Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002216 Afdelingsnavn Medicinsk Afdeling Hospitalsnavn Kolding Sygehus Besøgsdato 20-05-2014 Temaer Introduktion til afdelingen Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert Kommunikator - Læring i rollen kommunikator Samarbejder - Læring i rollen som samarbejder Leder/ administrator - Læring i rollen som leder/administrator Sundhedsfremmer - Læring i rollen som sundhedsfremmer Akademiker - Læring i rollen som akademiker Professionel - Læring i rollen som professionel Forskning - Uddannelsessøgende lægers deltagelse i forskning Undervisning - som afdelingen giver Konferencernes - læringsværdi Læring og kompetencevurdering Arbejdstilrette-læggelse - Tilrettelæggelsen tager hensyn til videreuddannelsen af læger
Læringsmiljøet på afdelingen Særlige initiativer Næste besøg Rutinebesøg om 4 år Anbefalet tidshorisont 0 Ja Deltagere Sygehus/Centerledelse Speciallæger 13 Uddannelsessøgende læger 8 Andre Repræsentant for Sygehusledelsen og Afdelingsledelsen Dokumenter Godkendt af afdelingen Ja Aftaleparter Ledende overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge Inspektor 1 Inspektor 2 Evt. inspektor 3 Carsten Thordal Janne Jensen og Karin Grau Lars Bo Weywadt Erling Bjerregaard Pedersen Anne Louise Tølbøll Sørensen
Konklusion og kommentar til besøg A. INDLEDNING: Kolding Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt, som desuden omfatter Vejle Sygehus, Fredericia Sygehus og Middelfart Sygehus. Medicinsk Afdeling, Kolding Sygehus, består af to sengeafsnit og ambulatorier og arbejder tæt sammen med Akutmodtagelsen (FAM), som har afdelingsledelse i Anæstesiologisk Afdeling, og med Hjerteafdelingen som har egen afdelingsledelse og funktion både på Kolding og Vejle Sygehus. I begyndelsen af 2014 gennemgik Medicinsk Afdeling ændringer efter overflytning af funktioner og med interne medicinske specialer fra Fredericia Sygehus. Følgende specialer er nu repræsenteret i afdelingens overlæge-/speciallægegruppe: endokrinologi, gastroenterologi, geriatri, infektionsmedicin, reumatologi samt lungemedicin med bistand fra Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus. Pga. det tætte samarbejde med FAM og Hjerteafdelingen får de uddannelsessøgende læger i Medicinsk Afdeling også kontakt til akut intern medicin og kardiologi. Fokus for inspektorbesøget er afdelingens uddannelsesfunktion i forhold til I-læger, AP-læger og HU-læger i intern medicin: endokrinologi, intern medicin: geriatri og intern medicin: infektionsmedicin. Forud for besøget havde inspektorerne modtaget relevant materiale vedrørende uddannelsesfunktion og selvevalueringsrapport. Ved inspektorbesøget deltog 9 uddannelsessøgende læger, 4 I- læger, 2 AP-læger og 3 HU-læger. Der var desuden samtale med 11 overlæger/speciallæger, 2 uddannelsesansvarlige overlæger, afdelingsledelsen og sygehusledelsen repræsenteret ved sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen. B. VURDERING AF UDDANNELSESTEMAER: INTRODUKTION TIL AFDELINGEN: Der foreligger et introduktionsprogram, som alle yngre læger gennemgår i løbet af de første 2 uger på afdelingen. Det omfatter fælles personaleintroduktion, undervisning i EPJ og gennemgang
af en række akutte medicinske sygdommes diagnostik og behandling. Herudover er der undervisning af en kvalitetskoordinator og en farmakolog. De uddannelsessøgende har følgevagter og introduceres til det kliniske arbejde. Programmet administreres fleksibelt i forhold til den nyansattes kompetencer og kendskab til afdelingen på forhånd. De uddannelsessøgende er meget tilfredse med introduktionen til afdelingen. UDDANNELSESPROGRAM OG UDDANNELSESPLAN: Der foreligger uddannelsesprogrammer svarende til de 3 typer af uddannelsessøgende læger, dvs. I-læger, AP-læger og HU-læger, og tilhørende vejledning i kompetencevurdering og hjælpeskemaer til kompetencevurderinger. Alle uddannelsessøgende læger har en individuel uddannelsesplan. Introduktions-, midtvejs- og afslutningssamtalerne afholdes. Pga. arbejdspres er nogle samtaler afholdt uden for arbejdstiden. Der foreligger en række evalueringsskemaer, som generelt giver afdelingen høje og gode evalueringer. Der foreligger ikke en samlet oversigt over de forskellige lægers evaluering af afdelingen inden for de enkelte uddannelseselementer over tid, men inspektorerne har set skemaer fra 16 uddannelsessøgende læger fra 2013 og 2014.05.22 MEDICINSK EKSPERT, KOMMUNIKATOR, SAMARBEJDE OG SUNDHEDSFREMME: Ved deltagelse i det kliniske arbejde dels i de 2 sengeafsnit, dels i akutafdelingen (FAM), dels hjerteafdelingen, dels ambulatorier, er der store muligheder for at blive konfronteret med mange forskellige interne medicinske problemstillinger inden for diagnostik, behandling og kontrol. Der arbejdes i teams i de forskellige sektioner, således at der i dagtiden altid er en overlæge/speciallæge som leder. I overlæge-/speciallægegruppen er der stor ansvarsfølelse over for, at de uddannelsessøgende opnår de ønskede kompetencer. Dette gælder i de medicinske sengeafsnit og ambulatorier, men også i FAM, hvor overlægerne/speciallægerne arbejder tæt sammen både med yngre læger fra medicinsk afdeling og KBU-læger, og i
hjerteafdelingen hvor der er udnævnt en mentor, der superviserer og vejleder de uddannelsessøgende i den periode, de opholder sig der. Vejledningen gives i forbindelse med konferencerne, men der er også gode muligheder for løbende feedback. De uddannelsessøgende anfører, at henvendelse om bistand til diagnostiske og terapeutiske problemer besvares venligt og konstruktivt. Det er kulturen i afdelingen. Der er ikke systematisk træning i kommunikation, samarbejde eller sundhedsfremme, men træning heri sker dagligt via det kliniske arbejde. Kompetenceudvikling for uddannelsessøgende på disse felter faciliteres i høj grad af den holdning, adfærd og omgangstone, der praktiseres i afdelingen. Kulturbærerne i den sammenhæng er afdelingsledelsen og overlæge- /speciallægegruppen i medicinsk afdeling, FAM og hjerteafdelingen. LEDER/ADMINISTRATOR: De uddannelsessøgende deltager i arbejdstilrettelæggelsen, og der er en uddannelseskoordinerende yngre læge. Enkelte har deltaget i udfærdigelsen af vejledende retningslinjer. Inspektorer talte med tre HU-læger, og ingen af de tre var vejledere for yngre kollegaer. Inspektorerne fik den opfattelses ved interview af HUlægerne, at vejlederfunktionen i praksis blev varetaget af speciallæger/overlæger. Det fremgår imidlertid af en liste fremsendt af den uddannelsesansvarlige efter inspektorbesøget, at HU-læger har vejlederfunktion i forhold I-læger og AP-læger. Der var blot ikke nogen af dem, som inspektorerne interviewede. Afdelingen har ingen KBU-læger, idet de er ansat i akutafdelingen i stedet. Der er således ikke mulighed for I-læger eller AP-læger at få træning i vejlederfunktion i forhold til KBUlæger, da vejledningen af dem foretages af speciallæger i FAM. Afdelingsledelsen og speciallæge-/overlægegruppen er enige i, at det er hensigtsmæssigt, at uddannelsessøgende opnår kompetence i vejlederfunktionen. AKADEMIKER. PROFESSIONEL. Opdatering af viden inden for diagnostik og behandling er mulig via UP-to-Date, som findes på alle afdelingens computere ligesom der naturligvis er mulighed for internetsøgning på
PubMed m.v. Systematisk oplæring i litteratursøgning og kritisk gennemgang af videnskabelige artikler var ikke programsat i de eksisterende undervisningsplaner. Den daglige og tætte interaktion mellem seniorlægegruppen i medicinsk afdeling, FAM og hjerteafdelingen på den ene side og de uddannelsessøgende læger på den anden side skaber god grobund for dialog og dermed også for at fremme kvalitet i diagnostik og behandling samt professionel adfærd i forhold til patienterne. FORSKNING: Afdelingens forskningsaktivitet er meget beskeden med et par publikationer om året. De uddannelsessøgende bliver ikke eller kun i meget beskeden grad eksponeret for mulighederne til at deltage i forskningsaktiviteter. I speciallægegruppen, hvoraf flere har ph.d.-grad, er der bevidsthed om, at funktionen er på lavt niveau. Der er en forskningsansvarlig overlæge, som var forhindret i at deltage i inspektorbesøget, med en frigjort/frikøbt arbejdstid på 2 dage om ugen, men der er ikke nogen afsmittende effekt mht. stimulation til forskningsaktivitet for den øvrige lægegruppe, hverken speciallæger eller yngre læger eller effekten er yderst beskeden. Afdelingsledelsen er klar over problematikken og vil gerne facilitere forskningsmulighederne. Der planlægges således opslag af professorat til afdelingen inden for et passende subspeciale i samarbejde med Syddansk Universitet. Planerne for forskningsaktiviteten er ikke konkretiseret. Hospitalsledelsen bakker op om øget forskningsaktivitet og henviser til en udarbejdet forskningsstrategi Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018, og dokumenterer derved positiv opbakning til forskning med oplysninger om, at der er 15 professorater på Sygehus Lillebælt. På Kolding Sygehus er der foreløbig kun 1 professorat, som hører til en anden afdeling, og forskningsstrategien er helt ukendt blandt uddannelsessøgende læger og kun delvis kendt i overlæge-/speciallægegruppen. UNDERVISNING: Der er planlagt systematisk undervisning tirsdag, onsdag, torsdag og fredag om morgenen lige efter morgenkonferencen.
Emnekredsen er i høj grad inden for diagnostik og behandling af intern- medicinske sygdomme, men omfatter også administrative procedurer, blandt andet akutpakker, EPJ-relaterede emner, FMK, visitation og arbejdsfordeling. Forskning har været på programmet en enkelt gang inden for det sidste år. Underviserne er dels afdelingens speciallæger, dels uddannelsessøgende læger. Alle uddannelsessøgende læger har undervisningspligt 1-2 gange under opholdet ofte med udgangspunkt i et patientforløb. Der gives hjælp af vejlederen eller speciallæger i det omfang, som efterspørges og er nødvendigt. De uddannelsessøgende er generelt tilfredse med undervisningen og den måde, hvorpå de bliver inddraget i aktiviteten. KONFERENCER: Ved morgenkonferencen løses direkte driftsrelaterede problemer, men der er som regel altid ét eller to patientforløb fra det foregående døgn, som bringes op af vagtholdet, og diagnostik og behandling drøftes efterfølgende. Middagskonferencen efter stuegang gennemføres systematisk på det ene af de to sengeafsnit. Det er der stor tilfredshed med. Uddannelsessøgende fremlægger problempatienter, og drøftelser efterfølgende beskrives som havende betydende læringsværdi. På det andet sengeafsnit er der ikke fast middagskonference, men ad hoc-løsning af kliniske problemstillinger i løbet af stuegangstiden. De uddannelsessøgende er ikke utilfredse med denne type af feedback og problemløsning, men middagskonference efterspørges. Herudover er der tavlemøder, som er meget driftsorienterede, og den undervisningsmæssige værdi er vekslende. Røntgenkonferencer er ikke velbesøgt af uddannelsessøgende, idet der tilsyneladende ses mange billeddiagnostiske undersøgelser, og de enkelte uddannelsessøgende er kun engageret i få af patientforløbene. Medicinsk Afdeling og Røntgenafdelingen arbejder i fællesskab på at gøre konferencerne mere målrettede mod de enkelte subspecialer/sektioner. OPLÆRING OG KOMPETENCEVURDERING: Afdelingens speciallægegruppe/vejledergruppe er meget
opmærksomme på uddannelsesopgaven i forhold til yngre læger. De metoder der anvendes i vurderingen af, om de ønskede kompetencer opnås er dels struktureret observation af det kliniske arbejde, dels struktureret interview, dels supervision af uddannelsessøgendes kliniske funktion, dels 360 graders evaluering. De uddannelsessøgende udtrykker tilfredshed med de anvendte metoder og den dialog, som kompetencevurderingen giver anledning til. ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE: Der tages i arbejdstilrettelæggelsen hensyn til de uddannelsessøgendes faglige niveau og behov for erhvervelse af kompetencer. Der er en rotationsordning mellem Medicinsk Afdeling og Hjerteafdelingen, som kan justeres afhængig af behovet for kompetencer det ene eller andet stedet. De uddannelsessøgende synes, at arbejdspresset er stort, specielt i aften- og nattetimerne, hvilket opleves som en begrænsning for læringsmulighederne. Arbejdspresset forstærkes af, at akutte patienter indlægges to steder, både i FAM og i Hjerteafdelingen, som dog ikke ligger langt fra hinanden. Nogle uddannelsessøgende synes, der er for mange vagter, men vagthyppigheden er ca. 1 per uge for HU-læger i bagvagten. HUlæger udtrykker bekymring for en planlagt omorganisering, hvor tilsyn flyttes fra HU-læger i bagvagtslaget til speciallægeniveau. Nogle uddannelsessøgende har overvejende vagter og ambulante funktioner, men ikke stuegang. De uddannelsessøgende deltager i arbejdstilrettelæggelsen. De uddannelsesansvarlige overlæger er ikke eller kun i beskedent omfang inddraget i arbejdstilrettelæggelsen. LÆRINGSMILJØ: Der er megen tilfredshed med uddannelsesmiljøet på afdelingen blandt yngre læger. Kommunikationen i lægegruppen som helhed er præget af venlighed, respekt, god tone og ordentlighed. Selvom der bygges om, er der tilfredshed med de fysiske rammer som kontor og vagtværelse. Fra afdelingsledelse er der taget initiativ til at udbygge og vedligeholde en god stemning og trivsel på afdelingen. Én dag om måneden er der således fælles frokost for lægegruppen. Afdelingsledelsen har støttet en temaaften om trivsel og stresshåndtering for yngre læger ved at indsætte vikarer, så så mange læger som muligt kunne deltage.
Emner som lægen som kollega og kollegialitet, lægearbejde og arbejdsglæde har også været dagsordenspunkter. C. KONKLUSION: Der er et godt læringsmiljø i Medicinsk Afdeling, Kolding Sygehus, og de tilhørende tætte samarbejdspartnere FAM og Hjerteafdelingen. Grundlaget herfor er den positive holdning til uddannelse af yngre læger i afdelingsledelsen og gruppen af overlæger/speciallæger i afdelingen. Personalets trivsel prioriteres. Læring og kompetenceudvikling blandt uddannelsessøgende læger fremmes af gensidig respekt og hjælpsomhed, som er en del af afdelingens kultur. Der er mulighed for klar forbedring på det forskningsmæssige område. Nogle konferencer kan optimeres. Mere og skemalagt tid til de uddannelsesansvarlige overlæger vil være hensigtsmæssigt. Status for indsatsområder, hvis der tidligere har været besøg Aftale mellem inspektorer og afdelingen: Nr. Indsatsområde Forslag til indsats Tidshorisont 1 Forskning Etablering af professorat. 2-3 år Konsolidering af funktionen ved at inddrage overlæger med forskningskompetence. Fast bevilling til forskning figurerer på budgettet.
Etablering af ph.d.- programmer. 2 Konferencer Etablering af fast middagskonference på det afsnit, hvor det ikke eksisterer. 3-6 måneder 3 Uddannelsesansvarlige overlæger Omorganisation af røntgenkonferencer mhp. relevans for deltagerne. Funktionsbeskrivelse gøres synlig. 3-6 måneder 4 Vejlederfunktion til uddannelsessøgende på HU-niveau 5 Mere skemalagt tid mhp. større grad af dialog med uddannelsessøgende læger vedr. bl.a. arbejdstilrettelæggelse. HU-læger bør være vejledere,bl.a. for I-læger og AP-læger, og bør have vejlederkursus. 3-6 måneder