Udpeg punkter til handlingsplan

Kapitel 5 Udpeg punkter til handlingsplan At forbedre reproduktionseffektiviteten kræver en systematisk fremgangsmåde i den enkelte besætning. Hvis insemineringsprocenten er lav, er det så fordi man ikke ser brunsterne? Eller er det fordi køerne / kvier ikke viser brunst? Hvis drægtighedsprocenten er lav, er det så fordi insemineringsforholdene ikke er i orden? Eller er det fordi køerne / kvierne ikke fastholder drægtigheden? Det er vigtigt at stoppe op allerede her, og finde ud af hvilket / hvilke af disse fire spor man bør forfølge. En systematisk fremgangsmåde er nødvendig, for at udpege det / de rigtige spor, og for ikke at overse betydende faktorer. Disse faktorer, kan både være relateret til management, staldforhold, avl, ernæring og sundhed, og det kræver derfor, at rådgiverne skal løfte i flok, for at forbedre resultaterne. For at understøtte dette arbejde, er udarbejdet nogle Tjeklister og Faktablade. Værktøjer Tjeklister Tjeklisterne anvendes til at udpege fokuspunkter i den enkelte besætning. På Tjeklisterne noteres specifikke forhold i besætningen, og bestemte nøgletal. Via disse svar, synliggøres hvilke faktorer, der kan være grunden til, at den enkelte besætning har problemer med insemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos køer, samt insemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos kvier. Faktablade Hvert fokuspunkt på Tjeklisterne er understøttet af et Faktablad. Faktabladene indeholder en beskrivelse af baggrunden, udpegning af og årsager til problemet samt punkter til handlingsplanen. Der er angivet supplerende redskaber, som man eventuelt kan gøre brug af for at få løst problemet. Kommunikation Når der skal udpeges punkter til Handlingsplanen i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere. HUSK, at en rådgiver, der ikke er inddraget i diskussionen, kan være dén, der sidder med nøglen til den største succes. Eksempel: Kvægkonsulent, dyrlæge og mælkeproducent har udpeget indsatsområder til forbedring af drægtighedsprocenten. Inseminøren har ikke haft mulighed for at spille ind. Inseminørens erfaringer i besætningen det sidste halve år tyder på, at man ikke rammer det optimale insemineringstidspunkt særlig godt. Viden om dette ville give anledning til en justering af medarbejdernes vurdering af køernes brunst. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 1

Tjeklister Tjeklister oversigt Lav insemineringsprocent, køer T 1 Man ser ikke brunsterne køer T 2 Køerne viser ikke brunst Lav drægtighedsprocent, køer T 3 Insemineringsforhold er ikke i orden køer T 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed Lav insemineringsprocent, kvier T 5 Man ser ikke brunsterne kvier T 6 Kvierne viser ikke brunst Lav drægtighedsprocent, kvier T 7 Insemineringsforhold er ikke i orden kvier T 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighed Tjeklisterne indeholder: > > Fokuspunkt > > Svarforslag > > Egne noter > > Henvisning til Faktablade. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 2

Tjekliste 1 Man ser ikke brunsterne køer Anvendes nogen form for teknologi til brunstobservation? Nej Gå til afsnit 1 Ja Gå til afsnit 2 Afsnit 1 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvor mange personer observerer? Hvor mange gange observeres dagligt? Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.? Hvilke tidspunkter på døgnet observeres der? Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidig med observation? Hvordan føres notater over observationer? Hvordan videregives information til andre observatører? Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering? Hvilke brunsttegn udløser inseminering? 1,2,3,4,5, flere 1,2,3,4,5, flere 5, 10, 15, 20, 25, 30, mere Tidspunkter 1,2,3,4,5, flere F 1 Afsnit 2 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvilken teknologi anvendes? Hvem tjekker alarmlister? Hvornår tjekkes alarmlister? Hvad er systemets anbefaling for interval mellem topaktivitet og inseminering? Insemineres der i overensstemmelse med systemets anbefalinger? Ved aktivitetsmåler hvor stor en del af køerne registreres for aktivitet? Anvendes teknologi i kombination med visuel observation? Hvis ja gennemgå også afsnit 1 Navn Tidspunkt Procentsats Ja / nej F 2 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 3

Tjekliste 2 Køerne viser ikke brunst > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Er lysforholdene optimale? Ja / nej F 3 Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4 Kronisk stress Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen Ketose Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? + / - indeksenheder F 6 Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Andel køer med huldtab 1,0 Tilfælde/100 årskøer F 7 F 8 Sundhed Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 Vanskelig kælvning Tilfælde/100 årskøer F 12 Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer F10 Abort Tilfælde/100 årskøer F 11 Klov- / lemmelidelser Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 9 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 4

Tjekliste 3 Insemineringsforhold er ikke i orden køer > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta lad Staldforhold Hvor separeres køerne fra til inseminering (sengebåse, adskilt fra flok)? Akut stress Brunsttegn Hvor mange brunsttegn ønskes før inseminering? Hvilke / hvilket brunsttegn udløser inseminering? Er alle medarbejdere bekendt med hvilke kriterier, der skal være opfyldt før det udløser en inseminering? Hvornår insemineres i forhold til brunsttegn? Hvordan separeres køerne fra (automatisk, fanges i flokken, drives til boks)? Hvor længe er køerne separeret fra (timer)? Hvor stor en del af tiden har de adgang til vand og foder (procent)? 1,2,3,4,5, flere Antal timer F 14 F 1 F15 Sædopbevaring og teknik Hvordan opbevares sæden? Hvordan optøs sæden? Hvordan og hvor længe opbevares sæden fra optøning til inseminering? Hvor i børen placeres sæden? F 16 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 5

Tjekliste 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning? Er energi- / proteinniveauet i foder rationen afbalanceret? Huld ved kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen? Sundhed Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Ureaniveau i mælk, gødning, foderplanens næringsstofsammensætning Andel der afviger fra optimum på 3,0-3,5 Andel køer med huldtab 1,0 F 7 F 17 F 8 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 Tidligt embryontab Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer F18 F 10 Klov-/lemmelidelser Hvor stor er frekvensen af mastitis i de første 120 dage af laktationen? Hvor stor er frekvensen af fordøjelses- og stofskiftelidelser? Er der problemer med Neospora? Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 Tilfælde/100 årskøer F 19 Tilfælde/100 årskøer F 20 F 9 Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 6

Tjekliste 5 Man ser ikke brunsterne kvier Anvendes nogen form for teknologi til brunstobservation? Nej Gå til afsnit 1 Ja Gå til afsnit 2 Afsnit 1 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvor mange personer observerer? 1,2,3,4,5, flere Hvor mange gange observeres dagligt? Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.? Hvilke tidspunkter på døgnet observeres? Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidig med observation? Hvordan føres notater over observationer? Hvordan videregives information til andre observatører? Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering? Hvilke brunsttegn udløser inseminering? Anvendes tyr til opsamling? Insemineres der i sommerperioden? 1,2,3,4,5, flere 5, 10, 15, 20, 25, 30, mere Tidspunkter 1,2,3,4,5, flere Procentdel Ja / nej F 1 Afsnit 2 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvilken teknologi anvendes? Hvem tjekker alarmlister? Hvornår tjekkes alarmlister? Hvad er systemets anbefaling for interval mellem topaktivitet og inseminering? Ved aktivitetsmåler, hvor stor en del af kvierne registreres for aktivitet? Anvendes teknologi i kombination med visuel observation? Hvis ja gennemgå også afsnit 1 Navn Tidspunkt Procentsats Ja / nej F 2 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 7

Tjekliste 6 Kvierne viser ikke brunst > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Er lysforholdene optimale? Ja / nej F 3 Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4 Kronisk stress Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? Ernæring Gennemsnitlig tilvækst fra 3 mdr. til 12 / 14 mdr. (Jersey / stor race) Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? + / - indeksenheder F 6 Daglig tilvækst, g/dag (bør være ca. 800 g/dag for DH; 700 g/dag for RDM; 500 g/dag for Jersey) Er der vedvarende eller akutte ændringer i foderoptagelsen? Har foderplanen den rette nærings stofsammensætning - også sidst på udbindingssæsonen? Sundhed Foderplanen skal være afbalanceret mht. energi, protein, mineraler, vitaminer og fylde F 17 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13 Klov-/lemmelidelser Andel kvier med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 9 Lungebetændelse hos kalvene? Tilfælde/100 årsdyr F22 Er der problemer med parasitter og coccidiose? F23 Er der problemer med BVD? F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 8

Tjekliste 7 Insemineringsforhold er ikke i orden kvier > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta lad Staldforhold Hvor separeres kvierne fra til inseminering (sengebåse, adskilt fra flok)? Akut stress Brunsttegn Hvor mange brunsttegn ønskes før inseminering? Hvilke / hvilket brunsttegn udløser inseminering? Er alle medarbejdere bekendt med hvilke kriterier, der skal være opfyldt, før det udløser en inseminering? Hvornår insemineres i forhold til brunsttegn? Hvordan separeres kvierne fra / fikseres på stald og ved afgræsning (automatisk, fanges i flokken, drives til boks)? Hvor længe er kvierne separeret fra (timer)? Hvor stor en del af tiden har de adgang til vand og foder (procent)? 1,2,3,4,5, flere Antal timer F 14 F 1 F15 Sædopbevaring og teknik Hvordan opbevares sæden? Hvordan optøs sæden? Hvordan og hvor længe opbevares sæden fra optøning til inseminering? Hvor i børen placeres sæden? F 16 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 9

Tjekliste 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighed > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal kvier = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? AVL Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Er energi-/proteinniveauet i foderrationen afbalanceret? Gødning, anvendes foderplan F 17 Huld ved inseminering Andel kvier med huld < 2,5 F 8 Sundhed Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13 Tidligt embryontab Klov-/lemmelidelser Er der problemer med Neospora? Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? Andel kvier med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F18 F 9 F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 10

Faktablade Faktablade oversigt F 1 F 2 F 3 F 4 F 5 F 6 F 7 F 8 F 9 F 10 F 11 F 12 F 13 F 14 F 15 F 16 F 17 F 18 F 19 F 20 F 21 F 22 F 23 Visuel brunstobservation Teknologi til brunstobservation Optimale lysforhold Skridsikre gulve Kronisk stress Belægningsgrad & Klimastyring Avl for frugtbarhed Højt produktionsniveau Negativ energibalance & Huld Klov-/lemmelidelser Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse Abort Vanskelig kælvning Udeblivende brunst & Cyster Akut stress fraseparering af dyr til inseminering Timing af inseminering Sædopbevaring & Insemineringsteknik Energi & Protein Tidligt embryontab Mastitis Fordøjelses- & stofskiftelidelser Neospora, BVD & Q-feber Lungebetændelse hos kalve Parasitter & Coccidiose Faktabladene indeholder: > > Fokus på > > > > Udpegning af problemet > > Årsager > > Punkter til handlingsplanen > > Supplerende redskaber. Vil du vide mere? Ü > > Yderligere baggrundsviden om emnet fremgår af bagsiden på nogle af fakta bladene. Denne information er især tiltænkt rådgiverne. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 11

Faktablad 1 Visuel brunstobservation Fokus på > > Inddrag mange brunsttegn i vurderingen > > Observer brunst minimum tre gange per dag i minimum 20 minutter ad gangen (én bør ligge i tidsrummet 18.00-06.00) > > Kombinér visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger En lang række undersøgelser viser, at brunstadfærden hos køerne er blevet svagere med tiden. På den ene side kan man forsøge, at forbedre køernes evne til at udtrykke brunst. På den anden side kan man forsøge, at forbedre følsomheden af den metode, man anvender til brunstobservation. Udpegning af problemet Hvis ikke brunstobservationen er god, vil det kunne aflæses som en lav insemineringsprocent på Reproudskrift, køer / kvier. Antallet af brunster der opdages ved visuel brunstobservation afhænger af antallet af observationer per dag, tidspunktet for observation og varigheden af den enkelte observation. En lav brunstobservationsrate kan altså udmærket skyldes at, man observerer brunst på det forkerte tidspunkt, eller i for korte perioder. Hvis der er flere personer på bedriften som observerer brunst er det vigtigt at alle er enige om hvilke brunsttegn der skal observeres og hvilke tegn der udløser inseminering, samt at informationerne bliver givet videre og samles. Ved hjælp af ReproDagsliste køer / kvier fra Dyreregistrering får du overblik over de aktuelle dyrs reproduktionsstatus. Årsager De bedste tidspunkter at observere brunst i en besætning afhænger af arbejdsrytmen i den enkelte besætning, og skal ikke udføres, når køerne er optaget af / forstyrret af andre arbejdsgange. Man kan opdele brunsttegn i tre grupper: 1. Ikke særlig sikre tegn på brunst 2. Rimelig sikre tegn på brunst, som viser at dyret er i starten af brunsten 3. Meget sikre brunsttegn. De brunsttegn, som findes i gruppe 3, bør udløse en inseminering hurtigst muligt. Brunsttegnene i gruppe 2 indikerer, at en inseminering inden for 10 20 timer vil være fornuftigt, men det bedste vil være at se brunsttegne i gruppe 3, inden der insemineres (se F15, Timing af inseminering). Ikke alle dyr er lige aktive i brunsten, og en del udviser ikke stående brunst (se F4, Skridsikre gulve; F7, Højt produktionsniveau). Punkter til handlingsplan I praksis er anbefalingen at, kombinere visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger. På den måde udnytter man styrken ved den automatiserede metode til udpegning af dyr i brunst, samtidig med, at den visuelle brunstobservation er med til at sortere falsk-positive alarmer fra, som altid vil være repræsenteret, når man anvender aktivitetsmålere (se F2, Teknologi til brunstobservation). En grundig uddannelse i brunstobservation for de personer, der arbejder med det, er nødvendig. Mulighed for at videregive informationer til hinanden (tre ugers kalender, whiteboard, Kvikkoen m.m.) S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Dvd en Bliv bedre til at observere brunst : http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/reproduktion/sider/brunstobservation Dvd.asp Arbejdsprocedurer for brunstobservation: http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/sop/sider/sop_procedurer.aspx Resultater ved anvendelse af Heatime: http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/filer/avlsnyt0309_kvier_lydial_adf.pdf http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/filer/avlsnyt0309_koer_lydial_adf.pdf Kvikkoen: http://www.vikinggenetics.com/dk/produktblade/kvikkoen.pdf Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 12

Vidste du i øvrigt? > > Brunsttegn, som ikke er helt sikre tegn: Ændret adfærd, slikker på hånd/inventar, er urolig og har en lavere ydelse. > > Brunsttegn, som er rimelig sikre tegn på brunst, men viser, at dyret er i starten af brunsten: Trådtrækkende slim, urolig og stanger andre dyr, slikker på andre dyr, sniffer til skeden på andre dyr, bliver sprunget på, men flytter sig, hviler kæben på andre køer og springer på andre køer. > > Meget sikre brunsttegn: Springer på forenden af andre dyr og står for opspring. Hvis ikke man ser dyret stå for opspring, men ser afslid af hår på krydset, kan det være et tilsvarende godt tegn på, at dyret står for opspring. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 13

Faktablad 2 Teknologi til brunstobservation Fokus på > > Indstilling / kalibrering af systemet > > Korrekt anvendelse af informationer > > Antal transpondere i forhold til antal dyr I takt med stigende besætningsstørrelser og flere køer pr. person, der passer dem, kan der være brug for hjælpemidler til at styre reproduktionsarbejdet. Der findes flere, forskellige udbydere af teknologi til dette formål, og der findes flere, forskellige, tekniske metoder til at registrere brunst. De senest udviklede anlæg måler indholdet af reproduktionsrelaterede hormoner i mælken. De mest udbredte anlæg er dog aktivitetsmålere med bevægelsessensorer i et halsbånd eller et bånd om benet. I disse anlæg måles aktiviteten løbende og sammenholdes med et gennemsnitligt aktivitetsniveau for det enkelte dyr. Hvis dyret afviger positivt eller negativt i forhold til det gennemsnitlige niveau, kan dyret henholdsvis være i brunst eller være sygt. Når et dyr afviger mere fra gennemsnittet end den angivne grænseværdi, vil systemet give en alarm. Udpegning af problemet Hvis insemineringsprocenten er lav, når der anvendes teknologi til brunstobservation, bør anlæggets teknik, tilhørende programmer og grænseværdier kontrolleres. Dertil skal rutinerne omkring flytning af transpondere evalueres. Vurdér systemets alarmer i kombination med køernes brunstadfærd og inseminørens erfaringer når der insemineres (se F1, Visuel brunstobservation). Er det i stedet drægtighedsprocenten, der er lav, skal der fokuseres på insemineringstidspunktet i forhold til den registrede brunst (se F14, Akut stress; F15, Timing af inseminering). En lav drægtighedsprocent kan også skyldes at anlægget er indstillet forkert, således at der bliver givet brunstalarm på et dyr, som ikke er i brunst. Årsager Problemer med teknologi til brunstobservation kan skyldes at anlægget ikke er korrekt indstillet. Det kan både være en forkert indstilling af antenner og placering af transponderne, men det kan også være en manglende kalibrering og justering af de tilhørende programmer. Ud over teknikkens egne indstillinger, kan manglende viden om brug af anlægget også give problemer. De forskellige anlæg giver forskellige informationer, som kan anvendes konstruktivt til at bestemme hvilke dyr, der skal insemineres, og hvornår de skal insemineres. Den sidste årsag kan være mangel på arbejdskraft til at flytte transponderne, når et dyr er er klæ ret drægtigt. Hvis ikke der er transpondere til alle dyr, er det meget vigtigt at transponderne flyttes så snart som muligt efter en positiv drægtighedsundersøgelse. Punkter til handlingsplan Kontroller anlægget i forhold til brugervejledningen fra firmaet og de data, der er til rådighed. Hvis ikke man selv kan kontrollere anlægget, bør firmaet tilkaldes. Evaluer rutinerne omkring flytning af transpondere fra dyr til dyr. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Reproudskrift, køer / Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering. FarmTest om aktivitetsmålere: http://www.landbrugsinfo.dk/tvaerfaglige-emner/farmtest/sider/aktivitetsmaelereii.aspx Brugervejledninger fra leverandører af teknologi til brunstobservation. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 14

Faktablad 3 Optimale lysforhold Fokus på > > At køer og kvier får ca. 16 timers lys (over 100 lux) > > At køer og kvier får ca. 8 timers mørke (under 10 lux) > > Undgå punktbelysning om natten. En dagslængde på 16-18 timer og mørke i 6-8 timer har i flere forsøg vist, at have en positiv indflydelse på tilvækst og alder for kønsmodenhed hos kvier, uden at have en negativ effekt på dyrenes efterfølgende ydelsespotentiale. Denne lyskombination menes desuden at have en positiv effekt på køernes tomdage og antallet af insemineringer pr. ko. Dagslyset er den største del af året ikke tilstrækkeligt til at opnå en daglig lysperiode på ca. 16 timer, så det er nødvendigt, at supplere med elektrisk lys. En af grundene til, at den anbefalede lysperiode i mange tilfælde ikke overholdes er, at der allerede ved 18-tiden skiftes fra almindelig belysning til natbelysning, eller at man anvender lysføler, så lyset i stalden først tænder når det bliver mørkt. Udpegning af problemet Undersøg om belysningsanlægget er underdimensioneret. Du kan for eksempel købe et luxmeter (fra 1.000 kr.), og udføre målingerne selv. Du kan også bestille en lysmåling hos din kvægkonsulent eller elektriker. Vær opmærksom på, at målingerne skal foretages en meter over gulvplan, for at være sammenlignelige med anbefalingerne. En tommelfingerregel er, at der er lys nok, hvis du kan tage et foto uden blitz. Årsager Forklaringen på den positive effekt af en bestemt lyskombination er, at når lys rammer nethinden, overføres et signal til hjernen. Dette signal hæmmer udskillelsen af stoffet melatonin. Når det bliver mørkt, stiger udskillelsen af melatonin igen. Denne rytmiske udskillelse af melatonin er af afgørende betydning for en række hormoner, som påvirker dyrenes tilvækst, reproduktion, mælke ydelse og sundhed. Det betyder derfor, at den positive effekt af lys kun opnås, når dyrene oplever en periode med mørke i løbet af døgnet. Hvis natbelysningen opnås ved at lade et mindre antal lyskilder være tændt, varierer lysstyrken markant mellem forskellige områder af stalden. Denne form for punktbelysning er uønsket, da det formentlig forringer den positive effekt, der ses, når dyrene har en periode med mørke i løbet af døgnet. Punkter til handlingsplan Skiftes der tidligt til natbelysning, er det en mulighed, at lade lyset forblive tændt 3-4 timer længere. Hvis belysningsanlægget er underdimensioneret, kan dette i nogle tilfælde afhjælpes ved at rengøre armaturerne jævnligt, eller ved at udskifte lysstofrørene, da rørenes effektivitet falder med tiden. Hvis man sætter reflektorer på lysstofrørene, kan det medføre, at lysstyrken ved gulvet næsten fordobles. Lyset i stalden reflekteres bedst af lyse og rene omgivelser, så sørg for, at vinduer, kipoven lys, tagplader og indvendige overflader er rene. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e FarmTest Lys i kvægstalde indeholder gode eksempler: http://www.landbrugsinfo.dk/tvaerfaglige-emner/farmtest/sider/farmtest Lys_i_kvaegstalde.aspx Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 15

Vidste du i øvrigt? > > De rytmiske mønstre af melatonin påvirker blandt andet udskillelsen af IGF-1 og GnRH > > Når melatonin påvirker udskillelsen af GnRH, påvirker den indirekte udskillelsen af det follikelstimulerende hormon (FSH) og det luteiniserende hormon (LH), og dermed dyrenes evne til at udvise brunstadfærd > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 16

Faktablad 4 Skridsikre gulve Fokus på > > Gulvets overflade skal brydes, evt. ved rilleskæring / montering af gummi > > Rene gulve ved at spule tørre gødningshinder væk > > Tørre gulve ved hjælp af tilstrækkelig afdræning Køernes normale brunstadfærd ændres markant, i stalde med glatte gangarealer. Flere undersøgelser viser, at frekvensen og intensiteten af brunstadfærden stiger i stalde med blødt underlag. I undersøgelserne har man sammenlignet brunstadfærden på betonspaltegulv med den adfærd, køerne udviser på gummigulv. På gummigulvene er køernes skridtlængde betydelig større, som et udtryk for, at køerne har meget bedre fodfæste og ikke føler sig usikre ved at gå på gulvet. På gummigulv viser resultaterne, at der er langt flere opspring og ingen udskridninger i forbindelse med opspring. Derimod resulterede mindst 80 pct. af opspringene i udskridninger, når køerne gik på betonspalter. Udpegning af problemet Det er relativt let at undersøge problemets omfang ved hjælp af adfærdsobservationer i besætningen. Man kan også selv fornemme, hvor glat gulvet er at gå på. Årsager En ko, der gentagne gange har følt sig usikker ved at gå på gulvet, vil huske dette i lang tid. Køer med klov-/lemmeproblemer vil især have problemer hvis gulvet er glat (se F9, Klov-/lemmelidelser). En god skridsikkerhed kan opnås ved at bryde gulvets glatte overflade. Gulvet må dog heller ikke være for ru. Et ru gulv slider for meget på klovene og giver skader på ben og knæ ved fald. Et gulv kan blive glat som følge af det daglige slid (køer og især skrabere), men gulvet kan også blive glat, hvis der kommer en tør gødningshinde på gulvets overflade. Gødningshinden ses typisk i varmt og tørt vejr, samt ved lav belægningsgrad. Et godt gulv skal: være skridsikkert være rent have lav ammoniakfordampning være økonomisk rentabelt. Punkter til handlingsplan Korrekt rilleskæring giver en god skridsikkerhed. Hvis der dannes en gødningshinde på gulvet (med / uden riller), skal der gøres en ekstra indsats, f.eks. ved jævnlig overbrusning med vand eller ved at strø sand. En anden mulighed er montering af gummi på køernes gangarealer. Gummiet findes i flere forskellige tykkelser og med mere eller mindre profileret overflade. Gummigulv kan købes både til faste gulve og spaltegulve. Gummigulv kan med fordel lægges der, hvor køerne står i længere tid ad gangen, da det aflaster ben og klove. Gummigulv er forholdsvis dyrt at indkøbe. Det er derfor vigtigt at forholde sig til, fordele, ulemper og pris på de mulige løsninger. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e FarmTest belyser fordele og ulemper ved gummigulve: http://www.landbrugsinfo.dk/tvaerfaglige-emner/farmtest/sider/farmtest_af_gummigulve.aspx Der er udarbejdet anbefalinger, der beskriver den bedst egnede rilleskæring: http://www.landbrugsinfo.dk/tvaerfaglige-emner/farmtest/sider/farmtest Rilleskaering_af_gulve_i_kvaeg.aspx > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 17

Faktablad 5 Kronisk stress Belægningsgrad & Klimastyring Fokus på > > Én sengebås pr. dyr / tilstrækkeligt areal i fællesbokse > > Indretning af lejer + gangarealer, der tilgodeser uhindret ko-/kvietrafik til sengebåse, foderbord og vandkar > > Indslusning i nykælvergruppen og gruppen af løbekvier > > Reducere varmestress Ved overbelægning påvirkes blandt andet køernes muligheder for at få opfyldt deres liggebehov. Un dersøgelser viser, at de lavt rangerende køers adfærd allerede er markant ændret ved en belægningsgrad på 125 pct. Som følge af manglende hvile, stiger dyrenes stressniveau. Den negative effekt på reproduktionen som følge af kronisk stress, kan måles som ringere brunstadfærd, et øget antal dage fra kælvning til første inseminering og fra kælvning til drægtighed, en stigning i antallet af insemineringer per drægtighed og mindre levedygtige embryoner. Varmestress hos køerne resulterer i svagere brunstadfærd og flere insemineringer per drægtighed. Udpegning af problemet En simpel optælling af sengebåse og dyr / opmåling af arealet, som dyrene har til rådighed, vil vise om belægningsgraden er acceptabel. For nykælvergruppen og gruppen af løbekvier bør man forholde sig til, om der hele tiden sluses nye dyr ind, så der hele tiden skal etableres en ny rang orden. Hvis det er tilfældet, øges stressniveauet blandt dyrene unødvendigt. Synlige tegn på varmestress, er ændret adfærd hos køerne (dovne / dvaske, søger skygge / brise, hurtig vejrtrækning, taber spyt). Allerede ved temperaturer på 22-23 o C, kombineret med høj luftfugtighed > 80-85 pct., ses begyndende varmestress. Årsager Hvorvidt et æg løsnes fra koens æggestok og er klar til at blive befrugtet, afhænger af samspillet mellem adskillige hormoner. Hormonerne sørger for, at en follikel udvælges og modnes, så der kan løsnes et æg fra den, og at koen viser brunstadfærd. Stress forstyrrer de mekanismer, som regulerer tidspunktet for de enkelte begivenheder, og dækker over fysiske, psykiske og fysiologiske stressstimuli (kronisk / akut). Varmestress kan påvirke reproduktionen ad to uafhængige veje. Den ene er en direkte effekt af en unormalt høj kropstemperatur på udskillelsen af reproduktionshormonerne, og den anden er en indirekte effekt via en reduceret foderoptagelse og en forlænget negativ energibalance (se F8, Negativ energibalance & Huld). Punkter til handlingsplan Der er mange produktions- og velfærdsmæssige grunde til at opretholde en belægningsgrad, der ikke overstiger 100 pct. Find de køer, der skal væk! For at reducere den negative effekt af varmestress kan køerne afkøles ved hjælp af ventilation og sprinkleranlæg. Desuden tilbydes køerne grovfoder af meget god kvalitet for at forbedre ædelysten. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering. Indretning af stalde til kvæg, Danske anbefalinger : http://www.landbrugsinfo.dk/byggeri/kvaegstalde/sider/danske_anbefalinger_4_udgave.aspx Effekt af overbrusning: http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/malkekoeer-og-opdraet/malkning/sider/effekt_af_overbrusning_i_kvaegstalde.aspx Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 18

Vidste du i øvrigt? > > Stresspåvirkninger ændrer det normale mønster af pulserende GnRHudskillelse. > > Ved kronisk stress vil pulsfrekvensen af GnRH / LH være så langsom, at folliklens begyndende vækst ganske vist forekommer, men er ude af stand til at fortsætte i de senere vækststadier, som afhænger af hurtigere pulsfrekvenser. Resultatet er blandt andet, at koen ikke viser brunst / viser svag brunst, og at der kan udvikles et cystisk ovarie. > > Når koen er varmestresset, udvikles den dominante follikel i et miljø, hvor niveauet af LH er lavere end normalt, og dette resulterer i en reduceret udskillelse af østradiol fra folliklen, en ringere brunstadfærd, og dermed en reduceret frugtbarhed. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 19

Faktablad 6 Avl for frugtbarhed Fokus på > > Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhed God frugtbarhed er et samspil af faktorer, som har med management og avl at gøre. Et lavt, avlsmæssigt niveau for frugtbarhed betyder, at der skal et højt managementmæssigt niveau til, for at opnå gode reproduktionsresultater. Det er derfor vigtigt, konsekvent at bruge tyre, der har højt avlsmæssigt niveau for frugtbarhed. De egenskaber, som kan forbedres avlsmæssigt, er koens evne til at vise brunst, samt koens / kviens evne til at blive drægtig efter påbegyndt inseminering. Disse egenskaber er sammenvejet i indekset for frugtbarhed, som beregnes for alle insemineringstyre. Man skal være opmærksom på at avlsmæssig fokus på reproduktion er en indsats, som først kan mærkes i besætningen tre til syv år efter man starter. Det er dermed en langsigtet løsning. Det er dog samtidig en indsats, som har stor effekt, idet den akkumuleres fra generation til generation. Udpegning af problemet Det avlsmæssige niveau for frugtbarhed bør ikke ligge under racens gennemsnit. Hvis man har reproduktionsproblemer i besætningen og det avlsmæssige niveau ligger under racens gennemsnit, bør man vælge målrettet at øge dette. Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhed for køerne, samt et racegennemsnit kan findes i Nøgletalstjek. Årsager Valg af de bedste insemineringstyre målt på Nordic Total Merit (NTM) medfører, at det avlsmæssige niveau for de økonomisk vigtigste egenskaber, bl.a. frugtbarhed, forbedres. Der kan være to årsager til, at det avlsmæssige niveau for frugtbarhed i besætningen er under racens gennemsnit. Det kan ske, hvis man fravælger at bruge de bedste insemineringstyre, eller hvis man konsekvent bruger tyre, der har et højt avlsmæssigt niveau for egenskaber, der har ugunstig avlsmæssig sammenhæng med frugtbarhed, eksempelvis ydelse. Punkter til handlingsplan Der kan være managementmæssige årsager til at en foldtyr anvendes i besætningen. Avlsmæssigt vil det aldrig være en god ide, da den vil have et lavere avlsmæssigt niveau end de bedste brugs- og ungtyre. Skrot derfor foldtyren og inseminer med de bedste tyre. Når man inseminerer, har man mulighed for at lægge mere vægt på frugtbarhed end avlsmålet betinger. Dette kan gøres i insemineringsplansprogrammet og resulterer i, at tyre med højt niveau for frugtbarhed bruges mere. Derved er det muligt, at øge det avlsmæssige niveau for afkommet med femseks indeksenheder, hvilket svarer til to dage kortere interval fra kælvning til 1. inseminering og tre til fem dage kortere interval fra 1. til sidste inseminering. Man skal dog være opmærksom på, at meget fokus på frugtbarhed ved valg af insemineringstyre i nogen grad påvirker niveauet for de øvrige egenskaber i avlsarbejdet negativt. Dette kan i nogle tilfælde være ønskeligt. Det vil dog som regel aldrig være ønskeligt at gå på kompromis med NTM på de udvalgte tyre. Krydsning er også en måde til at forbedre reproduk tionsresultaterne avlsmæssigt. Kryds ning af forskellige racer giver afkom, som er bedre end gennemsnittet af forældreracerne på grund af krydsningsfrodigheden. For maksimal effekt af krydsning skal man bruge et krydsningssystem, som kombinerer to eller tre økonomisk jævnbyrdige racer. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Temaside, Avl på LandbrugsInfo: http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/avl/sider/startside.aspx Nøgletalstjek: http://it.dlbr.dk/dlbrkvaegit/noegletalstjek/dlbrnogletalstjek.htm > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 Side 20