Vision for levende landskaber på Sydøstlolland

Vision for levende landskaber på Sydøstlolland Det moderne liv møder historien og naturen i et dynamisk og produktivt landskab i år 2035 Et visionskatalog

Indholdsfortegnelse Forord Den samlede vision for Sydøstlolland 4 Rumlig strategi for udvikling af Sydøstlolland 5 Visionens inspirationsgrundlag 6 Visioner for Landsby- og Herregårdslandskabet 7 Visioner for Det inddæmmede landskab 8 Visioner for Porten til Lolland 9 Projektforslag for Levende landskaber på Sydøstlolland 10 Projektforslag for Landsby- og Herregårdslandskabet 10 Projektforslag for Det inddæmmede landskab 11 Idé og handleplan 2015-2035 12 Landskabet på Sydøstlolland vil ændre sig i de kommende år i forbindelse med Femern Bælt anlægsarbejdet. Samtidig opleves en markant affolkning, som bl.a. skyldes, at antallet af arbejdspladser i landbruget og industrier er forsvundet. Samfundet og landskabet på Sydøstlolland gennemgår med andre ord en større transformation i disse år. Et centralt spørgsmål er derfor, hvordan disse ændringer kan bruges aktivt til at skabe nye og velfungerende landskaber på Sydøstlolland. Landskaber som er attraktive både som besøgs- og som bosætningslandskaber. Gennem det sidste år har borgere og brugere af det Sydøstlollandske landskab i samarbejde med Lollands Kommune og Københavns Universitet diskuteret landskabets benyttelse, værdier, problemer og potentialer med udgangspunkt i borgernes og brugernes viden og kendskab til landskabet. På denne baggrund er der udarbejdet en vision for områdets landskabsudvikling. Ifølge borgere og brugere rummer det Sydøstlollandske landskab mange værdier og stedbundne potentialer: det naturrige inddæmmede kulturlandskab, historien i herregårds- og landsbylandskabet, inddæmningshistorien, småhavnene langs kysten, og ikke mindst mulighed for at opleve lange kig, høj himmel, mørk nat, samt fred og ro. Den udarbejdede vision indeholder forlag til, hvordan landskabet kan indrettes i fremtiden og har 2035 som endemål. Men den indeholder også ideer til, hvordan vi kan komme dertil. Målet er at få skabt levende og velfungerende landskaber på Sydøstlolland i år 2035 ved at åbne og aktivere landskabet, forbinde og fremhæve kvaliteterne samt fortælle landskabets historier. Visionen fokuserer på indsatser inden for temaerne natur og vand, kulturarv, bebyggelse, landbrug, formidling og adgang og bosætning og turisme. For hvert tema er der visioner for hele Sydøstlolland og for hvordan disse kan udmønte sig i Landsby- og Herregårdslandskabet - øst for Rødby, Det inddæmmede landskab - bag sydkystens stormflodsdige og Porten til Lolland - landskabet omkring den nye Femern Bælt forbindelse. Der er også udarbejdet en baggrundrapport, hvor udgangspunktet for visionsarbejdet samt visionens planproces er nærmere beskrevet. Denne kan findes på kommunens hjemmeside under Fremtidens Landskaber: http://www.lolland.dk/politik/planer/projekter-undervejs.aspx eller på: http://fremtidenslandskaber.ku.dk/projekter/lolland/ December 2015 Lone Kristensen, Lise Herslund og Lis Jensen

Vision for Levende landskaber på Sydøstlolland Det moderne liv møder historien og naturen i et dynamisk og produktivt landskab i år 2035 Peter Wood, 2015

Den samlede vision for Sydøstlolland I år 2035 er der på Sydøstlolland skabt mere levende og velfungerende landskaber - her møder det moderne liv historien og naturen i et dynamisk og produktivt landskab. Vand og natur. der mere vand i landskabet naturligt eller hjulpet på vej naturområder bevaret og udvidet, og der er kommet mere sammenhængende og mere vild natur i landskabet småbiotoperne i det åbne land forøget. De medvirker til at sikre biodiversiteten og øge oplevelsesværdien i og adgangen til det åbne land mørket en kvalitet i landskabet der en årlig event om den lille natur. Den lille natur omfatter udyrkede arealer og vejrabatter, og den fungerer som spredningskorridor for planter og dyr. Kulturarven vigtige kulturhistoriske bygninger bevaret og områdets kulturhistorie formidles aktivt områdets værdifulde kulturmiljøer kortlagt og formidlet. Bebyggelse der sket en strategisk nedrivning af tiloversblevne bygninger i det åbne land, byer og landsbyer der sket fornyelse af dele af den eksisterende bebyggelse, og fornyelsen er sket i respekt for det omkringliggende landskab flexboliger i det åbne land en succes og skaber mere liv i området der i særligt udpegede områder opført ny bebyggelse, og bebyggelsen er tilpasset landskabet. Turisme og bosætning der er kommet flere turister, både naturelskere og dem, der ønsker mere events-orienterede friluftsaktiviteter støttepunkter for frilufts- og naturturismen forbedret i hele området, inklusiv bedre faciliteter for cykel-, vandre- og hesteturisme erhvervsturisme fremmet med udgangspunkt i Porten til Lolland der en befolkningstilgang til området, primært fordi aktive friluftsfolk, ressourcestærke pensionister og naturelskere har bosat sig i området. Landbrug der et aktivt konventionelt landbrug med store bedrifter, men også aktivt landbrug på mindre ejendomme flere landbrug overgået til økologisk eller mere bæredygtig landbrugsdrift nye ejerformer inden for landbrug en realitet marginale landbrugsjorder i et mindre omfang overgået til natur. Formidling og adgang til landskabet der en aktiv og mangfoldig formidling og branding af områdets kulturhistorie, natur og talrige former for jordbrugsproduktion der årlige events om temaer, der udgør et særligt kendetegn for Sydøstlolland det nemmere og mere trygt og oplevelsesrigt, at færdes til fods, på hest og på cykel, og der er flere stier og rundture i landskabet. 4

Rumlig strategi for udvikling af Sydøstlolland Oplevelsesruterne er tænkt som gåture, cykel-, ride- og/ eller bilture. Potentielle oplevelsesruter Den rumlige strategi indeholder forslag til et sammenhængende netværk af natur, nye vådområder og ny natur samt potentiale 5

Visionens inspirationsgrundlag Ideerne til visionens indhold er hovedsagelig baseret på borgernes kendskab til og oplevelser i/med landskabet på Sydøstlolland og den dialog der har været om disse. Men historiske kort, kommunens landskabskarakterkortlægning samt terrænkort har også udgjort vigtige inspirationskilder. Når vi har arbejdet med landskabet har vi taget fat i hele landskabet og ikke kun det mest værdifulde. Men de værdifulde landskaber har selvfølgelig en vigtig betydning i visionsarbejdet, fordi de er særlige karakteristiske og oplevelsesrige. Her fremstår landskabskarakteren særlig tydelig og tilstanden af de karaktergivende træk er generelt god. Ofte rummer disse landskaber særlig mange oplevelsesrige områder og værdifulde udsigter. Kvaliteter der blev identificeret under workshoppene i efteråret 2014 (jo større cirkel, jo flere kvaliteter). Kvaliteterne har sammen med potentialerne og problemerne i landskabet dannet udgangspunkt for visionerne og strategien for Sydøstlolland. Topografisk kort. Det lollandske landskab som det så ud i 1842, hvor Rødbyfjord stadig var fyldt med vand Forslag til værdifulde jordbrugslandskaber på Sydøstlolland De værdifulde landskaber ses i figuren til højre (øverst). Terrænkort over Sydøstlolland, hvor de laveste liggende dele af landskabet er vist med den lyse gule/blålige nuance. 6 Landskabskarakterområder. Landskabskarakteren er det særlige samspil mellem et områdes natur- og kulturgrundlag samt de rumlige og visuelle forhold, der kendetegner området og adskiller det fra andre landskaber.

Visioner for Landsby- og Herregårdslandskabet Vand og natur områdets natur styrket med flere skove og beplantning, flere grønne ådale, å-bræmmer og grøftekanter vejtræer og alléer blevet reetableret Ringsebølle og Sædding Sø genetableret og andre udvalgte områder er forbedret ved særlige indsatser arealer efter nedrivning af bebyggelser blevet til nye småbiotoper. Kulturarv det karakteristiske bebyggelsesmønster i landskabet med husmandsteder og herregårde bevaret og forstærket. Eksempelvis har Højbygård, Lungholm og Kærstrup fået reetableret alléer herregårdene knudepunkter for aktiviteter og flere har specialiseret sig i nicheprodukter. Landbrug dele af områdets landbrug blevet Berlin og Københavns køkkenhave der både meget store, men også mindre og helt små aktive landbrug. der stadig et aktivt konventionelt landbrug, men også små og store økologiske landbrug med særlige kvalitetsprodukter, som frilandsdyr, frugt og grønt nye ejerformer som andelsforeninger og fonde/pensionsselskaber udbredte og de investerer i brug, der går nye veje. Bebyggelse der foregået en strategisk nedrivning af forfalden bebyggelse, der åbner muligheder for at skabe nye biotoper, mødesteder eller landbrugsland (evt. gennem mageskifte) der nu attraktivt beliggende bebyggelse i det åbne land enten ved renovering eller ny-bebyggelse af det eksisterende byggefelt flexboliger med til at give nyt liv i området og redder flere bevaringsværdige bygninger fra nedrivning. Turister, formidling og adgang der bedre information om landskabet, herunder dets natur, kulturhistorie og oplevelsesværdier, både som skilte, foldere og digitalt der flere guidede ture rundt i landskabet, f.eks. temature arrangeret af lokale beboere der flere overnatningsmuligheder og støttepunkter for friluftslivet generelt kulturelle perler/kulturmiljøer og naturområder bedre forbundet der flere stier ind i og rundt i landskabet og flere ruter og temaruter. 7

Visioner for Det inddæmmede landskab Vand og natur vandet kommet tilbage i lavninger og hvor der tidligere var vand, før inddæmningen der etableret et naturbælte af varierende bredde langs med kysten, som binder det inddæmmede landskab i øst og vest sammen der skabt mulighed for mere afgræsning med vilde heste eller andre vilde afgræssere linjeformede småbiotoper i det åbne land (grøftekanter, levende hegn, kanal-/å-bræmmer mv.) med til at sikre kulturarvsværdien og biodiversiteten samt øge oplevelsesværdien og adgangen. Landbrug der fortsat et aktivt landbrug i området, men de mest marginale (lavtliggende, dårlig bonitet osv.) jorder er afgivet til mere natur og vand i landskabet jordfordeling et aktivt instrument, der bruges til at opnå en ny lokalisering af arealerne, således at der skabes en win-win situation for både landbrug og natur. Bebyggelse bebyggelsen i det inddæmmede landskab blevet formindsket gennem strategisk nedrivning af tiloversbleven bebyggelse ny beboelse i vandkanten undgået det er ikke Sydøstlollands varemærke de eksisterende sommerhusområder og småhavne attraktive ferie-, fritids- og udflugtsmål. Turister, formidling og adgang fred, ro og mørke nætter kvaliteter, der kan opleves i Det inddæmmende landskab Saksfjed Inddæmning blevet til naturpark med brugerråd der flere naturelskeskende og aktive turister, som besøger og overnatter i området der flere stier, rundture og (tema)ture i landskabet. 8

Visioner for Porten til Lolland Vand, natur, kulturarv og landbrug C. Th. Sørensens beplantningsprincip for Sydmotorvejen genoprettet og videreført med længdegående lunde bestående af hjemmehørende arter samt tværgående beplantning ved overkørsler denne beplantning, sammen med de blomstrende grøftekanter, de mørke nætter, nye skovområder, det inddæmmede landskab, landsby- og herregårdslandskabet samt den diverse jordbrugsproduktion, Sydøstlollands vartegn der stor variation i oplevelsen fra motorvejen og jernbanen. Oplevelsen skifter mellem naturområder, græssende dyr, større sø- og ådalsområder, landbrugsområder, skovområder, grønne erhvervsområder (f.eks. i skov) mv. Bebyggelse erhvervsarealer velintegreret i skov eller i naturlignende områder i landskabet og de dominerer ikke længere oplevelsen fra motorvejen. Lokalplaner sætter passende rammer for dette et eksperiment med ny bebyggelse på pæle i udkanten af Rødby blevet en succes Ny Rødby station et trafikalt knudepunkt og er udgangspunkt for cykel- og vandrestier. Der forefindes mulighed for at leje cykler, spise, hæve penge mv. En mindre arkæologisk udstilling, der udstiller de fund der fremkom i forbindelse med stationens etablering, er etableret Ny Rødby stations næromgivelser udformet efter principper skitseret i Peter Westergaards speciale naturen er flyttet helt op til stationen DTU til stede i området og har etableret sig med et eksperimentarium i den store tiloversblevne hal efter tunnelbyggeriet. Turisme, formidling og adgang der en rasteplads ved afkørsel 50 første stop efter tunnelen/sidste stop inden Tyskland. Restepladsen tager vel imod de rejsende. En kombination af noget egnskarakteristisk og dansk design præger inventar, beplantning, formidling osv. det nye forland et eldorado for lystfiskere fra nær og fjern. der i det nye forland en stor diversitet i aktiviteter. Vest for Rødbyhavn er der events-tunge turismeanlæg samt aktiviteter som volley, klatrevæg osv. Øst for Rødbyhavn er der mere fred og ro, og der er plads til natur erhvervsturisme (f.eks. konferencer, fagmesser og andre former for møder inkl. udflugter) øget. 9

Projektforslag for Levende landskaber på Sydøstlolland I forbindelsen med udviklingen af visioner for fremtidens landskaber på Sydøstlolland har de deltagende borgere og brugere arbejdet i en projektgruppe, der sideløbende har fundet frem til en række forskellige projektforslag og ideer de ønskede at arbejde videre med og som kan medvirke til, at visionerne bliver til virkelighed. Projekterne opsummeres kort i det følgende. Projektforslag for Landsby- og Herregårdslandskabet Prioritering af projekter Udarbejdelse af ruter, temature, kort, formidlingsfoldere, digital formidling, overnatning, events (f.eks. Sydøstlollands blomstrende forhave, årets smukkeste grøftekant) mv. Høretelefoner til guidede ture og planlægningen af div. temaruter vil være lavt hængende frugter, der umiddelbart kan høstes inden for det nærmeste år. Der er allerede søgt 20.000 kr. til de første 15 høretelefoner. Turene tager ca. 3 timer og koster ca. 90 kr. Oprettelse af andelsforening mv. Andelsprojektet kræver en del forarbejde mht. økonomi, organisering, lokalisering osv. Realiseringen vil lægge længere ude i fremtiden. Det tager minimum 7 år at løbe i gang I andelsprojektet bør der ske et samarbejde med f.eks. Business FL, Årstiderne, Claus Meyer, økologer, landboforening, idealistiske byboere fra f.eks. København, men også lokale. Flere biotoper i landbrugslandskabet (Ringsebølle Sø, Sædding Sø, Banedanmarks arealer, ådalsområdet med Kirkenorsløbet og omkring Horskær Bæk) Andelsbrug på gård syd for Errindlev. Andelshavere ansætter en landmand til at drive gården. Der laves jordpulje, så landbrugsejendomme kan opkøbes. Idémagere, landboorganisation, økologer, pengestærke og idealistiske interessenter m.fl. skal i dialog. Andelsprojektet bør have tanke for kvalitetskød, -frugt og -grønt, evt. som Berlins og Købenavns køkkenhave Lungholms driftsbygninger forpagtes (da de står tomme) og der kunne holdes skov/økogrise Errindlev Mejeri og besøgsgård udvikles. Mælken skal komme fra nyt græsningsområde i ådalen øst for byen Der kan skabes kogræsserlav, andelsgrise, hønsebibliotek mv. for både andelsforeningens medlemmer, men også for andre i lokalområdet Identificerring af længere cykelruter, herunder guidede ture der formidler og synliggøre områdets mange oplevelsesrige landskaber, f.eks. Munkeruten skal forbindes til Tyskland Udvikling af særlig guidede, kortere rundture omkring Errindlev (ruter, teknik- høretelefoner, på tysk) 1000 års historien, Roeturen, Andelsturen, Herregårdsturen, det bæredygtigt landbrug før, inddæmningsruten mv. Støttepunkter hvor kan man få noget at drikke, spise, købe lokale produkter, leje og repareret cykler, overnatte, tisse og mobilpunkter Udvikling af events som roefestival Nedsættelse af et frivilligkorps, der holder opsyn med faciliteterne, f.eks. toiletter og skilte Østerbro og Femern kan blive venskabsbyer med Sydøstlolland, så der kan arrangeres særture mv. Rideruter, rideferie og vilde heste bør være et særligt tema, og Saxfjedgård bør være udgangspunkt herfor Herregårdene som fyrtårne/knudepunkter for nicheproduktion. F.eks. vil Lungholm kunne indgå som støttepunkt (overnatning, spisested), mens de øvrige herregårde vil kunne indgå som seværdigheder mv. på ruterne. 10

Projekt forslag for Det inddæmmede landskab Ringsebølle Sø skal sættes under vand igen. Desuden kan der etableres græsning i Ringsebølle Mose langs kanalen Sædding Sø genetableres Vådsætning langs vandløb fra Errindlev og ud til østkysten græssende dyr Den vilde natur. Afgræsning og vådsætning på hele Saksfjed området, vådsætning af de lavt liggende områder bag diget Afgravning med orkideer ved kysten Lav et brugerråd for Saksfjed/Femern/Hyldekrog så det kan blive naturpark! En bred naturkorridor langs kysten, der binder Saksfjed sammen med den nye kyst og videre hele vejen til Nakskov Naturkorridoren skal føres igennem motorvej/jernbane Ny indsejling til Rødby og det gamle fritløbende åløb i fjorden genskabes Flere og bedre grøftekanter. Da der ikke er så mange steder at købe ind på Sydøstlolland, vil de fleste nok ofte køre/cykle på relativt få indfaldsveje til de større byer. Hvis der på en 500 m strækning på disse veje fjernes græs og udsås en blanding af vilde blomster i den ene side vil resultatet være et mere oplevelsesrigt landskab. Dette kunne kombineres med et skilt i stil med en valgplakat, f.eks. med ordene Naturvenlige vejkanter og et billede med en havetraktor med en rød streg ind over. Prioritering af projekter Ang. Saksfjed-Hyldekrog På længere sigt skal området udvikles til en naturpark kommunen har erfaringer med, hvordan dette kan gøres Der bør nedsættes et brugerråd der kan drøfte områdets fremtid og deltage i planlægning og implementering af en naturpark. Vådsætning af hele området ønskes, men man kunne starte med vådsætning af området bag diget. Dette vil kun kræve stopning af dræn. Ang. Ringsebølle Sø For at gøre udsigten til søen bedre og projektet billigere kunne jorden fra udgravningen deponeres langs motorvejen. Samtidig er ideen også at lave en så blid hældning, at der ikke længere er brug for autoværn. Hvis det bliver koordineret med DSBs omlægning af Kirkesnorsløbet og Vejdirektoratet kunne begge projekter formentligt spare en del penge ved ikke at skulle deponere jord langt væk. Samtidig kunne udgravningen af søen foregå med de samme maskiner under en enkelt entreprise og derved blive billigere og mere bæredygtig. Ang. Grøftekanter For at nå ud og informere de lokale om at de ikke selv skal slå grøftekanterne kunne kommunen evt. i samarbejde med en lodsejer lave et godt og synligt eksempel. 11

Idé- og handleplan 2015-2035 Hvis det skal lykkes at gøre visionerne til virkelighed, er det afgørende, at både lokale og myndigheder m.fl. arbejder sammen om fælles mål. Basalt set berører mange af projektforslagene private ejendomme. En realisering heraf kræver derfor, at lodsejerne som udgangspunkt ønsker at medvirke. Hidtil har kun deltagerne i Fremtidens Landskaber medvirket i udviklingen af visionerne for Sydøstlollands fremtid, men ingen af de foreslåede forslag har været forelagt lodsejernes accept. Det er et omfattende og vigtigt arbejde, at lodsejere vil blive inddraget. De med *markerede projektforslag i nedenstående skema kan omfatte privatejede (evt. foreningsejede) ejendomme. Lolland Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikudvalg har den 23. september 2015 drøftet visionskataloget med borgergruppen. Udvalget fandt idéer og projektforslag interessante og ser frem til det videre lokale arbejde. De nedsatte lokale grupper under Fremtidens Landskaber, dvs. inden for Landsby- og Herregårdslandskabet og Det inddæmmede landskab, forventes at arbejde mere detaljeret med nogle af nedenstående projektforslag og evt. projekter afledt heraf. Grupperne kan udvides med andre relevante borgere, organisationer mv. fra lokalområdet. De fremgår derfor som Lokale i skemaet nedenfor. Lolland Kommune vil fortsætte samarbejdet i regi af Fremtidens Landskaber, eksempelvis i et mindre visionsforum. Visionsforum for Fremtidens Landskaber foreslås at bestå af ca. 10 repræsentanter for de nedsatte to grupper, - primært fra organisationer, fordi de repræsenterer flere borgere og interesser. Der vælges en repræsentant fra borgergruppen til at være formand for Visionsforummet. I nedenstående skema er der medtaget projektforslag, som Lolland Kommune kun har begrænset indflydelse på, og omvendt er der forslag som kan kræve kommunens medvirken. Kommunen ønsker at inspirere til, at alle parter private som offentlige arbejder i samme retning. Hensigten er at opnå, at borgere, organisationer og det offentlige i fællesskab drive udviklingen på Sydøstlolland, så der skabes mere liv, men uden det sker på bekostning af de landskabelige kvaliteter. Af denne tids- og handleplan fremgår principperne for realisering af de forskellige mål og ønsker. Projektforslagene er prioriteret inden for tre kategorier: Inden 2016. De hurtige, der kan realiseres her og nu, dvs. kortsigtede. Inden 2020. De kan sandsynligt realiseres inden for de nærmeste 5 år, dvs. på mellemlangt sigt. Inden 2035. De der først kan realiseres om 10-20 år, dvs. langsigtede. Nogle af projektforslagene kræver foruden lodsejernes accept også myndighedernes tilladelse og medvirken, hvilket fremgår af skemaet, mens andre umiddelbart kan realiseres. I sidste kolonne fremgår, om der kræves ekstern finansiering. Landsby- og herregårdsgruppen 2016 2020 2035 Lokale Kommunal/ statslig medvirken Ekstern finansiering *Udarbejdelse af ruter, temature, kort, foldere, digital formidling mv. Høretelefoner til guidede ture. Turene tager ca. 3 timer og koster ca. 90 kr. Planlægning og udvikling af guidede, kortere rundture omkring Errindlev. *Andelsbrug på gård syd for Errindlev. Oprettelse af andelsforening incl. bl.a. økonomi, organisering, lokalisering. Realiseringen af andelsprojektet i samarbejde med f.eks. Business FL, Årstiderne, Claus Meyer, økologer, landboforening, byboere og lokale. Udvikling af events som roefestival! Der nedsættelse af et frivilligkorps, der holder opsyn med faciliteterne. Østerbro og Femern skal blive venskabsbyer med Sydøstlolland, så der kan arrangeres særture mv. *Rideruter, rideferie og vilde heste skal være et særligt tema, og med Saxfjedgård som udgangspunkt. *Landbrugsejendomme opkøbes vi fonde og lign. Evt. laves der jordpulje. *Errindlev Mejeri og besøgsgård udvikles. *Etablering af græsningsområde i Horskær Bæk ådalen, der leverer mælk til Errindlev Mejeri. *Udvikling af længere cykel- og vandreruter, f.eks. Munkeruten forbindes til Tyskland *Udvikling af støttepunkter hvor kan man få noget at drikke, spise mv. *Flere biotoper i landbrugslandskabet - Ringsebølle Sø, Sædding Sø m.fl. Andelshavere ansætter en landmand til at drive gården. *Lungholms driftsbygninger forpagtes så der kan holdes skov/økogrise. Der kan skabes kogræsserlav, andelsgrise, hønsebibliotek mv. *Herregårde som knudepunkter for nicheproduktion., landbofor ening Erhverv, Byggeri og Ejendomme Erhverv Planer og Kort Erhverv Park og Vej Nedsættelse af Visionsforum for Fremtidens Landskaber. Teknik og Miljø 12

Det inddæmmede landskabs gruppe Nedsættelse af Visionsforum for Fremtidens Landskaber. *Flere og bedre grøftekanter. Samarbejde mellem kommune og lodsejere. Opsæt skilt Naturvenlige vejkanter. *Nedsættelse af forum mhp. at udvikle Saksfjed-Hyldekrog til sammenhængende naturområde. 2016 2020 2035 Lokale *Den vilde natur. Vådsætning af hele/dele af Saksfjed-Hyldekrog. *Afgravning med orkideer ved kysten. *Ringsebølle Sø sættes under vand. Overskudsjord langs motorvejen. Omlægning af Kirkesnorsløbet. *Etablering af græsning i Ringsebølle Mose langs kanalen. *Sædding Sø genetableres. *Afgræsning og vådsætning på hele Saksfjed området. *Etablering af naturkorridor mellem Saksfjed og Nakskov incl. den nye kyst Naturkorridoren føres igennem motorvej/jernbane. *Ny indsejling til Rødby og det gamle fritløbende åløb i fjorden genskabes. Kommunal/ statslig medvirken Teknik og Miljø Erhverv, Park og Vej Erhverv, Natur og Miljø, Byggeri og Ejendomme, Erhverv Ekstern finansiering Porten til Lolland 2016 2020 2035 Aktør Kommunal/ statslig Nedsættelse af Visionsforum for Fremtidens Landskaber. C. Th. Sørensens beplantningsprincip for Sydmotorvejen genoprettes. Beplantning langs Sydmotorvejen er Sydøstlollands vartegn sammen med naturrige grøftekanter, mørke nætter, nye skovområder, det inddæmmede landskab, landsby- og herregårdslandskabet samt den diverse jordbrugsproduktion. Der er stor variation i oplevelsen fra motorvejen og jernbanen. Oplevelsen skifter mellem naturområder, græssende dyr, større sø- og ådalsområder, landbrugsområder, skovområder og grønne erhvervsområder. Erhvervsarealer langs motorvejen er integreret i skov eller i naturområder. Der er en ny bebyggelse på pæle i udkanten af Rødby. Ny Rødby station er et trafikalt knudepunkt og er udgangspunkt for cykel- og vandrestier. En mindre arkæologisk udstilling, der udstiller de fund der fremkom i forbindelse med stationens etablering, er etableret. Ny Rødby stations næromgivelser er udformet efter principper skitseret i Peter Westergaards speciale. DTU har etableret sig i den store tiloversblevne hal efter tunnelbyggeriet. Der er en rasteplads ved afkørsel 50 med formidling. Restepladsens bygningsanlæg er udformet i dansk design og pladsen er tilplantet med egnskarakteristisk beplantning. Det nye forland er et eldorado for lystfiskere fra nær og fjern. Det nye forland rummer stor diversitet i aktiviteter. Vest for Rødbyhavn er der events-tunge turismeanlæg og aktiviteter som volley og klatrevæg. Øst for er der fred og ro, og der er plads til natur. og Museum LF medvirken Teknik og Miljø Planer og Kort, Park og Vej, Vejdirektoratet Planer og Kort Planer og Kort,, Vejdirektoratet Planer og Kort Planer og Kort, Park og Vej Planer og Kort, Erhverv, Byggeri og Ejendomme Kommune Planer og Kort, Femern Bælt A/S Stat og kommune Stat og kommune Erhvervsturisme er øget. Femern Bælt A/S Planer og Kort, Femern Bælt A/S Erhverv Erhverv Erhverv Ekstern finansiering 13

Forslag til finansiering Grøn ordning. Til realisering af f.eks. rekreative temaruter, støttepunkter, foldere mv. Grøn ordning er indført ved lov om fremme af vedvarende energi. Gennem ordningen gives der tilskud til at iværksætte anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Den almindelige kommunale driftsbevilling. Til realisering af f.eks. særlig pleje af Naturvenlige grøftekanter. Den Danske Naturfond og/eller statslig refundering af udgifter. Til realisering af mere vand i landskabet. Herunder f.eks. genopretning af Ringsebølle Sø. Den Danske Naturfond skal med en startkapital på 875 mio. kroner skabe mere natur til og sammen med danskerne. Fonden vil opkøbe og udvikle arealer. Ud over natur, dyr og planter skal naturfonden også medvirke til at forbedre miljøet og reducere udledningen af klimagasser. Fugleværnsfonden/DOF. Til realisering af f.eks. mere natur i Saksfjed/Hyllekrog, herunder Lyttesholmcenteret. Ekstern finansiering fra fonde mv. Til realisering af f.eks. cykel-, vandre- og rideruter. Mulige fonde er Nordeafonden, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden. Se f.eks. http://www.loa-fonden.dk/ Frivilligt arbejde. Til realisering af de fleste projekter kræves frivilligt arbejde, herunder de økonomiske råderum som foreninger som DN, Friluftsrådet m.fl. har. Jordfordeling. Til realisering af vådområder f.eks. græsningslag i ådalene omkring Kirkenorsløbet og Horskær Bæk. Jordfordeling er, når et antal jordlodder inden for et afgrænset geografisk område byttes samtidigt. Omlægningerne gennemføres som kombinationer af køb og salg. Det kræver, at mindst 5 lodsejere i lokalområdet er villige til at bytte jord med hinanden. NaturErhvervstyrelsen kan gennemføre jordfordelinger i forskellige temaprojekter. Lolland Kommunes medvirken Planer og Kort Helhedsplan for Sydøstlolland. Planer og kort vil på baggrund af de processer og resultater, der er skabt i forbindelse med Fremtidens Landskaber, udarbejde en Helhedsplan for Sydøstlolland. Herunder for udviklingsaksen Rødbyhavn-Rødby-Holeby. Helhedsplanen peger frem mod 2028, hvor den faste forbindelse over Femern Bælt står færdig. Planen kan enten indarbejdes i kommuneplan 2016, den kan vedtages som perspektivplan og/eller kan vedtages som enkeltdele i kommuneplan 2016. F.eks. i hovedstruktur-, natur- og turismekapitlerne. Visionsforum for Fremtidens Landskaber. Planer og kort er repræsenteret i visionsforummet. Der skal udpeges en formand og der kan evt. nedsættes en bestyrelse. Der afholdes møder 2-4 gange om året. Der kan evt. skabes en særlig web-baseret platform for samarbejdet. Lokalplaner. Planer og kort udarbejder lokalplaner for større byggerier mv. Det antages, at afkørsel 50, Rødby station og dens næromgivelser, hele/dele af det nye forland, et besøgscenter i Errindlev samt for bebyggelse på pæle i Rødby kræver lokalplanlægning. Naturforum. Se opgaver under Erhverv. Byggeri og Ejendomme Landzonetilladelser. Byggeri og Ejendomme giver landzonetilladelser til f.eks. ny indsejling til Rødby Fjord samt genetablering af tidligere åløb. Nye cykel-, ride- og vandreruter, herunder evt. rastepladser, faciliteter mv., nye søer og terrænregulering, kan kræve landzonetilladelse. Byggetilladelser. Ny bebyggelse (f.eks. bygninger på pæle) og ændret anvendelse af bygninger kræver byggetilladelse. Opsætning af skilte og nye anlæg, som f.eks. en klatrevæg, kan kræve byggetilladelse. Nedrivning af bygninger kræver nedrivningstilladelser. Flexboliger. Det kræver en tilladelse fra kommunen at benytte en helårsbolig som flexbolig. Bygge- og beskyttelseslinjer: Hvis projekterne er placeret inden for en bygge- eller beskyttelseslinje, kan det kræve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Park og Vej Naturgenopretning. kan indgå i arbejdet med at naturgenoprette mv. f.eks. Saksfjed Inddæmning, Ringsebølle, Sædding Sø og omlægning af Kirkenordløbet. Beskyttet natur. vurderer, om der kan gives tilladelser og dispensationer i forhold til naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven mv. samt evt. meddele disse. Jordfordeling. kan indgå i et samarbejde med lodsejere og NaturErhvervsstyrelsen om at gennemføre jordfordeling mhp. etablering af vådområder, græsningslag mv. Naturforum. Se opgaver under Erhverv. Kommunalt ejet jord. Park og vej administrerer, hvad der kan ske på disse ejendomme. Grøftekanter. Park og Vejs medvirken kræves, hvis offentlige grøftekanter på vejstrækninger på Sydøstlolland skal slås sjældnere eller på en anden måde. Park og Vej har i 2015 ændret slåning, så de slår langs de kommunale veje to gange om året. Første gang i forsommeren i en bredde af 2 meter og sidste gang sidst på året i hele vejarealets bredde aht. vintervedligeholdelse. Klasse 4 veje slås kun i forsommeren. Det er biveje på landet, der fører til meget få ejendomme eller ender blindt. Erhverv Formidling. Erhverv kan indgå i arbejdet med div. formidlingsprojekter. Herunder nye pjecer mv. samt viderudvikling af app en Det naturlige Lolland. Erhverv medvirker i koordinereingen af Fremtidens Landskaber med andre relevante projekter, bl.a.; o Naturoplevelser på Lolland-Falster, som er et strategisk samarbejde med Nordea Fonden om at styrke synligheden af naturoplevelser og forbedre adgangen til dem. Bl.a. om sammenkædning af de to nationale cykelruter på Nord- og Sydlolland. o Potentialeplan Lollands Sydkyst, der er et igangværende arbejde med at styrke turismen på Lollands sydkyst. Udvikle turruter og andre turismetiltag. Erhverv kan indgå i arbejdet med at udvikle cykel-, vandre- og rideruter samt turismeanlæg på det nye forland. Helhedsplan for Sydøstlolland. Se opgaver under Planer og Kort. Naturforum. Erhverv er tovholder for et møde ca. 1-2 gange årligt. Her koordinerer og orienterer Erhverv samt Teknik og Miljø hinanden om projekter, planer og sager, der berører begge sektorer. Her er f.eks. naturparker og klimatiltag aktuelle emner, ligesom Fremtidens Landskaber. 14

Fælles arbejdsdokument udarbejdet af Københavns Universitet og Lolland Kommune i samarbejde med borgere og interessenter på Sydøstlolland i 2014-2015. December 2015