Område: Human Resources Afdeling: Overenskomst og Løn Journal nr.: 13/31237 Dato: 5. juni 2014 Udarbejdet af: Lisbeth Hoffmann Thomsen E-mail: Lisbeth.Hoffmann.Thomsen@rsyd.dk Telefon: 76631836 Arbejdskraftanalyse Hovedkonklusioner og vurderinger af den fremtidige balance mellem Region Syddanmarks behov for arbejdskraft og det forventede udbud 1. Indledning Udviklingen på det fremtidige arbejdsmarked vil pga. ændret demografi været præget af konkurrence om arbejdskraften, samtidig med at regionens efterspørgsel efter kompetencer vil ændre sig grundet ny teknologi, nye sygehusbyggerier, øget tværsektorielt samarbejde mv. Regionen skal være på forkant med udviklingen på fremtidens arbejdsmarked mhp. at kunne bidrage til planlægningen af arbejdsstyrken og dens kompetencer. Dette kan ske igennem målrettede rekrutteringsindsatser, opgaveflytninger, kompetenceudvikling/omskoling og i dialogen med uddannelsesinstitutionerne omkring dimensioneringen og indholdet af uddannelser. Som led heri og for at kvalificere billedet af regionens efterspørgsel efter arbejdskraft, er der igangsat en overordnet analyse af udviklingen i behovet for arbejdskraft. Dette notat sammenfatter denne overordnede analyse af udviklingen i behovet for arbejdskraft i Region Syddanmark. Notatet indeholder de helt overordnede konklusioner i forhold til en lang række analyser og vurderinger, der er nærmere rapporteret i de enkelte fasers analysenotater. Faserne er: Hvad ved vi om i dag? - Fase 1: Analyse af udviklingen i personaleforbruget i Region Syddanmark 2010-2013. - Fase 2: Analyse af rekrutteringsudfordringer i 2012/13. Antallet af ansøgere i forskellige stillingskategorier i Region Syddanmark 2012-2013. Hvad forventer vi i fremtiden? - Fase 3: Analyse af større påvirkninger på Region Syddanmarks fremtidige behov for arbejdskraft 2013-2023 - herunder: o Nye sygehusbyggerier og scenarier for deres påvirkning på arbejdskraftbehovet o Scenarier for økonomisk vækst og sammenhængen mellem økonomisk vækst og vækst i stillingsforbruget o Effekt af fuldtidspolitikken o Effekt af ændret tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. - Fase 4: Samlet analyse og vurdering af balancen mellem den regionale efterspørgsel og forventninger til udbuddet af arbejdskraft i fremtiden i relation til: o Identificerede tendenser i Danmark/andre regioner i forhold til balancen mellem udbud og efterspørgsel. o Prognoser på fremtidens befolkning i regionen o Scenarier for udviklingen i efterspørgslen og udbuddet i regionen (som geografi) o Samlede prognoser i forhold til efterspørgslen i Region Syddanmark (som organisation/arbejdsgiver) Afrapporteringen af de enkelte faser indeholder mere tilbundsgående analyser og mere uddybende og systematiske gennemgange af de kendte og tilgængelige datakilder, metodiske overvejelser, forudsætninger, forbehold mv.
2. Hovedkonklusioner I det følgende afsnit 2.1 fremhæves de overordnede konklusioner på de kvantitative analyser. Det er vigtigt, at disse resultater ses i sammenhæng med og sættes i forhold til øvrige mindre kvantificerbare udviklingstendenser, når det skal vurderes hvilke konklusioner og scenarier, der er mest sandsynlige. Dette skal tilsammen danne basis for hvilke initiativer, der skal igangsættes eller hvilke områder eller faggrupper, der skal analyseres og vurderes nærmere. Hovedpointerne i disse mere kvalitative udviklingstendenser er kort opridset i afsnit 2.2 (og udfoldet i det særskilte bilagsmateriale). 2.1 Hovedkonklusioner i de kvantitative analyser hvad ved vi om i dag (fase 1+2)? Hvad ved vi om i dag? I forhold til kortlægningen af hvad vi ved om i dag (fase 1 og fase 2-analyserne), er der følgende helt overordnede hovedkonklusioner: - Region Syddanmarks personaleforbrug (ex. de sociale institutioner) er vokset med 3,3% i perioden 2010-2013. - Generelt har der været vækst indenfor en lang række af de sundhedsuddannede stillingsgrupper læger og personalegrupper med mellemlange videregående sundhedsuddannelser er vokset med 5-6%, mens sosu-uddannede er faldet markant med 18% i perioden 2010-2013. - Andelen af sygeplejersker af det samlede plejepersonale (radiografer, sygeplejersker og sosuuddannede) er derved steget fra 77% i 2010 til 81% i 2013 på de somatiske hospitaler (fra 61% i 2010 til 65% i 2013 i psykiatrien). - Der ses også en vækst i it-personale og akademikere såvel kliniske som administrative på over 15%, mens der ses et fald i antallet af administrative chefer og HK-personale. - Særligt på lægestillinger er der et meget lavt antal ansøgere pr. opslag, mens de mellemlange videregående sundhedsuddannelser og psykologer typisk har 10-15 ansøgere pr. opslag. - Hovedparten af de øvrige stillingskategorier ligger med et højere gennemsnitligt antal ansøgere pr. opslag, og på servicepersonale og administrativ personale endda særdeles højt med gennemsnitligt antal ansøgere på over hhv. 220 og 80 ansøgere. - Genopslag ses hovedsagligt på læge- og sygeplejerskeområdet. 2.2 Hovedkonklusioner i de kvantitative analyser hvad forventer vi i fremtiden (fase 3+4)? Hvad forventer vi i fremtiden i forhold til Regions Syddanmarks efterspørgsel som arbejdsgiver? Scenarierne for den økonomiske vækst er vigtige rammebetingelser for en prognose på arbejdskraftbehovet. Der er forventninger om meget begrænset vækst i det offentlige forbrug i det kommende tiår, og på mange områder tales der om nulvækst. I regeringens seneste konvergensprogram 1 fra april 2013 forventes der 0,4% i vækst i det offentlige forbrug i 2014, 0,6% 2015-2019 stigende til 0,7% i 2020. Tidligere har sundhedsområdet været prioriteret i forhold til vækst. Analysen af større påvirkninger på regionens fremtidige behov viser bla., at der på sygehusene i Region Syddanmark i 2010-2013 i gennemsnit har været 0,5% vækst i personaleforbruget, når der har været 1% vækst i sygehusenes økonomi. Det vil sige, at selv under et scenarie med økonomisk vækst til sygehusene kan der ikke nødvendigvis forventes en én-til-én vækst i personaleforbruget. De nye sygehusbyggerier forventes samtidig at påvirke arbejdskraftbehovet i væsentlig grad det kommende tiår. En af årsagerne hertil er, at de kvalitetsfondsstøttede nye somatiske sygehusbyggerier er underlagt et effektiviseringskrav på over 500 mio. kr. (i 2010 p/l) samlet set for Region Syddanmarks vedkommende. Hvordan disse effektiviseringsgevinster anvendes i den offentlige økonomi fremadrettet 1 Konvergensprogram Danmark 2013, Regeringen, april 2013. 2
har stor betydning for vurderingen af det kommende arbejdskraftbehov. Såfremt midlerne ikke føres tilbage til Region Syddanmarks sundhedsvæsen til prioriterede områder 2 (eller går til områder uden arbejdskraftbehov) kan det betyde en reduktion i personaleforbrug på op imod 800-900 stillinger, svarende til en negativ økonomisk vækst på knapt 0,3%. Dette er i analysen benævnt som en effektiviseringseffekt. Fase 3-analysen viser den nærmere estimerede fordeling af disse stillinger på tværs af sygehuse og år. Dertil kommer, at de ikke-kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier i Esbjerg og Psykiatrien også er underlagt effektiviseringskrav,. Her kan Region Syddanmark imidlertid i større grad selv prioritere den efterfølgende anvendelse af midlerne. Finansieringsmodellen på sundhedsområdet mellem staten og regionerne er imidlertid præget af ikke blot at være rammestyret men også efterspørgselsstyret, hvilket betyder, at økonomien ikke kan ses eller prognosticeres isoleret fra udviklingen i efterspørgslen dvs. primært udviklingen i behovet for sundhedsydelser. Gennem de etablerede patientrettigheder og mulighederne for det udvidede frie sygehusvalg vil regionen være forpligtet til at finansiere behandling uagtet den økonomiske ramme. Der kan dog givetvis stadig arbejdes med en vis grad af udbudsstyring indenfor disse rammer, da det kun er mindre del af patienterne der typisk benytter sig af det udvidede frie sygehus. I forudsætningerne for de nye sygehusbyggerier indgår en række prognoser på aktivitetsudviklingen (og dermed behovet for sundhedsydelser). Hvis disse prognoser for aktivitetsudviklingen forventes at påvirke behovet for læger, sygeplejersker og sosu-uddannede i henhold til tidligere viste sammenhænge 3, så medfører de nye sygehusbyggerier en vækst i antallet af læger og sygeplejersker og et fortsat fald i antallet af sosu-uddannede. Dette benævnes i analysen som en efterspørgselseffekt. De forskellige fremskrivninger/scenarier for efterspørgselseffekten er afbildet i nedenstående figur 1, mens den efterfølgende tabel 1 viser de samlede vækstrater og udvikling i antal årsværk, som scenarierne i givet fald vil medføre i forhold til de somatiske hospitaler i Region Syddanmark. Oversigt over indholdet i de forskellige efterspørgselsscenarier for Region Syddanmark som arbejdsgiver fremgår af tabel 5 bagerst i dette hovedkonklusionsnotat. Størrelsesordenen i prognosernes vækst i behovet for læger ligger på 123-677 årsværk, 355-1010 årsværk for sygeplejerskernes vedkommende og et fald på 181-706 for de sosu-uddannedes vedkommende. Scenarierne med lavest vækst i efterspørgslen angiver dermed en vækst i behovet for læger og sygeplejersker på 4-6% og et fald i behovet for sosu-uddannede på 10% på de somatiske sygehuse frem til 2020. 2 I henhold til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggerier, vil effektiviseringsgevinsterne indgå som finansieringsbidrag af ny sygehusaktivitet. Men det er ikke givet, at dette tilfalder det samme hospital eller for så vidt den samme region. Dette vil forventeligt indgå i de fremtidige økonomiaftaler mellem regeringen og regionerne. Der er i analysen søgt taget højde herfor i de efterspørgselseffekter, der gennemgås i det følgende. 3 Styr på regionerne 2011, Danske Regioner, 2011, kapitel 4 3
Figur 1: Prognoser på efterspørgselseffektens påvirkning på antal ansatte sosu-uddannede, læger og sygeplejersker på de somatiske sygehuse frem til 2020 Kilde: E-sundhed, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL lokale løndata) og egne beregninger. Tabel 1: Oversigt over scenarier for efterspørgselseffekten på de somatiske sygehuse i Region Syddanmark Kilde: E-sundhed, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL lokale løndata) og egne beregninger. Omkostningerne ved disse scenarier for efterspørgselseffekten udgør isoleret set 180-700 mio. kr. svarende til årlige økonomiske vækstrater (i forhold til sundhedskredsløbs samlede udgifter) på mellem 0,1 og 0,5% i perioden 2013-2020. Hvis det antages, at effektiviseringseffekterne og efterspørgselseffekterne virker samtidig som konsekvens af at effektiviseringsgevinsterne fra de kvalitetsfondsstøttede nye sygehusbyggerier vil indgå som finansieringsbidrag til ny sygehusaktivitet (jf. fodnote 2) fås nedenstående (i tabel 2) estimerede nettoeffekter. 4
Tabel 2: Estimeret nettoeffekt af efterspørgsels- og effektiviseringsscenarier Hvad forventer vi i fremtiden i forhold til balancen mellem udbud og efterspørgsel i såvel geografien som organisationen Region Syddanmark? Efterspørgslen i Region Syddanmark som organisation/arbejdsgiver kan imidlertid ikke ses isoleret fra udviklingen i regionen (som geografi) og i resten af Danmark. Prognoserne for den demografiske udvikling viser, at befolkningen i Danmark generelt bliver ældre, da der bliver flere gamle, færre unge og færre i den arbejdsdygtige alder. Region Syddanmarks befolkning følger denne tendens og er blandt de regioner, der bliver mest udfordret af den demografiske udvikling. Nedenstående figur 1 viser prognosen for befolkningsudviklingen i Region Syddanmark. Figur 2: Region Syddanmarks forventede befolkningsudvikling 2013-23 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (FRKM113) Den demografiske udvikling vil påvirke såvel udbuds- som efterspørgselssiden. Udbudssiden vil blive påvirket, da en langt mindre del af befolkningen er i den arbejdsdygtige alder, og der vil dermed blive mindre arbejdskraft til rådighed samlet set. Efterspørgselssiden vil blive påvirket, da en ældre befolkning alt andet lige vil betyde et større træk på sundhedsvæsenet. Der må dog forventes at være et element af sund aldring. Begrebet sund aldring henfører til, at en betydelig del af sundhedsudgifterne hænger sammen med restlevetiden snarere end den egentlige alder (benævnes terminaludgifter). Dvs. stigende alder betyder, at denne del af sundhedsudgifterne udskydes til en højere alder, når levetiden stiger. Effekten af den sunde aldring bliver fortsat debatteret, men har i dansk sammenhæng været vurderet til op mod 50% af den forventede stigning i sundhedsudgifterne som følge af demografi 4. 4 Analyse af det Økonomiske Råd: Sundhedsudgifter og Levetid, Arnberg og Bjørner, Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 2010, p. 43-66 5
Nedenstående tabel 3 viser de forventede vækstrater i forskellige efterspørgsels- og udbudsscenarier for regionen som geografi. Disse afspejler i stort omfang de scenarier, der er lavet for en række af de øvrige regioner i deres analyser af det fremtidige behov for velfærdsuddannede 5. Scenarierne er nærmere beskrevet i tabel 5 bagerst i dette hovedkonklusionsnotat. Tabel 3: Oversigt over scenarier for vækst i udbud og efterspørgsel i regionen som geografi Kilde: LINE-modellen, CRT (version af juli 2013), Danmarks Statistik, Statistikbanken (FRKM113), Sundhedsstyrelsens lægeprognose 2012-2035. Scenarierne viser, at for regionen (som geografi) kan der identificeres følgende hovedtendenser i balancen mellem udbuddet og efterspørgslen 2013-2020: - På mellemlange og lange videregående sundhedsuddannelser forventes der overskud eller balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen (med en lille risiko for mangel i sidste del af perioden i uddannelsesscenarierne) - På de erhvervsfaglige social og sundhedsuddannelser forventes der overskud af arbejdskraft (med tendens til balance i behovsscenariet) Flere af de øvrige regioner har som nævnt fået lavet analyser af behovet for velfærdsuddannede i deres region (som geografi). Nærmere oversigt over resultaterne fremgår af tabel 1 i fase 4-analysen med den samlede vurdering af balancen mellem behov for arbejdskraft og det forventede udbud. De overordnede tendenser i andre regioners analyser er: - Sygeplejersker dobbeltrettede tendenser hvorvidt der forventes mangel eller overskud varierer fra scenarie til scenarie. - Sosu-uddannede mangel på hjælpere, men overskud af assistenter. - Overskud af ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre og radiografer - Mangel på bioanalytikere (eksklusiv Midtjylland) Kommunernes rolle på sundhedsområdet er imidlertid under forandring og udviklingen af de nære sundhedstilbud er i vækst. Dette kan have betydning for efterspørgselsscenarierne i hhv. kommuner og regionen både i forhold til sygeplejesker og social- og sundhedspersonale. - En analyse lavet af Dansk Sygeplejeråd viser, at antallet af sygeplejersker ansat i kommunerne er steget markant de seneste år efter at være faldet fra 2000-2009. Stigningen fra 2009-2012 er på 9% (mod 2,7% i hele perioden fra 2000-2012). - Dette afspejler en større efterspørgsel efter sygeplejersker i kommunerne, der kan være med til at skabe større konkurrence om de uddannede sygeplejersker i fremtiden. 5 Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland, COWI, januar 2013. Behovet for velfærdsuddannede i Region Hovedstaden, COWI, oktober 2013 Behovet for velfærdsuddannede i Region Nordjylland 2013-2023, COWI, december 2013 6
Samlede forventninger til fremtiden: I den følgende tabel 4 er efterspørgselseffekterne i ovenstående tabel 1 og 2 koblet sammen i forhold til forventet vækst i ansatte på de somatiske sygehuse i Region Syddanmark. Hertil er tilføjet resultaterne af fase 3-analyserne vedrørende effekten af ændrede tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet og effekten af fuldtidspolitikken, såfremt målsætninger heri nås. Dette er begge parametre, der er med til at forøge Region Syddanmarks interne udbud dvs. at regionen med det eksisterende personale kan levere flere årsværk og dermed være med til at løse evt. mangelscenarier. Tabel 4: Forventet vækst i efterspørgsel sammenholdt med effekter af senere tilbagetrækning og fuldtidspolitik De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Kilde: E-sundhed, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL lokale løndata), LINE-modellen - CRT (version af juli 2013), Danmarks Statistik, Statistikbanken (FRKM113), Sundhedsstyrelsens lægeprognose 2012-2035 og egne beregninger. Tabellen viser, at den estimerede øgede tilbagetrækningsalder frem til 2023 kan være med til at forøge udbuddet blandt personale, der allerede er ansat i Region Syddanmark eksempelvis kan udbuddet af sygeplejersker øges med op til ca. 400 årsværk. Tallene er formodentligt en smule overestimerede, da de er lavet under forudsætning af fuld effekt af efterløns- og pensionsreformernes stigende tilbagetrækningsalder, og at dette ikke erstattes af anden tilbagetrækning (seniorførtidspension mv.). Tabellen viser også beregninger på, hvor mange ekstra årsværk det eksisterende personale vil levere ekstra, såfremt målene i fuldtidspolitikken nås. Målene i fuldtidspolitikken er, at regionen i 2018 er oppe på 72% på fuldtid og 2021 har 80% på fuldtid. Lægegruppen er i stort omfang fuldtidsansatte, og der er derfor ikke nogen effekt på deres stillingsgruppe, mens sygeplejersker og sosu-uddannede i meget mindre omfang er fuldtidsansatte (hhv. 44% og 52%). Man skal være opmærksom på, at målene i fuldtidspolitikken kan være modsatrettede i forhold til andre rekrutterings- eller fastholdelsesinitiativer. Eks. i relation til senioraftaler hvor nedsat tid kan være en måde at fastholde folk på arbejdsmarkedet på. Endeligt indeholder tabellen beregninger på hvor mange i de pågældende stillingsgrupper, der forventes at gå på efterløn/pension i perioden, hvilket eks. kan være med til at vise, hvor meget af det estimerede fald i personaleforbruget for de sosu-uddannede. der kan løses via naturlig afgang. Disse tal bliver højere såfremt efterløn/pension for denne personalegruppe i et eller andet omfang erstattes af anden afgang. Den øgede tilbagetrækning er formentligt den mest sikre af disse effekter, da denne i stort omfang er lovgivningsbestemt (og knyttet op på økonomi), mens fuldtidspolitikkens målsætninger muligvis kan være sværere at udmønte i praksis. 2.3 Hovedtendenser i de ikke-kvantificerbare påvirkningsfaktorer De ovenfor omtalte hovedtendenser i de kvantitative analyser af arbejdskraftbehovet er baseret på nogle tekniske fremskrivninger af en række hvad nu hvis scenarier. Disse fremskrivninger anvender kendt og kvantificerbar viden. 7
Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der er en række udviklingstendenser i samfundet, som påvirker behovet for og udbuddet af arbejdskraft, som der ikke er taget højde for i disse fremskrivninger det vil sige ikke-kvantificerbare, dobbeltrettede eller ukendte faktorer. Det er vigtigt, at resultaterne i de kvantitative analyser ses i sammenhæng med og sættes i forhold til disse udviklinger og tendenser, når konklusioner og fremtidige indsatser skal vurderes. Hovedtendenserne er kort skitseret nedenfor. Tendenserne er nærmere gennemgået i det særskilte bilagsmateriale. Hvordan de enkelte påvirkningsfaktorer skal vægtes og vurderes er ikke generisk og skal derfor vurderes individuelt fra faggruppe til faggruppe, område til område (geografi), myndighed til myndighed mv. De mest overordnede udviklingstendenser, som forventes at påvirke de kommende års udbud og efterspørgsel efter sundhedsuddannede, er: - Den teknologiske udvikling bla. med øget anvendelse af telemedicin og robotter, der kan påvirke såvel behovet for og arbejdsdelingen mellem faggrupper. - Accelererede forløb og øget ambulant behandling i sekundærsektoren påvirker primærsektorens opgaveløsning, og der tales om udviklingen af Det nære sundhedsvæsen og ændret arbejdsdeling mellem primær og sekundærsektor. - Ændrede arbejdsdelinger mellem faggrupper både som evt. konsekvens af den teknologiske udvikling, som følge af mangel på nogle faggrupper eller i en betragtning omkring omkostningseffektivitet. - Øget opgavekompleksitet og specialisering sætter stigende krav til uddannelsesniveauerne. Tabel 5: Samlet oversigt over scenarier i forhold til efterspørgsel og udbud 8