Statstsk társoversgt 1992 Statstcal ten -year revew 1992 DAN MARKS STATISTI K r Ja. l s 24
I 111 Statstsk társoversgt 1992 Udgvet of Danmarks Statstk September 1992 33. árgang ISBN 87-501 -0844-1 ISSN 0070-3583 Prs: 115,00 kr. nkl. 25% moms Klassesæt á 15 eksemplarer 1 470,00 kr. nkl. 25% moms Oplag: 28 000 Sats: Danmarks Statstk Tryk: Aarhuus Stftsbogtrykkere Redakton Fgurer og tabeller Omslag Mette Koefoed Bjarnsen Inge Feldbwk Krstan Hjulsager Poul Drews Lzze Gry Jacobsen Aase Andersen Jan Folvg Fnn Evald, Grafkerne Statstsk társoversgt, árgangene 1959-88 er udsolgt, men kan lánes gennem Danmarks Statstks bblotek Adresse Danmarks Statstk Sejregade 11 2100 Kobenhavn 0 Telefon 39 17 39 17 Telefax 31 18 48 01 Gro 7 11 38 11 Sgnaturforklarng - Nul 0 1 Mndre end '/z af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke... I * Adores ved forelebge eller ansláede tal Databrud en tdssere. Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge Databrud dagrammer Som folge af afrundnger kan summen af tallene tabellerne afvge fra totalen. r P'o'-I!'TEKPT Danmarks Statstk Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggerelse af denne publkaton, uden 1992 skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse af denne publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges of formálet.
Forord Formálet med Statstsk tárrsoversgt er at brnge ndbyrdes sammenlgnelge ársopgerelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det senest forlebne tár. Târsoversgten er tlrettelagt pá en made, der gor den velegnet tl undervsnngsbrug. Társoversgten ndledes ár med et afsnt om Danmarks udenrgsokonom. I tekst og fgurer gves et overblk over udvklngen og en beskrvelse af relatonerne mellem de vgtgste elementer udenrgsekonomen. Danmarks Statstk modtager gerne brugernes kommentarer og forslag tl forbedrnger tl brug for de kommende udgaver af társoversgten. Kontaktpersoner Danmarks Statstk er Poul Drews og Lzze Gry Jacobsen, tlf. 39 17 37 06 og 39 17 37 07. Társoversgten er redgeret Danmarks Statstks nformatonskontor under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjernsen, kontorchef Krstan Hjulsager og kontorchef Leo Meyer. Sdstnævnte har stáet for udarbejdelsen of afsnttet om Danmarks udenrgsokonom. Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de respektve fagkontorer Danmarks Statstk. Társoversgtens tabeller kan ár fas pá dskette fere forskellge regnearksformater, sá de kan bruges drekte de respektve regneark. Bestllngskupon fndes bagest társoversgten. Prsen pá 1992 -udgaven af társoversgten er 115 kr. Den kan ogsá fas som»klassesaet«- 15 eksemplarer - tl 1 470 kr. (98 kr. pr. bog). Danmarks Statstk, jul 1992. Hans E. Zeuthen Inge Feldbæk
.... Indholdsfortegnelse Ændrnger.._............._.._.... 5 Danmarks udenrgsekonom..._..._......._.... 6 Oversgtsfgurer _._........_..._........._ 13 Befolknng.._._..._...._..._....._..._ 18 Valg _....... _......... _... 27 Uddannelse.._. _......_....._...._ 28 Tursme.._......._..._........._..._ 31 Kultur.._._........_.._.... _... 32 Socal skrng....._._.._.._....... 34 Retsvæsen........._.._...._._... 39 Arbejdsmarked._........... _... 41 Indkomst og formue._....._.._....._... 49 Len, forbrug og prser _.._._..._.._....... 51 Vrksomheder og omstnng..._....._........._... 58 Landbrug......_..._....... 60 Fsker._.._.. _....._..._....... 65 Industr... _......_... 66 Mlje..._......_..........._... 70 Energ..._._...._......._.. 72 Samfærdsel 74 Bygge- og bolgforhold.........._... 78 Omsætnng of fast ejendom.._..._..._...... 82 Penge og kredt..._............_.._... 84 Udenrgshandel........... _... 88 _.. Betalngs- og kaptalbalance......_._..._... 92 Offentlge fnanser............ 95 Natonalregnskab..._............_... 102 Internatonal oversgt........._.._... 113 Ordforklarnger Alfabetsk regster......_.._......_ 128 Begreber Offentlge fnanser.._.._...._.._....._._.. 134 Begreber Natonalregnskab.._.._...._.._._...... 136 Okonomsk poltsk kalender..._...._..._...._... 138 Stkordsregster _..._.._..._......._..._ 148 Târsoversgten pa dskette..._..._....._... 155 Fere data p$ dskette (ADAMs databank 1947-1991) _.._...... 157 Danmarks Statstk nformerer......._.._..... 158 Brevkort............ 159 4
/Endrnger I 1992 -udgaven af Statstsk tarsoversgt er der foretaget felgende starre ændrnger forhold tl forrge udgave. Befolknng Valg Retsvaesen Omsaetnng af fast ejendom Penge og kredt Tabellernes rækkefelge er ændret. Afsnttet er udvdet med oplysnnger om udenlandske statsborgere fordelt pá amter. Desuden er der en ny tabel om sklsmsser efter ægteskabets varghed. I tabellerne om famler er der brugt nye defntoner. Folkeafstemnnger om EF brnges en ny tabel. Indeks for anmeldte straffelovsovertrædelser er udgáet. Afsnttet er udvdet med en ny tabel om salg af ejerlejlgheder. Tabellerne om prmær og sekundr pengeforsynng er erstattet af pengemngden. Ordforklarnger Ord og begreber tlknytnng tl Offentlge fnanser og Natonalregnskab er nu kort beskrevet Ordforklarnger Alfabetsk regster. De er fortsat forklaret sammenhæng de særlge afsnt Begreber Offentlge fnanser og Begreber Natonalregnskab. 5
Danmarks udenrgsokonom Udlandsgælden Udlandsga:ld p 264 ma. kr. Fgur I. I de seneste par ár er Danmarks gaeld tl udlandet blevet reduceret efter at have været stadg stgende sden begyndelsen af 1960'erne. Ved udgangen af 1991 var nettogælden 264 ma. kr., og forhold tl bruttonatonalproduktet udgjorde den ca. en tredjedel. Gælden har sáledes stadg et betydelgt omfang, og renteudgfterne ndgár som en stor post pá betalngsbalancen og kræver en stor mereksport af varer og tjenester, for at gælden fortsat kan nedbrnges. Udlandsgalden Mllarder kr. 300 250 200 150 100 50 o ujuj '70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 opstáet som folge af underskud pá vareog tjenestebalancen Fgur 2. Gælden er opstáet som felge af, at det danske samfund en lang árrække har anvendt mere tl forbrug og nvesterng, end der er blevet produceret Danmark, sáledes at det har været nedvendgt med en mermport of varer og tjenester, som har máttet fnanseres ved lán udlandet. Denne stuaton ændredes begyndelsen of 1980'erne, og alle árene derefter - bortset fra 1985 og 1986 - har mporten of varer og tjenester været mndre end eksporten. Nettogaeld procent af BNP lobende prser Pct. 45-40 35 30 25 20 15 10 5 0 - r- '70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 _ 6
men efterhánden har renteudgfterne bdraget stærkt Nedgang gælden 1990 og 1991 Forbedret konkurrenceevne og afdæmpet ndenlandsk eftersporgsel Fgur 3. Danmarks udenrgsokonom Imdlertd har udlandsgælden skullet forrentes, og de stadg stgende renteudgfter (netto) har sg sev bdraget stærkt tl den fortsatte opgang gælden, som varede ved ndtl 1980'ernes slutnng. I 1980'erne var der ganske vst en række ár overskud pá vare- og tjenestebalancen over for udlandet, men det var kke tlstrækkelgt tl at dække nettorenteudgfterne, som efterhánden havde náet en storrelsesorden pá over 30 ma. kr. I 1990 og 1991 blev overskuddet pá vare- og tjenestebalancen sá stort, at det oversteg nettorenteudgfterne, og lobet af de to ár blev udlandsgælden reduceret med ca. 25 ma. kr. Det samlede produktonsresultat har den seneste halve snes ár været stone end forbruget og nvesterngerne tlsammen, og de sdste par ár har dette produktonsover - skud kke alene kunnet betale renteudgfterne men ogsá bdraget tl en formndskelse af udlandsgælden. Forudsætnngen herfor har været en gunstg nternatonal konjunkturudvklng og en okonomsk poltk, der har skabt grundlag for en forbedret konkurrenceevne over for udlandet samtdg med en afdæmpet ndenlandsk eftersporgsel efter varer og tjenester tl forbrug og nvesterng. Saldoen p vare- og tjenestebalancen samt nettorenteudgfter Mllarder kr. 60 50 40 30 20 10 0 IIMMMI MII Vare- og tjenestebalancen,i '1 Nettorenteudgfter mmum1'rnnrr 1r11u II II I 1171111 II II II ññ111,1 II u -10-20 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 Kaptalbalancen over for udlandet Statusopgorelse over udenlandske mellemværender Korrekton for kursændrnger Danmarks nettogæld tl udlandet fremgár of kaptalbalancen over for udlandet, som er en opgorelse over danske tlgodehavender udlandet og udenlandske tlgodehavender Danmark. Hovedparten of tlgodehavenderne og gælden er udenlandsk valuta, men omregnes tl danske kroner. Ved omregnngen korrgeres tlgodehavender og gæld for valutakursændrnger og endvdere foretages en korrekton for ændrnger kursen pá værdpaprer. Udvldngen den danske udlandsgæld er derfor kke udelukkende bestemt of udvklngen pá betalngsbalancens lobende poster, men ogsá of de kursændrnger, der har fundet sted. Ved udgangen af 1991 var udlandsgælden (netto) - som nævnt - 264 ma. kr. Den prvate nettogæld belob sg tl 29 ma. kr., og den offentlge tl 280 ma. kr., mens Natonalbanken havde et nettotlgodehavende pa 45 ma. kr. 7
Danmarks udenrgsokonom Prvate mellemva:render De prvate mellemværender med udlandet er helt overvejende af forretnngsmæssg karakter forbndelse med udenrgshandel, nvesternger erhvervsvrksomheder og keb og salg af oblgatoner m.v. Offentlge mellemva:render Danmarks nternatonale lkvdtet Hovedparten of den offentlge gæld er stftet af staten med det formal at fremskaffe udenlandsk valuta tl fnanserng of underskuddet pá betalngsbalancens lobende poster det omfang, det kke er sket ved prvat gældsstftelse. Herudover har statens lantagnng tl formal at oparbejde en valutareserve, som bruges tl at fastholde kronens værd det europæske valutasamarbejde og tl at medega et spekulatvt pres mod kronen. Valutareserven - Danmarks nternatonale lkvdtet - er Natonalbankens nettotlgodehavender udlandet. Betalngsbalancen over for udlandet Opgorelse af de stedfundne trans - aktoner Lobende poster Kaptalposter Summen af ndta:gterne lg med summen af udgfterne Fgur 4. Mens kaptalbalancen er en statusopgerelse over mellemvrenderne med udlandet, fremgar de lobende transaktoner med udlandet of betalngsbalancen. Uanset navnet er det prncpelt kke betalngerne tl og fra udlandet nden for en gven perode, der regstreres pa betalngsbalancen, men værden of de transaktoner, der har fundet sted, fx regstreres mporten af en vare, nar den leyeres, uanset om betalngen sker pa et andet tdspunkt. Betalngsbalancen opdeles lebende poster og kaptalposter. De lobende poster omfatter handelen med varer og tjenester, rentebetalnger og andre overforsler mellem Danmark og udlandet, fx bdrag tl og tlskud fra EF og ulandsbstand. Kaptalposterne omfatter de fnanselle transaktoner,fx laneoptagelse og afdrag, der har fundet sted peroden, og vser saledes ændrngerne pa kaptalbalancen, bortset fra kursndrngerne. Summen of ndtægterne pá de lobende poster og kaptalndtægterne svarer tl summen of udgfterne pa de lobende poster og kaptaludgfterne. Et underskud pá de lebende poster vl blve fnanseret ved en formndskelse of Danmarks aktver udlandet eller en forogelse of passverne, dvs. kaptalndtægter, der netto modsvarer underskuddet pá de lebende poster. Omvendt vl et overskud pa de lobende poster gve sg udslag en forogelse of aktverne eller en formndskelse of passverne, dvs. nettokaptaludgfter of samme omfang som overskuddet. Arlg vaekst udlandsgaelden Mllarder kr. 40 30 20 Va:kst nettogæld Allos. 1 10 0-10 -20-30 -40 - Kursgevnst/kurstab Lobende poster netto 1 1. - - Ll 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 8
Danmarks udenrgsokonom Betalngsbalancens lobende poster Handelsbalancen Betalngsbalancens lobende poster kan opdeles en række underposter, hvoraf eksporten og mporten of varer - handelsbalancen - er den storste. I 1991 udgjorde vareeksporten ca. 60 pct. af de samlede ndtægter pá betalngsbalancen, mens mporten androg ca. 54 pct. of udgfterne. Danmark har haft underskud pá handelsbalancen ndtl for nogle fá ár sden. I 1987 vendte udvklngen, og sden har der været et betydelgt og stgende overskud. Oversgt Betalngsbalancen 1991. Nettondtaegter mllarder kroner Lobende poster: Varehandel 31,2 Sotransport 5,1 Rejser 0,6 0vrge tjenester 14,8 Varer og tjenester alt 51,7 Renter og udbytter - 34,1 EF 2,5 Ensdge overforsler Overforsler alt - 5,7-37,3 Lobende poster alt 14,4 Kaptalposter: Kaptalndtægter - 35,2 Formndskelse af nternatonal lkvdtet 20,8 Kaptalposter alt - 14,4 Sotransport Rejser Andre tjenesteposter Under tjenesteposterne er sotransporten den storste post. Indtægterne ved sotransport bestár of fragtndtægter, udlejnng of skbe samt salg of vare- og tjenesteydelser tl udenlandske skbe danske havne. Udgfterne bestár of danske rederers leje of udenlandske skbe og of udgfter udenlandske havne. Herudover har Danmark udgfter tl udenlandske rederes fragt of varer her tl landet. Danmark har sædvanlgvs overskud ved sotransport, men báde ndtægter og udgfter er meget folsomme over for den nternatonale konjunkturudvklng. En anden stor post under tjenestebalancen er ndtægterne og udgfterne forbndelse med rejser. Posten dækker sável fererejser som forretnngsrejser og studerejser og omfatter transport og log forbndelse med rejserne samt kob af varer, som de rejsende selv medtager over grnsen, fx grænsehandel. I 1980'erne var der de fleste ár underskud pá rejsebalancen, og underskuddet var stgende gennem peroden. I 1990 blev underskuddet formndsket, og 1991 var der et mndre overskud, formentlg som folge af den generelle afmatnng den ndenlandske okonom og en mndre grnsehandel forbndelse med en nedsættelse af afgfterne pá en række varer. Under tjenesteposterne ndgár yderlgere en række tjenesteydelser, fx transport med bane, bl og fly, forskrngstjenester og agentprovsoner. Danmark har overskud pá dsse poster under et. 9
Danmarks udenrgsokonom»grænsearbejdere«renter Udover eksporten og mporten of varer og tjenesteydelser ndgár under betalngsbalancens lebende poster andre ndtægter og udgfter, hvor der er drekte forbndelse mellem ydelse og modydelse. Det drejer sg bl.a. om len tl»grænsearbejdere«, dvs. personer som fx bor Sverge, men arbejder Danmark, eller omvendt. Langt den mest betydnngsfulde post denne henseende er dog renter og udbytter, jf. omtalen heraf under udlandsglden. Ensdge overfsrsler Fgur 5. Endelg ndgár under betalngsbalancens lebende poster ndtægter og udgfter, hvor der kke er en drekte forbndelse mellem ydelse og modydelse, sákaldte ensdge overforsler. Det omfatter bl.a. prvate gaveydelser over grænsen, ary og erstatnnger, hjælp tl udvklngslandene og overforsler af arbejdsndkomster. Dsponbel bruttonatonalndkomst samt forbrug og nvesternger árets prser Mllarder kr. 800 700 600 500 Investernger Forbrug E Dsponbel BNI 400 300 200 100 o YsIrlÌtl '66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 Varehandelen Som omtalt er vareeksporten og -mporten den storste post pá betalngsbalancens lobende poster. Indforsel af varer tl brug for erhvervslvet ca. 70 pct. af varemporten Godt 50 pct. mporteres fra EF -lande Den danske produkton er stærkt afhængg of tlfersel of varer udefra. Indforslen af rávarer og halvfabrkata, nkl. brændselsstoffer, samt of maskner og andre nvesterngsvarer udgor ca. 70 pct. of ndferselsvrden. Tdlgere har andelen været stone, men ndferslen of brændselsstoffer har været stærkt nedadgáende, efter at den danske produkton af ole er kommet gang. Den resterende del of mporten bestár hovedsagelg af forbrugsvarer, herunder personbler. Danmark mporterer varer fra næsten alle lande verden, men mporten er dog stærkt koncentreret om Vesteuropa samt USA og Japan. Fra dsse lande kommer ca. 85 pct. af den samlede ndfersel, heraf godt 50 pct. fra yore handelspartnere EF og knap 25 pct. fra EFTA -landene. Tyskland er den vgtgste handelspartner pá mportsden fulgt of Sverge og UK. Industreksporten ca. 70 pct. af den samlede eksport Sden den 2. verdenskrg er den danske eksport stadg stgende omfang blevet præget of eksport of ndustrvarer, mens det tdlgere var eksporten of landbrugsvarer, der domnerede. Industreksporten udgor dag ca. 70 pct. of den samlede eksportværd, mens landbrugsvarernes andel er omkrng 15 pct. Ca. 1/3 of den samlede ndustreksport bestár of maskner og nstrumenter, mens kemske produkter andrager knap 15 pct og ndustrelt forarbejdede landbrugsprodukter, nkl. kod- og mælkekonserves, ca. 10 pct. 10
, Danmarks udenrgsokonom I de senere Ar har eksporten af brændselsstoffer fef stgende betydnng. I 1991 beleb eksporten sg tl godt 9 ma. kr. Godt SO pct. eksporteres tl EF-lande Som for ndferslens vedkommende er den danske eksport koncentreret om Vesteuropa, USA og Japan, som aftager ca. 85 pct. of eksportværden. Godt 50 pct. eksporteres tl EF -lande og knap 25 pct. tl EFTA -lande. Tyskland, Sverge og UK er den nævnte rækkefelge de vgtgste aftagerlande. Den danske okonoms afhaengghed af udlandet Interesse fr handel Internatonale aftaler Begraensnng valget af okonomske ndgreb Afdaempet ndenlandsk eftersporgsel Den danske produkton er afhængg af en omfattende tlfersel af rávarer, halvfabrkata, maskner mv. fra udlandet, og det danske forbrug ndgár betydelgt omfang mporterede varer. Det er derfor Danmarks nteresse, at varer og tjenesteydelser kan handles frt mellem landene. Ved nternatonale aftaler GATT, OECD, EF mv. er hndrnger for den fe handel vdt omfang blevet fjernet. I denne henseende kan nævnes afvklngen of told og kvanttatve begrænsnnger, men ogsá samarbejdet om stable valutakurser og lberalserngen of nternatonale kaptaltransaktoner styrker den nternatonale samhandel. Pá den anden sde har aftalerne pá dsse omráder betydet en begrænsnng valget of de ndgreb, det er mulgt at benytte for at terne et underskud pá betalngsbalancens lebende poster eller - som stuatonen nu er Danmark - for at bevare et overskud. Den gunstgere udvklng betalngsbalancens lobende poster den seneste fem5rsperode ma sær tlskrves en stramnng of fnanspoltkken, tlskyndelse tl starre prvat opsparng og beherskede lenstgnnger. Denne poltk begrænsede den ndenlandske efterspergsel og lagde derved en kraftg dæmper pá mporten af varer og tjenester. Samtdg gav den ráderum for vkst eksporten. Fgur 6. Effektv kronekurs 1980 = 100 105 100 95 90 85 80 75 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 Gunstge afsaetnngsvlkár udlandet Afsætnngsmulghederne de vgtgste aftagerlande for den danske eksport har gennemgáende været gode, og bytteforholdet, dvs. forholdet mellem udvklngen eksportprserne og mportprserne, har været relatvt gunstgt. Da konkurrenceevnen forhold tl udlandet samtdg har udvklet sg gunstg retnng, er der sket en betydelg eksportfremgang. 11
Danmarks udenrgsokonom Forbedret Den forbedrede konkurrenceevne skyldes kke mndst de beherskede lonstgnnger, som konkurrenceevne forbndelse med en betydelg produktvtetsstgnng de seneste ár har betydet, at stgnngstakten det danske prsnveau har været en af de laveste Vesteuropa. Andre forhold end Ion- og produktvtetsstgnng har dog ogsá væsentlg betydnng for konkurrenceevnen. Valutakurserne er sáledes en vgtg faktor, og sev om kronekursen stort set lgger fast, gælder det dog kke over for valutaer uden for det europæske monetære samarbejde. Endvdere kan nævnes salgsndsatsen pá de udenlandske markeder, forsknngsndsats og det hele taget evnen tl at tlpasse sg strukturndrnger. Udenrgshandelsstatstkken og Natonalbankens valutastatstk Det statstske grundlag Betalngsbalancestatstkken opgores pá grundlag af udenrgshandelsstatstkken og Natonalbankens valutastatstk. Supplerende oplysnnger ndhentes fra offentlge myndgheder, pengensttutter og erhvervsvrksomheder. Forelobge opgorelser af betalngsbalancen offentlggores hver máned. Den endelge opgorelse for et kalenderár forelgger ca. 21/2 ár efter árets udgang. Betalngsbalancen er som tdlgere omtalt prncpelt en opgorelse over vrden af de transaktoner, som har fundet sted mellem Danmark og udlandet en gven perode. I prakss gælder dette dog kun fuldt ud for varehandelen. Ved opgorelsen of tjenesteydelser, renter, og andre lobende poster samt ved opgorelse of kaptalposterne anvendes valutastatstkken som klde, hvlket betyder, at det er betalnger, der regstreres. Ved den endelge opgorelse af betalngsbalancen benyttes dog ved opgorelsen of sotransport regnskabsstatstkken for rederer.»fejl og mangler«kaptalbalancens statstske grundlag For varehandelens vedkommende anvendes udenrgshandelsstatstkkens oplysnnger stedet for valutastatstkkens varebetalnger. Med hensyn tl varetransaktoner vl tdsafstanden mellem transakton og betalng ofte vre stor, mens dette forhold mndre grad er tlfældet for de ovrge poster pá betalngsbalancen. I prncppet ska, som tdlgere omtalt, summen af alle ndtægter pá betalngsbalancen vre lg summen af alle udgfter. I prakss er dette sjældent tlfældet, det det nsten kke kan undgás, at der er fejl eller manglende konsstens det store materale, der lgger tl grund for opgorelsen. Den offcelle opgorelse of betalngsbalancen ndeholder da ogsá en post for»fejl og mangler«. Kaptalbalancen opgores ved udgangen of hvert ár pá grundlag of oplysnnger, som ndsamles fra offentlge nsttutoner og prvate vrksomheder, eller som forelgger oplyst pâ anden mâde, fx Natonalbankens og pengensttutternes balancer. Lberalserngen of kaptaltransaktoner mellem Danmark og udlandet har vanskelggjort opgorelsen of kaptal - balancen, sáledes at de forelggende oplysnnger betydelg grad má suppleres med beregnnger og sken. 12
Fgur I. Nettoreproduktonstallet Nettoreproduktonstal 1400 Oversgtsfgurer 1200 _ 1000 _ 800 _ 600 400 200 _ 0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 I lghed med de fleste andre ndustrlande har Danmark sden mdten af 60'erne oplevet et fald nettoreproduktonstallet, der angver det antal levendefodte pger, 1000 kvnder»vl fa«lebet af deres fededygtge alder. Fra 1983 er der dog sket en svag stgnng. I 1960 var nettoreproduktonstallet 1 201, mens det for 1990 er beregnet tl 798. Fgur 2. Indvandrede og udvandrede Tusnder 50 40 30 20 Indvandrede 10 o 10 20 30 40,...% Netto dvandrede Udvandrede N. *00-- 50 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 Nettondvandrngen, som er forskellen mellem antal ndvandrede og antal udvandrede, vser peroden 1960-1991 store udsvng. Den topper 1973 med en nettondvandrng pa 12 245, 1975 var den _ 8 713. Bagved nettondvandrngens varaton lgger store udsvng bade antal ud- og ndvandrede. Indvandrngstallene varerer fra 26 625 1963 tl 43 567 1991 og udvandrngerne fra 25 762 1972 tl 40 659 1975. Varatonen vandrngerne afspejler sâvel konjunkturer som lovgvnng. Fx falder de store udvandrngstal mdten af 70'erne og sdst 80'erne/ferst 90'erne sammen med en stgnng arbejdslesheden.»indvandrerstoppet«, som ndfertes 1973, kan ses tallene for det felgende An 13
I Oversgtsfgurer Fgur 3. De 30-60 érges hojeste uddannelse fordelt efter kon Mænd Lange vderegaende uddannelser 1981 1990 Kvnder Korte/mellemlange vderegííende uddannelser Erhvervsfaglge uddannelser Grundskole /Amu/ Bass /Almengymn. Fgur 4. 80 60 40 20 0 20 40 60 Fguren over befolknngen fordelt efter hojeste uddannelse og ken vser, at kvndernes andel af de færdguddannede ved de vderegáende uddannelser er vokset bâde nden for de lange og de kortere vderegáende uddannelser. Tlsvarende er kvndernes andel gruppen med grundskoleuddannelse, almengymnasal uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse samt erhvervsbass uddannelse faldet peroden. De erhvervsfaglge uddannelser omfatter bâde lærlngeuddannelserne, efg 2. dels uddannelserne, handels- og teknske gymnaser og andre uddannelser med erhvervskompetancegvende sgt, der er regstreret Danmarks Statstks uddannelsesregster 1990. Arbejdsstyrken Tusnde personer e~ 1800 1600 I 1400 1200 1000 800 Arbejds: tyrk n Beskæftgede Mænd I - Tusnde personer s_ Kvnder 1800 1600 -- Arb jds rk n 1400 1200 ' Beskæftgede 1000 800 600 600 400 400 200 Arbejdslose 200 Arbejdslese 0 r 0 '81 83 85 87 89 91 '81 83 85 87 89 91 De beskæftgede og de arbejdslese udger tl sammen arbejdsstyrken. I 30 âr - frem tl 1988 - steg arbejdsstyrken uafbrudt og næsten hele væksten skyldtes kvnderne. Arbejdsstyrken nâr et toppunkt 1988. Ved târets begyndelse er den mandlge arbejdsstyrke 300 000 sterre end den kvndelge. Denne forskel er reduceret tl 200 000 slutnngen af táret. Væksten arbejdsstyrken er ârsagen tl, at man kan agtage en stgnng báde beskæftgelse og arbejdsleshed samme perode. Fra 1988 er bevægelserne modsatte, det antallet af beskæftgede falder samtdg med at antallet af arbejdslese stger for bâde mænd og kvnder. 14
. Fgur 5. Erhvervsfrekvens og beska:ftgelsesfrekvens 90 -- Erhvervsfrekvens mend +I 85 Oversgtsfgurer 80 75 70 65 Erhvervs rekvens kvnder Beskæftgelsesfrekvens kvnder EeekeRg leesfrekvens mend - jr------- 60 '81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 Erhvervsfrekvensen er her defneret som personer arbejdsstyrken procent of hele befolknngen alderen 16-66 Ar. Beskæftgelsesfrekvensen er defneret som beskftgede procent of hele befolknngen alderen 16-66 Ar. Erhvervsfrekvensen for mænd er hejere end for kvnder, men mens mændenes erhvervsfrekvens er svagt faldende gennem hele peroden, er kvndernes erhvervsfrekvens stærkt stgende frem tl 1988, hvorefter der sker en ubetydelg nedgang. Beskæftgelsesfrekvensen vser for bade mnd og kvnder nedgang fra 1988 og vser samtdg en betydelg redukton forskellen mellem mnd og kvnder. Fgur 6. Den offentlge sektors ndta:gter fra afgfter og gebyrer pá mljoomrádet Mllarder kroner 9 8 7 I alt 6 5 4 3 f s ldevand 2 0 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Den offentlge sektors udgfter pa mljeomradet, udgjorde 1990 9,3 ma. kr. De fnanseres stor udstræknng gennem afgfter og gebyrer, og denne fnanserngsform har haft stgende betydnng peroden 1979-1990. Det offentlges ndtægter fra afgfter og gebyrer dkkede 1990 ca. 85 pct. af de offentlge udgfter tl mljeet. Kommunerne oppebærer ca. 98 pct. af ndtægterne pa mljeomradet, heraf udger ndtægter pa spldevandsomradet ca. 52 pct. 15
Oversgtsfgurer Fgur 7. Forsynng og produkton af oleprodukter og naturgas Mlloner Gga Joule 500 450 400 350 Salg af olep rodukter 300 250 200 150 100 Produkt an af rtole Produkton af naturga ppp- 50 Forbrug af naturgas o 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 Anm. Salg af oleprodukter og forbrug af naturgas omfatter alene salg og forbrug tl energformál. Produktonstallene er nkl. produkton af naturgas som forbruges pá Nordsefelterne. Udvklngen forbruget vser en klar tendens, nemlg et fald salget af oleprodukter (sar of fuelole) og en stgnng salget af naturgas. Den mndre stgnng salget af oleprodukter fra 1990 tl 1991 hanger sammen med en stgnng salget af benzn forbndelse med andrnger gransehandlen. Den danske produkton af ráole og naturgas, som kom gang 80'erne, er allerede nu sá stor, at Danmark 1991 var mere end selvforsynende pá ole- og gasomradet. Fgur 8. Offentlge og prvate sektors nvesternger ârets prser Mllarder kr. 140 Prvate sektor 120 100 80 60 40 20 Offentlge sektor 0 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 Langt den overvejende del of nvesterngerne Danmark foretages af den prvate sektor. Fguren vser, at de prvate nvesternger steg starkt árene 1981-86. Offentlge nvesternger omfatter bl.a. statens og kommunernes bygge- og anlagsarbejder, kob af transportmdler, maskner og nventar samt kob(netto) of fast ejendom. Den svage stgnng de offentlge nvesternger afspejler hele peroden den stramme fnanspoltk. 16
Fgur 9. Faktsk og»tlladelgt«forbrug 106 104 102 100 98 96 94 92 Faktsk forbrug og nvesternger =-=-' '- Bruttonato 1 Produkt "Tlladelgt" fo-brug og nvesternger - -TI NMMI SIIIIIIIIIMIS, Oversgtsfgurer 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1 I 30 Ar har v tl forbrug og nvesterng dsponeret over mere, end v har præsteret. I peroden 1960-1980 var det faktske forbrug (prvat og offentlgt forbrug) og nvesterngerne under et starre end natonalproduktet. I peroden efter 1981 har det faktske forbrug og nvesterngerne tlsammen været mndre end natonalproduktet. Men pá grund of overfersler, sær rentebetalnger tl udlandet, har v tl og med 1989 dsponeret over mere end v har præsteret. I 1990 og 1991 har v brugt mndre end»tlladelgt«og dermed opnáet overskud pá betalngsbalancens lebende poster, hvlket nedbrnger udlandsgælden. 17
l I I Befolknng Aldersfordelng pr. 1. januar 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1982 Hele befolknngen 5 119 155 5 116 464 5 112 130 5 111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 100,0 100,0 Mend... 2 523 825 2 521 220 2 517 942 2 517 072 2 520 563 2 526 020 2 527 996 2 528 165 2 530 597 2 536 391 2 544 454 100,0 100,0 Kvnder... 2 595 330 2 595 244 2 594 188 2 594 036 2 595 710 2 598 774 2 601 258 2 601 613 2 604 812 2 610 078 2 617 672 100,0 100,0... 0-6 Ar 431 629 412 255 397 763 387 743 380 379 377 641 377 379 383 013 391 484 404 226 417 193 8,4 8,1 Mend 220 452 210 766 203 053 197 937 194 077 192 834 193 089 196 273 200 590 207 374 213 948 8,7 8,4... 1982 1983 1984 Kvnder 211 177 201 489 194 710 189 806 186 302 184 807 184 290 186 740 190 894 196 852 203 245 8,1 7,8 7-14 ár... 588 685 580 048 571 612 562 972 554 751 540 313 523 905 506 291 489 073 469 404 457 752 11,5 8,9 Mend... 301 230 296 618 292 265 287 665 283 466 275 881 267 612 258 501 249 821 239 905 233 724 11,9 9,2 Kvnder... 287 455 283 430 279 347 275 307 271 285 264 432 256 293 247 790 239 252 229 499 224 028 11,1 8,6 15-17 Ar... 254 075 252 406 242 121 226 163 216 896 218 236 222 430 223 073 219 647 217 067 211 479 5,0 4,1 Mend... 130 288 129 169 124 026 115 972 111 301 112 051 113 734 114 080 112 043 110 605 107 924 5,2 4,2 Kvnder... 123 787 123 237 118 095 110 191 105 595 106 185 108 696 108 993 107 604 106 462 103 555 4,8 4,0 18-24 Ar... 529 363 537 502 548 664 563 913 571 904 573 643 568 561 556 731 549 095 540 938 526 856 10,3 10,2 Mend... 270 439 274 707 280 560 288 741 293 448 295 191 292 674 286 475 282 087 277 531 270 040 10,7 10,6 Kvnder... 258 924 262 795 268 104 275 172 278 456 278 452 275 887 270 256 267 008 263 407 256 816 10,0 9,8 25-66 Ar... 2 663 429 2 675 405 2 687 251 2 700 251 2 716 849 2 735 629 2 746 899 2 762 959 2 784 683 2 810 137 2 840 420 52,0 55,0 Mend... 1 332 561 1 339 136 1 345 602 1 353 021 1 362 849 1 373 637 1 380 355 1 389 614 1 401 562 1 415 708 1 432 069 52,8 56,3 Kvnder... 1 330 868 1 336 269 1 341 649 1 347 230 1 354 000 1 361 992 1 366 544 1 373 345 1 383 121 1 394 429 1 408 351 51,3 53,8 67 Ar og derover 651 974 658 848 664 719 670 066 675 494 679 332 690 080 697 711 701 427 704 697 708 426 12,7 13,7 Mend 268 855 270 824 272 436 273 736 275 422 276 426 280 532 283 222 284 494 285 268 286 749 10,7 11,3 Kvnder... 383 119 388 024 392 283 396 330 400 072 402 906 409 548 414 489 416 933 419 429 421 677 14,8 16,1 1992 Alder I-1 1982 95-99 90-94 1992 Mend 85-89 80-84 75-79 Kvnder 70-74 65-69 II 60-64 55-59 I, 5 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 11= d -lmmi wast IMF 14-19 10-14 5-9 0-4 250 200 150 100 50 0 0 50 100 150 200 250 Befolknngens aldersfordelng for henholdsvs mend og kvnder. Absolutte tal 18
! Befolknng Alderstordelngen pr. 1. januar 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 51 1992 1982 1992 Hele befolknngen 5 119 155 5 116 464 5 112 130 5 111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 100,0 100,0... Mend 2 523 825 2 521 220 2 517 942 2 517 072 2 520 563 2 526 020 2 527 996 2 528 165 2 530 597 2 536 391 2 544 454 100,0 100,0 Kvnder 2 595 330 2 595 244 2 594 188 2 594 036 2 595 710 2 598 774 2 601 258 2 601 613 2 604 812 2 610 078 2 617 672 100,0 100,0... 0-4 ár 294 016 284 733 273 589 266 185 263 343 266 498 270 284 277 955 287 077 296 672 306 029 5,7 5,9 Drenge 150 170 145 414 139 557 135 827 134 375 136 240 138 423 142 597 147 296 152 459 157 102 6,0 6,2............ Pger 143 846 139 319 134 032 130 358 128 968 130 258 131 861 135 358 139 781 144 213 148 927 5,5 5,7 5-9 ár 355 226 342 056 332 667 321 133 306 931 295 415 287 229 276 468 269 796 267 132 270 164 6,9 5,2 Drenge 181 187 174 606 169 921 164 105 156 978 150 807 146 676 141 021 137 643 136 280 138 088 7,2 5,4 Pger 174 039 167 450 162 746 157 028 149 953 144 608 140 553 135 447 132 153 130 852 132 076 6,7 5,0 10-14 ár 371 072 365 514 363 119 363 397 364 856 356 041 343 771 334 881 323 684 309 826 298 752 7,2 5,8...... Drenge 190 325 187 364 185 840 185 670 186 190 181 668 175 602 171 156 165 472 158 540 152 482 7,5 6,0 Pger 180 747 178 150 177 279 177 727 178 666 174 373 168 169 163 725 158 212 151 286 146 270 7,0 5,6 15-19 ár 411 990 416 032 408 957 398 209 385 401 374 462 369 348 366 335 366 630 368 320 359 832 8,0 7,0... Mend 211 105 213 207 209 818 204 324 197 686 192 405 189 477 187 778 187 516 188 130 183 747 8,4 7,2 Kvnder 200 885 202 825 199 139 193 885 187 715 182 057 179 871 178 557 179 114 180 190 176 085 7,7 6,7...... 20-24 ár 371 448 373 876 381 828 391 867 403 399 417 417 421 643 413 469 402 112 389 685 378 503 7,3 7,3 Mend 189 622 190 669 194 768 200 389 207 063 214 837 216 931 212 777 206 614 200 006 194 217 7,5 7,6 Kvnder 181 826 183 207 187 060 191 478 196 336 202 580 204 712 200 692 195 498 189 679 184 286 7,0 7,0 25-29 ár 373 292 372 349 370 260 369 801 372 681 375 024 378 750 386 330 395 977 405 846 418 859 7,3 8,1 Mend...... 191 039 190 580 189 401 189 292 191 198 192 692 194 535 198 485 203 793 208 842 215 584 7,6 8,5 Kvnder 182 253 181 769 180 859 180 509 181 483 182 332 184 215 187 845 192 184 197 004 203 275 7,0 7,8 30-34 ár 391 255 379 217 373 941 371 797 370 839 373 109 373 119 371 422 371 020 372 986 374 680 7,6 7,3 Mend... 199 923 193 530 190 863 189 748 189 769 190 979 191 144 190 252 190 126 191 070 191 896 7,9 7,5 Kvnder 191 332 185 687 183 078 182 049 181 070 182 130 181 975 181 170 180 894 181 916 182 784 7,4 7,0 35-39 ár 407 323 419 874 423 059 415 649 404 774 389 360 378 028 372 854 370 490 369 419 371 824 8,0 7,2 Mend... 208 737 215 178 216 862 212 760 206 559 198 482 192 472 189 761 188 443 188 403 189 477 8,3 7,4 Kvnder 198 586 204 696 206 197 202 889 198 215 190 878 185 556 183 093 182 047 181 016 182 347 7,7 7,0 40-44 ár 308 187 320 509 335 901 357 294 380 392 403 954 416 735 419 651 412 205 401 460 386 206 6,0 7,5 Mend... 156 115 162 865 170 780 181 845 194 194 206 647 213 044 214 531 210 290 204 013 196 045 6,2 7,7 Kvnder 152 072 157 644 165 121 175 449 186 198 197 307 203 691 205 120 201 915 197 447 190 161 5,9 7,3 45-49 ár 275 390 279 607 285 585 290 425 296 927 303 604 315 996 331 148 352 128 374 762 397 975 5,4 7,7 Mend... 137 400 139 743 142 920 145 949 149 542 153 270 160 079 167 847 178 635 190 638 202 700 5,4 8,0 Kvnder 137 990 139 864 142 665 144 476 147 385 150 334 155 917 163 301 173 493 184 124 195 275 5,3 7,5 50-54 ár 268 225 266 591 263 855 264 896 265 369 268 321 272 510 278 508 283 171 289 727 296 364 5,2 5,7 Mend... 132 474 131 579 130 342 131 044 131 518 133 145 135 507 138 660 141 558 145 146 148 780 5,2 5,8 Kvnder 135 751 135 012 133 513 133 852 133 851 135 176 137 003 139 848 141 613 144 581 147 584 5,2 5,6 55-59 ár 276 178 272 907 269 090 263 481 260 371 257 027 255 360 252 807 253 874 254 378 257 525 5,4 5,0 Mend... 134 010 132 522 131 087 128 393 127 080 125 720 124 771 123 705 124 390 124 895 126 637 5,3 5,0 Kvnder 142 168 140 385 138 003 135 088 133 291 131 307 130 589 129 102 129 484 129 483 130 888 5,5 5,0 60-64 ár 267 501 268 261 268 708 270 920 264 056 258 738 255 480 252 010 246 860 244 226 241 440 5,2 4,7 Mend... 127 719 128 126 127 954 128 809 125 569 123 294 121 777 120 518 118 163 117 212 116 223 5,1 4,6 Kvnder 139 782 140 135 140 754 142 111 138 487 135 444 133 703 131 492 128 697 127 014 125 217 5,4 4,8 65-69 ár 240 274 236 710 235 027 231 513 238 036 242 000 242 613 242 887 244 832 239 097 234 940 4,7 4,6 Mend _... 111 249 109 406 108 758 107 433 110 091 111 678 112 107 112 017 112 767 110 218 108 707 4,4 4,3 Kvnder 129 025 127 304 126 269 124 080 127 945 130 322 130 506 130 870 132 065 128 879 126 233 5,0 4,8 70-74 ár 208 100 211 061 211 879 211 181 208 582 206 503 203 618 202 223 199 423 204 859 208 246 4,1 4,0 Mend... 90 962 92 538 93 033 92 682 91 688 90 712 89 258 88 885 87 960 90 203 91 507 3,6 3,6 Kvnder 117 138 118 523 118 846 118 499 116 894 115 791 114 360 113 338 111 463 114 656 116 739 4,5 4,5 75-79 ár 149 038 151 317 154 939 158 975 161 980 164 143 166 978 168 045 167 724 165 639 164 174 2,9 3,2 Mend... 59 273 60 150 61 563 63 290 64 640 65 833 67 354 68 057 68 013 67 215 66 675 2,3 2,6 Kvnder 89 765 91 167 93 376 95 685 97 340 98 310 99 624 99 988 99 711 98 424 97 499 3,5 3,7 80-84 ár 91 469 94 098 95 767 98 401 100 569 102 666 104 575 107 191 110 548 112 659 114 442 1,8 2,2 Mend 32 957 33 665 34 005 34 825 35 430 36 118 36 749 37 543 38 892 39 726 40 796 1,3 1,6... Kvnder 58 512 60 433 61 762 63 576 65 139 66 548 67 826 69 648 71 656 72 933 73 646 2,3 2,8 85-89 ár 43 805 45 412 46 716 47 787 48 767 50 276 52 118 53 638 55 332 56 579 57 909 0,9 1,1... Mend 14 716 15 118 15 292 15 280 15 440 15 724 16 191 16 530 16 982 17 242 17 476 0,6 0,7 Kvnder 29 089 30 294 31 424 32 507 33 327 34 552 35 927 37 108 38 350 39 337 40 433 1,1 1,5 90-94 ár 12 986 13 760 14 575 15 346 16 023 16 996 17 604 18 234 18 608 19 137 19 895 0,3 0,4 Mend... 4 146 4 228 4 419 4 632 4 765 4 910 5 007 5 115 5 044 5 164 5 257 0,2 0,2 Kvnder 8 840 9 532 10 156 10 714 11 258 12 086 12 597 13 119 13 564 13 973 14 638 0,3 0,6 95 ár og derover. 2 380 2 580 2 668 2 851 2 977 3 240 3 495 3 722 3 918 4 060 4 367 0,0 0,1... Mend 696 732 759 775 788 859 892 930 1 000 989 1 058 0,0 0,0 Kvnder 1 684 1 848 1 909 2 076 2 189 2 381 2 603 2 792 2 918 3 071 3 309 0,1 0,1 19
Befolknng Befolknngen pr. 1. januar amterne 1982 1983 Tusnder 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1982 1992 Hele landet 5 119 5 116 5 112 5 111 5 116 5 125 5 129 5 130 5 135 5 146 5 162 100,0 100,0 Hovedstadsregonen... 1 735 1 731 1 727 1 723 1 719 1 717 1 715 1 712 1 712 1 714 1 719 33,9 33,3 Kebenhavns Kommune... 491 487 483 479 473 470 469 468 467 465 465 9,6 9,0 Frederksberg Kommune 88 88 88 88 88 87 86 85 86 86 86 1,7 1,7 Kebenhavns Amt...... 622 620 616 612 609 607 605 602 601 602 603 12,2 11,7 Frederksborg Amt... 330 331 333 335 337 340 340 341 341 343 345 6,4 6,7 Rosklde Amt...... 204 205 207 209 212 213 215 216 217 218 220 4,0 4,3 Vestsjaellands Amt... 278 278 278 279 281 282 283 283 284 284 285 5,4 5,5 Storstrems Amt 260 259 257 257 257 258 257 257 257 257 257 5,1 5,0 Bornholms Amt 47 47 47 47 47 47 47 46 46 46 45 0,9 0,9............... Fyns Amt 454 454 454 454 455 456 457 458 459 461 463 8,9 9,0 Senderjyllands Amt 250 250 250 250 249 250 250 250 251 251 251 4,9 4,9 Rbe Amt 214 215 215 215 216 217 218 219 218 219 220 4,2 4,3 Vejle Amt 327 327 327 327 328 329 329 330 330 331 333 6,4 6,5 Rngkebng Amt 264 264 264 265 265 266 266 267 267 268 268 5,2 5,2......... Arhus Amt 577 578 580 582 585 589 592 594 597 601 605 11,3 11,7 Vborg Amt 231 231 231 230 231 231 231 230 230 229 230 4,5 4,5 Nordjyllands Amt 482 482 482 482 483 483 484 484 484 485 486 9,4 9,4 Fordelng efter ken og statsborgerskab pr. 1. januar 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992... I alt 5 119 155 5 116 464 5 112 130 5 111 108 5 116 273 5 124 794 5 129 254 5 129 778 5 135 409 5 146 469 5 162 126 Danmark...... 5 017 241 5 013 412 5 008 068 5 003 382 4 999 322 4 996 539 4 993 077 4 987 762 4 984 765 4 985 828 4 992 601 Udlandet alt 101 914 103 052 104 062 107 726 116 951 128 255 136 177 142 016 150 644 160 641 169 525 Mend...... 2 523 825 2 521 220 2 517 942 2 517 072 2 520 563 2 526 020 2 527 996 2 528 165 2 530 597 2 536 391 2 544 454 Danmark 2 470 090 2 466 986 2 463 421 2 460 319 2 457 631 2 455 862 2 453 850 2 451 351 2 449 718 2 450 937 2 455 501 Udlandet alt... 53 735 54 234 54 521 56 753 62 932 70 158 74 146 76 814 80 879 85 454 88 953 Europa 39 234 39 457 39 662 40 961 42 850 45 091 46 531 47 223 48 800 50 719 52 821 Nordske lande... 9 450 9 456 9 479 9 631 9 856 10 108 9 951 9 868 9 911 10 058 10 184 EF- lande'... 13 951 13 897 13 830 14 302 15 182 15 815 16 011 15 812 15 972 16 386 16 846 Jugoslaven... 3 847 3 813 3 832 3 935 4 085 4 326 4 581 4 729 4 922 5 170 5 499 Tyrket... 9 595 9 857 10 106 10 623 11 408 12 325 13 248 13 912 14 729 15 550 16 631 Afrka... 2 651 2 736 2 616 2 772 2 789 3 081 3 239 3 353 3 744 4 282 4 893 Nordamerka... 2 334 2 333 2 363 2 480 2 577 2 681 2 685 2 669 2 641 2 895 2 857 USA... 1 948 1 912 1 944 2 076 2 152 2 212 2 211 2 193 2 155 2 392 2 324 Syd- og Mellemamerka 849 891 887 881 871 888 938 991 1 040 1 137 1 166 Asen... 8 070 8 303 8 503 9 212 13 096 16 330 17 887 19 061 20 234 21 431 21 504 Iran... 142 139 165 698 3 735 4 323 4 875 5 498 5 845 6 113 5 678 Pakstan... 3 678 3 617 3 580 3 559 3 451 3 366 3 306 3 233 3 099 3 022 2 888 Sr Lanka... 69 62 73 113 410 2 295 2 762 2 875 3 034 3 103 3 156 Vetnam... 1 539 1 850 2 051 2 162 2 215 2 271 2 165 2 040 2 061 2 128 2 075 Oceanen... 236 215 247 232 248 283 285 307 303 358 401 Uoplyst og statslese 361 299 243 215 501 1 804 2 581 3 210 4 117 4 632 5 311 Kvnder... 2 595 330 2 595 244 2 594 188 2 594 036 2 595 710 2 598 774 2 601 258 2 601 613 2 604 812 2 610 078 2 617 672 Danmark... 2 547 151 2 546 426 2 544 647 2 543 063 2 541 691 2 540 677 2 539 227 2 536 411 2 535 047 2 534 891 2 537 100 Udlandet alt.. 48 179 48 818 49 541 50 973 54 019 58 097 62 031 65 202 69 765 75 187 80 572 Europa... 35 823 36 235 36 778 37 739 39 267 41 113 42 901 44 315 46 212 48 313 50 850 Nordske lande... 12 697 12 745 12 855 12 969 13 167 13 271 13 179 13 109 13 153 13 184 13 328 EF- lande'... 9 870 9 862 9 926 10 080 10 498 10 800 10 864 10 756 10 823 11 149 11 584 Jugoslaven... 3 555 3 531 3 565 3 682 3 858 4 022 4 218 4 420 4 613 4 869 5 220 Tyrket... 7 110 7 383 7 721 8 183 9 000 9 988 11 175 12 160 13 200 14 130 15 387 Afrka... 1 573 1 672 1 617 1 698 1 764 1 921 2 020 2 149 2 402 2 781 3 259 Nordamerka... 2 263 2 204 2 305 2 437 2 526 2 628 2 537 2 421 2 393 2 609 2 479 USA... 1 896 1 822 1 924 2 034 2 119 2 205 2 112 2 009 1 971 2 156 2 034 Syd - og Mellemamerka 959 1 026 1 055 1 031 1 016 1 041 1 073 1 114 1 169 1 280 1 345 Asen... 7 026 7 188 7 316 7 618 8 889 10 238 11 899 13 215 14 971 16 817 18 466 Iran 63 57 72 159 992 1 420 1 830 2 217 2 517 2 864 3 122 Pakstan... 3 144 3 133 3 079 3 133 3 168 3 224 3 194 3 221 3 186 3 209 3 193 Sr Lanka... 98 80 88 94 196 633 1 272 1 463 1 805 1 979 2 178 Vetnam... 1 023 1 208 1 339 1 421 1 460 1 423 1 348 1 335 1 448 1 594 1 738 Oceanen... 256 279 297 295 316 341 319 338 315 405 418 Uoplyst og statslese... 279 214 173 155 241 815 1 282 1 650 2 303 2 982 3 755 1 Portugal og Spanen er pr. 1. januar 1986 medregnet EF- lande....... 20
Udenlandske statsborgere 1982 pr. 1. januar Befolknng 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1982 1992 of hele befolknngen Hele landet 101 914 103 052 104 062 107 726 116 951 128 255 136 177 142 016 150 644 160 641 169 525 2,0 3,3 Hovedstadsregonen... 67 378 67 391 67 673 69 716 72 537 76 687 80 056 82 219 85 823 90 798 95 252 3,9 5,5 Kebenhavns Kommune... 28 145 28 303 28 311 29 478 30 275 31 796 33 229 33 570 34 316 36 198 37 791 5,7 8,1 Frederksberg Kommune 3 616 3 654 3 696 3 725 3 765 3 854 3 953 4 068 4 325 4 385 4 618 4,1 5,3 Kebenhavns Amt... 21 545 21 238 21 353 21 810 22 796 24 169 25 260 26 035 27 353 29 050 30 586 3,5 5,1... Frederksborg Amt 10 230 10 259 10 346 10 728 11 347 12 047 12 384 12 902 13 552 14 336 14 886 3,1 4,3 Rosklde Amt 3 842 3 937 3 967 3 975 4 354 4 821 5 230 5 644 6 277 6 829 7 371 1,9 3,3 Vestsjellands Amt 3 225 3 214 3 248 3 356 4 105 4 780 5 190 5 452 5 867 6 373 6 879 1,2 2,4 Storstrems Amt... 2 036 2 060 2 087 2 148 2 591 3 070 3 383 3 756 3 968 4 361 4 495 0,8 1,7 Bornholms Amt... 302 312 336 359 378 390 417 413 420 454 498 0,6 1,1 FynsAmt... 5392 5613 5812 6019 6840 7793 8502 9151 9958 10718 11414 1,2 2,5 Senderjyllands Amt... 3 505 3 506 3 572 3 623 3 968 4 405 4 743 4 948 5 420 5 653 5 843 1,4 2,3 Rbe Amt... 1 835 1 958 2 014 2 072 2 589 3 171 3 505 3 716 4 007 4 240 4 314 0,9 2,0 Vejle Amt.. 3 300 3 495 3 417 3 389 3 988 4 758 5 025 5 367 5 845 6 216 6 584 1,0 2,0 Rngkebng Amt... 1 787 1 924 1 950 2 099 2 632 3 308 3 676 3 935 4 324 4 563 4 830 0,7 1,8 Arhus Amt... 8 639 8 941 9 294 9 977 11 016 12 200 13 301 14 210 15 547 17 015 18 542 1,5 3,1 Vborg Amt...... 1 177 1 154 1 163 1 187 1 609 2 000 2 225 2 273 2 373 2 572 2 759 0,5 1,2 Nordjyllands Amt 3 338 3 484 3 496 3 781 4 698 5 693 6 154 6 576 7 092 7 678 8 115 0,7 1,7 Famler fordelt efter famletype pr. 1. januar 1991 1992...... Famler aft 2 800 349 2 815 723 Famler uden born 2 130 084 2 149 824 Enlge...... 1 395 964 1 407 615 heraf kvnder...... 705 238 710 303 mend... 690 726 697 312 Ægtepar...... 580 733 586 218...... Andre par 153 387 155 991 Famler med born 655 274 651 349 Enlge 118 001 118 072... heraf kvnder 101 872 102 327 mend 16 129 15 745 Ægtepar 438 654 430 216 Andre par 98 619 103 061 Ikke -hjemmeboende born 14 991 14 550 Husstande fordelt efter husstandssammensaetnng pr. 1 januar 1991 1992 Husstande alt _... _. _..._.. _... 2 287 592 2 309 177 Husstande med 1 famle aft... 1 934 245 1 957 576 Enlge m/u born...... 884 196 902 133 heraf kvnder...... 540 486 548 772 mend... 343 710 353 361 Ægtepar m/u born...... 805 663 804 593 Andre par m/u born... 243 214 249 709 Ikke -hjemmeboende born... 1 172 1 141 Husstande med fere famler 353 347 351 601 En famlle med voksne hjemmeboende born 191 012 192 921 0vrge husstande med fere famler 162 335 158 680 Husstande fordelt efter antal personer pr. 1. januar 1991 1992 Husstande alt 2 287 592 2 309 177........ 1 person 790 525 808 062 2 personer...... 749 508 757 251 3 personer...... 339 085 338 827 4 personer...... 295 919 292 981 5 personer... 82 984 82 339 6 personer og derover...... 29 571 29 717 21
28,7 Befolknng Befolknngsudvklngen 1981 Levendefedte... 53 089 Drenge... 27 117 Pger...... 25 972 Dede...... 56 359 Mend...... 30 364 Kvnder... 25 995 heraf Bede under 1 Ar... 419 Drenge... 238 Pger... 181 Fedselsoverskud... - 3 270...... Nettondvandrng _ 1 845 Fraflyttet tl udlandet... 29 719 Tlflyttet fra udlandet 27 874...... Arets befolknngstlvækst _ 5 115 Pr. 1000 ndbyggere Levendefedte... 10,4 Dede......... 11,0 Fedselsoverskud... 0,6 Nettondvandrng ± 0,4 Befolknngstlvekst... ± 1,0 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 52 658 50 822 51 800 53 749 55 312 56 221 58 844 61 351 63 433 64 465' 27 063 26 001 26 572 27 465 28 434 29 079 30 324 31 475 32 620 33 059' 25 595 24 821 25 228 26 284 26 878 27 142 28 520 29 876 30 813 31 406' 55 368 57 156 57 109 58 378 58 100 58 136 58 984 59 397 60 926 59 465' 29 482 30 321 30 101 30 533 30 254 30 222 30 308 30 449 31 170 29 999' 25 886 26 835 27 008 27 845 27 846 27 914 28 676 28 948 29 756 29 466' 434 393 399 427 453 467 449 492 473 257 230 243 245 249 290 248 288 278 177 163 156 182 204 177 201 204 195 _ 2 710-6 334 _ 5 309 _ 4 629 _ 2 788 _ 1 915 _ 140 1 954 2 507 5 000' _ 105 1 719 3 982 9 499 11 004 6 173 507 3 442 8 332 10 938 28 328 25 999 25 053 26 715 27 928 30 123 34 544 34 949 32 383 32 629 28 223 27 718 29 035 36 214 38 932 36 296 35 051 38 391 40 715 43 567 _ 2 815 _ 4 615 _ 1 327 4 870 8 216 4 258 367 5 396 10 839 15 938 10,3 9,9 10,1 10,5 10,8 11,0 11,5 12,0 12,3 12,5 10,8 11,2 11,2 11,4 11,3 11,3 11,5 11,6 11,8 11,5 0,5 ± 1,2 ± 1,0 0,9 0,5 0,4 0,0 0,4 0,5 1,0 0,0 0,3 0,8 1,9 2,1 1,2 0,1 0,7 1,6 2,1 ± 0,6 ± 0,9 ± 0,3 1,0 1,6 0,8 0,1 1,1 2,1 3,1 Fodte 1980 1981 Fedte aft...... 57 546 53 370 Levendefedte... 57 293 53 089 Dedfedte...... 253 281 Fedte egteskab...... 38 458 34 288 Fedte uden for ægteskab... 19 088 19 082 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1980 1990 52 927 51 087 52 030 53 989 55 554 56 509 59 136 61 665 63 731 100,0 100,0 52 658 50 822 51 800 53 749 55 312 56 221 58 844 61 351 63 433 99,6 99,5 269 265 230 240 242 288 292 314 298 0,4 0,5 32 674 30 348 30 210 30 798 31 191 31 350 32 698 33 209 34 141 66,8 53,6 20 253 20 739 21 820 23 191 24 363 25 159 26 438 28 456 29 590 33,2 46,4 Antal 70000 60000 50000 Levende- fodte Dade 40000 30000 20000 10000 0 Befolknngstlvækst Nettondvandrng -10000 1981 82 83 84 85 Befolknngsudvklngen 86 87 88 89 90 91 Legale aborter 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Legale aborter...... 23 334 22 779 21 462 20 791 20 742 19 919 20 067 20 830 21 199 21 456 20 589 Adoptoner 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 Adoptoner alt...... 1 454 1 407 1 324 1 217 1 289 1 497 1 282 1 260 1 166 1 101 1 235 heraf egtefelles barn...... 634 571 601 621 695 698 649 712 685 674 615 Bern fedt udlandet'...... 716 721 661 546 550 761 589 523 468 425 618 Born fedtdanmark'...... 738 686 663 671 739 736 693 737 698 676 617 I Opgjort efter barnets Weland. Velser Velser pr. 1000 kke -gfte kvnder over 14 2r. 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986. 1987 1988 1990 Velser 26 448 25 411 24 330 27 096 28 624 29 322 30 773 31 132 32 080 30 894 31 513 Velser pr. 1000 kke -gfte mend over 17 9r 36,7 34,0 31,6 34,0 34,8 34,4 34,9 34,6 35,3 33,4 33,3 26,7 24,8 26,9 27,9 28,0 28,9 28,6 29,0 27,5 27,6 22 -
Befolknng Sklsmsser 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990......... Sklsmsser 13 593 14 425 14 621 14 763 14 490 14 385 14 490 14 381 14 717 15 152 13 731 Sklsmsser pr. 1000 gfte mnd 11,2 12,1 12,4 12,7 12,6 12,6 12,8 12,7 13,1 13,6 12,9 Sklsmsser pr. 1000 gfte kvnder... 11,5 12,3 12,7 12,9 12,8 12,9 13,0 13,0 13,4 13,8 12,8 Antalsklsmsser 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1980 1990 efter ægteskabets varghed I alt...... 13 593 14 425 14 621 14 763 14 490 14 385 14 490 14 381 14 717 15 152 13 731 100,0 100,0 Under 1 Ar 279 291 270 251 259 284 351 356 417 352 299 2,1 2,2 1 Ar... 594 638 565 555 585 615 696 686 785 808 699 4,4 5,1 2 Ar... 921 1 001 969 965 888 980 1 018 1 029 1 227 1 293 1 163 6,8 8,5 3 Ar... 1 017 1 036 1 051 1 031 967 950 920 989 1 057 1 194 1 152 7,5 8,4 4 Ar... 955 1 043 1 055 923 884 833 836 873 874 1 038 900 7,0 6,6 5 Ar..._... 909 879 954 945 809 794 805 726 763 822 765 6,7 5,6 6-7 Ar... 1 321 1 540 1 521 1 527 1 518 1 389 1 356 1 304 1 332 1 334 1 216 9,7 8,9 8-9 Ar... 1 102 1 164 1 190 1 324 1 192 1 278 1 192 1 165 1 115 1 110 920 8,1 6,7 10-14 Ar 2 534 2 557 2 505 2 414 2 367 2 299 2 256 2 286 2 232 2 214 1 918 18,6 14,0 15-19 Ar 1 691 1 960 2 060 2 139 2 114 2 063 2 087 1 925 1 846 1 722 1 550 12,4 11,3 20-24 Ar 1 037 1 091 1 221 1 302 1 444 1 471 1 531 1 529 1 531 1 584 1 495 7,6 10,9 25 Ar og derover 1 033 1 035 1 127 1 245 1 352 1 324 1 348 1 420 1 452 1 570 1 554 7,6 11,3 Uoplyst 200 190 133 142 111 105 94 93 86 111 100 1,5 0,7 Aldersbetngede fertltetskvotenter 140 25-29 Ar 120 100 80 60 40 20 0 1980 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 30-34 t. 20-24 r 35-39 Ar 15-19 Ar 40-44 Ar Fertltetskvotenter (gnsntl. antal levendefedte pr. 1000 kvnder huer af 5 -Ars aldersklasserne 15-44 Ar) Aldersbetngede fertltetskvotenter 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Moderens alder Levendefedte pr. tusnde kvnder 15-19 Ar... 16,8 14,3 12,4 10,6 10,1 9,1 9,2 9,4 9,1 9,4 9,1 20-24 -... 101,7 92,4 87,7 80,0 77,5 76,7 75,1 71,2 71,3 71,5 71,4 25-29 -... 117,9 111,0 112,9 111,6 113,3 118,1 120,0 122,3 128,1 131,6 134,8 30-34 -... 54,6 52,3 54,8 55,7 59,2 64,1 68,3 71,3 76,7 82,6 86,9 35-39 -... 15,7 14,9 15,3 15,1 17,4 18,4 20,0 21,9 23,4 25,4 27,3 40-44 -... 2,4 2,3 2,3 2,2 2,3 2,8 3,2 3,0 3,2 3,6 3,9 45-49 -... 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 Generel fertltetskvotentl... 46,8 42,9 42,1 40,3 40,9 42,2 43,1 43,5 45,3 47,1 48,5 Samlet fertltet...... 1 546 1 437 1 427 1 377 1 400 1 447 1 480 1 496 1 560 1 621 1 668 Bruttoreproduktonstal... 754 703 694 672 682 708 719 722 756 789 811 Nettoreproduktonstal... 742 691 683 662 672 697 708 711 744 777 798 1 Antal levendefedte pr. tusnde kvnder 15-49 ár. Aldersbetngede legale abortkvotenter 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990. Kvndens alder Legale aborter pr. tusnde kvnder 15-19 Ar... 22,1 20,4 18,2 17,6 17,4 16,3 16,1 15,7 16,6 17,6 17,2 20-24 -... 29,4 30,1 28,8 28,7 29,2 28,8 28,8 29,9 30,4 32,1 30,2 25-29 -... 25,0 24,6 23,5 23,2 22,7 22,3 23,0 24,8 25,6 25,4 25,4 30-34 -... 22,2 21,1 20,1 18,6 18,3 17,4 18,0 18,8 18,9 19,1 18,3 35-39 -... 17,8 16,5 15,2 14,5 14,5 13,3 13,3 13,5 13,5 13,4 12,2 40-44-... 8,9 8,8 8,2 7,5 7,3 6,7 6,1 6,1 6,0 5,6 5,3 45-49 - 1,0 1,1 1,0 0,9 1,0 1,0 0,8 0,9 0,8 0,7 0,8...... Generel abortkvotentt 19,0 18,4 17,2 16,5 16,4 15,6 15,6 16,1 16,3 16,4 15,7 Samlet abortkvotent...... 632 613 575 555 552 529 531 549 559 570 547 1 Antal legale aborter pr. tusnde kvnder 15-49 Ar. 23