e1c75713 Kriser kan man ikke knokle sig ud af Buddig & Jugel Reklamebureau Århus Stiftstidende 23. november 2009, 1. sektion, side 22 Konkursramt glaspuster blev reddet af kunde, der så en fremtid for hans produkter. Af Pia Richter piri@stiften.dk KONKURS : KONKURS : Der er ikke mange lys at se, når novembermørket sænker sig over Fjellerup Strand. Men hos glaspusteren på Klitvej gløder det stadig, når alle andre holder fri.»vi ligger vandret for tiden,«fortæller Jakob Silberg og smider en skovfuld glas ind i ovnens ildrøde mund. Hans egen krøller i et lille smil. Han kan lide sit arbejde med at trylle flydende glas om til de dramglas, han har gjort til sin specialitet. Nogle af dem har englevinger. Andre er forsynet med røde nissehuer. I begge tilfælde er kjolekanten glassets rand, så glassene indbyder til at blive vendt om og løftet op til en skål.»de er lige kommet ind i Illums Bolighus,«fortæller glaspusteren i en lille pause. Det gør ham både stolt og glad. Og fagligt stolt. Igen! Sidste vinter var han ellers lige ved at opgive det hele. Silberg Glas har aldrig været nogen guldgrube, men glaspusteren har altid både kunnet betale sine regninger og trække en lille løn ud til sig selv. Men på et tidspunkt begyndte udgifterne at løbe fra ham. Banken blev lidt mere barsk i tonen. Udlejerne var også lidt knotne. Og værst af alt, gasleverandøren raslede med håndtaget, der kunne slukke for alt. Vejen ud af krisen lå lige for, troede Jakob Silberg. For han kunne stadig sælge alt, hvad han lavede. Han skulle bare lige give den en skalle, det kunne ikke passe andet, mente han.»jeg knoklede løs. Jeg var aldrig hjemme, kan jeg godt se nu. Det var vildt stressende«. Jakob Silberg begyndte at miste troen på sig selv. Når en glaspuster ikke kan leve af at puste glas, hvad er der så tilbage? En fiasko, syntes han. Oven i det hele kom en skilsmisse, som gjorde ondt værre. Af flere grunde. Indtil da havde hans kone taget sig af det administrative. Nu skulle glaspusteren selv til at skrive fakturaer og betale regninger. Alt begyndte at flyde.»lad os bare sige, det ikke er min stærkeste side. Jeg er glaspuster, det er det, jeg kan. Når jeg havde lukket døren her og kom hjem, kunne jeg slet ikke tage mig sammen til at gå i gang med alt det kedelige. Det var en forfærdelig tid. En god dag var en dag, hvor telefonen ikke ringede, for så slap jeg for at skulle forklare mig«. Det går ikke længere Februar 2009 kunne Jakob Silberg ikke mere. Han tjente ingen penge. Banken kunne ikke hjælpe ham. Han satte sig med telefonen og be gyndte at ringe rundt:»jeg har mistet overblikket, det går ikke længere«fortalte han. Den glødende ovn, han er ved at fylde op, så der er glas til morgendagens produktion, bærer vidne om, at han kom til at tage fejl. En af dem, der tog røret, var nemlig Dorte Carmel, som med stor succes har solgt hans engle til norske turister fra sin julebod i Nyhavn. Hun havde set dem på Formland, købt en lille por tion, set dem flyve over disken som jetfly og bestilt endnu flere. Hun så den fremtid, Jakob Silberg og hans bank ikke længere kunne få øje på.»mange glaspustere vil kun lave unika, de er slet ikke interesserede i også at serieproducere.
Men efter spørgslen er der. Faktisk kunne jeg slet ikke overskue ikke længere at have Jakob som leverandør,«fortæller hun. Dorte Carmel er nu indehaver af Silberg Glas, som har ansat Jakob Silberg. Hendes oprindelige idé var at kau tionere for et lån, så han fortsat kunne producere sine populære glas. Desværre var banken ubøjelig, og derfor måtte glaspusteren først gennem en konkurs.»det er flovt. Det ligger dybt i de fleste, tror jeg, at et ordentligt menneske kan svare enhver sit. Men det var den eneste udvej,«siger Jakob Silberg. Det var også en god udvej, trods alt. I dag kan han godt se, han skulle have søgt råd på et tidligere tidspunkt. Han var lige så kriseramt som virksomheden og ude af stand til at fokusere. Han så ikke det, der springer i øjnene, når han i dag vender det afklarede blik bagud: Silberg Glas var blevet alt for omkostningstung. Uanset hvor hårdt han sled i det, ville han aldrig have kunnet tjene nok.»det er mit råd til andre, søg hjælp, mens tid er. Jeg var slet ikke klar over, hvor slemt det stod til. Da det hele blev gjort op, viste det sig, jeg skyldte mere end dobbelt så. GODE RÅD ER GRATIS Early Warning giver uvildig rådgvining til virksomheder i vanskeligheder. De fleste er små virksomheder med ganske få ansatte eller enkeltmandsvirksomheder. Projektet har 120 frivillige konsulenter tilknyttet. Det er landsdækkende og kører som forsøg frem til 2011. Det administreres af Erhvervs-og Byggestyrelsen i samarbejde med de regionale væksthuse. Er finansieret gennem midler fra Globaliseringsrådet. e1c75715 Det er vigtigt at se krisen i øjnene Buddig & Jugel Reklamebureau Århus Stiftstidende 23. november 2009, 1. sektion, side 22 Små virksomhedskonkurser giver store personlige kriser. Af Pia Richter piri@stiften.dk KONKURS : Favnen er bred og medfølelsen stor hos de fleste, når kriseramte virksomheder tyr til massefyringer og sender folk hjem til ledighed. Det kniber mere med at vise forståelse for den lille virksomhedsejer, som kæmper for at overleve krisen, selv om han har mindst lige så meget brug for den. Krisen opfattes typisk som enten forbigående eller selvforskyldt, og ingen af delene hjælper ham, der ikke længere kan betale sine regninger og bare frygter den dag, banken vil sende hjemmet på tvangsauktion.»de små konkurstruede virksomhedsejere er en overset gruppe, selv om de er mange. Det er delvist selvforskyldt, for de står ikke gerne frem. Der er så meget skyld og skam forbundet med det at gå konkurs, men mange af dem har brug for professionel hjælp for at komme videre,«siger Svend Røge, national projektleder på Early Warning, som giver gratis og fortrolig rådgivning til økonomisk trængte virksomheder. Mange små virksomhedsejere er mænd af den slags, der tror, de kan klare problemerne selv, men det kan få alvorlige konsekvenser.»folk uden arbejde har en 11 gange så høj risiko for at udvikle en depression end alle andre, viser en helt ny undersøgelse foretaget af Institut for Folkesundhed. Risikoen er formentlig endnu højere for selvstændige, som frygter at miste deres virksomhed, for de står tilbage med den fornemmelse, at det er deres egen skyld det hele,«siger præst og psykoterapeut Ilse Sand, Randers, som. Hun møder
mange kriseramte i sin konsultation og ser gang på gang, hvad den økonomiske krise kan gøre ved et menneske. Værst for mændene»der er så mange tab i krisens kølvand: Virksomheden, identiteten, den sociale status, måske også hus og hjem. Mange, mange flere end ved fyring. Og det er værst for mændene. De er jo lig med deres virksomhed. Hvis murermester Sørensen går ned med forretningen, er der kun Sørensen tilbage. Det er der ikke mange mænd, der kan holde til. Og mens kvinder i krise viser, at de er kede af det og vækker omsorg, så reagerer mænd ofte med vrede. De vækker irritation og bliver isolerede og ensomme«. llse Sand opfordrer de kriseramte til at søge hjælp, hellere end gang for meget, end en gang for lidt. Og så skal omgivelserne anerkende den kriseramtes problemer.»trøst er sjældent en god hjælp. Hvis man vil hjælpe, skal man være realistisk«. Den holdning støttes af advokaten, som typisk er den sidste, der kommer ind i billedet, når banken har smækket kassen i, og kun konkurs er tilbage:»folk vælger alt for ofte at tro, de kan arbejde sig ud af krisen. Det går nok, tænker de. Men ved at se tingene fra den positive side, skubber de bare problemerne foran sig. Til sidst kommer de så til mig, og så må jeg stille alle de barske, men nødvendige spørgsmål, ingen har stillet dem før. Jeg ærgrer mig tit over, at folk først kommer, når de overhovedet ikke har flere ressourcer tilbage, hverken økonomiske eller menneskelige,«siger advokat Karsten Cronwald, Viborg. Billedtekst: Skål og tillykke, kan Jakob Silberg sige til sig selv. Efter ni år gik han konkurs med sit glaspusteri, fordi han søgte rådgivning for sent. Nu kører det imidlertid bedre end nogensinde under den nye ejer, Dorte Carmel, som har ansat ham selv og endnu en. Foto: Flemming Højer. e1c75717 Behovet for rådgivning vokser Buddig & Jugel Reklamebureau Århus Stiftstidende 23. november 2009, 1. sektion, side 23 Af Pia Richter piri@stiften.dk KONKURS : Krisen er for længst blevet mere end et alvorligt samtaleemne. Den er en barsk realitet, som både kan ses og mærkes. En konkurs om dagen i snit i hele Midtjylland er i løbet af knap to år vokset til 100 om måneden. Erhvervsadvokater som Karsten Cronwald, der tid ligere havde travlt med virksomhedsoverdragelser og fremadrettet virksomhed, bruger nu mere tid på afviklinger og rekonstruktioner. Og i løbet af kort tid er der kommet dramatisk flere henvendelser til konsulenterne knyttet til det nationale projekt Early Warning, som yder hjælp til krise ramte virksomheder og menneskene bag.»i 2008 have vi 425 henvendelser på landsplan, men allerede i første halvår af 2009 var vi nået op på næsten samme antal henvendelser,«fortæller projektleder Svend Røge, Væksthus Midtjylland. Han oplevede en kraftig tilgang i begyndelsen af året, da de små virksomheder skulle afregne halvårs moms. Så kom momsudskydelsen og antallet faldt igen. En tilsvarende vækst blev ikke set i september, da der skulle afregnes igen.
En hovedet-i-busken ting, gætter han. Det voksende antal konkurser har imidlertid betydet én positiv ting, Det er blevet mindre skamfuldt at være kriseramt, fordi det er blevet mere almindeligt. Da rådgivningen Early Warning blev etableret, var kvinderne kraftigt overrepræsenterede. Ikke fordi de er dårligere til at drive virksomhed, men fordi de er bedre til at søge hjælp.»krisen har gjort det legalt at have problemer, så der nu er mere balance i henvendelserne«. e1c76b2a Early Warning har hjulpet næsten 1000 virksomheder i krise. Buddig & Jugel Reklamebureau Idag.dk 23. november 2009 Indland / Af Svend Røge, national projektleder for projekt Early Warning Ifølge analyseinstituttet Experian er i øjeblikket mere end hver femte virksomhed truet af konkurs. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at virksomhedsejerne er opmærksomme på, at de ikke behøver at være alene om at klare skærene, når krisen kradser. Early Warning, der frem til udgangen af 2010 fungerer som et forsøg under Erhvervs- og Byggestyrelsen, har gennem de seneste to år vist sin berettigelse og hjulpet næsten 1000 mindre, lukningstruede virksomheder til at overleve eller lukke på en måde, der ikke handlingslammer virksomhedsejerne. Organisationen hjælper kriseramte virksomheder i et unikt set up, hvor ansatte konsulenter i de regionale væksthuse samarbejder med frivillige rådgivere, som rekrutteres blandt erfarne virksomhedsledere. Og hjælpen er helt uden omkostninger for virksomheden, idet finansieringen sker via globaliseringsmidlerne på Finansloven. Virksomhedsejerne er glade Der er ingen tvivl om, at finanskrisen har aktualiseret behovet for hjælp. Derfor er det dejligt og meget motiverende for os, der arbejder i Early Warning, at virksomhedsejerne er glade og bliver positivt overraskede, når de erfarer, hvilken hjælp der er til rådighed. Og det er både konsulenternes indsats og de frivillige rådgivere, der får et positivt skudsmål fra brugerne. Virksomhedsejerne værdsætter dels den konkrete rådgivning, hvor den store ledelseserfaring blandt de frivillige rådgivere tæller rigtig meget. Dels er de taknemmelige for den mentale og psykologiske opbakning, de mærker i en svær situation, hvor de ofte selv er i en kriselignende tilstand og kan føle sig efterladt helt alene med alle problemerne. Som organisation er Early Warning endnu så ung, at det er for tidligt at fastslå, hvilken betydning organisationen har på langt sigt for virksomhedernes overlevelse. Men kigger man på antallet af afsluttede sager for første halvår 2009, er der en indikation af, at organisationen gør en betydelig forskel. Continues... Page 1 of 2 Early Warning er et af initiativerne i regeringens globaliseringsstrategi, der har til formål at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige samfund. Organisationen, der er lokaliseret i de fem regionale væksthuse og finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen, hjælper kriseramte virksomheder med at overleve eller lukke på en ærlig måde, der ikke handlingslammer ejerne. Fordelt over hele Danmark er der i alt 14 konsulenter fra de regionale væksthuse,
som arbejder for Early Warning. Derudover er der tilknyttet over 120 frivillige rådgivere, som arbejder ulønnet og rekrutteres blandt erfarne erhvervsledere. Alene i 2009 har 514 virksomheder (opgjort pr. 31/10) benyttet sig af muligheden for at få rådgivning hos Early Warning. Læs mere på www.earlywarning.dk Første skridt er at ringe til en erhvervskonsulent i det regionale væksthus i den region, man bor i. Konsulenten, man får i røret, har stor erfaring i at tale med kriseramte virksomhedsejere, og han eller hun vil umiddelbart koncentrere sig om at skabe en god dialog og registrere nogle relevante data om virksomheden. Dernæst vil konsulenten aftale tid til den indledende screening for at få overblik over, hvorvidt opgaven er at hjælpe virksomheden til at leve videre eller lukke på en måde, der også tjener virksomhedsejerens interesser. I denne fase vil konsulenten - i samarbejde med virksomhedsejeren - analysere situationen dybere og se kritisk på, om virksomhedens forretningsgrundlag er bæredygtigt, eller om det skal det ændres. Som led heri kan indgå forhold som finansieringsgrundlaget, frasalgs- eller opkøbsmuligheder, styrkelse af forretningsprocesser mv. Den indledende screening giver et overblik over situationen, og hovedpunkterne i en plan for det videre forløb fastlægges. I den forbindelse vurderes det også, om der skal tilknyttes en af de mange frivillige rådgivere i Early Warning til virksomheden. I givet fald vælges rådgiveren ud fra, at både personlige og faglige kompetencer matcher virksomhedens behov, og hvis både virksomhedsejeren og den frivillige rådgiver efter et første kontaktmøde vurderer, at der er grundlag for et samarbejde, etableres dette hurtigst muligt. e1c781ca Early Warning hjælper virksomheder i krise Buddig & Jugel Reklamebureau Idag.dk 23. november 2009 Indland / Af Svend Røge, national projektleder for projekt Early Warning Ifølge analyseinstituttet Experian er i øjeblikket mere end hver femte virksomhed truet af konkurs. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at virksomhedsejerne er opmærksomme på, at de ikke behøver at være alene om at klare skærene, når krisen kradser. KRISEKNUSER Early Warning, der frem til udgangen af 2010 fungerer som et forsøg under Erhvervs- og Byggestyrelsen, har gennem de seneste to år vist sin berettigelse og hjulpet næsten 1000 mindre, lukningstruede virksomheder til at overleve eller lukke på en måde, der ikke handlingslammer virksomhedsejerne. Organisationen hjælper kriseramte virksomheder i et unikt set up, hvor ansatte konsulenter i de regionale væksthuse samarbejder med frivillige rådgivere, som rekrutteres blandt erfarne virksomhedsledere. Og hjælpen er helt uden omkostninger for virksomheden, idet finansieringen sker via globaliseringsmidlerne på Finansloven. Virksomhedsejerne er glade Der er ingen tvivl om, at finanskrisen har aktualiseret behovet for hjælp. Derfor er det dejligt og meget motiverende for os, der arbejder i Early Warning, at virksomhedsejerne er glade og bliver positivt overraskede, når de erfarer, hvilken hjælp der er til rådighed. Og det er både konsulenternes indsats og de frivillige rådgivere, der får et positivt skudsmål fra brugerne. Virksomhedsejerne værdsætter dels den konkrete rådgivning, hvor den store ledelseserfaring blandt de frivillige rådgivere tæller rigtig meget. Dels er de taknemmelige for den mentale og psykologiske opbakning, de mærker i en svær situation, hvor de ofte selv er i en kriselignende tilstand og kan føle sig efterladt helt alene med alle problemerne. Som organisation er Early Warning endnu så ung, at det er for tidligt at fastslå,
hvilken betydning organisationen har på langt sigt for virksomhedernes overlevelse. Men kigger man på antallet af afsluttede sager for første halvår 2009, er der en indikation af, at organisationen gør en betydelig forskel. 53% af de lukningstruede virksomheder, Early Warning har haft kontakt med, er nemlig fortsat i drift, efter at de har afsluttet samarbejdet med os. e1c744e1 PENGEINSTITUTTER OG VÆKSTHUSE: Kurven kan knækkes Buddig & Jugel Reklamebureau JP Århus 23. november 2009, jp Århus, side 4 Rådgivning: Når omsætningen svigter og udgifterne eksploderer, er der stadig muligheder for at undgå konkurs, mener bankfolk og virksomhedskonsulenter. Af MARIA DALHOFF Glorøde tal på bundlinjen behøver ikke ende med en konkurs. For selv om finanskrisen har taget pusten fra mange østjyske virksomheder, er der hjælp at hente. Især hvis man opsøger hjælpen i god tid, lyder rådet fra bl. a. pengeinstitutterne.»der er gode muligheder for at få økonomisk hjælp. I dag kræver det dog, at virksomhedsejerne kommer med mere dokumentation for økonomien i deres forretning. Det betyder bl. a., at det er nødvendig med en detaljeret forretningsplan og et fornuftigt budget,«siger Jens Jensen, som er erhvervskundedirektør i Nordea, Århus. Samme vurdering kommer fra konkurrenten Danske Bank:»Banken vil gerne hjælpe, men det kræver i dag mere dokumentation i forhold til tidligere. Vi vil i dag gerne se både forretningsplaner og markedsundersøgelser, når vi skal bevilge lån til virksomhedernes drift,«siger Jan Ulsø Madsen, regionsdirektør i Danske Bank, Århus. Ifølge Jan Ulsø Madsen er det en fordel, at virksomhedsejerne henvender sig til deres pengeinstitut hurtigst muligt:»folk skal komme i bedre tid end vi typisk ser det i dag. Ellers ender det måske med, at de kommer for sent til, at vi kan nå at hjælpe dem med økonomien,«siger Jan Ulsø Madsen. Alle brancher lider Det er ifølge pengeinstitutterne stort set alle brancher i det østjyske område, som lige nu lider under den økonomiske opbremsning. Forbrugerne bruger færre penge, og det betyder lavere omsætning i mange virksomheder. De bliver derfor nødt til at afskedige medarbejdere og skære ned på de månedlige udgifter:»når vi måler i forhold til vores nærmeste naboer, så er omkostningsniveauet til især lønninger i Danmark kommet højt op. Det lider virksomhederne under i øjeblikket,«siger Per Hermansen, direktør i Aarhus Lokalbank. Hjælp i væksthusene Et alternativ til bankrådgivning er at virksomhederne kan gå til erhvervskonsulenterne i de regionale væksthuse. Her kan mindre og mellemstore virksomheder med økonomiske problemer få hjælp af virksomhedskonsulenter i " Early Warning "-projektet under Erhvervs-og Byggestyrelsen. Det tilbud tager mange i øjeblikket imod, men endnu flere er velkomne, siger Svend Røge, projektleder i Early Warning :»Det er ikke en forudsætning, at virksomheden har objektive økonomiske krisetegn, hvis man vil have hjælp hos os. Vi er sat i verden for at hjælpe virksomhedslederne så tidligt som muligt, så man forhåbentlig kan slippe ud af alvorlige problemer og en eventuel konkurs,«siger Svend Røge. Bunden ikke set endnu Ifølge Svend Røge er der i øjeblikket mange små virksomheder i Midtjylland, som har problemer med at få økonomien til at hænge sammen:»der er ingen tvivl om, at vi ikke har set bunden endnu. Indtil videre har mange virksomheder haft økonomisk sul nok på kroppen i form af egenkapital og måske også private midler hos virksomhedsejeren. Men mange er nu ved at være økonomisk tyndslidte,«vurderer Svend Røge, som også understreger, at virksomhedslederne ofte ikke selv er skyld i virksomhedens økonomiske situation. Den kan eksempelvis skyldes kundesvigt, skift i markedet eller ledelsesmæssig turbulens. Virksomhedskonsulenterne hjælper eksempelvis virksomhedsejerne med at
finde besparelsesmuligheder:»nogle gange er løsningerne oplagte som eksempelvis at få varelagrene nedbragt. I andre tilfælde kan vi hurtigt konstatere, at der kun er mulighed for en konkurs. Men her kan vi også hjælpe virksomhedsejerne med at lære reglerne for gældssanering at kende. Det kan være en stor fordel at kende dem. Nogle gange ser vi, at bankerne tilbyder en virksomhedsejer en afdragsordning, som er væsentlig ringere end den, som man kan få ved en gældssanering. Under gældssanering er man ude af ordningen igen efter tre år. Vi har set eksempler på banker, som tilbyder afdragsaftaler på op til 15 år,«fortæller Svend Røge. Hjælp til hver anden Ifølge Svend Røge har Early Warning på landsplan i første halvår af 2009 været i stand til at hjælpe 53 pct. af de virksomhedsejere, som har henvendt sig i år, videre. 25 pct. af virksomhederne har derimod formentlig ikke mulighed for at overleve økonomisk, siger Svend Røge:»Antallet af virksomheder, som må lukke, er stigende. Det skyldes typisk, at virksomhedsejeren kommer for sent til os eller banken,«siger Svend Røge, der mener, at bankernes skærpede udlånspolitik er en fordel for virksomhederne. Dermed kan smertelige økonomiske tab på grund af for let adgang til lån undgås, vurderer Svend Røge. I Nordea ser man i øjeblikket dog også positive signaler fra erhvervskunder, som har lidt fremgang i omsætningen igen, oplyser Jens Jensen, erhvervskundedirektør i Nordea, Århus. Barske år venter I erhvervsorganisationen DI Østjylland vurderer man, at erhvervslivet først i løbet af årene 2012-2013 er på nogenlunde økonomisk fode igen. Det samme mener Per Hermansen fra Aarhus Lokalbank:»Kriser af denne kaliber tager typisk fem år, så 2010-2011 bliver absolut barske,«fastslår bankdirektør Per Hermansen. maria.dalhoff@jp.dk Fakta: HOVEDPUNKTER Et alternativ til bankrådgivning er at virksomhederne kan gå til erhvervskonsulenterne i de regionale væksthuse. Her kan mindre og mellemstore virksomheder med økonomiske problemer få hjælp af virksomhedskonsulenter i " Early Warning "-projektet under Erhvervs-og Byggestyrelsen. KRISEKUR Early Warning Early Warning er et af initiativerne i regeringens globaliseringsstrategi, der har til formål at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige samfund. Organisationen, der er lokaliseret i de fem regionale væksthuse og finansieret af Erhvervs-og Byggestyrelsen, hjælper kriseramte virksomheder med at overleve eller lukke på en ærlig måde, der ikke handlingslammer ejerne. Fordelt over hele Danmark er der i alt 14 konsulenter fra de regionale væksthuse, som arbejder for Early Warning. Derudover er der tilknyttet over 120 frivillige rådgivere, som arbejder ulønnet og rekrutteres blandt erfarne erhvervsledere. I 2009 har 514 virksomheder (opgjort den 31. oktober) benyttet sig af muligheden for at få rådgivning hos Early Warning. Kilde: www.earlywarning.dk. Billedtekst: Foto: Adam Gault - Grafik: Brian Jensen Felde e1c772a2 Kriser kan man ikke knokle sig ud af Buddig & Jugel Reklamebureau Lemvig Folkeblad 23. november 2009, 1. sektion, side 20 Konkursramt glaspuster blev reddet af kunde, der så en fremtid for hans produkter.
Af Pia Richter piri@stiften.dk KONKURS : KONKURS : Der er ikke mange lys at se, når novembermørket sænker sig over Fjellerup Strand. Men hos glaspusteren på Klitvej gløder det stadig, når alle andre holder fri.»vi ligger vandret for tiden,«fortæller Jakob Silberg og smider en skovfuld glas ind i ovnens ildrøde mund. Hans egen krøller i et lille smil. Han kan lide sit arbejde med at trylle flydende glas om til de dramglas, han har gjort til sin specialitet. Nogle af dem har englevinger. Andre er forsynet med røde nissehuer. I begge tilfælde er kjolekanten glassets rand, så glassene indbyder til at blive vendt om og løftet op til en skål.»de er lige kommet ind i Illums Bolighus,«fortæller glaspusteren i en lille pause. Det gør ham både stolt og glad. Og fagligt stolt. Igen! Sidste vinter var han ellers lige ved at opgive det hele. Silberg Glas har aldrig været nogen guldgrube, men glaspusteren har altid både kunnet betale sine regninger og trække en lille løn ud til sig selv. Men på et tidspunkt begyndte udgifterne at løbe fra ham. Banken blev lidt mere barsk i tonen. Udlejerne var også lidt knotne. Og værst af alt, gasleverandøren raslede med håndtaget, der kunne slukke for alt. Vejen ud af krisen lå lige for, troede Jakob Silberg. For han kunne stadig sælge alt, hvad han lavede. Han skulle bare lige give den en skalle, det kunne ikke passe andet, mente han.»jeg knoklede løs. Jeg var aldrig hjemme, kan jeg godt se nu. Det var vildt stressende«. Jakob Silberg begyndte at miste troen på sig selv. Når en glaspuster ikke kan leve af at puste glas, hvad er der så tilbage? En fiasko, syntes han. Oven i det hele kom en skilsmisse, som gjorde ondt værre. Af flere grunde. Indtil da havde hans kone taget sig af det administrative. Nu skulle glaspusteren selv til at skrive fakturaer og betale regninger. Alt begyndte at flyde.»lad os bare sige, det ikke er min stærkeste side. Jeg er glaspuster, det er det, jeg kan. Når jeg havde lukket døren her og kom hjem, kunne jeg slet ikke tage mig sammen til at gå i gang med alt det kedelige. Det var en forfærdelig tid. En god dag var en dag, hvor telefonen ikke ringede, for så slap jeg for at skulle forklare mig«. Det går ikke længere Februar 2009 kunne Jakob Silberg ikke mere. Han tjente ingen penge. Banken kunne ikke hjælpe ham. Han satte sig med telefonen og be gyndte at ringe rundt:»jeg har mistet overblikket, det går ikke længere«fortalte han. Den glødende ovn, han er ved at fylde op, så der er glas til morgendagens produktion, bærer vidne om, at han kom til at tage fejl. En af dem, der tog røret, var nemlig Dorte Carmel, som med stor succes har solgt hans engle til norske turister fra sin julebod i Nyhavn. Hun havde set dem på Formland, købt en lille por tion, set dem flyve over disken som jetfly og bestilt endnu flere. Hun så den fremtid, Jakob Silberg og hans bank ikke længere kunne få øje på.»mange glaspustere vil kun lave unika, de er slet ikke interesserede i også at serieproducere. Men efter spørgslen er der. Faktisk kunne jeg slet ikke overskue ikke længere at have Jakob som leverandør,«fortæller hun. Dorte Carmel er nu indehaver af Silberg Glas, som har ansat Jakob Silberg. Hendes oprindelige idé var at kau tionere for et lån, så han fortsat kunne producere sine populære glas. Desværre var banken ubøjelig, og derfor måtte glaspusteren først gennem en konkurs.»det er flovt. Det ligger dybt i de fleste, tror jeg, at et ordentligt menneske kan svare enhver sit. Men det var den eneste udvej,«siger Jakob Silberg. Det var også en god udvej, trods alt. I dag kan han godt se, han skulle have søgt råd på et tidligere tidspunkt. Han var lige så kriseramt som virksomheden og ude af stand til at fokusere. Han så ikke det, der springer i øjnene, når han i dag vender det afklarede blik bagud: Silberg Glas var blevet alt for omkostningstung. Uanset hvor hårdt han sled i det, ville han aldrig have kunnet tjene nok.»det er mit råd til andre, søg hjælp, mens tid er. Jeg var slet ikke klar over, hvor slemt
det stod til. Da det hele blev gjort op, viste det sig, jeg skyldte mere end dobbelt så.!gode RÅD ER GRATIS Early Warning giver uvildig rådgvining til virksomheder i vanskeligheder. De fleste er små virksomheder med ganske få ansatte eller enkeltmandsvirksomheder. Projektet har 120 frivillige konsulenter tilknyttet. Det er landsdækkende og kører som forsøg frem til 2011. Det administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med de regionale væksthuse. Er finansieret gennem midler fra Globaliseringsrådet.