VERTICILLIUM I SPINAT LISE C. DELEURAN, AARHUS UNIVERSITET BARTHOLD FEIDENHANS L, SEGES



Relaterede dokumenter
1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning

Billedbehandling til analyse af frøsundhed i spinat

GLYPHOSAT. Roundup Max

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

BEDRE FRØKVALITET - NYE TEKNIKKER TIL DETEKTION AF PLANTESKADEGØRERE OG ANDRE FRØ

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

BÆLGSÆD. Markært, sorter

Mirjana Mijatović, PhD Milan Šević, BSc Mladen Đorđević, BSc INSTITUTE FOR VEGETABLE CROPS SMEDEREVSKA PALANKA SERBIA

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Afrapportering af KAF-projekt 2014

Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Plantekongres 2011 Session A2 kl v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Havefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Hjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG

Varsling mod bladsvampe

Rovral 75 WG. Svampemiddel. Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i gulerødder, hvidkål, rødkål og kinakål.

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent

Tidlig bladsvampebekæmpelse i sukkerroerr

Kvælstof. N-fertilization Annual Report. Otto Nielsen

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt

Tidlig bladsvampebekæmpelse i sukkerroerr

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

Integreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er?

Dendrokronologisk Laboratorium

Dyrkningsstrategier. rodfiltsvamp i kartofler. Sabine Ravnskov. Aarhus University

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Statusrapport for GUDP-projekt

Trolling Master Bornholm 2012

Svampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller,

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Skadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter

Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES

Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Dyrkning af kløvergræs

Jubilæumskonference De samvirkende danske frøavlerforeninger

Går jorden under? HighCrop

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark

Rundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Klimaændringer og oversvømmelse et folkesundhedsproblem?

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Sortsvalg til marker med nematoder

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Møde Østervrå 23/3-2018

Efterafgrøder til markplan 2015

Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering

Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000)

Regler for jordbearbejdning

Tennisalbue. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Dyrkningsafstande og sameksistens

PED situationen i Europa

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Topdressing af øko-grønsager

Helbred og sygefravær

Sammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader

Hvor sker nitratudvaskning?

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr

Rapport vedrørende projektnr

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. juli 2006 og Fiskeri

Lovgivning og kontrol - glutenfri fødevarer

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Besigtigelse af buksbom på Grøndalslund kirkegård

Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl Gode råd til alle på landet Klik ind på

Transkript:

VERTICILLIUM I SPINAT LISE C. DELEURAN, BARTHOLD FEIDENHANS L, SEGES

VERTICILLIUM I SPINAT Verticillium i frø historie og strategi i DK siden 2005 En ny spinatfrøsucces (GUDP 2013-2016) Indsamling af jord og frøprøver til bestemmelse af grænseværdier for verticillium i jord Efterafgrøder som strategi for et sundt sædskifte

PLANT DISEASE Verticillium Wilt in Spinach Seed Production Lindsey J. du Toit, Vegetable Seed Pathologist, Mike L. Derie, Agricultural Research Technologist, and Pablo Hernandez-Perez, Graduate Student, Washington State University, Northwestern Washington REC, Mount Vernon 98273-4768 ABSTRACT du Toit, L. J., Derie, M. L., and Hernandez-Perez, P. 2005. Verticillium wilt in spinach seed production. Plant Dis. 89:4-11. There are no previous reports of Verticillium wilt in fresh and processing spinach (Spinacia oleracea) crops in the United States. In 2002, a hybrid spinach seed crop in the Pacific Northwest developed late-season wilt symptoms. Assays of the harvested seed and stock seed of the male and female parents revealed 59.5, 44.0, and 1.5%, respectively, were infected with Verticillium dahliae. Assays of 13 stock or commercial seed lots grown in 2002 and 62 commercial lots harvested in 2003 in Denmark, Holland, New Zealand, and the United States revealed the prevalence of Verticillium spp. in commercial spinach seed. Sixty-eight lots (89%) were infected with Verticillium spp. at incidences ranging from 0.3 to 84.8%. Five spinach seed isolates of V. dahl- infected spinach seed. Preliminary results have been presented (6,7). MATERIALS AND METHODS Detection of Verticillium in commercial spinach seed. Samples were collected from male and female stock seed lots and the harvested seed of a proprietary hybrid spinach seed crop grown in northwestern Washington in 2002 that displayed lateseason wilt symptoms (Cultivar F; Table 1). Samples were collected from 11 addi-

PLANT DISEASE Table 2. Incidence of Verticillium detected on 62 spinach seed samples produced by five seed companies in four countries in 2003 Incidence (%) of seedborne Verticillium Country or Seed lots infected/ y seed company w lots assayed x Mean z Range Median Country Denmark 25/27 8.78 a 0.00-84.75 3.25 Netherlands 6/6 26.33 ab 2.00-83.00 22.00 New Zealand 0/1 0.00 a 0.00 0.00 U.S. 26/28 26.88 b 0.00-75.25 25.38

PLANT DISEASE Artiklen fra 2005 konkluderer: Despite the lack of epidemiological knowledge on Verticillium wilt of spinach, seedborne V. dahliae can have a direct economic impact on the spinach seed industry because of the international nature of the seed industry and associated regulations affecting movement of seed across international borders. For example, Mexico has a phytosanitary certification requirement to prevent the import of spinach seed lots with 10% V. dahliae. Of 62 commercial spinach seed lots grown in the United States and the EU, 30 could not have been exported to Mexico under this phytosanitary regulation. Idag er der yderligere krav til frøsundhed (forekomst af verticillium) for frø fra Danmark: Mexico (0% infektion); Kina (0% infektion) og USA (10% grænse)

FOKUS PÅ SYGDOMME 2008

NEDVISNING, VERTICILLIUM (3 OG 11. JULI)

Dosering % nedvisning Udbytte og % frø med forekomst af kg/l/ha merudbytte, Middel 4. juli 1) 16. juli 2) kg/ha Stemphylium Cladosporium Verticillium Fusarium Botrytis Alternaria spp spp spp spp spp altanata Andre 1. Ubehandlet 21,3 73,8 1462 24,8 10,5 72 22,8 0,3 40,5 0,8 2. Opera 0,33 l 10 60 b 164 15,5 1,3 85 22,5 0,3 32,5 0 3. Opera 0,67 l 5,8 47,5 256 10,8 2,5 82 15,5 0 26,5 0 4. Opera 1,0 l 4 38,8 330 11 0,5 75 26 0,3 24,8 0 5. Signum WG 0,25 kg 8,3 46,3 120 5,5 4,3 82,5 12 0,5 13,5 0 6. Signum WG 0,50 kg 4,5 42,5 243 5 1,3 84,5 15 0 7 0,3 7. Signum WG 1,0 kg 4 36,3 372 1,3 0 91 17,3 0 2,8 0 8. Signum WG 1,5 kg 4 37,5 399 1,8 1 85,5 11,5 0,3 3,8 0 b 9. Cantus 0,17 kg 12 55 220 1,8 1,3 83,5 28,4 0 11,3 0,3 10. Cantus 0,33 kg 8,5 47,5 245 1,5 0,3 87 10 0 11,3 0,3 11. Cantus 0,50 kg 7,5 42,5 255 3 1,3 85 9,8 0 12,8 0,3 1): % af planten med angreb, der fandtes spinatskimmel og bladplet, sandsynligvis Cladosporium. Desuden en del visne pletter, der ikke kunne identificeres 2): % nedvisning, forskellen til 1. bedømmelse skyldes nedvisning af ukendt årsag.

FRØBEHANDLINGER Sundhedsanalyser af det ubehandlede frøparti og thirambehandlede frø, før såning. Cladosporium Verticillium Fusarium Stemphylium spp spp dahlia spp Alternaria alternate Andre svampe Ubehandlet frøparti 52,2% 10,5% 0,0% 8,5% 66,0% 11,1% Thiram behandlet frøparti 0% 0% 0% 0% 0% 0% Sundhedsanalyser af det ubehandlede frøparti og thermoseedbehandlet frø, før såning i 2010. Stemphylium Cladosporium Verticillium Fusarium Alternaria Andre spp spp dahlia spp alternata svampe Ubehandlet frøparti - behandling A 40% 0,5% 48,5% 0% 61% 1,5% Thermoseedbehandlet frøparti - behandling B 0% 0% 0% 0% 0% 0%

DCA RAPPORT NO.013

EN NY SPINATFRØSUCCES (GUDP 2013-2016)- BEKÆMPELSES STRATEGI MOD SÆDSKIFTESYGDOMME I SPINAT 3.1 Monitering af svampeangreb 3.2 Etablering af jordtest 3.3 Etablering af frøtest 3.4 Strategi for bekæmpelse 3.5 Demoforsøg: betydningen af efterafgrøder

SEMIFIELD FORSØG Fortyndingsrække jord fra mark hvor vi har vidst der var en stor forekomst af verticillium Har givet os en referencekurve til sammenhængen mellem infektionen i jord og den efterfølgende infektion på frøet. Forsøgene fra semifield viste at ved værdier over 0,003 ng V. dahliae DNA /g jord, ser vi en høj infektion I det høstede frø ved værdier under ser vi næsten ingen infektion.

JORDPRØVER I 2013 OG 2014 2013: Marker hvor der i spinat frøproduktionen var synlige tegn på verticillium 2014: marker, hvor der primært har været ikke modtagelige afgrøder (korn og frøgræs) i sædskiftet og ingen spinat marker, hvor spinat har været dyrket minimum 3 gange i sædskiftet marker, hvor der har været kartoffel, raps, roe eller andre modtagelige arter i sædskiftet

JORDPRØVER, SAMPLING 2013 2014 5 1 2 4 4 3 2 3 5 6 20 m 60 m 1 8 20 m 7 60 m

ANTAL JORDPRØVER OG SAMMENHÆNG JORD TIL FRØ INFEKTION Der er i 2014 af de 8 indsendte jordprøver udtaget 3 delprøver: Hvis alle 3 delprøver var inficeret resulterede det i de fleste tilfælde i et kraftigt inficeret frø- parti forårsaget af en mere ensartet distribution af Infektionen i hele marken. En positiv delprøve ud af 3 tyder på en mere pletvis forekomst af Infektionen og dette har resulteret i et frøparti med en lavere infektionsgrad.

EKSEMPEL PÅ ARTER DER ER RESISTENTE ELLER MODTAGELIGE OVER FOR V. DAHLIAE OG V. ALBO-ATRUM

BEKÆMPELSE OG ALTERNATIV BEKÆMPELSE I flere lande anvendes jorddesinfektion. Der anvendes chloropicrin, dichlorpropan og methylbromid. Metam-natrium og dazomet (Basamid) har ringere effekt overfor visnesyge. Ingen af midlerne er godkendt til brug i Danmark. I USA afprøver man en alternativ metode til at reducere antallet af mikrosclerotier i marker. En broccoliafgrøde bliver snittet og indarbejdet i jorden, hvorefter jorden dækkes med klar plast i et antal uger. Ved den varmeudvikling, der sker pga. af solens indvirkning, frigives isothiocyanat, som har en dræbende virkning på mikrosclerotier. Effekten er på niveau med en metam-natrium- eller dazometbehandling. Dampning af jorden ved 65-85 og biologiske metoder afprøves, herunder inokulering af jorden med kvælstoffixerende bakterier (Rhizobium) og antagonistiske svampe.

EFTERAFGRØDER (SEGES) Der er i 2015 gennemført 3 demoforsøg med efterafgrøder til bekæmpelse af henholdsvis ukrudt (sammen med AP2) og forebyggelse af verticillium. Etableringen af spinatfrø markerne var i alle tilfælde vanskelig! Forud for etablering af efterafgrøderne i 2014 er der udtaget jordprøver, der er analyseret for verticillium i Holland. To forsøg med lille forekomst (ét af disse blev ikke høstet) og ét forsøg med kraftig forekomst af verticillium. Jordprøverne analyseres i 2016 ved -Agro (TaqMan qpcr). Resultaterne skal nu sammenholdes med sundhedsanalyser af det høstede frø (Fødevarestyrelsen) samt PCR analyser for indhold af verticillium i frø. Sammenhængen mellem jord og frø undersøges i 2016.

EFTERAFGRØDER - ORGANISK MATERIALE I JORD Nedmuldning af organisk materiale => jordbårne sygdomme kan hæmmes på forskellig vis. Den biologiske omsætning i jord er dog meget kompleks, men overordnet vil en tilførsel af organisk materiale øge jordens biologiske aktivitet. Efterafgrøder kan i sig selv også virke hæmmende på rodpatogener gennem udskillelse af toksiske stoffer som eksempelvis glycosinolater i korsblomstrede planter og avenasin i havre. Årsagen til den sanerende effekt af disse efterafgrøder kendes ikke, men der er registreret øget forekomst af mykofage jordbundsdyr såsom springhaler og nematoder.

EFTERAFGRØDER - ORGANISK MATERIALE I JORD Ofte fokuserer forsøg på den sanerende effekt i kraftigt inficeret jord. Men marker med sundt sædskifte, hvor smittetrykket er lavt, og hvor tilsætningen af organisk materiale udgør en forebyggende behandling bør være mere i fokus. Endnu må det formodes at efterafgrøder kun i begrænset omfang kan benyttes målrettet mod reduktion af rodpatogener. Forståelsen for og valget af en passende dyrkningspraksis, der begrænser eller forebygger omfanget af rodsygdomme er derfor afgørende for en langsigtet og bæredygtig forvaltning af jordens kvalitet, struktur og sundhed.

EFTERAFGRØDER (SEGES) Efterafgrøde Lokalitet 1 Lokalitet 2 1 Ingen efterafgrøde 1962 kg/ha 1864 kg/ha 2 12 kg Alexandrinerkløver 322 35 3 8 kg gul sennep 321-507 4 8 kg alm rajgræs -10 76 5 8 kg karse 411-672 6 25 kg efterafgrødeblanding 639-57

FREMADRETTET Der er brug for flere data fra marker for mere sikkert at finde grænseværdier for verticillium i jord og den efterfølgende infektion i frø. Disse oplysninger kædet sammen med sædskifte giver værdifuld information i henhold til strategier for at forhindre angreb af verticillium. Der indsamles jord igen I 2016 Demoforsøg med efterafgrøder fortsætter I 2016

DNA EKSTRAKTION OG PCR Tak til: Sektionsleder Mogens Nicolaisen PhD studerende Rumakanta Sapkota Bioanalytiker Simone Ena Rasmussen

OG STOR TAK TIL ALLE DER HAR VÆRET MED TIL AT INDSAMLE JORD OG FRØ ELLER PÅ ANDEN VIS BIDRAGET TIL PROJEKTET