1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig, hellig, hellig DDS 68: Se, hvilket menneske - - - DDS 704: Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund Altergang: Sange fra gudstjenesteblad DDS 262: Frydetonen går mod tronen Tekstlæsninger GT-læsning: 2 Mos 33,18-23 Epistel: Rom 12,9-16a Prædiketekst: Joh 2,1-11
2 Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham:»de har ikke mere vin.«jesus sagde til hende:» Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.«hans mor sagde til tjenerne:»gør, hvad som helst han siger til jer.«der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem:»fyld karrene med vand.«og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem:»øs nu op og bær det hen til skafferen.«det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op kaldte han på brudgommen og sagde til ham:»man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.«dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. Prædiken I dag handler det om vielse, om bryllup, om Jesu herlighed, og det skal jeg komme tilbage til. Inden da kan jeg ikke lade være med at nævne to ting, som i den sidste tid har påvirket mig meget og mange andre med mig. Det første kan man kalde det modsatte af bryllup, nemlig adskillelsen mellem mennesker, som er sket i den forløbne uge med radikaliseringen af terror i verden. Skyderierne i Frankrig og Belgien med flere dræbte, massakren i Nigeria, som skete samtidig, men som kun har fået forsvindende lidt omtale, på trods af, at flere hundrede blev dræbt i byen Baga af terrorgruppen Boko Haram. Det slår mig, så afgrundsdyb forskel der er til det budskab, vi samles om i den kristne kirke. Den kristne kirke har gennem historien også menneskeliv på samvittigheden fra korstog og hekseafbrændinger, og man kan rive sig i håret over,
3 hvordan de kunne finde argumentation for denne fremgangsmåde i den kristne tro. Det får en til at understrege det gamle ord: Kristendom skal du ikke måle på de kristne, men på Kristus! Jesus samlede mennesker gennem sit revolutionerende budskab og endnu mere hans handlinger, og det var mennesker af alle mulige slags: toldere, ludere, fattige, syndere samlede han og lukkede dem ind i Guds rige. Det styrker os i, at der også er plads til os. Jesus vil også have med os at gøre og lukke os ind i sit rige og vise os sin herlighed. Det er i øvrigt den samme herlighed, som Moses så på bjerget, da al Guds skønhed gik forbi ham. Et vidunderligt syn må det have været, selv om Moses ikke så Guds ansigt. Det andet, som har påvirket mig, er fra vores egen andedam, nemlig diskussionen om evangeliernes troværdighed. Der var opstandelse omkring Jesu opstandelse, skrev en. Det er ikke en ny diskussion, men dog en, som tærer på glæden ved at stå i Folkekirken. Jeg har talt med mennesker, som kun har meget perifer berøring med kirken, men som alligevel med lethed gennemskuer, at hvis præsterne ikke tror på kristendommens centrale budskab, så er det hele ligegyldigt. Nogle har påpeget, at præster også kan og må tvivle, og det er helt rigtigt set. Måtte vi ikke det, så var der slet ingen kirke eller præster. Debatten drejer sig heller ikke om tvivl, men om evangeliernes troværdighed. Er det sandt, at han opstod? Eller lå Jesu lig i graven og rådnede påskedag, da disciplene gik frem og proklamerede: Han lever? Og i dag: Er Jesus en for længst død mand, så vi højst kan genskabe følelsen af hans nærvær i menighedens fællesskab? Personlig bøn giver dermed ikke mening. At sige, at Jesus skulle være nær i min dagligdag er volapyk. Det grundlæggende problem er mistillid til Skriften. Man forestiller sig, at Bibelen er en samling gode historier, som den første menighed har opdigtet for at legitimere, at Jesus var noget særligt: Jomfrufødslen, vinunderet, helbredelserne, opstandelsen osv.
4 Sådan vil nogle præster i dag stå på en prædikestol og sige, at vinunderet ved brylluppet i Kana er en god historie, men om det er sket i virkeligheden er ligegyldigt. Gud ske lov har vi fastere grund under fødderne med Guds levende ord. Nu handler det om vielse i dag, og Paulus nævner i 2 Kor, at han har trolovet sig med menigheden for at føre den frem for Kristus ren som en jomfru, og det kan man spejle sig i som præst. Og her er en vigtigt råd: lad ingen tage ét eneste ord i den hellige skrift fra dig, om det så er en præst eller en biskop! Jo mere du mister af Bibelen, jo mere mister du af Jesus. Jo mere du tager ind af Bibelen, desto mere får du af Jesus. Vinunderet udspiller sig ved et bryllup. Det er Jesu første tegn, siger Johannes. Og vi kan undre os over det? Hvorfor gjorde Jesus ikke noget mere fromt som det første tegn? Hvorfor er det ikke en helbredelse af en blind, hvorfor opvækker han ikke en død, eller hvorfor begyndte han ikke med at gå på vandet? Vi, der synes, at man skal være mådeholden med alkohol og ved, hvordan det kan ødelægge mennesker, bliver måske også lidt provokeret af, at de allerede ved festen havde drukket godt, da Jesus serverer endnu mere vin for dem. Var han ikke afholdsmand? Alle disse overvejelser rammer slet ikke pointen med beretningen. For det har stor betydning, at Jesus netop begyndte med at lave vand til vin ved et bryllup. Det siger nemlig dette: Jesus er kommet for at holde bryllup med os, være brudgom. Han er kommet for at blive ét med os. Han forlod sin far i Himlen og kom til jorden for at redde os fra den evige død, fra Djævelens magt. Og det kan ikke understreges bedre end ved den største fest, vi har i vores verden: Et bryllup. Som vi sang: Fest for de fattige! lyder hans bud. Sådan er Skaberen. Sådan er Gud. Evangeliet handler om, at Gud vil have med os syndige mennesker at gøre, som vi gang på gang kan undre os over, og ikke bare have med os at gøre, men skabe overflod. Når evangeliet dæmrer for os, kan man føle al sin uværdighed og syndighed overskyllet med nåde og kærlighed.
5 Det viste Jesus gennem den overflod, han skabte den dag. Han nøjedes ikke med et par flasker vin til deling, så den værste skam kunne undgås. Der var overflod! Man anslår, at hver af de seks kar, som blev fyldt med vin, kunne rumme 100 liter. Dvs. at man fra ingen vin at have nu står med 600 liter god vin. Det er ikke mærkeligt, at man senere sagde om Jesus: Se, den frådser og dranker, ven med toldere og syndere. Jesus ville understrege, at nu er det frelsens tid, nu åbenbares Guds herlighed, nu er der overflod for alle. Og hans komme indvarsler også den største fest: Det messianske bryllup, som er evigt og som har Jesus som brudgom og menigheden som brud. Ægteskabet mellem mand og kvinde på vores syndige jord er en afglans, et genspejl, af denne store virkelighed. Paulus er inde på det i Ef 5, hvor han skriver: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed jeg sigter til Kristus og kirken. Vi kan kalde det det himmelske ægteskab mellem Kristus og kirken, mellem Jesus og enhver, som tror på ham. Et ægteskab på jorden er en afglans af det, fordi ægteskabet mellem mand og kvinde er en skaberordning og givet af den levende Gud. Alene derfor kan kirken aldrig velsigne andre samlivsformer. Nogle tror, at kirken siger nej for at diskriminere nogen, ligesom nogle mener, at kirkens fastholdelse af ægteskabet som ramme for seksualitet og samliv er snerpet, men alt sammen drejer det sig om at løfte kærligheden, Guds ordning og Guds velsignelse frem i vores tætteste relationer både i ægteskabet og i menigheden. Det er en stor udfordring at få sagt det som Jesus på dette punkt; han talte imod synden, men elskede synderen. Grundtvig, som taler meget om ægteskabets hemmelighed, siger at der er en levende vekselvirkning mellem det jordiske og det åndelige ægteskab. Ved at se på det ene kan vi sige noget om det andet og omvendt. Som en mand forlader sin far og mor og binder sig til sin hustru og bliver ét kød med hende, sådan forlod Jesus sin far for at binde sig til den kristne menighed og blive ét kød med den.
6 Man kan spørge Jesus med vielsesritualets ord: Vil du have, elske og ære mennesket, som hos dig står? Og svaret giver sig selv, for den, som giver sit eget liv for et andet menneske, elsker allerhøjest. Man kan udtrykke det ubegribelige og vidunderlige, der skete på korset, på mange måder, men en af dem er sige, at Jesus ville blive ét med mennesket. Han døde for at blive ét med dig. Hvad kan lave vand til vin i vores verden? Det kan et vintræ! Det er faktisk rigtig god til at gøre det. Jesus sagde om sig selv, at han er vintræet. Jeg er vintræet, I er grenene. Gennem det billede understregede Jesus samme virkelighed. Som en gren hænger sammen med vintræet, hænger vi sammen med Jesus. Som en gren suger kraft fra træet, suger vi kraft fra Jesus. Nadveren er det klareste tegn på denne enhed. Det er brødet og druevinen givet af Jesus selv til menigheden som et evigt sakramente, hvor han giver os sit legeme og blod, og vi er ét med ham. Jeg har talt om ægteskabet i dag. Ikke for at diskriminere den, som af den ene eller den anden grund ikke er i et ægteskab, for også her giver Gud sin velsignelse ved at være nær og vise nåde. Desto mere kan man glæde sig over enheden med Jesus. Efter prædikenen skal vi synge Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund, som er en bryllupssalme, men som kan læses og synges med det himmelske bryllup som baggrund. Det himmelske ægteskab mellem Kristus og kirken er det stærkeste og ubrydeligste ægteskab, der findes. Om alle ægteskaber i verden går i stykker, så består dette! Og når alle ægteskaber i verden ER ophørt og Kristus kommer igen, så læser vi i Bibelens sidste bog om Kristi bryllup i evigheden, som alle ægteskaber sigter mod:...nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede, hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder... Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest. Nu skal Lammets bryllup stå og du er indbudt! Tænk dig den dag, hvor vi kommer til det fuldkomne og evige. Døren går op ind til den store bryllupssal, og menigheden
7 vil gå frem mod Jesus for det store alter, og jubelen vil begynde og aldrig ende. Da skal vi for alvor se Jesu herlighed. Og det er den herlighed, som troen allerede nu ser. Amen!