Statistisk tiársoversigt 1995

Transkript

1 Statstsk társoversgt 1995 Tema om befolknngsudvklngen sden 1960 v Statstcal ten year revew 1995 DAN MARKS STATISTI K D I pk.31,f

2 Statstsk társoversgt 1995 Udgvet of Danmarks Statstk September argang ISBN ISSN Prs: 120,00 kr. nkl. 25% moms Oplag: Sats: Danmarks Statstk Tryk: Aarhuus Stftsbogtrykkere Redakton Fgurer Omslag Tdlgere árgange Adresse Mette Koefoed Bjornsen Bente Dyrberg Krstan Hjulsager Lzze Gry Jacobsen Bo Johansen Lsbeth Johansen Aase Andersen Ole Vagn, Aarhuus Stftsbogtrykkere Statstsk társoversgt, argangene: er udsolgt, men kan lanes gennem Danmarks Statstks bblotek med tema: Danmarks udenrgsekonom 1993 med tema: Udvklngen pa arbejdsmarkedet sden med tema: Udvklngen den offentlge sektor sden med tema: Befolknngsudvklngen sden 1960 Danmarks Statstk Sejrogade Kobenhavn 0 Telefon Telefax Gro Sgnaturforklarng Nul 0 0,0 Tal kan efter sagens natur kke forekomme oplysnng forelgger kke * Anfores ved forelobge eller anslaede tal I Databrud en tdssere. Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge I I Databrud dagrammer Som folge af afrundnger kan summen af tallene tabellerne afvge fra totalen. Danmarks Statstk Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggerelse af denne publkaton, 1995 uden skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gældende lov om ophaysret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret fl at ctere, med angvelse af denne publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges af formalet. cg;,auhccs STATISTIK

3 Forord Formalet med Statstsk társoversgt er at brnge ndbyrdes sammenlgnelge arsopgerelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det senest forlebne tar. Tarsoversgten er tlrettelagt pa en made, der gor den velegnet tl undervsnngsbrug. Tarsoversgten ndledes Ar med et tema om befolknngens udvklng. I tekst, fgurer og tabeller belyses befolknngens udvklng Danmark sden Tarsoversgtens tabeller kan fas pa dskette fere forskellge regnearksformater. Bestllngskupon fndes bagest tarsoversgten. Kommentarer og forslag tl forbedrnger er meget velkomne. Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de respektve fagkontorer Danmarks Statstk. Tarsoversgten er redgeret Danmarks Statstks publkatonskontor under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjernsen og kontorchef Krstan Hjulsager. Fuldmaegtg Bo Johansen har ledet redaktonsarbejdet. Danmarks Statstk, jul Jan Plovsng Bente Dyrberg Nye tabeller Gennemsntlg seertd pa danske tvkanaler (s. 34) Omsætnng af spl Dansk Tpstjeneste (s. 35) Recdvandelen blandt tdlgere demte efter ken og alder (s. 42) Frhedsstraffe fordelt pa kvnder og mænd (s. 43) Gennemsntlg len og personndkomst for alle lenmodtagere (s. 53) Specalserngsgrad kvæg og svnehold (s. 65) Vandværker fordelt efter ntratndhold (s. 75) Indvndng af ravand mv. tl drkkevand (s. 75) Statens ndtægter fra grenne afgfter (s. 76) Antal overnatnnger lejede sommerhuse (s. 79) Natonalt trafkarbejde (s. 81) Godstransport fordelt pa danske havne (s. 82) Pengensttutternes resultatopgerelse (s. 90) Brugen af Dankort (s. 90) Centrale natonalregnskabssterrelser (s. 113) Udgáede tabeller Rejsevalutandtægter fordelt efter mentsort Rejsevalutaudgfter fordelt efter mentsort Forsknngsbbloteker Kabeltv og parabolantenner 0vrge statsstettede teatre Gennemsntlg personndkomst for fuldtdsbeskaeftgede lenmodtagere efter ken og socogruppe Opsejlet bruttofragt Byggeomkostnngsndeks Pengensttutternes sterrelse

4 Overgang tl ny branchenomenklatur Ved en EU forordnng af 9. oktober 1990 blev det besluttet, at EU's medlemslande fra 1. januar 1993 skulle benytte en ny fælles branchenomenklatur NACE rev. 1 en revderet veson af NACE fra 1970 (Nomenclature generale des Actvtés économque dans les Communautes Européennes) Dansk Branchekode 1993 (DB93) er Danmarks Statstks nye 6cfrede branchenomenklatur, som tradte kraft 1. januar DB93 er baseret pá EU's nomenklatur, det de 4 forste cfre svarer tl NACE rev.1, mens de to sdste cfre er danske underopdelnger. DB93 afleser den hdtdge branchegrupperngskode DSE77 (Danmarks Statstks Erhvervsgrupperngskode 1977), som var en underopdelng of FN's branchenomenklatur ISIC (Internatonal Classfcaton of All Economc Actvtes). DB93 er mere detaljeret end DSE77, det den ndeholder alt 807 brancher mod 579 DSE77. Baggrunden er des, at NACE Rev. 1 ndeholder langt fere grupper end ISIC, des at branchestrukturen de danske erhvery er sogt afspejlet bedst mulgt. En fuldstændg oversgt over DB93 samt sammenhaengen tl DSE77 fndes publkatonen Dansk Branchekode Standardgruppernger For at lette brugernes mulghed for pa en overskuelg made at sammenstlle og sammenholde brancheoplysnnger fra de forskellge statstkker, har Danmarks Statstk organseret det samlede antal regstrerede brancher 4 overskuelge standardgruppernger. De 4 valgte standardgruppernger med henholdsvs 9, 27, 53 og 111 grupper, vl fremover danne udgangspunkt for anvendelsen af DB93 Danmarks Statstks offentlggorelser. Tl brug for publcernger bl a. Statstk Tarsoversgt og Databankerne, der ndeholder tdssereopgerelser for længere peroder, foretages en tlbageregnng baseret pá DB93 pá aggregeret nveau. Denne tlbageregnng vl med tden omfatte samtlge branchefordelte tabeller. I denne udgave af Statstsk tarsoversgt er folgende tabeller berort af overgangen tl DB93: Beskæftgede personer (s. 45) Antal momsregstrerede vrksomheder (s. 62) Momsregstrede vrksomheders omsaetnng (s. 63) Tabeller vedr. ndustren (s. 7173) 4

5 Indholdsfortegnelse Tema: Befolknngsudvklngen sden Oversgtsfgurer Befolknng 20 Valg 29 Uddannelse 30 Kultur 33 Socal skrng 36 Retsvæsen 42 Arbejdsmarked 44 Indkomst og formue Lon, forbrug og prser Vrksomheder og omsaetnng Landbrug 64 Fsker 69 Industr 70 Mlje 74 Energ 77 Tursme. 79 Samfærdsel 80 Bygge og bolgforhold Omsætnng af fast ejendom..._ Penge og kredt Udenrgshandel 94 Betalngsbalance......_ Begreber: Offentlge fnanser Offentlge fnanser Begreber: Natonalregnskab Natonalregnskab 112 Konvergenskrterer 123 Internatonal oversgt Ordforklarnger 138 Plkonomskpoltsk kalender Társoversgten pá dskette Bestllng af publkatoner Stkordsregster 155 5

6 Befolknngsudvklng Befolknngsudvklngen sden 1960 AfAnta Lange Indlednng Befolknngens storrelse og fordelng pá alder har pá den ene sde afgorende betydnng for, hvor meget der kan produceres et samfund, da folketallet pávrker den mængde arbejdskraft, der er tl rádghed. Pá den anden sde er befolknngens storrelse og sammensætnng bestemmende for de krav, der stlles tl samfundets ndretnng. Det drejer sg fx om bernepasnngsordnnger, uddannelse, sundhedsvæsen, bolgbygger og levekár evrgt. Store fed selsárgange ndebærer behov for vuggestuer og bernehaver og pá et senere tdspunkt uddannelsespladser. Mange garne forudsætter ressourcer nden for sundhedsvæsen og ældreomsorg. 4 Befolknngsudvklngen et samfund pávrkes bl.a. of poltske, okonomske og medcnske faktorer et samspl, som langt fra er gennemskuelgt. Fx vl antal fedsler pávrkes of mulghederne for effektv præventon, adgang tl fr abort, forældrenes erhvervsaktvtet, bolgforhold, mulghederne for bernepasnng, bornetlskud og andre okonomske forhold. Dette samspl of mange, máske modsatrettede faktorer bag en udvklng, gor det vanskelgt at fnde entydge forklarnger pá den, og endnu mere vanskelgt at forudse den fremtdge udvklng. Folketallets storrelse Vaekst og fald befolknngen Befolknngsudvklngen Danmark tden efter 1960 afvger fra udvklngen ndtl da. Mens der tdlgere pá nogle enkelte undtagelser nær har været en stadg befolknngstlvækst, ser v efter 1960 báde peroder med vækst og peroder med fald befolknngstallet. I 1960 var Danmarks befolknngstal pá 4.6 mo. personer, 1995 var det vokset tl 5.2 mo. Det er en vækst pá 14,2 pct. lobet af 35 ár, svarende tl en gennemsntlg tlvækst pá pr. ár. Som det fremgár of fgur 1, er tlvæksten kke sket jævnt. I 1960'erne og frem tl mdten of 70'erne stger folketallet med personer pr. ár, slutnngen of 70'erne er stgnngen mndre, og 1982 ses, for ferste gang omkrng 200 ár, et fald befolknngens storrelse. Faldet fortsætter nogle ár, men efter 1985 stger det gen, men med en tlvækst pá under personer pr. ár. Fodselstallet har Befolknngsudvklngen afhænger of fre komponenter: levendefedte, dode, vmret afgorende ndvandrede og udvandrede. Da nettondvandrngen (ndvandrng mnus for udvklngen udvandrng) Danmark er forholdsvs beskeden, har den naturlge tlvækst (levendefedte mnus Bede) været afgorende for befolknngsudvklngen peroden. Det er de rekordlave fedselstal de laveste dette árhundrede kombneret med et stgende antal dode, som felge of en ældre befolknng, der medferte en svag nedgang folketallet (Se fgur 1) I peroden efter 1980, hvor antal levendefedte og dode har lgget tæt pá hnanden, har tallene for nd og udvandrng fáet eget ndflydelse pá befolknngsudvklngen. 6

7 Fgur I. Befolknngsudvklng Befolknngstlvmkst, levendefodte, dode og nettondvandrede Antal = Dade womow I.. Fedte talft Mak Nettondvandnng _, L Tlvækst Efter Ar 2010 forventes befolknngstallet gen at falde En aldrende befolknng En fremskrvnng af befolknngstallet tl Ar 2030 vser en aftagende vækst frem tl ca. Ar Herefter vl der gen komme en perode med faldende befolknngstal. Som det er vst fgur 1, forudsætter denne fremskrvnng en konstant nettondvandrng pa Arlgt personer, en næsten konstant fertltet samt en dedelghedsudvklng tæt pa de seneste Ars udvklng. Befolknngens fordelng efter alder 1960 og 1995 vses befolknngspyramden fgur 2. Her ses tydelgt den aldrng af befolknngen, som er sket sden Alle aldersklasser under 20 ár vser en kraftg tlbagegang fra 1960 tl Samtdg vokser antallet af personer de evrge aldersklasser. I fguren ses de store skft aldersklassernes sterrelse, som forekommer sels over korte peroder. De 1014 Ange var den absolut set sterste 5Ars aldersgruppe 1960, med mere end personer. I dag er der mndre end personer den samme aldersgruppe. Dagens 1014 Ange omfatter de mndste fedselsárgange, der endnu er set dette Arhundrede. De personer, som 1960 var aldersgruppen 1014 ár, er dag 4549 Ar, og de er stadg den storste 5árs aldersgruppe befolknngen. For de ældre aldersgrupper ses en kraftg vækst fra 1960 tl 1995, sær blandt personer over 80 âr. Denne, den ældste del af befolknngen, er af særlg nteresse, da den omfatter mange, som har et stort behov for ydelser fra sundhedsv2esen og 2eldreomsorg. Fguren vser ogsá, at aldersfordelngen for mænd og kvnder er forskellg. I de unge aldersklasser er der ldt fere mænd end kvnder, hvlket hanger sammen med, at der fades fere drenge end pger, men den sterste forskel ses blandt de ældre. I alderen 8084 ár er der dag mænd, men kvnder. Denne forskel blver endnu mere udtalt med stgende alder, da kvnder alle aldre har en lavere dedelghed end mænd. 7

8 Befol kn ngsudv kl ng Fgur 2. Befolknngens fordelng efter kon og alder 1960 og 1995 Mænd Alder Kvnder, _ r r smmonor Tusnder Tusnder r _ L t= á 111 Forsorgerbyrden Med udgangspunkt aldersfordelngen kan den demografske forsergerbyrde er blevet mndre beregnes. Herved forstás forholdet mellem, det antal personer der ska forserges og sden antal personer den erhvervsaktve alder. Fgur 3. Andelen af forsorgere og forsorgede 1960, 1995, 2010 og 2030 Procent ,..:... I '. 65 Ir 60 ELE F, ' Ir 20 4 'k, 0 19ár 40 o Tabel I. Forsorgerbyrden 1960, 1995, 2010 og ár 2064ár 65 ár (019) antal personer pct. Hvs den erhvervsaktve alder sættes tl 2064 ár, vser tabel 1 og fgur 3 det talmæssge forhold mellem personer og uden for de erhvervsaktve aldersklasser 1960 og 1995, samt hvordan den seneste befolknngsfremskrvnng forudser, at forholdet blver 2010 og I 1960 var forsergerbyrden 79, dvs. at for hver 100 personer den erhvervsaktve alder var der 79 personer uden for den aktve alder at forserge. I 1995 er dette tal faldet tí164. 8

9 Befolknngsudvklng... men den vl vokse gen I fremtden stger forsorgerbyrden gen. Den er for Ar 2010 beregnet tí168 og for Ar 2030 tí174. Tallene er dog stadg lavere end det tlsvarende tal Det talmassge forhold mellem garnle og unge uden for den erhvervsaktve alder andres betydelgt over tden. Mens der 1960 kun var 19 personer pâ 65 Ar og derover for hver 100 personer den erhvervsaktve alder, er der 25 personer 1995, og dette tal beregnes at vlle stge tl 34 Ar Det er bl.a. lyset of denne udvklng, man ska se dskussonen om fremtdens pensonsmulgheder. Det ber fremheves, at som forsorgerbyrden er beregnet her, er den et meget generelt mâl, der kun tager hensyn tl aldersfordelngen. Der er kke taget hejde for fx andrnger erhvervsfrekvens, graden af arbejdsloshed, omfanget of fortdspensonerng, eller andet, som kan pâvrke relatonen mellem forsergede og forsergere. I 1960 tlherte fx kun 66,5 pct. af de 2064 Inge arbejdsstyrken, 1993, som er det senest opgjorte Ar, er denne andel 82,4 pct. Da der ogsâ er sket store andrnger for sâ vdt angâr arbejdsloshed og andelen af fortdspensonster, er drekte sammenlgnnger over td vanskelge. Fertltet Store udsvng antallet af fodsler Antallet of fodsler en perode afhenger of des, hvor mange kvnder der er den fertle alder, des hvor mange born dsse kvnder hver fader. Peroden efter 1960 er preget af meget store udsvng antallet af fodsler (se fgur 1). Fra mdten af 60'erne falder det ârlge antal levendefodte fra omkrng tl levendefodte, som er det precse tal for 1983, er det laveste antal levendefodte dette ârhundrede. Herefter stger fodselstallet gen, og 1994 er der regstreret knap levendefodte. De relatvt store fodselsargange 60'erne og begyndelsen af 70'erne forklares ved, at det er denne perode, de store ârgange fra mdten of 40'erne fâr hovedparten af deres born. Det er dermod vanskelgt at forklare de meget smâ fodselstal mdten af 80'erne pa tlsvarende made. I 80'erne udsatter de kvnder, som var den fertle alder stor udstraknng fodslerne, eller de far mâske slet kke born. Denne udsettelse kombneret med, at ferre og ferre kvnder fâr mere end 2 born, forer tl det starke fald fodselsargangene begyndelsen af 80'erne. En del af de udsatte fodsler forklarer sa opgangen fodselstallet begyndelsen of 90'erne, hvor ogsâ andelen of kvnder med 3 eller fere born stger en smule. Kraftgt fald den samlede fertltet... De store udsvng, som ses antallet of levendefodte, prager ogsâ den samlede fertltet, dvs. det gennemsntlge antal levendefodte pr kvnder lobet of deres fertle alder. Efter en llle stgnng begyndelsen of 60'erne kommer der peroden et kraftgt fald den samlede fertltet fra tl Dette tal er den laveste samlede fertltet, som nogensnde er regstreret Danmark. Efter 1983 stger fertlteten gen tl Fertlteten lgger dog stadg under reproduktonsnveauet, dvs. det nveau, hvor en ny generaton er of samme storrelse som den foregâende. Hvs en generaton of kvnder ska kunne reproducere sg sels, mâ nettoreproduktonstallet (det antal dette som kvnder fader) vare mndst Tallet, som begyndelsen of 1960'erne var ca , falder 1969 tl under 1.000, og nâr det ndtl nu laveste nveau 1983 med 662. I 1993 er nettoreproduktonstallet pá vej mod en kvndegeneraton med mndre end 2 born gennemsnt Den samlede fertltet og nettoreproduktonen for et gvet Ar er beregnet pa grundlag af det pâgaldende Ars fodselstal. Sely om fodselstallet og den samlede fertltet en ârrakke lgger meget lavt, som de gjorde mdten af 80'erne, er det derfor kke ensbetydende med, at de kvnder, som er fodedygtge peroden, ender med at fâ meget farre born end tdlgere generatoner. En kvndegeneraton (fodselsârgang) 9

10 Befolknngsudvklng gennemlober ca. 35 kalenderár sn fertle alder, og det gennemsntlge antal born, en kvndegeneraton fr, kan derfor kke vurderes ud fra et enkelt kalenderrs erfarnger. De generatoner, v dag kan folge gennem hele den fertle perode, har alle gennemsnt feet mere end 2 born pr. kvnde. Som eksempel kan nævnes, at de kvnder, som blev fodt 1934, gennemsnt fk 2,4 born, medens de kvnder, som blev fodt 1943, kun fk 2,1 born gennemsnt. Sandsynlgvs vl de rgange, som er fodt 1950 og senere, ende med et gennemsntlgt antal born p under 2,0. Fere barnlose kvnder Kvnder udsætter fodslerne I generatonsbetragtnngen ses en stgnng den andel of kvnder, som aldrg har flet born. For fodselsárgangene fra slutnngen af 30'erne, som har afsluttet deres fodsler, er andelen of kvnder uden born knap 9 pct., mens der blandt kvnder fodt 1950 vl were ca. 11 pct., der kke fr born. De aldersbetngede fertltetskvotenter er et ml for, hvor mange born der blver fodt af kvnder en gven alder, forhold tl det samlede antal af kvnder samme alder. Mens tdlgere fald fertlteten, fx 30'erne, sar har kunnet konstateres blandt ældre kvnder, ses reduktonen af fertlteten fra 1963 tl 1981 alle aldersgrupper, men den er starkest blandt yngre kvnder. Fgur 4 vser, at de aldersbetngede fertltetskvotenter peroden for 1970 er storst for kvnder alderen 2024 Ar; efter den td er den storst for aldersklassen 2529 Ar. Fgur 4. Aldersbetngede fertltetskvotenter Antal born pr kvnder ár 2529 är 2024 Ar Fertlteten for kvnder under 25 ár har været stadg faldende, mens fertlteten for kvnder over 25 t mode et vendepunkt 1981 og efter den td har været stgende. Dette er et udtryk for, at kvnder under 25 t stadg starre omfang udsætter deres fodsler tl en senere alder. Kvnden er gennemsntlgt over 27 ár ved forste barns fodsel Kvndens gennemsntlge alder ved forste barns fodsel afspejler tydelgt den udsttelse of fodslerne, som er sket efter I lobet of 23 Ar, fra 1970 tl 1993, er gen nemsntsalderen ved det ferste barns fodsel steget fra 23,7 t tl 27,2 Ar. Den gen nemsntlge alder for alle fodende kvnder var ,8 Ar, ,2 ár, og ,9 Ar. At kvnder udsætter fodslerne tl senere lvet, má des tlskrves forbedret præventon og fr adgang tl abort (fra 1973), des endrede samfundsforhold med længere uddannelsesforlob, hojere beskæftgelsesfrekvens og ændrede samlvsformer. 10

11 Mmnd fr born senere end kvnder... Befolknngsudvklng Tradtonelt er alle fertltetsberegnnger udfort med kvnder som udgangspunkt. Der fndes nu mulghed for pâ tlsvarende mâde at se pâ mænds fertltet tlbage fl Mænds fertle alder er beregnngerne sat tl 1564 âr, det mend fâr born over et bredere aldersnterval end kvnder. De begynder at fá born senere end kvnder, men fortsætter med at fá born en hojere alder end kvnder. Den storste fertltet ses dog ogsâ hos mænd slutnngen af 20'erne. Sev om mænd fâr born en senere alder end kvnder, sker der kun en meget flle ændrng of mænds fertltet alderen 4965 Ar. Mænds gennemsntlge alder ved fodslen of deres forste barn er den perode, som kan belyses, stgende fra 26,9 âr 1980 tf 28,0 âr Udvklngen er parallel med den, som ses hos kvnder, men alderen lgger gennemsntlgt ca. 2 âr hejere end for kvnder. Forskellen pâ 2 âr er den samme, hvs man sammenlgner mends og kvnders alder ved andet og tredje barns fedsel....og der er fere barnlose mend end kvnder Der er blandt mænd en noget starre andel uden born end blandt kvnder. For eksempel havde 1988 knap 82 pct. af de 25 ârge mænd ngen born. Blandt kvnder samme alder var andelen knap 62 pct. SeIv hvs man tager hojde for den konstaterede to Ars forskel ved forste barns fodsel, og sammenlgner 27 ârge mend med 25 ârge kvnder, er der fere barnlose mænd, nemlg knap 68 pct. En forklarng herpâ er, at der er et starre antal mænd end kvnder de fertle aldre. Dodelghed Et stgende antal dode peroden Mænd har en overdodelghed Fra 1960 og frem tl dag er det ârlge antal dode steget fra godt tf knap Antallet af dude pr ndbyggere steg peroden fra 9,4 tf 12,1. Det er en folge af befolknngens aldrng. Hovedparten of dodsfaldene sker den del af befolknngen, som er over 60 âr. I 1960 skete sâledes godt 77 pct. of dodsfaldene denne aldersgruppe; 1993 var det knap 86 pct. Fgur 5 vser, at mænd har en overdodelghed forhold tl kvnder sâ godt som alle aldre. Dodelgheden for drenge spedbern er en tredjedel hojere end for pger. Endnu starre er forskellen aldersgruppen 1535 ár, hvor mendenes dodelghed er op tl 23 gange sâ stor som kvndernes. Fgur S. Mænds procentvse overdodelghed forhold tl kvnder Pct O Alder Spædbornsdode Spædbornsdodelgheden (dode under 1 Ar pr levendefodte), der stadg belgheden er lay tragtes som et udtryk for helbredstlstanden befolknngen, er faldet fra 21, tl 6, Faldet er sket jevnt over Arene. Spædbernsdedelgheden Danmark lgger pa nveau med de ovrge vesteuropæske landes og nu ogsâ de nordske. 1 11

12 Befolknngsudvklng Stgende mddellevetd... Fgur 6. Mddellevetden, ogsá kaldet restlevetden, beregnes Danmark hvert ár pá grundlag af de to seneste Ars dedelghedserfarnger. Mddellevetden er sammen med spdbernsdodelgheden de mest almndelge mál for befolknngens sundhed. Mddellevetden for nyfodte Ar _, Pger l' I r soon" Drenge Fgur 6 vser udvklngen mddellevetden for nyfodte drenge og pger fra 1962 tl Der er en markant forskel. For begge ken stger levetden frem tl 1992/93, men udvklngen er kke parallel. Drengenes mddellevetd var 1962/63 70,4 ár og pgernes 74,4, en forskel pá 4 ár. Pgernes levetd vokser hurtgere end drengenes gennem 60'erne og 70'erne. I begyndelsen of 80'erne er afstanden mellem drenges og pgers mddellevetd vokset tl 6 ár. Herefter stagnerer udvklngen for pgerne. I nogle ár er der lgefrem tale om et fald mddellevetden, mens drengenes mddellevetd stadg stger langsomt. Det har fort tl, at forskellen mellem drenges og pgers levetd nu er blevet mndre. Den senest beregnede mddellevetd er 72,5 ár for drenge og 77,5 ár for pger, en forskel pá 5 ár. Denne forskel pá mddellevetden for drenge og pger fndes alle lande og de fleste vesteuropæske lande er forskellen storre end Danmark.... men allgevel grund tl bekymrng Se lv om mddellevetden peroden er foreget med godt 2 ár for drenge og 3 ár for pger, er udvklngen Danmark kke sá gunstg som mange andre lande. Danmark var 60'erne blandt de lande verden, som havde de hejeste mddellevetder, men dag er de danske mddellevetder blandt de laveste Vesteuropa. Det er sær udvklngen Danmark de seneste 15 ár, som vrker forurolgende, ferst og fremmest for pgerne, hvor der kan konstateres stagnerende mddellevetder. En entydg forklarng pá, hvorfor udvklngen Danmark kke har fulgt de andre vesteuropske lande fndes kke, men sandsynlgvs skal forklarngen fndes danskernes lvsstl, forstáet bredt som arbejdsforhold, spsedrkkerygevaner mv. Dodsársager En tredjedel af alle Hjertesygdomme, kræftsygdomme og karsygdomme hjernen er de tre sterste dodsfald skyldes dedsársagsgrupper. Ca. to tredjedele af alle dodsfald skyldes en of dsse sygdomme. hjertesygdomme Hjertesygdom er den hyppgst forekommende dodsársag; ca. en tredjedel of alle dodsfald kan henfores hertl. Der er en noget storre andel blandt mænd end blandt kvnder. Efter 1980 for kvndernes vedkommende noget tdlgere ses en nedgang báde andelen og det absolutte antal dodsfald af hjertesygdomme. Antallet af dodsfald pá grund of kræftsygdomme er steget peroden, men har efter 1985 lgget pá et nveau, hvor ca. 25 pct. of alle dodsfald skyldes kraft. Det ber bemærkes, at kræftsygdomme dækker over en rkke forskellge sygdomme, der kke vser samme udvklng. For karsygdomme hjernen ses en stgnng antallet of dodsfald, sær for kvnder. Den andel, de udgor of samtlge dodsfald, er svagt faldende. 12

13 .... Tabel 2. Antal dode efter dodsársag Befolknngsudvklng Antal personer Kvnder alt Mænd alt Hjertesygdomme Kvnder._ Mend Ondartede svulster Kvnder Mend Karsygdomme hjernen Kvnder Mend UlykkestlfæIde Kvnder Mend..._._ Selvmord Kvnder Mend Fald antallet af selvmord Færre bor landdstrkter... Selvmord udgor mellem 1 og 3 pct af det totale antal dedsfald og forekommer hyppgst blandt mænd. Gennem 60'erne og 70'erne var der et stgende antal selvmord. Det kulmnerede 1980 med dedsfald. Efter den td ses et fald, og antallet har de seneste ár lgget pá godt Flytnnger og vandrnger Tabel 3 vser, at befolknngens fordelng pá by og land er stærkt ændret tden efter Der er sket en kraftg ndvandrng fra landdstrkter tl byomráder. I 1960 boede knap 26 pct. af Danmarks befolknng landdstrkter, 1992 er andelen 15 pct. Denne udvklng afspejler bl.a. den mndskede beskæftgelse landbruget, der 1960 omfattede personer mod Tabel 3. Befolknngens fordelng pá by og land 1960 og antal personer pct. antal personer pct. I aft Hovedstadsomrdet Byer over ndbyggere Byer ndbyggere Byer ndbyggere Landdstrkter og fere byer mellem og personer Vandrnger tl og fra udlandet Hovedstadsomrádet har tl trods for en geografsk udvdelse mndsket sn andel of befolknngen peroden, fra 29 pct. tl 26 pct. En tlsvarende stgnng andelen er sket byer med mere end ndbyggere. Den sterste tlvækst er dog sket byer med mellem og personer. Her bor 1992 godt 21 pct. of befolknngen, mod kun 10 pct Som vst afsnttet om befolknngstlvækst har nettondvandrngen tl Danmark svnget en del peroden. Efter at den frem tl slutnngen of 60'erne havde lgget lavt og relatvt konstant, sker der de folgende ár store udsvng, som gennemsnt med forer en stgnng nettondvandrngen. Indvandrngen tl Danmark lgger pá et forholdsvs lavt nveau sammenlgnet med lande som Sverge og Tyskland. 13

14 Befol kn ngsudv kl ng Fgur 7. Indvandrngen tl Danmark fordelt pá danske og udenlandske statsborgere Tusnde 50 I alt Udenlandske Danske Anm.: For fndes ngen tal for udenlandsk ndvandrng. For 1970 fndes ngen tal for dansk ndvandrng. Stor ndvandrng fra lande taet pá os, men en stgende andel fra fjerne lande Tabel 4. Danskerne udvandrer og genndvandrer Indvandrngen opfattes tt som ndvandrng af udenlandske statsborgere, men ogsä danskere ndvandrer. Fgur 7 vser ndvandrngen af danske og udenlandske statsborgere peroden efter Det fremgär af fguren, at frem tl slutnngen af 60'erne var hovedparten af ndvandrerne danske statsborgere. Efter den ld er skftevs danskere og udlændnge den sterste gruppe, men de lgger stort set pá samme nveau. De lande, som ndvandrerne kommer fra, er dog ændret en del peroden. I 60'erne og 70'erne kom hovedparten af ndvandrerne fra de nordske lande, EF lande og USA, samt en vs udstræknng fra Jugoslaven og Tyrket. I 80'erne og 90'erne kommer stadg en stor del ndvandrere fra de nævnte lande, men som noget nyt ses en stgende ndvandrng fra asatske lande som Sr Lanka, Iran og Irak. Der er stor udstræknng tale om flygtnnge og deres famler, som har faet opholdstlladelse Danmark. Antal ndvandrere fordelt efter fraflytnngsland Antal personer alt Norden og EWande Tyrket Jugoslaven (tdl.) Iran Irak Asen evrgt Ser man pá udvandrngen fra Danmark, er stersteparten fra ca. 60 pct. tl 75 pct: danske statsborgere. Der er stor udstræknng tale om personer, som rejser tl udlandet en kortere eller længere perode, fx for at arbejde eller studere. De fleste optraeder sáledes pá et senere tdspunkt som ndvandrere. Kun en mndre del af udvandrerne er udenlandske statsborgere, men befragter man dem forhold tl det totale antal af udenlandske statsborgere Danmark, er moblteten meget stor blandt udlændnge. Der er naturlgvs forskel pa natonalteterne; flygtnnge har fx kke samme mulgheder for udvandrng som personer fra andre nordske lande eller EUlandene. 14

15 Befolknngsudvklng Famledannelse og oplosnng Færre gfter sg... Famledannelsen og samlvsformerne har gennemgâet store forandrnger tden efter I 1960 var ægteskab stadg den alt domnerende samlvsform. Den gennemsntlge alder for forstegangsvede var 22,9 Ar for kvnder og 26,0 Ar for mend og ved 30 Ars alderen var 91 pct. af kvnderne og 68 pct. of mændene gft. Fra mdten af 70'erne stger velsesalderen hvert Ar, bâde for mend og kvnder, og 1993 er den nâet op pâ 31,1 Ar for mend og 28,7 Ar for kvnder. I 1994 var 51 pct. of de 30 ârge kvnder og knap 38 pct. of mændene gft. Samtdg med at velsesalderen stger, blver det mere almndelgt, at par lever sammen uden at være gft. Den hojere velsesalder betyder sâledes kke en tlsvarende udsættelse of pardannelsen. Fgur B. Andelen af befolknngen som lever parforhold (pct.) 1960,1980 og 1994 Pct ! o I fgur 8 er vst andelen of kvnder og mend, som lever parforhold 1960, 1980 og Andelene for 1960 omfatter kun gfte par, mens oplysnngerne fra 1980 og 1994 omfatter gfte, samlevende og samboende par. De gfte par udder pct. of samtlge par og pct. Alder... men parforhold er stadg den domnerende samlvsform Fere born fodes uden for mgteskab Fguren vser, at det at leve et parforhold er den domnerende lvsform for alle aldersklasser mellem 25 og 75 Ar. I 1994 er det dog en mndre andel of befolknngen under 60 Ar, der lever parforhold, sammenlgnet med tdlgere Ar. Det fremgâr of fguren, at andelen of unge under 25 Ar, som lever parforhold, er storre 1980 end 1960, men at den 1994 er tlbage pâ nveauet fra 1960 eller ldt lavere. For aldersklasserne over 75 Ar kan der kke ses nogen udvklng andelen of parforhold. En felge of faldet andelen of gfte par er, at en stgende andel born fodes uden for egteskab. I 1960 blev kun 7,8 pct. of alle born fodt uden for ægteskab, 1994 er andelen vokset tl 46,8 pct. Det er en folge af, at mange forældre lever parforhold uden at være gft. En stgende andel of de hjemmeboende born bor sammen med en enlg forelder. I 1980 var det 11 pct. of de 0 17 ârge, 1995 er det 16 pct. 75 pct. of de hjemmeboende born 1995 bor sammen med begge forældre, mens ca 8 pct. bor sammen med en mor eller en far et nyt parforhold 15

16 Befolknngsudvklng Oplosnng af parforhold Ægteskaber oploses ved sklsmsse eller dod. Andelen af ægteskaber, som oploses ved dod, er kke ændret nævneværdgt peroden, men andelen, som oploses ved sklsmsse, har været stgende efter For andre parforhold end ægteskaber fndes kke statstk over oplosnnger. Fgur 9 vser, hvor stor en andel af de ægteskaber, der blev ndgáet 1950, 1960, 1970, 1980 og 1985, som stadg bestár efter et gvet antal ár. Fgur 9. Den andel af aegteskaberne ndgáet 1950, 60, 70, 80 og 85, som 5 20 t efter stadg bestr Pct Efter 5 ár Efter 8 ár Efter 10 ár Etter 13 ár Efter 15 ár efter 20 Ar f n L._ Fguren vser tuesten samme bllede for de ægteskaber, som blev ndgáet 1950 og pct. eller mere bestár stadg efter 15 ár og ca. tre fjerdedele ogsá efter 20 ár. For ægteskaber ndgáet 1970, bestár ca. to tredjedele 20 ár, og overlevelsen blandt ægteskaber ndgáet 1980 og 1985 tegner tl at blve endnu mndre. 15 pct. of dsse ægteskaber er oplost nden 5 ár, og der vl næppe were to tredjedele tlbage efter 15 Ar. Fere bor alene En starre andel of befolknngen bor dag alene, dvs. en bolg for sg sels. Det skyldes blandt andet den mndre andel of befolknngen, som lever parforhold, at famlerne fár færre born, og at bornefamler har en kortere árrække med hjemmeboende born. Fgur 10 vser andelen of mænd og kvnder mellem 18 og 80 Ar, som bor alene 1980 og Fgur 10. Andel af befolknngen som 1980 og 1994 bor alene. Pct. Kvnder Pct I...ram* , IJIlI II I Alder Mænd _ JIIHIIII Alder 16

17 Befolknngsudvklng Sammenlgner man 1980 med 1994 ses, at der generelt bor fere alene 1994 end 1980 alle aldersklasser over 21 Ar. For de 30 érge mænd og kvnder under ét stger andelen fra 9 pct. tl 15 pct. For de 50 érge er der bde 1980 og 1994 den samme andel of mænd og kvnder, der bor alene, men andelen er steget fra 9 pct. tl 13 pct. Flest yngre mænd og Idre kvnder bor alene Fra 21 ärsalderen tl omkrng 50 ârsalderen er det mere almndelgt, at mend bor alene, end at kvnder gor det. Forskellen skyldes fere faktorer. For det ferste har enlge kvnder starre udstraknng end enlge mænd born boende hos sg. For det andet er det mest almndelgt et parforhold, at manden er nogle ár aldre end kvnden. Mend venter med andre ord gennemgende længere med at ndga et parforhold. Det tredje forhold som spller nd er, at der dsse aldersklasser er fere mænd end kvnder. Den laveste andel alene boende kvnder ses ársalderen, hvor kun 6 pct. bor alene. For mend er der farrest ársalderen. For de aldre aldersklasser er det langt mere udbredt blandt kvnder end blandt mænd at bo alene. Det hanger sammen med, at kvnderne starre omfang blver alene p grund of deres mends starre dodelghed. Klder Danmarks Statstk Befolknngens bevagelser Statstske Meddelelser 1962ff Kbh. Danmarks Statstk Befolknngens bevægelser 1981ff Kbh. Danmarks Statstk. Dv. Ar. Statstsk társoversgt. Kbh. Danmarks Statstk Statstsk árbog Kbh. Det statstske Departement Befolknngsudvklng og sundhedsholdforhold Statstske Undersegelser nr. 19. Kbh. Det statstske Departement Folke og bolgtallngen 26. sept Statstsk Tabelværk 1964, B.3. Kbh. 17

18 1111I Ì...,...)... Oversgtsfgurer 1 Arlgt ændrng pct \ 10 8 _ I jhi 2 I Arlg ændrng pct. 5 e 4 I 3 ] o I 111 MB BUM BIM v _ I I,L...^. IN Mllarder kr E11 IEEE y I Lon og nflaton Fguren vser udvklngen det generelle Ion og prsnveau og dermed reallonnen, som er et udtryk for den mængde varer og tjenester, lonnen kan kobe. Starten af frserne var præget af store prsstngstakter, der mere end slugte lonforbedrngerne. I 1985 vendte blledet, og Ionmodtagerne fk nu en anække med kraftge reallensforbedrnger. Forste halvdel af 90'erne er karak terseret af markant lavere stgnnger báde lon og prs nveau, men ogsâ af en fortsat fremgang reallonnen. Vækstraten BNP Den okonomske vækstrate er et udtryk for den reelle Adge okonomske velstandsstgnng samfundet. Den mâles tradtonelt som den procentvse ændrng bruttonatonalproduktet (BNP) angvet faste prser, dvs. uden nflaton. Fguren vser, hvorledes stagnatonen omkrng 1980 med drekte fald 1980 g 1981 afloses af en kraftg hojkonjunktur mdt frserne med vækstrater pa over 4 pct. Fra 1987 er den danske okonom præget of meget lave vækstrater pa omkrng kun 1 pct. I 1994 sker der gen et nveauskft. Offentlge ndtægter og udgfter Fguren vser udvklngen den samlede offentlge sektors drfts og kaptaludgfter og ndtægter. Der er tale om markante stgnnger for begge kurver. I árene er de offentlge fnanser præget of den meget hoje okonomske aktvtet samfundet, hvlket ndebærer et automatsk fald overforslerne (dagpengene) og en automatsk vækst de offentlge ndtægter (skatteprovenuet). Peroderne for 1986 og efter 1988 karakterseres af underskud pá det samlede offentlge regnskab. Fguren vser endvdere, at de lobende overforsler, der forst og fremmest omfatter socale pensoner, dagpenge, renter og tlskud tl vrksomheder, er steget kraftgere peroden end det offentlge konsum, der dækker omkostnnger tl lonnnger og forbrug of varer og tjenester. 18

19 Oversgtsfgurer Udlandsgælden Det danske samfunds gæld over for udlandet udtrykt forhold tl det samlede produktonsresultat (BNP) var stærkt stgende ferste halvdel af frserne, derefter stag nerende og fra 1990 som felge af overskud pa betalngsbalancens lobende poster faldende. Den mdlertdge stgnng 1991 skyldes en omfattende revson of den prvate sektors ndenlandske geld og tlgodehavender. Der er stadg tale om en betydelg geld, som ska forrentes, og derfor forudsættes en valutandtjenng. Ved udgangen of 1994 var nettogælden overfor udlandet opgjort tl 251 ma. lcr. og nettorentebyrden tl 33,5 ma. kr. svarende tl 3 pct. af den samlede danske produkton Procent af BNP BEM= W.:Itraaeler.,.,.. UMW N Det offentlges gæld Den offentlge sektors gæld omfatter des de beleb staten og kommunerne skylder danske borgere og vrksomheder, des den offentlge andel af Danmarks gæld over for udlandet. Fguren vser, at den samlede gæld mlt forhold tl bruttonatonalproduktet steg markant ferste halvdel af frserne, det gælder kke mndst den ndenlandske gæld. Efter en perode ( ), hvor golden som andel af BNP har været konstant, er der tale om en ny vækst ferst og fremmest den offentlge udlandsgæld. Det skyldes sær en statslg lanoptagelse som modstykke tl den prvate sektors omlægnng fra udenlandsk tl ndenlandsk gæld og Natonalbankens vækst nettofordrnger pá udlandet (den nternatonale lkvdtet) Procent af BNP Mr' MOM llflllll!i ú,,illlutrm Il Mll MN= AMMAR', 11M Iülüll %L ' n r In at P Bruttonvesternger, bruttoopsparng og betalngsbalancen Fguren vser Danmarks samlede bruttonvesternger form af opretholdelse og udbygnng af produktonsapparatet samt bruttoopsparngen, der er et udtryk for, hvor stor en del af nvesterngerne, v sev har kunnet fnansere. Frem tl og med 1989 oversteg bruttonvesterngerne bruttoopsparngen, hvlket ndebar et underskud pá betalngsbalancens lebende poster. Derved fnanserede udlandet en del af nvesterngerne. Fra 1988, hvor der var tale om en lavere vækst ekonomen, falder nvesterngsomfanget. En markant stgnng eksporten af varer og tjenester forer fra 1990 tl overskud pá betalngsbalancens lebende poster og dermed et opsparngsoverskud O 10 Procent af BNP l, ;,,I I I I IP Br o 'sp I 1 I Bru omlesterng : UHhlIlu' u rrç rng = Bet

20 I Befolknng Aldersfordelngen pr. 1. januar Hele befolknngen ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 Mend ,0 100,0 06 Ar ,6 8,8 Kvnder ,3 8,4 Mænd ,9 9,1 714 Ar ,0 8,5 Kvnde ,6 8,2 Mænd ,4 8, Ar ,4 3,6 Kvnder ,2 3,5 Mænd ,6 3, Ar ,0 9,9 Kvnder ,6 9,5 Mænd ,5 10, Ar ,8 55,7 Kvnder ,9 54,4 Mænd ,8 57,0 67 Ar og derover ,1 13,6 Kvnder ,3 15,9 Mnd ,9 11,1 Procent 1995 Alder I Mænd JINN=.4111MMINNI..bs,.: Kvnder _._._d, Tusnder Tusnder Befolknngens aldersfordelng for henholdsvs kvnder og mend. Absolutte tal 20

21 Befolknng Aldersfordelngen pr. 1. januar Hele befolknngen ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 Mnd ,0 100,0 04 ár ,2 6,4 Pger ,0 6,2 Drenge ,4 6,7 59 ár ,3 5,6 Pger ,1 5,4 Drenge ,5 5, ár ,1 5,3 Pger ,9 5,1 Drenge ,4 5, ár ,8 6,3 Kvnder ,5 6,1 Mænd ,1 6, ár ,7 7,2 Kvnder ,4 6,9 Mend ,0 7, ár ,2 7,8 Kvnder ,0 7,5 Mænd ,5 8, Ar ,3 7,7 Kvnder ,0 7,3 Mænd ,5 8, ár ,1 7,1 Kvnder ,8 6,9 Mænd ,5 7, ár ,0 7,1 Kvnder ,8 6,9 Mænd ,2 7, Ar ,7 7,8 Kvnder ,6 7,6 Mænd ,8 8, Ar ,2 6,6 Kvnder ,2 6,5 Mænd ,2 6, Ar ,2 5,2 Kvnder ,2 5,2 Mænd ,1 5, k ,3 4,6 Kvnder ,5 4,7 Mend ,1 4, ár ,5 4,3 Kvnder ,8 4,5 Mend ,3 4, ár ,1 4,0 Kvnder ,6 4,5 Mend ,7 3, ár ,1 3,0 Kvnder ,7 3,5 Mend ,5 2, ár ,9 2,2 Kvnder ,5 2,8 Mend ,4 1, ár ,9 1,2 Kvnder ,3 1,6 Mend ,6 0, ár ,3 0,4 Kvnder ,4 0,6 Mend ,2 0,2 95 ár og derover ,1 0,1 Kvnder ,1 0,1 Mend ,0 0,0 Procent 21

22 Befolknng I Befolknngen amterne pr. 1. januar Tusnder Procent Hele landet ,0 100,0 Herat Hovedstadsregonen ,7 33,3 Kebenhavns Kommune ,4 9,0 Frederksberg Kommune ,7 1,7 Kebenhavns Amt ,0 11,6 Frederksborg Amt ,6 6,7 Rosklde Amt ,1 4,3 VestsjæIlands Amt ,5 5,5 Storstrems Amt ,0 4,9 Bornholms Amt ,9 0,9 Fyns Amt ,9 9,0 Senderjyllands Amt ,9 4,8 Rbe Amt ,2 4,3 Vejle Amt ,4 6,5 Rngkebng Amt ,2 5,2 Arhus Amt ,4 11,9 Vborg Amt ,5 4,4 Nordjyllands Amt ,4 9,4 Fordelng efter ken og statsborgerskab pr. 1. januar I alt Danmark Udlandet alt Kvnder Danmark Udlandet alt Europa EU lande Norge Jugoslaven (tdlgere) Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd og Mellemamerka Asen Irak Iran Pakstan Sr Lanka Oceanen Uoplyst og statslese Mend Danmark Udlandet alt Europa EU lande Norge Jugoslaven (tdlgere) Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd og Mellemamerka Asen Irak Iran Pakstan Sr Lanka Oceanen Uoplyst og statslese Portugal og Spanen er pr. 1. januar 1986 medregnet Mande. Fnland, Sverge og 0strg er pr. 1. Januar 1995 medregnet EU lande 22