Om besvarelse af skemaet

Relaterede dokumenter
Faglige kvalitetsstandarder > Vejledning > Dagtilbud

Om besvarelse af skemaet

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Børneinstitution Hunderup

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

4. Sociale kompetencer

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Vejledning til ledelsestilsyn

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Natur og natur fænomener:

Pædagogiske læreplaner

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Sammenhængende børnepolitik

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Forståelse af sig selv og andre

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7%

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Læreplaner for Kernehuset

Tidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave

Anmeldt tilsyn Rapport

Principper for udeliv i dagtilbud

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Temapakker fra PPR August 2013

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGINSTITUTI- ON. Anvendelse af spørgeskemaet

Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten

Områdeinstitutioner med tre huse

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Opholdssted NELTON ApS

Tilsyn I skal ikke skrive noget om Pædagogisk Plan

Politikområde : Børnepasning

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Principper og retningslinier for overgangen fra børnehave til Langeskov Skole

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse

Kort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Hvordan kan forældrene

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Pædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den

Formål med fritidstilbud

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Transkript:

- 1 -

Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering af evnen til støtte udvikling af robusthed og forandringsparathed hos børnene i det dagtilbud/den skole, som du arbejder i. Konkret omhandler spørgeskemaet aspekter vedrørende dagtilbuddets/skolens pædagogiske arbejde, samarbejdet med forældre og samarbejdet mellem dagtilbud/skole om overgangen. Spørgsmålene handler altså primært om forholdene i den institution, som du arbejder for, mens enkelte spørgsmål handler om det samarbejde, der er på tværs af dagtilbud og skole. Når du besvarer spørgsmålene er det vigtigt, at du svarer ud fra en helhedsbetragtning dagtilbuddet/skolens praksis. Det vil sige, at du lader dit generelle indtryk styre besvarelsen, frem for enkeltepisoder. Spørgsmålene besvares ved at sætte kryds i den svarkategori, der passer bedst på barnet. Du skal besvare alle spørgsmålene, også selvom du har svaret på et lignende spørgsmål tidligere i skemaet. Du besvarer spørgeskemaet ved at trykke dig frem med den højre piletast nedenfor. Du kan trykke dig frem og tilbage i spørgeskemaet, og dine svar gemmes i det øjeblik, du trykker dig frem til næste side. Du kan derfor udfylde spørgeskemaet over flere omgange, hvis du ønsker det. - 2 -

Baggrundsspørgsmål Har du i dit daglige pædagogiske arbejde til opgave at arbejde med børn, som indenfor det kommende år skal overgå til børnehaveklassen eller første klasse? [besvares kun af dagtilbud] (1) Ja (2) Nej (hvis nej besvares sektion C i spørgeskema ikke) Hvilken funktion varetager du i skolen? [besvares kun af skole] (1) Børnehaveklasselærer (2) 1. Klasse lærer (3) SFO-pædagog - 3 -

Slet ikke / I meget mindre I mindre I nogen I høj I meget høj /altid A. Det pædagogiske arbejde De følgende spørgsmål handler om det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet/skolen. Konkret handler spørgsmålene om hvordan der pædagogisk arbejdes med at understøtte børnenes overgang fra dagtilbud og skole, og mere specifikt hvordan børnenes udvikling af henholdsvis robusthed og forandringsparathed understøttes. Det pædagogiske arbejde vedrørende barnets robusthed omhandler, i hvilken der er organiseret og tilrettelagt aktiviteter med henblik på at understøtte, at barnet får alsidige erfaringer med forskellige sociale roller, da dette netop anses som udslagsgivende for, hvordan barnet håndterer de forskellige krav og udfordringer, som barnet mødes med i overgangen fra dagtilbud til skole. Mere konkret er det pædagogiske arbejde vedrørende barnets robusthed opdelt i en række spørgsmål vedrørende henholdsvis det pædagogiske arbejde med barnets selvværd, energi og lyst til at deltage, sociale kompetencer og kognitive kompetencer. Det pædagogiske arbejde vedrørende barnets forandringsparathed omhandler i hvilken, der er organiseret og tilrettelagt aktiviteter med henblik på at understøtte barnets evne til at håndtere ændringer og skift i aktiviteter, ændrede omstændigheder, nye situationer osv. Mere konkret er det pædagogiske arbejde vedrørende barnets forandringsparathed opdelt i en række spørgsmål vedrørende henholdsvis det pædagogiske arbejde med barnets nysgerrighed, kommunikative og forhandlingsmæssige kompetencer og følelsesmæssige kompetencer. De første spørgsmål omhandler det pædagogiske arbejde med børnenes robusthed I de nedenstående spørgsmål vil vi bede dig vurdere, i hvilken udsagnene stemmer overens med din vurdering af jeres pædagogiske arbejde i dagtilbuddet/skolen. Det pædagogiske arbejde med børnenes robusthed Skaber vi anledninger til, at alle børn kan udtrykke sig på flere måder og i forskellige sammenhænge? Støtter vi børnenes motivation og initiativer til lege og andre aktiviteter? Opfordrer vi børn til at markere deres synspunkter og sige til og fra over for børn og voksne? Er der i den pædagogiske praksis mulighed for, at børn kan udfolde sig kropsligt, følelsesmæssigt og kognitivt sammen med andre børn? Planlægger vi aktiviteter, som er relevante og meningsfulde for alle børn i relation til det, som børnene er optaget af? Tilrettelægger vi miljøer inde og ude, der fremmer børnenes fælles lege og aktiviteter? Understøtter vi børnene i at håndtere uenigheder og konflikter gennem dialog? Støtter vi alle børn i at danne venskaber og indgå i betydningsfulde sociale aktiviteter? - 4 -

Slet ikke /I meget mindre I mindre I nogen I høj I meget høj / altid Bidrager vores holdninger og handlinger til at forebygge, at børn oplever eksklusion i løbet af hverdagen? Tilrettelægger vi pædagogiske rum og processer, der fremmer børns fantasi og evne til at udvikle nye ideer og lege sammen? Støtter vi børnene i at reflektere over egne handlinger og at forstå konsekvensen heraf? Giver vi børnene mulighed for at lære på forskellige måder i forskellige sammenhænge? De næste spørgsmål omhandler det pædagogiske arbejde med børnenes forandringsparathed I de nedenstående spørgsmål vil vi bede dig vurdere, i hvilken udsagnene stemmer overens med din vurdering af jeres pædagogiske arbejde i dagtilbuddet/skolen. Det pædagogiske arbejde med børnenes forandringsparathed Tilrettelægger vi aktiviteter og processer, som er interessante og udfordrende for børns nysgerrighed? Organiserer vi pædagogiske rum inde og ude med mange muligheder for at undersøge og eksperimentere? Anvender vi en nysgerrig og undersøgende tilgang i dialog med børnene? Skaber vi anledninger hvor børn kan tale sammen, forhandle og argumentere om konkrete aktiviteter? Er vi opmærksomme på, hvordan vi anvender sproget til at kommunikere med hinanden og med børnene? Fremmer den pædagogiske praksis børnenes muligheder for at skabe historier og fortælle om egne oplevelser og tanker? Støtter vi børnene i at give udtryk for og kunne håndtere det, der er svært? Kan vi rumme børnenes frustrationer og følelsesudbrud og guide dem i løsning af vanskelige situationer? Tager vi hånd om børnenes både positive og negative oplevelser i relation til ny læring? - 5 -

Slet ikke /I meget mindre I mindre I nogen I høj I meget høj / altid B. Samarbejde med forældrene Spørgsmålene i dette afsnit handler om hvorvidt dagtilbuddets/skolens organisering og aktiviteter i forhold til forældrene understøtter en fælles indsats i relation til af fremme en god overgang [Tekst til skema for dagtilbud:] Konkret anskues samarbejdet med forældrene i forhold til en række spørgsmål for temaer vedrørende Løbende dialog om robusthed og forandringsparathed (fx i forbindelse med bringe/hente-rutiner, forældresamtaler og øvrig kontakt) Dialog om overgang (fx i forhold til forældrebestyrelsen) Kendskab til overgang (fx i form af målrettet og forståeligt materiale om overgangen) Inddragelse i overgang (fx i forhold til særlige metoder for inddragelse) [Tekst til skema for skole:] Konkret anskues samarbejdet med forældrene i forhold til en række spørgsmål vedrørende skolens inddragelse af forældrene i forbindelse med barnets modtagelse i skolen. I de nedenstående spørgsmål vil vi bede dig vurdere, i hvilken udsagnene stemmer overens med din vurdering af dagtilbuddets/skolens samarbejde med forældrene. Samarbejde med forældrene [De følgende spørgsmål stilles kun til dagtilbud:] Drøfter dagtilbuddet det enkelte barns overgang til skolen, herunder robusthed og forandringsparathed, i forbindelse med forældresamtaler? Følger dagtilbuddet løbende op på udviklingen i det enkelte barns robusthed og forandringsparathed overfor forældrene? Er forældrebestyrelsen involveret i forhold til principper for samarbejde og kommunikation med forældrene om overgangen? Orienterer dagtilbuddet på forældremøder om, hvordan dagtilbuddet arbejder med børnenes overgang til skolen? Har forældrene adgang til letforståeligt og relevant materiale om dagtilbuddets skoleforberedende arbejde? Har forældrene adgang til letforståeligt og relevant materiale om betydningen af robusthed og forandringsparathed i forhold til at håndtere overgangen til skolen? Har forældrene adgang til letforståeligt og relevant materiale om skolens muligheder for at støtte det enkelte barn? Er materialet let tilgængeligt for forældrene (fx hjemmeside, pjecer i institutionen o.lign)? Inddrager dagtilbuddet helt generelt forældrene i det skoleforberedende arbejde? Sikrer dagtilbuddet, at forældrene inddrages i de situationer, hvor dagtilbud og skole vurderer, at et barn har særlige udfordringer i forbindelse med overgangen? - 6 -

[De følgende spørgsmål stilles kun til skole:] Drøfter børnehaveklasseleder og klassepædagog løbende forløbet af det enkelte barns overgang til skolen med afsæt i barnets robusthed og forandringsparathed? Inddrager skolen forældrene i skolens modtagelse af barnet? - 7 -

Slet ikke /I meget mindre I mindre I nogen I høj I meget høj / altid C. Samarbejde med skoler/dagtilbud Spørgsmålene i spørgeskemaet sidste del handler om samarbejdet mellem dagtilbud og skole om børnenes overgang fra dagtilbuddet til skolen. Konkret er der fokus på, om der er skabt en samarbejdsrelation, som sikrer hensigtsmæssige pædagogiske sammenhænge og kontinuitet, eventuelt konkretiseret i en konkret model for samarbejdet og for overgangen mellem institutionerne. I de nedenstående spørgsmål vil vi bede dig vurdere, i hvilken udsagnene stemmer overens med din vurdering af samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Samarbejde mellem dagtilbud og skole Er der faste møder og/eller besøg om overgang mellem dagtilbud og skole for børnene? Er der faste møder og/eller besøg om overgang mellem dagtilbud og skole for medarbejderne? Er der faste møder og/eller besøg om overgang mellem dagtilbud og skole for ledelsen? Er der faste møder og/eller besøg om overgang mellem dagtilbud og skole for forældrene? Er det tydeligt hvad henholdsvis skole og dagtilbud forventer af hinanden? Er der ligheder i læringssyn, barnesyn eller kultur, som fremmer muligheden for at sikre pædagogisk forbindelse fra dagtilbud til skole? Har dagtilbuddet/skolen vedtaget en model for, hvordan børnenes overgang til skolen forberedes? (besvares med afsæt i egen institution) Har skolen og dagtilbuddet afstemt modellen med hinanden? Har skolen vedtaget en model for, hvordan børnene modtages ved overgang til skolen? Er den afstemt med den/de afgivende dagtilbud? Følger I op på, om forberedelsesmodellen virker? Følger I op på kvaliteten af jeres overgangsindsats? Kan oplysninger om samarbejdet mellem dagtilbud og skole ses på jeres hjemmeside? - 8 -