Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus Hjort Frederiksen har meldt ud. Faktisk var væksten i de offentlige investeringer i kriseåret 2009 lavere end i de gode år fra 2004 til 2007. Når regeringen fremhæver sin krisehåndtering, skal man være klar over, at den finanspolitiske stimulans i 2009 og 2010 især skyldes utilsigtede budgetoverskridelser, som regeringen selv tordner imod. Det afspejler en forfejlet krisehåndtering. af chefanalytiker Martin Madsen 23. december 2010 Analysens hovedkonklusioner Finansministeriets nye Økonomisk Redegørelse fra 13. december 2010 viser en meget svag investeringsvækst i 2009 og 2010. I begge år ventes der én-ciferede procenttal, nemlig en investeringsvækst på under 5 pct. i 2009 og godt 9 pct. i 2010. Særlig bemærkelsesværdig er den meget lavet investeringsvækst i 2009, hvor krisen var historisk hård. Her blev de offentlige investeringer blot løftet med 4,6 pct. Til sammenligning var væksten i de offentlige investeringer under højkonjunkturen i perioden 2004 til 2007 på i gennemsnit 6,9 pct. årligt. Det har kostet 5.500 arbejdspladser, at de offentlige investeringer ikke er kommet i gang som planlagt med Finansministeriets regnestok I 2009 var Danmark på en 13. plads, når det gjaldt at løfte de offentlige investeringer som modsvar på krisen. Set over både 2009 og 2010 ligger Danmark på en 4. plads. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf. 33 55 77 18 Mobil 20 95 64 05 mm@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Offentlige investeringer er ikke løftet i nærheden af regeringens mål Finansminister Claus Hjort Frederiksen har gentagne gange reklameret med regeringens kriseindsats og løftet i de offentlige investeringer, jf. boks 1. Han har bl.a. udtalt, at: De offentlige investeringer stiger med mere end 30 pct. i år og i 2010 Det er mere end i alle andre OECD-lande Det er første gang siden 60 erne, at de offentlige investeringer stiger med tocifrede procenttal to år i træk Finansministeriets nye Økonomisk Redegørelse fra 13. december 2010 viser dog en meget svagt investeringsvækst i 2009 og 2010. I begge år ventes der én-ciferede procenttal, nemlig en investeringsvækst på under 5 pct. i 2009 og godt 9 pct. i 2010. Det er således ukorrekt, at Det er første gang siden 60 erne, at de offentlige investeringer stiger med tocifrede procenttal to år i træk. Finansministeriet forventer i december-redegørelsen en investeringsvækst for 2009 og 2010 tilsammen godt 14 pct. I de seneste fire Økonomiske Redegørelser fra Finansministeriet var der lagt op til en planlagt offentlig investeringsvækst på mellem 32 og 44 pct. I det lys er Finansministeriets seneste skøn på godt 14 pct. en revision der har mærkbare konsekvenser for skabelsen af arbejdspladser via offentlige investeringer. Det fremgår af tabel 1. I Økonomisk Redegørelse, august 2009 fremgår det, at: De offentlige investeringer skønnes samlet at stige med godt 30 pct. i løbet af 2009 og 2010, svarende til ca. 10½ mia. kr. Forøgelsen af de offentlige investeringer skønnes isoleret set at øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer i 2010. Med nedrevisionen til 14 pct. svarer det til, at der er skabt under 4.500 arbejdspladser 1. Eller sagt på en anden måde har det kostet 5.500 arbejdspladser, at de offentlige investeringer ikke er kommet i gang som planlagt. Tabel 1. Offentlig investeringsvækst i 2009 og 2010 Realvækst, pct. 2009 2010 2009 og 2010 Økonomisk Redegørelse, august 2009 14,8 15,3 32,4 Økonomisk Redegørelse, december 2009 12,6 18,4 33,3 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 20,1 19,6 43,6 Økonomisk Redegørelse, august 2010 12,4 25,9 41,5 Økonomisk Redegørelse, december 2010 4,6 9,4 1) 14,4 1) Investeringsvæksten kan med udgangspunkt i nationalregnskabets 3. kvartals tal se ud til at blive højere. Anm.: Summen af 2009 og 2010 er beregnet som (1+vækstraten i 2009)*(1+vækstraten i 2010)-1. Kilde: AE pba. diverse publikationer fra Finansministeriet. Særlig bemærkelsesværdig er den meget lavet investeringsvækst i 2009, hvor krisen var historisk hård, og BNP-væksten faldt med 5,2 pct. Her blev de offentlige investeringer blot løftet med 4,6 pct. Til sammenligning var væksten i de offentlige investeringer under højkonjunkturen i perioden 2004 til 2007 på i gennemsnit 6,9 pct. årligt altså noget højere. 1 Beregnet som forholdet mellem investeringsskønnet i Finansministeriets august-redegørelse fra 2009 - hvor det fremgår, at investeringsvæksten bidrager til at øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer i 2010 (jf. boks 1) og Finansministeriets nye december-redegørelse. Dvs. 14,4/32,4*10.000 personer = 4.444 personer. 2
Bilag 1. Finansminister Claus Hjorts mange indlæg om offentlige investeringer er misvisende Finansminister Claus Hjort Frederiksen: (Politiken 8. marts 2010) VI HAR planlagt en vækst i de offentlige investeringer på omkring 30 procent i 2009 og 2010. Ifølge OECD's seneste skøn er det den største stigning over de to år i noget OECD-land. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (Politiken 28. januar 2010) HELDIGVIS stod regeringen fast, så vi i dag har penge til at bekæmpe krisen mere offensivt end de fleste andre lande. F. eks. stiger de planlagte offentlige investeringer i veje, plejehjem og skoler med ca. 30 procent i 2009-2010. Selv Socialdemokraterne er nødt til at indrømme, at et tilsvarende løft ikke er set i 40 år. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (Politiken 26. august 2010) De offentlige investeringer stiger i 2009 og 2010 med 15 procent. Det er første gang siden 60 erne, at de offentlige investeringer stiger med tocifrede procenttal to år i træk. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (Information 26. oktober 2009) Den planlagte vækst i de offentlige investeringer er større end de andre OECD-lande havde planlagt tilbage i juni - og målt i forhold til økonomiens størrelse er væksten større end i alle år siden starten af 1980 erne, og vi ligger også i den højeste ende i OECD-området. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (Berlingske Tidende 6. marts 2010) Det kan heller ikke kaldes udsultning, når vi har besluttet at øge de offentlige investeringer med historiske 30 procent i 2009-2010. Det har vi gjort med det formål at dæmpe krisens virkninger og sætte gang i væksten igen i det danske samfund. Økonomisk Redegørelse, august 2009 side 9 og 17 De offentlige investeringer skønnes samlet at stige med godt 30 pct. i løbet af 2009 og 2010 svarende til ca. 10½ mia. kr. Det vil i givet fald være den største vækst i de offentlige investeringer over en to-årig periode siden midten af 1960 erne Forøgelsen af de offentlige investeringer med 4½ mia. kr. i 2009 og 10½ mia. kr. i 2010 i forhold til 2008 skønnes isoleret set at øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer i 2010 Økonomisk Redegørelse, december 2009 forord af Claus Hjort Frederiksen og side 7 De offentlige investeringer stiger med mere end 30 pct. i år og i 2010. Det er mere end i alle andre OECD-lande Det er blandt andet planlagt, at de offentlige investeringer skal stige med knap 13 pct. i år og ca. 18 pct. næste år. Stigningen i investeringerne de to år udgør ca. 0,6 pct. af BNP. Det er i top 3 i OECD-landene og mere end i alle år siden 1970. Økonomisk Redegørelse, maj 2010 side 9 og 35 De offentlige investeringer er ifølge de foreløbige opgørelser vokset med ca. 20 pct. i 2009 og er planlagt til at stige med omkring 20 pct. i 2010. Det er en højere realvækst end i samtlige andre OECD-lande, jf. OECD Economic Outlook, december 2009 De offentlige investeringer skønnes at vokse realt med 20 pct. i 2010 efter en vækst af samme størrelse i 2009. Den kraftige vækst afspejler de vækststimulerende foranstaltninger. Vækstinitiativerne omfatter blandt andet en forstærket vedligeholdelse af statens veje, fremrykket vedligeholdelse af sygehuse og energirenoveringer i statens bygninger. Økonomisk Redegørelse, august 2010 side 31 og 37, 188 tilbagevenden til et mere sædvanligt niveau for de offentlige investeringer efter en stærk ekspansion i 2009 og 2010 De offentlige investeringer antages at vokse realt med godt 25 pct. i 2010 efter en vækst på 12½ pct. i 2009. I figur 1 er investeringsvæksten vist over to-årige perioder, da det oftest er det, finansministeren har fokuseret på i sine udtalelser, jf. boks 1. Her fremgår det også, at investeringsvæksten i perioden 2009 og 2010 ikke er prangende faktisk har der siden 2000 være lige så stor eller større investeringsvækst i årene 2000/2001, 2004/2005, 2005/2006 samt 2006/2007. Figuren viser også, at det nye investeringsskøn fra Finansministeriet på 14,4 pct. i 2009/2010 ligger markant under skønnet bare tilbage fra august, hvor der var planlagt en investeringsvækst på 41½ pct. 3
Figur 1. Real offentlig investeringsvækst 2001-2010 væksten målt over to år Realvækst, pct 45 ClausHjorts mål ØR august 2010 Realvækst, pct 45 30 30 15 15 0 0-15 -15 2009-10 2008-09 2007-08 2006-07 2005-06 2004-05 2003-04 2002-03 2001-02 2000-01 Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Danmarks Statistik. I 2009 var Danmark på en 13. plads, når det gjaldt at løfte de offentlige investeringer som modsvar på krisen. Det fremgår af figur 2. Indtrykket, man får fra Claus Hjorts Frederiksens udtalelser om, at vi er det OECD-land, der har bekæmpet krisen mest via øget offentlige investeringer, falder noget til jorden. Set over både 2009 og 2010 ligger Danmark på en 4. plads. Det er således ikke korrekt, at Danmark investerer mere end i alle andre OECD-lande. 4
Figur 2. Real offentlig forbrugsvækst i hhv. 2009 samt 2009/2010 blandt OECD-landene (top 15) 2009 (hvor krisen var størst) 2009 og 2010 0 5 10 15 20 25 0 10 20 30 40 50 1. Storbritannien 2. Sydkorea 3. Canada 4. Belgien 5. New Zealand 6. Japan 7. Tyskland 8. Norge 9. Sverige 10. Schweiz 11. Finland 12. Holland 13. Danmark iflg FM 14. Australien 15. Frankrig 1. Australien 2. Canada 3. Storbritannien 4. Danmark iflg FM 5. Tyskland 6. Belgien 7. Schweiz 8. Tyrkiet 9. New Zealand 10. Sydkorea 11. Finland 12. Japan 13. Holland 14. Norge 15. Sverige 0 10 20 30 40 50 0 10 20 30 40 50 Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Økonomisk Redegørelse december 2010 og OECD Economic Outlook 88. Den utilsigtede krisepolitik fra budgetoverskridelser Regeringens krisehåndtering består primært af utilsigtet politik i form af overskridelserne i det offentlige forbrug. At budgetoverskridelserne i 2009 ikke kan opfattes som en del af regeringens krisepolitik, fremstår tydeligt med finansminister Claus Hjort Frederiksens meldinger op til kommuneforhandlingerne, hvor han bl.a. til Politiken den 18. maj 2010 udtalte, at: Hvis aftalerne bare skrider, og der ikke er nogen vilje til at løse det fra kommunernes side, så glider vi automatisk over i en model, hvor det er Folketinget og regeringen, der fastsætter hver enkelt kommunes økonomiske vilkår. Vi har set overskridelser så mange gange, at man må ransage sjæl og nyre for at se, om det her system holder. I tabel 2 er vist den offentlige forbrugsvækst i 2009 og 2010 i de seneste fem Økonomisk Redegørelser fra Finansministeriet. Men planen var en vækst i begge år på tilsammen 2,4 pct. i august 2009 fra den ene redegørelse til den næste skredet, så den forventede forbrugsvækst i den seneste budgetredegørelse er på 4,1 pct., og det er endda med en meget forsigtig antagelse om forbrugsskredet i 2010. 5
Tabel 2. Offentlig forbrugsvækst i 2009 og 2010 Realvækst, pct. 2009 2010 2009 og 2010 Økonomisk Redegørelse, august 2009 1,4 1,0 2,4 Økonomisk Redegørelse, december 2009 1,6 1,0 2,6 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 2,5 0,8 3,3 Økonomisk Redegørelse, august 2010 3,4 0,0 3,4 Økonomisk Redegørelse, december 2010 3,1 1,0 4,1 Kilde: AE pba. diverse publikationer fra Finansministeriet Det er ikke ligegyldigt, om krisehåndteringen foregår via offentlige investeringer eller offentligt forbrug, da investeringer har midlertidig karakter, mens offentligt forbrug typisk har mere varig karakter. Man skal dog være opmærksom på, at der kan ligge et slør i tallene for det offentlige forbrug. Ifølge Finansministeriet kan offentlige udgifter til reparation og vedligeholdelse indgå i det offentlige forbrug. Det kan være en forklaring på, hvorfor de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer ikke steg så meget som planlangt, mens det offentlige forbrug er steget mere end planlagt. 6