GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ 1-6 INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as

Indholdsfortegnelse Side GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ 1-6 INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as VVM FOR DE SRORE REGIONALE VADFORSYNINGFER 7-10 Regionplanlægger René Paul Hansen, Miljøcenter Roskilde BYUDVIKLING OG GRUNDVANDSINTERESSER I ÅRHUS KOMMUNE 11-18 Civilingeniør Niels Cajus Pedersen, Natur og Miljø, Århus Kommune LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR) LØSER BYERNES 19-30 AFVANDINGSPROBLEMER MEN HVAD MED GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Rådgivende ingeniør Søren Gabriel, Orbicon Leif Hansen Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon Leif Hansen Biolog Helle Bjerg Sørensen, Københavns Kommune Havbiolog Jan Burgdorf Nielsen, Københavns Kommune Rådgivende ingeniør Marianne B. Marcher Juhl, Rambøll VANDINDVINDIGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: 31 40 KONCEPTUELLE BETRAGTNINGER Kemiingeniør Loren Ramsay, ALECTIA A/S VANDRESSOURCEN OMKRING STORKØBENHAVN 41-50 ET EKSEMPEL PÅ VANDFORSYNINGERNES HÅNDTERING AF DE GRUNDVANDSKEMISKE TRUSLER Civilingeniør ph.d. Liselotte Clausen, Rambøll Ingeniør Karoline M. Jensen, Rambøll Civilingeniør ph.d. Flemming D. Christensen, Rambøll Michael Seifert, formand for arbejdsgruppen for grundvandsbeskyttelse, Vestegnens Vandsamarbejde I/S INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE 51-60 KILDEPLADSER. EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING Civilingeniør Karin Randrup Christensen, Københavns Energi ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? 61-68 Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen, Rambøll

GRUNDVANDSKVALITET MED SÆRLIG FOKUS PÅ INDVINDING I BYER Direktør Bjarne Madsen, WaterVision as Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010

INDVINDING I BYER - HISTORISK RIDS Indvinding af vand kan sammenlignes med den filosofi, der ligger bag skovdrift: En fornybar ressource hvor bæredygtig dyrkning og udnyttelse alle dage har krævet omhyggelig planlægning, robuste tekniske løsninger og langsigtet investering. For at skaffe vand til så mange som muligt og samtidig reducere udgifterne pr. vandmængde har det i mange år været anset for sund fornuft at hente vandet der, hvor befolkningstætheden er størst: Midt i byerne! Inden den tekniske udvikling for alvor tog fart, og dét at føre vand frem - og væk, når det var brugt(!) var en by i Rom, og noget der hørte meget fjerne tider til, blev vandet hentet i spande og dunke ved brønden på byens torv og var fortrinsvis et privilegium for kvinderne! En lavteknologisk løsning man stadig ser i ganske mange samfund rundt om i verden. De fleste byer herhjemme blev oprindeligt anlagt tæt på havet, så det var enkelt at transportere mennesker og varer videre. Alt sammen et særdeles fornuftigt udgangspunkt. Problemerne med denne tilvante tankegang opstod imidlertid, da byernes vækst og industrialiseringen for alvor tog fart. Det siger sig selv, at den oprindeligt meget simple løsning med at skaffe vand, hverken mængde-, kvalitetsmæssigt eller hygiejnisk, langt fra var optimal. De stigende konsekvenser som ressourceknaphed, trusler mod råvandets kvalitet og deciderede epidemier betød, at samfundet var tvunget til at ændre og nytænke vandforsyningsstrukturen, (re)udvikle en spildevandsmetodik og gennem kildepladser, rørledninger og renseanlæg investere i lukkede og kontrollerbare systemer. Ud over at være beboelse for mange mennesker, blev byerne langsomt ændret til også at omfatte en lang række håndværkserhverv og (forurenende) industrier: Diverse metal og motorværksteder, gasværker, garverier, kul- og olieoplag og farve- og medicinalindustrier for at nævne nogle eksempler. Den gamle filosofi med at fjerne ubehagelige restprodukter ved blot at grave dem ned i jorden, så de var ude af øje, forsvandt tilsyneladende ikke. Det må erkendes, at lille ord væk, som ellers er blevet brugt så flittigt af alle i fremskridtes navn, fra husmoderen til de store industrikoncerner, ikke eksisterer i praksis! Derudover skal alle bruge vand, ikke kun til basalt at opretholde livet, men i store mængder til køling og fjernelse af affaldsprodukter! FANGET I UDVIKLINGEN Hvis vi skal være ærlige, må vi vel indrømme, at vi gennem ganske mange år har sprunget over, hvor gærdet var lavest og fortrinsvis prioriteret økonomisk og meget kortsigtet uden at tænke specielt dybt på kommende generationer. Hjulpet godt på vej af beslutningstagere uden større visioner. En filosofi som i parentes bemærket næppe ville have været særlig holdbar inden for traditionel skovdrift!

Sulfat(mg/l) 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Sulfat (mg/l) St.Brønd (m 3 ) Exercermarken (m 3 ) Grundvandsspejl (mvs) 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Årstal 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Indvinding (mio. m 3 /år) Grundvandsspejl (mvs) Fig. 1. Udviklingen i grundvandsspejl og sulfat som funktion af mængden af oppumpet grundvand. Eksercermarkens Kildeplads, Odense. Den accelererede vækst i byerne betød i første omgang et stærkt øget vandforbrug, som de oprindelige kilder havde svært ved at følge med til, og som indebar risiko for overpumpning, der bl.a. kunne føre til forringelse af den naturlige grundvandskvalitet, især i kystnære områder. Her tænkes især på ind- og optrængning af saltvand, øgning af sulfatindhold, arsen og fluor. Sidegevinsten af fremskridtet var forurening af den begrænsede grundvandsressource hjulpet kraftigt på vej gennem industriens nærmest uhæmmede brug og efterfølgende deponering af diverse miljøfremmede stoffer. Overforbrug og ødelæggelse af vandets naturlige kvalitet har nødvendiggjort, at mange vandforsyninger har måttet finde nyt (jomfrueligt) drikkevand langt uden for bykernen og transportere råvandet til vandværket for behandling og videre distribution til byens borgere. Det er således en gammel nyhed, at Københavns Vandforsyning for adskillige år siden har måttet skaffe vand til hovedstadens borgere længere og længere ude på de sjællandske marker. Tilsvarende har Esbjerg måttet opgive en del af sin oprindelige bynære indvinding og inden for de seneste 10 15 år flytte en stor del af den ud i nærheden af den jyske hovedopholdslinie, godt 30km fra byen! PERSPEKTIVERNE De senere år er der heldigvis vokset en anderledes miljøbevidsthed op i samfundet. Ikke mindst som følge af de kraftige ændringer, der er sket i vore konkurrenceforhold, med en erhvervskultur der har været i hastig udvikling fra den tidligere nation af bønder, via industrisamfundet og til det nuværende viden- og informationssamfund.

Industrien er ved at forsvinde helt fra byerne, oprydningen fra tidligere tiders miljøbelastninger er godt i gang, havnene, der før var byens livsnerve, travle og driftige, er gået på pension, og visse steder er det endog muligt at bade i havnebassinet uden fare for liv og helbred! Flere byer har opgivet de gamle, forurenede kildepladser, renset op og flyttet til nye, bæredygtige og sikrede områder. Det kan på den baggrund lyde mærkværdigt, at nogle stadig holder fast i den gamle bynære indvinding trods problemer med rensningen af råvandet. Dette burde strengt taget ikke være nødvendigt i dagens Danmark, for der bør være vand nok til alle, især hvis vi fremover beskytter det fornuftigt og bruger det med omtanke. Gennem de senere år er vandforbruget, bl.a. gennem kampagner, reduceret ret betragteligt, og vi kommer næppe på noget tidspunkt i en decideret mangelsituation. Selv industrien, som en af de store spillere på banen, har kunnet skære radikalt ned på forbruget. At forsøge sig med brug af sekundavand til bl.a. toiletskyl rummer en smuk tanke, men er en relativt dyr øvelse, rummer store muligheder for forurening af den rene ressource og har ingen større effekt i relation til den samlede vandressource. Derimod vil der kunne være god idé i så vidt muligt at lade regn fra tage og evt. befæstede arealer nedsive direkte eller via faskiner frem for at (over)dimensionere afløbssystemerne og sende vandet direkte til havs. OVERORDNET VANDBALANCE GÅR VI GLIP AF VANDET? Hvis indvinding i byen af forskellige grunde må afskrives, kan denne del af ressourcen naturligvis ikke længere indgå i den samlede tilgængelige mængde. Grundvandsressourcen er imidlertid en dynamisk og fornybar størrelse, der grundlæggende er drevet af nedbøren. Opgives ressourcen, betyder det, at et vist grundvandsdannende areal må opgives. Hvor store konsekvenser, det må have for den samlede vandbalance, kan beregnes. For mange byer med kystnær beliggenhed vil en afskrivning af vandressourcen ofte have marginal betydning for vandressourcen. Fig. 2. Lokale og regionale systemer for grundvandsstrømning. De arealer, som må lades ude af betragtning, er set i en større sammenhæng relativt små, de ligger som sidste strækning inden udstrømningen til havet eller fjorden og vil kun kunne påvirke den ubetydelige nedstrøms ressource med evt. forurenende stoffer, men ikke den jomfruelige opstrøms.

Ofte drejer det sig ikke om de store mængder, der ændrer sig ved en flytning længere ind i landet. Ofte vil den nye placering være i nærheden af det samme vandløb, men den opstrøms vandføring kan være væsentligt mindre og påvirkningen derfor tilsvarende større. En ny beliggenhed opstrøms og længere inde i landet kan imidlertid give en større sikkerhed og mulighed for beskyttelse. På minussiden kan flytningen af indvinding medføre nye kvalitetsmæssige udfordringer og problemer med påvirkning af vandmiljøet, herunder uhensigtsmæssig reduktionen af vandløbenes afstrømning. Områder, hvor man derimod med fordel kan udnytte ressourcen uden at genere afstrømningen i vandløbene, er de afstrømningsarealer, hvor nedsivningen normalt strømmer direkte ud i havet uden at tage turen gennem et vandløb. Denne type indvinding vil være påvirkningsneutral over for vandløbene, Så ja - grundvandsressourcen i byerne er generelt ikke afgørende vigtig for vandforsyningen herhjemme. Specielt ikke, hvis den er alvorligt forurenet. Vi kan godt undvære den, især hvis vi bliver bedre til at udnytte og passe på den del, vi har. Så vi behøver ikke at skulle nøjes med renset råvand. Løsningen hedder fornuftig, langsigtet planlægning. Grundlaget herfor er vel, at vi igennem snart mange år bl.a. har hældt mio. af kr. i ressourcekortlægninger - og stadig gør det!

VVM FOR DE STORE REGIONALE VANDFORSYNINGER Regionplanlægger René Paul Hansen, Miljøcenter Roskilde Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010

RESUME Vurdering af virkning på miljøet (VVM) er bl.a. et myndighedsværktøj til at sikre koordination mellem de enkelte aktører på tværs af kommunegrænser og myndighedsområder. Kommuneplantillæg med VVM for den regionale vandforsyning i hovedstadsområdet, vil sætte kommuneplanrammerne for den regionale vandforsynings tekniske anlæg i de enkelte kommuner i området. Dette er en stor koordinerende udfordring for staten som VVM-myndighed og kommunen som indvindingstilladelsesmyndighed. I henhold til BEK nr. 1335 af 06/12/2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning skal kompetente myndigheder udføre en miljøvurdering i forbindelse med en ansøgning om vandindvindingstilladelse som har en størrelse og karakter, som kan påvirke miljøet væsentligt. VVM er et myndighedsværktøj, der skal tages i anvendelse inden gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer, hvad enten man taler om virksomheder af offentlig eller privat karakter. Desuden skal VVM anvendes, hvis der gøres indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden, herunder råstof - og vandindvinding. Formålet med VVM er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, forud for en beslutning om at meddele eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres, at myndigheden har grundlag for at træffe miljømæssigt gennemtænkte beslutninger. For enkelte anlæg er der tale om en indvinding som overstiger 10 mio. m 3 vand årligt. Disse anlæg er som udgangspunkt VVM-pligtige på grund af deres volumen (bilag 1). Den regionale vandforsyning i hovedstadsområdet, som varetages af henholdsvis Københavns Energi (KE) og Fællesudvalget for vandindvinding Sjælsø (FVS) overstiger hver 10 mio. m 3 vand årligt ifølge deres ansøgte mængder. Hver kildeplads har ikke hver især denne størrelse, men det samlede forbundne anlæg ejet af henholdsvis KE og FVS indeholder denne volumen. Det er kommunerne, der som udgangspunkt har opgaven med VVM for vandforsyningen kun udtaget af de anlæg, som overskrider mere end 2 kommunegrænser, her er det staten som overtager sagsbehandlingen. For den regionale vandforsyning gælder det, at deres tekniske anlæg overskrider grænsen på 2 kommuner og derfor håndteres VVM-opgaven af staten. HVAD FORVENTES DER SÅ EGENTLIG AF EN VVM FOR DEN REGIONALE FORSYNING Kort fortalt skal VVM en indeholde et overblik over påvirkning af landskab, arealanvendelse, miljø og natur og klima og ressourceforbrug og øvrige nuværende eller planlagte menneskelige aktiviteter i både anlægs og driftsfasen. Tilsvarende skal VVM en præsentere alternativer til det ansøgte med henblik på at afsøge om man kan gøre dette på en miljømæssigt mere forsvarlig måde eller se på de miljømæssige konsekvenser af ikke at gennemføre projektet. Det færdige forslag til kommuneplantillæg med VVM- redegørelse offentliggøres i 8 uger som alle andre planforslag.

Kommunen håndterer drikkevandskvalitet i indvindingstilladelsen, i henhold til vandforsyningsloven. VVM en vil som udgangspunkt varetage den påvirkning, som vandforsyningen påfører naturen og miljøet og pålægge vandforsyningen at sikre, at de kan forebygge og håndtere dette i tråd med regler og planer. Kan dette ikke lade sig gøre, kan kravet blive, at indvindingen skal flytte fra sin ønskede placering. Når VVM en ser på vandforsyningens ønsker, vil de kumulative forhold til anden vandforsyning have væsentlig indflydelse på mulighederne for ny/fornyet indvinding. VVM-sagsbehandling forgår, selv om der er tale om en fornyelse af en eksisterende indvinding. Denne procedure skyldes en EU-dom tilbage i 2002, den såkaldte Weel s-dom, der danner praksis i VVM-regi VVM OG VANDPLAN - HVOR ER SNITFLADERNE I en VVM proces udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Der er altså tale om et plan-dokument som bliver styrende for den kommunale sagsbehandling på vandforsyningsområdet. Kommunen kan ikke ændre en statslig VVM eller administrere på tværs af tillægget. I forbindelse med en VVM for den regionale vandforsyning vil kommuneplantillægget sætte rammerne for, hvor det tekniske anlæg kan placeres, og hvor meget vand anlægget skal håndterer. Før at dette kan blive muligt, skal Vandplanen være vedtaget af staten, Vandplanens handleplan skal være vedtaget i kommunalt regi og indvindingstilladelsen i støbeskeen. VVM -arbejdet kan komme i en situation, hvor der ikke er vand nok til at tilfredsstille indvindingsbehovet i forhold til det ansøgte. Bygherre har i denne sammenhæng mulighed for at bringe alternativer som er blevet præsenteret i processen i anvendelse. Alternativerne kræver dog en fornyet sagsbehandling efter VVM-reglerne, hvis de ikke er blevet fuldt belyst i den igangværende VVM-proces. HVEM HÅNDHÆVER KOMMUNEPLANTILLÆG OG INDVINDINGSTILLADELSE Det vil være kommunen som myndighed der varetager håndhævelse af både kommuneplanen og indvindingstilladelsen. HVORDAN ER DEN FREMADRETTEDE PROCES MCR og MCN står på vippen til at skulle præsentere et revideret oplæg til modellering for vandforsyning på Sjælland. VVM for den regionale vandforsyning vil tage udgangspunkt i viden fra denne modellering samt tilhørende vandplanretningslinjer med henblik på videre dialog med kommunerne i oplandsområderne til den regionale vandforsyning. Målet er et fælles udspil, som varetager kommunens handleplaner, den lokale vandforsyning og de regionale interesser for vand. HVILKE UDFORDRINGER I perioden frem mod den endelige vedtagelse af vandplaner, er det et vigtigt led i VVMprocessen at komme tættest mulig på et overblik over, hvordan kommunerne vil håndtere deres indvindingstilladelser, så vi kan byde ind med en indvindingsstruktur og forventede indvindingsmængder, der hænger sammen med de statslige rammer i vand- og naturplanerne. Dette arbejde skal sikres igennem en tæt dialog med kommunerne, forsyningsselskaberne og staten som vand og naturplanmyndighed.

BYUDVIKLING OG GRUNDVANDSINTERESSER I ÅRHUS KOMMUNE Civilingeniør Niels Cajus Pedersen, Natur og Miljø, Århus Kommune Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010

RESUME Århus Kommune har i december 2009 vedtaget sin nye kommuneplan, som blandt andet indeholder udlægning af nye arealer til byområder, der skal rumme en forøgelse af indbyggertallet fra 300.000 til 375.000 i løbet af ca. 20 år. I Århus Kommune arbejdes der i alle faser af byudvikling med grundvandsbeskyttelse som tema. Fra udlægning af perspektivarealer, over kommune-planrammer til lokalplanlægning. Byudviklingsområderne placeres primært uden for sårbare områder i OSD, og der opstilles i lokalplaner bestemmelser for indretning af bolig- og erhvervs-områder, som skal sikre beskyttelsen af grundvandet. INDLEDNING Formålet med dette indlæg er at redegøre for, hvordan grundvandsinteresser varetages ved byudvikling i Århus Kommune. Der tages udgangspunkt i Kommuneplan 2009 for Århus Kommune og udarbejdelse af lokalplaner i perioden 2007-2010. ÅRHUS KOMMUNEPLAN 2009. BYUDVIKLING Kommuneplan 2009 for Århus blev vedtaget december 2009. Byudviklingsstrategien i planen er indrettet på, at Århus kan tage imod 50.000 ekstra arbejdspladser, 10.000-15.000 nye studiepladser og 50.000 boliger, svarende til ca. 75.000 indbyggere i perioden frem til 2030. Det nuværende indbyggertal er ca. 300.000, og der kun tale om en moderat forøgelse af væksthastigheden i forhold til de seneste 10-15 år. Byudviklingen tager afsæt i en to-strenget strategi - i form af omdannelse og fortætning på den ene side og mulighed for ny byvækst på bar mark på den anden side. Fortætning af eksisterende by vil primært ske i selve bykernen omkring Århus centrum, hvor grundvandsinteresser er minimale. Disse områder er kategoriserede som områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Byudvikling på bar mark vil derimod primært ske i områder med særlige drikkevandsinteresser. Af kommuneplanen fremgår det, at Byrådet vil være meget opmærksomt på, at der er adgang til tilstrækkeligt rent grundvand til at forsyne et fremtidigt Århus med mange flere indbyggere og arbejdspladser. GRUNDVANDSRESSOURCEN I ÅRHUS KOMMUNE Den årlige indvinding af grundvand til drikkevandsforsyning i Århus Kommune er for øjeblikket ca. 20 mio. m 3 om året. Med en forøgelse af indbyggertallet fra 300.000 til 375.000 forventes den nødvendige indvinding at blive øget tilsvarende til ca. 25 mio. m 3 /år. Stort set alle tilgængelige grundvandsressourcer i Århus Kommune bliver udnyttet for øjeblikket til indvinding af grundvand til almene vandværker. Flere steder i kommunen er grundvandet forurenet med pesticider ligesom kloridoptrængning nogle steder begrænser indvindingsmulighederne. Både med hensyn til kvalitet og kvantitet er ressourcen presset og der er derfor ikke plads til at miste grundvandsressource på grund af forurening. Århus Kommune har den politik, at indvinding af grundvand til forsyning af Århus by med drikkevand skal ske inden for kommunens egne grænser og beskyttelse af ressourcen har høj prioritet.

PLANLÆGNINGSMÆSSIGE RAMMER FOR BYUDVIKLING Den overordnede ramme for udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 var Regionplan 2005 for Århus Amt. Rammerne for byudvikling i relation til grundvandsbeskyttelsen er i Regionplanen givet i følgende retningslinie: Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke fører til forurening af grundvandet i OSD. I redegørelsesteksten, der begrunder og uddyber retningslinien, står der, at Byudvikling, og især arealudlæg til erhvervs- og industriformål, kan medføre risiko for forurening af grundvandet og, at Ved mange byområder kan byvækst kun foregå inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandværker. Udlæg af arealer til byformål skal derfor ske på grundlag af konkrete vurderinger af grundvandsforekomsterne og deres beskyttelse, jf. i øvrigt retningslinier 1.4 Planlægning og byudvikling. Til støtte for sådanne vurderinger udarbejder amtet geologiske kort over lerlagstykkelsen, Fremtidig byvækst vil som hovedregel blive henvist til områder, hvor grundvandet er beskyttet af et mindst 15 meter tykt lerlag. Denne retningslinie blev også benyttet i Regionplan 2001 og er desuden indarbejdet i Århus Kommune egne retningslinier, som er formuleret i Århus Kommunes interne Vejledning i indirekte grundvandsbeskyttelse. ( http://aarhuskommune.dk/~/media/dokumenter/teknik-og-miljoe/naturog-miljoe/vand/vandforsyning/vejledning-grundvand.ashx). Disse retningsliner blev lavet som en del af forarbejdet til Kommuneplan 2001 og det blev heri fastlagt, at byvækstområder i Århus Kommune som udgangspunkt ikke placeres i kildepladszoner, sårbare OSD-områder eller vigtige sårbare OD områder. Andre væsentlige forhold kan imidlertid tale for, at der prioriteres på en anden måde. Det kan eksempelvis være infrastrukturelle forhold, hvor eksisterende og kommende vej- og jernbaneanlæg er væsentlige for byudviklingen. En stor del af OSD i Århus Kommune er hydrogeologisk kortlagt, og de sårbare områder udgør i alt ca. 40 % af OSD. Placering af nye byområder vil næsten ikke kunne undgå at berøre sårbare områder. Ovennævnte vejledning tager primært sigte på at give forslag til fastlæggelse af bestemmelser og vilkår for grundvandsbeskyttelsen i de tilfælde, hvor byudvikling sker i sårbare OSDområder sårbare OD-områder, samt områder inden for kildepladszoner. Vejledningen skal således bruges til at sikre grundvandsbeskyttelsen i de tilfælde, hvor andre hensyn har vægtet tungest. Det er væsentligt at pointere, at vejledningen ikke må benyttes som argument for at udlægge bolig- eller erhvervsområder i sårbart OSD. Vejledningen var lang tid undervejs, idet forarbejdet startede i midt 90 erne og var færdigt oktober 2005. Dette kan ses som et udtryk for de vanskeligheder, der er ved afvejning af de forskellige interesser i byudvikling og fysisk planlægning. At kunne henvise til retningslinie i administrationen er en stor hjælp, da man ikke hver gang skal starte forfra i argumentation. FASER I BYUDVIKLING I ÅRHUS KOMMUNE Rækkefølgen i udviklingen af nye byområder i Århus Kommune ses i tabel 1. Jo længere med i tabellen man kommer i planlægningen, jo mere detaljeret bliver planlægningen.

Fase Kort forklaring af fase Erhvervsområder Boligområder 1. Perspektivarealer Interesseområder til byformål efter 2021 X X 2. Rammebelagte områder i kommuneplanen Fastlægger, hvad de enkelte arealer må bruges til og hvordan, der må bygges. X X 3. Lokalplanlagte områder Detailregulering af områdets anvendelse sker først, når der udarbejdes en lokalplan. X X 4. Udnyttelse af lokalplan Etablering af virksomheder, boliger, mm X - X viser, hvor grundvandsbeskyttelse indgår i fasen Tabel 1. Faser i byudviklingen i Århus Kommune. Som det ses af tabellen, indgår grundvandsbeskyttelsen som et tema i alle trin i byudviklingsprocessen. For erhvervsområder er der yderligere muligheder for regulering i forbindelse med etablering af virksomheder. Byudviklingen strækker sig nogle gange over et langt forløb (mere end 10 år) og forudsætningerne for udpegning af et område til byudvikling kan være ændret siden vedtagelsen, herunder faglige (sårbarhedsvurdering), lovgivningsmæssige (Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven) eller politiske. Processen kortsluttes nogle gange når der kommer ønsker om byudvikling i konkrete områder uden for perspektivarealer og rammebelagte områder. Eksempelvis er der mangel på parcelhusgrunde tæt på byen og der kan være projekter, som er erhvervsmæssigt eller politisk interessante. Herunder er en kort gennemgang af de hensyn til grundvandsbeskyttelsen, som Århus Kommune tager for hver af faserne. Perspektivarealer De nye perspektivarealer i Kommuneplan 2009 er udlagt efter følgende princip: De nye byers og byvækstområders placering er vurderet ud fra det samlede byvækstpotentiale i området og hensynet til drikkevandsinteresser, natur-, landskabs- og landbrugsinteresser. Således er der tilstræbt en placering udenfor sårbare grundvandsområder. Etablering af en by er en irreversibel proces og det er derfor vigtigt, at byudviklingsområdet fra starten af planlægningen gennemgår en grundig miljøvurdering, så grundvandsforhold og øvrige miljøforhold undersøges tidligt i forløbet. Alt hvad der følger herefter af regulering af byudvikling er for at rette op på uhensigtsmæssige placeringer.

I Kommuneplan 2009 er der udlagt 5 nye byer på bar mark, og hver af byerne skal kunne rumme op til 10-15.000 indbygger. 3 af byerne ligger uden for de sårbare områder, mens 2 af byerne ligger delvist i sårbare områder. For de 2 sidstnævnte byer skal der ifølge planen arbejdes videre med sikring af grundvandet, jf. denne tekst i kommuneplanlægningen: i den videre detailplanlægning skal grundvandsproblemer analyseres nærmere med henblik på at finde de rette løsninger. Kommuneplanrammer For alle allerede udlagte og nye erhvervsområder i kommunen er det i kommuneplanrammerne anført, hvilke virksomheder, der kan etableres i området med henblik på at sikre grundvandet. Sammenhængen mellem grundvandsklasse og forskellige typer af erhverv kan ses af et bilag til kommuneplanen. Grundvandsklasserne supplerer de virksomhedsklasser der i forvejen anvendes i kommuneplanlægning. Virksomhedsklasserne fastlægges primært af hensyn til at reducere gener fra støj og lugt fra virksomheder. Eksempler på virksomheder af grundvandsklasse 1, 2 og 3 og de områdetyper, de kan placeres i, ses i tabel 2. Grundvandsklasse Områdetype Eksempler på virksomheder Ingen grundvandsklasser Kildepladszone (300 meter) Ingen Grundvandsklasse 1 OSD, Sårbart Kontorvirksomheder, Servicevirksomheder Grundvandsklasse 2 OSD Brødfabrikker eller engrosbagerier, Kafferisterier, Savværker,løv-og/eller nåletræ Grundvandsklasse 3 OD og OBD Autolakering eller undervognsbehandling, Garverier, Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer, Servicestationer med reparation og vask Tabel 2. Grundvandsklasser i Kommuneplan 2009, Århus Kommune Lokalplanlægning for boligområder. I Århus Kommune udarbejdes hvert år ca. 40 nye lokalplaner for boligområder. Ved byudvikling i OSD vurderes de væsentligste forureningskilder at stamme fra brug af pesticider og afledning af overfladevand fra befæstede arealer. Hidtil har Århus Kommune indarbejdet bestemmelser i lokalplanerne om følgende. Veje, parkeringsarealer og vendepladser skal udføres med tæt belægning, der sikrer mod nedsivning (f.eks. asfalt). Regnvand fra disse arealer skal via af-

løbsanlæg godkendt af Magistratens 2. Afdeling ledes til offentlige regnvandsbassiner i lokalplanområdet. Regnvandsbassiner placeres så vidt muligt i ikke sårbare områder i lokalplanområderne. Regnvandsbassinerne etableres desuden altid som våde bassiner med permanent vandspejl, hvilket sikrer, at der ikke sker væsentlig nedsivning. For at sikre permanent vandspejl stilles der krav om, at der under udgravning af reservoiret ikke må bortgraves vandstandsende lerlag. Ved opfølgende tilsyn på bassinerne undersøges, om der faktisk er permanent vandspejl. Brug af pesticider kan ikke reguleres ved bestemmelser i lokalplanen, og der er hidtil i Århus Kommune i stedet blevet tinglyst en deklaration på de enkelte grunde i lokalplanområdet i forbindelse med lokalplanprocessen, som forbyder brug af pesticider. Fra Miljøministeriets side er der blevet stillet spørgsmål ved lovligheden i at tinglyse deklarationer mod brug af pesticider og muligheden for at håndhæve dem. Deklarationerne er hidtil blevet udarbejdet for alle nye lokalplaner i OSD, men det er usikkert, om de fremover kan anvendes. Århus Kommune undersøger for øjeblikket, om Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26a i stedet kan benyttes til at regulere pesticidanvendelsen i boligområder. Miljøministeriet har desuden meldt ud, at det vil arbejde videre med sagen Lokalplanlægning for erhvervsområder. For erhvervsområder opererer Århus Kommune med nedenstående bestemmelser, hvis områderne ligger i OSD Der kan efter behov fastlægges yderligere bestemmelser Lokalplanbestemmelser: I området må der ikke udøves virksomhed, som kan medføre risiko for nedsivning, der forurener grundvandet. Magistratens 2. Afdeling kan fastlægge nærmere betingelser om virksomheders indretning og drift. Der må i området ikke etableres virksomheder eller anlæg, som opbevarer og håndterer flydende forurenende stoffer (kemikalier, opløsningsmidler, olieprodukter og lignende). Tanke og rørledninger til flydende forurenende stoffer (kemikalier, opløsningsmidler, olieprodukter og lignende) må ikke nedgraves. Parkeringsarealer, interne veje og manøvrearealer skal udføres med tæt belægning, der sikrer mod nedsivning, og regnvand fra disse arealer skal via afløbsanlæg, godkendt af Magistratens 2. Afdeling, ledes til offentlige regnvandsbassiner i lokalplanområdet Som for boligområder bliver der desuden tinglyst deklarationer mod brug af pesticider, og som nævnt, er det usikkert, om denne praksis kan fortsætte. For ubebyggede arealer inden for erhvervsområder kan benyttes følgende lokalplanbestemmelser: Inden for lokalplanområdet skal der etableres et forsinkelsesbassin for regnvand. Bassinet skal udformes på en sådan måde, at der ikke ved udgravning sker fjernelse af grundvandsbeskyttende lerlag, at der etableres olieudskiller, og at det udføres med tæt membran

Oplagring af grundvandstruende stoffer må ikke finde sted uden for bygninger eller uden for dertil indrettede hegnede gårdarealer, og som er udført med tætte belægninger. I forbindelse med udnyttelse af lokalplanen vil der desuden være mulighed for at stille krav til indretning og drift af virksomheder, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Afhængig af bestemmelserne i lokalplanen vil det være muligt at stille skærpede vilkår i miljøgodkendelserne. KONKLUSION I Århus Kommune udvikles de nye byområder på en måde, så grundvandsbeskyttelsen varetages i alle faser i byudviklingsprocessen. Der er dog stadig emner der skal arbejdes videre med for at sikre den fremtidige beskyttelse Forbud mod brug af pesticider i byområder ved deklarationer er formentlig ikke mulig mere og muligheden for at bruge Miljøbeskyttelseslovens 24 eller 26 a gennem indsatsplanlægningen skal undersøges. Hidtil har Århus Kommune fokuseret mest på at undgå forurening fra byområder. Fremover vil vi også lægge vægt på det kvantitative aspekt, blandt andet ved at friholde de sårbare områder for bebyggelse og befæstelse samt arbejde med mulighederne for lokal nedsivning af overfladevand I den forbindelse skal muligheden undersøges for at fastlægge lokalplanbestemmelser for hvilke materialer, der kan anvendes i bebyggelser, så overfladevandet indeholder så små indhold af forureningskomponenter, at det umiddelbart kan nedsives. Regionplanerne er delvist ophævet med vedtagelsen af kommuneplanen og retningslinier fra regionplanen om byudvikling og grundvandsbeskyttelse overføres til enten vandplaner eller kommuneplaner. I kommunerne skal det sikres, at de relevante retningslinier og redegørelsestekster tages med i de respektive planer. Dette kan være vanskeligt, da kommuneplanen i udgangspunktet ikke må indeholde retningslinier om grundvand, mens det vandplanerne (eller rettere i udkastene hertil) er meget overordnede retningslinier.