Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Geriatrisk afdeling, G er en del af og er beliggende på 2 matrikler henholdsvis på P.P. Ørumsgade og på Tage Hansens Gade. Afdeling G består af to sengeafsnit samt 3 udgående teams og en undersøgelsesenhed. På Tage Hansens Gade 2 ligger Geriatrisk Akutteam i underetagen ved indgang 1D. Det ligger sammen med afsnit G1 og undersøgelsesenheden Faldklinikken. G1 er et sengeafsnit med plads til 16 patienter. På P.P. Ørumsgade 11, bygning 6+7 ligger afsnit G2, GO-team (Geriatrisk Ortopædkirurgisk Team) og APO-team (Apopleksi Team). G2 er et sengeafsnit med plads til 16 patienter. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Ledelsen i afdeling G Den overordnede ledelse i afdeling G består af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. I Geriatrisk Akutteam består afdelingsledelsen af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og en afdelingsterapeut. Afsnitsledelserne i G1 og G2 består ligeledes af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og en afdelingsterapeut. Ansatte i afdeling G Personalegruppen i afdeling G består af læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer og serviceassistenter. I afdeling G er der endvidere ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklingsansvarlig sygeplejerske og terapeut, en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, en socialrådgiver og en diætist. Der er i hvert afsnit ansat kliniske vejledere, daglige vejledere og nøglepersoner med særlige kompetencer indenfor hygiejne, medicin, sårpleje og inkontinens. Ligesom der også er en AMIR (arbejdsmiljørepræsentant) i hvert afsnit. På hver matrikel er der en udviklingsterapeut. I Geriatrisk Akutteam består personalegruppen af læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sekretærer. Sygeplejen indgår i et dagligt integreret tværfagligt teamarbejde. Hvilke faggrupper der er involveret afhænger af problemstillingernes art og kompleksitet i patientforløbet. Studerende og elever i afdeling G Afdelingen er uddannelsessted for sygepleje-, ergoterapeut-, fysioterapeut- og lægestuderende samt social og sundhedsassistentelever. Dette giver mulighed for et interprofessionelt læringsmiljø, hvor der er mulighed for at lære af, med og om hinanden og dermed få udfordret og styrket monofagligheden. I Geriatrisk Akutteam er der sygeplejestuderende på og i perioder Modul 13. Endvidere er der i perioder medicinstuderende. Geriatrisk Akutteams organisering Geriatrisk Akutteam modtager henvisninger på patienter til undersøgelse, behandling og udredning fra praktiserende læger. Der modtages både akutte og elektive henvisninger. Undersøgelse, behandling og Side 1 af 9
udredning foregår ambulant ved hjemmebesøg og/eller ved fremmøde i dagafsnit. Til hvert patientforløb er der knyttet en kontaktperson, som er ansvarlig for det enkelte patientforløb. Der er ved alle patientforløb tilknyttet en læge. Geriatrisk Akutteam er en del af et Shared Care samarbejde, som består dels af Geriatrisk Akutteam dels af Aarhus Kommunes Akutteam. Geriatrisk Akutteam har to visitations- og følge hjem teams på henholdsvis Fælles Akutafsnit 3 på THG og på Fælles Akutafsnit 1 og 2 (FAA1/FAA2) på NBG. De to teams vurderer, hvorvidt den enkelte patients problematik kræver indlæggelse på sengeafsnit G1 eller G2 (alternativt anden afdeling), eller om patienten kan udskrives til eget hjem til videre pleje og behandling i samarbejde med hjemmeplejen. Kvaliteten i patientforløbene afhænger i høj grad af det interprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. Patientkategorier/borgerkategorier Geriatri omfatter undersøgelse, behandling, rehabilitering og forebyggelse af funktionstab hos den ældre del af befolkningen, der er blevet syge eller har aldersbetingede funktionstab. Målgruppen er overvejende patienter over 65 år. Den geriatriske patient er kendetegnet ved at have flere samtidige sygdomme, kombineret med funktionstab. Ligesom der ofte er forhold af psykosocial karakter, der har betydning for deres sygdomsforløb og behandlingsmuligheder. En typisk geriatrisk patient kan præsenteres på følgende måde: Patient har kendt KOL og type 2 diabetes. Patienten har aktuelt cystitis, er dehydreret og har udviklet akut konfusion/delir. Patienten er ikke i stand til at kunne tage vare på sig selv. Patienten husker ikke at drikke, kan ikke lave mad og er sengeliggende. Overordnet gælder det for alle henviste patienter, at behandlingen og sygeplejen vil rette sig mod alle patientens lidelser herunder også afledte sociale problemer, som ligeledes forsøges løst. Dette kan for eksempel være et øget plejebehov som følge af funktionstab samt hjælp til boligskift eller boligændringer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kerneydelsen i geriatrisk sygepleje er avanceret grundlæggende sygepleje. Da den geriatriske patient ofte har flere samtidig behandlingskrævende sygdomme er sygeplejen præget af kompleksitet og mangfoldighed. Eksempel på geriatrisk sygepleje i Geriatrisk Akutteam: Sygeplejersken er på et opfølgende hjemmebesøg hos en patient, der oprindeligt er henvist med problemstillingen vægttab og faldtendens. Sygeplejersken oplever ved besøget, at patienten ikke tager sin medicin hensigtsmæssigt og samtidig har generelle problemer med at tage vare på sig selv. Der er medicinrester og madrester overalt i hjemmet, ligesom der er tydelige tegn på, at patienten er inkontinent. Vasketøj ligger spredt, og sengen er våd. Patienten modtager kun hjælp til sårskift x 3 om ugen. På Side 2 af 9
sygeplejerskens foranledning og efter aftale med patienten afholdes visitationsmøde, hvor man sammen bliver enige om, at patienten skal starte med at modtage daglig hjælp til personlig pleje og ernæring, ligesom hjemmesygeplejersken udover sårpleje skal varetage medicindosering. Geriatrisk sygepleje forudsætter et helhedssyn, der anerkender patienten som et sammensat menneske. Det vil sige et menneske med en fysiologisk, psykologisk, social og åndelig dimension. I det aktuelle eksempel vil det betyde, at sygeplejersken skal forholde sig til problemstillinger knyttet til henholdsvis afklaring af de fysiologiske behov (ernæring, udskillelse), de eksistentielle behov (afklare om der er medicinmisbrug, forvirring/konfusion, depression) og om patientens mestringsevne i forhold til at kunne tage vare på sig selv er tilstrækkelige. Herefter skal den geriatriske sygeplejerske prioritere, hvilke sygeplejetiltag der i første omgang er de væsentligste at have fokus på. Sygeplejersken skal koordinere tiltagene med patient, pårørende og hjemmepleje. Sygeplejersken skal varetage de delegerede opgaver fra lægen i Geriatrisk Akutteam herunder sikre, at patient får den ordinerede medicin. Den geriatriske sygeplejerske er nødt til at tænke utraditionelt for at løse opgaven, idet den oplevede situation kræver, at der i samarbejde med patient, pårørende og hjemmepleje iværksættes akutte tiltag. I situationen endte det eksempelvis med, at de visiterede ydelser trådte i kraft med øjeblikkelig virkning. Den geriatriske sygeplejerske doserede medicinen i hjemmet, og hjemmesygeplejerskerne skulle derefter varetage medicinadministrationen. Den geriatriske sygeplejerske arrangerede ligeledes, at patienten kunne låne dyne, pude og sengelinned fra hospitalet, så denne kunne sove i en ren og tør seng. Andet eksempel på geriatrisk sygepleje i Geriatrisk Akutteam: Geriatrisk Akutteam har modtaget en akut henvisning på en patient med pludselig opstået konfusion. Sygeplejersken aftaler i samarbejde med den geriatriske læge at aflægge patienten et besøg for at afdække problematikken. Sygeplejersken vil i samarbejde med eventuelle pårørende og repræsentant fra primærsektoren aftale besøget. Ved besøget vil sygeplejersken udføre TOKS, undersøge urinen, tage blodprøver og indsamle liste over patientens aktuelle medicin. Herudover vil sygeplejersken i samarbejde med patient, pårørende og repræsentant fra primærsektoren afdække de psykosociale problemstillinger knyttet til patientens nuværende situation. Den geriatriske sygeplejerske vil ligeledes foretage en bred dataindsamling vedrørende patientens vanlige funktionsniveau samt eksempelvis ernæring, udskillelser og smerter. Som i det ovenstående eksempel, kan der være behov for at iværksætte akutte ydelser fra primærsektor samt eventuelt fast vagt fra afløserkontoret. Når patienten senere samme dag besøges af læge og sygeplejerske fra Geriatrisk Akutteam, vil relevant behandling eksempelvis i form af IV antibiotika kunne iværksættes. Geriatrisk sygepleje tager udgangspunkt i patientens ønsker, behov, aktuelle situation, sædvanlige livsførelse og døgnrytme, så der sker mindst mulig indgreb i patientens dagligdag. Alle beslutninger skal træffes sammen med patienten og eventuelt pårørende, hvis patienten ønsker det, ligesom der i planlægningen og udførelsen af sygeplejen tages hensyn til den geriatriske patients behov for tid, rum og nærvær. Geriatrisk sygepleje værner således om og har som målsætning at sikre patientens identitet, integritet, velvære, sikkerhed og autonomi. Side 3 af 9
Den geriatriske sygepleje sigter mod: - at genoprette, bevare og styrke patientens fysiske, psykiske og sociale funktion - at genoprette og fremme sundhed samt forebygge sygdom - at støtte patienten til at mestre og acceptere tabte funktioner og ændrede livsvilkår - at lindre lidelse og hjælpe til en værdig død Geriatrisk sygepleje forudsætter viden om normale aldersforandringer og sygdomme hos den ældre patient samt viden om forebyggelse og sundhedsfremme. Geriatrisk sygepleje indbefatter viden om den ældres livshistorie, livserfaring, livsmønstre og roller samt viden om de samfundsændringer, som den ældre har oplevet gennem livet. Sygeplejen indgår i et interprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, således at patienten oplever helhed og sammenhæng i forløbet såvel under indlæggelse som i overgangen til eget hjem. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De mangeartede henvisningsårsager, den geriatriske sygeplejes helhedsvurdering, pleje, behandling og det tætte samarbejde med patient, pårørende og primærsektor giver gode muligheder for at opøve kompetencer indenfor alle sygeplejerskens fire virksomhedsfelter udføre sygepleje, formidle sygepleje, lede sygepleje og udvikle sygepleje. Med henvisning til de to eksempler på patienter, beskrevet under punktet Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, vil en beskrivelse af de sygeplejefaglige opgaver kunne se ud som beskrevet nedenfor. Sygeplejerskens opgave er overordnet at være tovholder på de specifikke patientforløb, hun tildeles. I første omgang handler det om at skabe kontakt og starte samarbejde med patienten og eventuelt pårørende samt hjemmeplejen. Dette fordrer, at sygeplejersken er opmærksom på de faktorer, der kendetegner den professionelle kommunikation herunder også etiske overvejelser om omgangsform/tiltaleform. Sygeplejerskens dataindsamling vil være præget af en patientologisk tilgang, hvor sygeplejersken med udgangspunkt i patientens livshistorie, sygdomshistorie og identitetsopfattelse udarbejder grundlaget for en klinisk vurdering og beslutningstagning. Den kliniske vurdering sker på baggrund af observationer og data knyttet til patientens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle situation. Sygeplejersken vil herefter ved brug af sygeplejeprocessen være i stand til at identificere patientens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemstillinger og ressourcer. Sygeplejersken skal på denne baggrund også kunne vurdere og prioritere i hvilken rækkefølge, der skal tages vare på patientens problemstillinger. Under planlægningen af sygeplejeopgaverne kan der fremkomme magtaspekter, fagetiske dilemmaer og juridiske aspekter. Et eksempel kan være, når patientens ønsker om behandlingstiltag ikke stemmer overens med sygeplejerskens vurdering. Dette opleves især, når patienten eksempelvis har akut delir eller er dement. Undervejs i forløbet skal sygeplejersken dokumentere i EPJ. Ved vores første møde med patienten udarbejdes et dokument til patienten, der indeholder kontaktoplysninger, referat af mødet, oversigt over aftaler, bestilte undersøgelser, samt en plan for næste aftale med Geriatrisk Akutteam. Hos patienter, der starter med IV behandling samt evt. subcutan væskebehandling, lægges endvidere et ordinations- og Side 4 af 9
observationsskema. På baggrund af patienternes mangeartede problematikker vil de sygeplejeopgaver, der udføres i Geriatrisk Akutteam, ligeledes blive mangeartede. De veksler mellem behandlende, lindrende, rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende opgaver. For at kunne være tovholder for et patientforløb fordrer det, at sygeplejersken er i besiddelse af såvel organiseringskompetencer og organisationskompetencer. Organiseringskompetencer skal i brug for at kunne lede og formidle indsatsen. Organisationskompetencer handler eksempelvis om kendskab til organisationens mål og rammer samt kendskab til gældende rammer for tildeling af pleje og bistand i kommunerne. Undervejs i patientforløbet vil der kontinuerligt foregå beslutningsprocesser, ligesom der løbende foregår en vurdering og prioritering af patientens problematikker i forhold til ressourcer. Dette fordrer, at sygeplejersken har handlingskompetencer. Sygeplejersken har ofte en tovholderfunktion i patientforløbet. Ud over at koordinere og lede patientforløbet skal sygeplejersken også kontinuerligt samarbejder med patienten og pårørende samt mono-, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Sygeplejersken i Geriatrisk Akutteam agerer således både i det interprofessionelle og i det tværsektorielle område. Dette kræver, at sygeplejersken har fokus på en bevidstgørelse af egne kompetencer og monofaglige identitet. Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk patientforløb i Geriatrisk Akutteam strækker sig over dage til uger afhængig af den problematik og den kompleksitet der knytter sig til patientforløbet. Der tegner sig et mangeartet billede af henvisningsårsager, men der viser sig nogle grupperinger. De akutte henvisninger drejer sig ofte om infektion, akutte smerter og delir, mens de elektive henvisninger ofte drejer sig om udredning for malign sygdom, anæmi, funktionstab samt depression/demens. Desuden har vi patienter i forløb efter udskrivelse fra FAA 1,2,3 samt fra afsnit G1 og G2, hvor der følges op efter udskrivelsen herunder også på iværksatte behandlings- og udredningstiltag (G-TOP; tidlig hospitalsopfølgning i hjemmet). Et patientforløb i Geriatrisk Akutteam begynder med et besøg i patientens hjem, eller ved at patienten kommer til os i vores undersøgelsesstuer (dagafsnit). Ved mødet deltager ofte også pårørende og eventuelt hjemmesygeplejerske eller en anden repræsentant fra hjemmeplejen (dog kun ved patientens accept). Som del af det første møde med patienten bliver der udført en tværfaglig helhedsvurdering i samarbejde mellem de repræsenterede partnere. Her bliver patientens problematik afklaret, og der bliver lagt en plan for det videre forløb herunder plan for udredning og behandling. Efter det første møde er det kontaktpersonen, der er tovholder i forhold til at koordinere eventuelle behandlinger og undersøgelser samt opfølgende besøg hos patienten. Kontaktpersonen samarbejder med patienten, pårørende og hjemmepleje i forhold til at iværksætte nye støtte-, pleje- og behandlingstiltag. Forløbet afsluttes ved enten et besøg hos patienten eller ved at patienten kommer i vores dagafsnit. Undervejs i forløbet vil der løbende være kontakt til patienten og eventuelt pårørende samt til hjemmeplejen. Der vil være en kontinuerlig vurdering af og stillingtagen til behandlings- og undersøgelsesresultater, ligesom det løbende vurderes, om der eventuelt skal iværksættes støttefunktioner. Kontinuiteten i patientforløbet sikres dels ved tovholderfunktionen dels ved kontinuerligt at evaluere/drøfte iværksatte handlinger på tværfaglige konferencer i Geriatrisk Akutteam. Side 5 af 9
Alle patientforløb i Geriatrisk Akutteam er ambulante. Ved behov for indlæggelse i forbindelse med undersøgelse eller behandling bliver patienterne indlagt på afsnit G1 eller G2. Geriatrisk Akutteam har også tilknyttet patienter i terminale forløb. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til afdækning, vurdering og evaluering af patientens behov for sygepleje i såvel konkret praktiske handlinger som i den skriftlige dokumentation i EPJ. I Geriatrisk Akutteam anvendes kliniske retningslinjer og procedurebeskrivelser fra e-dok. Der anvendes screeningsredskaber, MOCCA, MMSE og GDS ved udredning af demens/depression samt Abbeys smerteskala ved smerter/adfærdsforstyrrelser hos demente. Der afholdes 3 gange om ugen en tværfaglig morgenkonference, hvor der tages stilling til akutte eller uafklarede problematikker. Det kan eksempelvis handle om prøvesvar eller tilbagemeldinger på en iværksat smertebehandling. Der afholdes monofagligt sygeplejemøde hver onsdag fra kl. 8-9, hvor det er emner af praktisk karakter, der tages op, og den første torsdag i hver måned fra kl. 13-15 afholdes møde, hvor større emner kan tages op. Hver torsdag afholdes tværfagligt tavlemøde, hvor igangværende udvikling og ideer til kommende udviklingstiltag i Geriatrisk Akutteam evalueres. En gang om måneden afholdes der i Geriatrisk Akutteam tværfaglig undervisning. Det kan eventuelt være et personale fra teamet, der underviser i et emne eller fremlægger et emne til diskussion og refleksion. Det kan også være en ekstern underviser, som underviser i et aktuelt behov i Geriatrisk Akutteam. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udviklingsområder Kvalitetsudvikling Akut-team Patientsikkert sygehus-tryksårspakken Patientsikkert sygehus-sepsispakken DDKM Kompetencekoncept Tværfaglig studieunit-pilotafprøvning i afdeling G Forsknings- og udviklingsprojekter Onko-geriatrisk intervention Tidlig hospitalsopfølgning i hjemmet (G-TOP) Validering af smertescore til non-kommunikative ældre I Geriatrisk Akutteam er der fokus på udvikling af Shared Care samt planlægningen af udflytningen til Det Ny Universitetshospital (DNU). Side 6 af 9
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har ansvaret for den kliniske undervisning og varetager som udgangspunkt den daglige vejledning. Geriatrisk Akutteams øvrige sygeplejersker varetager daglige vejlederfunktioner, ligesom også teamets fysio- og ergoterapeuter kan fungere som daglig vejleder. Anvendelse af daglig vejleder sker dels af hensynet til optimal udnyttelse af læringsmuligheder dels ud fra praktiske hensyn. Den studerende får på denne måde kontakt til flere forskellige rollemodeller i forhold til at opbygge egen fagidentitet. Alle i det tværfaglige teams synes, det er en positiv udfordring at arbejde med studerende. Den kliniske vejleder i Geriatrisk Akutteam samarbejder med øvrige kliniske vejledere i afdeling G. De kliniske vejledere fra afdeling G mødes jævnligt med kliniske vejledere fra afdeling R, idet gruppen af kliniske vejledere fra afdeling G og R har fælles uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har kontor på Tage Hansens Gade, bygning 10A. De kliniske vejledere har et tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Vejledningen praktiseres som før-, under- og eftervejledning Førvejledningen tager afsæt i den studerendes egne læringsmål. Ved førvejledningen reflekterer den studerende sammen med vejlederen over sine overvejelser, begrundelser, intentioner og valgte handlingsforslag i forhold til den aktuelle sygeplejeproblemstilling eller sygeplejefaglige opgave. Førvejledningen må gerne tage afsæt i skriftlige overvejelser. I forbindelse med førvejledningen aftales det med klinisk vejleder/daglig vejleder, hvornår under- og eftervejledning skal ske. Undervejledning er vejledning under gennemførelsen af sygeplejen hos patienten i forhold til situationer og opgaver, som er aftalt i førvejledningen. Eftervejledning er vejledning efter gennemførelse af den konkrete situation/forløb. Den studerende fremlægger egne overvejelser i forhold til intentionerne og de udførte handlinger. Den kliniske vejleder eller daglig vejleder stiller refleksive spørgsmål, således at den studerende bliver i stand til at reflektere over egne intentioner og handlinger samt evaluere resultatet. Eftervejledningen skal medvirke til en kompetenceudvikling hos den studerende og skærpe dennes opmærksomheden på udviklingsmuligheder såvel i forhold til selvudvikling som i forhold til kvalitetsudvikling af sygeplejen. Model for praktisk færdighedsudøvelse inddrages i før-, under-, og eftervejledningen, hvor det er relevant. Den studerende vil 1-2 uger før klinisk studier modtage et velkomstbrev fra den kliniske vejleder. Den første dag i kliniske studier er afsat til introduktion, som varetages af den kliniske vejleder. På introduktionsdagen modtager den studerende en overordnet plan for kliniske studier i Geriatrisk Akutteam. Planen for kliniske studier kan i samarbejde med klinisk vejleder løbende justeres i forhold til at optimere læringsmuligheder og den individuelle kliniske studieplan. Der vil være mulighed for at følge et patientforløb på tværs af sektorgrænsen (G-TOP forløb) samt en følgedag med sygeplejerske fra Aarhus Kommunes Akutteam. Læringsmiljøet er interprofessionelt, hvilket giver den studerende gode muligheder for at arbejde med udviklingen af sin egen monofaglige identitet. Der er til stadighed gode muligheder for faglig sparring med monofaglige og tværfaglige kollegaer. Side 7 af 9
Den studerende vil i takt med opfyldelse af egne læringsmål og gennem den fortsatte kompetenceudvikling i stigende grad komme til at arbejde mere selvstændigt og med mere komplekse problemstillinger. I Geriatrisk Akutteam arbejdes der hen i mod, at den studerende fra at kunne varetage udvalgte dele af et patientforløb kan være tovholder for en eller flere patientforløb. Antallet af patientforløb er afhængig af forløbenes kompleksitet. Den studerende vil kontinuerligt arbejde med at fremlægge sygeplejeproblemer og generelle problemstillinger knyttet til de enkelte patientforløb. Det sker dels i monofaglige fora dels i tværfaglige fora. Der er følgende faste vejlednings- og evalueringstilbud: Introduktion til Geriatrisk Akutteam. Planlægningssamtale. Ugesamtaler. Før-, under- og eftervejledning med afsæt i eget/egne patientforløb. Tilbagemelding på seminar. Tilbagemelding på og drøftelse af planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje på sygeplejekonference. Afslutningssamtale. Der afholdes samtale med uddannelsesansvarlig sygeplejerske og klinisk vejleder ved 3 fraværsperioder eller ved længerevarende fravær. Planlagt studieaktivitet Der er en planlagt studieaktivitet organiseret som et seminar. Ved seminaret deltager mindre grupper af studerende på samme uddannelsesniveau. Endvidere deltager kliniske vejledere fra afdeling G, uddannelsesansvarlig sygeplejerske samt underviser fra. Der er endvidere planlagt en studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje. Nærmere beskrivelse af denne planlagte studieaktivitet udleveres i forbindelse med introduktion til. Forventninger til den studerende Den studerende er til stede i Geriatrisk Akutteam 30 timer/uge. Geriatrisk Akutteams åbningstid er på hverdage fra 8-21. Den daglige mødetid vil primært ligge i tidsrummet ml. kl 7.30 og 15.30, men der vil forekomme andre mødetider. Den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan, som i samarbejde med klinisk vejleder løbende justeres. Den individuelle kliniske studieplan fungerer som redskab i forhold til planlægning og løbende evaluering af kliniske studier. Den studerende ajourfører eportfolio herunder også dokumentation af selvvalgt litteratur. Den studerende har løbende fokus på potentielle udviklingsmuligheder indenfor sygeplejen i Geriatrisk Akutteam. Den studerende arbejder aktivt med seminar samt planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje. Den studerende er opsøgende i forhold til læringsmuligheder og tager ansvar for egen læring. Side 8 af 9
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i Geriatrisk Akutteam har mange års erfaring som sygeplejerske. Hun har arbejdet i primærsektoren og har siden 2002 været ansat i Geriatrisk Akutteam. Den kliniske vejleder har altid arbejdet med uddannelse af sundhedspersonale, herunder social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter samt sygeplejestuderende og har i den forbindelse eksperimenteret og udviklet egen vejledningspraksis. Den kliniske vejleder har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk undervisning og sundhedsfaglig formidling. Den kliniske vejleder underviser på projekt Godt Begyndt på i temaet fokus på patientforløb. Endvidere underviser hun på projekt Tværfaglig undervisning for sygepleje- og medicinstuderende i Aarhus i emnet tværfaglig stuegang. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Det samlede pensum er på 30-50 ECTS-point svarende til 450-750 sider. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Der indgår selvvalgt pensum på 90-150 sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio i en litteraturliste udarbejdet efter tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender litteraturlisten. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Nedenstående studieaktiviteter skal være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve på. Deltage i diverse kliniske opgaver. Udarbejdelse og ajourførelse af individuel klinisk studieplan i eportfolio. Gennemfører studieaktiviteter beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminar. Gennemførelse af planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje. Forberedelse til vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder. Brug og opdatering af eportfolio. Dokumentation af selvvalgt litteratur i eportfolio. Inddragelse af den opgivne litteratur for Geriatrisk Akutteamsamt selvvalgt pensum i den kliniske praksis og i refleksionssammenhæng. Intern klinisk prøve Individuel klinisk og mundtlig prøve: Selvstændig professionsudøvelse. Udarbejdet af:, afdeling G, Geriatrisk Akutteam den. 28.10. 2014. Udarbejdet af klinisk vejleder Lisbeth K. Madsen og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Karin R. Laugesen. Godkendt af, november 2014 Side 9 af 9