner og afgrænsninger...6 3.1 Afgrænsning...6 3.2 Datagrundlag...6 3.3 Definitioner...6 4 Uheldsudvikling...8 4.1 Generel udvikling i Gentofte og på landsplan 1998-2009...8 4.1.1 Person- og materielskadeuheld...8 4.1.2 Personskader...9 4.2 Udvikling i Gentofte 2006-2010...9 4.3 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan...11 5 Analyse af uheldsdata 2006-2010...12 5.1 Hastighed...13 5.2 Spritkørsel...14 5.3 Selebrug...14 5.4 Trafikanttyper...15 5.4.1 Cyklister...16 5.4.2 Fodgængere...17 5.5 Alder og køn for involverede i personog materielskadeuheld...18 5.6 Uheldssituationer...19 5.7 Vejudformning...21 5.8 Skolevejsuheld...22 5.9 Rødkørsel...22 5.10 Sammenfatning...23

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 2

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 3 1 Indledning I Trafiksikkerhedsplan 2011-2018 er analyse af færdselsuheld et væsentligt emne. I den forbindelse har Gentofte Kommune, i samarbejde med rådgiver, gjort status på trafiksikkerhedsudviklingen i Gentofte Kommune og udarbejde forslag til fremtidige indsatsområder for trafiksikkerhedsarbejdet. Status over trafiksikkerhedsudviklingen er baseret på uheldsudtræk fra Vejdirektoratets interaktive årsstatistik samt uheldsudtræk fra Vejsektorens Informationssystem (VIS). Analyse af uheldsdata er alene baseret på uheldsudtræk fra VIS. Analysen er foretaget for perioden 2006-2010, der svarer til den seneste 5-årige uheldsperiode, der foreligger data for. Dette dokument indeholder gennemgang af trafiksikkerhedsudviklingen i Gentofte Kommune samt analyse af uheldsdata (tematisk analyse) med henblik på at udpege indsatsområder. Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 har til formål at sikre opnåelse af den størst mulige effekt for de midler, der er til rådighed.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 4 1.1 Læsevejledning Trafiksikkerhedsplan 2012-2018, der tager afsæt i Gentofte Kommunes Trafikpolitik 2009 er opbygget som en samling af dokumenter bestående af planer, undersøgelser og analyser. Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 og Årsplan 201x udgør tilsammen planlægningsdokumenterne. Planlægningsdokumenterne understøttes af en række undersøgelser og analyser, der indgår som bilag til trafiksikkerhedsplanen. Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 sætter rammen for trafiksikkerhedsarbejdet i hele planlægningsperioden og udarbejdes kun ved planlægningsperiodens start. Årsplan 201x udarbejdes hvert år i planlægningsperioden. Årsplanerne fastsætter og konkretiserer det pågældende års tiltag. Såfremt det skønnes nødvendigt, vil der blive gennemført yderligere undersøgelser og analyser, som kan lægges til grund for ajourføring af årsplanerne. Derved sikres, at trafiksikkerhedsplanen altid forholder sig til den aktuelle trafikale virkelighed i Gentofte Kommune. Dette dokument er Analyse af færdselsuheld 2006-2010. Dokumentet indeholder gennemgang af trafiksikkerhedsudviklingen i Gentofte Kommune samt analyse af uheldsdata (tematisk analyse) med henblik på at udpege indsatsområder. Borgerhenvendelser Skolevejsundersøgelse (2011) Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Analyse af uheldsbelastede lokaliteter (2005-2009) Analyse af færdselsuheld (2006-2010) Årsplan 201x Konkrete projekter Fremtidige undersøgelser og analyser, herunder en eventuelt ny cykelstiplan Undersøgelser og analyser Planlægningsdokumenter De nyeste dokumenter kan findes på: www.gentofte.dk.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 5 2 Resume Samlet set har uheldsudviklingen været mere positiv i Gentofte Kommune end på landsplan. I alt er det samlede antal materiel- og personskadeuheld i Gentofte Kommune faldet med 38 % fra 1998 til 2009, mens faldet på landsplan i samme periode har været på 26 %. Fra 2006 til 2010 er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet fra 46 til 26 pr. år på kommunevejene. Dette medfører, at Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne med 40 % i 2012 i forhold til 2005 er nået på nuværende tidspunkt. På baggrund af analyse af uheldsdata 2006 2010, har Gentofte Kommune udpeget otte indsatsområder, som trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen bør fokusere på fremover: Hastighed Rødkørsel Handicappede Uheld 18 til24-årige mænd Uheld med cyklister Uheld med fodgængere Uheld med spritkørsel Uheld med ældre trafikanter

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 6 3 Deninitioner og afgrænsninger 3.1 Afgrænsning Gentofte Kommune er vejmyndighed for det kommunale vejnet, mens staten (Vejdirektoratet) er vejmyndighed for de statslige veje Helsingørmotorvejen og Motorring 3, der går gennem den vestlige del af kommunen. Gentofte Kommune kan således umiddelbart kun påvirke uheldsbilledet på det kommunale vejnet. Dette dokument omfatter derfor kun analyse af de uheld, der forekommer på det kommunale vejnet. I afsnit 4.1 er uheld på statsveje dog medtaget som sammenligningsgrundlag. 3.2 Datagrundlag Uheldsanalysen og statusopgørelsen er baseret på uheld registreret af politiet. Det skal bemærkes, at der reelt forekommer flere uheld, end politiet registrerer, idet især uheld uden betydelig personskade kun registreres i begrænset omfang af politiet. Det vurderes, at politiet registrerer alle dødsuheld, ca. 60-90 % af uheld med alvorligt tilskadekomne og generelt ca. 15-20 % af alle personskadeuheld. Især solouheld og uheld med cyklister bliver i mindre grad registreret af politiet. Til trods for denne lave procentsats er analysen alene baseret på de politiregistrerede uheld, idet data for disse er umiddelbart tilgængelige fra Vejdirektoratets VIS-database. De er desuden mere konsistente end f.eks. oplysninger fra skadestuer eller forsikringsselskaber, som typisk ikke omfatter årsagen til uheldet, men derimod følgerne af uheldet. At relativt mange uheld således ikke tages i betragtning, er alene et problem, hvis man sammenligner tallene i denne og lignende rapporter med tal baseret på eksempelvis oplysninger fra skadestuer eller forsikringsselskaber. 3.3 Definitioner Alvorligt tilskadekommen Alvorligt tilskadekomne er personer med knoglebrud, læsioner, hjernerystelse eller lignende. Skadesgraden er baseret på politiets skøn, evt. efter indhentning af information fra skadestue. Dræbt Dræbte er personer, der er døde som følge af trafikuheldet indenfor 30 dage efter uheldet. Personer som er døde som følge af et uheld, men mere end 30 dage efter uheldet, regnes som alvorligt tilskadekomne. Personer som er døde af andre årsager, fx hjertestop inden uheldet skete, vil blive registreret som uskadte, fordi dødsfaldet ikke var en følge af uheldet. Ekstrauheld Uheld, hvor der kun er sket minimal materiel skade (under 10.000 kr.), og der ikke er grove overtrædelser af færdselsloven. I disse tilfælde optager politiet ikke en egentlig rapport. Lettere tilskadekommen Personer med alene lettere skader, der kræver lægelig behandling, betegnes som let tilskadekomne. Mindre hudafskrabninger og lettere forstuvninger regnes normalt ikke som

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 7 tilskadekomst i politiets registreringer. Skadesgraden er baseret på politiets skøn, evt. efter indhentning af information fra skadestue. Materielskadeuheld Uheld, hvor der kun er sket småskader eller kun materielle skader Personskadeuheld Personskadeuheld er uheld med personskade (dræbte, alvorligt tilskadekomne eller let tilskadekomne). I forbindelse med politiets registreringer af tilskadekomst er definitionen, at der skal være tale om en skade, der kræver egentlig lægelig behandling. Det betyder, at mindre hudafskrabninger og lettere forstuvninger normalt ikke regnes som tilskadekomst i politiets registreringer. Uheldssituation Forklaring Hovedkategori Højresving ind foran medkørende Sving ind foran medkørende Venstresving ind foran modkørende Sving ind foran modkørende Ligeudkørende, krydsende køretøj med element 2 fra venstre Kryds uden svingning Højresving ud foran "medkørende" - krydsende veje Kryds med svingning Venstresving ud foran "modkørende" - krydsende veje Kryds med svingning Fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt Fodgængere Figur 1. Oftest forekommende uheldssituationer

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 8 4 Uheldsudvikling I det følgende er der fokuseret på den generelle udvikling i antallet af uheld. Formålet er at undersøge den langsigtede tendens og sammenligne med Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007. Afsnit 4.1 er baseret på udtræk fra Vejdirektoratets interaktive årsstatistik, da det indeholder tilgængelige uheldsoplysninger både for Gentofte Kommune og på landsplan. Afsnit 4.2 og 4.3 er baseret på Vejsektorens Informations System (VIS), da det indeholder nyere og mere uddybende uheldsoplysninger for Gentofte Kommune. Uheldsudtræk fra Vejdirektoratets interaktive årsstatistik har på analysetidspunktet kun været gældende til og med 2009, mens uheldsudtræk fra Vejsektorens Informations System (VIS) har været gældende til og med 2010. 4.1 Generel udvikling i Gentofte og på landsplan 1998-2009 4.1.1 Person- og materielskadeuheld I perioden 1998-2009 er der i gennemsnit registreret 171 personog materielskadeuheld pr. år i Gentofte Kommune. Uheldene omfatter både uheld på stats- og kommuneveje. Det laveste antal (117 uheld) er registeret i 2009 og det højeste antal (223 uheld) i 2000. Udviklingen i antallet af personog materielskadeuheld på stats- og kommunevejene i Gentofte Kommune og på landsplan i perioden 1998-2009 er vist på figur 2 på næste side. Figur 1. Udvikling i antal personskade- og materielskadeuheld på stats- og kommuneveje på landsplan og i Gentofte Kommune i perioden 1998-2009. Antallet af uheld i 1998 er sat til indeks 100.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 9 Det ses, at der er sket et nogenlunde jævnt fald i antallet af uheld fra 2000 til 2009. Udviklingen steg dog de første to år i Gentofte Kommune og toppede i 2000. Siden 1998 er antallet af personog materielskadeuheld i Gentofte Kommune faldet med 34 %, mens faldet på landsplan er på 26 %. 4.1.2 Personskader I perioden 1998-2009 er der samlet på stats- og kommuneveje i Gentofte Kommune registreret 64 personskader pr. år. Det laveste antal (37 personskader) er registreret i 2008 og det højeste antal (87 personskader) i 2000. Antallet af personskader på stats- og kommunevejene i Gentofte Kommune og på landsplan i periode 1998-2009 er vist på figur 3. Figur 3. Udvikling i antal personskader på stats- og kommuneveje på landsplan og i Gentofte Kommune i perioden 1998-2009. Antal personskader i 1998 er sat til indeks 100. Lige som antallet af uheld er antallet af personskader i Gentofte Kommune steget i perioden i perioden 1998 og 2000 for herefter at falde nogenlunde jævnt. Siden 1998 er antallet af personskader i Gentofte Kommune faldet med 37 %, mens faldet på landsplan er på 46 %. Årsagen til, at det samlede fald i antallet af personskader i Gentofte Kommune er lavere end på landsplan skyldes alene udviklingen fra 2008 til 2009, hvor antallet af personskader steg i Gentofte Kommune. I den forbindelse skal det bemærkes, at uheldstal for 2010 viser, at antallet af personskader i Gentofte Kommune igen er aftagende, se afsnit 4.2. 4.2 Udvikling i Gentofte 2006-2010 I perioden 1.1.2006-31.12.2010 er der samlet registreret 662 personog materielskadeuheld i Gentofte Kommune, heraf 586 uheld på kommunevejene. Uheld og personskader på kommuneveje i perioden 2006-2010 er vist i Tabel 1 på næste side, mens uheldsudviklingen fremgår af figur 4 på næste side.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 10 Antallet af personskadeuheld er faldet fra 46 i 2006 til 25 i 2010. Det svarer til et fald på 47 % over den 5-årige periode. Antallet af personskader i forhold til personskadeuheld er stort set uændret i perioden. For hvert personskadeuheld sker der i gennemsnit 1,1 personskade. År Total antal uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Total af personskader Dræbte Alvorligt tilsk. Lettere tilsk. 2006 147 46 101 46 2 20 24 2007 146 39 107 44 3 17 24 2008 102 33 69 33 1 20 12 2009 109 35 74 42 1 17 24 2010 82 25 57 26 1 12 13 Samlet 586 178 408 191 8 86 97 Tabel 1. Uheld og personskader på kommuneveje i Gentofte Kommune i perioden 2006-2010. Figur 2. Uheldsudviklingen på kommuneveje i Gentofte Kommune

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 11 4.3 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan I henhold til Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 anbefales en målsætning om på landsplan at reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med 40 % frem mod 2012 med udgangspunkt i tallene for 2005. Gentofte Kommune er godt på vej mod at opfylde målsætningen frem mod 2012. I figur 5 er målsætningen vist sammen med udviklingen i personskader på kommunevejene i Gentofte Kommune. I faktiske tal betyder målsætningen følgende konkrete mål for Gentofte Kommune i 2012: Ingen dræbte i trafikken Maksimalt 15 alvorligt tilskadekomne pr. år. Maksimalt 15 lettere tilskadekomne pr. år. Figur 5. Udviklingen i personskader ved trafikuheld på kommuneveje i Gentofte Kommune. Målsætningen henviser til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om 40 % reduktion frem til 2012 med udgangspunkt i uheldstal for 2005.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 12 5 Analyse af uheldsdata 2006-2010 I denne analyse behandles uheldsdata for at afdække mulige årsager til, at uheldene sker. På baggrund af analysen udpeges en række indsatsområder som trafiksikkerhedsarbejdet i Gentofte Kommune bør fokuseres på. Indsatsområderne kan både handle om fysiske tiltag og holdningsbearbejdende tiltag. Holdningsbearbejdende tiltag er en væsentlig del af trafiksikkerhedsarbejdet, da den menneskelige faktor spiller en stor rolle i langt størstedelen af de trafikuheld, som sker i Danmark. I knap 92 % af alle uheld er den menneskelige faktor en medvirkende årsag til uheldene. Figur 6 illustrerer, hvordan de afgørende faktorer kan være et samspil mellem trafikanten, vejen og omgivelserne samt køretøjet. Figur 6. Årsagen til uheld er ofte et samspil mellem trafikanter, vejen og omgivelserne samt køretøjet som afgørende faktorer. Illustration: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2007. Analysen er baseret på de 586 personog materielskadeuheld, der er registreret i perioden 2006-2010 på kommunevejene i Gentofte Kommune. I perioden er otte blevet dræbt og 183 personer er kommet til skade (enten lettere eller alvorligt) i trafikken. I det følgende gennemgås i alt ni temaer, henholdsvis fem temaer som er udpeget i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan samt fire temaer, som på baggrund af uheldsdata vurderes at være særlig interessante for Gentofte Kommune.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 13 Temaer i henhold til Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan: For høj fart (Hastighed) Spritkørsel Manglende selebrug Uheld med cyklister (Trafikanttyper) Uheld med unge trafikanter (Alder) Temaer som vurderes at være særligt interessante for Gentofte Kommune: Uheldssituationer Vejudformning Skolevejsuheld Rødkørsel 5.1 Hastighed Internationale og nationale erfaringer viser, at bilernes hastighed er blandt de væsentligste årsager til uheld. Jo højere hastigheden er, jo større er risikoen for at være involveret i et trafikuheld, og desto alvorligere er konsekvensen. Det skønnes at dette forhold også er gældende for Gentofte Kommune. Politiets uheldsregistreringer indeholder en skønnet hastighed for de involverede elementer. Hastigheden afhænger af vidners vurdering og forklaring, hvorfor der er en del usikkerhed forbundet med værdierne. Der er derfor i stedet set på den hastighedsbegrænsning, der var gældende på uheldsstedet. Figur 7 angiver antallet af uheld pr. km vejstrækning fordelt på hastighedsbegrænsningen på vejstrækningen. Figur 7. Antal uheld pr. km vejstrækning fordelt på hastighedsbegrænsninger (km/t). Af figur 7 ses, at jo højere hastighedsbegrænsningen er desto flere personog materielskadeuheld er der registreret pr. km vej. Dette indikerer, at hastighed er et meget væsentligt indsatsområde med henblik på at reducere antallet af personskader i Gentofte Kommune.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 14 5.2 Spritkørsel Al kørsel med promille i blodet kaldes for spritkørsel. Det er forbudt at køre med en alkoholkoncentration på over 0,5 promille i blodet. Der er samlet registret 62 uheld med spritkørsel på kommunevejene. Heraf var fire personskadeuheld, hvilket resulterede i tre alvorligt tilskadekomne og en lettere tilskadekommen. Det er overvejende trafikanttypen personbiler, der er involveret i sprituheld. De fire personskader var fordelt på arterne personbil (2), motorcykel/knallert 45 (1) og knallert (1). Niveauet i Gentofte Kommune er lavere end på landsplan, se tabel 3. Alligevel er der en svagt stigende tendens i andelen af sprituheld. Det gælder også, hvis der ses bort fra 2009, hvor der var særligt mange sprituheld, se tabel 4. Dette indikerer, at der på trods af den lave andel af sprituheld i forhold til landsplan, fortsat er behov for at fokusere på spritkørsel i Gentofte Kommune. Der er ikke fundet en forklaring på den høje andel af sprituheld i 2009. Gentofte Landsgennemsnit 2006 2007 2008 2009 2010 Sprituheld af alle personog materielskadeuheld Dræbte i sprituheld af alle trafikdræbte 11 % (62 ud af 586) 0 % (0 ud af 8) 18 % 25 % Antal sprituheld 12 12 9 21 8 Alle uheld 147 146 102 109 82 Procentdel 8 % 8 % 9 % 19 % 10 % Tabel 4. Udviklingen i sprituheld sammenlignet med materielskade- og personskadeuheld. Personskader i sprituheld af alle personskader 2 % (4 ud af 191) 16 % Tabel 3. Procentvis indblanding af spritkørsel i uheld på kommuneveje. Landsgennemsnittet er opgjort ud fra Uheldsstatistik - Året 2009, Vejdirektoratet. 5.3 Selebrug For alle personskade- og materieskadeuheld er der kun registreret 4 personer uden brug af sele i personbil. Det svarer til 0,5 % af uheldene. Samme billede er tilfældet, når vare- og lastbiler medtages. For personskadeuheld alene er andelen af registrerede personer uden brug af sele i personbil 0,6 % (1 ud af 161). Samme billede er tilfældet, når vare- og lastbiler medtages. Brugen af sele i biler vurderes generelt at være god i Gentofte Kommune. Manglende selebrug optræder dog alligevel i uheldsdata for kommunen. Derfor må det trods alt stadig konstateres som en udfordring i forbindelse med kampagner og andet adfærdspåvirkende arbejde.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 15 5.4 Trafikanttyper Personbiler er den trafikanttype, der hyppigst er involveret i uheld, se figur 8 på næste side. Medtages varebiler udgør gruppen 71 % af i alt 586 personog materielskadeuheld. I den sammenhæng udgør uheld med lastbiler og busser kun 3 %. Personbilernes store andel i fordelingen er blandt andet begrundet et langt større antal transporterede km end fx cyklister. Figur 8. Fordelingen af trafikanttyper involveret i 586 personog materielskadeuheld Figur 9. Fordelingen af trafikanttyper involveret i 178 personskadeuheld. Sammenlignes der med personskadeuheld alene (se figur 9), sker der en markant stigning i andelen af cyklister og fodgængere involveret i uheld. Generelt set resulterer uheld med bløde trafikanter (fodgængere, cyklister og lille knallert) oftere i personskade end ved uheld med motorkøretøjer. De bløde trafikanttyper udgør samlet 44 % af alle involverede i personskadeuheld. Ses alene på personskader udgør trafikanttypen cyklister 51 % af de skadede og fodgængere 18 %, se figur 10. Samlet viser figur 9 og figur 10, at personbiler, cyklister og fodgængere udgør 83 % af trafikanttyperne, der er involveret i personskadeuheld, men at cyklister og fodgængere alene udgør 69 % af trafikanttyperne, der har pådraget sig personskade. Den samme tendens er vist på figur 11, hvor antal personskader er koblet med antal elementer. Der er registreret flest personbiler involveret i personskadeuheld, men procentvis er cyklister og fodgængere langt mere udsat for at pådrage sig personskader. Figur 10. Fordelingen af trafikanttyper på i alt 191 personskader. Figur 11. Sammenhæng mellem antal personskader og antal elementer opdelt på trafikanttyper.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 16 5.4.1 Cyklister I alt er 188 cyklister registreret i person- eller materielskadeuheld. Heraf 102 i personskadeuheld. Analysen viser, at det primært er højresvingsuheld som cyklisterne er involveret i. I alt har ca. 28 % af de 188 cyklister været involveret i uheld af typen højresving ind foran medkørende (312-uheld jf. figur 1). Denne type uheld er oftest motorkøretøjer, der i forbindelse med højresving svinger ind foran en ligeudkørende cyklist i et kryds. Generelt er personbilen oftest modparten i et personskadeuheld med enten en cyklist eller fodgænger. Af figur 12 ses det, at personbilen udgør modparten i 69 % af personskadeuheldene. Figur 12. Modparten til cykler/fodgængere involveret i personskadeuheld. Figur 13 angiver udviklingen i antallet af cyklister, der er involveret i et materiel- eller personskadeuheld, sammenholdt med antallet af tilskadekomne cyklister. Figur 13. Udvikling i antal cyklister involveret i et uheld sammenholdt med antallet af tilskadekomne cyklister. Analysen viser generelt, at antallet af cyklister, der er involveret i et uheld er faldet gennem de senere år. På trods af dette er antallet af tilskadekomne cyklister stagneret gennem de sidste tre år. Der er således stadig stort behov for at fokusere på cyklister i trafiksikkerhedsarbejdet.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 17 5.4.2 Fodgængere I alt er 52 fodgængere registreret i person- eller materielskadeuheld. Heraf 37 i personskadeuheld. I den forbindelse skal det bemærkes, at ud af de 52 fodgængere er ca. 33 % registreret i fodgængerfelter. Heraf er 10 personskadeuheld, se figur 14. Figur 14. Oversigt over hvor fodgængeruheld er registreret. Det høje antal af uheld i fodgængerfelter kan delvist forklares med, at fodgængerfelter typisk har en større koncentration af krydsende fodgængere (der dermed er eksponeret for en større uheldsrisiko). Herudover kan fodgængerfelter udgøre en falsk tryghed for fodgængere. Det kan medføre mangelfuld orientering og i værste fald resultere i uheld. Generelt bør fodgængerfelter anlægges med største forsigtighed. Analysen viser generelt, at antallet af fodgængere, der er involveret i et uheld er faldet gennem de senere år. På trods af dette har antallet af tilskadekomne fodgængere ligesom cyklisterne ligget stabilt gennem de sidste tre år. Figur 15 angiver udviklingen i antallet af fodgængere, der er involveret i et materiel- eller personskadeuheld, sammenholdt med antallet af tilskadekomne fodgængere. Alvorlighedsgraden af fodgængeruheld og udviklingen indikerer, at der er behov for at fokusere på fodgængere i trafiksikkerhedsarbejdet.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 18 Figur 15. Udvikling i antal fodgængere involveret i et uheld sammenholdt med antallet af tilskadekomne fodgængere. Fodgængernes alder har også en betydning for uheldsbilledet. Ses der på antal personskader udgør grupper 65+ ca. en tredjedel. Det indikerer, at den ældste del af befolkningen er overrepræsenteret i uheldsbilledet, hvilket også fremgår, når der tages højde for befolkningstallet (65+ udgør 20 % af befolkningen), se figur 16. Dette indikerer, at der er behov for et fokus på ældre fodgængere. Figur 16. Personskader blandt fodgængere pr. 1.000 personer i de respektive aldersgrupper. 5.5 Alder og køn for involverede i personog materielskadeuheld Det er en lille overvægt af mænd, der er involveret i uheld i Gentofte Kommune. I ca. 54 % af uheldene er det en mand, der er involveret, når der ses på alle aldersgrupper. 18 til 24-årige mænd er stærkt overrepræsenteret både i forhold til kvinder og i forhold til andre aldersgrupper, se figur 17.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 19 Figur 17. Antal involverede i personog materielskadeuheld pr. 1.000 personer i de respektive aldersgrupper (kilde: Danmarks Statistik, juli 2010). Uheldsstatistikken viser en overvægt på 64 (61 %) ud af samlet 105 unge mænd mellem 18 og 24 år, der er involveret i personog materielskadeuheld, sidder i en personbil ved uheldene. For personskadeuheld alene er tallene 16 ud af samlet 37 (43 %). 5.6 Uheldssituationer I arbejdet med trafiksikkerhed inddeles de enkelte uheldssituationer i ti kategorier, der refererer til hver deres type af uheld. På figur 18 er angivet uheldssituationer opgjort i hovedkategorier fordelt på materiale- og personskadeuheld. Figur 18. Uheldssituationer opgjort i hovedkategorier materielskade- og personskadeuheld. Figur 18 viser, at den kategori, hvori der hyppigst er registreret uheld, er Kørende på krydsende veje med svingning (Kryds med sving). I alt 97 uheld er registreret i kategorien i den femårige periode.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 20 Når der alene ses på personskadeuheld er der to kategorier, der skiller sig særligt ud, se figur 19. Sving ind foran medkørende er registreret 40 gange, mens Fodgængere er registreret 36 gange. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Eneuheld Ligeud samme retning Ligeud modsat retning Sving ind foran medkørende Sving ind foran modkørende Kryds med svingning Kryds uden svingning Personskadeuheld Parkering Fodgænger Ting på kørebanen Figur 19. Uheldssituationer opgjort i hovedkategorier personskadeuheld alene. Uheldssituation Forklaring Hovedkategori Højresving ind foran medkørende Sving ind foran medkørende Venstresving ind foran modkørende Sving ind foran modkørende Ligeudkørende, krydsende køretøj med element 2 fra venstre Kryds uden svingning Højresving ud foran "medkørende" - krydsende veje Kryds med svingning Venstresving ud foran "modkørende" - krydsende veje Kryds med svingning Fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt Fodgængere Figur 3. Uheldssituationer. Se også figur 1. De seks hyppigst forekommende uheldssituationer er angivet i figur 21.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 21 Figur 21. De seks hyppigst registrerede uheldssituationer - personskadeuheld. Forklaring til uheldssituationerne er gengivet i figur 1 og figur 20. Kombinationen af mange personskadeuheld med sving ind foran medkørende (jf. figur 19), og at uheldssituationen 312 er den hyppigst registrerede uheldssituation (jf. figur 21), indikerer, at højresvingsuheld med biltrafik ind foran medkørende trafikanter (ofte cykeltrafik) er et indsatsområde, hvor der kan opnås en reduktion i personskadeuheld. Kombinationen af mange personskadeuheld med fodgængere (jf. figur 19) og at uheldssituationen 811 er blandt de seks hyppigst registrerede uheldssituationer (jf. figur 21) indikerer, at sikre krydsningsmuligheder af veje for fodgængere er et indsatsområde, hvor der kan opnås en reduktion i personskadeuheld. 5.7 Vejudformning Størstedelen af alle personskadeuheld sker i kryds (ca. 60 %). 3- og 4-benet kryds er de mest uheldsbelastede krydstyper. For strækninger er det lige vej, der er mest uheldsbelastet. Fordelingen mellem antal uheld på vejudformning er angivet i figur 22. Figur 22. Uheld fordelt på vejudformning.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 22 Der er ikke taget højde for trafikmængder, længder af strækninger eller antal af kryds. Det kan derfor ikke konkluderes, at en vejudformning er mere eller mindre trafiksikker end en anden. Eksempelvis er andelen af 3- og 4-benede kryds væsentligt højere end andelen af rundkørsler. Det kan dog konstateres, at størstedelen af uheldene registreres i kryds. Der er derfor teoretisk en større potentiel effekt ved at målrette en indsats mod kryds frem for strækninger. 5.8 Skolevejsuheld Skolevejsuheld angiver, om der i uheldene har været impliceret børn og unge på vej til eller fra skole. Skolevejsuheld defineres som uheld med børn og unge i alderen 6-17 år begge inklusiv (svarende til 0. 10. klasse), der optræder som fodgænger, cyklist eller knallertfører. Uheldet skal være sket i perioden mandag-fredag i tidsrummet 6.00-18.00, eksklusiv juli måned. Omkring 5 % af personog materielskadeuheldene (30 ud af 586) er skolevejsuheld. Omkring 6 % af personskadeuheldene (11 ud af 178) er skolevejsuheld. Samlet har det resulteret i 11 personskader (heriblandt en dræbt). Det vurderes, at den største effekt kan opnås ved at målrette en indsat mod uheldsbelastede lokaliteter samt mod cyklister og fodgængere generelt. 5.9 Rødkørsel Rødkørsel er betegnelsen for de uheld, der skyldes, at en trafikant kører over for rødt lys og påkører en anden trafikant, der havde grønt lys. Det er ikke muligt gennem den tematiske analyse at opgøre præcis, hvor mange uheld, der skyldes rødkørsel. Analysen af de uheldsbelastede lokaliteter (Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009) indikerer dog, at rødkørsel udgør en betydelig andel af de uheld, der er registreret i kryds.

Analyse af færdselsuheld 2006-2010 23 5.10 Sammenfatning På baggrund af den tematiske analyse er der udpeget otte indsatsområder som Gentofte Kommune fremover bør have fokus på for at forbedre trafiksikkerheden og reducere antallet af personskader i trafikken. Tabel 5 viser de enkelte indsatsområder, og hvor mange uheld (med person- eller materielskade), personskadeuheld og personskader, de omfatter. Indsatsområde Antal uheld Antal personskadeuheld Antal personskader Hastighed - - - Rødkørsel - - - Handicappede - - - Uheld 18 til 24-årige mænd 105 37 82 Uheld med cyklister 182 98 102 Uheld med fodgængere 50 35 38 Uheld med spritkørsel 62 4 4 Uheld med ældre trafikanter (65+) 111 45 49 Tabel 5. Potentielle indsatsområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Uheld og personskader er opgjort for perioden 2006-2010. Indsatsområderne kan overlappe hinanden og dække over de samme uheld, fx højresvingsuheld og cyklistuheld. Det er ikke muligt at lave en præcis opgørelse for indsatsområderne hastighed og rødkørsel.