Hegemonier i det 20. og 21. århundrede kan Kina udfordre USA's hegemoni i det 21. århundrede? Poul Thomsen Syndikat Sun Tzu MAJ 2014

Hegemonier i det 20. og 21. århundrede kan Kina udfordre USA's hegemoni i det 21. århundrede? Poul Thomsen Syndikat Sun Tzu MAJ 2014 1

TITELSIDE Specialet titel: Hegemonier i det 20. og 21. århundrede kan Kina udfordre USA's hegemoni i det 21. århundrede? Problemformulering: Denne opgave vil gennem en historisk analyse identificere, om USA kan fastholde sin globale hegemoni status i verdenssamfundet, og om Kina har potentialet til at blive USA s afløser som global hegemon i det 21. århundrede? Udarbejdet af: Kaptajn Poul Thomsen Elev på Stabskursus 2013/2014 på. Vejleder: Chefkonsulent Niels Bo Poulsen, Ph.d. Chef for Center for Militærhistorie,. Antal ord: 15.347 Indhentning af kilder er afsluttet 30. april 2014. Tilgængelighed af internetkilder er kontrolleret 1.maj 2014. Ryvangs Allé 1 2100 København Østerbro Telefon: +45 39 15 15 15 fak@fak.dk 2

ABSTRACT This master thesis seeks to verify whether the United States of America can still be classified as a global hegemon in the international community in the beginning of 21 st century. Furthermore, the project seeks to test the hypothesis of the People s Republic of China as being a potential challenger as a hegemon state in the international community in the 21 st century. Though an analysis of the United States of America and the People s Republic of China I will identify which nations have the ability to maintain or become the leading hegemon in the world. The analysis will focus on the nation s political, economic, military and population s strengths and weakness in the coming future. The conclusion of this thesis is that the United States of America is still the hegemon amongst nations in the international community due to the world largest economy, largest army and the leading role in all vital institutions in the world. The United States will remain the hegemon but most likely a hegemon in decline. The biggest question is will the United States share power with China allowing the nation to develop in a peaceful coherency? China is beyond doubt a rising power and will most likely become the largest economy in the world in the middle or late part of the 21th century. The fall of People s Republic of China as a political entity will be a greater threat to the world peace than the nation s rise as a great power in the international community. 3

RESUME Formålet med dette speciale er at besvare, om USA kan fastholde sin hegemonistatus i det 21. århundrede og om Kina har potentialet til at udfordre dette hegemoni. Specialet besvarer problemformuleringen, gennem en historisk analyse at identificere, om USA kan fastholde sin globale hegemoni status i verdenssamfundet, og om Kina har potentialet til at blive USA s afløser som global hegemon i det 21. århundrede? Teorien i dette speciale er dels den italienske teoretiker og historiker Antonio Gramscis tilgang til historien, og fortidsdyrkelse er mere af humanistisk karakter end den abstrakte strukturalisme. Gramscis historiske tilgang havde tre hovedkomponenter og disse er (1) flygtighed, (2) historisk nødvendighed og (3) Gramscis egen variation af filosofisk realisme Hertil kommer en historisk metode, hvor der observeres ud fra de tre historiske tidsperioder: begivenheder, afgørende tidspunkter/skiftespor og de lange perioder. På bagrund af teorien skal der empirisk analyseres på følgende områder: nationernes politik, økonomiske, militære kapabiliteter og befolkningernes påvirkelighed af egen og fremmed stat. Konklusionen angående USA som global hegemon, blev at USA stadig er verdens eneste supermagt/hegemon. USA er verdens absolut største militære magtfaktor med det næststørste atomare arsenal. USA besidder fortsat i dag alle de vigtigste geostrategiske punkter på kloden for at kunne dominere verden. USA har en enorm indflydelse på dagsordenerne i verdens institutioner. Verden står i den grad i et skiftespor, hvad angår verdensøkonomien. USA kan sandsynligvis ikke styre det gældbaserede statsforbrug system og det er et hegemonisk svaghedstegn, at USA ikke styrer egen økonomi og USA evne til soft power overfor andre nationer er minimeret eller væk. Angående problemformuleringens anden og hypotetiske del om Kina har potentialet til at udfordre det amerikanske hegemoni er svaret langt mere kompliceret. Kina vil med stor sandsynlighed blive en økonomisk endnu større magtfaktor i verdenssamfundet. Kina har verdens anden største økonomi, og nationen har udfordret USA i IMF og kan påvirke den amerikanske økonomi. En soft power kineserne ikke tidligere i historien har haft. Kina vil ikke udvikle sig til en global supermagt, da nationens kapacitetsgab i forhold til USA er stor og ikke kan udlignes de kommende mange år. Kina har nogle signifikante indenrigspolitisk svagheder, der kan få indflydelse op udenrigspolitikken. Det forværres yderligere af Kina s sociale polarisering og forureningsproblemer og må betegnes som en ustabil entitet. 4

Indholdsfortegnelse TITELSIDE... 2 ABSTRACT... 3 Resume... 4 1. Indledning... 7 Analytikeren... 8 1.1. Problemformulering.... 8 1.2. Diskussion af teori og historisk metode.... 9 1.2.1. Redegørelse og diskussion af historisk teori og metode.... 9 1.2.2. Diskussion af kvantitativ metode og civilisationer.... 11 1.2.3. Diskussion af udvælgelsen af andre stormagter end USA.... 15 1.2.4. Diskussion af hegemonibegrebet.... 18 1.3. Metode for specialet.... 20 1.4. Begrebsafklaring og afgrænsning.... 21 1.5. Fordele og ulemper ved teori og metodevalg.... 22 2. Den nuværende HEgemon - USA... 23 2.1. Politisk struktur.... 23 2.2. De økonomiske forhold.... 25 2.3. Militære magtkapabiliteter... 27 2.4. Det amerikanske folk.... 28 2.5. Delkonklusion.... 28 3. den potentielle udfordrer til usa s hegemoni - kina... 29 3.1. Politisk struktur.... 29 3.2. De økonomiske forhold.... 30 3.3. Militære magtkapabiliteter.... 31 3.4. Det kinesiske folk.... 35 3.5. Delkonklusion.... 36 4. Den komparative analyse mellem USA og kina... 36 4.1. Analysen af de politiske strukturer.... 37 4.2. Analysen af de økonomiske forhold.... 37 4.3. Analysen af militære magtkapabiliteter og konfliktpotentiale mellem USA og Kina... 38 4.4. Analysen af befolkningernes betydning.... 39 5. Konklusion... 39 5

6. Perspektivering... 40 7. Bibliografi... 41 7.1. Bilag 1 til Special Hegemonier i det 20. og 21. århundrede kan Kina udfordre USA's hegemoni i det 21. århundrede?... 43 7.2. Bilag 2. Historiske tidsperioder. Konklusionen af Analysen af USA og Kina... 49 6

1. INDLEDNING Et af statsmanden og amatørhistorikeren Sir Winston Churchills mange berømte citater lyder: The farther back you can look the farther forward you are likely to see (Morris, 2012:13). Sandsynligheden for at kunne sige noget kvalificeret om fremtiden afhænger, efter Churchills udsagn, af evnen til at identificere relevante parametre i fortiden (verdenshistorien) og fortolke disse parametre i en anden kontekst for kunne fremkomme med mulige udviklinger i fremtiden. Det er et kontroversielt udsagn og deler vandene blandt historikere. Citatet repræsenterer en måde, hvorpå vi kan fokusere videnskabens søgen efter svar og giver et bud på, hvad vi egentligt kan lære af verdenshistorien til brug for analyser af tendenser og forudsigelser om fremtiden. Skal historien fortolkes gennem en begivenhed/et hændelsesforløb, sammentræf/afgørende tidspunkt eller de lange perioder 1 (Gill, 2008:13). Dette spørgsmål vil jeg behandle i mit teoriafsnit. Kort sagt hvorfor ser vores verden ud, som den gør? En nutidig debat, om hvor Europas plads i den nye verdensorden er, om Europa er på vej til at blive marginaliseret og geopolitisk at være placeret i et udkantsområde? Måske er det Europas skæbne. Mange politiske beslutninger, der har stor indflydelse på Europa, er siden 2. Verdenskrig blevet træffet udenfor Europa. I starten af 1990 erne var historikeren Paul Kennedys bog The Rise and Fall of Great Powers fornyligt udkommet. Mange diskussioner på den tid omhandlede den bipolære verden og om, hvem der ville vinde den kolde krig. Efter Sovjetunionens kollaps i 1991 fik vi svaret på Kennedys overvejelser om, hvorvidt Sovjetunionen ville bestå eller ej (Kennedy, 1987: 513-514). Kennedys tese var, at alle imperier ville gå under 2, hvis de førte en imperialistisk og ekspansionistisk politik, og Sovjetunionen var blot det første imperium, der faldt. USA ville blive næste imperium til at falde, og Japan ville sandsynligvis blive næste supermagt 3 i verdenssamfundet. Mange råbte japanerne kommer i sen 1980 er og start 1990 erne, hvilket ikke skete. Europa, USA, Japan og Rusland består stadig, og USA er fortsat eneste supermagt. Kennedys forudsigelser hold ikke stik på en 25 årshorisont angående USA hegemonis fald. Japan og Kina, samt andre asiatiske nationer er blevet økonomisk stærke efter den asiatiske økonomiske krise i 1997 og genopretningen af deres økonomier i starten af 00 erne (Duncan, 2007:206,279-280). Mine overvejelser angående Europas placering i den kommende verdensorden tager sit udspring et helt andet sted nemlig, hvad der sker i Europa, når USA ændrer sit fokus til Asien. For at 1 Oversat fra engelsk event, conjuncture og the longue durée (Gill, 2008:13). 2 Kennedy brugte de engelske ord Imperial Overstretch eller Imperial Overreach, hvilket udsprang af Kennedys teori om, at et imperium kan sprede eller ekspandere sig mere end dets evne til at vedligeholde/fastholde sine militære og økonomiske forpligtigelser tillader. Denne tilstand ville ende med at imperiet vil gå under eller få lavere status i verdenssamfundet. Jeg vil i mit speciale bruge ordene imperial overbebyrdelse hvad enten imperiet går under eller transformerer sig i verdenssamfundet. 3 I specialet vil jeg ikke skelne mellem hegemon, supermagt eller imperium og de vil blive brugt i flæng. Ordene er en betegnelse for nationer/stater, der har en enestående position eller indflydelse i verdenssamfundet. Stater eller nationer, der rangerer under hegemoniet/supermagten er stormagter. Nationer på et lavere niveau er småstater. 7

forstå Europas rolle i dette system, må man nødvendigvis betragte supermagten og den potentielle udfordrer til supermagten, nemlig USA og Kina og deres påvirkninger af resten af verden. Analytikeren Glaser beskriver et mere selvsikkert Kina, efter nationens økonomiske succes i løbet af 00 erne har nationen optrådt mere selvsikkert i international sammenhæng. Dette har været et opgør med Deng Xiaopings tidligere politik om, at Kina skulle holde en lav profil i verdenssamfundet. USA har haft svært ved at finde den rette politik i forhold til Kina. USA har vekslet mellem forsøg på samarbejde omkring globale problemområder til at skulle modstå Kinas udfordringer af internationale love og normer. Analytikeren Glaser foreslår, at USA udvikler en strategi, der bevarer den regionale stabilitet og giver Kinas naboer en opfattelse af sikkerhed mod kinesisk aggression. Samtidig skal USA undgå at det amerikanskekinesiske forhold udvikler sig til et sikkerhedsdilemma, et nulsums-spil og unødvendig oprustning, hvilket vil give kinesiske nationalister vind i sejlene til en hård politik mod USA og Vesten. USA skal ligeledes opfordre og understøtte et øget global ansvar og engagement fra kinesiske side. Som Glaser 4 selv meget præcist udtrykker det: Getting China right will be among the toughest challenges the next U.S. administration will face. Success will require a resurgent U.S. economy and adroitness in foreign policy that forestalls Chinese miscalculation (Glaser, 2013:22ff.). Glasers syn på forholdet mellem USA og Kina repræsenterer den klassiske hegemons syn på verden. Kina er et problem, der skal løses. Glaser har muligvis ret, men er USA i stand til at løse det problem Kina eller er Kina ved at være en nation, der kan udfordre USA s supermagtsstatus i verden? Dette er fuldstændig afgørende for at kunne forsøge at identificere sandsynlige udfald i den globale verdensorden. 1.1. Problemformulering. Denne opgave tager udgangspunkt i min undren over om hegemoniet i verden fortsat vil være USA s i det kommende århundrede. Kan USA fastholde sin førerposition i verdenssamfundet, eller vil USA, som så mange andre imperier før, begå imperial overbebyrdelse, og gå under som supermagt. Der er kun en nation, der i den nærmeste fremtid kan udfordre USA s hegemoni og det er Kina. Men hvor stærk er den kinesiske nation egentlig økonomisk og militært? Har Kina potentialet til at blive en supermagt med evnen og viljen til at udbrede egen kultur og politisk ideologi. Eller kunne det tænkes at Kina blot stille og roligt afløser USA i en kendt Angloamerikansk verdensorden ved at anvende kendte institutioner. Jeg vil i dette speciale besvare følgende problemformulering: Jeg vil gennem en historisk analyse identificere, om USA kan fastholde sin globale hegemoni status i verdenssamfundet, og om Kina har potentialet til at blive USA s afløser som global hegemon i det 21. århundrede? 4 Bonnie S. Glaser er senioranalytiker for Asia, Freeman Chair in China Studies and Senior Associate, Pacific Forum for Center for Strategic and International Studies, Washington, United States of America 8

I forlængelse af problemformuleringen vil jeg uddybe enkelte centrale fraser i denne. Jeg vil udelukkende behandle globalt hegemoni. I sammenhæng med USA kunne det synes som en pleonasme. En af definitionerne på, hvad en hegemon er, er formuleret af professor og politolog Takashi Inoguchi. Inoguchi definerer en hegemon, som en supermagt med viljen og evnen til at agere globalt og en nation, der har forpligtiget sig til at håndtere et spredt spænd af opdukkende problemer i verdenssamfundet (Cox, Ikenberry, Inoguchi, 2000:267). Det vil sige kun nationer eller regimer af nationer, der kan udvikle sig til supermagter, og har global betydning, vil blive behandlet. Det betyder, at nationer med et regionalt hegemonipotentiale ikke behandles 5. Hvad vil det sige, at Kina har potentiale til at blive en global hegemon? Såfremt Inoguchis definition anvendes, skulle Kina besidde viljen og evnen til at involvere sig i og løse mange af de internationale problemer. Der er flere forskellige syn på, hvordan hegemoni defineres og jeg vil diskutere dette yderligere i specialet. Uden at løfte sløret for alle mine analyser, er det indlysende, at en supermagts nationaløkonomi skal være blandt de største i verden. Ydermere skal nationen have et militært apparat, og i nutiden er det påkrævet med et nukleart arsenal, der muliggør en magtprojektion på hele kloden. Slutteligt stilles der flere krav til at kunne influere andre stater, disse berøres senere. 1.2. Diskussion af teori og historisk metode. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for og diskutere mit teoretiske fundament og de historiske metoder, jeg anvender dele af i den senere analyse. Afsnit 1.2 er inddelt i fire underafsnit, der alle skal bidrage til metodeafsnittet og analysekapitlerne af USA og Kina, samt det komparative analysekapitel af nationerne. I det første underafsnit vil jeg redegøre og diskuterer mine valgte dele af de historiske metoder. I det andet underafsnit vil jeg diskutere den kvantitative metode i socialvidenskaben og civilisationsbegrebet. I det tredje underafsnit vil jeg argumentere for mit tilvalg af USA og Kina som supermagter og fra valget af alle andre stormagter. I det fjerde underafsnit diskuterer jeg forskellige historikeres opfattelser af hegemonibegrebet. 1.2.1. Redegørelse og diskussion af historisk teori og metode. Der er forskellige teorier og perspektiver, hvormed historien kan betragtes og forstås. Jeg vil i dette speciale ikke forsøge at redegøre for dem alle eller liste dem. Jeg anvender i dette speciale historikere som Paul Kennedy, Ian Morris og Samuel P. Huntington, der alle i nogen grad anvender en reduktionistisk 6 tilgang til verdenshistorien. Jeg vil i stedet fokusere på en 5 Et eksempel på et reginalt system kunne være forholdet mellem Indien, Pakistan og de omkring liggende stater. 6 Reduktionisme: I almen forstand en bestræbelse på at henføre en mangfoldighed af fænomener eller begreber til et mindre sæt fænomener eller begreber, som antages at være mere overskueligt eller fundamentalt. I denne forstand er der ved al systematisk tænkning et reduktionistisk træk, der søger at forklare alle fænomener indenfor et område ud fra nogle få grundlæggende begreber og principper. Reduktionisme og holisme betragtes ofte som indbyrdes modsætninger. Reduktioner indenfor samme fænomenområde, fx at de almindelige regneoperationer kan defineres ud fra addition, er ikke så filosofisk interessante som reduktioner mellem fænomenområder, der almindeligvis antages at være forskellige. Herudover forudsætter interessante 9

teoretiker, der havde et andet syn og en modsat opfattelse af Morris syn på historien, og hvorfor ændringer af sociale strukturer opstod og opstår den dag i dag. Her taler jeg om den italienske teoretiker og historiker Antonio Gramsci. Gramscis tilgang til historien og fortidsdyrkelsen var af mere humanistisk karakter end den abstrakte strukturalisme 7. Gramscis historiske tilgang havde tre hovedkomponenter og disse er (1) flygtighed, (2) historisk nødvendighed og (3) Gramscis egen variation af filosofisk realisme (Gill, 2008:17ff.) Første punkt flygtighed implicerer, at historien og sociale ændringer er en kumulativ, uendelig, en ikke repetérbar proces, et åbent kredsløb, der er uden ende og aldrig gentager sig på samme måde. Andet punkt er ideen om historisk nødvendighed, hvor social interaktion og politiske ændringer sker indenfor hvad man kan kalde det muliges begrænsninger. Begrænsninger som ikke er fuldstændig fastlagte og uforanderlige, men eksisterer indenfor dialektikken i den sociale struktur 8. Det betyder, at indenfor sociale og historiske ændringer eksisterer der nogle fastlagte systemer, som kun giver eventuelle forandringsagenter et vis spillerum for forandring, f.eks. kan man forandre et økonomisk system hvis man er stærk nok. Tredje punkt er at identificere den intellektuelle proces som værende kreativ praktisk men uden ende og gentagende engagement til at forklare tilsyneladende umedgørlig social virkelighed. Denne proces er som forandringsprocesser en nødvendighed: en dialektik der er en del af historien, og at teori altid er til for en eller anden eller for et bestemt formål, hvorfor en objektiv virkelighed ikke eksisterer. Ifølge Gramsci er sociale relationer skabt af sociale strukturer kernen i analysen fremfor individer. Tilsyneladende havde Gramsci flere komponenter i fortidsdyrkelse, men jeg finder dem ikke relevante for min videre analyse, og derfor behandles disse ikke yderligere. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for og diskutere for de tre tidsbegreber, der anvendes af flere historikere, som er en begivenhed/et hændelsesforløb, sammentræf/afgørende tidspunkt eller de lange perioder. Udtrykket er oversat fra de engelsk ord event, conjuncture og det franske begreb the longue durée (Gill, 2008:13). Fernand Braudel betegnes som en af ophavsmændene til tolkningen af historien for gennem lange perioder med låste kausale forklaringer på hændelser. Braudels tyngde var på former for reduktionisme, at det område, der reduceres, ikke antages blot at være en fiktion. Reduktionistiske opfattelser annonceres ofte ved anvendelse af udtryk af formen: "Det-og-det er (i virkeligheden) ikke andet end det-og-det", fx forelskelse er (i virkeligheden) ikke andet end kemi. Et omstridt eksempel er den opfattelse, at alle træk ved skizofreni kan føres tilbage til eller forklares ud fra biologiske, specielt genetiske, forhold. Teoretisk reduktionisme hævder, at teorier på et område kan udledes af eller forklares ud fra teorier på andre områder ved hjælp af passende antagelser om identitet eller lovmæssige sammenhænge mellem nogle af de størrelser, der opereres med i de to teorier (Den Store danske Encyklopædi). 7 Strukturalisme er en videnskabelig metode som lægger vægt på tingenes indre opbygning og analyserer forskelle mellem elementer i det underliggende system udbredt inden for bl.a. sprogvidenskab, filosofi og litteraturvidenskab (Den Danske ordbog). 8 Består af intersubjektive aspekter af ideer, ideologiske teoretiske sociale institutioner og det fremherskende socioøkonomiske system og de fremherskende magtrelationer 10

forståelsen af de strukturelle aspekter af kontinuitet og forandringer. Braudel mente ikke, at historien alene kunne forstås ved at betragte historien og historiske begivenheder direkte og umiddelbart. Såfremt historikere alene havde dette perspektiv, ville de kun se historien som en beretning om handlinger, begivenheder og personligheder. Braudel 9 kaldte betragtningen af de lange perioder ( lonque durée ), der involverede et større tidsspand end pludselige hændelser kunne rumme. I lonque durée involverede Braudel identifikation af vaner og opførsel, samt forventninger til hverdagslivet. Dette hedder i et bredere perspektiv og inden for flere humanistiske fag den intersubjektive virkelighed10, hvilket Gramsci betegnede som den sunde fornufts forståelse af en epoke. Sådanne indeholdt i udviklingen af lange perioder som forståelsesramme inkluderede Braudel også fremkomsten af moralske, filosofiske og teologiske systemer, samt naturvidenskabelige systemer (Gill, 2008: 43ff). Mellem begivenheder og de lange perioder ligger sammentræf/afgørende tidspunkter, der referer til længere perioder, hvor det er muligt at identificere fremkomsten af og konsolidering af visse sociale strukturer (massekultur, produktion og forbrug) og institutioner (f.eks. i form af stater, kapitalisme/socialisme og udviklinger). Disse afgørende tidspunkter kan strække sig over flere generationer (Gill, 2008: 46). Jeg kalder denne mellemfaldende perioder mellem begivenheder og lange periode for skiftespor, socialstrukturelle og institutionelle skiftespor. Disse vil jeg anvende til min historiske metode, idet de kunne være sprækker i en nuværende supermagt indflydelsesfære, hvor en anden stat eller institution kunne få indflydelse. 1.2.2. Diskussion af kvantitativ metode og civilisationer. Førend jeg begiver mig ud i disse redegørelser, vil jeg uddybe og belyse deres pointer ved at kigge de et af de seneste og populære historiske værker Why the west rules for now udarbejdet og skrevet af den engelske historiker Ian Morris. Morris satte sig for at analysere, hvilke faktorer der var og er årsagen til at Vesten 11 dominerer verden i år 2000 efter vores tidsregning. Morris søgen gik efter at fremkomme med svarene på, om denne dominans var skabt af virkningerne af flere begivenheder eller de lange perioders virkning, hvilket grundlæggende ligger i tråd med flere gængse historiske metoder. Ian Morris svar var hverken eller. Grunden til at Vesten dominerer verden i dag er på grund af geografi (Morris, 2012:592 ff.). Dette noget kryptiske svar kræver en uddybning. 9 Braudel arbejdede i mange år i forsøget på at skabe denne totale historie, der skulle dække alle sociale aspekter af livet. På trods af færdiggørelse af sine kæmpe værker med et tidsspand på 400 år og mere, lykkedes det ikke Braudel at finde en altomfattende metode, der kunne indeholde alle sociale aspekter (Tilly, 1984:65ff.) 10 Intersubjektivitet er et begreb, der bruges inden for filosofi, psykologi, sociologi og antropologi som et koncept for psykologiske relationer mellem mennesker, dvs. hvad der kan verificeres for to eller flere enkeltpersoner. 11 I Morris analyse bruger han konstant udtrykkene Vesten og Østen. Disse udtryk dækker alene over geografiske områder for menneskelighedens opståen. Vesten i denne betydning er alene en definition af den civilisation, der opstod fra den vestlige del af Eurasien i Hilly Flanks og bredte sig til Mesopotamien, Egypten og rundt om Middelhavet til Europa og videre til det amerikanske og australske kontinent. Det Vestlige civilisation er den ældste. På sammen måde er Østen alene et udtryk for den civilisation, der opstod rundt om den Gule Flod og Yangzi og senere spredte sig til Japan og Indokina (Morris 2012: 31ff). 11

Morris udviklede i 2011 sin metode, der kvantificerede menneskehedens eller civilisationernes udviklingsstade i et udtryk, han navngav social udvikling eller Social Development (SD) på engelsk 12 (Morris, 2013: Introduction ff.) SD er et helt centralt begreb i forståelsen af Morris analyser og konklusioner. Morris fremkom med konklusionen, at geografien er drivkraften bag SD. Geografien påvirker SD, men SD definerer, hvad geografien betyder. Morris pointe med denne udlægning er, at geografien og biologien efter den seneste istid cirka 14.000 år før vores tidsregning gjorde SD mulig i Hilly Flanks i Mellemøsten. Menneskeheden kunne udvikle sig og udvikle mere komplekse samfund med bystater, der spredte sig til Egypten, Mesopotamien og Middelhavsområdet (Morris, 2012:112ff.) Geografiens betydning ændrede sig igen i Middelhavsområdet, hvor Middelhavet ikke længere adskilte samfundene, idet SD gav menneskene evnen til at sejle og navigere på havet, hvilket igen betød mere samhandel og velstand. Samme udvikling skete med Atlanterhavet i centrum flere århundreder senere, da europærerne opdagede det amerikanske kontinent. Krudt og kanoner blev udviklet i Østen, men det tog kun godt 40 år inden disse teknologier nåede Europa. Verden var allerede omkring år 1300 så gensidig afhængig 13, at nye teknologiske landvindinger eller informationer om dem kunne rejse tusindevis af kilometer over en kort historisk periode (Morris, 2012: 395ff.). Efter 200 år med videreudvikling havde europæerne frigatter m. fl og dominerede den nye verden. Geografien stillede nye store krav til den akademiske elite i Europa. Der blev stillet krav om ny matematik og fysik, der kunne håndtere navigation og tid, samt til andre videnskaber om effektivisering af og udvikling af nye teknologier. Den industrielle revolution skete i Storbritannien, der var rig på kul og jern, der udgjorde fundamentet i den industrielle revolution 14. Storbritanniens hegemoni var skabt på baggrund af en økonomisk og militær magtbase. (Morris, 2012: 463ff.). USA overtog hegemonirollen i det 20. århundrede og vil ifølge Morris gøre det en tid endnu. 15 Ifølge Morris vil Østen overtage dominansen i 2103 og vil herefter være den dominerende civilisation. 16 Morris har selv en meget ironisk distance til årstallet 2103, idet det blot er i det år graferne for SD på den vestlige og østlige civilisation krydser hinanden. Morris påpeger, at 12 Se punkt 1.4 vedrørende den fyldestgørende definition af SD og punkt 1.2 vedrørende diskussion af modellen. Morries egen korte definition er: (SD red.) is a measure of communities abilities to get things done in the world 13 Gensidig afhængig vil blive brugt i resten af specialet og er en oversættelse af det engelske ord interdependens. 14 Storbritannien havde med sin stålproduktion skabt grundlaget for udvikling af jernbanen, industriel masseproduktion og en våbenteknologi, der var alle andre nationer overlegen. (Morris, 2012:463ff.) 15 Morris peger på, at den amerikanske dominans vil fortsætte mindst to til tre generationer endnu. Morris fremskriver de tendenser, hans historiske evidensbaserede metode udviser for det 20 århundrede. (Morris, 2012:590ff.) 16 Både Morris fremskrivning af evidens baseret viden om det 20 århundrede til det 21. århundrede og Morris målemetode vil blive analyseret og diskuteret i afsnit 1.2. 12

et af de meste fascinerende elementer ved hans analysearbejde, er udviklingen i antallet af SD point i det 20. århundrede med 700 point fra cirka 200 SD point i 19. århundrede til 900 SD point i det 20. århundrede, hvilket igen vil blive forbedret til hele 4500 SD point i 2103 (Morris, 2012: 582ff.). Tallene kan synes underlige eller ligegyldige. Jeg deler Morris fascination af disse tal, men det kræver at man virkelig selv lever sig ind i dem og tænker sig til, hvad tallene kunne betyde 17. Morris forudsiger, at de næste 100 år bringer flere kollaps af stater og organisationer end de sidste 100.000 år. Massive ændringer har altid medført massiv vold i kølvandet. Flere krige vil være mulige i det 21-århundrede. Morris sidste pointe her, kunne være et af flere sandsynlige udfald af udviklingen i det 21. århundrede. Andre historikere som for eksempel den israelske historiker Azar Gat vil argumentere for, at såfremt der opstår flere demokratiske stater i det kommende århundrede, vil vi se færre krige, idet demokratier ikke går i krig med hinanden. Hvis demokratier vælger en voldelig løsning på en konflikt og går i krig, er det mod andre ikke-demokratiske stater. Disse krige er karakteriseret ved ikke at være erobringstogter, men krige forsaget af andre staters brud på internationale normer eller regler, og krigene har begrænset målsætning i tid og omfang (Gat, 2010: 127 ff.). Morris analyser og modeller tager udgangspunkt i civilisationer, hvor hans primære fokus er konkurrencen mellem en Vestlig og en Østlig civilisation. Dette civilisationsbegreb er for mig en diffus størrelse og kræver en yderligere diskussion. Til at klarlægge begrebet vil jeg betragte, hvad andre historikere og politologer har skrevet angående civilisationer. Jeg vil begynde med at anskue historikeren Samuel P. Huntingtons betragtninger på en civilisation. Huntington udtrykte i 1993 en civilisation, som en kulturel entitet, der kan omfatte alt fra mindre etniske grupper til regionale/nationale grupper og religiøse grupper, der alle har tydelige kulturer på forskellige niveauer af kulturel uensartethed. Det vil sige, at mit liv i København vil være forskelligt fra en anden dansk officer i Århus, men jeg vil have mere til fælles med den århusianske officer end en officer fra Frankrig. Forskellene vil blive endnu tydeligere, hvis jeg sammenlignende mit liv med en officer i Cairo eller Beijing, idet de vil have en forskellig social status, opfattelse af forhold mellem forsvar til staten og det civile samfund. Det handler kort sagt om identitet, om hvordan man har opfattet eller opfatter sig selv med. Folk har flere niveauer af identitet. Mennesker kan beskrives ud fra deres lokale, regional og/eller deres kontinentale tilhørsforhold blandt andre ting. Civilisationer kan bestå af mange eller få individer (Huntington, 1993:23ff.). Huntingtons hovedtese var, at i fremtiden vil hovedkonfrontationen foregå mellem civilisationer. Konfrontationen opstår på grund af den store splittelse, der er blandt menneskeheden og den dominerende kilde til konflikt vil være kulturelt betinget. 17 De 700 point dækker over udviklingen fra dampskibe a la Titanic til Mærsks supercontainerskibe og krydstogsskibe af samme type som Allure of the Sea, samt det faktum at almindelige mennesker i dag kan spise morgenmad i en kvalitet, som den engelske eller den danske konge ikke havde mulighed for før 1. Verdenskrig. Der er kort sagt sket en udvikling og demokratisering 17 af alt fra transport, rejser, Internet og anden informationsudveksling, fødevarer m.m., der kun var forbeholdt de allerrigeste mennesker på Jorden i år 1900. De er i dag hvermandseje i den industrialiserede verden. Derfor kan man jo kun gisne om, hvad de mulige kommende 3400 SD point dækker over. 13

Nationalstater vil stadig være de stærkeste aktører på den internationale scene, men hovedkonflikten om den globalførte politik vil ske mellem nationer og grupper fra forskellige civilisationer. Brudlinjerne eller skillelinjerne mellem civilisationerne vil udgøre konfliktzonerne. Endeligt ser Huntington denne konflikt mellem civilisationerne, som det seneste skud på stammen af konflikter og en naturlig udvikling fra da fyrsten, kongen eller kejseren gik i krig for at få mere territorium over nationernes strid i Den Europæiske koncert (Huntington, 1993:22). Selvom jeg i mit speciale anvender Huntingtons knap så kritiserede essay fra 1993 (Huntington, 1993), mødte det, dengang som nu kritik. Huntington blev blandt andet kritiseret for at forsøge at sige noget kvalificeret om fremtiden, ved at han i en grad citerede og anvendte højt estimerede vestlige akademikere og rådgivere som Henry Kissinger (rådgiver under præsident Nixon og Ford), Zbigniew Brzezinski (rådgiver for Præsident Carter), der alle havde en politisk dagsorden eller interesse. En kritik man i nogen grad kunne rette mod mit speciale. Derfor vil jeg i min analyse inddrage andre og mere kritiske kilder og få et andet perspektiv på hegemoniets indflydelse. Ifølge Huntington vil konfrontation foregår på to niveauer. Det første niveau er mikroniveauet mellem forskellige grupper på brydningslinjerne mellem civilisationerne. Kampen er typiske udkæmpet med voldelige midler over kontrollen over territoriet eller om kontrollen over de andre grupper omkring brydningslinjerne. Det andet niveau er makroniveauet, hvor stater fra de forskellige civilisationer konkurrerer om den relative militære og økonomiske magt, samt kontrol over eller indflydelse på internationale institutioner og tredje parter. Ydermere vil staterne promovere specifikke politiske og religiøse værdier (Huntington, 1993:29ff.). Huntington skrev om denne kamp mellem civilisationer kort efter den 1. Golfkrig, og han søgte at forklare udbruddet af 1. Golfkrig med hans tese om kampen mellem civilisationerne. Konfrontationer mellem nationer og grupper for eksempel angrebet på USA den 9. november 2001 og Danmarks Muhammedkrise. Det kunne være sådanne konflikter Huntington forudså. For mig er det mest centrale i Huntingtons essay, og det jeg vil bringe ind i min analyse, at han ikke diskvalificerede, men fremhæver staten som primær aktør i verdenssamfundet. Ydermere gør det sig gældende, at kampen kan udspille sig mellem nationer, grupper og tredje part og det typisk vil foregå på tværs af civilisationerne, samt at internationale institutioner er essentielle for kampen eller konkurrence mellem kombattanter. Alle de ovennævnte historikere Morris, Kennedy, Huntington er alle respekterede og anerkendte historikere, men deres store arbejder lider alle i mere eller mindre grad af det samme problem, det er deres reduktionistiske natur. Hvor end avanceret deres måleapparat end er, er virkeligheden blevet reduceret til kun at omfatte de måleparametre du iagttager. Metoden stammer fra den naturvidenskabelige metode og har bredte sig til de socialvidenskabelige fag. 14

Jeg vil analysere og diskutere Morris fire parametre 18 for at opstille hans SD-indeks. Grundlæggende er Morris første parameter energiforbruget et anvendeligt indeks for social udvikling og kan bruges til at måle om en nation er en hegemon, da det siger noget om på hvilket udviklingsstadie man er. Kennedy påviste eksempelvis, at energiforbruget i England under den industrielle revolution var 50 % af verdens samlede energiforbrug, hvilket var et udtryk for at England var hegemon på daværende tidspunkt (Kennedy, 1987: 151ff.). Morris andet parameter er socialudvikling, og her anvendes de største byer som menneskehedens evne til at organisere sig socialt. Grundlæggende kan man sige, at det er et parameter der logisk kan anfægtes. F.eks. anvender Morris Tokyos indbyggertal på 26,4 millioner, men der er ikke en egentlig definition af hvor starter og stopper en by, er det med eller uden forstæder, hvor stopper selve byen, er det inklusiv slum osv. Er det eksempelvis indre by, Københavns Kommune, Storkøbenhavn, Østsjælland mv. Ydermere siger evnen om der bor mange mennesker ikke noget om livskvaliteten, er der f.eks. høj/lav luftforurening, arbejdsløshed, uddannelsesniveau og lignende. Morris tredje kapacitet Krigskapacitet gør det vanskeligt at sammenligne på tværs af tidsaldre, at sammenligne kanoner fra 1800-tallet med nukleare våben må anses for at være usammenlignelige. Til Morris forsvar kan det dog siges, at der ikke er tale om at man skal i kamp mod hinanden som i eksempelvis men mere et udtryk for den kvantitative mængde af militær isenkram, der er til stede i den pågældende tidsalder. Morris fjerde kapacitet Information er en svær målelig parameter, selvom det er forholdsvis håndgribeligt at måle uddannelsesniveauet i Europa siden renæssancen, er det en udfordring i resten af den historiske periode, og må anses for at være behæftet med stor usikkerhed jo længere man går tilbage i tid. Morris bruger hans SD-indeks som en funktion af tiden og forklarer udviklingen i verden med denne fra år 14.000 før vores tidsregning. Den måde hvorpå Morris laver en fremtidsprojektion på, er ved at forlænge graferne for SD af henholdsvis den østlige og den vestlige civilisation, ved at fortsætte fremskrivningen 100 år ud i fremtiden med samme stigningstal. Han konstaterer dermed, at den østlige civilisation overstiger den vestlige i år 2103. Denne metode kan problematiseres ved, at der ikke tages højde for andre faktorer som økonomi, krig, katastrofer, politik eller lignede. Man kunne forestille sig, at han på alle fire parametre har foretaget en korrekt analyse indtil år 2000, men herefter har begået en fejl, der gør at fremskrivningen procentvis er forkert, analysen vil i det tilfælde nå til en anden konklusion. Der mangler yderligere grundlæggende kausalitet i forklaringskraften af Morris SD-indeks. Hvis Morris derimod har ret, og 2103 er det korrekte årstal for en østlig civilisations overlegenhed, vil det betyde, at det er en fremtid man ikke kan ændre på, eller at vestlige civilisationer rent faktisk kan handle for at gøre noget, og dermed ændre fremtidsprojektionen. 1.2.3. Diskussion af udvælgelsen af andre stormagter end USA. 18 Se punkt 1.4 for Morris definitioner på de fire parametre: Energiforbrug, Organisationsevne, Krigskapacitet, Information. 15

En anden stor historiker, der har begået et værk om supermagter og hegemonier, er Paul Kenndey. Kennedy skrev tilbage i 1987 sit værk The Rise and Fall of the Great Powers. Her forudså Kennedy 19, at kampen om magten var mellem fem stater eller samling af stater, nemlig USA, EU, USSR, Japan og Kina. Morris er meget fokuseret i sin analyse på kampen mellem civilisationer, men vi skal meget langt op i historien førend at civilisationerne var opmærksomme på hinandens tilstedeværelse, og stater påbegyndte deres indbyrdes konkurrence, som Huntington beskrev det. Dog er det en interessant betragtning Huntington gjorde sig, at det er magtfulde nationer eller nationalstater, der udkæmper civilisationernes kamp, som beskrevet ovenstående. Det efterlader spørgsmålet om, hvem der har potentialet til at udfordre USA s hegemoni. Lad os begynde med EU. Kennedy nærmest afskrev EU allerede i 1987. For at EU kunne blive en militær magtfaktor, skulle EU's stormagter Tyskland (daværende Vesttyskland), Frankrig, Storbritannien og Italien alle kunne blive enige om en fælles udenrigspolitik. Det betød at man skulle være i stand til at undertrykke eller tilsidesætte pres internt i de enkelte lande for at stå sammen om en fælles udenrigspolitik. Omend der er sket en øget integration indenfor EU, er de store nationer fortsat splittet i udenrigspolitiske spørgsmål og fører stadig den politik, der gavner nationen mest. EU er blevet forøget med Østeuropa siden Kennedys bog udkom i 1987, hvorfor befolkningsgrundlaget er øget betragteligt. De grundlæggende problematikker mellem de store EU-lande har dog ikke ændret sig frem til i dag, selvom der er sket en institutionel forandring samt indført en fælles valuta for de lande der har tiltrådt den fælles mønt. EU er under USA s beskyttelser via NATO og ikke en direkte modpol til USA, samt EU er ikke en hegemon jf. Inogochis definition. Derfor fravælges EU. Kort efter Kennedys bog udkom, faldt Berlinmuren og USSR ophørte med at eksistere som politisk entitet. Rusland opstod som selvstændig nation i verdenssamfundet. Om end Rusland har et betydeligt militært potentiale, besidder nationen ikke det økonomiske potentiale til at blive betragtet som en supermagt. Kenndy beskriver det med List s ord: War or the very possibility of war makes the establishment of manufacturing power an indispensable requirements for a nation of the first ranks (Kennedy, 1987: 538ff.). Rusland er pt. en monoøkonomi og Duncans 20 økonomiske estimat af et kollaps af verdensøkonomien vil betyde, at den samlede verdensproduktion vil gå fra 60 billioner US dollars ned til 30 billioner US dollars. Det vil have dramatisk indflydelse på olieprisen, der vil kunne falde helt ned til blot 3 US dollars pr. tønde. Det vil med et slag destabilisere Rusland, og nationen vil være så optaget af at opretholde ro og orden internt, at Rusland ikke vil kunne føre krig eller true sine europæiske naboer (Duncan, 1212: 130ff.). Rusland kan ikke betegnes som en nation, der har produktionsapparatet eller produktionspotentialet til at kvalificere som stormagt eller supermagt. Derfor er Rusland ud af billedet som udfordrer til USA. Det efterlader kun Kina og Japan tilbage på Kennedys liste. Japan havde i slutning af 1980 erne en enorm økonomisk fremgang og virkede som en af USA s primære 19 Magtkampen ville omfatte militærmagt, økonomi og atomvåben. 20 Se punkt 2.2. 16

handelspartnere. Japan stod med et valg om at styrke sin militære kapacitet og formåen og herved opnå en større indflydelse i verdenssamfundet (Kennedy, 1987: 538ff.). Dengang var det et åbent spørgsmål, hvilken politik Japan ville vælge. Johnson udtrykte Japans intentioner på følgende måde: Da han i slutfirserne under det japanske økonomiske boom besøgte Johnson det japanske handelsministerium og påpegede, at Japans mange supertankere var utrolig sårbare, fik han svar på tiltale. Johnson spurgte, hvad Japan ville gøre, såfremt fjendtligsindede nationer eller grupper sank en supertanker i Malacca Strædet. Embedsmanden svarede prompte: Ringe til Lloyd s Insurance Company. Det er langt billigere at bygge en nye supertanker end at beskytte søvejen mellem Japan og Den Persiske Golf ved at bygge en flåde (Johnson, 2007: 219). Japan havde tilsyneladende ingen intentioner om at opruste dengang og har ikke siden oprustet i en grad, der udfordrer USA. Japan har ligeledes tilladt tilstedeværelsen af amerikanske styrker på japansk territorium og den japanske nation har været beskyttet under det amerikanske alliancesystem. Verden har udviklet sig siden Kennedy skrev sin bog og udfærdigede sin liste over mulige udfordrer til det amerikanske hegemoni. Indien har manifesteret sig i verden som en kommende regional eller måske global stormagt. En stormagt, der ikke fremgik af Kennedys liste, var Indien, sandsynligvis på grund af Indien først virkelig rejste sig som nation med det økonomiske opsving i 1990 erne. Indien beskrives i professor Guhas i India After Gandhi. Guha hævder, at Indien først rigtig rejste sig i 1990 erne, fordi nationens økonomiske vækstrate streg fra 3-4 % helt op til 10 %. Det fik mange andre nationer til at ændre syn på Indien og se udviklings- og vækstpotentialet i landet. Guha beskriver ydermere dette kæmpe land og dets komplicerede historie. Guha beskriver ligeledes, hvilken bedrift, det er, at kunne holde sammen på denne diversitet af nationer på 1 milliard mennesker, som en politisk entitet, der er i stand til at gennemføre frie demokratiske valg. Den positive økonomiske vækst, der startede i 1990 og fremefter, på mere end 8 %. Guha opstiller flere grunde til at Indien ikke kan bliver en supermagt. Guha lister en række af indenrigspolitiske grunde til at Indien ikke kan eller skal prøve at blive en hegemon. Den første grund er på grund af interne magtkamp mellem regeringen og venstreorienterede insurgenter bestående af Maoistgrupper, der forsøger at oprette en maoistisk et-parti styret stat i den centrale og østlige del af landet. Ydermere er den øgede ekstremisme blandt forskellige trosretninger internt i Inden en potentiel risiko for kollaps af det indiske politiske system. Især er landets største population af hinduerne, blevet radikaliseret og har deres eget hindu-nationalistiske parti. Dernæst er reduktionen af det politiske magtcenter indflydelse en udfordring, specielt ved at mange af de indiske partier bliver kommercialiserede og forvandlet til familiefirmer. Ligeledes er korruption i og korrosion af de mange politiske institutioner i Indien markant, hvilket svækker tilliden til det politiske system. Yderligere er den sociale polarisering i samfundet ved at udvikle sig til direkte kamp mellem befolkningsgrupper på grund af det store spænd, der er mellem de rige og fattige i Indien. Den øgede miljøbelastning og udnyttelse af den indiske natur er ved at ødelægge landet. Ligeledes er de indiske mediers apati og manglende alsidig dækning af de reelle forhold ødelæggende for demokratiet. Den igangværende proces skaber politisk fragmentation og gør, at der er mangel på sammenhængskraft det indiske samfund (Guha, 2011). 17

Der er mange uroligheder i det nordvestlige og nordøstlige Indien i Kashmir, Manipur og Nagaland. Udenrigspolitisk er hele regionen omkring Indien ustabil, hvilket har indflydelse på Indien og de mange forskellige nationer og grupperinger i Indien. Regnet fra vest Pakistan, der er en mellemting mellem et islamistisk teokrati og en failed state. Mod nord er Kina placeret, hvor Kina og Indien har flere uløste grænsestridigheder siden krigen mellem Indien og Kina i 1962. Mod syd er Sri Lanka placeret. Selvom de voldlige stridigheder på øen er overstået, er de grundlæggende og bagvedliggende etniske stridigheder ikke løst. Mod øst nævner han det svage demokrati i Bangladesh, og slutteligt mod nordøst er Nepal beliggende og nationen har stadig ikke fået helt styr på de maoistiske insurgenter og har en svag demokratisk proces og mange uløste problemer (Guha, 2011). På trods af den økonomiske fremgang nationen har gennemgået de sidste 25 år, er der så mange indenrigspolitiske udfordringer, samt udfordringer med de omkringliggende nationer, at Indien kan afskrives som USA's udfordrer både på kort og lang sigt. Det efterlader kun en nation tilbage, nemlig Kina. Kennedys beskrivelse af Kina, som en nation, der havde nok at gøre med at opbygge sin økonomi, var sandsynligvis sandt i 1987 (Kennedy, 1987: 539). Siden har Kinas økonomi overgået både Storbritanniens, Tysklands og Japans. Kina er begyndt at optræde som en stormagt og har ved mange lejligheder udfordret den amerikanske udenrigspolitik. Kina forsøger at opbygge sig selv som en modpol til USA ved blandt andet at udfordre USA i international sammenhæng (Glaser, 2013:22ff.). Derfor er det kun relevant i analysen at fokusere på Kina som udfordrer. Det giver grundlæggende input til problemformuleringen med det spørgsmål om via historisk analyse at identificere, om USA kan fastholde sin globale hegemonistatus i verdenssamfundet, og undersøge det faktiske forhold ved en hypotese om at Kina har potentialet til at blive USA s afløser som global hegemon i det 21. århundrede? 1.2.4. Diskussion af hegemonibegrebet. I vil det følgende afsnit diskuteres tre udlægninger af hegemonibegrebet. Det første udlægning er Antonio Gramsci, der oprindeligt formulerede og beskrev hegemoniet i forbindelse med klassekampen. Ifølge Gill beskriver Gramsci hegemoni på denne måde: Hegemoni sker på to planer internt i staten og eksternt. Når den hegemoniske klasse, hvilket kunne være andre forskellige grupper i et samfund eller en regional/global elite, etableres og bliver en politisk aktør der besidder de fremherskende ideer og argumenter, Derefter kan hegemoniet udvikle sig eksternt, hvilket gøres ved at staten udbreder sine ideer og normer til andre stater og skaber institutioner, der understøtter dette (Gill, 2008:23ff. & 68ff.). Den anden definition er Inoguchi, der definerer en hegemon, som en supermagt med viljen og evnen til at agere globalt, og en nation, der har forpligtiget sig til at håndtere et spredt spænd af opdukkende problemer i verdenssamfundet. Ydermere vil jeg udvidede med Cox bemærkning til definition, hvor Cox supplerer med at supermagten kan klare udfordringerne alene og ikke skal spørge nogen om lov (Cox, Ikenberry, Inoguchi, 2000:267ff.). 18

Den tredje og sidste definition omhandler kampen mellem hegemonier og er fra politologen Robert Gilpins teori om hegemoniske krige og ændringer i magtforholdene. Gilpin beskriver, at hovedårsagen til imperiale krige er modsætningerne imellem renommé eller deres anslåede magt i det internationale system og den aktuelle distribution af kapabiliteter. Ekspanderende stormagter bliver utilfredse og udfordrer den etablerede orden, fordi de opfatter sig selv som undervurderet. De ekspanderende stormagter opfatter at den territorielle fordeling, at den politiske indflydelse og at regeringen af verdensøkonomiske og andre institutioner ikke afspejler deres ønsker og behov og er utilstrækkelig i forhold til deres stigende magt (Cox, Ikenberry, Inoguchi, 2000:50). Dette er tre interessante opfattelser af supermagten og hegemoniet, jeg vil kvalificere til brug for mit metodeafsnit. Fra Inoguchi og Cox fremkommer definitionen at supermagten har viljen og evnen til at agere globalt i forhold til en varietet af problem i verdenssamfundet. Ifølge Gilpin kræver dette den rigtige distribution af magtkapabiliteter, eller i det mindste at ekspanderende stormagter estimerer at hegemoniet har den rigtige distribution af magtkapabiliteter. For at undgå udfordringer eller direkte konfrontation mellem opkommende stormagter og supermagten. Supermagten agerer på eget initiativ og kan selv løse problemstillingerne blandt alle andre entiteter i verdenssamfundet. Det vil sige, at hegemoniet kan projektere magt globalt, hvilket i sagens natur er over hele jordkloden og over verdenshavene. Et nutidigt imperium har siden 1945 skulle være i besiddelse af nukleare våben. Såfremt en ekspanderende stormagt overgår hegemoniet eller opfatter at den territorielle fordeling, at den politiske indflydelse og at regeringen af verdensøkonomiske og andre institutioner ikke afspejler og er utilstrækkelig i forhold til deres stigende magt, vil den ekspanderende stormagt udfordre supermagten. Dette kan gøres politisk bilateralt, multilateralt eller institutionelt eller direkte militært. Ovenstående betingelser for hegemoniet angår de interstatslige aspekter. Hegemoniet, kan ifølge Gills udlægning af Gramsci, opstå internt i supermagtens herskende klasse, hvor ideologier, værdier og normer og mere flygtige sociale fænomener, som massekultur, produktion og forbrug 21 spredte sig fra supermagten til andre stater. Som en konsekvens af globaliseringen 22 kan påvirkningen foregå hurtigt og ramme på et, flere eller alle niveauer i andre stater. Som en konsekvens af den globaliserede verden kan staters politik påvirke befolkninger i andre stater positivt eller negativt på forskellige niveauer. Påvirkningen kan opleves positiv eller negativ, og kan over tid afstedkomme krav fra egen stat om direkte eller indirekte intervention mod påvirkningen. For at jeg kan svare på problemformuleringen, har jeg gennem teorierne og analyserne i afsnittet 1.2 med tilhørende underafsnit identificeret at det empiriske grundlag af USA og Kina skal analyseres på følgende områder. På det politiske område skal nationernes evne og vilje til at agere som supermagter undersøges, samt om nationerne kan/vil yde direkte indflydelse eller det sker institutionelt. Nationernes økonomiske magt skal undersøges. 21 Se punkt 1.2.1 for den teoretiske forklaring af de sociale fænomener. 22 Se globaliseringsdefinitionen i punkt 1.4. 19

Ligeledes skal både USA s og Kinas militære kapabiliteter undersøges. Det sidste område, hvorpå nationerne skal analyseres, er befolkningernes påvirkelighed af egen og fremmed stat. Disse momenter bruger jeg til opstilling af metoden for specialet. 1.3. Metode for specialet. En grundlæggende ting jeg skal forholde mig til, når jeg arbejder med hypotetiske spørgsmål, er, hvordan man begrunder antagelser om fremtiden. Jeg vil kategorisere observationer ud fra de tre historiske tidsperioder, jeg fandt frem til i punkt 1.2.1. og det var begivenheder, afgørende tidspunkter (skiftespor) og de lange perioder. En enkelt begivenhed er umulig at forudse, hvorimod en række af begivenheder muligvis vil kunne observeres og klassificeres/kvalificeres. To eksempler på uforudsigelige hændelser er et vandrende sorthul i universet, der rammer vores solsystem, hvilket vil blive vores solsystems endelig eller Rusland ledet af præsident Putin, der afholder Vinterolympiade den ene måned og angriber en selvstændig nation som Ukraine den næste måned. Havde Putin kommet med en række politiske udmeldinger omkring Krimhalvøen og det russiske mindretal i Ukraine kombineret med efterretninger 23 og nyhedsbureauers meddelelser, så ville der være tale en række af begivenheder. Rækken af begivenheder kunne andre nationer eller institutioner have reageret på. De afgørende tidspunkter/skiftesporerne opstår typisk i et vakuum efter en social strukturs eller institutions fald. Der kan være tale om konkurrerende tanker eller ideologier, der kan bestå i længere tid, hvorefter en tanke, styreform, selvstændighedsbevægelse eller andet får fremgang og overvinder konkurrenten. Massekulturens forskellige fænomener som musik, tv shows m.m. går generelt sjældent af mode, men forskellige fænomener er mere populære på forskellige tidspunkter. Krigen i dele af Sudan blev afsluttet med en våbenhvile i 2005 mellem parterne, senere kom folkeafstemningen af Sydsudans uafhængighed og i 2011 blev Sydsudan en selvstændig nation (Campel et al, 2012:89ff.). Det vil sige, at hvis der er tale om skiftende begivenheder kan disse observeres og kvalificeres. Massekulturens mange grene som musikbranchen og hele tv-branchen kan opdage og reagere på nyt/andet musik og andre koncepter for medier i det første eksempel og nationen Sydsudan opstod ikke natten over. Det vil sige, at disse skiftespor kan opdages, identificeres og udnyttes, såfremt en aktør har viljen, evnen og kapacitet til at gøre det. Dermed kan en korrekt identifikation af skiftesporerne foreslå mulige ændringer i fremtiden, hvilket jeg vil gøre med det empiriske materiale. Den sidste historiske tidsperiode i min model er de lange perioder. Det kan virke paradoksalt, at der skulle være ting, der ikke kan ændres. Ifølge Gramsci er sociale relationer skabt af sociale strukturer og det kræver vilje og opbakning fra en betydelig eller større del af de sociale strukturer, hvor ændringerne ønskes. Modsætningen opstår, når der er uenighed mellem det bestående system og de (nye) ændringer. Det sammen gør sig gældende i 23 Kunne være forskellige former for efterretningstjeneste. 20

verdenssamfundet. Hvis man ønsker at ændre et eksisterende system, må man anvise et nyt. Såfremt man har skabt systemet, er der indbygget en hegemonisk magt i det. I analysen kan de eksisterende sociale systemer identificeres og såfremt, der er beskrevet alternativer vil disse blive behandlet i forhold til USA og Kina. Tredje punkt er at identificere den intellektuelle proces som værende kreativ praktisk men uden ende og gentagende engagement til at forklare tilsyneladende umedgørlig social virkelighed. Denne proces er som forandringsprocesser en nødvendighed: en dialektik, der er en del af historien, og at teori altid er til for en eller anden eller for et bestemt formål, hvorfor en objektiv virkelighed ikke eksisterer. Jeg har tidligere i punkt 1.2.4 analyseret mig frem til analyseparametrene og disse skal grupperes. Hovedspørgsmålet om USA eller Kina ønsker at være supermagt er politisk bestemt, derfor bliver det første kapitel om politik indeholdende institutioner, der understøtter eller udfordrer hegemoniet. USA analyseres først og jeg undersøger empirisk om Kina matcher systemet eller har alternative systemer. Som diskuteret i punkt 1.2.3 kræver det en økonomi blandt de stærkeste i verden, derfor undersøges økonomierne i USA og Kina og ikke mindst deres sammenhæng. Flere empiriske elementer indgår i undersøgelsen af økonomiske forhold og disse identificeres og forklares under analysen af USA og bruges i de to andre analysekapitler. Flere af de anvendte historikere, politologer og ikke mindst Kennedy, er alle enige om at magt og økonomi hænger sammen 24. Jeg undersøger overordnet nationernes militære kapaciteter, neuklarevåben og deres evnen til magtprojektion over hele kloden. Det sidste analyseparameter udgør befolkningen i nationerne, dels deres størrelse, men også deres påvirkelighed fra den anden nation. 1.4. Begrebsafklaring og afgrænsning. Følgende begreber anvendes i opgaven: Social Development (SD) 25 jf. Morris (Morris, 2012: 623ff): the bundle of technological, subsistence, organizational, and cultural accomplishments through which people feed, clothe, house and reproduce themselves, explain the world around them, resolve disputes within 24 Kennedy: So far as the international system concerned, wealth and power, or economic strength and military strength, are always related and should be seen as such (Kennedy, 1987: 536). 25 Morris analyserer SD ud fra fire nedenstående parametre (Morris, 2012: 623ff): Energiforbrug (Energy capture): Dagligt energiforbrug for et menneske for at opretholde livet, hvilket inkludere diæt, tøj, logi, brændsel og opvarmning, fødevareproduktion, industri, livsstil og livskvalitet. Deres komposition afhænger naturligvis af, hvilken periode i historien, der analyseres. Organisationsevne (Organization): Evnen til at organisere et samfund målt ud fra evnen til at bygge og organisere storbyer/metropoler i regionen. Byernes størrelse er et stedfortræderudtryk for social organisationsevne. Krigskapacitet (War-making): Evnen til at kunne påføre andre de vilje med magt. Dette er vigtig evne for at kunne score højt mange SD point. Information (Information): Evnen til at kunne opbevare og transmittere informationer i samfundet. 21

their communities, extend their power at the expense of their communities and defend themselves against others` attempt to extend power. Globalisering er jf. Stephen Gill defineret som, liberaliseringen og udvidelsen af markederne, en reorganisering af den politiske autoritet og en forøget ekspanderende transmission af ideer og kulturelle flows i stater og mellem stater. Det er såvel en proces som det er et sæt af politiske koncepter. Ledelse på alle niveauer med regering/regeringsapparat både inden for den offentlige og private sektor. Global regeringsførelse omfatter både magt og institutioner i den offentlige (politiske) og private sektor og eksisterer på fire niveauer, hvilke er lokalt-, nationalt-, regionalt- og globalt niveau. Globaliseringen er hastig ekspanderende i verden efter Sovjetunionens og kommunismens fald i 1989 (Gill, 2008: 125ff & 193ff). 1.5. Fordele og ulemper ved teori og metodevalg. Der er to central forhold, jeg føler mig nødsaget til at adressere i denne opgave. Det første er mit eget perspektiv i opgaven. Det er en umulighed, at være helt objektiv og beskrive verdens nationer helt neutralt, som beskrevet af Gramsci 26. Der finder ikke noget objektiv virkelighed eller historie. Jeg har ved mit ordvalg, perspektiv og kilder indtaget en bestemt position og betragter med et bestemt perspektiv på hegemonier/supermagter. Jeg har valgt en bestemt diskurs og ifølge Laclaus og Mouffes begrebsramme 27 er min diskurs som følger. Jeg forsøger, at fastlægge betydninger inden for det historiske område, som sociolog, cand.scient.pol. og historikeren Charles Tilly vil betegne som værende på den ene aske mellem verdenshistorisk niveau og systemhistorisk niveau og på den anden akse makrohistorisk(stater, regioner, regimedannelse, hære og krig, kapitalakkumulering) analyse, der står i kontrast til mikrohistorie (individer og grupper) (Tilly, 1984:62ff.). Ydermere benytter jeg sproget fra det liberalistiske verdensbillede i international politik som blandt andre politologen John G. Ikenberry anvender i sin teori om verdenssamfundet (Ikenberry, 2001: 37ff.) Diskursen for dette speciale er en makrosystemhistorisk og liberalistisk betydning af historien. Momenterne vil være hegemoni og supermagtbegrebet, institutioner, verdenssamfundet, stater, gensidig afhængelighed, demokrati og globalisering. Mine elementer vil være individers- og kønnets- rolle i staten, sikkerhedsliggørelsen af eksempelvis miljøet, havene eller vandressourcer og andre teorier, der er fokuseret på andre betydninger. Der vil være modsætninger som eksempelvis individet, der kan være en aktør i det liberalistiske verdensbillede, men ikke i det makrohistoriske verdensbillede. Ligeledes anvender jeg begrebet og ordet hegemoni indenfor mange forskellige socialvidenskaber i forskellige betydninger. 26 Se punkt 1.2.1. 27 Beskrevet af Laclau og Mouffes i deres teoretisk begreber: Vi kalder enhver praksis artikulation, som etablerer en relation mellem elementer på en sådan måde, at deres identitet omdannes som resultat af den artikulatoriske praksis. Den strukturerede totalitet, der er resultatet af denne artikulatoriske praksis, kalder vi diskurs. For så vidt som de er differentielle positioner artikuleres inden for en diskurs, kalder vi dem momenter. Derimod kalder vi enhver forskel, der ikke artikuleret for elementer (Laclau/Mouffe, 1985:105ff.) 22

Hvordan forsøger jeg så, at kompensere for disse mangler i mit speciale? Jeg har valgt Gramsci som en del af mit teoriapparat, idet han var kommunist og bestemt ikke kan siges, at ville gå de Vestlige demokratiers ærinde. Udover det har jeg forsøgt at kigge ind i staterne og se på institutionerne, altså forhold mellem staterne i verdenssamfundet. Ligeledes har jeg forsøgt at undgå en reduktionistisk tilgang ved at kigge med andet end enkelte parametre ved at betragte verdenshistorien i forholdet til flere opfattelser af tid og flere forhold, der skaber en supermagt. Det andet ankepunkt i forhold til min opgave er litteraturvalget og de pågældende forfattere. Forfattere som Huntington, Kennedy, Susan Shrink, Ikenberry kan opfattes som værende en del af det amerikanske hegemoniske magtapparat, der fortrænger amerikanerkritiske synspunkter i den videnskabelige verden og advokere for den amerikansk ledede verden. Eksempelvis Kennedy og Huntington anvender i stor stil referencer fra Henry Kissinger og Zbignew Brzezinski, der begge var en del af den amerikanske centraladministration og medlemmer af Trilateral Commission. De var på alle måder en del af de mekanismer, der styrer USA og verdenssamfundet. Jeg har forsøgt at finde meget kritiske teoretikere og historikere som britisk/canadiske Stephen Gill og amerikaneren Chalmers Johnson anvendes for at danne modpol til den mere USA venlige litteratur. Jeg er ligeledes begrænset af ikke at kunne læse kinesisk og ikke har direkte adgang til kinesiske kilder. Jeg har henvis til at læse alle officielle dokumenter fra det kinesiske styre i de udgivne engelske versioner. Jeg anvender de kinesiske White papers, hvor dette er muligt. Disse kan være konstruerede af det kinesiske styre med undladte politikker. Det er ikke grundlæggende anderledes end dokumenter fra vestlige lande som USA. Stiller vi de samme spørgsmål til US National Security Strategy udgivet af det Hvide Hus? Min påstand er, at vi ikke gør det som standard. Jeg vil anvende de officielle kinesiske dokumenter. 2. DEN NUVÆRENDE HEGEMON - USA I dette kapitel analyseres verdens nuværende hegemon, nemlig USA. Analysen sker efter metoden beskrevet i punkt 1.3. 2.1. Politisk struktur. Jeg vil starte min analyse af USA med et kort historisk tilbageblik. Den begivenhed, der skabte USA s hegemoni, var Anden Verdenskrig. Den lange periode siden 1815 med Det Britiske Imperiums dominans og kolonisering af hele verden var ovre. Storbritannien begik imperial overanstrengelse og kunne hverken forsvare sine kolonier rundt om i verden eller besejre Hitlers Tyskland uden massiv støtte fra USA (Kennedy, 1987:357ff.). På trods af USA s enestående hegemoniske position efter Anden Verdenskrig opstod der et ideologisk skiftespor. Liberalismen og kommunismen kæmpede om dominans i verden. Det tog liberalismen to generationer at besejre kommunismen, hvilket passer med Gill s udsagn om, at det kan tage generationer førend transitioner er gennemført. 23

USA udnyttede skiftesporet og fik indført flere betydningsfulde institutioner. I 1941 underskrev USA og Storbritannien Det Atlantiske Charter, der beskrev tilstanden i det internationale samfund efter Anden Verdenskrig med hensyn til styreform, demokrati og fredelig samhandel (Sevaldsen, 2004: 268-270). Det lagde grunden til skabelse af De Forenede Nationer, hvor USA og dets allierede Storbritannien; Frankrig og Republikken Kina ledet af Chiang Kai-sek, samt eneste modpol USSR fik permanente pladser og vetoret i FN s sikkerhedsråd. Af andre organisationer kan nævnes International Monetary Foundation (IMF), International Bank of Reconstitution and Development (IBRD), General Agreement on Tariffs and Trade (GATT) 28 (Kennedy:360ff.). Af andre organisationer fulgte North Atlantic Treaty Organisation efter Berlinkrisen i 1948, der var et sikkerhedsregime rettet mod USSR (Kennedy, 1987:371og 378ff.) Hertil kommer en række ikke-traktat bundne organisationer som G7, G8 og G20. USA skabte en række betydningsfulde institutioner, der skulle styre sikkerheden og økonomien i verden. Hvordan ser USA selv på verden og sin status i verdenssamfundet. USA s National Security Strategy 2010, den seneste officielle strategi udgivet af Det hvide Hus, fremgår det: Our national security is, therefore, focused on renewing American leadership so we more effectively advance our interest in the 21th century (NSS, 2010:1). USA beskriver her politisk vilje til at vedblive med at være hegemon i verdenssamfundet. USA fastslår, at det sker gennem samarbejde i deres alliancesystem med venner 29 og med rivalerne 30 på hele kloden. USA vil fortsat styre verden ved brug af sit institutionelle regime 31 på en lang række politiske emner 32 og straffe de nationer, der ikke spiller efter reglerne. Ydermere, er dette et signal til blandt andre Kina om at holde verdensmarkedet åbent og overholde handelsaftaler, hvilket der kunne blive brug for, hvis den økonomiske situation forværres. Dette behandler jeg i punkt 2.2. USA besidder også en anden magt, en diskursiv magt. Den kommer fra USA s akademiske elite på Harvard, Yale og andre universiteter, hvor videnskabsmænd og forskere bestemmer diskursen indenfor deres profession og deres resultater bliver momenter, der gavner USA og 28 GATT fra 1947 til 1994. Udviklede sig til World Trade Organisation i 1995. 29 The cornerstone of this engagement is the relationship between the United States and our close friends and allies in Europa, Asia, the Americans, and the Middle East ties which are rooted in share interest and shared values, and which our mutual security and the broader security and prosperity of the world (NSS, 2010:3) 30 We are working to build deeper and more effective partnerships with other key centers of influence including China, India, Russia, as well as increasing influential nations such as Brazil, South Africa and Indonesia so that we can corporate on issues bilateral and global concern, with recognition that power, in an interconnected world, is no longer a zero sum game (NSS, 2010:3). 31 Building this stronger foundation will support America s efforts to support an international system that can meet the challenges of our time. In the aftermath of World War II, it was the United States that helped take the lead in constructing a new international architecture to keep the peace and advance prosperity- from NATO and the United Nations, to treaties that govern the laws and weapons of war; from the World Bank and International Monetary Fund, to an expanding web of trade. This architecture, despite its flaws, averted world war, enabled strong economic growth, and advanced human right, while facilitating burden sharing among the United States, our allies, and partners (NSS, 2010:2ff.). 32..ranging from nuclear security to climate change Rules of the road must be followed, and there must be consequences for those nations that break the rules- whether they are nonproliferation obligations, trade agreements, or human rights commitments (NSS, 2010:3). 24

USA s interesser. I modsætning til andre nationers forskere og akademikere eller meget kritiske forskere i USA, hvis resultater bliver elemeter, såfremt de ikke gavner USA interesser. Blasko forklarede under sit besøg på FAK november 2013, at han havde svært ved at få ørenlyd hjemme i USA, fordi han fremkom med ideen om, at Kina ikke nødvendigvis ville rejse sig mod USA, men med USA. Der er også institutioner, som en hegemon som USA ikke ønsker fremkommer i verdenssamfundet. USA ønskede ikke den International Straffedomstol og stemte imod Romstatutten og domstolens oprettelse i 1998. USA ønskede kun sager rejst i den Internationale Straffedomstol, såfremt det foregik efter sanktion af FN s Sikkerhedsråd, hvilket jo i sagen natur ville give USA vetoret. USA vil altid kunne bremse anklager mod nationen, nationens borgere eller mod nationens allierede (Johnson, 2000, 68ff.). USA har historisk set været en aktiv nation i fremme af universelle menneskerettigheder efter Anden verdenskrig, men republikken har i flere sager været notorisk tavse og stilletiende accepteret eklatante brud på menneskerettighederne 33. Når disse modsætninger i den amerikanske sikkerhedspolitik bliver opdaget som i Rom i 1998, gennemfører USA en retorisk argumentation: den nationale byrde, der påhviler USA som hegemon, at være den uundværlige nation i verdenssamfundet. Det var det Folkeforbundet kaldte Verdens modvillige sherif (Johnson, 2000, 70ff.). Når USA optræder mod egen norm svækkes nationens anseelse. Ydmygelse af irakiske fanger i Abu Graib fængslet, indespærringen og behandlingen af fangerne på Guantánamo Bay basen, USA s manglende ratificering af Ottawa konventionen, samt USA s stiltiende accept af ovenstående eksempler svækker USA s hegemoni. Det kan argumenteres, at interventionen i Irak i 2003 var udenfor det som FN s sikkerhedsråd havde sanktioneret, hvilket betyder, at krigen var ulovlig. Hvis det bliver den historiske dom, svækker det USA ikke blot blandt stater, men også en svækkelse af USA s legitimitet som lokal og regional magthaver og befolkning, når verdenssamfundet betragtes ifølge Gills globaliseringsdefinition. Såfremt USA s anseelse og indflydelse er mindsket, vil Kennedy s tese om hegemoniets tilbagegang blive bekræftet. På den anden side vil Cox og Inoguchi sige, at det bekræfter, at USA stadig er supermagten. Hegemoniet gør, hvad det vil og hvis USA går i krig, hvem skal stoppe nationen? FN var ikke stærk nok til det i 2003 før Irakkrigen. 2.2. De økonomiske forhold. I det følgende afsnit fokuserer jeg på den økonomiske politik fra omkring 1. Verdenskrig, hvor grundbetingelserne for USA s hegemoni startede, til nutiden, hvor den økonomiske recession 33 Der er mange eksempler på denne dobbeltmoral og her kan nævnes undertrykkelsen af Kwangju-oprørerne i Sydkoreas i 1980 erne, accepten af højreorienterede dødspatruljer i Mellem og Central Amerika i 1980 erne, Shahens undertrykkelse af oppositionen i Iran, da shahen var allieret med USA, indsættelsen af general Pinochet og efterfølgende manglende retsforfølgelse af ham for forbrydelser begået mod det chilenske folk, Tyrkiets forbrydelser mod kurderne i Østtyrkiet. USA har en politik over sin egen befolkning og sine allierede, men fører en helt andet politik i de områder eller nationer, hvor USA støtter de undertrykkende regimer (Johnson, 2000, 70ff.). 25

i 2007 udstillede faren ved fritsvævende fiat-økonomier. Den økonomi, der var ved magt, da USA overtog hegemoniet i verden, blev vedtaget kort før udbruddet af 1. Verdenskrig. Med Federal Reserve Act af 1913 vedtog Kongressen oprettelsen af The Federal Reserve system, der lovliggjorde udstedelsen af papirvaluta mod at have og opbevare guldreserver til en værdi på ikke mindre end 40 cents per enkelt papirdollarseddel. Den amerikanske Kongres reducerede størrelsesforholdet til 25 cent per papirdollarseddel i 1945. USA s guldreserve toppede efter 2. Verdenskrig og i 1949 kunne Federal Reserve næsten understøtte al papirvaluta (US dollars) i omløb. Omkring 75 % af alt guld i verden var deponeret i USA og svarede til en værdi på cirka 25 milliarder dollars. Den procentvise andel af papirdollars steg i løbet af 1950 og 1960 erne i forhold til guldreserverne frem til 1968. Dette skete både fordi der blev trykt flere papirdollars og fordi guldreserverne svandt til en værdi af cirka 10 milliarder dollars. Federal Reserve stod i det dilemma enten at skaffe mere guld eller stoppe med at trykke mere papirvaluta. (Duncan, 1212: 3). Bretton Wood systemet fra 1945, hvor der var aftalte vekselregler, papirvaluta var bundet til værdien af guld og den guldbaserede amerikanske dollar var valutareserve som verdensøkonomien, brød sammen i 1971. Verdens nationalbanker trykte herefter papirvaluta og købte hinanden papirvaluta for at opnå handelsfordele over for hinanden. Papirvaluta, der ikke er bakket op af guld eller andre fysisk ting, tillader banksystemet at bruge dem som fundment for at skabe flere penge. USA kunne ikke have skabt sig 54 billioner US dollars baseret på 44 milliarder guld understøttet USD som tilbage i 1968. USA lånte pengene i udlandet primært Kina og Japan. Disse papirvalutaer kom direkte fra seddelpressen i de asiatiske nationalbanker. De asiatiske økonomier trykte pengene, lånte USA disse penge, der igen brugte pengene for varer i de opkommende økonomier. Modellen blev døbt exportled growth model (Duncan, 1212: 3,15). Denne model har skabt problemer i verdensøkonomien for alle. Under Bretton Wood systemet skulle handel mellem nationer balancere, fordi handelsunderskuddet skulle betales i guld. Det nye system gør, at nationer kan finansiere store handelsunderskud med gæld pålydende værdi i papirvaluta. Resultatet er gældsfinansieret handel genererede årtier med hurtig økonomisk vækst, idet landene med overskud på betalingsbalancen, lånte penge til nationer med underskud på betalingsbalancen for at disse lande kunne fortsætte med at forbruge og importere flere varer gennem årene. Det virkede indtil 2008, hvor debitorerne i landene med underskud på betalingsbalancen ikke kunne betale deres gæld. Gældskrisen opstod. USA s: Budget Underskud Gæld Renter af gælden 1985 (Milliarder US dollar)* 203 1,823 129 2011 (Milliarder US dollar)** TCMD 1,145 52,251 3,135 2012 (Milliarder US dollar)** TCMD 989 54,240 3,254 Figur 2.1 Den amerikanske gældsudvikling fra 1985 til 2012. Kilder: * Kilde (Kennedy, 1987: 527) og ** Kilde (Duncan, 1212: 113). 26

Landene med overskud kan ikke forbruge deres egne varer og landene med underskud kan ikke producere nok. USA og andre deindustrialiserede sig selv og har kun serviceindustri tilbage. I det gamle system kunne USA have skabt en håndgribelig kapitalstruktur, hvor der kunne genereres og tjenes penge, laves opsparinger, der ville have genereret nye investeringer (Duncan, 1212: 3,15). USA er nødt til at forsætte sin gældbaserede forbrugsøkonomi. Den amerikanske stat er nødt til at blive ved med at bruge penge, for at holde økonomien i gang, idet den private sektor i USA jf. Duncan ikke kan låne mere. Det rejser spøgsmålet, om USA er en økonomisk hegemon, når nationen ikke er i stand til at påvirke andre nationer med sin økonomi. Udtrykket som Joseph Nye kaldte soft power 34 På den anden side vil et sammenbrud af USA økonomi rammer alle andre nationer i verden. USA vil være nødsaget til at reducere sit forbrug (overforbrug). Alle USA forpligtelser over hele verden vil mindskes eller forsvinde. For eksempel USA s mange baser vil ikke skabe gang i økonomien i udkantsområderne. Al udviklingsstøtte fra USA vil sandsynligvis ophøre. Hvis USA ikke aftager varer fra de rejsende økonomier, hvem skal så aftage dem? Der er ingen tvivl om, at USA erkender truslen fra et sammenbrud af det økonomiske system og vil gå langt for at undgå et kollaps af verdensøkonomien. 2.3. Militære magtkapabiliteter Jeg vil analysere, hvor stærk USA står militært anno 2014. USA s aktuelle disposition af styrker er klassificeret, men der kan tegnes et billede af, hvor omfattende USA s militære tilstedeværelse i verden er. Den amerikanske professor Chalmers Johnson, der er en kritisk skribent mod amerikansk imperialisme og hegemoni, idet han hævder, at USA er ved at begå imperiale overbebyrdelse, har undersøgt sagen 35. Johnson fastslår, at der er mere end 725 amerikanske baser i 38 lande i verden. Der var 254.788 amerikanske soldater i 153 lande, til dette tal kommer civile, der arbejder for det amerikanske militær. Når disse civilansatte medregnes bliver tallet på 531.227. Disse baser er forbundet af US Air Mobility Command og USAF, der med strategisk og taktisk løftekapacitet kan flytte store styrker rundt globalt. Johnson påpeger, at USA kun havde brug for 186.000 mand i den stående styrke efter Anden Verdenskrig og i 2004 havde USA brug for 1,4 millioner mand. Johnson advarer mod flere forhold i den amerikanske strategi. Den første er velkendt nemlig at USA overbelaster sin økonomi ved denne store spredning af styrker i hele verden. Hertil kommer at det amerikanske militære system skaber en unaturlig efterspørgsel på hele 44 % af verdensmarkedet på våben og andre goder. Den anden og måske vigtigere advarsel er, at det skaber mere krig i verden, at USA har så rigelige militære styrker til rådighed. Amerikanske politikere har magtinstrumentet tæt ved hånden og en industri bagved i USA, der er leveringsdygtig med materiel til alle værn, og er mere end villig til at afsætte på markedet. USA bruger over en billion USD på militæret via Department of Defense. Johnson påpeger, at det er den synlige del af udgifterne og andre organisationer som Central 34 Soft power : not forcing others to do what you want them to do, but getting them to want what you want then to want (Ross, Feng: 2008) 35 Chalmers Johnson har gennemgået flere af Pentagons Base Structure Reports og Worldwide Manpower Distribution by Geographical Area rapporter (Johnson,2004:153ff.) 27

Intelligence Service (CIA), National Security Agency (NSA) og National Reconnaissance Office (NRO) arbejder under hemmelige og for offentligheden utilgængelige budgetter (Johnson, 2004:155ff. og 188ff.). Johnson s tal for den amerikanske stående styrke, passer fint med mit eget tal fra 2014 fra Janes. Såfremt Johnson s antagelser om, at de amerikanske budgetter er overbebyrdede, er Johnson og Kennedy enige om, at USA er ved at begå imperial overbebyrdelse. USA må enten reducere i sit enorme militære apparat, indkræve flere skatter og få budgettet på ret kurs eller USA kunne omdefinere sin rolle i verdenssamfundet. Det sidste vil næppe ske med mindre verdensøkonomien kollapser. USA har verden største militære magt. Det fremgår meget tydeligt af deres samlede militære kapabiliteter (Se bilag 1), at USA kan kæmpe i alle dimensioner både i rummet, cyberspace og på hele kloden. USA besidder NBC våben, alle fire værn kan kæmpe og understøtte sig selv eller støtte de andre værn på hele kloden. 2.4. Det amerikanske folk. Hvor meget vil det amerikanske folk acceptere fra Kina s inden det kunne komme til en væbnet konflikt? Der findes ingen entydige svar på dette spørgsmål, men der er i løbet af 00 erne opstået en udbredt mistro i det amerikanske folk imod Kina. Kineserne har et enormt forbrug af ressourcer, hvilket vil kollidere med Vestlige interesser på hele kloden. Kinesiske diplomater, forsikrer at Kinas udvikling er fredelig. Amerikanerne tilkendegav i 2005, at de så Kina som den næststørste trussel mod verdensfreden næst efter Iran. (Morris, 2012: 604ff.). Der er ikke noget empiri, der antyder at det amerikanske folk ellers skulle have et ønske om en konfrontation med Kina. 2.5. Delkonklusion. USA er stadig verdens eneste stormagt. USA s alliancesystem med NATO-landene og andre nationer er intakt. USA vil samarbejde med BRIC-landene. USA har stadig viljen og evnen til at dominere på globalt plan. Evnen er i form af sit massive militærapparat bestående af fire værn, der kan kæmpe i alle dimensioner, samt nuklear kapacitet til first strike og massiv gengældelse. USA s militær besidder oversøiske baser over hele kloden, der kan understøtte amerikanske operationer. Evnen ved at have grundlagt og have en ledende rolle i mange af de mest betydningsfulde institutioner i verdenssamfundet, herunder FN, IMF og Verdensbanken. USA ønsker ikke sin magt begrænset af institutioner som ICC. USA har 28

stadig styrken til at handle uden om FN, dog underminerer det USA s prestige på længere sigt. USA akademiske elite er stadig dominerende indenfor videnskab og forskning. USA s økonomiske Bretton Wood system fra 1945 er væk og et gældbaserede statsforbrug system er trådt i stedet for. Systemet er regeringsledet, men ingen regeringen har planlagt dette system, det er opstået hen ad vejen. Dette nye økonomiske system har udfordret USA s evne til gennemføre soft power overfor andre nationer og USA er efter 2008 uden evne til selv at kickstarte økonomien med egen industri, idet den er flyttet til Asien. Her er tale om et skiftespor for USA og alle andre nationer, idet dette økonomiske system langsigtede effekter ikke er kendt i verdenssamfundet. Intet tyder på, at det amerikanske folk har aversioner mod Kina eller skulle søge konfrontation mod Kina. 3. DEN POTENTIELLE UDFORDRER TIL USA S HEGEMONI - KINA I dette kapitel analyseres verdens mulige udfordrere til USA hegemoni, nemlig Kina. Analysen sker efter metoden beskrevet i punkt 1.3. 3.1. Politisk struktur. Folkerepublikken Kina opstod i 1949. Kommunistpartiet har styret landet lige siden med skiftende præsidenter i spidsen. Spørgsmålet er, hvad vil Kina egentlig i forhold til omverdenen 36? Kina vil udvikle sig fredeligt og vil afstå fra militær ekspansionisme og hegemoni. Kina vil respektere andre lande suverænitet (PRC White paper 2013). Det taler direkte imod, at Kina skulle have viljen til at rejse sig som global hegemon. Susan Shrink peger på, at kommunistpartiet i Kina for først gang nogen sinde åbent drøftede, at partiet nok ikke ville regere Kina i al evighed. Kommunistpartiets største frygt er social uro i landet. Mekanisme mellempartiet, folket og social uro kan bevist eller ubevist påvirkes af andre magter (Shrink, 2007:7ff.) PLA har altid været loyal overfor Kommunistpartiet og står til ansvar over for partiet. Partiet fører kontrol med PLA og Central Military Commission (CMC) bestående af generaler og admiraler er både et parti og regeringsorgan. I takt med at Kina vokser, søger Kommunistpartiet at holde PLA tæt til sig for at undgå et statskup. (Shrink, 2007:70ff.) 36 Folkerepublikken Kina officielle hjemmesider indeholder ikke informationer om politiske forhold. Derfor anvendes PLA White paper 2013. It is China's unshakable national commitment and strategic choice to take the road of peaceful development. China unswervingly pursues an independent foreign policy of peace and a national defense policy that is defensive in nature. China opposes any form of hegemonism or power politics, and does not interfere in the internal affairs of other countries. China will never seek hegemony or behave in a hegemonic manner, nor will it engage in military expansion. China advocates a new security concept featuring mutual trust, mutual benefit, equality and coordination, and pursues comprehensive security, common security and cooperative security (PRC White paper 2013). 29

Kina er institutionelt forankret i få institutioner. Kina er permanet medlem af FN s sikkerhedsråd og hylder FN-pagten i flere dokumenter. Specielt nationernes territorielle integritet understreger Kina gentagende gange. Nationen er medlem af IMF, deltager i WTO, samt samarbejder med ASEAN angående regional handel og økonomisk stabilitet. Kina er forbeholden over for institutionel binding af to årsager. Den første er, at Kina ikke ønsker en udvikling af ASEAN til et asiatisk EU, fordi Kina vil blive balanceret af Japan og måske med tiden Indien. Japan ønsker Indien ind i samarbejdet. Den anden er et generelt forbehold overfor institutioner, da Kina mener de tjener USA og Vesten interesser og vil ad omveje skabe demokrati i Kina (Zhao, 2009:7ff.). Der er også institutioner, som Kina ikke ønsker fremkommer i verdenssamfundet. Kina ønskede som USA ikke den International Straffedomstol og stemte imod Romstatutten og domstolens oprettelse i 1998 (Johnson, 2000, 68ff.). Dette kunne være et tegn på, at Kina ikke ønsker sin magtudøvelse i verdenssamfundet begrænset, men der er intet belæg for at det skulle være pga. hegemonistiske planer. 3.2. De økonomiske forhold. Kina har nydt godt af den amerikanske deindustrialisering og har fået opbygget sit produktionsapparat. Kina har holdt lønninger kunstigt nede for at undgå at varer blev solgt på hjemmemarked i stedet for på eksportmarkederne. Spørgsmålet er, hvad gør Kina, hvis nationen ikke kan afsætter alle deres varer på verdensmarkedet og hjemmemarkedet ikke har råd til at betale varernes pris. 80 % af den kinesiske befolkning tjener mindre end ti dollars per dag. Hvad sker der med de dele af produktionsapparatet, der ikke bliver brugt og bliver arbejderne fyret, og får bankerne ikke renter eller afdrag af deres investeringer? (Duncan, 1212: 103). Kina har udfordret USA i økonomisk sammenhæng, idet Kina har insisteret på at holde vekselkursen mellem dollaren og yuanen kunstig lav for at optimere Kina s afsætning af varer i USA og skabe et øget overskud på handelsbalancen mellem nationerne. Ydermere har Kina opkøbt USD og med sit enorme handelsbalanceoverskud mellem USA og Kina forværret USA økonomi. Såfremt Kina med et ville sælge sin dollarreserve kombineret med et bankkrak af en af de store banker i USA, ville resultere i et kollaps af dollaren og bringe USA s økonomi i recession (Ross/Feng, 2008: 44ff.) Økonomen Robert J. Art mener, at det er sandsynligt at omkring 30 % af verdensøkonomien vil flytte til Asien og ikke mindst Kina. Kina har i dag verdens anden største økonomi, der muligvis vil blive større end USA i midten af det 21. århundrede (Ross/Feng, 2008: 260ff.) Historisk set, er der sket lignende skift i de økonomiske magtcentre for eksempel, da det britiske imperium brød sammen og USA blev supermagt i verdenssamfundet. I takt med at den kinesiske økonomi vokser, vil det kræve at en betydeligt større andel af den kinesiske BNP går til at opretholde en stadig større militær kapacitet. Kennedy beskriver ligeledes dette typiske træk ved alle stormagter, hvis økonomi og betydning i verdenssamfundet stiger. 30

Rigdom er sædvanligvis påkrævet for at understøtte militær magt, og militær magt er sædvanligvis påkrævet for at erhverve rigdomme og beskytte disse (Kennedy, 1987: xvi). Kina s virkelige evne til magtprojektion, ligger for øjeblikket i deres evne til soft power på de nationer, hvor de henter deres ressourcer. Kina kan måske ikke direkte true USA, men har dog fået et politisk magtmiddel, de ikke tidligere har haft. Kina kan ikke kollapse USA s økonomi, idet det vil reducere deres egen økonomi med 20-30%, ødelægge deres vækst og få de sociale uroligheder, Kommuniststyret frygter. 3.3. Militære magtkapabiliteter. Kinas nuværende og moderne hær kan siges, at være dannet i 1949 37 på baggrund af materiel fra Anden Verdenskrig (Blasko, 2012:2ff.) Det vil være umuligt at analysere alle aspekter af denne enorme organisation på omkring 10,7 millioner mand, som PLA/PAP og militserne i 2014 er(se figur 3.1). Først vil jeg analysere de trusler, som kineserne og PLA s øverste ledelse ser ude i verden. Den kinesiske regering havde økonomisk udvikling som deres hovedmål for udviklingen i Kina i 1990 erne. Det ændrede sig, da Taiwan udviklede sig i mere separatistisk retning i løbet af 1990 erne. Kina s to militære hovedprioriteter blev at fastholde Taiwan, som er del af Folkerepublikken og balancere USA i Det Sydkinesiske Hav uden at udfordre supermagten for meget. Kinesernes version af frugtbar fremtid var gennem fred og udvikling, såfremt hegemoni og magtpolitik ikke var i vejen. Hegemoni og magtpolitik var kineseriernes synonymer for USA og den amerikanske politik i området. I slutningen af 1990 erne blev en af målsætningerne for PLA ændret til, at skulle vinde lokale krige under moderne højteknologiske forhold. (Blasko, 2012, 7). 37 Kina er en nation, der har bestået som en form for politisk entitet gennem mange århundreder. Kina har haft forskellige hære gennem tiden. I forbindelse med at Mao Zedong kæmpede med og besejrede Chiang Kai-sek ændrede hæren navn fra Den Røde Hær til navnet People s Liberation Army forkortet PLA. Efter at Mao Zedong havde fordrevet Chiang Kai-sek og Kuomintang hær til Taiwan, udråbte Mao Zedong Folkerepublikken i 1. oktober 1949, og siden har Folkerepublikken og PLA været synonymer for hinanden. (Blasko, 2012:2ff.) 31