Bilag 5. Samlet empiri

Bilag 5. Samlet empiri ANETTE OG EVA OBSERVATIONER 1. OBSERVATION 2 2. OBSERVATION 2 3. OBSERVATION 3 4. OBSERVATION 3 2 INTERVIEW, EVA INTERVIEW, EVA INTERVIEW, ANETTE 8 14 19 HELLE OG SUSANNE - OBSERVATIONER 1. OBSERVATION 38 2. OBSERVATION 38 3. OBSERVATION 39 38 INTERVIEW, HELLE INTERVIEW, SUSANNE OPFØLGENDE INTERVIEW, SUSANNE 40 47 52 ERIK OG MARIA OBSERVATIONER 1. OBSERVATION 59 2. OBSERVATION 59 3. OBSERVATION 61 59 INTERVIEW, ERIK INTERVIEW, MARIA 61 73 1

Anette og Eva Observationer 1. observation Eva kommer ud og sætter sig ved mig og Anette, som er en af Evas to kontaktpersoner. Hun har en masse krøllede papirer og kuglepenne med. Anette laver sjov med, at hun har hele kontoret med. De taler om forskellige ting. Om at psykiateren kommer i morgen, og Anette beroliger Eva, som er nervøs for at tale med ham. De har lige været i Sverige (med den anden kp også), og det har været en god tur. Eva er ked af, at de er hjemme igen. De taler om de næste ture, de skal på. Bornholm til sommer og Mallorca til maj. Eva prikker Anette i maven og taler om, at hun selv har taget ti kilo på. De taler også om, at Eva ryger tre- fire pakker smøger om dagen, og at det er for meget. Anette siger bl.a., at Eva skal passe på sig selv. Anette foreslår, at Eva kan låse en pakke ud om morgenen og en om eftermiddagen. Det virker som en slags forhandling. Senere forhandler de også om aftensmaden. Eva spørger, om hun må spise en mad mere og vil have knækbrød, men Anette foreslår rugbrød. Det går Eva med til, hvis Anette smør maden. Det gør hun. Senere skal Anette ind og hjælpe Eva og spørger, hvor meget tøj hun så har på. Eva laver sjov med, at hun er helt nøgen, men siger at hun nok skal tage tøj på. Anette siger, at hun går igen, hvis hun kan se Sverige. De griner begge lidt. Det er tydeligt, at de har kendt hinanden længe. Eva siger flere gange til Anette, at hun er smuk og giver udtryk for, at hun er glad for hende og ikke ville kunne undvære hende. Anette siger, at hvis hun ikke var der, var der nok en anden, og de taler om tidligere kontaktpersoner. De to har meget historie sammen og laver sjov med hinanden. De har en god kontakt, og Anette kan sige tingene direkte, uden at Eva ser ud til at tage det ilde op. Mens Anette og Eva snakker kommer der en anden beboer og vil have låst medicin ud. Anette fastholder samtalen, og lader den anden vente. Eva siger mange gange til Anette, at hun er sød og smuk. 2. observation Den første times tid sidder jeg bl.a. sammen med Anette og Eva. De to taler bl.a. om hvor mange kalorier, der er i forskelligt mad og drikke. De laver meget sjov med hinanden - Eva spørger fx, om hun må drikke Anettes saftevand, hvortil Anette svarer, at det må hun, hvis hun kan tage konsekvensen. Eva griner og siger, at så tør hun ikke. På et tidspunkt siger Anette, at hun er skrap, og Eva tilføjer, at hun er skrap på en god måde - sød men skrap bliver de enige om. De to har meget fysisk kontakt. Ligesom ved sidste besøg prikker Eva Anette i maven og på armene, og hun aer hende på kinden. Anette kigger bare imens de fleste gange uden den store synlige reaktion, men på et tidspunkt siger hun, at det nærmer sig 2

sexchikane. Anette svarer Eva tilbage med samme "for sjov" stemmeføring. Under besøget er der ballade på den anden fløj. Det mærker beboerne, som bliver urolige. Anette er nede for at hjælpe, så hun er væk i lang tid. Eva bemærker også, at Anette er væk og spørger flere gange efter hende. Det er tydeligt, at hun er utilpas - hun sveder og kigger stift ud i luften og skal have truxal. Eva får ikke svar på, hvor hun er. Eva spørger gentagne gange, om Anette nu er sur på hende. En anden personale svarer, nu handler alt jo ikke om dig Eva. 3. observation Anette og Eva snakker om, hvor mange smøger Eva skal ryge om dagen. Eva vil gerne købe nikotinplaster, så hun kan ryge mindre. Og Anette siger, at så skal hun vel købe færre smøger. Anette siger på et tidspunkt til Eva: Det kunne jo godt være, at du ikke skal bruge alle pengene på tøj. Så er der måske også til tandlægen. I samme forbindelse snakker de om en arv fra M s mor. Anette siger bl.a.: Den skal ikke bruges på smøger og kuglepenne - det er derfor, du ikke har fuld råderet. og flere gange: Din mor ville ikke have, at den skulle bruges på den slags. Hun taler i en lidt hård tone til M, og Eva svarer ikke så meget. Men nikker lidt. Hun ser ikke ud til at tage det så tungt. Eva har fået hjælp af Frank til at få en tandbørste ud af indpakningen. Og nu ligger den og indpakningen på bordet i en bunke med hendes andre ting. Anette spørger, hvad indpakningen laver på bordet, og Eva forklarer hvorfor. Da Anette ser at tandbørsten også ligger der, siger hun: Synes du selv det er hygiejnisk, at tandbørsten ligger der? Det er altså ulækkert Eva Jensen og Anette putter den ind i pakken igen. I en anden forbindelse siger Eva til Anette du er ond. Anette svarer: Ja, jeg er ikke særlig sød. Og Eva siger Jo, du er god nok. med et lille smil Anette: ja, på bunden der er bare langt ned. De griner. Anette fortæller flere gange om sig selv og spørger på et tidspunkt Eva: Ved du hvad jeg var? Jeg var nede og svømme i morges. Eva svarer det var da godt. Senere siger Anette til Eva: min mand (Ved navn: Brian) har lavet lammekølle til jeg kommer hjem. Den er klar kvart over syv. Flere gange siger Anette til Eva: Du bliver nødt til at... Anette sidder og taler med en kollega. Eva tager hendes hånd imens, og de sidder lidt med hinanden i hånden. Lidt efter siger Eva: Sikke nogle dejlige maver vi har vi to. 4. observation Jeg skal med Anette og Eva på tur til Glostrup Centreret. Turen har været planlagt længe, og Eva har talt meget om den. Inden vi tager afsted, sidder jeg inde hos Eva, mens vi venter på Anette. Eva Fortæller mig, at hun på et tidspunkt vil få det dårligt. Jeg spørger, om hun så skal hjem, og hun siger: så skal jeg have 3

en kop kaffe i hvert fald. Jeg spørger, om Anette kan se det? Eva svarer Ja, det kan hun. Hun kender mig godt. Eva fortæller mig også, at hun har været i bad. Det var hun ved en 8- tiden i morges. Anette kommer ind og Eva spørger, om hun ikke holder pengene, og hun siger: Maja må ikke se, hvor jeg gemmer pengene. Her svarer Anette Så kan Maja lige gå uden for ik. Jeg går uden for og venter, til de kommer ud. Da vi skal ud af døren, remser Eva flere gange op, hvad hun har med. Lighter, penge osv. Anette: Spørger Skal du med mig? og ser utålmodig ud hun kigger over på mig. Eva sidder inde i stolen, og vi står i døren. Eva vil have sin vandflaske med, og Anette spørger, om der er låg til den? Det er der ikke. Så skal den ikke med i min bil. siger Anette. Eva spørger: Må jeg så købe en sodavand derhenne? Ja, det må du. Da vi sætter os ind i bilen, siger Eva Uh, jeg elsker dig Anette. og Anette svarer Jeg holder også meget af dig. Eva svarer vist ikke. På vejen kører vi op til rådhuset, hvor Anette skal hente noget. På vejen spørger Eva, om de ikke skal køre i et andet center i stedet for, fordi hun er bange for at køre motorvejen. Anette Siger Hold nu op, du var også bange for den gondol i Sverige. Nogle gange skal man prøve noget nyt, og det skal du i dag. Eva siger ikke så meget. De snakker om, at Eva ikke har været i centeret i over 20 år. Så er det da også på tide siger Anette. Eva protesterer ikke igen og de kører hen til centeret som planlagt. Eva går tit rundt med sedler, som hun skriver på. Det lader til, at de har aftalt, at hun i dag kun må få en seddel med. Eva spørger: Hvorfor må jeg kun få en seddel med? Anette svarer: Fordi du har mig, så behøver du ikke skrive (det hun skal) ned. Du har min fulde opmærksomhed de næste to timer. Eva siger, at er dejligt det er Anette PN. Lidt efter siger Eva Jeg ville ønske, du var min mor og Anette svarer nej, det ville du ikke. Eva snakker meget om Anettes vægt. Da hun har været inde på rådhuset og kommer gående tilbage mod bilen, spørger Eva mig, om Anette ikke er smuk. Hun synes, det er flot, at hun er buttet. Hun siger også, at det er dårligt for hjertet. Da vi kører videre, spørger Eva Hvad vejer du egentlig? og Anette svarer Nok. Anette om Eva snakker om, at Anette skal på ferie, og Eva spørger Skal jeg virkelig undvære dig i tre uger? Så skal jeg lade være at lave ballade. Anette svarer Det må du da godt, så skal du bare tage konsekvensen, når jeg kommer hjem. Anette og Eva snakker om, når Eva tror de andre beboere er sure, eller at det er hendes skyld, at de har det dårligt. Anette svarer noget i stil med, at man skal vide og ikke tro. Eva tror også, at dem i de andre biler vil kidnappe hende. Anette husker hende på, at hun skal være realistisk. Du skal vide og ikke tro. Da vi kommer ind i centeret ser Eva, at der er en skobutik med sko, som hun gerne vil have. Anette 4

siger, at først skal vi købe danskvand. Skobutikken er bedst at tage til sidst, så Eva ikke skal slæbe på skoene, mener Anette. Da Anette har købt vand til dem, vil Eva igen hen i skobutikken, og Anette siger, at det er åndssvagt, hvis hun skal slæbe rundt på dem bagefter. Eva holder fast, og Anette spørger til sidst, om hun da gerne vil slæbe dem rundt bagefter. Det vil Eva gerne, og vi går i skobutikken. Eva kigger på forskellige sko, bl.a. nogen med snører. Hvem havde du tænkt dig skulle snøre dem spørger Anette. Eva svarer Jeg kan selv snøre dem. Hun ender med et par sandaler med velcro. Eva har planlagt at købe sandaler, men kigger også på andre sko. Anette siger at det er vigtigere, at hun får noget pænt tøj, hvis de ikke kan finde sandaler. (Anette siger efterfølgende til mig, at det var vigtigt for hende at holde fast der, fordi Eva havde talt om sandaler længe og havde brug for dem. Desuden ville det blive mange penge, hvis hun både købte sko og sandaler.) Du har sagt, at du mangler sandaler siden Sverige. Mens Eva prøver sandaler, siger Anette, at så må hun love hende ikke at gå med sokker i dem. Det burde være forbudt. Da de står ved kassen, holder Anette om Eva og hvisker noget. (Jeg spørger efterfølgende, om det var for at få hende til at falde ned, men hun lavede sjov med sokker i sandaler). Eva snakker ofte flere gange, om hvilke butikker hun skal ind i, og hvad hun skal købe. Anette siger Gider du lige coole ned? (Anette siger efterfølgende til mig, at det er fordi Eva kan blive manisk, når hun bruger penge). Da Eva har købt sandaler, spørger hun Skal vi sige at vi finder et sted om halvanden time? og Anette svarer Skal vi ikke se på det, når du bliver sulten?. Anette spørger flere gange Eva om, hvad hun skal have i en bestemt butik, inden hun går derind. Eva spørger flere gange Anette om f.eks. tøj: må jeg få den? (jeg hæfter mig ved formuleringen) Hun spørger også flere gange Er den meget dyr? hvor Anette svarer gider du at stoppe det der med pengene? Anette holder styr på, hvornår Eva har brugt de penge, hun har med. De kigger på tøj, og Anette viser Eva en top Har du set den? og Eva svarer Den bryder jeg mig ikke om. senere er der en lignende situation, hvor Eva svarer den er ikke pæn. Så hænger Anette det på plads igen. Når vi er i en butik, taler Eva om, hvad hun skal i den næste: Jeg skal også i xx. Anette siger Lige nu kan du så koncentrere dig om, hvor du er? Eva: Ja. Anette: Tak for det. Eva: Vi skal også... Anette: Nu skal du lige slappe af. Hvornår er det du skal være bekymret? Eva: Når du er bekymret. Anette: Præcis. jeg kommenterer, at den har de øvet. Ja, det har de. Eva bliver ved med at snakke om, hvad hun skal. Anette siger Nu skal du slappe af. Husk man skal ikke købe for at købe, man skal købe, fordi man har brug for det. På et tidspunkt siger Eva: Jeg tror ikke der bliver mange penge tilbage, når jeg skal spise. og 5

Anette svarer Er det et problem? Eva svarer Nej. Så taler de ikke mere om det. I en butik kigger m på en underkjole, og Anette spørger: hvad skal du have den inde under? Eva svarer: Det ved jeg ikke. Anette: Jamen så skal du ikke have den... Du skal købe det, du har brug for. Eva køber den ikke. Efter vi har været i tøjbutikker, siger Anette: Når vi har været i Føtex, går vi op i bilen med poserne. Eva spørger: Ja, det gør du ik? og smiler lidt, hvortil Anette svarer: Du går med, så kan du også ryge. Eva svarer ja. Lidt efter i føtex siger Eva Jeg skal også have en cigaret snart. Vi ser noget bland selv slik, og Eva spørger: Skal du ikke købe noget til Emil. Anette: Nej, vi skal jo snart til Ungarn. I Føtex vil Eva gerne købe kuglepenne. Anette siger på et tidspunkt Du har din egen plan, kan jeg ligesom fornemme., da Eva kigger på kuglepenne. Eva spørger: Må jeg få den? Anette: Ja, og så skal du ikke have flere. Kuglepennene skal ikke købes for de penge Anette holder, som er tilbage fra Sverige, og som er fra arven fra M s mor, men den Eva får bliver alligevel taget fra de penge Anette holder (tror jeg). Eva har sagt, at hun skal have tyggegummi og flødeboller. Hun tager to poser slik, som hun gerne vil have og siger med det samme: Det her betaler jeg selv. Altså med egne lommepenge og ikke med arven. Anette siger ikke noget. Jeg ser ikke, hvad der betaler hvad ved kassen. På vej op mod kassen spørger Anette: Købte du ikke nektariner, så du ikke skulle købe alt det slik? Eva: Jamen, jeg har ikke købt flødeboller. Anette siger ikke mere. Vi går op til bilen med poserne. Eva taler om alt det, hun har fået og formulerer sig, så det lyder som om hun har fået det af. Anette siger: Du har ikke fået det af mig. Eva: Nej, jeg har fået det af min mor faktisk. Eva er meget nervøs for, om alle poserne nu er der. Da de er stillet ind i bilen, spørger Eva Anette: Er du sikker på det er der? Anette: Stoler du på mig? Eva: Ja, det kan jeg godt stole på. Anette: Det er godt for ellers er det tømmerflåden. (refererer til det Eva også fortalte om i interview.) Undervejs foreslår Eva at vi spiser forskellige steder, men Anette holder fast i en restaurant oppe, hvor bilen holder. Da vi har stillet poserne i bilen og kommer ind til restauranten, siger Eva: Nå, nu er vi her jo. Da vi sætter os, siger Anette: Du må godt skrive her, hvis du ikke kan undvære det. Eva tager papir og kuglepen frem og skriver. Da maden kommer, siger Anette Jeg synes, du skal, lægge det der væk. Det gør Eva. Efter maden skriver Eva igen. Anette siger med et smil Jeg synes, du skal skrive, Anette er sød. Eva: Det gør jeg da også. Mens vi sidder på restauranten snakker de om forskellige oplevelser, de har haft sammen. Om 6

f.eks. da de var i City 2 og i Sverige. De får begge sodavand, og Anette siger Vi har fået baljer. de snakker om, at det har de prøvet flere gange før. De griner lidt. Eva smiler mere end hun plejer. Hun kigger mere på Anette og virker mere afslappet. Hun remser f.eks. ikke så meget op, hvilket hun ellers ofte gør. Hun husker selv Anette på, at hun skal have sine piller. Da Anette tager dem frem, siger Eva med et smil er det min middagsmad?. Anette spørger, Eva om hun ikke skal stille tasken fra sig. Eva siger, at hun har det bedst med at sidde med den. Anette siger, at det jo bliver besværligt, når hun skal spise og siger at hun nok skal passe på den. Eva beholder den, og lidt senere prøver Anette igen. Eva smiler og siger, der er jo kun os. Derefter stiller hun den ved Anette. Efter maden sidder Eva med sine papirer. Anette og Eva kigger længe på hinanden uden at sige noget, hvorefter Anette siger den er der stadig. Eva smiler lidt. Jeg forstår ikke, hvad hun mener, men da jeg spørger lidt efter, viser det sig at være tasken, de snakker om. Anette havde lagt mærke til, at Eva skævede ned til tasken og kalder det selv kommunikation uden ord. Anette fortæller, at hun skal drikke kaffe med en gammel kollega, og Eva siger: Ja, ham skal du ikke hilse Anette: nej, ham var du ikke så glad for. Eva siger, at han var skrap. Anette: Det er jeg jo også. Eva: Men du er på den gode måde. Du vil mig det bedste. Anette: Tror du ikke, at han var det, fordi han ville dig det bedste? Eva: Nej, det tror jeg ikke. Eva vil gerne nå at have hjælp til at lægge tøjet på plads, når vi kommer hjem. Det er ikke sikkert, Anette har tid, for hun har et møde bagefter. Eva siger flere gange: Hvad hvis vi er hjemme kl.... Efter flere forsøg kigger Anette på hende uden at sige noget, rækker begge tunge, Eva gør det tilbage, og de griner. Anette ender med at hjælpe hende, da vi kommer hjem et kvarter før mødet. Eva sidder og skriver, kigger op på Anette og smiler. Anette smiler tilbage. De siger ikke noget. Eva spørger på et tidspunkt Anette, hvad det egentlig kommer af, når hun bliver bange? Anette siger, at det er ok at blive bange, men det skal være reelt. Man skal vide. Eva: Så må jeg huske på, at det ikke har noget at gøre med mig at gøre. Det er min paranoia der løber af med mig. Anette: hvad er man, når man har paranoia? Er man så syg? Eller psykisk sårbar.? Eva. Ja. Eva siger flere gange til Anette: Du er god at have med i byen. Vi er gode til at bruge penge os to. Under maden spilder Eva flere gange ned af sig selv samt på og under bordet. Anette nævner det ikke. Først da vi skal gå, siger hun, at Eva skal børste maden af tøjet. Eva snakker (vist nok) om at skære sig det hjælper. Anette siger, at det kan hun ikke forstå Du ved godt, at jeg synes, det er en dårlig ide. Der er hjælp lige uden for døren. Eva siger, at der er mange gode butikker i Glostrup Centeret, og Anette siger Nu er du ikke så bange for at gå i Glostrup Centret alligevel. Eva: Nej. Anette: Det var godt, jeg insisterede. Da vi kører hjem, taler de om, at Eva gerne vil have låst smøger ud før tid, fordi personalet holder møde om eftermiddagen. Anette siger, at det er ok Det stoler jeg på, at du godt kan 7

administrere. Eva: Det gik godt den anden dag, da der var teammøde. I bilen spørger Eva Anette: Er du sikker på, at du har nok solcreme på? Anette: Hvornår skal du bekymre dig? Eva: Når du gør. Men er det ikke bare sødt, at jeg passer på dig? Anette: Jo, men du har rigeligt at bekymre dig om i forvejen, så det skal du ikke tænke på. Eva: Men jeg kan ikke undvære dig. Anette: Ingen er uundværlig, heller ikke mig. Eva: Jo, du er så. Anette: Det var sødt sagt. Eva: Min mor var også uundværlig, det er du også og Bent. Tidligere har Eva spurgt Anette, om hun ikke også skal have en lille pige, hvortil Anette svarede Vil du da godt undvære mig i halvandet år? På vejen hjem siger Eva: Hvis du ikke skal have en lille pige, kan du jo godt øve dig alligevel. Anette griner og siger, at hun kun troede, man gjorde det, når man skal lave et barn. Eva siger, at det skal hun aldrig mere, det kan jeg sgu godt undvære Anette griner. Det kan da godt være, du falder over en eller anden. Man kan jo godt bare hygge sig. Hun siger også, at hun godt ved, at Eva har været uheldig med sine mænd. Da vi kommer hjem, spørger Anette må jeg godt låse din dør op? Det må hun godt. Da hun hjælper med at pakke tøjet ud, sidder Eva på sengen. Anette klipper mærker af og lægger på plads i skabet. Hun spørger, hvor de forskellige ting skal ligge. Der hænger en masse kjoler uden på skabet? Anette siger at de skal være inde i skabet og går i gang med at hænge dem ind. Eva siger, at de hænger på en bestemt måde, så hun kan tælle dem. Anette siger, at så må hun åbne skabet og tælle. De kommer til at lugte af røg, når de hænger ude, og de slæber også hen over gulvet. Det håbløst det her. Kjolerne bliver hængt ind i skabet. Interview, Eva Interview 1. del Interviewer: Men så kan vi gøre det igen (interviewe). Eva: På torsdag ik? Interviewer: Ja, lige præcis. Men du har selv har du valgt Anette som kontaktperson? I vælger selv ikke også? Eva: Jo, og Anette og mig vi (mumler) Interviewer: Hvad for noget? Eva: Anette og mig og Per (anden kontaktperson) vi (mumler). Jeg holder meget af alle sammen. Interviewer: Nå, du holder meget af alle sammen? Eva: Ja Interviewer: Hvorfor valgte du lige præcis K? Eva: Hun er meget sød og rar 8

Interviewer: Ja Eva: Hun forstår lige hvordan hun skal tale, når jeg er dårlig. Interviewer: Hun forstår hvordan hun skal tale med dig, når du har det dårligt? Eva: Ja (pause) Interviewer: Så er det noget af det, der gør jeres forhold til noget særligt eller? Eva: Ja, det tror jeg. Interviewer: Ja Eva: Hun er også sød, hun køber bukser til mig. Interviewer: Ja Jeg kigger lige på den her Eva (interviewguide), så jeg kan se Kan du fortælle om nogen af de ting I laver sammen, hvor I har det godt? M. Ja, vi havde det godt, da vi var i Sverige jo. Interviewer: Ja, det er rigtigt. Den tur har jeg hørt om. Hvad er det så, der gør den tur så god? Eva: Bare det at komme lidt væk herfra Interviewer: Okay Eva: Og komme ud og få lidt tøj og makeup Interviewer: Ja Eva: (mumler) Interviewer: Og er Anette også med til at gøre turen god? M. Ja, og Per også Interviewer: Ja, og Per også Eva: Og så siger de nogle gode ting til mig, jeg skal huske og at vaske fingre og rydde op efter mig. Interviewer: Nå, så de siger at du skal huske at vaske fingre og rydde op efter dig? Er der det? Er du glad for det, når de siger det? Eva: Jeg det er jeg (mumler) Interviewer: Så det er noget af det, der gør at Eva: (mumler) Per skal med til Bornholm Interviewer: Skal han med til Bornholm? Eva: Ja Interviewer: Det er godt med de ture dér. 9

Eva: Mmm. Den 21. Skal jeg på Bakken med Per og nogle andre også (remser op hvad hun skal). Interviewer: Nå ja, det er rigtigt, der sker en hel masse Hvad så når I er uenige om nogle ting, dig og Anette? Hvad gør I så? Eva: Det er vi som regel aldrig. Interviewer: I er aldrig uenige? Eva: Nej Interviewer: Jeg har hørt nogle gange, så snakker I om sådan noget med, nå men, hvor mange smøger skal du så ryge og Eva: Jeg ryger to- tre pakker, jeg vil godt ned på en pakke. I Ja Eva: Det er ikke sjovt at ryge så meget Interviewer: Nej, det er det ikke. Men så er I ikke uenige, når I snakker om det der med smøgerne? Eva: (mumler) jeg vil godt holde op. Jeg har røget i 14 dage (mumler) Interviewer: Så det er bare en hjælp faktisk? Eva: Ja. (Pause) Eva: Hvad står der på den seddel? Interviewer: Der står de spørgsmål, jeg stiller dig faktisk. Om en god oplevelse, Sverigesturen og hvad I gør, hvis I er uenige Eva: Det er vi aldrig. Interviewer: Det er I aldrig. Men det vil sige føler du, at Anette forstår dig? Eva: Ja. Interviewer: Hvordan du har det og Eva: Ja, hvis jeg ikke har det så godt. Interviewer: Ja. Hvad betyder det, at ens kontaktperson forstår, hvordan man har det? Eva: Det er rart. Interviewer: Hvordan føles det? Eller hvad kan man sige Eva: Hvad? Interviewer: Kan du sige noget om, hvordan det føles? Udover at det er rart? Eva: Hvordan hvad føles? 10

Interviewer: At man bliver forstået? Eva: Det er rart. Interviewer: Ja. (Pause) Interviewer: Så synes du, det er vigtigt det der med at have en god kemi eller? Eva: Per og mig vi har også en god kemi sammen. Interviewer: Ja, hvad tænker du, når du siger god kemi? Eva: At vi kan snakke sammen og forstår hinanden. Interviewer: Ja Eva: Han må godt skælde mig ud, når jeg roder for meget. Interviewer: Det må han godt? Må Anette også det? Eva: Ja så rydder jeg bare op. Interviewer: Ja, og det bliver du ikke ked af? Eva: Næh Interviewer: Hmm Eva: Hvad står der mere på din seddel? Interviewer: Ikke så meget. Så står der f.eks. om jeg ville spørge om, om dig og Anette har haft nogle oplevelser, der ikke var så gode? Eva: Næh. Interviewer: Næh, det er ren Eva: Det har vi ikke. Interviewer: Men det er det der med, man godt kan skælde ud og sådan noget. Er det lettere tror du, når man har det godt sammen? Eva: Vi skælder aldrig hinanden ud. Interviewer: Når hun siger nu skal du rydde op eller? Eva: Men det er jo kun for at hjælpe mig jo. Interviewer: Ja, så det er ikke rigtig skældud. Eva: Så jeg ikke roder så meget Interviewer: Ja, ja (pause) 11

Interviewer: Så står der sådan noget med, om det er okay at snakke om følelser. Om du føler det er okay at sige, der blev jeg altså ked af det eller? Eva: (mumler) Interviewer: Det kan du godt? Eva: Det kan jeg godt sige. Interviewer: Det føler du, er i orden? Eva: Ja. (Pause) Eva: Skal du ikke have dig en kop kaffe? Interviewer: Jo, det var faktisk en meget god idé. Skal vi tage en pause? Interview 2. del Interviewer: Hvad var du sagde før Eva? (før diktafonen blev tændt) Du kan godt lide Anette, fordi hun? Eva: Jeg kan lide Anette, fordi hun er god til at hjælpe mig. Interviewer: Hun er god til at hjælpe dig. Og hvorfor? Kan du prøve at fortælle lidt mere? Eva: Hvis jeg er ked af det, så siger hun at jeg ikke skal være ked af det. Og at der er mange gode ting, jeg skal være glad for. Interviewer: Ja så det husker hun dig på. Eva: Ja. Interviewer: Er der andre ting, hun gør? Eva: Når jeg er ked af, at jeg har mistet min mor, så hjælper hun mig. Interviewer: Ja Eva: Du har mistet din far. Interviewer: Ja, det er rigtigt. Nå, det kan du huske, vi snakkede om. (pause) Eva: (mumler) P sidder med eftermiddagskaffen (anden beboer, der er på ferie). Interviewer: Ja, det kan sagtens være. Hvad så når I mener noget forskelligt, hvor I ikke nødvendigvis diskuterer? Men hvor den ene mener en ting, og den anden mener en anden ting. Hvad gør I så? Eva: Som regel finder vi ud af at få det til at at det er en god ting. Interviewer: Så I snakker om det? 12

Eva: Ja. Interviewer: Er der så en, der altid får ret? Eller skiftets I til at få ret? Eva: Jamen, som regel har Anette jo ret. Interviewer: Som regel har hun ret? Men laver I nogle gange et kompromis også? Eva: Næ. Interviewer: Så Anette får for det meste ret? Eva: Ja, det gør hun. Interviewer: Hvordan har du det så med det? Eva: Det har jeg det godt nok med. Det er rigtigt nok, det hun siger jo. Interviewer: Hører hun så på føler du, hun hører på det, du siger? Eva: Ja. Også på alle mine remser. Interviewer: Også på alle dine remser, ja. Eva: (mumler). Interviewer: Men lytter hun på din mening? Eva: Det gør hun da. Interviewer: Og fortæller sin egen mening? Eva: Du skal med i Glostrupcenteret på tirsdag. Interviewer: Det skal jeg nemlig. Jeg glæder mig. Eva: Vi kører kl. 10. (snakker om hvordan vi kommer derhen) Eva: Men Anette, siger at hun ikke vil være min kontaktperson, hvis jeg ryger pibe. Interviewer: Nå, hun vil ikke være din kontaktperson, hvis du Eva: Jeg røg pibe i gamle dage. Interviewer: Er det lidt for sjov, hun siger det, tror du? Eva: Nej, det er det ikke. Interviewer: Det er alvor? Eva: Ja. Interviewer: Hvordan får du det så, når hun siger sådan? Eva: Ja, så lader jeg være med at ryge pibe. Jeg vil gerne beholde hende som kontaktperson. 13

Interviewer: Ja, du vil gerne beholde hende. Eva: Jeg ved ikke, om jeg beholder hende på XX (det nye bosted, hun skal flytte, fordi XX skal nedlægges). Jeg ved ikke, hvem der kommer med, det ved jeg jo ikke. Interviewer: Nej. Er der nogen af personalerne, der skal med? Eva: Ja. Interviewer: Okay ja Hvad er så vigtigt, hvad skal din kontaktperson så kunne, hvis du skal have en ny en? Hvad er det vigtigste? Eva: At tale med mig og se, hvordan jeg har det, når jeg bliver bange eller noget. Interviewer: Ja. (pause) Eva: Vi er også helt enige om, at jeg går i bad hver dag, det har jeg lovet Anette. Interviewer: Nå, det har du også lovet hende. Ja. Så hun er en stor hjælp, både hende og Per? (Anden beboer afbryder) Interview, Eva Interviewer: Eva, det skal ikke tage så lang tid i dag. Eva: Hvor er Anette, hun skulle da også være med? Interviewer: Ikke i dag. Men på tirsdag, hvor vi skal på tur. Eva: (mumler). Interviewer: Glæder du dig til det? Eva: Ja. Interviewer: Noget af det vi snakkede om sidst, det var at, du sagde, at Anette hun er så rar. Kan du huske det? Eva: Ja. Interviewer: Hvad er det, der gør hende så rar? Eva: Hun er dygtig til at korrigere mig, når der er noget galt. Interviewer: Hvad vil det sige, at korrigere dig? Eva: Altså, hvis jeg er ked af det, siger hun, at jeg ikke skal være ked at det. Og hvis jeg siger noget sludder til hende, siger hun, det er noget værre pjat. Jeg skal ikke tage mig af, hvad de andre siger, jeg skal bare svare igen, siger hun. Interviewer: Så er hun dygtig til at se, hvordan du har det, er det det du mener? 14

Eva: Ja. Interviewer: Føler du, at hun forstår, hvordan du tænker? Eva: Ja, jeg tror, hun er ret klog. Interviewer: På dig? Eva: Jeg har valgt Anette og Per i mit team, fordi det er dem, jeg bedst kan sammen med. Interviewer: Vi snakkede også om det der med at have en god kemi ik? Eva: Jo. Interviewer: Er det derfor du har valgt dem? Eva: Det tror jeg, det er, ja. Interviewer: Hvordan kan du mærke, at du har en god kemi med Anette? Eva: Fordi vi forstår hinanden, og vi kan lide hinanden. Og når hun skælder ud, er det for min egen skyld, fordi hun bare vil hjælpe mig. Min mor har aldrig sagt noget til mig, jeg måtte selv rode mig ud af det (mumler). Så hvis jeg har rodet mig ud i noget, så hjælper hun mig (mumler). Interviewer: Så sagde du, at hun skældte dig ud, hvis der er noget, du ikke skal gøre? Eva: Jamen, jeg kan godt lide, hun gør det for mig. Min mor har aldrig sat nogle grænser for mig. Interviewer: Så det er ikke noget negativt? For nogle gange når man siger skældud, kan man jo godt tænke, at det er noget dårligt. Eva: Men det er det ikke, det er bare for at hjælpe mig. Interviewer: Er der andre, der skælder dig ud, hvor du ikke føler, at det er for at hjælpe dig? Eva: Altså Per han skælder mig ud, men det er også fordi, jeg roder. Så er det klart, han skælder mig ud. Interviewer: Er det det samme som når Anette skælder dig ud? Eva: Han var lidt halvsur på mig i dag, men han (mumler) alligevel. Men Anette har aldrig været vred på mig, det tror jeg ikke, hun har. Interviewer: Har du været vred på Anette nogensinde? Eva: Næh. Interviewer: Har du været vred på Per? Eva: Næh. Jeg er aldrig vred eller noget. Interviewer: Bliver du nogen gange ked af det over noget, Anette siger eller gør? Eva: Ikke andet end at jeg må ikke hæve så mange ting på min konto, for det er mor, der skal bestemme. Jeg må ikke bare hæve, hvad jeg har lyst til. 15

Interviewer: Din mor, har hun skrevet det i testamentet eller? Eva: Ja, de penge skal administreres. Jeg må ikke bare bruge dem på smøger og kuglepenne. Interviewer: Er det så Anette, der bestemmer, hvornår du må hæve? Eva: Ja. Interviewer: Og der kan du nogle gange blive ked af det eller hvad? Eva: Ja, jeg havde regnet med, at der var noget tilbage fra turen til XX. Men det siger hun, jeg skal bruge til tandlægeregning i stedet for. Interviewer: Synes du hellere, de skulle bruges på noget andet? Eva: Mmm. Interviewer: Hvad så, når du siger det? Hører hun så på, hvad du siger? Eva: Ja Interviewer: Men hun er ikke enig? Eva: Nej. Det er jo de andre, der bestemmer. Men når (mumler) kan de ikke bestemme over mig. Jeg er et frit menneske, jeg har hverken dom eller noget. Jeg er her jo frivilligt. Interviewer: Men føler du så, at du bestemmer over dit eget liv og sådan noget? Eva: Altså nogle gange føler jeg, de bestemmer meget over mig. Jeg skal i bad og rydde op hver dag. Men det er jo også for mit eget bedste. Interviewer: Man kan du nogle gange tænke, gid de ikke bestemte så meget? Eva: Ja. Interviewer: Jeg fortæller jo ikke det vi har snakket om. Det er okay at sige, hvis det også er lidt irriterende. Eva: Men det synes jeg ikke det er. (pause) Interviewer: Når nu jeg har siddet der sammen med jer, så har jeg lagt mærke til, at I laver rigtig meget sjov med hinanden. Er det rigtigt? Eva: (Mumler) et dumt spørgsmål (mumler) tømmerflåden dernede i Sverige. Der var en tømmerflåde, som de sagde, jeg kunne komme ud på, hvis jeg spurgte om nogle dumme ting. De ved jo godt, at jeg er klog nok, intelligent nok, og at det bare noget, jeg spørger om. Det er en vittighed, vi har. De laver sjov med mig engang i mellem. Interviewer: Ja, det har jeg også lagt mærke til. Hvordan er det? Eva: Det synes jeg også er sjovt. 16

Interviewer: Hvad betyder det at kunne lave sjov med sin kontaktperson, er det noget vigtigt? Eva: Ja (mumler). (pause, Eva går lidt rundt) Eva: Så laver de sjov med mig, når jeg spørger om pengene er der og forskellige ting. For jeg ved jo godt, at de er der og ikke bliver væk. Interviewer: Det er rart, man kan lave sjov. Eva: Ja. Interviewer: Jeg har også lagt mærke til, at du rører ved hende eller holder hende i hånden eller Eva: Jeg kan godt lide at klappe hendes dejlige mave, den er pæn. Jeg synes, det er pænt at være buttet. Interviewer: Men vil du sige, at I har et kærligt forhold eller? Eva: Altså, jeg ville ønske hun var min mor, men det er hun jo ikke. Interviewer: Nej. Eva: For mor er jo oppe i himlen. Sammen med min far og mine børn og alle sammen. Det er derfor jeg er her, det er fordi jeg er ked af det og bange engang imellem. Interviewer: Men er det rart det der med at kunne holde lidt i hånden engang imellem? Betyder det meget for dig? Eva: Ja, det synes jeg. Det gør mig tryg, hvis jeg er bange. At holde lidt i hånden kan godt hjælpe. (Pause) Eva: Hvad vil du mere spørge om? Interviewer: Ja, jeg sidder lige og kigger. Når du har det dårligt, så snakker Anette med dig, sagde du sidst. Eva: Ja. Interviewer: Hvad siger hun så f.eks.? Eva: Hun siger, jeg skal ikke være ked af det. Hun siger, hvis der er nogen, der driller mig, skal jeg bare sige noget til dem. Interviewer: Hvad lavede I sidst, I lavede noget? Eva: Jamen, der var vi i Sverige jo. Interviewer: Laver I noget her? Eva: Næh. Anette siger bare, at jeg skal rydde op og gå i bad hver dag. Interviewer: Hvad lavede I i Sverige? 17

Eva: (remser datoer op) Og vi købte chokolade, slik og vingummi. Og mascara og cigaretter og alt muligt. Jeg fik også noget nyt tøj og nogle nye sko. (Anette kommer ind) (..) Eva: Pas på du ikke falder over den kurv. Interviewer: Der er en sidste ting, jeg gerne vil spørge dig om. Eva: Hvad er det? Interviewer: Vi snakkede om sidst, at når I er uenige, så finder I som regel en løsning. Hvordan kommer I frem til den? Eva: Ja, så snakker vi om det jo Interviewer: Hvad siger I så? Kan du komme i tanke om et eksempel? Eva: Næh, det kan jeg faktisk ikke. Hvad var det, du spurgte om? Interviewer: Hvis I mener noget forskelligt? Eva: Men som regel giver jeg hende ret i det, hun siger. Interviewer: Ja. Eva: Hvis jeg ryger pibe, vil hun ikke være min kontaktperson. Interviewer: Ja, det sagde du sidst. Hvordan får du det, når hun siger sådan? Eva: Ja, så føler jeg, at hun holder meget af mig og er bekymret for mig. Interviewer: Er der andet, der er særligt ved jer to? Eva: Ikke andet end at jeg synes, det er meget, meget pænt, at hun er så tyk. Jeg synes, hun er så sød og pæn. Interviewer: Bliver hun glad, når du siger det, tror du? Eva: Det tror jeg, hun gør, ja. Interviewer: Siger hun nogle gange, at du skal lade være med noget, hvis du rører hende på maven eller? Eva: Ja, hun siger, at jeg ikke må tage på hendes gubbi. Interviewer: Så siger hun det lidt i sjov eller hvad? Eva: Ja. Interviewer: Bliver du ked at det så? Eva: Nej, det eneste der er, det er når de andre beboere driller og skælder mig ud. Så bliver jeg ked af det. Så tager jeg det til mig, i stedet for at svare igen. Så siger hun, at jeg bare skal svare igen. Interviewer: Er der noget, du vil spørge mig om Eva? 18

Eva: Nej, det er der faktisk ikke. Interview, Anette Interviewer: Hvor lang tid har du været kontaktperson for Eva? Anette: Det tror jeg, jeg har i lige knapt fire år. Interviewer: Nå, det er lang tid. Anette: Det tror jeg faktisk, det er lige omkring fire år. Tre- fire, jeg kan ikke helt huske det, men i det leje. Interviewer: Og hvor lang tid har du arbejdet her? Anette: Fem. Interviewer: Fem, så det er næsten al tiden. Anette: Ja, men altså lige da vi startede, der var vi inddelt i to teams. Tema A og B. Og der var Eva faktisk i det modsatte team af, hvad jeg arbejdede i. Så der er først efter, at vi fik det her med samarbejdspartnere, jeg tor altså det er tre år siden eller sådan noget, vi startede på det. Interviewer: Og valgte hun dig dengang, eller valgte I hinanden eller? Anette: Øh, det var sådan, at vores afdelingsleder på det tidspunkt, hun spurgte alle borgerne, hvem de godt kunne tænke sig at få som samarbejdspartner. Og man havde frit valg på hylde et. Øhm, og så efterfølgende der havde vi et personalemøde, hvor vi sad og sagde, nåh, men borgernes ønsker er sådan og sådan, hvordan harmonerer det i forhold til os. Tyngden af de borgere, som havde valgt en, og hvor mange skal man være i hvert team. Og det er man nødt til at kigge på. Selvfølgelig er det vigtigt at borgerne får opfyldt, hvem de gerne vil have som samarbejdspartnere, men vi er jo også nødt til at kigge på, hvad vi vil kunne tilbyde. Interviewer: Om det kan gå op og Anette: Og gå op i en højere enhed ik? Interviewer: Ja, ja. Men hun valgte dig, Eva. Anette: Eva valgte mig under de samtaler. Interviewer: Ved du, hvorfor hun valgte dig? Anette: Hmm, altså ikke andet end hvad hun selv har sagt, jeg har jo spurgt hende. Interviewer: Ja, hvad sagde hun så? Anette: Eva sagde, at hun har valgt mig fordi, at hun kan mærke, at jeg godt kan lide hende. Men også fordi jeg godt kan være lidt skrap. Interviewer: Okay. 19

Anette: Så det må hun jo have brug for på en eller anden måde. Interviewer: Så det var det, hun sagde dengang? Anette: Så det var det hun, men det siger hun faktisk stadigvæk. Og jeg tror det har stor betydning for hende, at hun kan Altså, jeg kan godt øh, korrigere Evas adfærd, men hun ved, jeg gør det, fordi jeg holder af hende og godt kan lide hende, og at jeg dybest set vil hende det bedste. Og derfor kan hun godt, får jeg lov til at gå rigtig langt. Interviewer: Og hvad vil det så sige, hvis du skal forklare, hvad det vil sige at gå langt? Anette: Jamen, det vil sige at jeg godt kan få lov til at skælde hende ud, hvis hun er et værre svin med sig selv for at sige det på godt dansk. For det kan hun godt være. Så kan jeg godt skælde hende ud, fordi hun ved godt, at jeg gør det fordi, at jeg holder af hende, og jeg ikke vil have, at andre mennesker skal se ned på hende, når hun går nede i byen og er beskidt. Eksempelvis. Interviewer: Ja, så det er ikke sådan skældud i klassisk negativ forstand eller? Anette: Ej, det er det jo ikke, det er jo ligesom fordi at. Det er jo flere ting. Hvis Eva går nede i byen og er beskidt, så kigger folk på hende, og så bliver hun rigtig paranoid. Lidt for at forebygge nogle af de ting, som kunne ske. Og så vil jeg sige, nogen af tingene, hvis hun ikke gør sit toilet rent efter sig, når hun har været derude. Det synes jeg ikke er okay. Så er det fordi, hun er doven, for det er jo ikke fordi, hendes arme fejler noget. Og så kan jeg så kan man jo godt få en skideballe for det. Interviewer: Ja, og så kan det godt blive sagt med de ord, er mit indtryk? Anette: En meget fri tone. Det kan man godt sige. Og hun kan også engang imellem sige til mig, det kan du ikke bestemme. Og så kan jeg sige, nej, det kan jeg ikke. Men så kan jeg lade være med at komme ned til dig. Det kan jeg nemlig godt bestemme. Og det ønsker hun jo ikke. Interviewer: Nej, det gør hun jo ikke. Hun snakker også om det der med at ryge pibe. At hvis hun ryger pibe, vil du ikke være hendes kontaktperson. Anette: (griner) Jeg vil sige, det er meget sat hårdt mod hårdt, men det er faktisk rigtigt. Fordi Eva har røget pibe. Og sådan et pibestop det svarer til tre pakker cigaretter. Og ud over at Eva røg pibe hver dag, så røg hun også et sted mellem 40 og 60 cigaretter. Og det kunne hendes helbred simpelthen ikke holde til Og det har været, at når vi har taget til Sverige, udover at det sviner helt enormt sådan noget pibetobak. Det ved jeg ikke, om du kan forestille dig? Interviewer: Jo, ork dog. Anette: Øhm, så det har været en daglig kamp nede på hendes bolig at få ryddet op. Og hvis du havde været derinde kl. 10, kunne du starte forfra fire, og man kunne ikke se, du havde været der. Det har været sådan, at når Eva har været på ferie, så har hun ikke haft sin pibe med for ude i fremmede hytter, det kunne vi simpelthen ikke overskue. Og så prøvede hun engang at smugle den med til Sverige. Og det opdagede jeg. Og så blev jeg rigtig gal. Fordi vi havde lavet en aftale om, at den ikke skulle med og så jamen, jeg troede ikke, du ville opdage det. Så siger jeg, jamen jeg 20

ville jo også opdage det, hvis vi kom til Sverige for altså, det er begrænset, hvor mange steder man kan ryge ik? Interviewer: Jo. Anette: Og hun tør jo ikke at gå en tur i skoven alene. Så øhm, og så også fordi hendes læge havde ligesom sagt, at hendes lunger kunne ligesom ikke holde til det her. Og hvis hun kunne stoppe fem dage, mens vi var i Sverige, så kunne hun nok også godt holde op. Og så blev det bare sådan på et tidspunkt, at vi var nødt til at sætte hårdt mod hårdt, og så blev det faktisk til, at mig og en anden kollega sagde, at hvis hun ikke stoppede med at ryge pibe, så ville vi træde ud af hendes team, fordi vi kunne ikke være med til at kigge på, at hun ødelagde sig selv. Interviewer: Og hun siger jo også, at du mener det. Jeg spurgte, om det ikke bare var for sjov, og så sagde hun, jamen det mener hun. Og det passer. Anette: Men det er simpelthen fordi, vi ikke vil se på den skade, hun gør på sig selv, hvis hun bliver ved med at ryge pibe. Det er jo ikke for min skyld, hun skal holde op. Interviewer: Nej, nej det har virket. Anette: Det er omvendt psykologi. Så ja, det mener vi meget seriøst. Interviewer: Nå men Anette, hvis du sådan skal beskrive jeres relation. Hvordan vil du så beskrive den? Anette: Øh Den er god. Den er konstruktiv, fordi vi begge to profiterer af den. Hvis jeg ikke følte, at Eva på nogen måde gav mig noget igen, så tror jeg, at jeg ville have svært ved at være så tæt på hende, som jeg er men men altså Der er jo nogen man arbejder med, fordi man skal arbejde med dem. Jeg kunne jo godt fravælge Eva, men jeg synes jo hun er en fantastisk personlighed, og hun er meget sådan omsorgsfuld også omkring mig. Og hun kan se på mig, hvis jeg har en dårlig dag. Det synes jeg jo er fantastisk. At hun kan rumme det. Interviewer: Så I kan tune jer ind på hinanden. Anette: Ja, men det kan man godt lidt sige ik. Interviewer: Det betyder jo meget for beboerne at føle sig forstået, men det betyder måske også noget at føle sig forstået den anden vej? Er det noget af det, du får igen? Anette: Jamen, jeg tror, at det jeg får igen, det er, at Eva hun godt ved, at hvis jeg siger et eller andet, så er det ikke fordi øhm, at jeg vil hende noget ondt, jeg vil det fordi, at jeg gerne vil hende det bedste. Og det tror jeg egentlig er lidt vigtigt for mig, at hun kan forstå det, og at hun også giver udtryk for, at hun godt kan forstå, at jeg gør det fordi, jeg vil hende det bedste. Selvom det ikke er altid, hun kan se det Og så er hun jo enormt kærlig. Altså, hun udtrykker jo dagligt, at hun godt kan lide en. Interviewer: Ja, det har jeg også lagt mærke til, når I sidder der sammen. Anette: Ja (smiler). 21

Interviewer: Og hun elsker at dutte dig rundt omkring og tage dig i hånden og Anette: Hun vil også meget gerne kysse mig. Det er jeg ikke så glad for. Og det ved hun også godt. Interviewer: Hvad med det andet, er det okay for dig? Anette: Altså nogen gange er det mere, det kommer også an på, hvordan man selv har det. Men min grænse er helt klart, at hun skal ikke kysse mig, det bryder jeg mig ikke om. Og det gjorde hun faktisk til middag i dag. Hun fik sneget sig, jeg troede, hun skulle hviske mig noget. Og så fik hun kysset mig på kinden. Og hun ved godt, ligeså snart hun har gjort det, at jeg ikke bryder mig om det. Og så siger hun der fik jeg dig. Så sagde jeg, ja, det gjorde du, men du ved jo godt, jeg ikke kan lide det Men det er jo igen det der med, at hun gør det jo på en sød måde, eller hvad man kan sige. Og hun gør det ikke hver dag, for hun ved godt, at jeg ikke bryder mig om det. Så det har faktisk også en betydning, hun respekterer faktisk også mine grænser, når jeg siger, til hende, jeg vil ikke have, at du kysser mig. Så nusser hun mig på kinden eller på armen eller på maven. Og det er okay. Det kan jeg godt acceptere. Interviewer: Kan man gøre det med alle beboere? Altså ville alle kunne gå hen og gøre det samme? Anette: Nej. Det kommer an på relationen. Jeg tror faktisk at Eva, hun er den, der rent fysisk, får lov at komme tættest på mig. Interviewer: Ja. Og det er fordi, at I har den der? Anette: Det er fordi, at der er noget unikt, eller hvad man skal sige. Jeg tror ikke jeg har prøvet faktisk før med en borger at have det sådan, tror jeg. At de må komme så tæt på mig. Interviewer: Hvad er det der gør den relation så unik eller så god eller? Anette: Det ved jeg ikke altså, det tror jeg har noget at gøre med kemi. At vi på et eller andet plan synes godt om hinanden, for eller ville man jo ikke Jeg kan sagtens sidde og holde nogen i hånden og sådan noget men Ja, der er bare en forskel. Interviewer: Har der altid været en god kemi imellem jer? Anette: Øh altså man kan sige, i starten da jeg arbejdede her, der var jeg ikke så involveret i hende. Fordi vi var meget sådan teamopdelt ik. Der var ni borgere i hvert team, og jeg var jo i det andet. Men jeg kendte hende selvfølgelig godt, og jeg vidste jo godt, hvem hun var. Men neeej altså det begyndte vel at komme op til, at de selv skulle vælge samarbejdspartnere, at jeg blev mere og mere involveret omkring Eva. Men jeg tror også, at Eva har søgt mig, fordi jeg er den person, jeg er og er meget skarp i, når jeg grænsesætter. Og det har Eva brug for. Jeg tror også, det er det, hun vælger ud fra. Og hvis man kigger på de tre, hun har valgt i sit team, så er vi meget forskellige Og hvor Eva hun siger selv, at hun vil jo gerne have, at jeg skal være hendes mor. Så har jeg sagt til hende, det kan jeg ikke være, men jeg vil gerne hjælpe dig. Og hvor at en anden skal være hendes far, og så er der en, der ligesom er storesøsteren ik. Så altså det er meget sjovt på den måde. 22

Interviewer: De roller hun har valgt ud fra. Anette: Hun har valgt ud fra, hvad hun har haft brug for, det er der ingen tvivl om. Interviewer: Hun kan se nogle mor- kvaliteter i dig i virkeligheden. Anette: Det er sgu lidt skæmmende (griner). Interviewer: Jamen tror du det? Det kan jo godt være (mumler) grænsesætning. Anette: Altså, der er ingen tvivl om, at Eva har brug for grænsesætning. Fordi det har hun aldrig haft i sit liv. Interviewer: Nej, hun sagde i dag, at det har hendes mor aldrig gjort. Anette: Hendes mor, er er ingen tvivl om, at Evas mor elskede hende overalt på jorden, men hun har aldrig nogensinde grænsesat for Eva. Øhm, og det har hun så meget brug for øhm, og også at hendes liv og sådan noget. Hun har på taget sig denne her offerrolle, som vi jo prøver at hjælpe hende med at komme ud af. Og lige nu er hun jo i gang med at arbejde med sig selv, og det er jo fantastisk, men det gør ondt, når man begynder at føle Interviewer: Men altså, har du aktivt arbejdet på at skabe en god kemi, eller er den bare opstået af sig selv? Anette: Nej, den er bare opstået. Interviewer: Tror du man kan det egentlig? Anette: Arbejde? Interviewer: Altså, hvis der ikke er en god kemi, så prøve at skabe den? Gør du det med andre beboere? Anette: Altså jeg tror nok, der er nogen, hvor det kommer hen ad vejen, hvor man bedre lærer dem at kende. Men der er da helt sikkert også nogen, hvor jeg tænker, at jeg vil aldrig nogensinde få det samme, som jeg har med Eva. Interviewer: Uanset hvor meget man hopper og springer. Anette: Ja, lige præcis. Men sådan synes jeg egentlig også, det skal være. Og det er jo også det samme med kollegaer og ude i det virkelige verden, at det er sådan. Interviewer: Ja, der er det der. Anette: Et eller andet. Interviewer: Der er svært at sætte ord på. Nu kigger jeg lige på guiden. Har du det kan godt være, at jeg spørger om det samme flere gange, men så kan vi være heldige, at der kommer nogle andre ord på. Anette: Jeg er måske så dement, at jeg ikke kan huske, hvad jeg svarede første gang. 23

Interviewer: (griner) Men altså, så er der sådan noget med, hvad er det, der gør jeres forhold til noget særligt. Vi har jo snakket lidt om det. Anette: Jamen, jeg tror at der er flere ting, der gør det. Den første ting er, at vi synes om hinanden. Det er jo sådan ret grundlæggende ik. Men jeg tror også, det er det der med at have respekt for hinanden. At Eva hun ved godt, at hvis jeg siger nej, så er det fandeme fordi, jeg mener det. Hun er ikke i tvivl om, hvor mine grænser er, for det er jeg meget tydelig omkring. Og det har hun brug for. Så jeg tror, at det handler om mange af de ting. Og så er det jo selvfølgelig også, og det er jo igen noget med relationen, som vi også snakkede om lige før. Jeg kan slippe afsted med at sige rigtig mange ting til hende. Men fordi hun ved, at jeg gør det, fordi jeg holder af hende. Og så vil jeg sige, at humor er også en kæmpe stor ting i vores relation. Interviewer: Det har jeg også hørt. Anette: Man kan sige rigtig mange ting til Eva, så længe man bruger humoren. Og hun har selv rigtig meget humor også. Så det er også en ting, der er rigtig vigtig. Interviewer: Hvordan fornemmer du eller fornemmer du så, at det er okay, at jeg er skrap eller siger hun det, eller er det noget, du mærker på hende? Anette: Det siger hun. Hun siger nu synes jeg du er skrap. Nå, siger hun så du kan ikke bestemme over mig. Nej, siger jeg så, men jeg kan vælge, om jeg har lyst til at være sammen med dig i den givne situation. Interviewer: Altså, når jeg spørger hende, så siger hun, at I er aldrig uenige om noget og så tænker jeg, kan det nu også passe. Anette: Ej, det er måske en sandhed med modifikationer. (griner begge) Anette: Men altså jeg tror, hun har det sådan nogle gange, så kan hun godt synes, at vi bliver for strenge. Og så siger hun jamen, det er mig, der bestemmer, og så siger vi, ja, det er rigtigt, men alle dine valg har bare noget konsekvens. Sådan er det også for mig, sådan er det for alle mennesker. De valg vi tager kan have positive og negative konsekvenser for vores omverden. Det er også en af de ting, vi i hvert fald har talt meget med hende om. At hvis hun vælger ikke at gå i bad, jamen, det har også en konsekvens. Hvis hun vælger ikke at skifte tøj. Altså alle de der ting. Interviewer: Men er det så en forhandling? Altså får hun også sin vilje eller? Anette: Altså jeg ved ikke, om hun får sin vilje - Interviewer: Eller hvad man kan kalde det. Det lyder også lidt sådan - Anette: Jamen, det lyder sådan lidt. Jeg tror bare at, hvis man sådan kridter op og siger, jamen, hvis du vælger at gøre Hvis du vælger ikke at gå i bad f.eks., jamen så bliver du nødt til at komme op og hente din mad og spise nede hos dig selv. Så nogen gange kan hun godt komme op 24