Radikal Ungdom af 1994 Forfattere: Dina Bloch, Markus Hahn og Rune Heiberg. Forside: Radikal Ungdoms logo. Udgiver: Radikal Ungdom af 1994 Ny Kongensgade 18, 5. tv. 1557 København V. Telefon: 33 13 02 31 Fax: 33 13 05 31 e-mail: ru@radikalungdom.dk www.radikalungdom.dk ISBN 87-989234-0-4 Eftertryk med kildeangivelse tilladt. Rapporten vil være tilgængelig på www.radikalungdom.dk
Indholdsfortegnelse Forord... 4 1. Respondenterne... 6 1.2. Medlemmernes køn, alder samt forhold omkring medlemskab... 6 1.2. Medlemmernes nuværende beskæftigelse... 7 1.3. Geografi... 8 1.4. Forældres beskæftigelse, uddannelse og partitilhørsforhold... 9 2. Forhold omkring indmeldelse i Radikal Ungdom... 9 2.1. Overordnet deskriptiv statistik... 10 2.2. Medlemmernes første kendskab til Radikal Ungdom... 10 2.3. Medlemmernes årsag til at melde sig ind i Radikal Ungdom... 11 2.4. Medlemmernes forventninger til medlemskab af Radikal Ungdom... 12 2.5. Medlemmernes vurdering af indfrielse af forventninger til deres medlemskab... 13 3. Medlemmernes politiske interesser... 14 3.1. Hvilke politiske områder interesserer medlemmerne af Radikal Ungdom sig for?... 14 3.2. Køn og politisk interesse... 15 3.3. Alder, længde af medlemskab og politisk interesse... 16 3.4. Geografi og politisk interesse... 16 3.5. Nuværende beskæftigelse og politisk interesse... 16 4. Medlemmernes organisatoriske interesser... 17 4.1. Hvilke organisatoriske områder interesserer medlemmerne af Radikal Ungdom sig for?... 17 4.2. Længde af medlemskab og organisatorisk interesse... 18 4.3. Geografi og organisatorisk interesse... 19 4.4. Nuværende beskæftigelse og organisatorisk interesse... 19 4.5. Køn, alder og organisatorisk interesse... 19 5. Medlemmernes aktivitetsniveau... 20 5.1. Aktivitetsniveauet målt på specifikke områder... 20 5.1.1. Det Frie Ord... 21 5.1.2. Virtuelle aktivitetsformer... 21 5.1.3. Ikke-virtuelle aktivitetsformer... 22 5.2. Overordnet aktivitetsniveau... 24 5.3. Forskellen på aktive og ikke-aktive medlemmer... 25 5.4. Årsager til begrænset aktivitetsniveau... 26 5.5. Opsummering... 28 6. Vurdering af Radikal Ungdoms informationsniveau... 29 6.1. Generel vurdering... 29 6.2. Længde af medlemskab og tilfredshed med informationsniveau... 29 6.3. Medlemmernes bud på en forbedring af informationsniveauet... 29 7. Overordnet tilfredshed med Radikal Ungdom... 30 8. De nye medlemmer... 32 8.1. Demografiske og medlemsrelaterede data for de nye medlemmer... 32 8.1.1. Sammenligning mellem nye og gamle medlemmer... 33 8.2. Kendskab til Radikal Ungdom... 34 8.2.1. Sammenligning mellem nye og gamle medlemmer... 35 8.3. Hvorfor melder de nye medlemmer sig ind i Radikal Ungdom?... 36 8.3.1. Sammenligning mellem nye og gamle medlemmer... 37
8.4. Politisk og organisatorisk interesse... 37 8.5. Radikal Ungdoms informationsniveau... 38 8.6. Overordnet tilfredshed med Radikal Ungdom... 39 9. Det Radikale Venstre... 39 9.1. Medlemskab af Det Radikale Venstre... 39 9.2. Vurdering af aktivitetsudbuddet i Det Radikale Venstre... 41 9.3. Begreber, der ifølge Radikal Ungdoms medlemmer, karakteriserer Det Radikale Venstre... 42 10. Konklusion... 42 Appendiks 1 Metodiske overvejelser... 46 Appendiks 2 Spørgeskemaet... 49
Forord I løbet af det sidste års tid har Radikal Ungdom oplevet en helt usædvanlig medlemsfremgang. Som led i foreningens fortsatte bestræbelser på at tilpasse Radikal Ungdom til medlemmernes ønsker og behov, har Hovedbestyrelsen i Radikal Ungdom derfor valgt at foretage en omfattende medlemsundersøgelse blandt alle medlemmer under 30 år. Det er hensigten, at undersøgelsens konklusioner skal danne baggrund for en debat om blandt andet foreningens aktivitetsudbud og struktur. Ved et hovedbestyrelsesmøde i februar 2002 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at gennemføre medlemsundersøgelsen til fremlæggelse på Radikal Ungdoms Landsmøde 2002. Første led i processen var at udarbejde et spørgeskema, der efterfølgende blev sendt ud til alle medlemmer af Radikal Ungdom under 30 år. Med 305 returnerede spørgeskemaer ud af i alt 480 udsendte har undersøgelsen opnået en svarprocent på cirka 64. En sammenligning med data fra medlemsregistret viser, at der ikke er systematiske bias i forhold til køn eller alder. Data er hermed anvendeligt som udtryk for foreningens samlede medlemsskare under 30 år. Data er efterfølgende blevet behandlet både kvantitativt og kvalitativt, og konklusionerne er samlet i denne rapport. Rapportens konklusioner er selvfølgelig først og fremmest anvendelige for Radikal Ungdom, men mange af dem kan ligeledes anvendes af Det Radikale Venstre, som led i partiets overvejelser i forbindelse med det potentielle medlemsgrundlag Det Radikale Venstre har blandt Radikal Ungdoms medlemmer. Samtidig indeholder rapporten en lang række oplysninger om, hvad der er kendetegnende for den store del af partiets unge medlemmer, der både er medlemmer af Radikal Ungdom og af Det Radikale Venstre. Rapporten indeholder endvidere en række anbefalinger - blandt andet til, hvordan man kan forøge aktivitetsniveauet. Anbefalingerne kan ligeledes anvendes af både Radikal Ungdom og af Det Radikale Venstre. I rapportens første afsnit, Respondenterne, præsenteres der en overordnet karakteristik af Radikal Ungdoms medlemmer ved hjælp af en beskrivelse af nogle basale træk ved respondenterne. I afsnit 2, Forhold omkring indmeldelse i Radikal Ungdom, beskrives medlemmernes første kendskab til Radikal Ungdom, årsager til indmeldelse, forventninger forud for indmeldelse, samt graden af forventningsindfrielse. I afsnit 3 og i afsnit 4 beskrives henholdsvis medlemmernes politiske og organisatoriske interesser
både generelt, men også målt specifikt i forhold til forskellige medlemsgrupper, fordelt på for eksempel køn, alder og nuværende beskæftigelse. Afsnit 5 indeholder en beskrivelse af medlemmernes aktivitetsniveau. Vi har her blandt andet kigget på specifikke gruppers aktivitetsniveau set i forhold til de forskellige aktivitetsformer, og der præsenteres en model, der viser, hvilke forhold, der primært er afgørende for aktivitetsniveauet. I afsnit 6 beskrives medlemmernes tilfredshed med informationen om Radikal Ungdoms politiske holdninger, samt informationen om foreningens aktivitetsudbud. Afsnit 7 beskriver medlemmernes overordnede tilfredshed med Radikal Ungdom med udgangspunkt i tre udvalgte parametre. I afsnit 8 kigger vi mere specifikt på gruppen af nye medlemmer (dvs. de medlemmer, der har været medlem i under ét år). Hvem er de? Hvad er deres karakteristika? Og adskiller de sig på væsentlige områder fra Radikal Ungdoms gamle medlemmer? Afsnit 9 indeholder en gennemgang af resultaterne fra den del af undersøgelsen, der helt specifikt vedrører forhold omkring medlemmerne af Radikal Ungdoms forhold til Det Radikale Venstre. Til sidst, i afsnit 10, slutter vi af med en opsummering af nogle af de vigtigste resultater fra rapporten. Endelig er der vedlagt et afsnit om de metodiske overvejelser, der er gjort i forbindelse med undersøgelsens gennemførelse (appendiks 1), samt et eksemplar af det spørgeskema, der er anvendt i forbindelse med indsamling af data (appendiks 2). Afslutningsvis vil vi takke Det Radikale Venstre, der har sponsoreret undersøgelsen, og Dagbladet Information, der har sponsoreret 1. præmien i konkurrencen blandt de indsendte besvarelser. Vi vil ligeledes takke alle, der har hjulpet til med de praktiske forhold i forbindelse med undersøgelsen, og endelig vil vi takke Radikal Ungdoms Hovedbestyrelse (foreningsåret 2001-2002) mange gange for en løbende konstruktiv dialog om undersøgelsens opbygning og konklusioner. God fornøjelse med rapporten. Dina Bloch, Markus Hahn og Rune Heiberg Århus, den 20. oktober 2002.
1. Respondenterne For indledningsvis at give et indtryk af, hvad medlemmerne af Radikal Ungdom overordnet set er for nogle størrelser, har vi valgt at starte med et afsnit, der beskriver nogle helt basale træk ved respondenterne. I forbindelse med undersøgelsen har vi stillet respondenterne en række baggrundsspørgsmål, såsom Køn?, Alder?, Postnummer, Hvor længe har du været medlem af Radikal Ungdom?, Hvor gammel var du, da du først blev klar over, at du var radikal?, Hvilken uddannelse har du sidst færdiggjort?, Hvad er din nuværende beskæftigelse?, Hvad er dine forældres uddannelse, Hvad er dine forældres nuværende primære beskæftigelse og Er den ene eller begge dine forældre medlemmer af et politisk parti?. Det er disse spørgsmål, dette afsnit vil tage udgangspunkt i. 1.2. Medlemmernes køn, alder samt forhold omkring medlemskab Blandt de 305 respondenter, der har deltaget i undersøgelsen, er kønsfordelingen således, at 61,5% er drenge, mens de resterende 38,5% er piger. Gennemsnitsalderen er 21,6 år, og 50% af respondenterne er mellem 18 og 24 år gamle. Figur 1.1. 40 Sammenhæng mellem alder og køn 30 20 Antal respondenter 10 0 13,00 15,00 17,00 19,00 21,00 23,00 25,00 27,00 29,00 14,00 16,00 18,00 20,00 22,00 24,00 26,00 28,00 Køn Dreng Pige Alder Respondenterne har i gennemsnit været medlem af Radikal Ungdom i 1,8 år. 114 respondenter har været medlem under 1 år, hvilket svare til 37%.
Respondenterne har i gennemsnit været 17,2 år, da de fandt ud af, at de var radikale, og der er i gennemsnit gået 2,5 år fra respondenterne har fundet ud af, at de var radikale, til de har meldt sig ind i Radikal Ungdom. Der er ingen signifikant forskel på, hvor længe drenge og piger har været medlemmer, hvornår de er blevet radikale eller, hvor lang tid, der er gået, fra de er blevet radikale, til de har meldt sig ind i Radikal Ungdom. 1.2. Medlemmernes nuværende beskæftigelse Vi har i undersøgelsen valgt, at dele respondenterne op i fire grupper: 1) folkeskolelever, 2) elever på en ungdomsuddannelse, 3) studerende og 4) medlemmer, der ikke er under uddannelse, det vil sige lønarbejdere, værnepligtige, selvstændige m.m. Figur 1.2. viser en oversigt over respondenterne fordelt på deres nuværende beskæftigelse. Figur 1.2. 160 Medlemmernes nuværende beskæftigelse 140 120 100 80 Antal respondenter 60 40 20 0 Folkeskole Studerende Ungdomsuddannelse Andet Nuværende beskæftigelse På baggrund af datamaterialet kan man konkludere, at den største del af Radikal Ungdoms medlemmer sidst har afsluttet en gymnasial uddannelse (40%) og nu er i gang med en videregående uddannelse (49,2%). 18% er enten gymnasieelever eller i gang med anden ungdomsuddannelse. Den mest populære videregående uddannelse er statskundskab, som lidt over 10% af alle respondenterne studerer. Det samlede antal af samfundsvidenskabelige studerende udgør i alt 26% af respondenterne, hvilket svarer til 52% indenfor gruppen af de studerende. Den næststørste gruppe er studerende på humanistiske studier. Denne gruppe udgør 19,3% af gruppen af studerende.
Antalsmæssigt er der i alle beskæftigelsesgrupper flest drenge, og det viser sig, at det sammenlagt er over tre tiendedele af respondenterne, der er mandlige studerende 1. Det viser sig endvidere, at der blandt gruppen af studerende relativt set er lige mange drenge og piger, mens der blandt medlemmer, der går på en ungdomsuddannelse er relativt set lidt flere piger end drenge. I gruppen af folkeskoleelever er der derimod ikke bare antalsmæssigt, men også relativt set flest drenge. 1.3. Geografi I forhold til det geografiske aspekt har vi valgt at inddele respondenterne i to grupper dem, der bor i de store universitetsbyer (her defineret som København, Århus, Odense og Aalborg) og dem, der bor udenfor de store universitetsbyer. Undersøgelsen viser, at 60% af respondenterne bor i de store universitetsbyer, mens de resterende 40% er bosat andre steder end i disse byer. Det viser sig, ikke overraskende, at der er en sammenhæng mellem alder og at bo i en universitetsby, således at ældre medlemmer overvejende bor i universitetsbyerne. Der er til gengæld ingen signifikant forskel på medlemmernes køn set i forhold til, hvor de bor. Tallene viser endvidere, at 36% af de medlemmer, der bor udenfor de store universitetsbyer, sidst har afsluttet folkeskolen, hvorimod 46% af dem, der bor i de store universitetsbyer, sidst har færdiggjort en gymnasial uddannelse. 68% af de medlemmer, der bor i de store universitetsbyer er studerende, mens kun 23% af dem, der bor udenfor disse byer er studerende igen ikke noget voldsomt overraskende resultat. Ved en nærmere undersøgelse af de medlemmer, der går på en ungdomsuddannelse, viser det sig, at der blandt dem er langt flere, der bor udenfor de store universitetsbyer, selv når man korrigerer for, at der generelt er flere medlemmer, der bor i de store universitetsbyer. Det er således kun 5% af de medlemmer, der bor i de store universitetsbyer, der går på en ungdomsuddannelse, mens der til sammenligning er 31% af medlemmerne udenfor de store universitetsbyer, der er elever på en ungdomsuddannelse. 1 Metodisk note: N=92 eller 30,4%.
1.4. Forældres beskæftigelse, uddannelse og partitilhørsforhold De fleste medlemmer af Radikal Ungdom har forældre, der er offentligt ansatte (der er i alt 309 offentligt ansatte forældre). 94 respondenter har både en offentligt ansat mor og en offentligt ansat far. Det næstmest udbredte er, at mor er offentligt ansat og far er privat ansat, mens det tredje mest udbredte er, at mor er offentligt ansat og far er selvstændig. Vi har ligeledes bedt respondenterne om at svare på, hvad deres forældre er uddannet som. Resultatet er blevet en meget lang liste af meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, der spænder over alt lige fra forældre, der ingen uddannelse har, til forældre med en lang videregående uddannelse. Her skal blot nævnes de mest udbredte uddannelser, defineret ved de uddannelser som mere end 10 respondenters mødre eller fædre har taget (tallene i parentes angiver antallet af forældre, der har taget den pågældende uddannelse). Blandt medlemmernes mødre er følgende uddannelse mest udbredte; lærer (43) (heraf i hvert fald 29 folkeskolelærere), sygeplejerske (31), pædagog (24), cand.mag. (16) og social- og sundhedsassistent (11). Blandt medlemmernes fædre er det derimod disse uddannelse, der er mest udbredte; ingeniør (26) (heraf i hvert fald 10 civilingeniører), lærer (24) (heraf i hvert fald 12 folkeskolelærere), cand.jur. (12), cand.mag. (11), læge (11) og landmand (10). Der er således en klar tendens til, at det blandt medlemmernes mødre er meget udbredt at have taget en mellemlang videregående uddannelse, mens det blandt fædrene i højere grad er udbredt at have taget en lang videregående uddannelse. Også blandt fædrene er der dog mange (folkeskole)lærere. Undersøgelsen viser endvidere, at forældre til medlemmer af Radikal Ungdom, set i forhold til de tilsvarende tal for den danske befolkning generelt, er betydelig mere politisk aktive. 22% af respondenterne oplyser således, at den ene eller begge deres forældre er medlemmer af et politisk parti, og ikke overraskende er de fleste af dem medlemmer af Det Radikale Venstre. Hernæst kommer Socialdemokratiet og Venstre samt SF. Der er generelt en tendens til, at forældrenes partimedlemskab ligger lidt til venstre for Det Radikale Venstre på den traditionelle højre-venstre skala. 2. Forhold omkring indmeldelse i Radikal Ungdom Blandt andet af hensyn til tilrettelæggelsen af kommende (hverve)kampagner har vi undersøgt forskellige forhold omkring medlemmernes indmeldelse i Radikal Ungdom. Vi har således i spørgeskemaet stillet respondenterne følgende fire spørgsmål i forbindelse med deres indmeldelse i
foreningen: 1) Hvorfra fik du først kendskab til Radikal Ungdom?, 2) Hvorfor meldte du dig ind i Radikal Ungdom?, 3) Hvad var dine forventninger forud for, at du meldte dig ind i Radikal Ungdom? og 4) I hvilket omfang er dine forventninger blevet indfriet? Afsnittet her bygger på respondenternes svar på netop disse spørgsmål, men først lidt overordnet deskriptiv statistik. 2.1. Overordnet deskriptiv statistik Som nævnt i afsnit 1.1. kan man overordnet sige, at der i gennemsnit er gået 2,5 år fra medlemmerne har fundet ud af, at de var radikale, til de har meldt sig ind i Radikal Ungdom. De midterste 50% af respondenterne har ventet mellem et og fire år, mens kun 25% har ventet et år eller mindre. Der er således 75% af respondenterne, der har ventet et år eller mere med at melde sig ind i Radikal Ungdom, efter de fandt ud af, de var radikale. Undersøgelsen viser endvidere, at respondenterne i gennemsnit var 17,2 år, da de fandt ud af, at de var radikale. 50% af respondenterne var således mellem 15 og 19 år. Der er ingen signifikant forskel på, hvornår henholdsvis drenge og piger er blevet radikale eller på, hvor lang tid der er gået, før de har meldt sig ind i Radikal Ungdom efter at have fundet ud af, at de var radikale. 2.2. Medlemmernes første kendskab til Radikal Ungdom Som figur 2.1. (nedenfor) viser, stammer medlemmernes første kendskab til Radikal Ungdom primært fra uddannelsesinstitutionerne (18%). Internettet er den næststørste informationskilde (15%), og herefter kommer medier (12%), Det Radikale Venstre (12%) og valgkampe (12%). Figur 2.1.
Medlemmernes første kendskab til Radikal Ungdom Det radikale Venstre 13,2% Udd.institution 19,4% Venner 12,2% Medier Familie 13,2% 10,4% Valgkamp 12,9% Nettet 15,9% Kampagne 2,7% Mindst benyttet som første informationskilde er kampagner (2,5%). Her skal det dog bemærkes, at det kan være svært for medlemmerne at vurdere, hvad der er valgkampe, og hvad der er kampagner, idet Radikal Ungdom for eksempel iværksatte en hvervekampagne i forbindelse med valgene i november 2001. Blandt de medlemmer, der har sagt, at det var gennem medierne, de fik deres første kendskab til Radikal Ungdom, har 58% refereret til TV-mediet, mens 33% har kendskabet til Radikal Ungdom fra diverse aviser. 2.3. Medlemmernes årsag til at melde sig ind i Radikal Ungdom Årsagen til at melde sig ind i Radikal Ungdom skal hos de fleste findes i en generel politisk interesse. Dernæst kommer en interesse for at diskutere politik og for at støtte en god sag. Figur 2.2. (nedenfor) viser endvidere, at en anden vigtig årsag til, at medlemmerne melder sig ind i Radikal Ungdom er en drøm om politisk karriere, der får flere point end for eksempel socialt samvær. Figur 2.2. Årsag til at melde sig ind i Radikal Ungdom. (Høj score angiver stor aggregeret tilslutning til årsag - altså at mange respondenter har angivet den pågældende årsag.)
For at diskutere politik På baggrund af konkret politisk begivenhed Generel politisk interesse Socialt samvær Drøm om politisk karriere Organisatorisk interesse For at støtte en god sag Havde venner, der var medlemmer Forældre Opnå personlige fordele, f.eks. kontakter Mindst betydning for medlemmernes indmeldelse i Radikal Ungdom har på baggrund af forældrene, havde venner, der var medlemmer og at opnå personlige fordele. Organisatorisk interesse er vigtigere end på baggrund af konkret politisk sag. Undersøgelsen viser endvidere, at der ikke er nogen signifikant forskel på, hvorfor drenge og piger melder sig ind i foreningen. 2.4. Medlemmernes forventninger til medlemskab af Radikal Ungdom Forud for deres medlemskab af Radikal Ungdom har langt de fleste medlemmer haft størst forventning om at opleve spændende debatter. Herefter kommer interessante foredrag fulgt af politisk indflydelse og insiderviden om det politiske liv. Det medlemmerne mindst har haft forventninger om er udfordrende tillidsposter og fede fester. Figur 2.3. Forventninger til medlemskab. (Høj score angiver højt forventningsniveau.)
Spændende debatter Politisk indflydelse Fede fester Interessante foredrag Udfordrende tillidsposter Insiderviden om det politiske liv Havde ingen forventninger om at være aktiv Andet Der er ingen signifikant forskel på piger og drenges forventninger til medlemskab af Radikal Ungdom. Til gengæld er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem nuværende beskæftigelse og forventninger til medlemskab. Undersøgelsen viser, at medlemmer, der er studerende har haft signifikant højere forventninger om spændende debatter end de øvrige tre beskæftigelsesgrupper, folkeskoleelever, elever på ungdomsuddannelser og andre (defineret ved medlemmer, der ikke er under uddannelse). Medlemmer, der går i folkeskolen eller er ved at tage en ungdomsuddannelse, har til gengæld haft signifikant højere forventninger om politisk indflydelse i forhold til de studerende, der næsten ikke har haft forventninger om dette 2. Gruppen af medlemmer, der ikke er under uddannelse, har i høj grad forventet insiderviden om det politiske liv igen en forventning gruppen af studerende stort set ikke deler. Gruppen af medlemmer, der ikke er under uddannelse og medlemmer, der er studerende, har generelt haft færrest forventninger om at være aktive. 2.5. Medlemmernes vurdering af indfrielse af forventninger til deres medlemskab Medlemmernes vurdering af indfrielsen af deres forventninger til medlemskab af Radikal Ungdom er præget af, at der er mange af undersøgelsens respondenter, der ikke har været medlemmer så længe, og som derfor ikke har fundet det muligt at besvare dette spørgsmål. Blandt dem, der har svaret, viser det sig imidlertid, at de medlemmer, der har haft forventninger om spændende debatter og interessante foredrag i høj grad har fået deres forventninger indfriet. Hvad de medlemmer angår, 2 Metodisk note: Resultatet forklarer 10% af variansen.
der har haft forventninger til fede fester, er deres forventninger blevet indfriet til lige over middel. Medlemmernes forventninger til politisk indflydelse er ikke blevet indfriet i særlig høj grad, men til gengæld er de medlemmer, der har haft en forventning om insiderviden om det politiske liv ikke blevet skuffede. Undersøgelsen viser endvidere, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem nuværende beskæftigelse og vurdering af indfrielse af forventninger til medlemskab af Radikal Ungdom. 3. Medlemmernes politiske interesser For at kunne målrette kampagner, samt af hensyn til tilrettelæggelse af kurser, konferencer, lokalforeningsmøder m.m., har vi i undersøgelsen forsøgt at kortlægge medlemmernes politiske interesser. Vi indleder afsnittet med at se på, hvilke politiske områder den samlede medlemsskare interesserer sig for, for derefter at se på nogle forskellige gruppers mere specifikke politiske interesser, herunder om der er nogle grupper, der skiller sig nævneværdigt ud i forhold til gennemsnittet. 3.1. Hvilke politiske områder interesserer medlemmerne af Radikal Ungdom sig for? I medlemsundersøgelsen har vi bedt medlemmerne om at vurdere deres interesse for en række forskellige politiske sagområder på en skala fra 0 til 10. Undersøgelser viser, at der er en klar forskel i medlemmernes interesse for de forskellige politiske emner. Udsvinget mellem det emne medlemmerne finder mest interessant, og det emne medlemmerne finder mindst interessant, er således på over 4.0 point på en skala fra 0 til 10.
Figur 3.1. Gennemsnitlig værdi fra 0 til 10 9 8 7 6 5 4 3 Interesse for politiske områder Sikkerhedspolitik Handelspolitik Bistandspolitik EU-politik Forsvarspolitik Udenrigspolitik Flygtninge- og integ Arbejdsmarkedspoliti Ligestillingspolitik Kirkepolitik Kulturpolitik Finanspolitik Boligpolitik Socialpolitik Retspolitik Trafikpolitik Miljøpolitik Skattepolitik Uddannelsespolitik sundhedspolitik Lokalpolitik Som figur 3.1. viser, er de mest populære politiske sagområder: Udenrigspolitik, EU-politik, flygtninge- og integrationspolitik samt uddannelsespolitik. Disse områder ligger alle godt over gennemsnittet på 7 på en skal fra 0 til 10. Kategorien andet ligger også højt, men det kan ikke forklare ret meget, da kun ganske få har udfyldt denne svarmulighed, og da det er meget varierede politiske sagområder, der er angivet som andet. Blandt de politiske sagområder medlemmerne er mindst interesserede i er kirkepolitik, lokalpolitik og trafikpolitik. Disse områder ligger alle under værdien fem på en skala fra 0 til 10. 3.2. Køn og politisk interesse Vi har i undersøgelsen undersøgt, om der er en sammenhæng mellem de politiske sagområder og respondenternes køn. Det viser sig, at der er forholdsvis mange politiske sagområder som drenge og piger er signifikant forskelligt interesseret i. Således er drenge generelt mere interesserede i skattepolitik, finanspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og sikkerhedspolitik end piger, mens piger generelt er mere interesserede i sundhedspolitik, socialpolitik, ligestillingspolitik samt flygtninge- og integrationspolitik end drenge. Der synes således at tegne sig et mønster, hvor pigerne generelt interesserer sig mere for de bløde politiske emner, mens drengene i højere grad interesserer sig for de mere hårde emner. En faktoranalyse underbygger denne tendens.
Konklusionen er værd at have med i sine overvejelser, hvis man ønsker at målrette et arrangement eller en kampagne mod en bestemt gruppe af (potentielle) medlemmer. 3.3. Alder, længde af medlemskab og politisk interesse Vi har i undersøgelsen endvidere kigget på, om der er en sammenhæng mellem alder og interesse for de forskellige politiske sagområder. Konklusionen er, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem alder og interesse for uddannelsespolitik, således at jo yngre medlemmerne er, desto større interesse har de for uddannelsespolitik. Analyser viser endvidere, at nuværende beskæftigelse er en spuriøs effekt i forhold til resultatet, idet variablen ikke har nogen selvstændig forklaringskraft, når der kontrolleres for alder. Det viser sig derudover, at der er en sammenhæng mellem længde af medlemskab og interesse for ligestillingspolitik. Sammenhængen er den, at jo længere tid man har været medlem, desto mindre interesserer man sig for ligestillingspolitik 3. Til gengæld er sammenhængen omvendt, når det drejer sig om interesse for trafikpolitik. Her gælder det således, at jo længere tid man har været medlem, desto mere interesserer man sig for trafikpolitik. 3.4. Geografi og politisk interesse Når man ser på, hvor respondenterne er bosat, og sammenholder det med deres politiske interesser viser det sig, at der er den sammenhæng, at de medlemmer, der bor udenfor de store universitetsbyer er mere interesserede i uddannelsespolitik og i flygtninge- og integrationspolitik end de medlemmer, der bor i universitetsbyerne. 3.5. Nuværende beskæftigelse og politisk interesse Som nævnt i afsnit 1.2. har vi opdelt medlemmerne i fire grupper: 1) folkeskoleelever, 2) elever på en ungdomsuddannelse 3) studerende 4) andre (medlemmer, der ikke er under uddannelse, det vil sige lønarbejdere, værnepligtige, selvstændige m.m.) Ser man på sammenhængen mellem respondenternes nuværende beskæftigelse og deres politiske interesser, er der en signifikant sammenhæng ved uddannelsespolitik, flygtninge- og integrationspolitik, forsvarspolitik, bistandspolitik og sikkerhedspolitik. Medlemmer, der går i 3 Metodisk note: Resultatet forklarer 4% af variansen.
folkeskolen eller på en ungdomsuddannelse, er således mere interesserede i flygtninge- og integrationspolitik end studerende og gruppen udenfor uddannelsessystemet. Der viser sig omvendt, at medlemmer, der er studerende eller uden for uddannelsessystemet, er mere interesserede i forsvarspolitik og sikkerhedspolitik. Medlemmerne i disse to grupper er ligeledes markant mere interesserede i bistandspolitik 4 end medlemmer, der går i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse. Igen er det en konklusion, man kan have med i sine overvejelser, hvis man ønsker at målrette et arrangement eller en kampagne mod en bestemt gruppe af (potentielle) medlemmer. Hvis man ser på de fire beskæftigelsesgrupper samlet, kan der ikke påvises nogen signifikant forskel i deres interesser for de forskellige politiske sagområder. 4. Medlemmernes organisatoriske interesser I dette afsnit vil vi se på medlemmernes organisatoriske interesser. På samme måde som i afsnit tre, om medlemmernes politiske interesser, vil vi først se på den samlede gruppe af respondenters organisatoriske interesse for derefter at undersøge, om der er dele af medlemsskaren, der adskiller sig nævneværdigt fra gennemsnittet. 4.1. Hvilke organisatoriske områder interesserer medlemmerne af Radikal Ungdom sig for? I undersøgelsen har vi bedt medlemmerne om at vurdere deres interesse for en række forskellige organisatoriske områder på en skala fra 0 til 10. Medlemmernes interesse for de forskellige områder er illustreret i figur 4.1. Overordnet set er der ikke nogle organisatoriske områder, der udmærker sig ved at være særligt populære. Alle områder på nær valgkampe har en gennemsnitsscore på seks eller derunder på en skala fra 0 til 10. Derudover kan man se, at alle områder ligger indenfor et interval på 2,2, så der kan ikke siges at være de store udsving med hensyn til medlemmernes organisatoriske interesser. Der synes dog alligevel at være et mønster, idet interessen for det politisk-relaterede organisatoriske arbejde synes at være større end interessen for de planlægningsmæssige og administrative organisatoriske aktiviteter. Mest populært er således valgkampe, fulgt af lokale møder og arrangementer, konferencer / temamøder og sociale arrangementer. Mindst populær er til gengæld igroups.dk (den eneste, der har en værdi under fire på en skala fra 0 til 10). Her kan forklaringen være, at mange ikke kender eller bruger igroupen, hvilket endvidere understøttes af, at 4 Metodisk note: Resultatet forklarer 6% af variansen.
undersøgelsen viser, at 48% aldrig har besøgt en ungradikal igroup. Det viser sig da også, at der er en signifikant sammenhæng mellem, hvor ofte man har besøgt en ungradikal igroup, og hvorledes man vurderer ens interesse for denne 5 - jo oftere man besøger en ungradikal igroup, jo mere tilfreds er man med den. Det kan derfor anbefales, at så mange medlemmer som muligt fremover får adgang til en ungradikal igroup. Figur 4.1. Interesse for aktivitetsformer. (Skala fra 0-10, hvor 10 er udtryk for størst interesse.) 7 6 5 4 3 2 1 0 Lokalt organisatorisk Lokale møder og arrangementer Sociale arrangementer kurser Konferencer / temamøder Nationale politiske udvalg Kampagne / PRudvalg Hovedbestyrelsen Forretningsudvalget Studieture Valgkampe Læserbreve radikalungdom.dk igroups.dk Happenings Projekter Andet 4.2. Længde af medlemskab og organisatorisk interesse Analyser af datamaterialet viser, at der er en signifikant negativ sammenhæng mellem organisatorisk interesse og længde af medlemskab på en række områder. Undersøgelsen viser således, at jo længere tid man har været medlem, desto mindre interesse har man for lokalt organisatorisk arbejde, sociale arrangementer og kurser. På disse områder er det altså, statistisk set, de nye medlemmer man skal aktivere, hvis man ønsker en øget aktivitet. På alle andre områder er der ingen signifikante forskelle i forholdet mellem organisatoriske interesser og længde af medlemskab. 5 Metodisk note: Kausaliteten kan være svær at bestemme, men variationen på den ene variabel forklarer en stor del af variationen på den anden, r 2 =0,423 eller 42,3%.
4.3. Geografi og organisatorisk interesse Ud fra respondenternes svar kan det konkluderes, at de medlemmer, der bor udenfor de store universitetsbyer statistisk set er de mest organisatorisk interesserede 6. Når vi kontrollerer for alder og længde af medlemskab, viser det sig dog, at det i høj grad skyldes, at det typisk er de yngre medlemmer og medlemmer, der ikke har været medlemmer så længe, der bor udenfor de store universitetsbyer. 4.4. Nuværende beskæftigelse og organisatorisk interesse Igen bruger vi den samme opdeling af medlemmerne i forhold til deres nuværende beskæftigelse som i afsnit 1.2. og 3.5. Det viser sig, at de medlemmer, der samlet set er mest organisatorisk interesserede, er dem, der går på en ungdomsuddannelse, mens de studerende er den gruppe, der samlet set har den mindste interesse i det organisatoriske arbejde. Faktisk viser det sig, at der er en signifikant forskel mellem de to grupper 7. Andre resultater, der er statistisk signifikante, er, at de af Radikal Ungdoms medlemmer, der er elever på ungdomsuddannelser, særligt indenfor to specifikke områder giver udtryk for en større organisatorisk interesse end de andre grupper; lokalt organisatorisk arbejde og kampagne- og PRudvalg. Gruppen af studerende markerer sig til gengæld ved at være dem, der er signifikant mindst interesseret i lokalt organisatorisk arbejde og i kampagne- og PR-udvalg. 4.5. Køn, alder og organisatorisk interesse Der er ingen signifikant sammenhæng mellem køn og organisatorisk interesse. Til gengæld er der i høj grad en sammenhæng mellem alder og organisatorisk interesse. Der er således for det første en meget stærk signifikant 8 negativ sammenhæng mellem alder og generel organisatorisk interesse 9, men også på samtlige specifikke områder kan der identificeres en negativ sammenhæng mellem alder og interesse for de pågældende områder. Det betyder, at det i forhold til alle de organisatoriske områder gælder, at jo ældre man er, jo mindre interesseret er man i området. 6 Metodisk note: Der er dog en særdeles lille forklaringskraft. 7 Metodisk note: Resultatet forklarer 6% af variansen. 8 Metodisk note: Signifikant indenfor et konfidensinterval på 99,95%. 9 Metodisk note: Resultatet forklarer 11% af variansen.
5. Medlemmernes aktivitetsniveau Radikal Ungdom kan blandt andet defineres ved den aktivitet, der foregår i foreningen. Derfor har foreningen en interesse i at sikre, at medlemmerne har optimale muligheder for at deltage i aktiviteter, der passer til den enkelte samtidig med, at der også er plads til dem, der alene vil støtte foreningen gennem medlemskab, men som ikke ønsker at være aktive. I undersøgelsen har vi set på aktivitetsniveauet i Radikal Ungdom samt på, hvad der genererer denne aktivitet. Formålet er at identificere tiltag, der kan øge aktivitetsniveauet i foreningen. 5.1. Aktivitetsniveauet målt på specifikke områder Aktivitetsniveauet er i spørgeskemaet undersøgt indenfor det seneste år. Vi har således bedt respondenterne om at svare på, hvor ofte de indenfor det seneste år har deltaget i en række forskellige aktiviteter i foreningen. I figur 5.1. er medlemmernes gennemsnitlige aktivitetsniveau fordelt på enkeltområder. Aktivitetsniveauet er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er aldrig, mens 5 er meget ofte. Figur 5.1. 4,0 Aktivitetsniveau fordelt på aktivitetsformer 3,5 3,0 Gennemsnitlig, 1-5 2,5 2,0 1,5 1,0 Socialt arrangement Deltaget i happening Skrevet læserbrev Deltaget i Kurser Nationale udvalg Deltaget i HB-møde Læst en RU mail Besøgt en RU igroup Besøgt ru.dk Deltaget i lok. møde Læst Det Frie Ord
5.1.1. Det Frie Ord Ved denne overordnede analyse af medlemmernes aktivitetsniveau viser det sig, at kun 12,5% aldrig eller sjældent har læst i Radikal Ungdoms medlemsblad, Det Frie Ord. Omvendt læser 65% ofte eller meget ofte Det Frie Ord. Medlemsbladet er altså et vigtigt medie, og specielt i sammenligning med andre kommunikationsformer er anvendelsen af Det Frie Ord bemærkelsesværdig. 5.1.2. Virtuelle aktivitetsformer Radikal Ungdom anvender, udover Det Frie Ord, tre primære former for kommunikation med medlemmerne: Hjemmesiden (radikalungdom.dk), intranet (igroups) samt e-mails. 34% af respondenterne har aldrig eller sjældent været på hjemmesiden. 87,5% har været inde på radikalungdom.dk indenfor det seneste år, og hele 27% har ofte eller meget ofte besøgt radikalungdom.dk. Der er en statistisk signifikant sammenhæng 10 mellem alder og hvor ofte medlemmerne besøger radikalungdom.dk 11, idet yngre medlemmer i højere grad end ældre medlemmer anvender hjemmesiden. Derfor er specielt denne kommunikationsform relevant i forhold til nye medlemmer. Sammenhængen skal endvidere ses i relation til, at nettet angives som et af de oftest anvendte fora, når medlemmerne bliver bedt om at svare på, hvorfra de først fik kendskab til Radikal Ungdom (jf. afsnit 2.2.), og som man senere vil kunne se, i afsnit 8.2., er denne sammenhæng specielt fremherskende ved nye medlemmer. Sammenhængen illustreres ligeledes ved, at undersøgelsen viser, at medlemmerne anvender radikalungdom.dk signifikant mere, jo kortere tid de har været i uddannelsessystemet. Igroups.dk anvendes af 52% af medlemmerne, hvormed også sagt, at 48% aldrig har besøgt en ungradikal igroup. Omvendt viser undersøgelsen også, at 24% ofte eller meget ofte besøger ungradikale igroups. 26% af medlemmerne har aldrig læst en ungradikal e-mail, mens 41% ofte eller meget ofte læser sådanne mails. Mailinglister må således siges at være gode kommunikationsmidler, men begrænsningen bør dog ihukommes. En fortsat indsats for at indsamle e-mail adresser på alle medlemmer vil kunne forbedre kommunikationsniveauet. 10 Metodisk note: Signifikant indenfor et konfidensinterval på 99,95%. 11 Metodisk note: r 2 =0,068.
5.1.3. Ikke-virtuelle aktivitetsformer I forhold til ikke-virtuelle aktivitetsformer står det klart, at det er et mindretal af medlemmerne, der deltager i foreningens aktiviteter. Den oftest forekomne aktivitet i foreningen, møderne i lokalforeningerne, bliver aldrig anvendt af 49% af medlemmerne, og sammenlagt har 61,5% aldrig eller sjældent deltaget i lokalforeningsmøder. På det lokale niveau er medlemmer, der går i folkeskole eller på ungdomsuddannelser mest aktive. Hvis foreningen vil satses på at hverve medlemmer fra folkeskoler og ungdomsuddannelser, skal indsatsen på det lokale plan derfor øges. På landsplan er det for menige medlemmer møder i Hovedbestyrelsen, nationale udvalg (Landspolitisk Udvalg, Internationalt Udvalg eller Temaudvalget) samt kurser, der er størst mulighed for at deltage i. Her anfører 79% af respondenterne imidlertid, at de aldrig har deltaget i et hovedbestyrelsesmøde. 26 personer (9%) deltager ofte eller meget ofte i hovedbestyrelsesmøderne. Denne gruppe er angiveligt sammenfaldende med medlemmerne af Hovedbestyrelsen. 85% af respondenterne har aldrig deltaget i et møde i et nationalt udvalg. Da der ydes rejserefusion til udvalgsmøder, må der her siges at være et potentielt udviklingsområde, hvor flere medlemmer kan aktiveres. Overordnet set er det gruppen af studerende, der oftest deltager i Hovedbestyrelsesmøder samt i møder i de nationale udvalg. Af de 31% af respondenterne, der har deltaget i Radikal Ungdoms kurser indenfor det seneste år, har de fleste deltaget i introkurser. De medlemmer, der går på en ungdomsuddannelse, er mest aktive i forhold til at deltage i kurser. Endelig har 41,4% deltaget i sociale arrangementer indenfor det seneste år, og en hård kerne på 12,7% deltager endda ofte eller meget ofte i sociale arrangementer. 21,7% af respondenterne har skrevet læserbreve indenfor det seneste år. Det relativt høje antal sammenholdt med det antal læserbreve, der faktisk bliver trykt, indikerer, at der afvises forholdsvis mange ungradikale læserbreve af landets debatredaktioner. Et fokusområde kunne derfor være flere kurser i læserbrevsskrivning eller oprettelse af netværk, der kan generere bedre læserbreve. 3,7% (11 personer) har ofte eller meget ofte skrevet læserbreve indenfor det seneste år. Det viser sig endvidere, at drenge oftere skriver læserbreve end piger, om end forskellen er marginal. Der kan ikke observeres forskelle i aktivitet fordelt på andre aktivitetsformer i forhold til alder eller nuværende beskæftigelse. Overordnet set er der en tendens til, at høj aktivitet på et felt, for eksempel deltagelse i lokalforeningsmøder, er sammenfaldende med høj aktivitet på andre områder. Denne tendens er dog
ikke markant, idet der også er medlemmer, der er aktive i for eksempel Hovedbestyrelsen, uden samtidig at være aktive i nævneværdigt omfang andre steder i foreningen. Udover de ovenstående aktivitetsformer har vi også undersøgt aktiviteterne landsmøder, konferencer, introkurser samt valgkampe. Da disse aktiviteter ikke er af en sådan karakter, at man kan være mere eller mindre aktiv, er der her alene spurgt til, hvorvidt respondenten har deltaget i et sådan arrangement indenfor det seneste år. Fordelingen af respondenter, der har deltaget i disse aktiviteter kan ses i figur 5.2. Figur 5.2. Antal respondenter, der har deltaget i aktiviteten 90 80 70 Antal respondenter 60 50 40 Landsmøde Konference Intromøde Valgkamp Indenfor det seneste år har 17,7% deltaget i landsmøde (53 personer). Størstedelen af disse er studerende. Det er ligeledes 17,7%, der har deltaget i en konference, mens 27,4% har deltaget i et intromøde. Der er relativt set flest folkeskoleelever, der har deltaget i et intromøde indenfor det
seneste år. Det absolutte antal af folkeskoleelever, der har deltaget, er dog forholdsvis lille, og hvis man ser bort fra disse, er der flest fra ungdomsuddannelserne, der har deltaget i et intromøde. Endelig har 28,2% indenfor det seneste år deltaget i valgkampe. 5.2. Overordnet aktivitetsniveau For at muliggøre en mere dybdegående analyse er alle spørgsmålskategorier om aktivitet i Radikal Ungdom samlet til et indeks. I dette aktivitetsindeks er høj score tegn på høj aktivitet indenfor flere aktivitetsområder. Aktivitetsniveauet, udtrykt ved ovenstående indeks, kan samlet set forklares ved denne figur: Figur 5.3. Model, der viser hvilke variable, der forklarer aktivitetsniveauet i Radikal Ungdom Organisatorisk interesse + - Aktivitetsniveau Længde af medlemskab + Figur 5.3. viser, at aktivitetsniveauet primært er bestemt af organisatorisk interesse samt af længde af medlemskab af Radikal Ungdom. Man kan således ikke på forhånd fastlægge et medlems aktivitetsniveau udfra demografiske variable som alder, beskæftigelse eller køn. Analyserne viser, at der er en klar sammenhæng mellem organisatorisk interesse og aktivitetsniveau. Det kan endvidere fastslås, at længden af medlemskab påvirker aktiviteten. Denne sammenhæng er forholdsvis indlysende, men som vist i afsnit 4.2. er der en negativ sammenhæng
mellem længde af medlemskab og organisatorisk interesse. Der er således en positiv direkte sammenhæng mellem længde af medlemskab og aktivitetsniveau, mens der er en negativ indirekte sammenhæng, i det længde af medlemskab reducerer organisatorisk interesse, hvilket igen reducerer aktivitetsniveauet. Den samlede effekt af længde af medlemskab er dog positiv i forhold til aktivitetsniveauet. Modellen er stærkt signifikant 12, og forklarer ca. 25% af den observerede varians på den afhængige variabel aktivitetsniveau 13. Den negative sammenhæng mellem længde af medlemskab og organisatorisk interesse bør imødekommes, for derigennem at forlænge den periode, hvori medlemmer forbliver aktive. Der kan ikke identificeres nogen signifikant sammenhæng mellem aktivitetsniveau og køn, og der kan heller ikke identificeres nogen sammenhæng mellem aktivitetsniveau og interesse for politiske emner specifikt eller politisk interesse generelt. Der kan ligeledes ikke identificeres en overordnet signifikant sammenhæng mellem nuværende beskæftigelse og aktivitetsniveau. Dog er der en vis tendens til, at de medlemmer, der går på en ungdomsuddannelser, er mest aktive, skarpt forfulgt af de studerende (hvor spredningen i øvrigt er markant større). Når man ser på medlemmernes forventninger forud for indmeldelse i Radikal Ungdom i forhold til aktivitetsniveauet i foreningen, er der to nævneværdige konklusioner. For det første er der, som forventet, en klar sammenhæng mellem de medlemmer, der anfører, at de har forventet at få en tillidspost i Radikal Ungdom og deres aktivitetsniveau. Det er således ikke svært at blive aktiv, hvis det er det, man som udgangspunkt ønsker. Mere overraskende er det, at gruppen, der har svaret, at de ikke forventede at blive aktive, faktisk er mere aktive end dem, der ikke nævnte havde ingen forventning om at være aktiv som forventning forud for indmeldelse i Radikal Ungdom. Sammenhængen er dog en smule uklar, da gruppen, der ingen forventninger havde om at blive aktive, er lille, mens der er stor spredning i den resterende gruppe. 5.3. Forskellen på aktive og ikke-aktive medlemmer Ved at opdele medlemsskaren i aktive og ikke-aktive 14, kan der identificeres en række interessante forskelle. 12 Metodisk note: Signifikant indenfor et konfidensinterval på 99,95%. 13 Metodisk note: r 2 =0,248. 14 Metodisk note: Opdelingen af aktive og ikke-aktive er sket ved at opdele medlemmerne efter medianen for aktivitet. Således er gruppen de aktive defineret ved dem, der har scoret 11 point eller derover på aktivitetsindekset (medianen er 10.) At have scoret 11 point eller derover svarer til, at man i løbet af et år har deltaget aktivt i flere af Radikal Ungdoms aktiviteter.
Set i forhold til respondenternes nuværende beskæftigelse er der som beskrevet ovenfor overordnet set en tendens til, at medlemmer, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er mere aktive end andre medlemmer, om end forskellen er minimal. Indenfor gruppen af aktive er det de studerende, der er mest aktive. Her er sammenhængen signifikant. I gruppen af ikke-aktive er fordelingen i forhold til nuværende beskæftigelse ikke målbart forskellig. For de aktive medlemmer gælder det endvidere, at aktive piger, i forhold til aktive drenge, interesserer sig mest for social-, ligestillings- samt flygtninge- og integrationspolitik. Omvendt interesserer aktive drenge sig mere for skatte-, finans-, udenrigs-, handels- og sikkerhedspolitik end aktive piger. For de ikke-aktive medlemmer gælder det, at pigerne, i forhold til de ikke-aktive drenge, interesserer sig mest for sundheds-, uddannelses-, social-, kultur-, ligestillings-, arbejdsmarkeds- og flygtninge- og integrationspolitik, mens drengene, i forhold til de ikke-aktive piger, interesserer sig mest for skatte-, trafik-, finans-, forsvars- og handelspolitik. Der er således sammenfaldende interessekonstellationer for både aktive og ikke-aktive piger og drenge. Som vist i afsnit 3.2., fordeler den politiske interesse blandt drenge og piger sig i to distinkte konstellationer, hvor piger typisk interesserer sig mere for de bløde politiske emner, mens drenge i højere grad interesserer sig for de mere hårde politiske emner. 5.4. Årsager til begrænset aktivitetsniveau Forud for analysen havde vi opstillet en hypotese om, at grunden til, at en del medlemmer i Radikal Ungdom ikke er aktive er fordi, de er aktive i andre organisatoriske sammenhænge. I undersøgelsen har vi bedt respondenterne om at svare på følgende spørgsmål: Hvis du indenfor det seneste år har overvejet at deltage i et arrangement i Radikal Ungdom, men alligevel undladt at gøre det, hvad var så den vigtigste begrundelse for ikke at deltage?. Her er det gennemgående svar, at mange føler, de mangler tid i deres hverdag til at engagere sig i Radikal Ungdom. Cirka 160 respondenter anfører således, at de ville være mere aktive, hvis de havde mere tid. Alligevel er der ingen statistisk sammenhæng mellem det antal timer medlemmerne bruger på andre organisationer og deres aktivitetsniveau i Radikal Ungdom. På trods af den manglende statistiske sammenhæng kan det dog klart konstateres, at over halvdelen af medlemmerne fravælger aktiviteter i Radikal Ungdom på grund af tidspres. Dette faktum kan lede til to konklusioner. Umiddelbart kan det konkluderes, at det ikke er muligt, uanset hvilke bestræbelser Radikal Ungdom gør sig, at engagere
i hvert fald de 160 medlemmer til et givent arrangement. Man kan imidlertid også konkludere mere optimistisk, at den manglende tid for de flestes vedkommende er et resultat af de prioriteringer medlemmerne foretager. Det betyder, at mere interessante arrangementer, der for eksempel giver konkrete fordele for det enkelte medlem, potentielt vil kunne ændre på disse prioriteringer, og dermed forøge foreningens aktivitetsniveau. Udover tidsspørgsmålet oplyser respondenterne en række andre årsager til ikke at være mere aktive. Den næstmest angivne årsag (nævnt af næsten 30 respondenter) er arrangementets placering eller transporttiden dertil. Her er afstanden til København givetvis en afgørende faktor, hvorfor ideen med at placere udvalgsmøder, hovedbestyrelsesmøder m.v. rundt omkring i landet fortsat bør opprioriteres. 14 respondenter anfører, at mangelfuld information har holdt dem fra at deltage i arrangementer. Især efterspørges det, at informationen fremover kommer i god tid, samt at der er en bedre information om de forskellige arrangementers konkrete indhold. En gruppe på 12 respondenter anfører som årsag til ikke at deltage i et arrangement, at de ikke kendte nogen af de øvrige deltagere. Her har lokalforeningerne en fortsat opgave i at tage personlig kontakt til medlemmer ved indmeldelse samt eventuelt løbende i forbindelse med eventuelle arrangementer. En mindre gruppe respondenter anfører, at de føler sig for gamle til at deltage, mens én enkelt respondent føler sig for ung. Herudover er der et par respondenter, der oplyser, at de ikke bryder sig om den akademiske tone i Radikal Ungdom. Én formulerer det således: Der kan være en lille tendens til åndssnobberi - jeg er kontorelev. Det lave antal på tre respondenter, der anfører denne årsag, indikerer dog, at debatniveauet generelt ikke afholder foreningens medlemmer fra at deltage i arrangementer. Denne konklusion understøttes endvidere af, at der som vist tidligere i afsnittet her ikke generelt er underrepræsentation af yngre medlemmer ved arrangementerne. På en række områder er medlemmer, der er i gang med folkeskolen eller en ungdomsuddannelse, endda mere aktive end studerende. En mulig årsag til, at der ikke umiddelbart kan identificeres et generelt problem med et for højt akademisk debatniveau er givetvis, at der er mange muligheder for at engagere sig i foreningen. Som et andet medlem formulerer det, så er Radikal Ungdom karakteriseret ved: Et godt udbud af arrangementer. Der består således en fortsat opgave i at bibeholde et differentieret aktivitetsudbud, eventuelt med differentierede målgrupper baseret på de ovenfor angivne interessekonstellationer.
5.5. Opsummering Det kan overordnet konkluderes, at det ikke er svært at blive aktiv i Radikal Ungdom samt, at aktiviteten er fordelt på en lang række aktivitetsformer. Det står dog samtidigt klart, at langt de fleste medlemmer kun i et meget lille omfang deltager i de aktiviteter, der er i foreningen. Som det fremgår af figur 5.1., er det alene de aktiviteter, man kan deltage i hjemmefra, det vil sige at læse Det Frie Ord, besøge hjemmesiden eller læse ungradikale e-mails, der gennemsnitligt for alle medlemmer har en tilslutning på over middel. Omvendt har de møder, der i et vist omfang må siges at være Radikal Ungdoms omdrejningspunkt, en meget lav tilslutning. Når 61,5% af medlemmerne aldrig eller sjældent indenfor det seneste år har deltaget i møder i deres lokalforening, må det betragtes som et problem for foreningen. At henholdsvis 79% og 85% aldrig har været til møder i henholdsvis Hovedbestyrelsen og i de nationale udvalg forstærker yderligere karakteren af dette problem. Undersøgelsen viser, at aktivitetsniveauet primært er bestemt af interesse for de pågældende aktivitetsformer, hvilket i sig selv ikke er overraskende. Overraskende er det dog, at længden af medlemskab er omvendt proportional med interessen, og dermed altså også indirekte aktivitetsniveauet. Her skal det sikres, at aktive medlemmer ikke udmattes af for mange opgaver samt, at der fokuseres på, at den aktive ikke bare får glæden ved at være aktiv som belønning for indsatsen. Egentlig aflønning er ikke svaret i en organisation som Radikal Ungdom, der i så høj grad bygger på frivillig arbejdskraft, på trods af, at der faktisk er syv, der på spørgsmålet om, hvad der kan gøre dem mere aktive, netop svarer løn. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt at forsøge at tænke i andre baner, hvad angår fordele for aktive medlemmer. Hermed vil der formodentlig også kunne ændres ved de prioriteringer, der afholder mange fra at deltage i aktiviteter, der ellers interesserer dem. Det skal i denne sammenhæng pointeres, at det skal være så nemt som muligt at deltage aktivt i foreningens aktiviteter. Det betyder blandt andet, at den geografiske placering af møder skal medtænkes i forbindelse med planlægning, ligesom informationen forud for aktiviteter skal opprioriteres. Endelig kan der eventuelt arrangeres arrangementer møntet på specifikke målgrupper bestemt efter for eksempel køn eller nuværende beskæftigelse.