Maden på vores plejehjem:



Relaterede dokumenter
Alle har ret til et godt måltid mad. Men ikke alle får det

Åndsbolle. God appetit!

Alle har ret til et godt måltid mad

Oslo, januar Ayo Rossing Københavns Madhus

Så er der serveret! Læs om de spændende temadage i årets økologikampagne: økoløft 75%

EN EVALUERENDE HISTORIEFORTÆLLING

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

Hvad gør de bedste? Hvad kan vi lære af de bedste kvæglandmænd? v/ Kvægrådgiver Karsten Jensen, Heden og Fjorden

Status i Halsnæs Kommune i forhold til Ældrekommissionens anbefalinger

Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi

Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune

National økologisk dagsorden for de offentlige køkkener. Kommet til verden med inspiration fra København

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Madfilosofi. Sund frokost med smag og omtanke

Kost- og Service - Køkken

PreviaSundhed PowerPoint præsentation. - template til præsentationer

Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

0 kost&ernæringsforbundet Forslag til spørgsmål til kandidaterne

Mad og måltider på plejecenter

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.

PLEJECENTRE I ESBJERG KOMMUNE

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

KØKKENLØFTET Status og pejlemærker for Københavns Kommunes mad og måltider

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Kostpolitik for Gildbroskolen 1 oktober 2012

Generel tilfredshed. Sociale relationer og inklusion. TEMA: Efterskoler. Hvor tilfreds er du generelt med efterskolen?

Udkast til værdighedspolitik

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

1. Resume Beboerne i plejeboligerne skal have en bedre oplevelse af og en stor tilfredshed med det varme måltid mad.

Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik.

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Flemming Jensen. Parforhold

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES

Fredericia på forkant

Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet

Hvad kræves der af omsorgspersonalets kompetencer nu og i fremtiden? Den professionelle demensindsats kalder på nye kompetencer

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Kostpolitik for Duponts Gård

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Forslag til pædagogiske læreplaner

INDHOLDSFORTEGNELSE. side 5 ANNE-BIRGITTE AGGER RASMUS KJELDAHL. side 6 KØBENHAVNS MADHUS I ORD OG TAL. side 10. side 13 RASMUS KJELDAHL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Social- og Integrationsministeriet Departementet Holmens Kanal København K Att. Fuldmægtig Søren Svane Kristensen p-aeldre@sm.

VEJLEDNING TIL SELVBEHANDLINGSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Mad, måltider og bevægelse inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen

Oplæg om hjemliggørelse på temadag for ledere af. Ingrid Terkelsen justeret med Jettes tilføjelser 7. april

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Børneudvalget. Dagsorden med beslutninger. Møde nr. 4. Side 1 af 8

Billund Kommunes VÆRDIGHEDSPOLITIK. Jorden Rundt Grindsted billund.dk

Udviklingsplan Kristianslyst

Kundepsykologi og telefonbetjening på klinikken. Hvad er god service?

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Rammer til udvikling hjælp til forandring

RESUME BAGGRUND OG METODE FORMÅL METODE GENNEMFØRELSEN AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN... 2

Teglgårdsparken - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 27. juni 2013 på Teglgårdsparken plejecenter

Sunde Børn i en Sund By

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Indstilling proces for udarbejdelse af principper for fødevarer i folkeskolen.

Fremtidens plejehjemsteknikere

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Foreningen af Kliniske Diætister for alle ernæringsprofessionelle. Ernæring Diætbehandling Praksis Forebyggelse. For alle ernæringsprofessionelle

Måned Aktivitet Mål Lærerplantemaer

Individuel lønforhandling

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Børnehuset Strandbo søger uddannet Køkken/Ernæringsassistent

Kaninfører i Brøndby Golfklub 2016

Nominerede til Køkkenløft Diplomer

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd :16:10

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Dalens Daginstitutioner

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.

Netværksrådslagning. - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation

APV og trivsel APV og trivsel

Pædagogiske læreplaner

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Indholdsplan Køkken og Sundhed

Transkript:

åltidet Maden på vores plejehjem: Dagens højdepunkt, basalt menneskeligt, livgivende omsorg? Eller måske det stik modsatte? Anne- Birgi)e Agger, Københavns Madhus,

Bare et billede der giver mig mod på at blive gammel:

Storm i et glas sa5evand?

Sa5evands- krigens spørgsmål: - Er det formynderi at forbyde, at de ældre får sae? - Er det OK at saeevand ersta)er mad og fylder op Il 15-20 procent af energibehovet? - Hvorfor druknes de gamle i sød rød sae?

Sa5 er ikke bare sa5 ;lbyd de ældre bedre drikke

Køkkenlø'et for bedre kvalitet og udvikling

De fem lø5er 1. Lige ;l at spise: Kulinarisk kvalitet 2. Rå varekvalitet: Råvarer 3. Respekt for mål;det: MålIdets rammer 4. Den rege mad ;l de rig;ge mennesker: Ernæring 5. Ansvar og arbejdsglæde: Tværfaglighed og strukturelle forhold

Ikke tale - skabe Man kan ikke tale sig Il bedre folkesundhed eller ny madkultur. Den skal skabes.

Udfordringerne En al for stor del af de ældre er alt for undervægtige: En al for stor del af den mad, der tilbydes, er ikke god nok. Underlødige råvarer. Talfiksering mht. ernæring. Måltiderne kunne være meget dejligere og spille en større rolle Mangel på tværfagligt samarbejde og for lidt værtsskab Der er for dårlige eller ingen køkkenforhold. Madfaglighed er ikke et krav Manglende ledelsesmæssig mod til forandring og prioritering Pengene er ikke hovedproblemet Københavns Madhus,

Ældrekommissionens 4 anbefalinger til det gode måltider: For at skærpe appe89en skal der du'e af mad forud for mål8det Maden på plejehjem bør følge års8derne, have smag samt være af ernæringsrig8g og god kvalitet Beboerne skal inddrages i menuplanlægningen og deltage i madlavningen Medarbejderne skal spise med, så de kan inspirere beboerne 8l at spise mere og bidrage 8l at skabe en hyggelig stemning (Ældrekommissionen, februar 2012) Jo mere centraliseret produkionen er, des sværere er det at leve op Il Ældrekommissionens anbefalinger

Er maden omsorg, service eller kultur?

Hvad skal maden? Sørge for næring Skabe glæde i hverdagen Skabe liv og due i bageriet Skabe hjemlige forhold Skabe service for den enkelte Være omsorgsgivende AkIvere borgeren Skabe sundhed for samfundet

Hvad kan og vil de ældre?

Hvem er de ældre hvad vil de og hvad kan de? Fælles måltider eller menuvalg?

Får hun spist maden?

Nogle har mest brug for omsorg...

Andre vil være med ;l det hele

Skal, kan og vil de ældre være med til at lave maden?

Eller er det kun i Jylland?

Er bål stadig det bedste, mænd ved?

Måske er der liv i køkkenhaven?

Er maden ok?

Hvilken mad vil de ældre spise?

Lokale køkkener Fordi det giver mulighed for kulinarisk vel;lberedt mad Fordi køkkenet giver mulighed for at få alle sanser i spil Fordi et hjem skal have et køkken. Fordi et køkken skaber liv

Køkkenfaglighed Forudsætningen for gode måltider er veltilberedt frisklavet mad. Dét kræver håndværk, køkkenfaglighed og ernæringsviden. Uden køkkener er hjemmenes måltider overladt til det sundhedsfaglige personale, der ikke nødvendigvis er de bedste husmødre.

Måltidet er praktisk, socialt, sansende, pædagogisk, basalt menneskeligt. En dejlig del af hverdagen. Kræver værtskab og rutiner. Og tværfaglighed.

Medarbejderne er garanten for det gode mål;d: Som dem der laver maden Som værterne der serverer og skaber rammerne for målidet Som fagligheden der er obs på den enkeltes behov Som dem der involverer de ældre Anne- Birgi)e Agger, Københavns Madhus, 23.oktober 2013

Prioritering og penge Ikke alt godt er dyrt. Ikke alt kan måles i penge. Man kan blive spist af med for lidt. Madhusets erfaring med køkkenløe og økologi er, at man kan opnå forbedringer uden flere midler. De fleste kommuner opkræver det samme fra de ældre. (ca. 100-110 kroner)

Besparelser ved centrale køkkener? RaIonaliseringskonsulenter ser store besparelsespotenialer ved at lave centrale køkkener. Vil godt sille spørgsmålstegn ved deres beregninger. Kommer regningen for centraliseringen på anden vis?

Økologi Anne- Birgi)e Agger, Københavns Madhus, 23.oktober 2013

Institutionstype Resultat 2012 Øko- procent Total kilo Andel af tonnage Centralkøkken 18 % 741.308 7,3 % Modtagerplejehjem 63 % 571.525 5,7 % Produktionsplejehjem 72 % 1.925.397 19,1 % Samlet for alle i KK 76 % 10.089.812

Formålet med Københavns Madhus Er sat i verden for at højne kvaliteten i de målider, som kommunerne Ilbyder Il sine borgere. Vil skabe en bæredygig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum. Vil afskaffe affodringskulturen.

Københavns Madhus Ingerslevsgade 44 www.kbhmadhus.dk