Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2000 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Schultz Grafisk A/S Oplag: 2.000 Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO 14001 miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

1

2

INDHOLD Forsvarschefens forord 5 Beretning 7 Driftsregnskab 25 Resultatanalyse 33 Personel- og organisationsoplysninger 85 Anlægsregnskab 95 Grønt regnskab 107 Påtegning 116 Ordliste 117 BILAG INDHOLD 121 Bilag 1 122 Bilag 2 126 Bilag 3 127 Bilag 4 128 Bilag 5 143 Bilag 6 148

INDHOLD 4

INDHOLD Forsvarschefens forord Året har været kendetegnet af tre markante forhold: Forsvarets engagement i Kosovo, den fortsatte og meget mærkbare forskel mellem forsvarets mål og tildelte midler samt indgåelsen af en bred politisk aftale om forsvarets ordning for de næste 5 år. Forsvarets engagement på den internationale scene blev i 1999 tegnet af det store bidrag til styrken i Bosnien samt udsendelsen af yderligere et betragteligt bidrag fra alle tre værn til operationerne i forbindelse med Kosovo. De fredsstøttende operationer i Kosovo bød på det hidtil bredeste spektrum af opgaver for dansk forsvar: - Flyvevåbnets eskadrille 730 udførte fra den italienske base i Grazzanise både offensive og defensive flyoperationer over Adriaterhavet og eks-jugoslavien. Operationerne blev gennemført med omfattende støtte fra flyvevåbnets øvrige enheder. - Indsættelse af en spejdereskadron fra Bornholms Værn i Albanien som led i en humanitær aktion til støtte for flygtningene fra Kosovo. - Udsendelse af endnu en dansk bataljon. Denne gang som en del af den NATO- ledede multinationale Kosovo Force. - Søværnets minerydningsfartøj "Makrelen" blev indsat i Adriaterhavet, hvor skibet på stor dybde fandt og uskadeliggjorde et meget stort antal flybomber. En operation, hvor søværnets nye minerydningskoncept som en del af Standardflex-projektet vakte berettiget opsigt blandt vore samarbejdspartnere. Som en konsekvens af, at der fra hæren allerede var udsendt et substantielt styrkebidrag i international tjeneste, blev det fundet nødvendigt at aktivere dele af Den Danske Internationale Brigade. Baggrunden herfor var ønsket om, inden for den rådige tid, at kunne bidrage med en veluddannet og afbalanceret enhed af den ønskede størrelse. Aktiveringen gav anledning til nogen uro blandt dele af det hjemsendte personel på kontrakt, hvoraf et mindre antal nægtede at tage af sted, ligesom visse materieltyper blev kritiseret. Denne uro har efterfølgende bl.a. klarlagt et behov for at tydeliggøre kontraktvilkårene i forbindelse med hvervningen af nyt personel samt øget fokus på uddannelse og materielklargøring i fremtiden. Det betydelige og fortsat stigende internationale engagement i 1999 betød, at der måtte trækkes endog meget store veksler på de øvrige dele af forsvaret. Den internationale indsats sammenholdt med de rådige ressourcer har betydet fortsatte og mærkbare begrænsninger på de hjemlige aktiviteter. Det gælder uddannelse, øvelser og operationer. Hertil kommer, at også materielområdet har måttet neddrosles, hvilket bl.a. har medført udsættelse af vedligeholdelse på såvel bygninger som materiel. En sådan udvikling er naturligvis ikke holdbar i længden. Der er derfor i den nye forsvarsaftale taget højde for en justering heraf således, at forholdene bliver mere afbalancerede. På baggrund af Statsrevisorernes beretning nr. 3/98 af 10. februar 1999 vedrørende forsvarets forsyningsforvaltning har forsvaret, bl.a. med konsulentbistand fra firmaet PricewaterhouseCoopers, fokuseret på dette område. Som følge heraf er der iværksat en reduktion af den logistiske støttestruktur, jf. forsvarsforliget, samt tiltag til at forbedre depotudnyttelse, forretningsgange, kontrolvirksomhed og uddannelse. Udarbejdelsen af baggrundsmaterialet op til aftalen om forsvarets ordning og den efterfølgende klargøring til implementering af forsvarsaftalen har været væsentlige opgaver for såvel tjenestestederne som stabene og forsvarets øverste ledelse i 1999. Som følge af aftalen skal forsvaret i perioden frem til 2004 bl.a. reducere personelstyrken med ca. 3.500 årsværk. I 1999 blev der derfor iværksat en restriktiv og prioriteret ansættelsespolitik, som i andet halvår blev særdeles mærkbar, men som over tid vil reducere behovet for afskedigelser. Der vil i denne svære periode blive taget udstrakte hensyn for at afbøde de negative virkninger for det berørte personel. Med aftalen af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning 2000-2004 har forsvaret til gengæld fået et fast grundlag for udviklingen over de næste 5 år, som jeg ser meget positivt på, dels som følge af de øgede materielinvesteringer, dels fordi der genskabes langt bedre vilkår for uddannelses- og aktivitetsniveauet. De omfattende strukturtilpasninger, der ligger i aftalen, vil kræve en ekstraordinær indsats på alle niveauer og dermed præge forsvarets opgaveløsning og prioriteringer i en årrække fremover. Det skal understreges, at udviklingen for forsvaret ligger tæt op ad Forsvarskommisionens Beretning. Denne udvikling støttes helhjertet af forsvarets øverste ledelse. Vi går til opgaven med gå-på-mod og målrettet fokus på forsvarets kerneopgaver. CHRISTIAN HVIDT General 5

BERETNING 1.1. Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver 8 1.1.1. Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning 9 1.2. Styrkeproduktion 9 1.2.1. Produktion og opretholdelse af hæren 9 1.2.2. Produktion og opretholdelse af søværnet 10 1.2.3. Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet 11 1.3. Nationalt relaterede fredstidsopgaver 11 1.3.1. Hærens nationale opgaver 11 1.3.2. Søværnets nationale opgaver 12 1.3.3. Flyvevåbnets nationale opgaver 12 1.4. Internationalt relaterede fredstidsopgaver 13 1.4.1. FN aktiviteter 13 1.4.2. CFE/OSCE aktiviteter 14 1.4.3. NATO samarbejdet 15 Hæren 15 Søværnet 15 Flyvevåbnet 15 1.4.4. Østsamarbejdet 15 1.4.5. Hærens internationale opgaver 16 1.4.6. Søværnets internationale opgaver 16 1.4.7. Flyvevåbnets internationale opgaver 17 1.5. Støttevirksomhed 17 1.5.1. Personelfunktionsområdet 17 1.5.2. Materielfunktionsområdet 18 1.5.3. Etablissementsfunktions-området 19 1.5.4. Informatikfunktionsområdet 19 1.5.5. Generel ledelse og administration 19 1.6. Aftaler om forsvarets ordning 20 1.6.1. Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 20 1.6.2. Aftale om forsvarets ordning 2000-2004 20 1.7. Vurdering af Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansår 1999 21 1.7.1. Udviklingen i Forsvarskommandoens nettobevillinger 1991-2003 22 1.8. Miljø 23 1.8.1. Det grønne regnskab 23 1.8.2. Arbejdsmiljø 23

Virksomhedsregnskabets beretningsdel har til formål at give en overordnet indføring i forsvarets virksomhed i 1999 og er baseret på resultatanalysen i kap. 3. Der henvises således til kap. 3 i forbindelse med behov for uddybning af de i beretningsdelen anførte forhold. Beretningsdelen er opbygget med en beskrivelse i afsnit 1.1 af Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver samt organisation og styrkemæssige opbygning. En beskrivelse af styrkeproduktion, styrkeindsættelse i nationale og internationale opgaver samt støttevirksomhed, herunder generel ledelse og administration findes i afsnittene 1.2 til 1.5. Resultaterne af strukturtilpasningerne på baggrund af aftale om forsvarets ordning 1995-1999 samt opgaver og status i relation til aftale om forsvarets ordning 2000-2004 findes i afsnit 1.6. Afsnit 1.7 omhandler Forsvarskommandoens regnskabsresultat for 1999 og afslutningsvis redegøres for miljøarbejdet i afsnit 1.8. 1.1. Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver Det lovmæssige grundlag for forsvarets virke udgøres af Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation. Denne benævnes herefter forsvarsloven. Af forsvarsloven fremgår det, at forsvaret har til hovedformål at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet, sikre landets fortsatte eksistens og integritet, samt fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Det betyder, at forsvaret principielt set har to forskellige roller: En regional rolle, der er knyttet til forsvaret af Danmark og tilstødende nærområder i rammen af NATO-medlemsskabet, herunder hævdelse af Danmarks suverænitet, eksistens og integritet. En global rolle, der er afledt af vore allianceforpligtelser og af et aktivt dansk engagement i løsning af en række internationale opgaver. Herudover udgør forsvarsloven også det overordnede grundlag for opstilling af Forsvarskommandoens opgaver: Som en integreret del af NATO at kunne løse konfliktforebyggende opgaver og krisestyringsopgaver samt yde effektiv modstand mod angreb på dansk område og gennemføre egentligt forsvar af Danmark og tilstødende nærområder gennem modtagelse af og i samarbejde med allierede styrker, indsat i forstærkningsøjemed. At kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar inden for NATO området, herunder demonstration af solidaritet ved indsættelse af reaktionsstyrker i overensstemmelse med alliancens strategi. På mandat af FN eller OSCE med militære midler, direkte eller stillet til rådighed gennem NATO at kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Forsvaret er endvidere pålagt at løse en række statslige opgaver. Disse opgaver løses som oftest i samarbejde med andre myndigheder, så forsvarets struktur og organisation, kapacitet samt ekspertise udnyttes til gavn for samfundet. Det vigtigste element for styringen af forsvaret ud over lovgrundlaget er de politiske aftaler om forsvarets ordning i form af forsvarsaftaler. Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 udgjorde således det politisk aftalte grundlag for forsvarets virke i 1999. Ved aftalens udløb med udgangen af 1999 afsluttedes den omstrukturering af dansk forsvar, der var forudset i forsvarsaftalen som følge af den sikkerhedspolitiske udvikling, og som primært tog sigte på at forbedre forsvarets evne til at deltage i løsningen af internationale opgaver. 8

1.1.1. Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Forsvaret skal som fastlagt i forsvarsloven råde over styrker af alle tre værn, nemlig hæren, søværnet og flyvevåbnet. Styrkernes størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de pålagte opgaver. De tre værns kapaciteter giver ydermere en sammenhængende, flerværns operationsevne, der såvel i NATO-regi som i nationalt perspektiv tillægges væsentlig betydning for fremtidige, større operationer. Forsvaret kan overordnet inddeles i en fredsstruktur og en krigsstruktur. Fredsstrukturen er en driftsstruktur, hvis organisation og indhold af personel og materiel sætter forsvaret i stand til at løse pålagte opgaver i fredstid samt at opfylde beredskabsmæssige krav og andre forpligtelser, herunder at opretholde krigsstyrken på det fastsatte niveau såvel kvalitativt som kvantitativt. Forsvaret skal i spændingsperioder med afsæt i fredsstrukturen og fredsstyrken samt mobiliseringsstyrken kunne gennemføre beredskabsforøgelser og bringes på fuld krigsstyrke. Forsvarets myndigheder er fordelt geografisk over hele Danmark, på Færøerne og i Grønland. Under Forsvarskommandoen er placeret en operativ kommando og en materielkommando for hvert af de tre værn samt Færøernes Kommando, Grønlands Kommando, Forsvarets Sundhedstjeneste og en række værnsfælles myndigheder og institutioner. De tre værns fredsstrukturer er inddelt i en operativ struktur og en støttestruktur: Den operative struktur omfatter myndigheder og enheder, der varetager den operative virksomhed, som finder sted i fredstid. Den operative virksomhed omfatter styrkeproduktion og styrkeindsættelse. Støttestrukturen omfatter myndigheder, der varetager opgaver i forbindelse med opstilling og uddannelse af personel, enheder og stabe til den operative struktur og til hele krigsstyrken. Støttevirksomhedens produktion omfatter funktionsområderne personel, materiel, etablissement og informatik. Ved overgang til krigsstrukturen indgår den operative struktur og dele af støttestrukturen som elementer i krigsstrukturen. De øvrige dele af støttestrukturen opløses. Værnenes krigsstruktur omfatter de operative enheder samt en operativ og en logistisk støttestruktur. Arbejdet i Forsvarskommandoen med at operationalisere målformuleringen for virksomheden fortsætter som en del af forsvarets styring i retning af egentlig resultatstyring. Arbejdet omfatter udarbejdelsen af de kvantitative og kvalitative målsætninger for forsvarets produktion af styrker og for styrkernes løsning af forsvarets opgaver. Dertil kommer udarbejdelsen af de kvantitative og kvalitative målsætninger for støttevirsomhedens produktion afledt af den operative strukturs behov. 1.2. Styrkeproduktion Styrkeproduktionen har til formål at opstille og opretholde styrker og enheder til løsning af forsvarets opgaver i fred, krise og krig. Styrkeproduktionen omfatter opstilling og uddannelse af personel og enheder samt periodiske mønstringer af mobiliseringsstyrken. Styrkeproduktionen gennemføres inden for hvert af de tre værn. 1.2.1. Produktion og opretholdelse af hæren Målsætningen for hærens styrkeproduktion er at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder Den Danske Internationale Brigade (DIB) og til andre styrker til brug for internationale opgaver, herunder Stand-by Force High Readiness Brigade (SHIRBRIG). Opstilling og uddannelse er i perioden gennemført i samarbejde med De Allierede Landstyrker i Jylland og Slesvig-Holsten 9

(LANDJUT) og andre multinationale enheder LANDJUT blev nedlagt pr. 30. april 1999, hvorpå Multinational Corps Northeast (MNC NE) den 1. maj blev etableret i Rendsborg og 1. september flyttet til Szcezcin i Polen. opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. Omfanget af søværnets bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle opretholdes på samme niveau som i 1998, herunder med en periodevis deltagelse i NATOs stående flådestyrker. Der skulle endvidere opretholdes rutinemæssige danske og allierede operationer omkring Danmark, Grønland og Færøerne samt ske en videreførelse af det militære samarbejde med NATO-partnere. Resultaterne for 1999 viser, at målsætningerne generelt blev nået med hensyn til de pålagte opgaver og opgaver med stor offentlig bevågenhed. Resultatet er imidlertid opnået på bekostning af mere langsigtede og forudsætningsskabende styrkeproduktionsmål. Forhandling gennem tolk indgik i øvelsesforløbet i august ved Jægersprislejren. De militære styrker er fra det danske hovedkvarterskompagni, der er tilmeldt SHIRBRIG (Stand-by Forces High Readiness Brigade). SHIRBRIG er FNs hurtige udrykningsstyrke, der 23. december 1999 blev erklæret til rådighed for FN fra ultimo januar 2000. Foto: Erik Johansen PIC/ELK. I 1999 blev løsningen af krisestyrings- og krigsopgaver forberedt gennem uddannelse af chefer, stabe mv. på divisions- og brigadeniveau, enkeltmandsuddannelse samt uddannelse af enheder på bataljons- og kompagniniveau. Denne uddannelse var dog reduceret i forhold til 1998 som følge af reduktionen i det generelle aktivitetsniveau. 1.2.2. Produktion og opretholdelse af søværnet Målsætningen for søværnets styrkeproduktion er, at: Inspektionskutteren Tulugaq (Ravnen) i vinterisen ved Narsarsuaq i Sydgrønland. Søværnet har tre inspektionskuttere stationeret ved den grønlandske vestkyst om sommeren og to om vinteren, når isforhold lukker store dele af farvandene. Kutternes hovedopgaver omfatter farvandsovervågning, fiskeriinspektion og søredningstjeneste. opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet til freds- og krigsstyrken, gennemføre enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt 10

1.2.3. Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Målsætningen for flyvevåbnets styrkeproduktion er, at: opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet gennem forberedelse til løsning af krisestyrings- og krigsopgaver, gennemføre enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. Den flyoperative virksomhed havde i 1. halvår uddannelses- og træningsmæssige fordele af deltagelsen i OAF, mens træningstilstanden i 2. halvår blev reduceret til et jævnt tilfredsstillende niveau som følge af højere prioriterede opgaver og følgevirkningerne af deltagelsen i OAF. 1.3. Nationalt relaterede fredstidsopgaver 1.3.1. Hærens nationale opgaver I fredstid er hærens nationale opgaver udover vagten ved de kongelige slotte og palæer i princippet begrænset til støtte for den civile sektor, hvor myndighedsudøvelse principielt kun udøves i direkte samarbejde med andre myndighedsrepræsentanter, f.eks. politiet. Målsætningen for hærens deltagelse i løsning af opgaver til støtte for den civile sektor og myndighedsudøvelse var at fastholde niveauet for de foregående år. Flyvevåbnet har siden 1975 rådet over tre store transportfly af typen C-130 Hercules. Nu skal transportflykapaciteten øges med henblik på støtte til landmilitære operationer og humanitær indsats. Det sker ifølge forsvarsaftalen fra maj 1999 ved at øge antallet til fire. Forsvaret bidrog i 1999 med et Hercules-fly til NATO On Call Airlift Pool. Det var målsætningen at gennemføre styrkesamarbejde med NATO partnere, herunder særligt samarbejde med Forbundsrepublikken Tyskland og potentielle forstærkninger til Enhedskommandoens område samt de multinationale styrker, hvori flyvevåbnets enheder indgår. Flyvevåbnets bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle i 1999 opretholdes på samme niveau som i de to foregående år. Endelig skulle flyvevåbnet kunne bidrage til NATO On Call Airlift Pool med et transportfly af typen C-130 Hercules. Som følge af Kosovokrisen har en stor del af flyvevåbnets virksomhed i 1999 været koncentreret omkring Operation ALLIED FORCE (OAF) og den efterfølgende Balkan Air Operations. Den største styrkeindsættelse til løsning af opgaver til støtte for den civile sektor var ammunitionsrydningen af Amager Fælled og Kalvebod. For så vidt angår ammunitionsrydningstjenesten forventes det, at Ingeniørregimentet i fremtiden skal løse rydningsopgaven på Kalvebod sammen med en civil ammunitionsrydningsentreprenør. Hæren har 12 observationshelikoptere af typen H-500 Cayuse. Ud over den militære brug bliver helikopterne også stillet til rådighed for politiet i forbindelse med f.eks. færdselskontrol og eftersøgningsopgaver. Helikopterne bliver altid fløjet af piloter fra Hærens Flyvetjeneste. 11

Støtten til politiet, i form af udrykninger i forbindelse med bombetrusler, blev udført 595 gange i 1999 mod 546 i 1998. 1.3.2. Søværnets nationale opgaver Målsætningen for søværnet var, at: overvåge søterritoriet med tilstødende områder i Danmark samt ved Færøerne og Grønland, indhente efterretningsoplysninger, varetage fredsmæssig suverænitetshævdelse, deltage i redningstjeneste, istjeneste og maritim forureningsbekæmpelse, varetage fiskeriinspektionstjenesten ved Færøerne og Grønland, gennemføre søopmåling og varetage det operative ansvar for driften af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt og Drogden samt yde støtte til NUNA Oil i forbindelse med seismiske undersøgelser ved Grønland. Det skal dog bemærkes, at NUNA Oil ikke ønskede at gennemføre seismiske undersøgelser i 1999. Overvågningen af de danske og nordatlantiske farvandsområder i forbindelse med løsningen af suverænitetshævdelsen er udført som planlagt. Søredningstjenesten har i året været aktiveret 541 gange indenfor Søværnets Operative Kommandos område, 19 gange indenfor Færøernes Kommandos område og 9 gange indenfor for Grønlands Kommandos område. De opgaver, der er overtaget fra andre ministerier og styrelser, herunder istjenesten, dele af miljøtjenesten samt EU-meldesystemet, er alle løst i overensstemmelse med givne direktiver. 1.3.3. Flyvevåbnets nationale opgaver Flyvevåbnet har altid tre redningshelikoptere på døgnberedskab. De er stationeret på Flyvestationerne Værløse, Aalborg og Skrydstrup for at dække så stort et område af Danmark med omkringliggende farvande som muligt. I alt råder flyvevåbnet over otte redningshelikoptere. Helikopterne er nu over 30 år gamle og skal udskiftes i løbet af de kommende år. Målsætningen for flyvevåbnet var, at: Isbryderen Thorbjørn i sit rette element. De fire isbrydere indgår i flåden og er rent administrativt underlagt 1. Eskadre, hvor også inspektionsskibe og kuttere indgår. 1. Eskadre har hjemsted i Frederikshavn. Søværnets Operative Kommando modtog i forbindelse med varetagelsen af den maritime forureningsbekæmpelse 489 meldinger om observationer af mulig forurening af havmiljøet. gennemføre overvågning af luftrummet over Danmark med tilstødende områder, gennemføre fredsmæssig suverænitetshævdelse og indhente efterretningsoplysninger, opretholde redningsberedskabet med 3 helikoptere på døgnberedskab, opretholde normalbilledet af danske, allierede og andre nationers aktivitet og operationer i Østersøområdet, deltage i redningsberedskabet samt fiskeriinspektion og overvågning i det nordatlantiske område på samme niveau som i de to foregående år samt gennemføre minimum 425 timers radarbaseret havmiljømæssig flyovervågning. 12

Flyvevåbnets redningstjeneste opretholdt det pålagte beredskab og gennemførte i 1999 i alt 309 søredningsaktioner og ambulanceflyvninger. Resultatet for suverænitetshævdelse med afvisningsberedskabet (F-16) var målt i beredskabsdøgn 100%, mens resultatet med kun 374 overvågningsflyvetimer med G-III Gulfstream i Nordatlanten i forhold til de planlagte 1050 timer betød en målopfyldelsesgrad på 36%. I forbindelse med den havmiljømæssige flyovervågning blev der produceret 354 flyvetimer, svarende til en målopfyldelsesgrad på 83%. 1.4. Internationalt relaterede fredstidsopgaver Figur 1.1 viser den styrke, der ved årsskiftet 1999/ 2000 var stillet til rådighed for det internationale engagement. I de efterfølgende punkter beskrives mere detaljeret opgaverne, dansk engagement, aktiviteter, samarbejde og forpligtelser. 1.4.1. FN aktiviteter På opfordring af FNs sikkerhedsråd og efter Folketingets godkendelse skal forsvaret med militære midler kunne deltage i en række operationer under FNs direkte lederskab. Øvelse på felthospital. Danmark har indgået en række aftaler med FN om styrkebidrag m.v. Der er bl.a. tilmeldt et 100- sengs felthospital til FNs humanitære beredskab. Felthospitalet er bemandet med ca. 210 personer. Siden det danske bidrag til FNs forebyggende operation United Nations Preventive Deployment Force (UNPREDEP) i Makedonien blev hjemtaget ultimo februar 1999 har Danmark for første gang i mange år ikke bidraget med egentlige styrker til FN-ledede operationer. Forsvaret har dog i hele 1999 bidraget med enkeltpersoner til FN-operationer i en række lande og områder, jf. figur 1.1. Det internationale samfunds behov for militære styrker til fredsstøttende operationer var også i Figur 1.1 Inaternationale engagementer 13

1999 på et højt niveau. Behovet forventes at blive mindst tilsvarende i de kommende år. Danmark har indgået en række aftaler med FN om styrkebidrag mv., der indebærer opretholdelse og vedligeholdelse af militær kapacitet af alle tre værn. Til FNs humanitære beredskab er der således tilmeldt følgende elementer fra Den Danske Internationale Brigade: 1 felthospital, 1 ingeniørenhed, transportstøtte, kommunikationsstøtte, støtte til etablering af civilt/militært hovedkvarter og uddannelsesstøtte. Endvidere er tilmeldt: 1 inspektionsskib med helikopter, 1 C-130 Hercules transportfly, 1 S-61 Sea King helikopter og 1 hospitalsskib (civilt med containere). 1.4.2. CFE/OSCE aktiviteter OSCE er det bredeste europæiske forum for sikkerhed og samarbejde. Det omfatter samtlige europæiske lande, USA, Canada og Rusland samt de nye kaukasiske og centralasiatiske republikker. OSCE hviler på et sæt vedtagne principper for sameksistens i Europa inden for OSCEs tre dimensioner: Den politisk militære dimension, den økonomiske dimension og den menneskelige dimension. Tabel 1.1. viser de samlede CFE/OSCE aktiviteter for 1999. Dayton-aftalen af november 1995 er en våbenkontrolaftale for parterne i det tidligere Jugoslavien. CFE-traktaten er anvendt som skabelon for denne våbenkontrolaftale. Open Skies traktaten giver deltagerlandene mulighed for at gennemføre observationsflyvninger med særligt sensorudstyr. Traktaten skal bidrage til at skabe yderligere tillid, åbenhed og gennemskuelighed. Traktaten mangler fortsat ratificering, hvorfor Danmark indledningsvis har valgt at prioritere det passive beredskab, dvs. paratheden til at modtage observationsflyvninger over dansk territorium. Med henblik på videre uddannelse samt vedligeholdende uddannelse af danske Open Skies inspektører deltager Danmark dog i et vist omfang i aktive observationsflyvninger. Tabel 1.1. Oversigt over danske CFE/OSCE aktiviteter i 1999 AKTIVITET ANTAL Wiendokument af 1994 aktiviteter (Udlandet, dansk ledelse) 3 Wiendokument af 1994 aktiviteter (Udlandet, dansk deltagelse) 12 Wiendokument af 1994 aktiviteter (modtaget) 2 CFE inspektioner (Udlandet, dansk ledelse) 5 CFE inspektioner (Udlandet, dansk deltagelse) 14 CFE inspektioner (modtaget) 0 Inspektioner i relation til Dayton aftalen, anneks 1B 2 Open Skies aktiviteter (Udlandet, dansk deltagelse) 4 Open Skies aktiviteter (modtaget) 1 14

1.4.3. NATO samarbejdet Forsvarets tilmelding til NATOs styrkestruktur, de såkaldte reaktionsstyrkebidrag, udgjorde i 1999: Hæren Den Danske Internationale Brigade (forkommando og hovedstyrke), 4 patruljer fra Jægerkorpset, 1 let opklaringsenhed og 1 elektronisk opklaringskompagni. Klargøring af danske F-16 kampfly på Grazzanisebasen i Syditalien. Flyvevåbnets reaktionsstyrke-eskadrille, Eskadrille 730, deltog i NATOs Operation Allied Force mod Jugoslavien i foråret 1999 med otte F-16 og et reservefly. Hovedparten af operationerne var defensive opgaver. Danmarks deltagelse i NATOs forsvarssamarbejde indebærer, at dansk forsvar bidrager med personel til NATOs kommandostruktur og med styrker til styrkestrukturen. I 1999 markeredes NATOs 50 års jubilæum, og der blev afholdt et topmøde, hvor regeringscheferne vedtog alliancens nye strategiske koncept. Den nye koncept gør op med tidligere tiders bipolære system og tankegang og fastslår, at det kollektive forsvar af den transatlantiske forbindelse fortsat er Alliancens kerneopgaver. Samtidig lægges det fast, at alliancens opgaver også omfatter krisestyring og partnerskab. Den nye kommandostruktur blev implementeret i september, men en overgangsordning medførte, at strukturen i den nordlige del af Europa først skulle iværksættes fra marts 2000. NATO opretholder fortsat et hovedkvarter i Danmark. Etableringen af det fælles dansk-tysk-polske hærkorps blev markeret ved oprettelsen af korpsets hovedkvarter i Rendsborg i Tyskland den 1. maj 1999. Headquarters Multinational Corps North East er efterfølgende flyttet til den forudsete lokalitet i Szczecin i Polen, hvor det officielt blev oprettet den 1. september 1999. Korpset forventes at være operativt fra ultimo år 2000. Søværnet 2 korvetter, 9 Standard Flex 300-skibe, 2 undervandsbåde, 4 torpedomissilbåde, 2 inspektionsskibe med helikoptere, 2 inspektionskuttere og 1 kommando- og støtteskib (periodevis). Flyvevåbnet 1 jagereskadrille med 12 F-16 fly, 1 Gulfstream G-III inspektionsfly, 1 HAWK raketluftforsvarseskadrille og 1 HAWK raketluftforsvarseskadrille (interregional forstærkningsenhed). 1.4.4. Østsamarbejdet Samarbejdet med de Central- og Østeuropæiske lande skulle også i 1999 bidrage til stabilitet og sikkerhed. Indsatsen var fokuseret på landene omkring Østersøen, hvor samarbejdet er organiseret i bilaterale og multilaterale programmer. De bilaterale samarbejdsprogrammer blev gennemført ud fra de enkelte landes behov og ønsker. Forsvarets østsamarbejde var koncentreret om at opbygge militær kapacitet og forsvarsevne i Estland, Letland og Litauen. 15

Hæren havde også i 1999 som mål at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. En kvindelig korporal fra Litauen får demonstreret en dansk pansret mandskabsvogn under en Partnershipfor-Peace øvelse. Foto: Jørgen Kølle. Aktiviteterne var koncentreret om rådgivning og uddannelse for at støtte landenes nationale forsvar og fremme interoperabilitet med NATO. Som en integreret del af samarbejdet gennemførte forsvaret materieldonationer. De mest omfattende aktiviteter fandt sted i rammen af de multilaterale samarbejdsprogrammer, som omfattede den baltiske bataljon, den baltiske fælles flådestyrke, det baltiske luftrumsovervågningssystem og det baltiske forsvarsakademi. En meget væsentlig del af østsamarbejdet i 1999 var udsendelsen af et baltisk kontingent til SFOR i Bosnien. Sammen med det danske styrkebidrag deltog ca. 450 soldater fra Estland, Letland og Litauen i løbet af året. Hæren var i 1999 præget af den fortsatte udsendelse af enheder til NATOs stabiliserings-styrke (SFOR) i Bosnien, som en del af den Nordisk-Polske Brigade, af udsendelse og hjemtagning af en reaktionsstyrkeenhed til NATOs humanitære styrke (AFOR) i Albanien samt ikke mindst klargøring og udsendelse af en delvis DIB-aktiveret enhed til NATOs militære sikkerhedsstyrke (KFOR) i Kosovo. Hertil kommer FN-tjeneste og andre internationale opgaver over en stor del af verden, jf. figur 1.4. 1.4.6. Søværnets internationale opgaver Søværnet havde også i 1999 følgende mål: at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. at deltage i NATOs reaktionsstyrker, herunder NATOs stående flådestyrker. 1.4.5. Hærens internationale opgaver Pansret mandskabsvogn (th.), udrustet med 25 mm maskinkanon, og Geländewagen fra de danske SFOR styrker i Bosnien. Det danske styrkebidrag blev skåret ned fra ca. 775 personer i 1998 til ca. 600 personer i løbet af 1999. Som følge af NATOs tilpasning af SFOR vil det danske bidrag i løbet af år 2000 omfatte ca. 400 personer. Korvetten Peter Tordenskiold. Søværnet råder over tre korvetter, der alle er opkaldt efter navnkundige søhelte. Disse kampskibe er bevæbnet med en 76 mm kanon, to 20 mm kanoner samt missiler mod sø- og luftmål. Korvetterne er bygget i årene 1978-80. Det var søværnet, der indledte dansk deltagelse i internationale operationer, idet søsterskibet Olfert Fischer deltog i FN-aktionen mod Irak i Den Persiske Golf i 1990. Forsvaret havde i 1999 tilmeldt to korvetter til NATOs reaktionsstyrker. 16

Søværnet var i 1999 præget af klargøring af de umiddelbare reaktionsstyrker til deltagelse i operationer i Adriaterhavet. Således deltog korvetten PETER TORDEN- SKIOLD i NATOs maritime operationer i Adriaterhavet under korvettens rutinemæssige deltagelse i NATOs stående flådestyrke (STANAVFORLANT). Minerydningsfartøjet MAKRELEN med minerydningsdrone deltog som medlem af Mine Counter Measures Force North (MCMFORNORTH) i Operation ALLIED HARVEST, hvor enheden deltog i en ammunitionsrydningsoperation i den nordlige del af Adriaterhavet. Minelæggeren LINDORMEN var tilmeldt MCMFORNORTH som kommandoplatform for styrkechefen med stab. LINDOR- MENs deltagelse i ALLIED HARVEST varede fra 29. juli til 24. august, hvor NATO afsluttede operationen. Herefter fortsatte LINDORMEN som kommandoskib for minerydningsstyrken frem til 1. oktober. 1.4.7. Flyvevåbnets internationale opgaver Flyvevåbnet havde også i 1999 som mål at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. Flyvevåbnet var i 1999 præget af udsendelsen af enheder til NATOs luftoperation ALLIED FORCE mod det tidligere Jugoslavien og den fortsatte tilstedeværelse i Balkan Air Operations. Det allerede udsendte styrkebidrag på seks F-16 kampfly i ALLIED FORCE blev forøget til i alt otte kampfly (og et reservefly), der deltog i såvel defensive som offensive missioner. Året var desuden præget af et fortsat stigende antal lufttransportopgaver til støtte for de danske militære styrkebidrag fra alle tre værn. 1.5. Støttevirksomhed Støttevirksomheden dimensioneres af de krav, der følger af planlægningen af og forberedelsen til løsningen af forsvarets opgavekompleks, såvel operativt som logistisk. Støttevirksomheden skal tilvejebringe, vedligeholde og udfase støtteprodukter samt levere drifts- og kapacitetsydelser inden for funktionsområderne: Personel, Materiel, Etablissement og Informatik. 1.5.1. Personelfunktionsområdet Personelstyrkens sammensætning fremgår af figur 1.2. Personelfunktionsområdet omfatter: rekruttering og udvælgelse, udvikling, fastholdelse, anvendelse og afskedigelse af forsvarets personel. Det er Forsvarskommandoens målsætning, at personelpolitikken, der revideres hvert andet år, skal tilpasses og udvikles i overensstemmelse med den samfundsmæssige udvikling. De danske F-16 kampfly blev under størstedelen af Operation Allied Force i 1999 benyttet til luftforsvar Combat Air Patrol (CAP) over Adriaterhavet og Balkanområdet. En CAP-mission varede typisk tre til fem timer og gjorde lufttankning nødvendig. Billedet viser lufttankning over Sydtyskland af danske F-16 på vej til Grazzanise-luftbasen. Forsvarets Personelpolitik blev i løbet af 1998-99 revideret på områder som omstilling, familiepolitik, gensidig respekt, psykiske efterreaktioner og lønpolitik. Folketinget vedtog i 1998, at forsvaret kan antage kvinder på værnepligtslignende vilkår. I 1999 mødte 164 kvinder til tjeneste i forsvaret. 17

En prioriteret d.v.s. restriktiv ansættelsespolitik blev iværksat i juli 1999 for at sikre, at årsværksforbruget med færrest mulige afskedigelser blev påbegyndt tilpasset til det noget lavere niveau, der er fastsat ved aftale om forsvarets ordning 2000-2004. Personelfunktionen omfatter også skoleog udviklingsvirksomheden med målsætning i relation til den operative opstillingsfunktion samt gennemførelse af forsvarets grund-, videre- og efteruddannelser. Figur 1.2. Forsvarets personelmæssige sammensætning 1.5.2. Materielfunktionsområdet Materielfunktionsområdet omfatter: materielanskaffelser og materieldrift, herunder forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed. Indenfor materielanskaffelsesvirksomheden blev der i årets løb iværksat et antal større materielanskaffelser i henhold til aftale om forsvarets ordning 1995-1999. Den overordnede målsætning for materielfunktionsområdet var i 1999 at tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag for at gennemføre den operative virksomhed i såvel nationalt som internationalt regi på såvel kort som langt sigt. Materielfunktionsområdet var i 1999 præget af at planlægge udmøntningen af aftale om forsvarets ordning 2000-2004 og forberede en successiv overgang til det integrerede virksomhedssystem Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars). Hærens pansrede spejdervogne af typen M-95 Eagle bliver i udstrakt grad benyttet af de danske styrker i Bosnien og Kosovo til patruljeringer. Spejdervognene er pansrede, så de kan modstå beskydning fra maskingeværer og håndvåben. Hæren råder over i alt 36 køretøjer af denne type. 18