UngeBasen En forebyggende indsats for błrn og unge mellem 11 og 17 r i Randers Kommune 1
1. UngeBasen...3 1.1 Indledning...3 1.2 M lgruppen...3 1.3 Tilbudsviften...5 1.4 UngeBasens samarbejdsparter...5 2. Visitation til mentorordning og familieindsats...6 2.1 Inddragelse af Familiehuset i visitationen...6 2.2 M lrettet visitation...6 3. Mentorordning...7 3.1 Den p dagogiske tilgang...7 4. Familieindsats...8 4.1 Den p dagogiske tilgang...8 4.2 F lles m l for indsatserne...8 4.3 Mentorforlłb og Familieindsats: Opstart af forlłb og evaluering...9 4.4 Afslutning af forlłb...9 5. Projekter...10 5.1 Karakteristik af grupperinger og p dagogisk afs t...10 5.2 Indledende młde...10 5.3 Opstart og afslutning af projekter...11 6. Evaluering og dokumentation...12 2
1. UngeBasen 1.1 Indledning UngeBasen, et tilbud for błrn og unge med komplekse og sammensatte vanskeligheder, blev etableret 1. januar 2010. Tilbuddet erstatter det tidligere Ungeteam og Gadeteam. UngeBasen henvender sig til individuelle błrn og unge med komplekse og sammensatte vanskeligheder inden for flere omr der samt grupperinger af błrn og unge, der er kendetegnet ved en uhensigtsm ssig adf rd f.eks. kriminalitet eller vold. F lles for gruppen af błrn og unge 1 er, at vanskelighederne i hovedreglen er udslagsgivende indenfor flere omr der f.eks. kriminalitet og misbrug, skole og uddannelse, sociale vanskeligheder, familiem ssige eller psykologiske vanskeligheder. For de unge der modtager en individuel indsats, er m let at stabilisere den unges tilv relse, opretholde og vedligeholde denne tilstand for derefter at skabe udvikling og medvirke til at sikre, at den unge p sigt bliver selvhjulpen. For de indsatser der retter sig mod grupper af unge, er m let at ndre gruppens adf rd ved at finde et alternativt form l med grupperingen samt motivere de unge til at deltage i hensigtsm ssige aktiviteter og fritidsinteresser. 1.2 M lgruppen M lgruppen omfatter błrn og unge i alderen 11 til 17 r. For det enkelte unge er vanskelighederne i hovedreglen udslagsgivende inden for minimum 2 af nedenst ende omr der, og problemstillingerne er ofte af en s dan tyngde, at de vanskeliggłr en alderssvarende udvikling socialt eller fagligt. Grupperingernes vanskeligheder er udsalgsgivende inden for samme omr der, dog varierer omfanget og graden af vanskeligheder betydeligt mellem de unge, der udgłr grupperingen. Kriminalitet og misbrug Problemstillingerne kan f.eks. omhandle tyveri, rłveri og voldelige overfald af forskellig karakter samt salg af stoffer, ligesom de unge kan befinde sig i et blandingsmisbrug af alkohol og stoffer i forskelligt omfang. 1 Fremover ben vnes m lgruppen unge. 3
Skole og uddannelse De unge benytter eksempelvis ikke det eksisterende skoletilbud eller kun i begr nset omfang. F lles for de unge er en manglende motivation samt skoletr thed, ligesom flere har indl ringsvanskeligheder af forskellig karakter. Sociale vanskeligheder De unge deltager eksempelvis ikke i de sociale f llesskaber i skolen med j vnaldrende og det organiserede fritidsliv. I stedet słger de sammen i isolerede f llesskaber med unge med tilsvarende vanskeligheder. Familiem ssige vanskeligheder Der er ofte tale om turbulente familieforhold af forskellig karakter. Det kan v re fysisk og psykisk omsorgssvigt, for ldre med psykiske vanskeligheder eller alkoholmisbrug eller for ldre der ikke łnsker, at den unge bor hjemme. Psykologiske vanskeligheder Der er f.eks. tale om unge med psykosociale problemer, udadreagerende eller selvdestruktiv adf rd, angst eller depression. Der indskrives ikke unge med henblik p at f disse udredt og efterfłlgende behandlet. 4
1.3 Tilbudsviften UngeBasen best r af 3 typer af indsatser, der imłdekommer de unges forskellige stłttebehov. Mentorordning, der via. relationen knytter sig til den unge som individ. Familieindsats, en brobygger mellem den unge og dens unges for ldre eller andre relevante personer i den sammenh ng. Projekter, en netv rksorienteret indsats der retter sig mod sociale grupperinger og grupperingernes samspil med lokalmiljłet. De to fłrste indsatser, mentorordning og familieindsats, er t t forbundet med hinanden, idet familieindsatsen skal betragtes som et muligt supplement til et mentorforlłbet. Dette skyldes, at de unge der indskrives i et mentorforlłb ofte har uhensigtsm ssige relationer til for ldrene, hvilket kan v re en medvirkende rsag til den unges vanskeligheder. Der er derfor behov for at s tte m lrettet ind p begge fronter, for at styrke den unges selvhjulpenhed. Visitationen til de to typer af tilbud finder sted ved samme visitation og beskrives derfor under et. Projekterne retter sig mod grupperinger af unge, der er kendetegnet ved en uhensigtsm ssig adf rd f.eks. kriminalitet, misbrug, trusler eller vold, og hvor sammens tningen af gruppen er med til at forst rke en given adf rd hos den enkelte. Der iv rks ttes et givent projekt, n r f.eks. skole eller klub ikke mener at kunne lłse problemstillingerne i eget regi. Procedurer for opstart og form l adskiller sig fra de to ovenst ende indsatser jf. kapitel 5. UngeBasen besk ftiger 9 medarbejdere samt en leder. Alle medarbejdere besk ftiger sig i hovedreglen med alle typer af indsatser, hvormed medarbejderne sikres en bred faglige erfaring og ekspertise. 1.4 UngeBasens samarbejdsparter UngeBasen samarbejder med en r kke centrale samarbejdsparter f.eks. SSP (UngeBasen udgłr en del af SSP samarbejdet), ungdomsskolen, klubber, skoler og videreg ende uddannelsesinstitutioner. UngeBasen vurderer lłbende, hvilke samarbejdsparter der er hensigtsm ssige at inddrage med henblik p at understłtte og kvalificere indsatsen. 5
2. Visitation til mentorordning og familieindsats Den unge skal visiteres til mentorordningen, inden der kan iv rks ttes et forlłb. Inden r dgiver indstiller den unge til visitationen, skal der foreligge en 50 undersłgelse (eller 50 undersłgelsen er i gang) samt en handleplan ( 140), ligesom der redegłres for den unges motivation for samarbejdet. I visitationen deltager lederen af UngeBasen, to medarbejdere fra UngeBasen samt den p g ldende r dgiver. Der afholdes visitation den fłrste torsdag i hver m ned fra 8:30 til 12:00 p Kasernen. Alt materiale til visitationen skal fremsendes til lederen af UngeBasen senest en uge inden, sagen behandles. 2.1 Inddragelse af Familiehuset i visitationen For en del af de unge, der indstilles til visitation, er familien ligeledes kendetegnet ved komplekse vanskeligheder. UngeBasen varetager den familierettede indsats i de tilf lde, hvor forandringer i familien er afgłrende for de processer, som er i gang omkring den unge, og som har udgangspunkt i den unges n rmeste udviklingszone. I de tilf lde, hvor vanskelighederne er af en s dan karakter og omfang, at der er behov for en samlet familieindsats og familiebehandling, varetager Familiehuset indsatsen. I praksis betyder det, at visitationsudvalget efter behov udvides med en repr sentant fra Familiehuset. Vurderingen heraf beror p de specifikke sager, der behandles i visitationsudvalget. 2.2 M lrettet visitation I de sager hvor der er tvivl om den unges udbytte af et forest ende mentorforlłb, iv rks ttes der et forlłb af en m neds varighed. Dette med henblik p at vurdere den unges motivation for samarbejdet samt problemstillingernes omfang og kompleksitet. Afvises sagen efterfłlgende, kan visitationsudvalget fremkomme med konkrete anbefalinger om, hvilken indsats eller foranstaltning r dgiver kan iv rks tte. M let med visitationen er, at der sker en vurdering af den unges stłttebehov, herunder indsatsomr der og omfang af stłtte, at visitationsudvalget indtager en vejledende rolle over for r dgiver s rligt i de sager, visitationsudvalget afviser, at der sker en nłje vurdering af den unges mulige udbytte af indsatsen, 6
3. Mentorordning Mentorerne arbejder m lrettet p at motivere og fastholde den unge i forhold til skole, arbejde, fritid og foreningsliv med henblik p at forebygge marginalisering. Mentorerne er tovholdere i forhold til den unge, hvilket betyder, at mentorerne skal sikre, at indsatserne omkring den unge er sammenh ngende. Mentorerne arbejder praktisk og handlingsorienteret b de i forhold til den unge, familierne og respektive samarbejdspartnere. Mentorerne arbejder f.eks. m lrettet med at f den unge til at frekventere skole, arbejde og fritidstilbud, ligesom mentorerne stłtter dem i at anvende tilbuddene. Et mentorforlłb har i hovedreglen en varighed af 6 m neder, dog med mulighed for forl ngelse. 3.1 Den p dagogiske tilgang Fundamentet i den p dagogiske tilgang er viden om den unges udvikling og indsigt i mistrivsel. Med udgangspunkt i denne viden, afd kkes problemstillinger og netv rk omkring den unge, s det bliver synligt, hvilke indsatsomr der, der kan sikre en stabil forandring i den unges liv. Hensigten er at skabe en psyko/social forandring eller erfaring, som den unge kan b re med sig, n r indsatsen ophłrer. I arbejdet adskilles problemer og ressourcer, s ledes at den unge kan f mulighed for at definere sig selv p nye m der. Der ligger en fremadrettethed i at skabe nye fort llinger om sig selv som netop opst r, n r de f r łje p ressourcerne i sig selv. I denne proces anvendes eksempelvis spejling, fokusorienterede samtaler, łvelser i registrering og genkendelse af fłlelser, dannelsesperspektiver og stetik. M let med mentorordningen er, at mentoren, ud fra samarbejdsaftalen, arbejder praktisk og handlingsorienteret i forhold til den unges vanskeligheder, at mentoren har fokus p, at den unge opn r bedre trivsel, udvikler sig og p sigt bliver selvhjulpen, at den unge oplever, at der sker en positiv udvikling i forhold til tidligere vanskeligheder f.eks. skole og uddannelse, sociale f llesskaber og familiem ssige relationer. 7
4. Familieindsats En v sentlig andel af de unge, der indskrives i et mentorforlłb, har ofte uhensigtsm ssige relationer til for ldrene, hvormed det er v sentligt at bygge bro mellem den unge og for ldrene i forhold til generelle samv rsformer. P denne baggrund inddrages for ldrene i det omfang den unges vanskeligheder refererer til uhensigtsm ssige kommunikations- og samv rsformer i familien. Der kan derfor, sidelłbende med den unge tilknyttes en mentor, iv rks ttes en indsats i familien som helhed. Familieindsatsen varetages i hovedreglen af en medarbejdere med en familieterapeutisk uddannelse eller tilsvarende kompetencer, og der kan iv rks ttes et formaliseret samarbejde med Familiehuset. Familieindsatsen er kendetegnet ved korte intensive forlłb, der str kker sig over 1 til 2 m neder. 4.1 Den p dagogiske tilgang Det der kendetegner familieindsatsen er, at opgaven ligger inden for et p dagogisk/praktiske felt, hvor m lene referere til forandringer, der knytter sig umiddelbart til de processer, som er i gang omkring den unge, og som har udgangspunkt i den unges n rmeste udviklingszone (indsatsen skal bidrage til denne fremadrettede proces for den unge). Konkret kan indsatsen best i at arbejde med for ldrene i forhold til at bryde negative młnstre omkring den unge. Indsatsen kan best i at anvise og drłfte hensigtsm ssig adf rd i forhold til unge med diagnoser af mildere karakter, arbejde med anvisninger der vedrłrer basale behov som mad, tłj, lektiehj lp, omsorg og opm rksomhed. Desuden kan hj lpen best i at vejlede og hj lpe den unge og for ldrene med at f skabt en hensigtsm ssig kommunikation. M let med familieindsatsen er, at bygge bro mellem ung og for ldre, arbejde bevidst med relationen mellem ung og for ldre, at motivere for ldrene til at tage ansvar for den unges trivsel og livsfłrelse. 4.2 F lles m l for indsatserne Det overordnede m l med de to typer af indsatser er at stabilisere den unges tilv relse, opretholde og vedligeholde denne tilstand for derefter at skabe udvikling og sikre, at den unge p sigt bliver 8
selvhjulpen (indfrielsen af m ls tningen vil dog ske i forskellige tempi jf. karakteren af den unges vanskeligheder) 4.3 Mentorforlłb og Familieindsats: Opstart af forlłb og evaluering Senest en m ned efter et forlłb er iv rksat, vurderer den p g ldende medarbejder, hvorvidt indsatsen skal forts tte eller ophłre eksempelvis grundet manglende motivation. Beslutningen herom meddeles r dgiver hurtigst muligt. Forts tter forlłbet, er medarbejderen forpligtiget til, i dialog med den unge, at udarbejde en skriftlig samarbejdsaftale, der indeholder konkrete m ls for samarbejdet samt et overslag over forlłbets varighed (samarbejdsaftalen tager afs tninger t i den eksisterende handleplan). Det er et krav, at r dgiver orienteres om og godkender samarbejdsaftalen umiddelbart efter, denne er udarbejdet. Midtvejs i forlłbet, i hovedreglen efter tre m neder, udarbejder medarbejderen en statusrapport over, hvilke m ls tninger i samarbejdsaftalen, der er indfriet, hvorvidt der er behov for at revidere m ls tningerne, opstille ny m ls tninger eller justere indsatsen. Statusrapporten udarbejdes og drłftes i t t dialog med lederen af UngeBasen, og der skal foreligge en skriftlig afrapportering til lederen af UngeBasen, ligesom r dgiver skal orienteres. Det er op til den p g ldende medarbejder, i samarbejde med leder og r dgiver, at vurdere, hvorn r indsatsen ophłrer. Det er v sentligt, at UngeBasens medarbejdere lłbende głr sig overvejelser om, hvorvidt den unge profiterer af indsatsen. Dette sker i samarbejde med lederen samt de involverede parter efter behov. Lykkes det ikke at etablere den unges motivation for samarbejdet, afsluttes forlłbet snarest muligt. Ved afslutning af hvert forlłb udarbejdes der en afsluttende rapport, der redegłr for, i hvilket omfang m ls tningerne i samarbejdsaftalen er indfriet. 4.4 Afslutning af forlłb Afslutningen af forlłb tilrettel gges individuelt med udgangspunkt i den enkeltes behov. Afslutningen tilrettel gges i samarbejde med den unge, familien og r dgiver. Hvorledes afslutningen effektueres afh nger af, hvorvidt der afsluttes p grund af anbringelse, udslusning til anden foranstaltning eller ophłr. Mentorerne słger bevidst at varsle og forberede den unge p afslutningen bl.a. ved at itales tte dette gennem hele forlłbet. I forbindelse med afslutningen udf rdiger mentoren et afslutningsbrev til den unge, hvori dennes udvikling beskrives. 9
5. Projekter Konstaterer en skole, ungdomsskole eller klub en uhensigtsm ssig adf rd, f.eks. kriminalitet, misbrug, trusler eller vold, hos en gruppering af unge, og adf rden er af en s dan karakter, at det ikke kan lłses i eget regi, rettes der henvendelse til UngeBasen. Der kan ligeledes rettes henvendelse til UngeBasen i de tilf lde, hvor der er behov for at indhente r d og vejledning i forhold til en given problemstilling om en gruppering. P baggrund af den enkelte henvendelse, vurderer Unge- Basen, hvorvidt grupperingens adf rd er af en s dan karakter og omfang, at UngeBasen etablerer et projekt. 5.1 Karakteristik af grupperinger og p dagogisk afs t De grupperinger UngeBasen besk ftiger sig med er i hovedreglen kendetegnet ved, at sammenh ngskraften i gruppen er af en s dan karakter, at den erstatter den klassiske familie/ netv rksorienterede opdragelse. Den p dagogiske tilgang er at forst, indg og oms tte den interne forst else i gruppen til en fremadrettet proces, hvori den v rende synergi oms ttes til noget hensigtsm ssigt i forhold til de unges udvikling og selvforst else. Projekterne bygger p en p dagogisk antagelse om ejerskab og demokrati i forhold til beslutningsprocesser samt relationers og f llesskabers betydning for udvikling og trivsel for den enkelte. Projekterne har til form l at skabe en mere bevidst og reflekteret ramme, som den unge kan identificerer sig selv ind i. Ved at arbejde positivt med disse betydningsfelter gives der mulighed at forandre b de grupperne samspil med det lokale miljł men ogs den enkeltes rolle i f llesskaber. Som p dagogisk fundament bygges projekterne op omkring forskellige aktiviteter som netop tager sit udgangspunkt i gruppes specifikke potentiale. Succeskriteriet for graden af mulig forandring ligger i sammenh ngen mellem engagement/forpligtigelse og motivation/ejerskab til projektet. 5.2 Indledende młde Ved den fłrste henvendelse fra f.eks. skole eller klub udfylder medarbejderen fra UngeBasen en tjekliste, der bl.a. omhandler problemstillingens karakter og involverede unge. P baggrund af den indledende samtale vurderer medarbejderen, hvorvidt der er bel g for at afholde et indledende młde med henblik p opstart af et projekt. I de tilf lde det vurderes, at der med fordel kan iv rks ttes et projekt, afholdes der et indledende młde med de berłrte parter, hvor problemstillingerne 10
og ansvaret for opgavelłsningen drłftes. Det er medarbejderen fra UngeBasen der, i samarbejde med den/de medarbejder der har rettet henvendelse, er ansvarlig for opstart, tilrettel ggelse og styring af projektet. For alle projekter tilstr bes det, at de berłrte parter f.eks. ungdomsskolen eller klubber p sigt overtager ansvaret for projektet. 5.3 Opstart og afslutning af projekter Projekterne har i udgangspunktet en varighed af 3 til 4 m neder, dog med mulighed for forl ngelse under s rlige omst ndigheder. Den fłrste m ned i projektperioden anvendes til at kortl gge og indhente information om de unge, der udgłr grupperingen. P denne baggrund udarbejder medarbejderen en projektbeskrivelse, der indeholder en beskrivelse af projektets hensigt samt operationelle m ls tninger for projektet. Inden projektets opstart orienterer medarbejderen personligt de berłrte for ldre, ligesom der skal indhentes samtykkeerkl ringer p de unges deltagelse i projektet (de unge skal ikke visiteres til projektet). Efter 1 til 2 m neder udarbejder medarbejderen en status over, hvilke m ls tninger i projektbeskrivelsen, der er indfriet, samt hvorvidt der er behov for at revidere projektbeskrivelsen. Dette sker i t t dialog med lederen af UngeBasen. Ved afslutning af projektet udarbejdes der ligeledes en redegłrelse over, hvilke m ls tninger der er indfriet, ligesom der afholdes et overleveringsmłde med de involverede parter, der overtager projektet. M let med projektarbejdet er, at f skabt et andet form l med grupperingen og dermed ndre gruppens adf rd, at f de unge v k fra gadebilledet og ind i det organiserede fritids- og foreningsliv, at de unge l rer at omg s andre unge p en hensigtsm ssig m de. 11
6. Evaluering og dokumentation Der udarbejdes en gang halv rlig en status over antal indskrevne unge fordelt p typer af indsatser, afsluttede forlłb samt baggrund for afslutning samt forlłbets varighed. Błrn og skoleudvalget orienteres om den halv rlige statusrapport. 12