Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet

Transkript

1 Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1

2 Store bydelsforskelle i dødelighed Dias 2

3 Er det befolkningssammensætningen som gør det?? Diabetes forekomst uden og med justering for alder køn, uddannelse, etnicitet, familiestruktur. Sundhedsprofil Dias 3

4 Sygdomsbyrden i Danmark Lænderygsmerter 2 Iskæmisk 3 KOL 4 Lungekræft 5 Slagtilfælde 6 Depression 7 Faldulykker 8 Diabetes mellitus 9 Alkoholisme 11 Colorektal kræft Alzheimers 14 Trafikulykker År tabt i for tidlig død (YLL) År tabt i nedsat funktionsev ne (YLD) Dias 4 15 Brystkræft 16 Selvmord Per

5 Ulighed i kroniske sygdomme (Relativ risiko med mellemlang videregående uddannelse som reference =1. Sundhedsprofil ,5 2 1,5 1 0,5 Diabetes Rygsygdom KOL Langv psyk. Allergi Hjertekrampe Slidgigt 0 Grundskole Kort udd. Mellem videreg. Lang videreg. Dias 5

6 Ulighed i multisygdom. Andel (%) med 3 eller flere langvarige sygdomme. Sundhedsprofil Region Hovedstaden. Lang videregående Mellem videregående Kort videregående Kort uddannelse Grundskole Dias 6

7 To typer af social ulighed i sundhed: * Ulighed i risikoen at blive syg * Ulighed i konsekvenserne af at være syg. Dias 7

8 Andel (%) kontanthjælpsmodtagere som er i behandling for psykisk lidelse er fordoblet Der er er stadig 20% i alderen år som står udenfor arbejdsstyrken og det bliver gradvis en sygere gruppe Dias 8

9 Procent andel som er nervøs eller stresset. Sundhedsprofil Beskæftiget 10,1 11,0 Arbejdsløs 24,4 17,0 Kontanthjælp mm 26,3 43,0 Førtidspension 31,1 29,4 Dias 9

10 Social ulighed i unges psykiske helbred Stor ulighed i forekomst af langvarige psykiske problemer blandt unge år Kilde: Sundhedsprofil 2013 Dias 10

11 Ulighed i brug af ydelser: De fysiske og økonomiske rammer har afgørende betydning: Afstand Brugerbetaling Patientforsikringer Dias 11

12 Genoptræningsydelser med afgifter Tre patientgrupper: funktionelle lidelser, psykiske (angst/depression), skader i bevægeapparat Andel (%) som har besøgt fysioterapeut Procent % Lav indkomst Middel indkomst Høj indkomst 0 Funktionel Psykisk Skader Befolkning Dias 12

13 OR for besøg hos egen læge resp. fysioterapeut for personer med lænderyg besvær. Sundhedsprofil 2010 Egen læge Fysioterapeut Grundskole 1,24 0,71 Kort uddannelse 1,20 0,86 Videregående 1 (ref) 1 (ref) Meget generet 3,45 2,63 Let generet 1,46 1,54 Ingen besvær 1 (ref) 1 (ref) Dias 13

14 Er det indsatsen eller implementeringen som skal ændres? Skal vi gøre en helt anden indsats ift. de mindre priviligerede? Eller Skal vi være mere opsøgande og fastholdende ift. det vi gør? Dias 14

15 Hvem der tager imod rådgivning afhænger af måden (Skov-Ettrup Prev.Med 2014:62:38-43). 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kort Mellem Lang Internet beaseret rygestop Opsøgende telefonrådgivning Dias 15

16 Ulighed i behandling og overlevelse efter hjerteinfarkt (Rasmussen J et al: JECH 2006, 2007) Mænd og kvinder år Indkomst: Ballonudvidelse dage efter Kolesterolsænkende lægemiddelbehandling Begyndt Afbrudt Død inden en måned Høj +18% +28% % Mellem +5 % +13% -18% -17% Lav (ref) (ref) (ref) (ref) Vanløse Dias 16

17 Tre vigtige dimensioner: Differentiel implementering - Hvilke grupper nås af indsatsen Differentiel effekt - Afhænder effekten af indsatsen på adfærden af målgruppen Differentiel sårbarhed - Afhænger effekten af adfærden på sygdommen af målgruppen Dias 17

18 Sundhedskompetence health literacy *Borgerens evne til at forstå systemets information om hvordan han/hun kan påvirke sin sundhed *Systemets evne til at være forståeligt og gennemsigtigt. De multisyges problem med at navigere *Det multikulturelle samfunds monokulturelle ydelser og brugen af alternative multikulturelle online ydelser? * De ny teknologier lighedpotentialet i e-health Dias 18

19 Det forebyggende arbejdes legitimitet ift.udsatte borgere Det hæmmes af et ensidigt fokus på individets eget ansvar, motivering Det fremme af at kommunens ansvar for rammerne tydeliggøres. - Og at det blive synligt at alle sektorer tager sit ansvar (om de nu faktisk gøre det) Det fremme af det politiske budskab af at sundhed er frihed for sygdom og ikke ufrihed for reguleringer. Dias 19

20 Tak for ordet!! Dias 20