Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i lejlighederne. Ludvig Hegners Allé 41, st. th og 41A 2630 Taastrup. Rapport nr

Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i lejlighederne Ludvig Hegners Allé 41, st. th og 41A 2630 Taastrup Rapport nr. 141053 10. november 2014

Høje-Taastrup Kommune Teknik- og Miljøcenter Bygaden 2 2630 Taastrup Att.: Gitte Cassias Frederiksberg, den 10. november 2014 B & H sagsnr.: 141053 Sign.: Niclas Bacher Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i lejlighederne Ludvig Hegners Allé 41, st. th og 41A, 2630 Taastrup Efter aftale med Arkitekt Gitte Cassias, Høje-Taastrup Kommune, har vi besigtiget lejlighederne Ludvig Hegners Allé 41, st. th og 41A, 2630 Taastrup. Besigtigelsen blev foretaget den 23. oktober 2014. 1. Formål Formålet med besigtigelsen var at udføre en fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i lejlighederne Ludvig Hegners Allé 41, st. th og 41A, 2630 Taastrup. 2. Baggrund Det blev oplyst af Gitte Cassias, at beboerne oplevede helbredsgener ved ophold i lejlighederne, som de mistænkte kunne skyldes påvirkninger fra skimmelsvampe i bygningerne. Beboerne havde boet i lejlighederne i hhv. ca. 2½ og 3 år. Man ønskede en undersøgelse af konstruktionernes fugtforhold samt koncentrationer af skimmelsvampe. Til stede ved besigtigelsen var Gitte Cassias og René Stenderup Nielsen fra Høje-Taastrup Kommune, udlejer (ejer af bygningerne), lejere af de to lejligheder samt undertegnede. Bemærkning: Nærværende rapport bygger på en punktundersøgelse af tilgængelige konstruktioner. Bemærkning: Gulvkonstruktionen i lejlighederne blev ikke undersøgt til bunds, da udlejer ikke ønskede at der blev udført inspektionshuller i gulvbelægningen. Dronning Olgas Vej 15A Tlf. 38 11 38 35 info@bhbr.dk CVR nr. 34 60 26 03 Bank konto: 2000 Frederiksberg Fax 38 11 38 05 www.bhbr.dk Medlem af F.R.I. 2750 2786558339

3. Konstruktion Kun relevante konstruktioner er beskrevet. Lejligheden 41, st. th var beliggende i en ældre hovedejendom, opført i 1903. Under ejendommen var der krybekælder /ventileret hulrum uden adgang. Krybekælderen var velventileret gennem riste i fundamentet. Terrændækket var sandsynligvis udført som betondæk. Krybekælderdækket / gulvkonstruktionen var udført som træbjælkelag med trægulv. Der var på undersiden af krybekælderdækket opsat mineraluldsisolering, som dog var faldet ned nogle steder. Gulv var i stue og soveværelse belagt med et ældre væg til væg gulvtæppe. I køkken og gang var der udlagt et laminatgulv på det eksisterende trægulv. Ydervægge var udført som pudsede teglstensvægge. I soveværelse var der opsat korkplader langs ydervæggen. Ydervægge og indervægge i køkken, stue og soveværelse var beklædt med malebehandlet tapet. Ydervæg og indervægge i badeværelsets vådzone var beklædt med malebehandlet væv som beklædning. Eneste ventilationsmulighed i lejligheden var gennem vinduer. Der var ingen aftrækskanaler, emhætte, spalteventiler eller lignende. Lejligheden 41A var beliggende i et ældre baghus/udhus i to plan, som sandsynligvis var lavet om til beboelse i 1960. Under bygningen var gulvkonstruktionen udført med terrændæk af beton samt parketgulv på strøer. Mellem strøer var der ifølge udleveret tegningsmateriale udlagt polystyrenplader. Vi registrerede et hul i fundamentet nær en ventilationsrist, og skal i den forbindelse advare om risikoen for indtrængen af mus og rotter. I stueplan var der udlagt træfiberbaserede undergulvsplader på parketgulvet, hvorpå der var udlagt væg til væg gulvtæppe. Gulvkonstruktionen i 1. sals plan var belagt med parketgulv eller vinyl. Ydervægge var i stueplan udført om teglstensvægge, hvorpå der på ydersiden var opsat porebeton. I 1. sals plan var ydervægge udført i porebeton alene. Vægge var beklædt med malebehandlet tapet. Tagkonstruktionen var udført med ensidig lav hældning, med tagpapbelægning. Lejligheden var ventileret med aftrækskanal i badeværelse og emhætte med aftræk i køkkenet. Vinduer var i ringe stand, og flere vinduer kunne ikke åbnes. Side 3 af 16

4. Metode Lejlighederne blev gennemgået visuelt, og der blev udtaget prøver til bestemmelse for vækst af skimmelsvampe. Fugtforholdene i murværk blev målt som fugtvariationer med Gann Hydromette, B-60. Træfugtindhold [%] blev målt med Tramex og Gann Hydromette, BL Compact 1. Relativ luftfugtighed og temperatur blev målt med Gann Hydromette, BL RH-T. Fugtværdier (vejledende) Tørt Fugtigt / vådt Måling af fugt i teglsten (mursten) (Digits) 0 70 D 71 150 D Måling af fugt i porebeton (Digits) 0 50 D 51 150 D Måling af træfugt [%] 8 15 % 16 27 % Måling af relativ luftfugtighed < 75 % > 75 % Tabel. Forklaring til måleværdier Vi har udtaget 4 stk. Mycometer-surface tests. Mycometer-surface testen er en metode til kvantitativ analyse af skimmelsvampekoncentrationer på overflader. 5. Resultat Ludvig Hegners Allé 41, st. th Der blev registreret forhøjet vækst / forekomst af skimmelsvampe i og bag korkpladebeklædning langs ydervæg i soveværelset. Analyseresultat er angivet i bilag 1. Der blev på besigtigelsestidspunktet målt mindre områder med forhøjede fugtniveauer i vægge omkring badekar i badeværelset (lokalt < 120 Digits). Der blev på besigtigelsestidspunktet generelt ikke målt forhøjede fugtniveauer i lejlighedens øvrige vægkonstruktioner (< 55 Digits i murværk, 14-16 % træfugt i fodpaneler). Der blev på besigtigelsestidspunktet generelt ikke målt forhøjede fugtniveauer i trægulvet (12-14 % træfugt). Gennem en ventilationskanal blev der på besigtigelsestidspunktet målt 67 % relativ luftfugtighed ved 14 C i krybekælderen, hvilket er tilfredsstillende. Side 4 af 16

Fig. 1 Soveværelse 1 1. Ydervæg var på indvendig side beklædt med korkplader og tapet. Vi fandt forhøjede niveauer af skimmelsvampe bag pladerne. Fig. 2 Badeværelse 1. Væv på vægge over badekar. Vi målte mindre lokale områder med opfugtning af vægge, bl.a. under bruserstang. 1 Side 5 af 16

Ludvig Hegners Allé 41 A Der blev registreret forhøjet vækst / forekomst af skimmelsvampe i ydervægge i stueplan. Der blev registreret forhøjet vækst / forekomst af skimmelsvampe i facadevæg mod gård i 1. sals plan. Der blev registreret massiv synlig vækst af skimmelsvampe bl.a. på møbler som stod tæt på ydervægge. Analyseresultater er angivet i bilag 1. Der blev på besigtigelsestidspunktet målt kraftig opfugtning af gavlvægge i soveværelse og kontor i stueplanet (130-150 Digits). I de øvrige ydervægge i stueplan blev der målt lettere forhøjede fugtniveauer i den nederste del af ydervæggene (80-90 Digits). Der blev på besigtigelsestidspunktet målt forhøjede fugtniveauer i facadevæg mod gården i 1. sals plan (< 130 Digits). Der blev på besigtigelsestidspunktet ikke målt forhøjede fugtniveauer i de øvrige ydervægge i 1. sals plan. Der blev på besigtigelsestidspunktet målt 81,5 % relativ luftfugtighed ved 16,7 C under gulv i stueplan målt gennem hul ved ventilationsrist i sokkel. Dette er forhøjet. Fig. 3 Kontor 1. Synlig vækst af skimmelsvampe på gavlvæg bag bogreol. 1 Side 6 af 16

Fig. 4 Soveværelse 1. Synlige fugtskjolder nederst på gavlvæg. 1 Fig. 5 Stue, 1. sal 1. Massiv synlig vækst af skimmelsvampe på bogkasse, som havde stået med kontakt til facadevæggen. 1 Fig. 6 41A, udefra 1. Afskallet, revnet puds på facaden. 1 Side 7 af 16

Fig. 7 41A, udefra 1. Manglende fuger omkring vinduer. 1 6. Konklusion Ludvig Hegners Allé 41, st. th På baggrund af undersøgelsen vurderer vi, at årsagen til den registrerede vækst / forekomst af skimmelsvampe på ydervæg i soveværelset i lejligheden 41, st. th primært skyldes kondensdannelse på den kolde vægoverflade, sammenholdt med uhensigtsmæssigt materialevalg (korkplader). Ydervægge i ældre ejendomme er ofte ikke isoleret, og de fremstår derfor kolde i vinterhalvåret. Hvis luftfugtigheden i lejligheden bliver høj, er der risiko for at der sker kondensdannelse på de kolde vægoverflader (kuldebro). Hvor væggen er beklædt med plader vil fugten blive ophobet med risiko for vækst af skimmelsvampe. Vi anbefaler at ydervæggen blotlægges og saneres for skimmelsvampe som beskrevet nedenfor. I badeværelset kunne vi måle lokale mindre områder med forhøjede fugtniveauer i vægge omkring badekaret. Dette var især under bruserholderen. For at sikre, at der ikke sker større skader, anbefaler vi at man påtænker at udskifte vævbeklædningen med vægfliser. Vi anbefaler generelt at badeværelser renoveres så de opfylder gældende forskrifter hvad angår vådrumsmembran m.v jf. By og Byg anvisning 200, Vådrum, Statens Byggeforskningsinstitut 2001. I stue og soveværelse lå et ældre væg til væg gulvtæppe. Grundet beboerens helbredsgener, anbefaler vi at gulvtæppet fjernes, da der i gulvtæppet kan være ophobet store mængder allergener i organisk støv. Ludvig Hegners Allé 41 A På baggrund af undersøgelsen vurderer vi, at årsagen til den registrerede forhøjede vækst/ forekomst af skimmelsvampe i lejligheden 41A, hvad angår stueplan, primært skyldes opstigende grundfugt i ydervæggene. Vi vurderer at årsagen til den registrerede vækst af skimmelsvampe, hvad angår 1. sals plan primært skyldes utæt facadevæg. Vi registrerede synlige revner og pudsafskallinger på den udvendige side af facadevæggen. Derudover var der utætheder i ydervæggen omkring vinduer. Side 8 af 16

Vi anbefaler at ydervæggene blotlægges og saneres som beskrevet nedenfor. Vi anbefaler desuden at dele af beboerens inventar saneres eller kasseres. Vi registrerede massiv synlig vækst af skimmelsvampe på bl.a. bogkasser, som havde stået tæt på ydervæggen. Beboeren havde meget inventar (f.eks. fyldte bogreoler) stående helt op ad ydervæggene. Dette er som udgangspunkt en dårlig idé, da det nedsætter muligheden for luftcirkulationen omkring ydervæggene med deraf risiko for ophobning af fugt i fugtfølsomme materialer. Vi vurderer dog, at dette kun er kun er af begrænset betydning i denne sag, da væggene var relativt meget opfugtet af fugt kommende udefra. Vi målte forhøjede fugtniveauer under gulvet (målt gennem ventilationskanal i sokkel), og vurderer at der kan være risiko for problemer med opstigende grundfugt i gulvkonstruktionen. Desuden lå ventilationskanalerne meget lavt med risiko for indtrængen af overfladevand ved store regnskyl. Vi anbefaler at gulvkonstruktionen undersøges nærmere for fugtforhold og koncentrationer af skimmelsvampe. Dette kan kun udføres ved at lave inspektionshuller i gulvbelægningen. Niveauet af skimmelsvampe i lejligheden 41 A var efter vores vurdering høj. Vi anbefaler derfor at renovering og sanering af boligen opstartes snarest muligt, da vi skønner at påvirkninger fra skimmelsvampe i boligen, kan forårsage helbredsgener hos følsomme personer. For yderligere information vedr. helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger, henviser vi til pjece fra Sundhedsstyrelsen, som kan downloades på www.sst.dk/skimmel. Hvis beboeren oplever helbredsgener ved ophold i boligen, bør boligen fraflyttes indtil endt skimmelsvamperenovering. Fraflytningsperioden er afhængig af entreprenør og udbedringsmetode. Side 9 af 16

7. Forslag til renovering/sanering Undersøgelsesområde: Ludvig Hegners Allé 41, st. th, 2630 Taastrup 7.1 Soveværelse Der blev registreret forhøjet vækst / forekomst af skimmelsvampe i ydervæg. Renovering: Tapet og korkplader fjernes fra ydervæggen. Fodpanel afmonteres og afvaskes, hvis det ønskes genbrugt. Eventuel løstsiddende puds nedbankes til fast underlag. Ydervæggen støvsuges med støvsuger monteret HEPA-filter, og afrenses med tørdamp jf. Microclean-metoden, eller afvaskes med et skimmelsvampedræbende middel som ProtoxHysan eller lignende. Undersøgelsesområde: Ludvig Hegners Allé 41A, 2630 Taastrup 7.2 Stueplan Der blev registreret forhøjet vækst / forekomst af skimmelsvampe i ydervægskonstruktioner. Renovering: Inventar, som står med kontakt til ydervægge støvsuges grundigt med støvsuger monteret HEPA-filter, og afvaskes efterfølgende med et skimmelsvampedræbende middel som ProtoxHysan eller lignende. Inventar som ikke kan afvaskes, kasseres. Tapet fjernes fra alle ydervægge. Fodpaneler afmonteres og afvaskes, hvis de ønskes genbrugt. Eventuelt løstsiddende puds nedbankes til fast underlag. Gavlvægge fra gulv til loft og de to øvrige ydervægge fra gulv og min. 1 meter op støvsuges grundigt med støvsuger monteret HEPA-filter, og afrenses efterfølgende med tørdamp jf. Microclean-metoden, eller afvaskes med et skimmelsvampedræbende middel som ProtoxHysan eller lignende. Side 10 af 16

7.3 1. sal Der blev registreret forhøjet vækst / forekomst af skimmelsvampe i facadevæg. Renovering: Inventar, som står med kontakt til facadevæggen mod gården støvsuges grundigt med støvsuger monteret HEPA-filter, og afvaskes efterfølgende med et skimmelsvampedræbende middel som ProtoxHysan eller lignende. Inventar som ikke kan afvaskes, kasseres. Tapet fjernes fra facadevæggen. Eventuelt løstsiddende puds nedbankes til fast underlag. Facadevæggen støvsuges grundigt med støvsuger monteret HEPA-filter, og afrenses efterfølgende med tørdamp jf. Microclean-metoden, eller afvaskes med et skimmelsvampedræbende middel som ProtoxHysan eller lignende. 7.4 Generelt Skadesområderne skal afskærmes med støvvægge eller lignende fra ikke skadede områder i lejlighederne inden renoveringen opstartes. Der kan med fordel etableres undertryk i skadesområderne for at undgå unødig spredning af skimmelsvampepartikler. Inventar skal flyttes fra skadesområderne, eller pakkes ind i plastik. Vandrette overflader i nærhed af skadesområderne skal afslutningsvis støvsuges med støvsuger monteret HEPA-filter. Alle renoverede murværksoverflader bør reetableres uden vægbeklædning (plader/tapet/væv/filt), men i stedet pudses op med egnet pudstype og malebehandles med et mineralsk produkt som f.eks. silikatmaling eller Biorid. Hvis man ønsker at genopsætte fodpaneler af træ, skal bagsiden imprægneres forebyggende med et skimmelsvampedræbende middel som ProtoxSkimmel eller lignende. Hvis saneringen for skimmelsvampe ønskes kvalitetssikret, skal dette ske inden reetablering. Side 11 af 16

Denne rapport udtaler sig kun om vækst / forekomst af skimmelsvampe på de angivne steder. Vi bistår gerne med råd og vejledning eller yderligere undersøgelser i sagen. Med venlig hilsen Niclas Bacher Cand. scient, Rådgivende biolog niclas@bhbr.dk Mobil 21342037 Bilag Bilag 1. Laboratorieanalyse Mycometer-surface Bilag 2. Skimmelsvampe Side 12 af 16

Bilag 1. Laboratorieanalyse Mycometer-surface Mycometer-surface angiver mængden af skimmelsvampebiomasse på en overflade baseret på enzymaktivitet. Enzymet findes i både mycelium (væv) og sporer i svampe. Mycometer-surface er udelukkende kvantitativ og inddeles i 3 kategorier: = Mycometer-surface værdi 25. Niveauet af skimmelsvampe er ikke over normalt baggrundsniveau. = 25 Mycometer-surface værdi 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller tilstedeværelsen af ældre udtørrede skimmelsvampe. = Mycometer-surface værdi 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt baggrundsniveau. Resultater i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af skimmelsvamp (biomasse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvampe. Prøve Prøvested Kvantificering af svampebiomasse Prøve Afrensning Myco Lejlighed / rum Bygningsdel Værdi nr. Før Efter værdi 25 26-450 450 1. X 539 41, st. th, soveværelse Ydervæg bag kork X 2. X 1844 41A, soveværelse Gavlvæg bag tapet X 3. X 1574 41A, kontor Ydervæg bag tapet X 4. X 480 41A, stue (1. sal) Facadevæg bag væv X Tabel. Kvantitativ analyse af skimmelsvampe på overflader. Side 13 af 16

Bilag 2. Skimmelsvampe Svamperiget Svampene har deres eget rige Svamperiget (Mycota). Skimmelsvampene tilhører en stor og heterogen gruppe af svampe, som består af ca. 65.000 arter med ca. 3400 kendte arter i Danmark. Skimmelsvampene er små mikrosvampe, som har tilpasset deres levevis, så de kan leve i stort set alle miljøer fra benzin til den menneskelige organisme. Skimmelsvampe i industrien Skimmelsvampene er vigtige i industrien, hvor man udnytter de stoffer, som svampene danner: Antibiotika (penicillin) og enzymer/metabolitter til f.eks. vaskemidler og osteproduktion. Skimmelsvampene danner et netværk af tråde (hyfer), som samlet kaldes et mycelium. Skimmelsvampene formerer sig med sporer (konidier). Det er ofte sporerne, som giver skimmelsvampene de karakteristiske sorte og grønne farver. Skimmelsvampe og helbredsgener Skimmelsvampene er problematiske, når de gror i vores huse. Vækst af skimmelsvampe i vores indeklima er tegn på, at fugtigheden i indeklimaet er for høj. Vækst af skimmelsvampe på tapet. Langt de fleste skimmelsvampe lever af organisk materiale, som her hvor skimmelsvampene nedbryder cellulosen (træfibre) i tapetet. Skimmelsvampene kan producere en række forskellige stoffer, som kan virke generende i indeklimaet: Proteiner (allergener) β-(1-3)-d-glucaner (cellevægstoffer) Mykotoksiner (giftstoffer) Flygtige organiske forbindelser (MVOC er) Allergenerne (sporer) fra skimmelsvampene kan ved sporespredningen udvikle luftvejsallergi hos disponerede personer. Svampeallergenerne består af store molekylære proteinforbindelser. Sporer fra Alternaria sp (* 400, bar = 2 µm) Mykotoksiner produceres af en lang række skimmelsvampe og kan påvirke den menneskelige organisme negativt. Det er ikke belyst, hvordan giftstofferne fra skimmelsvampene påvirker mennesker, men de kan formodentlig b.la. svække vores immunforsvar. Side 14 af 16

MVOC er er gasformige lugtstoffer (mug lugt), som produceres af skimmelsvampene. MVOC er kan påvirke indeklimaet negativt ved at give en ubehagelig muggen lugt. Lugten kan sidde i tøj, møbler og virke generende i boligen. Om MVOC er kan give helbredsgener er endnu ikke belyst. Typiske reaktioner for personer, som opholder sig i bygninger med vækst af skimmelsvampe er: Irritationssymptomer af øjne og luftveje samt symptomer som hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Sporer (allergener) produceres og spredes af stort set alle skimmelsvampe. Derimod er mykotoksinproduktionen slægts- eller artsspecifik. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at kende skimmelsvampene på arts- eller slægtsniveau. Skimmelsvampe og fugtforhold Der er risiko for vækst af skimmelsvampe i boligen, hvis fugtigheden i boligen er for høj: Relativ fugtighed RF (luftfugtighed) over ca. 75 85 % ved 20 C. Normal fugt (RF) ca. 40 60 % afhængig af årstiden Materialefugtighed (træ) over ca. 17 20 % ved 20 C. Normal træfugtighed 8-12 %, indendørs Skimmelsvampe som typisk har vækst i bygninger (ca. 20 svampeslægter) kan opdeles efter deres vandkrav. De opdeles i 3 niveauer: Primære, sekundære og tertiære kolonisatorer, hvor de tertiære kolonisatorer kræver størst fugtighed (RF over 90 %). De tertiære kolonisatorer kaldes også for vandskadesvampe eller særlig biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS). Karakteristisk for vandskadesvampene er, at de kan danne mykotoksiner. Mycelium af skimmelsvampen Stachybotrys chartarum. S. chartarum er en vandskadesvamp (*400, bar = 2µm). Skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene kan leve af de fleste materialer, hvis de blot indeholder lidt organisk materiale. I vægge kan der typisk være vækst af skimmelsvampe i tapet, væv og lim samt i karton på gipsplader. I gulve er det typisk træbaserede materialer samt linoleum, tæpper og lim som angribes. Side 15 af 16

I bygningskonstruktioner som vedvarende opfugtes f.eks. kondensdannelse på kolde vægge, anbefaler vi at alle organiske materialer fjernes og erstattes med uorganiske materialer. Eksempelvis ved at fjerne tapet og erstatte det med silikatmaling. Renovering / sanering efter angreb af skimmelsvampe Skimmelsvampene kan fjernes ved at udskifte de materialer, hvor der er vækst af skimmelsvampe eller ved at fjerne skimmelsvampene fra materialet: Afvaskning med et skimmelsvampe-dræbende middel som f.eks. Protox Hysan, Rodalon eller Klorin Dampafrensning med Micro clean -metoden uden brug af kemikalier Isafrensning eller anden mekanisk afrensning af overflader Valg af metode afhænger af den enkelte opgave. Ofte vil vi anbefale en kombination af flere metoder. Tagkonstruktion afrenses med isafrensning. Efterfølgende støvsuges tagkonstruktionen samt behandles forebyggende med Protoxskimmel. Hvis man i sin bolig registrerer problemer med fugt, er det afgørende at finde årsagen til fugt-indtrængningen og eliminere fugtkilden. Ved at udtørre eller fjerne opfugtede materialer kan man forhindre, at væksten af skimmelsvampe breder sig. Skimmelsvampe problem? Skimmelsvampe findes alle steder i naturen og i indeklimaet i vores huse. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at man altid tager udgangspunkt i den konkrete konstruktion. Kælderrum og tagkonstruktioner vil naturligt indeholde en højere forekomst af skimmelsvampe end beboelsesrum. En skimmelsvampeundersøgelse skal derfor belyse, om der er tale om en unormal højere forekomst / vækst af skimmelsvampe. Side 16 af 16