Fritidspolitik Langeland Kommune

Relaterede dokumenter
Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Forslag til ny folkeoplysningspolitik på Frederiksberg

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

kultur og fritid folkeoplysningspolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Kultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.

Handicappolitik Silkeborg Kommune

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

BilagKB_141216_pkt HVIDOVRE KOMMUNES

Landdistriktspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Talentstrategi

Medborgerskabspolitik

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Erhvervs- og Turistpolitik

Folkeoplysningspolitik

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

Fritidspolitik. Udkast

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Puls, sjæl og samarbejde

Folkeoplysningspolitik

Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

Idrætspolitiske sigtelinjer 8. januar 2016

Sammenhængende børnepolitik

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011

1. FORORD. Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Børn & Unge. Forslag nummer et: Kommunen vil tilbyde alle børn, der går i skolefritidsordning en times idræt hver dag.

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Glostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i Denne handicappolitik er nu blevet revideret

Folkeoplysningspolitik

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

3 Godkendelse af forslag og dertilhørende procesplaner til konsensusvalgte indsatsområder for fritidsrådet i 2015

Vision for ældreområdet. Vi skaber rammerne for det gode hverdagsliv

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Opholdssted NELTON ApS

Social og sundhedsudvalget

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Aktive medborgere i Greve Kommune. Politik for aktivt medborgerskab og frivillighed

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

HANDICAPPOLITIK

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGS-UDVALGET

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Integrationsstrategi. Det aktive medborgerskab

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

Danske Hospitalsklovnes Strategi

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Foreningslivets udfordringer - opstart af DM i foreningsudvikling

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

Visionen Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Skanderborg Kommunes sundhedspolitik 2013

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner gældende for

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Transkript:

Fritidspolitik Langeland Kommune Langeland kom og vær med! Indledning og udarbejdelse af fritidspolitik Fritidspolitikken er en af de politikker, kommunalbestyrelsen besluttede at formulere i den nye Langeland Kommune. Politikken skal være med til at fremme en positiv tilgang til sundhed og trivsel for alle borgere på Langeland. Fritidspolitikken er blevet til i samarbejde mellem kommunen, foreningslivet, aftenskolerne og Folkeoplysningsudvalget. Efter afholdelse af en caféaften for øens frivillige, har en nedsat arbejdsgruppe udarbejdet politikken med udgangspunkt i alle kommentarerne fra cafémødet. Fritidspolitikken for Langeland Kommune skal ikke betragtes isoleret, men ses i sammenhæng med kommunens andre politikområder sundhedspolitik, handicappolitik, politik for det frivillige sociale arbejde m.fl. Samarbejde på tværs giver mulighed for at udnytte alles stærke sider. I Langeland Kommune spiller sundhed og forebyggelse en stor rolle. Kommunens Sundhedspolitik beskriver, hvordan alle har et ansvar både i forhold til egen og andres sundhed. Dette skal løftes på tværs i kommunen og i samarbejde med foreninger og organisationer. Fritidspolitikkens rolle Det er Langeland Kommunes opfattelse at det frivillige folkeoplysende arbejde der udføres i foreninger, klubber og aftenskoler, spiller en vigtig og værdifuld rolle for borgernes trivsel, udvikling, sociale engagement og ansvarsfølelse. I Danmark er foreningerne er det traditionelle samlingspunkt, når det drejer sig om fritidsaktiviteter og samtidig en af hjørnestenene i det danske demokrati og kulturliv. Udover at udgøre den praktiske ramme for udfoldelse af sociale aktiviteter, er det også her man udvikler fællesskab, demokrati og forpligtende samvær. Det er både menneskeligt og økonomisk set en fordel, at så mange af kommunens borgere yngre som ældre tager aktivt del i fritidslivet. Det giver større tilknytning til lokalområdet og danner netværk. Derfor skal Langeland Kommune i samarbejde med foreninger, organisationer, sammenslutninger og den enkelte borger bidrage til alsidige fritidstilbud til borgere i alle aldre, være med til at øge antallet af frivillige i foreningslivet samt sikre kvaliteten af øens mange instruktører og trænere gennem hjælp til uddannelse. For at sikre, at information om øens fritidstilbud når ud til kommunens borgere, vil der ved oprettelse af en foreningsportal, blive skabt mulighed for at danne et overblik over tilbuddene samt hjælpe de enkelte foreninger med synliggørelse. 08-02-2011 08/6685 nypr

Samtidig skal der være adgang til generel information om fritidsområdet via Langeland Kommunes hjemmeside. Fritidspolitikken skal understøtte, at de samlede fritidsindsatser lever op til visionen om et godt og langt liv på Langland. Fritidspolitikken Langeland Kommune vil: Støtte et bredt og forskelligartet udbud af fritidsinteresser for såvel børn, unge, voksne som ældre Skabe mulighed for tilfredsstillende fysiske rammer, inden for hvilke det lokale fritidsliv kan fungere - herunder også skov, strand og vand Arbejde for at flere borgere på Langeland deltager aktivt i fritidslivet Have fokus på at sikre tilgængelighed til alle kommunens anlæg, i overensstemmelse med kommunens generelle regler om tilgængelighed i Handicappolitikken Bevare den stærke foreningskultur, der er båret af frivillige, ved at støtte foreningerne med udgangspunkt i disse som ligeværdige samarbejdspartnere Visionen er: At medvirke til at gøre fritidslivet i Langeland Kommune attraktivt for nuværende og kommende borgere herunder også øens turister. Samtidig vil kommunen skabe mulighed for aktivitet som en fast del af hverdagen. Målsætning Langeland Kommunes mål på fritidsområdet er: At fastholde Langeland Kommune som en attraktiv kommune med et bredt og varieret fritidsliv At motivere borgerne til fysisk aktivitet og engagement som en fast del af alle borgeres hverdag At have fokus på sundhed og livsstil forankret i foreningerne og på tværs af forvaltningsområder At støtte foreningerne og det frivillige arbejde, og at respektere foreningernes egenart og egen forvaltning At arbejde for at udvikle og understøtte idræts- og andre begivenheder, så de fremmer turismen både i- og udenfor sæsonen og dermed medvirker til at brande Langeland helårsturisme At udarbejde en handleplan for området Side 2 af 5

Detailmål Alle borgere skal tilskyndes til alsidige og kvalitative fritidsaktiviteter. Det kræver at udbuddet af aktivitetsmuligheder dækker bredt og giver mulighed for aktivitet, engagement og fordybelse. Langeland Kommune støtter op om de folkeoplysende fritidsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven ligesom den støtter initiativer, der samler og strukturerer fritidsaktiviteter lokalt for herigennem at kvalificere det lokale udbud af fritidsaktiviteter. Faciliteter og fritidsaktiviteter skal til stadighed tilpasses den demografiske udvikling. A: Idrætsudøvere organiserede og uorganiserede Langeland Kommune har et alsidigt idrætsliv, som kan opdeles i foreningsidræt og de selvorganiserede idrætter. Fælles for begge er, at man har brug for gode rammer til at dyrke sin idræt. Derfor prioriteres samarbejdet mellem de idrætsaktive og kommunen højt, således at alle kræfter forenes i at skabe de bedste vilkår. I en tid hvor fokus flyttes fra det fælles til det individuelle, skal der arbejdes på gode forhold for de selvorganiserede idrætter eksempelvis skaterbaner, opmærkede løbestier, petanquebaner, beachvolley baner. Dette skal prioriteres så borgerne har mulighed for en aktiv livsstil med leg, idræt og bevægelse, når de har tid og lyst. B: Voksenundervisning I Langeland Kommune spiller aftenskolerne en vigtig rolle ved at sikre tilbud til borgerne om livslanglæring. For at skabe de bedste vilkår til dette samarbejder kommunen med aftenskolerne for i fællesskab at sikre alsidige tilbud samt debatskabende aktiviteter. En af aftenskolernes mange kvaliteter, er at de ofte rammer målgrupper som ikke bruger de traditionelle fritidstilbud C: Andre foreninger (spejdere, haveselskaber, bridgeklubber, bankoklubber m.v.) Disse foreninger har et stort udbud af alsidige aktiviteter. Her er det oftest det sociale liv der er højt prioriteret. For at forhindre ensomhed er det væsentligt at der sættes fokus på at sådanne tilbud eksisterer. Langeland Kommune anerkender vigtigheden af dette og støtter op om aktiviteterne. D: Ikke idrætsaktive Vi ved at inaktivitet øger risikoen for livsstilssygdomme og at folkesundheden udfordres af en tiltagende fedmeepidemi. Langeland Kommune vil i samarbejde med foreningerne fremme oprettelse af netværk mellem kommunen, foreninger og privatpersoner og støtte faciliteter, der sikrer afholdelse af arrangementer med fysisk aktivitet. Desuden er det vigtigt at fokusere på tilbud om tilpasset idræt og bevægelse for personer med funktionsnedsættelse. Langeland Kommune ønsker, at der skabes synlighed omkring funktioner med relevans for dette område. E. Oplevelsesturisme Langeland Kommune vil i samarbejde med Turist- og Erhvervsforeningen og andre, medvirke til at udvikle og understøtte idrætsbegivenheder, som fremmer turismen især udenfor sæsonen og medvirker til at brande Langeland helårsturisme. Side 3 af 5

F. Faciliteter Kommunen stiller som hovedregel de nødvendige fysiske rammer og faciliteter til rådighed. Ved etablering af nye faciliteter, skal der tages hensyn til at flest mulige grupper kan benytte dem. Der er et stadigt øget behov for udbygning og nytænkning af faciliteter med fleksibel indretning og med mulighed for mange funktioner. Samtidig skal der være fokus på tilgængeligheden både til aktiviteterne i det etablerede foreningsliv og den traditionelle idræt, men også til de særlige aktiviteter, der iværksættes til personer med funktionsnedsættelse. Det er vigtigt til stadighed at have fokus på kommunale lokaler på hele øen. G. Friluftsliv Med friluftsliv forstås her, de aktiviteter der foregår ude i naturen til lands, til vands og i luften. Friluftsliv giver mulighed for gode oplevelser for såvel uorganiserede som organiserede i foreninger og klubber. Langeland er omgivet af vand og har alle steder en fantastisk natur med skov, strand, marker, enge og vådområder indenfor kort afstand. Uanset hvor på øen man befinder sig, bør der være mulighed for et aktivt friluftsliv både for den aktive udøver og den almindelige naturgæst. Langeland Kommune vil i den kommunale planlægning tilstræbe at indarbejde rum til leg og bevægelse, etablere faciliteter i naturlig sammenhæng med ruteforløb samt have fokus på at skabe attraktive aktivitetsmiljøer i naturen til glæde for alle borgere eksempelvis naturlegepladser, powerbaner, bålpladser, cykelstier, vandaktiviteter m.m. Øhavsstien er et eksempel på et tværkommunalt samarbejde, der har stor betydning for friluftslivet i Langeland Kommune. De eksisterende natur- og friluftslivstilbud skal synliggøres og om muligt integreres med kulturog turismetilbud. Langeland Kommune prioriterer øget information om adgang til det åbne land, skovene og kysterne. H. Uddannelse Der stilles store forventninger til de frivillige i foreningerne. Uanset om det handler om frivilligt bestyrelses eller leder/ trænerarbejde, stilles der mange krav fra omverdenen. Krav om at foreningens medlemmer modtager en god service og en kompetent træning. Krav om at man er i stand til at drive foreningen godt, og forventninger til at man indfanger de nye trends i tiden. Derfor prioriterer Langeland Kommune udvikling og uddannelse af kompetente ledere og instruktører højt, ligesom man ønsker at skabe gode rammer for, at det bliver muligt at rekruttere ledere og trænere i alle aldersgrupper. En særlig udfordring for det frivillige arbejde er, at mange holder sig tilbage af frygt for, at det administrative arbejde tager meget tid. Derfor er det vigtigt at der arbejdes på i størst mulig omfang at lette de frivillige lederes administrative arbejde gennem forenkling, rådgivning og anvendelse af moderne teknologi. Kommunen og Folkeoplysningen Sikre at foreningslivet, gennem Folkeoplysningsudvalget, får størst mulig indflydelse på relevante beslutninger, samt bidrage til øget samarbejde mellem kommunen og det frivillige foreningsliv. Side 4 af 5

Gennem større fokus på mulighederne i støtteordninger, at øge opmærksomheden på, at skabe nye former for aktiviteter og tværgående projekter. Årligt at revidere handleplanen i Uddannelses, Social- og Kulturudvalget og i Folkeoplysningsudvalget Godkendt af Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune d. Side 5 af 5