Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø 8. Arbejdsmiljø 9. Sundhedsadfærd 10. Tidlig nedsættelse af funktionsevne 11. Sundhedsvæsenet 12. Ekskluderende arbejdsmarked Ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen 2011.
Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere liv for alle, Regeringens sundhedsmål 2014
Storrygning Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2,6 % 14,4 % DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Svær overvægt Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ofte uønsket alene Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 0 1 2 3 4 5 6 7 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
Alkoholforbrug over højrisikogrænse Procent Mænd 25-44 Mænd 45-64 Mænd 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 25-44 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 45-64 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013 0 5 10 15 20
Trivsel og psykisk lidelse Relativ ulighed (odds ratio) i forskellige indikatorer på nedsat psykisk helbred 2013 opdelt på uddannelse og erhvervsmæssig stilling. Alders- og kønsstandardiseret. Referencegruppe = 1. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Højest fuldførte uddannelse Søvnbesvær Ængstelse, nervøsitet Nedtrykthed deprimeret Psykisk lidelse <6 mdr. Psykisk lidelse >6 mdr. Højeste fuldførte udd.: Grundskole 1,41 1,65 1,69 2,34 2,27 Kort uddannelse 1,13 1,15 1,22 1,25 1,28 Kort videregående 1,06 1,06 1,10 0,95 0,98 Mellem videregående 1 1 1 1 1 Lang videregående 0,91 0,93 0,91 0,63 0,69 Beskæftigelse: Beskæftiget 1 1 1 1 1 Arbejdsløs 1,43 1,96 1,95 1,68 2,26 Førtidspension 2,98 4,26 4,05 8,71 13,83 Andre uden beskæft. 4,24 5,68 5,75 8,01 11,46 24.11.2014
Chancen for rygeophør 4 3 3,5 2 1 1 1,6 2,0 0 10 år 11-12 år 13-14 år 15 år Antal års skole- og erhvervsuddannelse Zimmermann et al. Ugeskrift for Læger 2006;168:3615-8
Lang v. Mellemlang Kort v. Kort v. Grundskole A B C D E F G H Udsatte Daglig rygning, 2010, procent 100 80 60 40 20 0
Handicap eller nedsat funktionsevne: Funktionsnedsættelse Aktivitetsbegrænsning Deltagelsesbegrænsning
Resultater helbred & trivsel Aktivitetsbegrænsning: Relativ risiko 0 1 2 3 4 5 Godt selvvurderet helbred Dårlig tandstatus Smerter eller ubehag i bevægeapparatet Hovedpine Træthed Søvnbesvær Psykiske symptomer Stress Intet seksuelt samvær Utilfreds med sexliv Nogen aktivitetsbegrænsning Alvorlig aktivitetsbegrænsning
Resultater - sundhedsadfærd Aktivitetsbegrænsning: Relativ risiko 0 1 2 3 4 5 Intet dagligt indtag af grøntsager Ugentligt indtag af fastfood Daglig rygning Storrygning Alkoholindtag over lavrisikogrænser Alkoholindtag over højrisikogrænser Stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden Overvægt (BMI 25) Svær overvægt (BMI 30) Nogen aktivitetsbegrænsning Alvorlig aktivitetsbegrænsning
Store sundhedsmæssige udfrodringer Personer med aktivitetsbegrænsning og/eller funktionsnedsættelse har: - Dårligere helbred - Dårligere trivsel - Mere usund sundhedsadfærd Jo mere begrænsning/besvær, jo dårligere helbred, trivsel og sundhedsadfærd
Udviklingshæmning Intellektuel kapacitet skal være klart under gennemsnittet Reduceret selvstændighed og social funktion i forhold til den aktuelle alder og kulturelle gruppe Tilstanden skal være til stede før det 18. år
Overdødelighed Dødelighed 2003-2012 (alle årsager) 14 12 10 8 Kvinder Mænd 15 års kortere levetid 6 4 2 0 Alder (år)
Dødelighed 2003-2012 (kredsløbssygdomme)
Socialt udsatte Dødsårsag Overdødelighed Alle 7 Alkoholrelaterede 19 Stofmisbrug 48 Kredsløbssygdomme 3 Kræft 2 Infektionssygdomme 29 22 års kortere levetid
Overdødelighed I alt 7 Overdødelighed I alt 7 Mænd 7 Kvinder 9 16-34 år 25 35-44 år 22 45-54 år 9 55-79 år 3 Alkoholmisbrugere 10 Sindslidende 10 Hjemløse 8 Stofmisbrugere 12 Fattige 10 Øvrige 5
Middellevetid i Danmark i 2009 Middellevetid blandt socialt udsatte 79 år 57 år Socialt udsatte taber 22 år (Storrygere (Andre årsager 10 år) 0-5 år)
Daglig rygning, 2010, procent Alkoholmisbrugere Sindslidende Hjemløse Stofmisbrugere Fattige Danmark I arbejde Arbejdsløse Førtidspensionister Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående 0 20 40 60 80 100 SUSY udsat 2012 Den nationale sundhedsprofil 2010
Herberger og forsorgshjem Overdødeligheden ift. den generelle befolkning
Klinikprostituerede Indikator Helbred og trivsel I forhold til alle kvinder Godt Sygelighed - Medicin Sundhedsadfærd Sociale relationer Arbejdsmiljø Mindre Dårlig Godt Godt og skidt
Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Ringe indflydelse på arbejdsopgaver FOA medlemmer Procent Justeret indeks 25 2,0 20 15 10 5 1,5 1,0 0,5 0 0,0 Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer
Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Bøjede eller forvredne arbejdsstillinger FOA medlemmer Procent Justeret indeks 80 5,0 60 40 20 4,0 3,0 2,0 1,0 0 0,0 Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer
Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Støj FOA medlemmer Procent 80 Justeret indeks 5,0 60 40 20 4,0 3,0 2,0 1,0 0 0,0 Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer
Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Storrygning FOA medlemmer Procent 25 Justeret indeks 2,0 20 15 10 5 1,5 1,0 0,5 0 0,0 Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer
Hvorfor kræftdødsfald (3)???
Nye tilfælde af hjertekarsygdomme Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 1.000 2000-2004 2005-2009 800 600 400 200 0 Grundskole Erhvervsfaglig Kort eller mellemlang KVINDER Lang
Andele af danske mænd og kvinder i alderen 30 69 år i 2009, der har benyttet sig af speciallægehjælp, fordelt på uddannelse 24.11.2014 Ministeriet for sundhed og forebyggelse: Ulighed i sundhed, marts 2013
Andele af kvinder i alderen 23 65 år i 2008, der har modtaget screening for livmoderhalskræft i 2005/6-2009, fordelt på uddannelse. 24.11.2014 Ministeriet for sundhed og forebyggelse: Ulighed i sundhed, marts 2013
Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 30 år, aldersstandardiserede rater pr. 100.000 400 350 300 250 200 Rygning og alkohol 150 100 50 Mange årsager 0 1985-1989 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 Juel og Koch, SIF, Ugens Tal, marts 2013
60-70 % af uligheden i dødelighed kan henføres til rygning og alkohol. Og størstedelen af stigningen Mænd 75 % Kvinder 100 %