Produktions- DATA. Produktions- DATA

Produktions- Produktions og FrøavlsFORSØG 2005/2006 S E E D S & S C I E N C E

INDHOLDSFORTEGNELSE Vækstbetingelser 2005......... 3 DLF-TRIFOLIUM forsøg 2005..... 5 Kvælstof og vækstregulering i alm. rajgræs................. 6 Etablering af alm. rajgræs i vårbyg........... 7 Bekæmpelse af alm. rapgræs i alm. rajgræs...... 9 Kvælstof og vækstregulering i rødsvingel.................. 11 Væselhale et problem i rødsvingel....... 13 Kvælstof og vækstregulering i engsvingel.................. 14 Kvælstof og vækstregulering i strandsvingel............... 15 Bekæmpelse af Blind Seed Disease i strandsvingel............... 17 Kvælstof og vækstregulering i engrapgræs................. 18 Skårløftning af hvidkløver...... 19 Returtærskesystem ved høst af engrapgræs........... 20 Forsøgsmarken på Bramstrup... 22 Græsukrudtsmidler........... 24 Udvikling i udbytte og kvalitet... 25 Nøgletal..................... 26 Certificering.................. 27 Konsulentliste................ 28 REDAKTION Anders Mondrup (ansvarshavende) Jørgen Hansen Erling Christoffersen Jørn Lund Kristensen Produktions og FrøavlsFORSØG 2005/2006 DLF-TRIFOLIUM A/S har som noget nyt i 2005 udført en lang række frøavlsforsøg rundt om i landet. Dette hæfte indeholder alle resultater, konklusioner og kommentarer til disse forsøg i kombination med en lang række udtræk af Produktions fra vor omfattende database med analyseresultater og dyrkningsoplysninger gennem mange år. I hæftet er tillige en række tabeller og bilag med frøavlsrelaterede oplysninger, samt en opfølgning og konklusioner på nogle af de arrangementer vi i DLF-TRIFOLIUM har gennemført i 2005. Vækstbetingelserne var for mange arters vedkommende i 2005 tæt på det optimale, og der blev i 2005 høstet en stor høst af græsfrø af en god kvalitet. I visse områder af landet faldt der dog en hel del nedbør i høstperioden, og for nogle avlere gik en del af høsten tabt på grund af haglvejr og kraftig regn. I hæftet kan der igen i år ses en kort beskrivelse af nogle af de væsentligste klimafaktorer, der har påvirket udbytterne i 2005. Det er vort håb, at alle frøavlsrelaterede data, der præsenteres i dette hæfte, kan være med til optimere frøavlen på den enkelte bedrift, således at der fortsat kan høstes høje udbytter af topkvalitet, der derved kan styrke konkurrenceevnen af dansk produceret frø ude i verden. Med venlig hilsen DLF-TRIFOLIUM A/S Forsidefoto: Peter Clausen DLF-TRIFOLIUM 2 PRODUKTIONS

Produktions- Rødsvingel havde i 2005 optimale bestøvningsbetingelser. Vækstbetingelser 2005 Når man efter en vækstsæson ser tilbage på den forgangne sæson, sammenligner man altid med en normal sæson. Hvornår oplever vi egentligt normale vækstbetingelser? Hvert år har sine specielle forhold, der i den enkelte frøart spiller en væsentlig rolle for, om udbyttet bliver over eller under middel. De sidste to vækstår har vi i nogle arter oplevet udbytter lige fra de laveste i mange år i 2004 til rekordhøje udbytter i 2005. Der er naturligvis store geografiske udsving, idet der igen i år har været store klimatiske udsving. Figur 1 Vandbalance juni 2005 Vandbalance juli 2005 I figur 1 ses vandbalancen i juni og juli 2005. Vandbalancen i juni og juli kan give et godt indtryk af nedbørsforholdene i den periode, hvor hovedparten af frøarterne blomstrer og modner, samt i den periode hvor langt den overvejende del af græsfrøet høstes. I tabel 1 side 4 ses en opstilling over de målte nedbørsmængder i juni og juli 2005. Juni måned bød på nedbørsmængder tæt ved normalen i alle egne af landet undtagen Bornholm, hvor det var mere tørt. Ser man på antal dage, hvor der er målt under 1 mm nedbør, er der kun en lille variation fra egn til egn. For at opnå en god bestøvning i frøgræsserne skal planterne være tørre, og der skal være luft i afgrøden. En dag, hvor der ikke er målt nedbør eller under 1 mm kan derfor betragtes som en potentiel god bestøvningsdag. I 2004 blev der på Sjælland eksempelvis kun målt 10 dage i juni med under 1 mm. nedbør, og heraf kun 2 dage i perioden 10/6 til 25/6, hvilket naturligvis er helt utilstrækkeligt til en vellykket bestøvning i de frøgræsser, der blomstrer i denne periode, eksempelvis rødsvingel. Kilde: Danmarks JordbrugsForskning God bestøvning er naturligvis vigtig for udbyttet, men vejret i indlejrings- og høstperioden er ligeledes af stor betydning for at opnå gode udbytter af god kvalitet. Juli 2005 bød i nogle egne på usædvanlige store nedbørsmængder på op til 70% over normal. Der er klar tendens til, at de største nedbørsmængder er faldet i den sydvestlige del af landet, mens nedbørsmængderne i den østlige og nordlige del er mere moderate. Målt i antal dage med under 1 mm nedbør (se tabel 1 side 4) er der med undtagelse af Bornholm DLF-TRIFOLIUM 3 PRODUKTIONS

Tabel 1: Nedbør og optalte dage med under 1 mm nedbør i juni og juli 2005 Juni 2005 Normal Dage u. 1 mm Juli 2005 Normal Dage u. 1 mm nedbør mm mm hele juni mm mm 1/7-15/7 16/7-31/7 1/8-10/8 Bornholm 24 42 (20) 62 55 (13) (10) (7) Lolland-Falster 55 49 (21) 73 62 (12) (5) (2) Sjælland 52 52 (19) 88 68 (11) (7) (3) Fyn 57 53 (23) 108 62 (10) (4) (3) Jylland: Syd 51 62 (21) 116 72 (8) (5) (4) Øst 50 55 (21) 110 67 (7) (6) (3) Vest 48 57 (19) 83 65 (10) (8) (5) Nord 65 54 (19) 80 64 (8) (11) (3) Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ikke de helt store udsving, og antallet af gode høstdage har været næsten ens. Nedbørsmængderne har naturligvis indflydelse på, hvor hurtigt efter en regnbyge det er muligt at genoptage høsten uden stort høstbesvær og spild. halmen. Kun enkelte marker af de tidligste sorter var høsttjenlige i midten af juli, og disse blev høstet med gode resultater. De sildigste sorter var først modne ind i august, hvor vejret stabiliserede sig, og i disse sorter er der i mange tilfælde høstet gode udbytter. Vækstforhold og høstforløb i de største arter: I alm. rajgræs blev der i 2005 i gennemsnit høstet tæt ved en middelhøst. Der er store udsving fra egn til egn, men også en sortsvis variation afhængig af, om modningen er indtruffet i netop den regnfulde periode i sidste halvdel af juli. Specielt i den sydlige del af Jylland, på Fyn og på Sjælland havde man store problemer med at få høstet rajgræsset rettidigt, og i de ellers yderst lovende alm. rajgræsmarker blev der konstateret et stort spild. Dette skyldtes både, at afgrøden var meget moden og drysningen var begyndt, men også at langt den overvejende del blev høstet mellem regnbygerne og derved var det næsten umuligt at ryste alt frøet ud af I rødsvingel blev der i 2005 høstet rekordudbytter, mens rødsvingel i 2004 var en af de arter, der skuffede mest. Det er almindelig kendt, at nedbørsforholdene i juni er altafgørende for en god bestøvning af rødsvinglen. Som det fremgår af figur 1., har der i de områder af landet, hvor det meste rødsvingel dyrkes, været målt et nedbørsunderskud på ca. 40 50 mm i gennemsnit af juni måned. I tabel 1 ses de målte nedbørsmængder, der ligger tæt på normal, men vigtigst er de store antal dage, hvor der ikke er faldet nedbør. I engrapgræs blev der i 2005 også høstet gode udbytter. Engrapgræs er ikke afhængig af bestøvning, men er engrapgræsset velforsynet med vand frem til ca. 1. juni, er en tør og solrig juni måned at foretrække, så der ikke opstår kraftig lejesæd og gennemgroning. Frøet kan derved udvikles optimalt, med gode kvaliteter til følge. Engrapgræsset blev for de fleste sorters vedkommende høstet inden regnen satte ind i midten af juli, og her er der høstet gode udbytter. Strandsvingelhøsten blev i 2005 præget af det ustabile vejr i høstperioden og i mange marker blev der konstateret et forholdsvist stort spild, og høsten blev derfor middel til trods for en ellers særdeles lovende afgrøde forud for høst. Direkte tærskning af tidlig hvidkløver på Bornholm. Bestøvningsforholdene i hvidkløver var i 2005 tæt på det optimale, og optimismen var stor forud for høsten. Selve høstfasen blev en oplevelse på godt og ondt, idet visse egne fik bjerget høsten optimalt med gode udbytter, mens andre havde store høstproblemer. Store nedbørsmængder fik frøene til at spire i hovederne i de marker, det ikke havde været muligt at bjerge. Generelt dyrkes hvidkløveren i de syd-østlige egne af Danmark, og som det ses i tabel 1, er det også i de egne, hvor der faldt forholdsvis mindst nedbør, og derved var der flest høstdage. Det gennemsnitlige udbytte i hvidkløver blev i 2005 pænt over middel. DLF-TRIFOLIUM 4 PRODUKTIONS

DLF-TRIFOLIUMs FrøavlsFORSØG 2005 I vækståret 2005 har vi i DLF-TRIFOLIUM iværksat 19 forsøg, som er blevet udført af lokale landboforeninger, og databehandlet af Landscentret. Når vi har valgt at gå mere direkte ind og selv finansiere forsøgsplaner, er det på baggrund af ønsker fra vore avlere. Vi opnår også som firma, at vi kan fokusere på de områder, som vi ser som de vigtigste i dyrkningen i disse år. Endelig har vi på sommerens markvandringer haft glæde af at kunne fremvise disse forsøg for vore avlere. det tvingende nødvendigt, at vi også må bruge de midler, der er nødvendige. De normer, der gælder for kvælstof, er for en dels vedkommende baseret på gamle forsøg, der er udført, mens der ikke var kvoter. Kvælstofreserverne i jorden er i dag meget lave, og for frøgræs udlagt i en dækafgrøde, er der ikke meget kvælstof til rådighed efter høst af dæksæden. Derfor mener vi, det er nødvendigt løbende at se på kvælstofbehovet til vore frøgræsser. Vi syntes, vi har fået et godt samarbejde op at stå med Landboforeningerne, og planlægger at fortsætte dette i 2006. Forsøgene i 2005 har specielt omhandlet kvælstofgødskning og vækstregulering. Vi dyrker i dag planteavl under nogle meget restriktive betingelser. Gødskning med kvælstof skal ske med mængder, der i gennemsnit er 14,5% under det økonomisk optimale niveau. Anvendelse af kemikalier skal minimeres, og målsætningen er et behandlingsindeks på 1,7. Avlere kunne med rette spørge, hvorfor overhovedet bruge penge og tid på disse forsøg, når vi alligevel ikke får lov til at anvende de nødvendige hjælpestoffer. Vi finder det imidlertid nødvendigt at dokumentere, hvilke merudbytter der evt. kan være ved anvendelse af mere kvælstof eller ved anvendelse af kemikalier, som f. eks vækstreguleringsmidler. Vi er på frøområdet i direkte konkurrence med andre dyrkningsområder i verden, hvor restriktionerne er meget mindre eller ikke eksisterende, og hvis vi fortsat skal være i stand til at møde denne konkurrence, er Heldigvis blev normerne reguleret op for 2 år siden efter et godt samarbejde i branchen, men desværre blev samtlige afgrøder reduceret igen til 2006, idet man nu skal gøde med 14,5% under det optimale i stedet for 10%, som var gældende før. Samtidig blev den økonomisk optimale norm for hvede sat op. Den mængde kvælstof, der er til rådighed totalt, er ikke ændret, men fordelingen mellem afgrøderne er ændret. Heldigvis kan man dog endnu flytte kvælstoffet på bedriftsniveau, hvilket i mange tilfælde er nødvendigt. Et andet fokusområde, vi har i frøavlen, er rent frø. Vi afsætter frø til mange forskellige formål i mange forskellige områder af verden. Kravene er forskellige i forskellige områder, men vi har f. eks. svært ved at tilfredsstille ønsker om frø fri for enårig rapgræs. Derfor vil vi i forsøg også prøve at fokusere på dette, ligesom vi i vore renseprocesser gør en udviklingsmæssig indsats, således at vi ikke mister ordrer, der betinger frø fri for enårig rapgræs. På sommerens markvandringer blev DLF-TRIFOLIUMs FrøavlsFORSØG grundigt studeret. DLF-TRIFOLIUM 5 PRODUKTIONS

Kvælstof og vækstregulering i alm. rajgræs Vækstregulering i alm. rajgræs er i dag ikke så almindeligt som i de andre afgrøder. Ifølge Produktions var der i 2003 så godt som ingen der vækstregulerede, mens der i 2004 var 3% af markerne, der blev vækstreguleret. I 2005 har vi indtryk af, at der nok er en lille stigning, men stadig på et lavt niveau. I Figur 1 er vist resultaterne fra 3 forsøg. Ved anvendelse af Moddus uden ekstra tilførsel af gødning er merudbytterne størst for anvendelse af 0,4 l/ha Moddus, mens øget dosering er negativt. I led 5 er det prøvet at undlade tilsætning af Agropol, hvilket har givet en dårligere virkning af Moddus i forhold til de øvrige led, hvor der er tilsat Agropol. (Ses af lejesædskaraktererne.) I led 6 er der tilsat Folicur, idet blandingen i 2004 viste en betydelig synergieffekt, således at Moddus virkede hårdere. Dette ser ikke ud til at være tilfældet i år. Endelig ses et betydeligt merudbytte i led 7, hvor der er tilført ekstra 50 kg N/ha og med 0,8 l/ha Moddus. Moddus. Forklaringen skal findes i lejesædskaraktererne. (Figur 2). Ved anvendelse af Moddus i marker, der ikke har fået tilstrækkelig med kvælstof, vil afgrøden være stående ved høst med stor risiko for frøspild. I led 7 ses, at afgrøden er gået i leje ved høst, men har været mere stående ved blomstring. Her er der sat ekstra frø af, og disse er ikke spildt ved høst. Det er specielt det ene forsøg (nr. 2), der har bidraget meget til det negative resultat, idet det var stående i 7-10 dage, hvor det skulle have været høstet, men ikke blev det på grund af dårligt vejr. Spildet blev efter høst vurderet til 400-600 kg/ha i de behandlede parceller. Her ses, at der ved anvendelse Kar. Lejesæd 10 8 Blomstring 6 Høst 4 2 0 Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 kg/ha 1500 1300 1100 900 Kg/ha brutto Kg/ha netto Figur 2. Lejesæd ved blomstring og høst. Gns. 3 forsøg. 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. 700 500 af 0,8 l/ha Moddus fås et mindreudbytte på 158 kg/ha, mens der ved 0,8 l/ha Moddus + 50 kg N fås et merudbytte på 234 kg/ha. Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 Figur 1. Vækstregulering i alm. rajgræs. Forskellen på 392 kg ligger delvist i frøspild forud for høst ved 0,8 l/ha Moddus pr. ha uden ekstra kvælstof. I figur 1 ses, at der i disse 3 forsøg ikke har været merudbytte for Moddus, når der gødes normalt. I disse 3 forsøg er der i gennemsnit gødet med 134 kg N/ha. Hvis der gødes med 50 kg N/ha ekstra og vækstreguleres med 0,8 l/ha Moddus, er der et signifikant merudbytte på 211 kg frø/ha. Når kemikalier og ekstra gødning er betalt, er der et nettomerudbytte på 119 kg frø/ha, svarende til 10%. Stort udbytte-potentiale i alm. rajgræs I et forsøg på Fyn blev også afprøvet N og vækstregulering, men efter en anden plan, og resultatet ses i tabel. 2. Her ses, at kvælstof alene har givet et lille merudbytte, kvælstof og Moddus 30% merudbytte, mens topudbyttet blev opnået med ekstra kvælstof, Moddus og bekæmpelse af svampe og skadedyr. Der var dog ikke Sammenholder vi led 3 og led 7 ses, at der er et merudbytte på 224 kg frø for 50 N/ha, hvis der er vækstreguleret med 0,8 l/ha Tabel 1. Alm. rajgræs vækstregulering. 3 forsøg. Dosering: (kg)l/ha Udbytte og merudbytte (kg/ha) merudbytte for bekæmpelse af svampe alene. Det er bemærkelsesværdigt, at pyrethroidbehandlingen på toppen af de andre hjælpestoffer, har givet et markant merudbytte. Det er ikke noteret, hvilke skadedyr der har været tale om, men fra 1. Ubehandlet 2. 0,4 l Moddus Forsøg 1 830 52 Forsøg 2 1431-71 Forsøg 3 1201 78 Gns. 1154 20 tidligere forsøg ved vi, at det kan være mider eller lus. Der har været ubetydelige angreb af rust og bladplet, som er bekæmpet. 3. 0,8 l Moddus 125-158 -9-14 4. 1,2 l Moddus 86-150 -92-52 Dette forsøg blev høstet med en vandprocent på ca. 25%, 5. 0,8 l Moddus - Agropol 105-72 36 23 og der har ikke været frøspild i nogen af parcellerne. 6. 0,8 l Moddus + Folicur 94-121 98 24 7. 0,8 l Moddus +50N* 147 234 251 211 LSD 67 128 42 133 Med et nettomerudbytte på 511 kg/ha er det klart, at * Kvælstof tildelt ca. 1. april. Vækstregulering og svampebekæmpelse foretaget ved skridning. et sådant forsøg giver stof til eftertanke. Det der giver merudbyttet er kvælstof og vækstregulering i kombina- DLF-TRIFOLIUM 6 PRODUKTIONS

Produktions- Tabel 2. Kvælstof, vækstregulering, svampe og skadedyr i alm. rajgræs. Dosering: (kg)l/ha Alm. rajgræs, Herbus Gødet med 127 kg N/ha, JB 6 Udbytte og merudbytte Brutto Brutto Netto Netto Lejesæd Lejesæd kg/ha rel. kg/ha rel blomstr. høst Led 1 Ubehandlet 1582 100 1582 100 10 8 Led 2 1 + 40 kg N 105 107 72 105 10 9 Led 3 2 + 0,8 l Moddus 468 130 378 124 7 7 Led 4 3 + 0,25 l Folicur + 0,25 l Amistar 451 129 336 121 6 7 Led 5 4 + 0,25 kg Karate 633 140 511 132 7 7 LSD 167 Gødet d. 23 marts, og sprøjtet d. 26 maj. tion. Marken er gødet med 127 kg N/ha, i alt er der gødet med 167 kg N/ha i led 2-5. Ejendommen er en planteavlsejendom, hvor der ikke har været tilført husdyrgødning i mange år. Disse 4 forsøg viser, at det er muligt at hæve udbyttet ved at vækstregulere i alm. rajgræs. Forøgelsen af udbyttet sker ved at afgrøden er stående ved blomstring, og derved er i stand til at udnytte mere kvælstof. De viser også faren ved at vækstregulere marker, der ikke er gødet tilstrækkeligt, eller på anden måde ikke er helt i orden. Faren for frøspild ved høst skal ikke undervurderes, idet dårligt vejr kan gøre det umuligt at høste ved de 20-25% vand, som er nødvendigt, hvis der er vækstreguleret. Der er tilsyneladende stort potentiale i vækstregulering i alm. rajgræs, forudsat at der er gødet med tilstrækkelige mængder kvælstof. Vækstregulering med Moddus skal ske lige inden skridning, hvilket giver mulighed for en vurdering af afgrødens tilstand og ud fra denne samt klima og kvælstofniveau, kan der så tages stilling til evt. vækstregulering. Moddus er off label godkendt i frøgræsser med 0,4 l/ha. Etablering af alm. rajgræs i vårbyg Enårig rapgræs er et problem for frøkvaliteten i dansk produceret frø. I figur 1 ses antallet af marker med indhold af enårig rapgræs i almindelig rajgræs i de sidste 4 år. Vi kan se, at enårig rapgræs er et meget udbredt ukrudt, og at vi desværre har haft en stigning i de senere år. I figur 2 ses indholdet af enårig rapgræs i alle analyser. Nu kan man hævde, at et niveau på 0,1 til 0,2% ikke er alarmerende, da grænsen for certificering er 1%. Man skal imidlertid huske på, at inden vi når frem til denne analyse, har rapgræsset ydet en betydelig konkurrence i marken, og der er renset en betydelig mængde fra på renserierne. Dette betyder, at det økonomiske tab er langt større, end det tab avleren kan se på sin afregning i form af fradrag ved beregning af normalkvalitet. Et andet problem vi står med, er at finde kvaliteter, der kan sælges til de kunder, der efterspørger den bedste kvalitet til specielle formål. Det kan være rullegræsproduktion eller græs anvendt til specielle formål eller markeder, f.eks. USA. I disse tilfælde er det ikke et spørgsmål, om der findes 0,1% i frøet i en almindelig prøve, men om det er fri for enårig rapgræs i en prøve, der i størrelse er 10 gange standardprøven. Af figur 1 ses, at det ikke er nemt at finde sådanne partier. For at undersøge Figur 1.Produktions: Marker med indhold af enårig rapgræs (%) Figur 2. Produktions: % enårig rapgræs i alm. rajgræs. DLF-TRIFOLIUM 7 PRODUKTIONS

Tabel 1. Rækkeafstand i vårbyg med udlæg. Dosering: l/ha. Rækkeafstand (cm) Udsæd Korn (kg/ha) Såmetode frø Ukrudtsbeh. 3* Udb./merudb. Forsøg 1 (Hkg/ha) Udb./merudb. Forsøg 2 (Hkg/ha) Udb./merudb. (Gnsn) (Hkg/ha) Led 1 12 120 1* 1,5 l Stomp 77,2 53,3 65,25 100 Led 2 24 120 1* 1,5 l Stomp -3-5,7-4,3 93 Led 3 24 100 2* -0,7-3,5-2,1 97 Led 4 24 100 2* 1,5 l Stomp + 0,1 l DFF -0,2-4,9-2,5 96 Led 5 24 100 2* 1,5 l Stomp -0,7-1,5-1,1 98 Led 6 24 100 2* 0,1 l DFF 0,2-1,3-0,6 99 LSD 1,8 2,8 ns 1* Sået med frøsåkasse / 2* Radsåning af frø mellem kornrækker (24 cm) / 3* Alle parceller behandlet med 0,35 l/ha Oxitril + ovenstående Udb. (Gnsn) Rel. hvilke muligheder vi har for at lave denne kvalitet, har vi igangsat ovenstående forsøg, hvor vi kombinerer etablering med anvendelse af kemikalier mod enårig rapgræs. En god etablering af frø er en meget vigtig del af frødyrkningen, dels selvfølgelig for at få en god jævn kraftig frøafgrøde, men også for at fremme afgrøden på bekostning af ukrudt, som var 70-80 planter/m 2. I forsøg 2 var der efter såning en lang tør periode, hvor fremspiringen af det øverligt såede frø var dårlig. Den tørre periode er også årsagen til det relativt dårlige udbytte, idet buskningen blev for dårlig. En dårlig buskning vil give større udslag ved såning på dobbelt rækkeafstand. f. eks. enårig rapgræs. Brug af ukrudtsmidler som DFF og Stomp, uden skade på afgrøden, er også afhængig af korrekt såning. Ved sammenligning af led 1 med led 3-6 ses, at hvor korn og frø er sået på 24 cm høstes et kornudbytte fra 96 til 99% af udbyttet i korn sået på 12 I tabel 1 er vist resultaterne af to forsøg anlagt i foråret 2005. Begge forsøg ligger til høst i 2006, hvor der skal høstes alm. rajgræs, og resultaterne i år omhandler udbyttet i dæksæden samt etablering af frøafgrøden. I begge forsøg var bestanden af udlægget meget forskelligt i de to parceller sået med frøsåkasse og de øvrige. I forsøg 2 var der 20-30 rajgræsplanter/m 2 ved såning med frøsåkasse, mens der var 160-210 planter/m 2, når der var radsået. I forsøg 1 var rajgræsbestanden efter frøsåkassen på 30-40 planter/m 2, mens det ved radsåning cm i gennemsnit af de 2 forsøg. Det er specielt forsøg 2 med det dårlige udbytte, der trækker ned. I forsøg 1 var det ikke så tørt, og udbyttet har været godt, og ingen væsentlig nedgang ved såning på dobbelt rækkeafstand.i forsøg 1 observerede vi en tendens til mere aksnedknækning ved såning på 24 cm end ved såning på 12 cm. Det er vigtigt, at man ved såning på 24 cm vælger en sort med lav tendens til aksnedknækning og høster tidligt, hvad man i øvrigt altid bør gøre, når der er udlæg i marken. Ved sammenregning af de 2 forsøg er der ingen signifikant forskel på behandlingerne. Behandlingerne med Stomp og DFF har tilsyneladende ikke påvirket udbyttet. I gentagelsen, der blev behandlet med Stomp og DFF, var der en svidning af byggen, som hurtigt fortog sig. Desværre var fremspiringen af enårig rapgræs ikke stor i nogen af forsøgene, så virkningen af Stomp og DFF, er ikke nem at erkende, men vi høster udbytteforsøg i 2006 i rajgræsset, og herunder også indhold af enårig rapgræs. I disse forsøg var såmængden af frøet 8 kg/ha. Markspiringen var 5%, hvor der er brugt frøsåkasse, mens den er op mod 50%, hvor der er radsået. Det er klart, at man kan sænke udsædsmængden, når man går fra brug af frøsåkasse til såning på 24 cm række. Forsøg med etablering af alm. rajgræs i vårbyg. Til venstre vårbyg sået på 12 cm og frø drysset ud med frøsåkasse. Til højre vårbyg og frø sået på 24 cm rækkeafstand. DLF-TRIFOLIUM 8 PRODUKTIONS

Produktions- Bekæmpelse af alm. rapgræs i alm. rajgræs I figur 1 ses indholdet af alm. rapgræs i analyser fra alm. rajgræs. Der ses en stigning i 2005, men indholdet i det rensede frø er stadig på et forholdsvis lavt niveau. Dette skyldes, dels at meget af frøet falder af i marken inden høst, og dels at vi kan rense en del fra på rensemaskinerne på grund af stor forskel i frøstørrelse. Det forhold, at frøet falder af inden høst, er med til at forværre problemet over årene. Selv om vi ikke har de store problemer i analyserne, vil konkurrencen i marken, og et større rensesvind ved rensning alligevel i mange tilfælde udløse behov for en bekæmpelse i marken. Alm. rapgræs har fra at være et ukrudt koncentreret i lavninger, bredt sig til hele marken. I 2005 anlagde vi to forsøg i marker forurenet med alm. rapgræs. Det ene af disse forsøg var anlagt i Tivoli udsået i renbestand, og resultatet af dette forsøg omtales her. Tivoli er en tetraploid sildig fodertype. Dette forsøg var anlagt i en mark med kraftigt tryk af alm. rapgræs, hvilket også ses af billedet. Som det ses af tabel 1, var merudbyttet for 1 l/ha Primera Super 354 kg frø/ha. Effekten af 0,5 l/ha var ifølge tabellen ikke god nok, idet der var 31 planter tilbage efter sprøjtning (optalt 1. juni). Som det også ses på billedet var effekten senere væsentlig bedre, idet rajgræsset kom op over det svækkede rapgræs. Derfor også det forholdsvis store merudbytte. Med en pris på 5 kr. for frøet er nettomerudbyttet ca. 1300 kr./ha. Figur 1. Produktions. Indhold af alm. rapgræs i alm. rajgræs. Topic skadede afgrøden synligt, og vil sikkert under andre mindre gunstige vækstbetingelser gøre mere skade. I dette forsøg kom afgrøden sig og gav et fornuftigt merudbytte. Ud fra mængden af rapgræs i forsøget kan man undres over, at udbyttet i ubehandlet kan blive 1423 kg/ha. På et tidspunkt var der næsten kun rapgræs at se i parcellen. Alm. rapgræs modner imidlertid allerede først i juli, hvorefter frøene falder af, og stænglerne visner og sygner hen. Ved høst af rajgræsset midt i august var der ikke meget rapgræs tilbage, men de spildte rapgræsfrø spirede lystigt i bunden af marken. En del af Tabel 1 Forsøg meget forurenet med alm. rapgræs. Dosering: l/ha * 0: ingen skade, 10: helt skadet. Datobehandling Datobehandling Afgrødeskade 0-10* 01-jun Tabel 2 Forsøg med lidt forurening af alm. rapgræs. Dosering: l/ha * 0: ingen skade, 10: helt skadet. Alm. rapgræs Pl./m2 01-jun Afgrødeskade 0-10* 27-maj Brutto Udb./merudb. kg/ha Alm. rapgræs Pl./m2 27-maj Brutto udb./merudb. kg/ha Rel. Netto udb./merudb. kg/ha Rel. Svind rensning % Ubehandlet 0 0 762 100 762 100 19,1 0,5 l Primera Super 03-maj 0 0 55 107 20 103 17,7 1,0 l Primera Super 03-maj 0 0 28 104-34 96 16,8 1,0 l Primera Super 19-maj 0 0 31 104-31 96 18 0,1 l Topic 03-maj 0 0-13 98-34 96 19,2 0,2 l Topic 03-maj 0 0-9 99-41 95 20,2 LSD ns Brutto Rel. Netto Udb./merudb. kg/ha Netto Rel Svind rensning % Indhold af alm. rapgræs % Ubehandlet 0 42 1423 100 1423 100 23,1 0,4 0,5 l Primera Super 28-apr 0 31 271 119 236 117 17,9 0,1 1,0 l Primera Super 28-apr 2 5 354 125 293 121 16,5 0,0 1,0 l Primera Super 13-maj 2 3 301 121 239 117 17,2 spor 0,1 l Topic 28-apr 3 5 317 122 296 121 18,0 spor 0,2 l Topic 28-apr 5 0 306 122 275 119 20,3 spor LSD 80 DLF-TRIFOLIUM 9 PRODUKTIONS

Forsøg med bekæmpelse af alm. rapgræs i alm. rajgræs. Parcel til venstre ubehandlet, til højre behandlet med 0,5 l/ha Primera Super, og næste parcel behandlet med 1,0 l/ha Primera Super. rapgræsset går dog i leje sammen med rajgræsset og her falder frøene ikke af. Renheden i renvaren var i orden i alle parceller, idet der ikke er problemer med at frarense evt. rapgræsfrø i tetraploid rajgræs. Der var dog en større svindprocent, nemlig 23% mod 16,5% i den Primera-behandlede parcel. Det ses dog også, at indholdet af alm. rapgræs i ubehandlet var 0,4%, mens det var ubetydeligt i de behandlede parceller. Selve høsten besværliggøres også af rapgræsset, idet der er gengroning, og når rapgræsset går ned sammen med rajgræsset, bliver det vanskeligere at få afgrøden tør. rapgræs i rajgræs. Desværre er effekten på enårig rapgræs ikke eksisterende, så her søger vi stadig en løsning på problemet. I praksis er der set tilsvarende gode effekter på vindaks i alm. rajgræs. Primera Super har i foråret 2005 fået en off label godkendelse til anvendelse i alm. rajgræs med 0,5-1,0 l/ha tilsat 0,4 l/ha Isoblette. Der skal behandles ved begyndende strækning ved gode vækstbetingelser. Der kan forventes god effekt på alm. rapgræs, vindaks, agerrævehale og flyvehavre. I det andet forsøg vi anlagde, lykkedes strategien med at finde et rapgræsbefængt areal kun delvist. Marken vi anlagde forsøget i var inficeret, men desværre ikke særlig meget i det lille område, hvor forsøget blev anlagt. Dette viser i øvrigt, hvor svært det er at vurdere, hvor stort et problem man har med alm. rapgræs forud for evt. bekæmpelse. Resultatet af dette forsøg ses i tabel 2. Af dette forsøg kan det ses, at der ikke er konstateret nogen synlig afgrødeskade, og at forskellene i udbytte er ikke signifikante. Vi har i Primera Super et middel med god effekt på alm. Topic må ikke anvendes i alm. rajgræs. DLF-TRIFOLIUM 10 PRODUKTIONS

Produktions- Kvælstof og vækstregulering i rødsvingel Vækstregulering med Moddus er en standardbehandling i rødsvingel. I figur 1 har vi i Produktions set på andelen af marker, der er vækstreguleret i de sidste 3 år. Figuren viser, at der i alle år har været en høj andel af marker, der er vækstreguleret. I de sidste 3 år er Moddus blevet dominerende og anvendes nu i 95% af markerne enten alene eller sammen med CCC. Af de marker, der blev vækstreguleret i 2004, hvor Moddus indgik, fik 13% Moddus rent, mens 87% blev vækstreguleret med en blanding af Moddus og CCC. Figur 1. Introduktion af Moddus i rødsvingel i årene 2002-2004. Der har været udført en del forsøg igennem årene, og der har været merudbytter på 150-200 kg/ha. De bedste resultater er opnået med 0,8 l/ha Moddus eller 0,4 l/ha Moddus + 1,25 l/ha CCC udsprøjtet midt i maj. I 2005 har vi anlagt 3 forsøg i de nyere sorter Mystic, Corail og Maxima, alle med lange udløbere. Resultaterne af de 3 forsøg ses i tabel 1. Alle 3 forsøg er anlagt på jordtype JB 7. Mystic og Corail er 2. års marker, mens Maxima er en 1. års mark. I 2005 var vejret perfekt i bestøvningsperioden. I alle 3 forsøg var udbytteniveauet højt. I Mystic var der mest lejesæd i ubehandlet, og her var der også de største merudbytter for vækstregulering. Til gengæld var der ingen gevinst for ekstra kvælstof. I Corail var der meget lidt lejesæd i ubehandlet, men stadig merudbytte for vækstregulering og også for ekstra kvælstof. Forsøget med Maxima var anlagt i en meget tynd 1. års mark udlagt i vårbyg. Udbytteniveauet kom bag på alle, og det ses at alle parceller var stående ved blomstring. I denne situation er der naturligt nok mindre merudbytte for vækstregulering, men stort merudbytte for ekstra kvælstof. I efteråret er der gødet med 30 t/ha gylle anslået til 90 kg N/ha. Der kan stilles spørgsmålstegn ved N-virkningen af 30 t/ha gylle udbragt på en tynd 1. års mark i efteråret. Ydermere er gyllen udbragt sent, det vil sige 1. oktober. Som det ses har virkningen af vækstreguleringen i alle tilfælde været god. Det har været diskuteret, om udbringning af CCC tidligt fulgt op af Moddus senere var en god ide. Sammenlagt viser de 3 forsøg ved sammenligning af led 2 med 5 og 6 med 7, at det er lige så godt at køre CCC og Moddus sammen midt i maj som at dele. (Figur 2) Et andet spørgsmål er, om der i denne blanding kan tilsættes Fusilade uden skadevirkning, og ved sammenligning af led 4 og 5 ses at der ikke er problemer med dette, som også er den mest anvendte metode i praksis. Af figur 2 på side 12 ses, at nettomerudbytterne er mindre i led 3 og 4, hvilket selvfølgelig skyldes Fusilade, som også skal betales. Endelig ses, at der er merudbytte for tilførsel af ekstra 30 kg N/ha ved den normale gødskning i marts i led 6 og led 7. Tabel 1. Vækstregulering, Fusilade og ekstra N i rødsvingel. Dosering: (kg)l/ha * 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. Mystic Corail Maxima Udb./merudb. Lejesæd Udb./merudb. Lejesæd Udb./merudb. Lejesæd Beh. Stadium kg/ha 0-10* kg/ha 0-10* kg/ha 0-10* Led 1. Ubehandlet 1621 6 1911 2 1769 0 Led 2. 1,25 CCC og 0,4 Mod. 31 og 50 208 1 155 0 107 0 Led 3. 1,5 CCC og (0,4 Mod.+ 0,8 Fus.) 31 og 50 239 1 114 0 82 0 Led 4. 1,5 CCC+ 0,4 Mod. + 0,8 Fus. 50 238 1 171 0 35 0 Led 5. 1,25 CCC + 0,4 Mod. 50 298 1 98 0 31 0 Led 6. 1,25 CCC og 0,4 Mod. + 30N** 31 og 50 171 2 287 1 347 0 Led 7. 1,25 CCC + 0,4 Mod. + 30 N** 50 217 2 292 1 342 0 **) Ekstra N tildelt i marts. LSD 78 40 69 N-mængde (efterår+ forår) 70+25 64+50 90+20 Fus. = Fusilade, Mod. = Moddus. DLF-TRIFOLIUM 11 PRODUKTIONS

Forsøg på Langeland med vækstregulering af rødsvingel. Ved vurdering af merudbyttet for ekstra 30 kg N/ha, skal der tages højde for, at vi har haft et perfekt vejr til bestøvning, og derfor kan afgrøden bære mere kvælstof end i et år med meget nedbør i perioden. Det ses også, at der er meget forskel i de 3 forsøg med hensyn til merudbyttet for kvælstof. I en 2. års Mystic på Langeland har der ikke været merudbytte, mens der i Corail på Lolland, og Maxima på Stevns har været store merudbytter. Langeland har altid udmærket sig ved at være et område, hvor vi skal passe på med ikke at gøde rødsvingel for hårdt i foråret, hvilket fører til for kraftige afgrøder. Det er dog sandsynligt at vort niveau for kvælstof i rødsvingel er for lavt i øjeblikket. Dette skyldes, at alle hidtidige forsøg er udført i ikke vækstregulerede marker, og i sorter med andre egenskaber end de nye. Derfor er det vigtigt at få udført forsøg, der belyser kvælstofbehovet i denne situation. I disse 3 forsøg er der signifikant virkning af ekstra 30 kg N/ha i kombination med Moddus og CCC (figur 2). I rødsvingel skal der vækstreguleres med 0,4 l/ha Moddus + 1,25 l/ha CCC 750 midt i maj under gode vækstbetingelser. Der kan iblandes Fusilade til bekæmpelse af grove græsser. I Commutata kg/ha 2200 2000 1800 1600 1400 1200 1000 Vækstregulering i rødsvingel Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 Figur 2. Brutto- og nettoudbytter i rødsvingel. Bruttoudb. Nettoudb. og Trichophylla gruppen har tidligere forsøg vist bedst resultat ved anvendelse af 0,8 l/ha Moddus uden CCC. Ved gødskning med 70 N/ha om efteråret har det hidtil været normalt at anvende 30 kg N/ha om foråret i sorter med lange udløbere. Der bør fremover, når der vækstreguleres, anvendes 10-20 kg mere om foråret afhængig af afgrødens udvikling. Moddus er off label godkendt i frøgræsser med 0,4 l/ha. DLF-TRIFOLIUM 12 PRODUKTIONS

Produktions- Væselhale et problem i rødsvingel Væselhale er blevet et alvorligt problem i rødsvingeldyrkningen i Danmark. I Produktions kan vi se, at antallet af marker med væselhale er steget markant igennem de sidste 10 år. (Figur 1). I 2005 er det over 40% af arealerne, der indeholder væselhale i større eller mindre mængde. I figur 2 ses, at det gennemsnitlige indhold toppede i 2002 med tæt på 0,1%, og det er faldet siden. Umiddelbart kan der være en modsætning i de to kurver, men de viser, at udbredelsen er blevet større, men at indholdet i de inficerede partier er blevet mindre. Dette kan skyldes, at man tager problemet mere alvorligt i markerne, men der kan også være tale om, at vi er blevet bedre til at rense væselhale fra på vore rensemaskiner. Toppen på kurven i 2002 skyldes sandsynligvis, at det var meget fugtigt i efteråret 2001 med mange opkørte og hullede marker til følge. Dette er overraskende, da vi egentlig har haft på fornemmelsen, at problemet aftog til 2. høstår, når marken blev tættere. Vi kan dog ikke genfinde dette i vores Produktions. % 0,050 0,045 0,040 0,035 0,030 0,025 0,020 0,015 0,010 0,005 0,000 VINTERHVEDE VÅRBYG ÆRTER 1. Høstår 2. Høstår Fig. 3. Indhold af væselhale i rødsvingel (%), opdelt efter udlægsmetode (gns. af høstårene 1994 2005). Forsøg på Danmarks JordbrugsForskning har vist, at det bedste middel til bekæmpelse af væselhale er Stomp. Disse forsøg er foretaget på den måde, at man har udsået væselhale i renbestand og derefter sprøjtet med en lang række midler for at finde det bedste. I 2005 har Agrogården på Fyn udført et forsøg med bekæmpelse af væselhale. Forsøget er sponsoreret af DLF-TRIFOLIUM, og derfor bringer vi her resultatet. Forsøget er anlagt i en rødsvingelmark, hvor der i 1. års marken er konstateret store problemer med væselhale. Efter høst er der så behandlet med forskellige mængder af Stomp på forskellige Figur 1. Marker med indhold af væselhale i analysen (%). * Ikke alle partier færdiganalyseret i 2005. tidspunkter. Det er vigtigt med Stomp, at man behandler før fremspiring af væselhale, og i dette tilfælde er det noteret, at væselhale er begyndt at spire d. 25. august. Forsøget viser, at behandling med 2 + 2 l/ha Stomp med 14 dages mellemrum eller 4 l/ha på en gang giver en vis bekæmpelse af væselhale. Da væselhale spirer over en lang periode, er det vanskeligt at opnå en effekt på linie med det, der er set i forsøgene ved DJF, hvor frøene er sået, og derfor spirer mere ensartet. Figur 2. Gns. indhold af væselhale i alle rødsvingelpartier (%). * Ikke alle partier færdiganalyseret i 2005. Vi har også set på, hvorledes de forskellige udlægsmetoder påvirker indholdet af væselhale. Langt den største del af rødsvingel udlægges i vintersæd, og det ser ud til, at netop denne metode er medvirkende til at få opformeret væselhale (fig. 3) I marker udlagt i vårbyg i stedet for vinterhvede er der et markant lavere indhold af væselhale i analyserne. Derfor vil det være en oplagt måde at reducere problemet på i de egne og hos de avlere, hvor der er et stort problem. Vi har også set på, om der er mindre væselhale i analyserne i 2. års marker i modsætning til 1. års marker, og resultatet er, at der ikke er nævneværdig forskel på, om markerne er 1. eller 2. års. Bekæmpelse af væselhale (l/ha) Behandlingsdato % dækning væselhale Ubeh. 27 2 l Stomp 11.aug. 22 2 l Stomp 18.aug. 15 2+2 l Stomp 11.+25. aug. 8 2+2 l Stomp 18. aug.+ 2.sept. 10 4 l Stomp 11. aug. 12 4 l Stomp 25. aug. 7 Hvis der i 1. års marken er konstateret pletter med forekomst af væselhale (typisk på forpløjninger), kan der udsprøjtes 2+2 l/ha Stomp med 10-14 dage mellemrum, og første gang når spiringen af væselhale begynder. Dette er ikke en 100% løsning på problemet, men vil have en reducerende effekt på væselhale. Marker med kraftig forekomst af væselhale bør ompløjes. DLF-TRIFOLIUM 13 PRODUKTIONS

Høst af FrøavlsFORSØG i engsvingel. Kvælstof og vækstregulering i engsvingel I engsvingel er antallet af udførte forsøg i Danmark meget minimalt. Ud fra dyrkningspraksis i rødsvingel og strandsvingel ville man forvente at engsvingel også ville kvittere for vækstregulering. Vi har anlagt et enkelt forsøg, og resultatet ses i tabel 1. punktet den 12. maj. Heller ikke bekæmpelse af svampe og tildeling af ekstra kvælstof har givet udslag på udbyttet. Af figur 1 ses, at nettomerudbytterne naturligvis er negative. Vi vil fortsætte med forsøg i 2006. Som det ses, har der ikke været effekt af behandlingerne på hverk- Figur 1. en udbytte eller lejesædskarakter. Det er lidt overraskende, at effekten udebliver, når man tænker på hvilke effekter der ses i de øvrige forsøg, vi har i andre arter. Der er ikke gjort nogen notater om evt. nattefrost i forbindelse med sprøjtningen, men der forekom nattefrost i perioden omkring sprøjtetids- Tabel 1. Vækstregulering af engsvingel. Dosering: (kg)l/ha * 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. Engsvingel Jamaica Behandlingsdato Gødet med 39 kg N efterår og 70 kg N forår. Udbytte og merudbytte (kg/ha) Rel. Lejesæd* Blomstring Led 1 Ubehandlet 916 100 9 10 Led 2 0,8 l Moddus 12.5 19 102 9 10 Led 3 0,8 l Moddus + 0,35 l Folicur 12.5+ 7.6 25 103 9 10 Led 4 40 N 8.4 10 101 9 10 Led 5 40 N + 0,35 l Folicur 8.4 + 7.6 13 101 9 10 Led 6 40 N + 0,8 l Moddus + 0,35 l Folicur 8.4 +12.5 +7.6 21 102 9 10 Led 7 40 N + 0,8 l Moddus 8.4 + 12.5-54 94 9 10 LSD ns Høst DLF-TRIFOLIUM 14 PRODUKTIONS

Produktions- Kvælstof og vækstregulering i strandsvingel Merudbyttet for kombinationen af 0,8 l/ha Moddus og 50 kg N/ha er 355 kg frø brutto, eller 262 kg frø netto, svarende til 1500 kr./ha. I dette forsøg er det ekstra kvælstof tildelt tidligt, hvilket i forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning har været den bedste fremgangsmåde, frem for at tildele ekstra senere i f. eks. maj måned. Merudbyttet for ekstra kvælstof alene, når man vækstregulerer med 0,8 l/ha Moddus, er 200 kg frø/ha brutto, eller 162 kg frø/ha netto (led 3 og led 6). Det er bemærkelsesværdigt, at der er merudbytte for ekstra N ved en grundgødskning på 178 kg. Vækstregulering med Moddus er i de sidste to år blevet meget udbredt i strandsvingel. I vor Produktions har vi set på omfanget af vækstregulering, og det ses, at der her virkelig er sket en ændring i de sidste 2 år. I 2002 blev der stort set ikke vækstreguleret, i 2003 blev der vækstreguleret i 60% af markerne og i 2004 i 75% af markerne. I disse vækstregulerede marker blev 72% vækstreguleret med en blanding af Moddus og CCC. Dette skyldes naturligvis, at man kender denne blanding fra rødsvingel, og at den billiggør behandlingen, resten blev vækstreguleret med Moddus. Forsøgene i de sidste 2 år viser imidlertid, at det er 0,8 l/ha, der er den bedste og mest rentable løsning i strandsvingel. I 2005 vil andelen af vækstregulerede marker sandsynligvis være steget yderligere, men disse tal kender vi ikke endnu. Forsøg har vist store merudbytter for vækstregulering, og vi anlagde 2 forsøg i 2005 til at belyse emnet yderligere. I tabel 1 er vist resultatet af det ene af disse forsøg. Fig.1. Vækstregulering i strandsvingel. Gns. af 2 forsøg. I dette forsøg er der klart udslag for vækstregulering og kvælstof. Uden ekstra kvælstof er der merudbytte for Moddus helt op til 1,2 l/ha. Det andet forsøg blev ved en fejl først gødet i maj måned, og vi kan derfor ikke regne gennemsnit på begge forsøg, da de ikke er udført efter samme plan. I tabel 2 er vist resultatet for dette forsøg, og det ses, at der er mindre merudbytte for ekstra kvælstof, (led 6 sammenlignet med led 3) nemlig 41 kg frø/ha brutto og 3 kg frø/ha netto. Det er sandsynligt, at dette skyldes, at det ekstra kvælstof er udbragt i maj frem for ved vækststart. Merudbyttet for vækstregulering er også markant her. Tabel 1. Forsøg 1 Strandsvingel Cochise 2 års. Jb 9, N: 60+118=178 kg. N/ha i alt. Dosering: (kg)l/ha * 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. Udbytte/merudbytte kg/ha Tabel 2. Forsøg 2 Strandsvingel Starlet 1 års udlagt i vårbyg. Jb 6, N: 85+99=184 kg. N/ha i alt. Dosering: (kg)l/ha * 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. Udbytte/merudbytte kg/ha Rel. Blomstring lejesæd* Høst lejesæd* Afgrødehøjde blomstring Led 1 Ubehandlet 1612 100 0 8 106 Led 2 0,4 l Moddus 288 118 0 3 101 Led 3 0,8 l Moddus 420 126 0 1 95 Led 4 1,2 l Moddus 405 125 0 0 85 Led 5 1,2 l Moddus + 50 N 532 133 0 1 94 Led 6 0,8 l Moddus + 50 N 461 129 0 1 96 LSD 103 Ekstra N er tildelt 20 maj Rel. Blomstring lejesæd* Høst lejesæd* Afgrødehøjde blomstring Led 1 Ubehandlet 1549 100 0 7 89 Led 2 0,4 l Moddus 110 107 0 3 78 Led 3 0,8 l Moddus 155 110 0 2 75 Led 4 1,2 l Moddus 251 116 0 1 73 Led 5 1,2 l Moddus + 50 N 351 123 0 1 75 Led 6 0,8 l Moddus + 50 N 355 123 0 3 79 LSD 49 Ekstra N tildelt 12 april. DLF-TRIFOLIUM 15 PRODUKTIONS

Kar. 8,0 Lejesæd cm. 120 Afgrødehøjde 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 100 80 60 40 20 0 Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 Fig. 2. Lejesædskarakter ved høst. (Gns. af to forsøg.) 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. Figur 3. Afgrødehøjde ved blomstring.( Gns. af to forsøg) Vækstreguleringen er udført ens i de to forsøg, og i figur 1 er vist resultaterne af de led, hvor der kun indgår vækstregulering og ikke ekstra kvælstof. Det ses, at nettomerudbyttet for vækstregulering er stigende med stigende mængde Moddus, men at forskellen på 0,8 og 1,2 l/ha Moddus er meget lille. Virkningen af Moddus i strandsvingel er meget synlig i afgrøden. Strålængden bliver forkortet med 13 cm ved 0,8 l/ha og 19 cm ved 1,2 l/ha (fig. 3). Ved behandling med 0,8 og 1,2 l/ha er afgrøden stående ved høst (fig.3). Da strandsvingel er spildsom, er det klart, at der ligger en fare i en alt for stående afgrøde, og derfor er det nødvendigt med enten skårlægning eller direkte høst ved høje vandprocenter (25-30%) for at undgå frøspild. Disse forsøg viser i overensstemmelse med tidligere forsøg udført ved Landscentret, at strandsvingel betaler godt for vækstregulering. De højeste nettomerudbytter fås ved anvendelse af 0,8 l/ha Moddus. Samtidig viser vore forsøg, at der er merudbytter for ekstra kvælstof, selv om markerne er gødet med 180 kg N/ha. I foråret skal alt kvælstof tildeles tidligt. Moddus er off label godkendt i frøgræsser med 0,4 l/ha. Ved vækstregulering af strandsvingel undgår man lejesæd, og derved er afgrøden lettere at tærske direkte på roden. DLF-TRIFOLIUM 16 PRODUKTIONS

Produktions- Lave spireevner i strandsvingel høst 2004 gav mistanke om, at BSD måske var en medvirkende årsag. Bekæmpelse af Blind Seed Disease i strandsvingel I 2004 havde vi mange partier af alm. rajgræs og strandsvingel, der havde en kraftigt reduceret spireevne. På et tidspunkt blev vi opmærksomme på, at sygdommen Blind Seed Disease (BSD), som er et problem i andre frøproducerende områder i verden, måske kunne være medvirkende til de dårlige resultater. Vi fik analyseret en del af de partier, der spirede dårligt, og fandt, at der ikke var grund til at tro, at sygdommen havde indflydelse på den dårlige spireevne i strandsvingel, men at der i nogle enkelte partier af alm. rajgræs fandtes smitstof af sygdommen, specielt i 2.års marker, der kunne forklare de lave spireevner. Sygdommen er en svampesygdom (Gloeotinia granegera), der trives specielt godt under kolde og fugtige forhold i juni og juli måned- præcis, de betingelser vi havde i 2004. Svampesygdommen er ikke rapporteret i Danmark siden 1950- og 60-erne, og dukkede pludselig op i Danmark igen. Fra udlandet ved vi, at bekæmpelse af svampen kan ske med Folicur lige omkring blomstringstidspunktet. For at undersøge dette under danske forhold, anlagde vi et forsøg i en mark med strandsvingel, hvor vi i 2004 havde problemer med lav spireevne, og hvor svampen var konstateret i frøvaren. Resultaterne ses i tabel 1. Der er ikke konstateret BSD i nogen af prøverne, og der er ikke signifikante merudbytter for behandlingerne, hvilket ikke er overraskende, da der ikke er hverken meldug eller rust i forsøget. Der er en minimal forskel på angrebet af bladplet. Det gode tørre og varme vejr vi havde i år, har ikke givet svampen mulighed for at trives og vi kan glæde os over, at der i år heller ikke ser ud til at være problemer med spireevnen generelt i vort frø i høst 2005. Belært af sæson 2004 må vi konstatere, at BSD igen er fundet i Danmark, og ud fra de erfaringer, der er fra især New Zealand og Oregon, er det en svamp, vi skal være opmærksomme på i kolde og våde forsomre. Tabel 1. Bekæmpelse af BSD i strandsvingel. Dosering: l/ha Behandlingsdato Udbytte kg/ha Udbytte rel. BSD % 2. års Montserrat Spireevne % Meldug % Ubehandlet 1220 100 0 97 0 0 8 0,5 l Folicur 21-jun 54 104 0 96 0 0 8 0,5 l Folicur 30-jun 30 102 0 94 0 0 7 0,5 + 0,5 l Folicur 21 + 30 juni 74 106 0 96 0 0 7 LSD ns Rust % Bladplet % DLF-TRIFOLIUM 17 PRODUKTIONS

Kvælstof og vækstregulering i engrapgræs I engrapgræs har det ikke været særlig udbredt at vækstregulere. Fra forsøg i Oregon har vi imidlertid set nogle meget store merudbytter for vækstregulering med Moddus, hvilket selvfølgelig har gjort spørgsmålet mere interessant. Vi har dog i forsøg udført af Landscentret i 2004 ikke set positive resultater af vækstregulering. Et andet problem i engrapgræsdyrkningen er, at vi har relativt få forsøg til dokumentation for kvælstofbehovet i arten. Vi har derfor anlagt 3 forsøg i 2. års marker af sorten Balin, hvor 3 doser af Moddus er afprøvet med og uden ekstra kvælstof. Alle forsøg Kar. 3,5 2,5 3 1,5 2 0,5 1 0 Led 1 Led 2 Led 3 Lejesæd ved høst Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 Fig. 1. Lejesædskarakterer ved høst. Gns. af 3 forsøg. 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. Tabel 1. Engrapgræs vækstregulering, og ekstra kvælstof. 3 forsøg. Dosering: (kg)l/ha Udbytte og merudbytte brutto (kg/ha) Ser vi på gennemsnittet af Forsøg 1 Rel. udb. Forsøg 2 Rel.udb. Forsøg 3 Rel.udb. Gns.3 de 3 forsøg og regner nettomerudbytter ud (fig. 2), ses at Rel.udb. forsøg. Led 1 Ubehandlet 1151 100 823 100 800 100 925 100 der ikke er økonomi i vækstregulering i disse forsøg, Led 2 0,4 l Moddus -119 90 7 101-32 96-48 95 Led 3 0,8 l Moddus -112 90 106 113-56 93-20 98 Led 4 1,2 l Moddus -89 92 113 114 29 104 18 102 når der gødes normalt. Ved Led 5 Led 6 Led 7 0,4 l Moddus +50N 0,8 l Moddus +50N 1,2 l Moddus +50N LSD 35-59 -36 55 103 95 97 115 120 262 59 114 115 132 80 94 136 80 110 112 117 76 52 121 94 108 106 113 vurdering af forsøgene skal det også tages i betragtning at vejret i blomstringsperioden var godt, og behovet ligger på jordbundstype 6-7, og resultaterne ses i tabel 1. I forsøg 1 er der et signifikant mindreudbytte for vækstregulering. I forsøg 2 er der et signifikant merudbytte for alle behandlinger undtagen 0,4 l/ha Moddus. I forsøg 3 er der et signifikant merudbytte for ekstra kvælstof i kombination med Moddus. I dette forsøg er der gødet for vækstregulering derfor mindre. Et andet forhold, som har påvirket resultaterne, er, at det var meget blæsende i perioden op til skårlægning, og der har derfor været en vist dryssespild. Dette var værst i forsøg 1 og 3, der blev skårlagt efter denne periode, mens forsøg 2 blev skårlagt inden det dårlige vejr. med ajle i efteråret (11. oktober), og virkningen af dette er måske lidt usikker. Når man sammenregner alle 3 forsøg, er der et signifikant merudbytte på 121 kg frø/ha for ekstra kvælstof i kombination med 1,2 l/ha Moddus. Hvis vi sammenholder de 3 led, der har fået Moddus og ekstra kvælstof, med de 3 led der kun har fået Moddus, kan vi få et tal for, hvad ekstra kvælstof giver, når der vækstreguleres (tabel 2). Merudbyttet for vækstregulering hænger sammen med lejesæd, som i ingen af forsøgene var særlig udtalt. I forsøg 1 var der ikke lejesæd ved blomstring, mens der var mere lejesæd i forsøg 3 og mest i forsøg 2. I figur 1 ses lejesædskaraktererne ved Ud fra de forsøg, der indtil dato er udført i engrapgræs i Danmark, er der ikke dokumentation for at vækstregulere engrapgræs generelt ved det gødningsniveau, der er gældende i dag. Disse forsøg peger imidlertid på, at der også i denne art er mulighed for at forbedre vore udbytter ved en kombination af højere kvælstoftildeling og anvendelse af Moddus. Vi vil derfor forsøgsmæssigt forfølge dette yderligere i de kommende år. I engrapgræs kan man ved rettidig skårlægning til en vis grad formindske faren for frøspild inden høst, således at dette problem ikke er så stort som i andre arter. høst som gennemsnit af de 3 forsøg, og der var god virkning af vækstreguleringen også ved tildeling af ekstra kvælstof. Tabel 2. Merudbytte for 50 kg N/ha ekstra når der vækstreguleres. Udbytte og merudbytte brutto (kg/ha) Vækstreguleret (gns. 0,4-0,8-1,2 l/ha) + 50N Vækstreguleret (gns. 0,4-0,8-1,2 l/ha) Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Gnsn. 3 forsøg 1131 989 903 1008 1044 898 780 908 Merudbytte for 50 kg N/ha 87 91 123 100 Figur 2. Brutto- og nettomerudbytter som gennemsnit af de 3 forsøg. DLF-TRIFOLIUM 18 PRODUKTIONS

Skårløftning af hvidkløver Den bedste skårløfter og den bedste forrentning af sin skårløfter opnås på den, der aldrig kommer ud af maskinhuset. Så tvetydigt lyder et gammelt mundhæld. I de bedste år er der nemlig ideelle vejrbetingelser fra skårlægning til høst og skårløftning er unødvendigt! Ikke desto mindre var DLF-TRIFOLIUM vært ved en Disse forhold var fremherskende i 2005 i de uger, hvor hvidkløveren skulle høstes. Skårløfteren finder også anvendelse i skårlagt engrapgræs. Skårløftningen skal helst ske så skånsomt, at skåret forbliver sammenhængende, så spildet fra behandlingen bliver mindst muligt. skårløfterdemonstration i hvidkløver på Oreby Gods i starten af august 2005. På skårløfterdemonstrationen blev der fremvist 4 forskellige løftere. Alle 4 var mere eller mindre hjemmegjorte og modificerede. Skårløfteren kommer især til sin ret i de vanskelige høstår. De år, hvor nedbøren presser skåret ned på jorden og genvæksten overgror skåret, må skårløfteren ud og finde skåret, løfte det op i solen, væk fra jorden og op i vinden, hvor skåret igen kan tørre. Alle kunne løse opgaven, men der var forskel mellem de forskellige modeller i fleksibilitet, skånsomhed og kapacitet. Du kan se flere billeder fra demonstrationen på vor hjemmeside: www.dlf. dk/upload/skårløfterdemo_2005a.pdf Fabrikat Bredde Fordel Ulempe Prela Ét skår (7/8 fod) Skånsom, løfter effektiv fremadrettede fingre Lav kapacitet. Kan klumpe omkring tromle. Ombygget Class tromle pick-up Ét skår (7/8 fod) Skånsom, hjemmelavet, få stop Fingre vinkelret på tromle. Lav kapacitet Ombygget Dekker bælte pick-up Sammenbygget 3 x 8 fods Farendløse bælte pick-up To skår (14/16 fod) Tre skår (24 fod) To skår. Kan monteres som pickup på mejetærsker, kan løfte forskellige skårbredder Stor kapacitet, div. udstyr som skårbrædder, skårbøjle m.m. Kræver stabil ramme. Aflægger skår mere aggresivt Stiller krav til skårlæggerbredde (3 x 8 fod) Jævn mark og præcis skårlægning Prela Ombygget Class tromle pick-up Ombygget Dekker bælte pick-up Ombygget Farendløse bælte pick-up DLF-TRIFOLIUM 19 PRODUKTIONS

Returtærskesystem til mejetærskere i forbindelse med høst af engrapgræs En del frøavlere af engrapgræs har investeret i et ekstra returtærskesystem til deres mejetærsker. Returtærskesystemet består af en opsamlerbakke bag soldkassen, hvorfra overløbet ved hjælp af en blæser transporteres frem til sluget i maskinen til endnu en tærskning og rensning. Prisen for et returtærskesystem er ca. 50.000 kr. afhængig af fabrikat. De største fordele ved en returtærsker opnås ved højere kapacitet, når soldkassen er den begrænsende faktor, eller når frøet er meget uldent. I 2005 har DLF-TRIFOLIUM sammen med frøavlere på Sjælland lavet nogle test af returtærskere på Claas mejetærskere ved høst af skårlagt engrapgræs. Testen er lavet med returtærskesystem monteret på Claas Lexion 540. En almindelig rystemaskine. Der opsamles fire skår ad gangen. Der regnes med en samlet bredde på 7,5 m. Spildet efter mejetærskerne er opsamlet på 3 m lange baner af Opsamlerbakke bag soldkasse plastik, der rulles ud under mejetærskeren. Spildet er det samlede spild fra både sold og rystere. Det opsamlede materiale er først soldet og den samlede mængde rent frø, der er spildt, er bestemt ved prøverensning. Der er kørt med samme indstilling på mejetærskerne inden for de enkelte arter. Kun hastigheden varieres. En øget hastighed har derfor ikke medført ændring i indstilling. Konklusion: Spildmålingerne viser, at montering af returtærsker på mejetærskeren i disse tests kunne være med til at reducere spildet og øge tærskekapaciteten. Den største effekt ses ved høst af meget uldent engrapgræs. Blæser der transporterer materialet frem i maskinen Tærskespild i skårlagt engrapgræs Balin. Med og uden returtærsker. Claas Lexion 540. Høst 2005 Spild (kg frø/ha) 250 200 150 100 50 Med retur Uden retur 120 118 80 69 73 85 Indføring i sluget på mejetærsker 0 0,8 km/t 1,3 km/t 1,8 km/t 0,6 ha/t 0.975 ha/t 1,35 ha/t Hastighed Fig. 1 I figur 1 ses tærskespildet i engrapgræs Balin. Spildet med returtærsker monteret går fra 69 kg/ha til 85 kg/ha ved hastigheder på henholdsvis 0,8 1,8 km/t. Spildet øges med ca. 40 kg frø/ha, når der køres uden returtærsker. DLF-TRIFOLIUM 20 PRODUKTIONS

Spild (kg frø/ha) 250 200 150 100 50 0 Tærskespild i skårlagt engrapgræs Oxford. Med og uden returtærsker. Claas Lexion 540. Høst 2005 159 11 Med retur 174 76 Uden retur Fig 2. Spildmålinger i skårlagt engrapgræs af sorten Oxford ligger på 159 kg/ha ved 0,8 km/t og på 219 kg/ha ved 1,4 km/t. Her reduceres spildet med ca. 100 kg frø/ha ved montering af returtærsker. Frøet er meget uldent i sorten Oxford. 196 157 219 0,8 km/t 1,0 km/t 1,2 km/t 1,4 km/t Hastighed 90 Spild (kg frø/ha) 250 200 150 100 50 0 Tærskespild i skårlagt engrapgræs Compact. Med og uden returtærsker. Claas Lexion540 Høst 2005 Med retur Uden retur 192 48 30 81 60 Fig. 3. Returtærskeren har reduceret spildet med ca. 20 kg/ha. Ved hastigheder over 2 km/t er rystespildet for stort, især når der høstes under ugunstige forhold. Compact er en sort med begrænset mængde frøuld, derfor er spild over soldet sjældent et problem. 154 175 1 km/t 2 km/t 3 km/t 4 km/t 0,75 ha/t 1,5 ha/t 2,25 ha/t 3,0 ha/t Hastighed I de tre forskellige sorter og de tre forskellige høstsituationer er konklusionen: Returtærskersystemet kunne reducere spildet med følgende mængder: Engrapgræs Compact : ca. 20 kg/ha Engrapgræs Balin: ca. 40 kg/ha Engrapgræs Oxford: ca. 100 kg/ha Testen viser en klar sammenhæng mellem hastighed og spild. Både med og uden returtærskesystem. Men både i Compact og Balin er det muligt at øge hastigheden med ca. 0,5 km/t (0,375ha/t) ved montering af returtærsker uden spildet øges, når hastigheden er i intervallet 0,8 til ca. 2 km/t. I sorten Oxford vil der med returtærskesystem kunne høstes med både lavere spild og øget kapacitet, da samtlige spildmålinger ved alle de målte hastigheder og returtærsker monteret, ligger under spildet i de kørsler, hvor returtærsker ikke er monteret. Anvendelse af returtærskesystem på sin mejetærsker er ikke en garanti for, at man ikke spilder. Man skal heller ikke lade for meget materiale gå i returen og dermed overfodre maskinen, for så arbejder den ikke optimalt. Men en returtærsker vil i mange tilfælde kunne reducere spildet og/eller øge kapaciteten i forbindelse med høst af engrapgræs, under forudsætning af, at man til stadighed justerer maskinen i takt med, at høstforholdene ændres i løbet af dagen. Tærskespildet i engrapgræs kan reduceres ved montering af returtærskesystem. DLF-TRIFOLIUM 21 PRODUKTIONS

Nyt fra DLF-TRIFOLIUM's forsøgsmark på Bramstrup Gods I demonstrationsparcellerne på Bramstrup har der i vækståret 2004-2005 været afprøvet en lang række forskellige ting inden for ha. Blandingen er effektiv mod tokimbladet ukrudt og enårig rapgræs. frøavl. Græsukrudt i frøavlen ses som et større og større problem, DFF er off label godkendt med 0,025 l pr. ha. i efterårsudlæg. og derfor har græsukrudtsbekæmpelse haft høj prioritet. Græsukrudtsbekæmpelse er ikke kun kemi, men også i høj grad såmetoder, jordbehandling samt dyrkningsstrategier i det øvrige sædskifte. Ved anvendelse af Boxer og Stomp er det vigtigt, at sådybden er 1,5 2 cm, så rajgræsfrøet ikke skades under fremspiringen. I Der er ikke i 2005 høstet udbytte i nogle af observationsparcellerne, og derfor bygger alle resultater og konklusioner på bedømmelser forsøget har der været en visuel skade på rajgræsset på grund af for lille sådybde i en del af forsøget. og vurderinger. Det kræver derfor yderligere udbytteforsøg inden, der kan foretages klare konklusioner. Denne type forsøg er bl.a. de omtalte FrøavlsFORSØG, der er omtalt andet steds i dette hæfte. I Denne skade har været synlig gennem hele vækstsæsonen. I den del af forsøget, hvor sådybden var 2 cm, er der ikke set skade. tålsomhedsforsøgene i efterårsudlagt alm. rajgræs med forskellige græsukrudtsstrategier, er følgende resultater observeret i efteråret 2004 og foråret 2005. Bedømmelse/optælling: Der er afprøvet 36 forskellige strategier. I skemaet er det kun de strategier med de bedste virkninger, der er medtaget. Konklusionen er følgende: Den bedste og mest skånsomme behandling er ved anvendelse af: 1 tbl. Express pr. ha. + 0,1 l DFF pr. ha. + 0,15 l Lissapol pr. Boxer har god effekt på vindaks, enårig rapgræs og alm. rapgræs. Stomp har god effekt på enårig rapgræs, vindaks og agerrævehale. I forsøgene har vi observeret, at Boxer har haft større effekt på enårig rapgræs end Stomp, og at Boxer er hårdere ved afgrøden end Stomp. Stomp er godkendt til alm. rajgræs udlagt i renbestand i efteråret. Tabel 1. Virkning af græsukrudtsmidler i efterårsudlagt alm. rajgræs. * 0: ingen skade - 10: helt skadet. Behandling: Dosering l/ha: Dato for behandling To kimbladet-ukrudt planter pr. 0,25 m 2 Enårig rapgræs planter pr. 0,25 m 2 Afgrødeskade visuelt bedømt karakter 0-10* Ubehandlet 12 30 - Primera S. 1,0 1. maj 05 27 32 0 Boxer Stomp Oxitril DFF Boxer Stomp Boxer Stomp 0,5 0,5 0,3 0,03 1,0 1,0 l 0,5 l 0,5 l 23. september 04 0 12 0 23. september 04 2 7 2 23. september 04 1 6 0 Boxer 1,0 l 23. september 04 0 7 1 Stomp 1,0 l 23. september 04 1 11 0 Boxer Boxer Express DFF Lissapol 0,5 l 0,5 l 1 tbl./ha. 0,1 0,15 7. september 04 23. september 04 2 13 0 23. september 04 0 6 0 Lexus 20 g/ha. 23. september 04 2 16 0 Lexus 20 g/ha. 8. april 04 6 20 0 DLF-TRIFOLIUM 22 PRODUKTIONS

Boxer er IKKE godkendt til alm. rajgræs udlagt i renbestand i efteråret. Alternativet til Boxer- og Stomp-løsningerne, hvor vindaks og agerrævehale er problemet, er Lexus. Lexus har god effekt på vindaks og agerrævehale, samt god effekt på raps og kamiller. Der har ikke været nogen visuel skade på rajgræsset ved brug af Lexus. Lexus er ikke godkendt til brug i alm. rajgræs. Primera S blev off label godkendt til brug i alm. rajgræs med op til 1,0 l/ha her i foråret 2005. Primera S er afprøvet i Landsforsøgene og DLF-TRIFOLIUMS's forsøgsmark på Bramstrup. På baggrund af forsøgene blev der givet en off label godkendelse på Primera S til brug i alm. rajgræs. Foruden de nævnte forsøg i alm. rajgræs, er der udført følgende forsøg: - afprøvning af forskellige græsukrudtsmidler i hundegræs - vækstreguleringsstrategier af 4 rødsvingelsorter (Helena, Caliope, Mystic og Maxima) - ærter med udlæg af engrapgræs, rødsvingel og strandsvingel - 1. års rødsvingel middelafprøvning (doseringer og behandlingstidspunkter) - 2. års frø af rødsvingel, alm. rajgræs, strandsvingel og engsvingel Nye observationsparceller til den kommende vækstsæson 2006 Blok A. - vårbyg med udlæg af alm. kløver og mikrokløver. Blok B. - tålsomhedsforsøg med Gallant Boxer, Tribunil, Hussar, Monitor, Topik, Atlantis WG, Agil, Lexus og Reglone i 4 sorter af rødsvingel, engrapgræs og strandsvingel. Blok C. - 2. års rødsvingel og hundegræs med forskellige gødningsmængder og vækstreguleringsstrategier. Blok D. - alm. rajgræs udlagt i renbestand (31 sorter). Afprøvning af forskellige ukrudtsstrategier samt gødsknings- og vækstreguleringsstrategier. Blok E. - vårbyg med udlæg af forskellige rajgræssorter. Blok F. - vinterhvede med udlæg af rødsvingel, hvor væselhale er drysset ud på jorden og tildækket med såmaskinens efterharve. Til bekæmpelse af væselhale i dækafgrøden er der anvendt følgende græsukrudtsmidler: Stomp, Boxer, Atlantis WG, Monitor, Hussar og DFF i 3 forskellige dosseringer Blok G. - udbytteforsøg med alm. rajgræs udlagt i renbestand, hvor der vil blive høstet udbytter på de enkelte ukrudtsstrategier. Der kan hentes yderligere oplysninger på www.dlf.dk. under avlerservice/tabeller/data eller på www.bramstrup.dk. Forsøg med alm. rajgræs udlagt i renbestand på Bramstrup. DLF-TRIFOLIUM 23 PRODUKTIONS

Hvilke græsukrudtsmidler kan anvendes i frøgræsserne? Skemaet er udarbejdet på baggrund af forsøgsmæssige afprøvninger på DLF-TRIFOLIUM s forsøgsmark på Bramstrup, samt screening af midler i græsfrø ved Danmarks JordbrugsForskning og Landsforsøgene. Der gøres opmærksom på, at det kun er de løsninger, der er god kendte eller med off label godkendelser, der må anvendes. Alle øvrige løsninger ER IKKE GODKENDTE og derved ulovlige at anvende. Græsukrudtsmidler I dæksæd (vårsæd) Godkendt Off label godkendelse Ikke godkendt, gode erfaringer, men kræver yderligere forsøg Skader udlæg Alm. rajgræs Stomp Boxer, Primera Monitor, Hussar Rødsvingel Stomp, Primera Boxer, Hussar Engsvingel Primera Strandsvingel Boxer, Primera Monitor, Hussar Engrapgræs Stomp Primera, Topic, Monitor Flyvehavrebekæmpelse: Primera er godkendt til hovedafgrøden I dæksæd (vintersæd) Rødsvingel Stomp, Primera Boxer, Monitor, Hussar Lexus Strandsvingel Monitor, Hussar I renbestand (efterår) Alm. rajgræs Stomp Boxer, Primera, Lexus Monitor, Hussar Efter høst af dæksæd (efterår) Godkendt Off label godkendelse Ikke godkendt, gode erfaringer, men kræver yderligere forsøg Skader udlæg Alm. rajgræs Stomp Boxer Primera, Lexus, Topic Monitor Rødsvingel Gallant, Fusilade, Stomp Boxer Primera Engsvingel Boxer Primera Hundegræs Primera Topic, Monitor, Lexus Strandsvingel Boxer Monitor Engrapgræs Reglone (dec./jan.) Boxer Primera, Topic, Monitor Frøåret (forår) Alm. rajgræs Primera Lexus, Topic Monitor, Hussar Rødsvingel Gallant, Fusilade Primera, Lexus, Monitor, Hussar, Topic Engsvingel Primera Hundegræs Hussar, Primera, Lexus, Monitor Strandsvingel Primera, Topic, Monitor, Hussar Engrapgræs Reglone (dec./jan.) Hussar Lexus Primera, Topic, Monitor DLF-TRIFOLIUM 24 PRODUKTIONS

Udvikling i udbytte og kvalitet I nedenstående figurer er opstillet de opnåede udbytter, renhedsprocenter samt spireprocenter, der er opnået i nogle af de største arter gennem de sidste ti år, samt frarensningsprocenter fra 2002-2005. I 2005 er ikke alle partier færdigrenset og analyseret, og derfor er det kun et begrænset antal partier, der indgår i opgørelserne. Alle tal stammer fra DLF-TRIFOLIUMs Produktions. Udbytte, renhed SP%, hvidkløver Begrænset antal 2005 Udbytte, renhed SP%, rødsvingel Begrænset antal 2005 K g/ha % K g/ha % 6 0 0 5 0 0 4 0 0 3 0 0 2 0 0 1 0 0 0 1 9 9 6 1 9 9 7 1 9 9 8 1 9 9 9 2 0 0 0 2 0 0 1 2 0 0 2 2 0 0 3 2 0 0 4 2 0 0 5 1 0 0 9 8 9 6 9 4 9 2 9 0 8 8 8 6 8 4 8 2 8 0 kg/ha Renhed Sp% 1 8 0 0 1 6 0 0 1 4 0 0 1 2 0 0 1 0 0 0 8 0 0 6 0 0 4 0 0 2 0 0 0 1 0 0 9 8 9 6 9 4 9 2 9 0 8 8 8 6 8 4 8 2 8 0 kg/ha Renhed Sp% % 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Rensesvind i %, hvidkløver (Begrænset antal 2005) 2002 2003 2004 2005 % 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1 9 9 5 1 9 9 6 1 9 9 7 1 9 9 8 1 9 9 9 2 0 0 0 2 0 0 1 2 0 0 2 2 0 0 3 2 0 0 4 2 0 0 5 Rensesvind i %, rødsvingel (Begrænset antal 2005) 2002 2003 2004 2005 DLF-TRIFOLIUM 25 PRODUKTIONS

Nøgletal EUkompensation Råvarevægt Max. Frøvægt Udsæds- Plantedirektoratets Vejledende kvælstof- Høst 2006 gens. vandindh. ca. gram mængde kvælstofnormer mængder, kg N/ha Kr./ha* Kg/m 3 % 1.000 frø Kg/ha Kg N/ha Efterår Forår Rødkløver 2200 500 12 1,8 2-5 0 0 0 Hvidkløver 2200 625 12 0,7 1-3 0 0 0 Sneglebælg 2200 400 12 1,6 5-7 0 0 0 Alm. rajgræs 2200 280 13 1,5-4,0 5-10 137+(34 efterårsudlæg) 0-40 110-150 2. års: 137 0-40 130-155 Ital. rajgræs 2200 280 13 2,3-4,5 8-14 99+(34 efterårsudlæg) 0-40 85-100 Hybrid rajgræs 2200 280 13 2,6-4,5 8-14 99+(34 efterårsudlæg) 0-40 85-110 Westerw. rajgræs 2200 300 13 4,2 20-25 99 0 90-100 Rajsvingel 2200 280 13 3,5-4,0 8-12 137 0 120-140 Timothe 2200 400 13 0,4 2-4 94 0-30 30-100 Hundegræs 2200 210 13 1,0 3-6 171 50-60 100-130 Engsvingel 2200 275 13 1,8-2,0 8-12 103 30-40 60-80 Rødsvingel 2200 185 13 1,1-1,3 6-9 Marktype: 107 60-80 35-50 Plænetype: 107 60-80 45-60 Stivbl. svingel 2200 205 13 0,9-1,1 7-10 103 60-70 50-60 Strandsvingel 2200 250 13 1,8-2,0 7-8 163 50-60 100-120 Alm. rapgræs 2200 200 13 0,2 6-8 94 30 70-90 Marktype: 129 60-75 60-75 Engrapgræs 2200 200 13 0,3-0,4 7-9 Plænetype: 137 60-75 65-80 (Efter hvidkløver) 45-60 60-80 Hvene 2200 210 13 0,1 1-2 94 45-60 50-60 Markært 2600 850 14**) 230-250 160-250 0 0 0 Hestebønne 2600 750 14**) 540-590 170-225 0 0 0 Vårraps 2200 650 9 4,0-5,0 4-8 106-122***) - 110-130 Vinterraps 2200 650 9 4,5-5,3 3-6 154-174***) 30-40 150-170 ***) korrigeres for udbytte og bonitet *EU-kompensationen fastsættes endeligt, når betalingsrettighederne er endeligt fastlagt. Over de anførte vandprocenter beregnes tørring. **) Til udsæd og konsum beregnes først tørring efter 16%. DLF-TRIFOLIUM 26 PRODUKTIONS

Normer for certificeret frø Minimum Maksimalt indhold Spireevne Renhed Andre arter Af en enkelt art Kvik Skræppe % % % % % antal Rødkløver 80 Max. 20% hårde frø 97 1,5 1,0-10 i 50 gr. Hvidkløver 80 Max. 40% hårde frø 97 1,5 1,0-10 i 20 gr. Sneglebælg '80 Max. 20% hårde frø '97 1,5 1,0-10 i 50 gr. Alm. rajgræs 80 96 1,5 1,0 0,5 5 i 60 gr. Ital./hybrid rajgræs 75 96 1,5 1,0 0,5 5 i 60 gr. Rajsvingel 75 96 1,5 1,0 0,5 5 i 60 gr. Timothe 80 96 1,5 1,0 0,3 5 i 10 gr. Hundegræs 80 90 1,5 1,0 0,3 5 i 30 gr. Engsvingel 80 95 1,5 1,0 0,5 5 i 50 gr. Strandsvingel 80 95 1,5 1,0 0,5 5 i 50 gr. Rødsvingel 75 90 1,5 1,0 0,5 5 i 30 gr. Stivbl. svingel 75 85 2 1,0 0,5 5 i 30 gr. Alm. rapgræs 75 85 2,0*) 1,0 0,3 2 i 5 gr. Engrapgræs 75 85 2,0*) 1,0 0,3 2 i 5 gr. Hvene 75 90 2 1,0 0,3 2 i 5 gr. Ærter 80 98 0,5 0,3-5 i 1000 gr. Hestebønner 80 Max. 5% hårde frø 98 0,5 0,3-5 i 1000 gr. Raps til udsæd 85 98 0,3 - - 5 i 1000 gr. Gul sennep 85 98 0,3 Oliehør 85 99 15 stk. i 150 gr. *) 0,8% af andre rapgræsarter regnes ikke som urenhed. I græsserne må vægtprocenten af agerrævehale ikke overstige 0,3% Certificering Sædskiftebestemmelser *) Basisfrø Cert. frø Mindsteafstande til anden sort Basisfrø Cert. frø Kløver: Kløver og græs, Mellem forskellige arter 5 år 3 år fremmedbefrugtende: Mellem forskellige sorter 7 år 3 år Indtil 2 ha 200 m 100 m Over 2 ha 200 m 50 m Græs: Mellem forskellige arter 5 år 3 år Engrapgræs samt rajgræs og Mellem forskellige sorter 5 år 3 år rødsvingel med forskellig ploidi 1 m 1 m Bælgsæd: Ærter og oliehør 1 m 1 m Mellem forskellige sorter af markært og hestebønner 2 år 2 år Hestebønner 400 m 200 m Raps: Raps og lupin 200 m 100 m Mellem forskellige dobbeltlave sorter 6 år 6 år Gul sennep 500 m 200 m Oliehør: Mellem forskellige sorter 3 år 3 år *) Der skal mindst være anførte antal hele kalenderår, hvor arealet har været fri for pågældende arter/sorter. De anførte tidsintervaller kan nedsættes med tilladelse fra Plantedirektoratet, såfremt den tidligere dyrkede art ikke medfører nogen risiko for uønsket bestøvning, og hvor frø af arten let kan frarenses og/eller, hvor der kan ske en sikker adskillelse ved frøanalysen i laboratoriet. DLF-TRIFOLIUM 27 PRODUKTIONS

Professionel Rådgivning - frøavl Telefon Mobil e-mail/fax Jylland - nord Avlskontor Randers 87 11 41 40 87 11 41 41 Avlschef Peter Krog-Meyer 87 11 41 47 40 11 82 88 pkm@dlf.dk Vendsyssel Kons. Arne Blichfeldt-Sørensen 98 98 12 06 30 45 04 53 abs@dlf.dk Vendsyssel/Østhimmerland Kons. Ejner Poulsen 98 33 19 44 21 25 19 44 ep@dlf.dk Midt-/Vestjyll-/Vesthimmerl. Kons. Preben Vestergaard 97 52 07 05 21 72 13 27 pve@dlf.dk Thy, Mors, Salling Kons. Kristian Christophersen 96 13 77 10 40 27 00 42 kc@dlf.dk Randers/Århus området Kons. Jens G. Larsen 87 11 41 42 40 44 65 16 jgl@dlf.dk Kronjylland/Djursland Kons. Aksel Buch-Jepsen 86 46 37 85 30 73 26 10 abj@dlf.dk Jylland - syd Avlskontor Hedensted 75 89 00 88 75 89 02 47 Avlschef Erling Christoffersen 76 74 02 07 20 33 59 10 ec@dlf.dk Midtjylland Kons. Ernst Nielsen 76 74 02 08 30 54 27 61 en@dlf.dk Midt- og Sydøstjylland Kons. Michael Rose 76 74 02 11 23 49 44 45 mr@dlf.dk Syd- og Østjylland Kons. Lars J. Hindbo 76 74 02 10 23 49 43 20 ljh@dlf.dk Vestjylland Kons. Johannes A. Lomholt 76 74 02 09 21 76 92 57 jal@dlf.dk Sønderjylland Kons. Hans P. Bladt 74 52 86 34 20 29 68 34 bl@dlf.dk Fyn/Langeland Avlskontor Odense 66 17 02 30 66 17 22 51 Avlschef Erling Christoffersen 63 17 14 40 20 33 59 10 ec@dlf.dk Vestfyn Kons. Hans Berthel Jespersen 64 71 44 70 20 20 94 96 hbj@dlf.dk Nordfyn Kons. Peter Rasmussen 63 17 14 49 21 68 16 02 per@dlf.dk Sydøstfyn og Langeland Kons. Poul Brandenborg 62 25 13 75 20 40 70 89 pob@dlf.dk Østfyn og Hindsholm Kons. Jørgen Hansen 63 17 14 45 40 13 36 00 jha@dlf.dk Sjælland Avlskontor Benløse 57 67 29 87 57 67 20 50 Avlschef Birthe Kjærsgaard 57 67 29 78 29 27 33 51 bk@dlf.dk Nordsjælland Kons. Per Raae Hansen 57 67 29 87 20 49 45 99 prh@dlf.dk Østsjælland Kons. Jørn Lund Kristensen 56 16 19 11 30 46 30 02 jlk@dlf.dk Nordvestsjælland Kons. Hans E. Madsen 55 45 65 18 51 21 59 69 ham@dlf.dk Syd- og Midtsjælland Kons. Peter Bay 57 64 20 83 30 23 27 40 pb@dlf.dk Sydvestsjælland Kons. Bernt Rasmusen 56 87 19 59 20 22 12 27 brr@dlf.dk Syd- og Vestsjælland Kons. Poul Rasmussen 58 18 62 58 21 24 77 58 pr@dlf.dk Sydsjælland Kons. Mogens Andersen 55 99 77 34 20 41 86 91 mca@dlf.dk Lolland/Falster/Møn Avlskontor Nr. Alslev 54 43 43 81 54 43 43 69 Avlschef Stig Oddershede 54 43 43 81 40 30 32 48 so@dlf.dk Møn/Østlolland Kons. Anders Juel Mikkelsen 54 43 10 49 40 16 40 49 ajm@dlf.dk Falster Kons. Jens-Olav Høst Hansen 54 43 80 66 20 23 80 66 jhh@dlf.dk Vestlolland Kons. Peder Bring-Larsen 54 44 41 78 20 23 02 78 pbl@dlf.dk Vestlolland Kons. Helle Petersen 54 61 61 47 40 30 02 78 hep@dlf.dk Bornholm Aakirkeby Afd.leder Thomas Jørgensen 56 97 43 35 40 37 43 35 tj@dlf.dk Roskilde Avlsdirektør Anders Mondrup 46 33 03 42 29 27 33 42 am@dlf.dk Odense Avlsleder Arne L. Larsen 63 17 14 41 51 21 59 90 all@dlf.dk Ny Østergade 9. DK 4000 Roskilde. Tlf. +45 4633 0300. Fax +45 4632 0830. www.dlf.dk. e-mail: dlf@dlf.dk