Er vejen til forenkling en mere risikobaseret tilgang til kontrol og regulering? Lars Goldschmidt DI Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse. CBS Jens Kristian Elkjær Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS 1
Disposition Min (kontrol)baggrund Kontrollandskabets mangfoldighed Projektet: Effektiv kontrol i et Public Governance perspektiv Kontrolmodellen Omgivelser Differentiering efter risiko og andre kontrol principper Designprocessen Hvad kan det nytte 2
Min (kontrol)baggrund DTU: Adaptiv procesregulering Energistyrelsen: Tilsyn med Mærsk Olie og Gas AS CBS: Ph.D. om statens tilsyn med sikkerheden i den danske del af Nordsøen Mærsk Olie og Gas AS: Tilsyn med leverandører Miljøstyrelsen: Tilsyn med virksomheder Arbejdsmarkedsstyrelsen: Kontrol af arbejdssøgende og forvaltning af midler fra den Europæiske Socialfond FRI: Regler for kontrol af bygge og anlægsprojekter CVL: Projekt om effektiv kontrol i et public governance perspektiv 3
Kontrollandskabet Mangfoldigt med hensyn til organisering samspil og anvendte kontrolteknikker. Ressourcekrævende og voksende Religiøst og politisk i varierende fokus Stort potentiale i at gennemtænke eksisterende og kommende kontroldesign under hensyn til, kontrolomgivelser, risikobillede og ønskede kontrol effekter. 4
Effektiv kontrol i et public governance perspektiv. Projektspørgsmål: Er det muligt at: tilvejebringe en mere cost-effektiv kontrolstruktur med uændret ambitionsniveau for kontrolindsatsen set i lyset af et Public Governance perspektiv? sænke transaktionsomkostningerne for forvaltningerne og de gode virksomheder og øge transaktionsomkostningerne for de onde virksomheder? etablere en kontrolstruktur, hvor indsatsen kan differentieres efter kontrolformålets betydning og virksomhedernes adfærd? 5
Forvaltningsområder Skat Årsregnskaber Europæiske socialfond Levnedsmiddelkontrollen Miljøkontrol Arbejdsmiljøkontrol Offshore sikkerhed Forsvaret VTU Søfartsstyrelsen 6
Kontroldesignopgaven For et givet kontrolområde med de rammebetingelser der er givet af: Kontrolomgivelserne Risikobilledet De ønskede kontroleffekter Kontrolteknologimuligheder at finde det design der minimerer de samlede vægtede omkostninger for de involverede aktører. Hvor omkostninger for de onde vægtes lavere end for de gode herunder myndighederne 7
Kontrolmodel Kataloget Omgivelses faktorer Mulige risikoelementer Mulige kontrolniveauer kontroleffekter Mulige kontroldesign Kontrolområde Aktuelle Kontrol omgivelser Aktuelle risikoelementer Ønskede Valgt kontroleffekter kontrolniveau Valgt kontroldesign Designet 8
Kontrolomgivelser Generelle faktorer på samfundsniveau Samfundsmæssige værditrends Teknologi og viden Forvaltningsparadigmer Faktorer på forvaltningsniveau Faktorer på operatørniveau 9
Faktorer på samfundsniveau Stigende krav til retfærdiggørelse og serviceorientering i den offentlige forvaltning Stor tillid Bevægelse i lighedskrav Lille magtdistance Indeholder et måske uudnyttet potentiale for kontroldesignoptimering 10
Forvaltningsparadigme udvikling Personlig autoritet Bureaukati Marked Netværk Corporate Governance Public Governance Udviklingsmæssigt befinder vi os i et paradigme patchwork, der med en rygrad i det bureaukratiske paradigme muliggør anvendelse af elementer af alle de øvrige som byggesten i et public governance regime. 11
Faktorer på organisationsniveau Forvaltningerne Regelværk Kontrolformål Kontroltradition Kompetence Operatørniveau Virksomhedsstørrelse og kompetence Etik og adfærdstraditioner 12
Risikoniveauer Hvilke aktiviteter foregår der Hvad kan gå galt og hvad er årsagen hertil (Fejltyper og fejlårsager i forløbet) Hvad er sandsynligheden for at det sker Hvad er konsekvensen af at det sker Hvad er derfor den samvejede risiko for fejlen 13
Kontroleffekter Læring hos kontrollør og kontrolleret Sikkerhed mod forekomst af uønskede hændelser Legitimering / etablering af en opfattelse af retfærdighed for andre aktører Politisk signalværdi 14
Sikkerhedsniveauer Hvis der er tale om et materielt kontrolområde, kan niveauerne se ud som følger: Hændelsen må ikke forekomme Hændelsen forekommer uhyre sjældent eks 1 geng per 10.000 år Hændelsen er sjælden men forekommer i almindelige virksomheder Hændelsen forekommer nu og da Hændelsen er almindeligt forekommende 15
Kontrolniveauer Kontrolniveau = ƒ( kontrolomgivelser, risikoniveau, sikkerhedsniveau) Kontrolomgivelserne giver de mulige rammer for risikoniveau og sikkerhedsniveau, hvilket bevirker, at et givet sæt af kontrolomgivelser skaber denne relation: Risikoniveau x Sikkerhedsniveau = Kontrolniveau 16
Kontrolprincipper Struktur Forhåndsgodkendelse Tilsyn Egenkontrol Tredjeparter Dataopsamling og anvendelse Kontrolkæde Læring Tillid og differentiering Funderet tillid Klassificering af virksomhederne Væsentlighed Risikobasering Motivation Pisk og gulerod License to operate 17
Kontroldesignopgaven Kontroldesignets rammebetingelser er givet af: Kontrolomgivelserne Risikobilledet Sikkerhedsniveauønsker Kontrolteknologimuligheder Optimeringsopgaven er indenfor disse rammebetingelser at finde det design der minimerer omkostningsfunktionen for de involverede aktører. Hvor omkostninger for de onde vægtes lavt Den komparative analyse viser hvordan denne opgave er løst på 7 kontrolområder, med det formål at inspirere til løsning af konkrete kontroldesign og til opstilling af generelle optimeringsprincipper. 18
SKAT Finans regnskab Europæisk socialfond Miljø Fødevare Offshore Arbejdsmiljø Forhåndsgodk. 1 0 3 2 2 3 1 Tilsyn 1 0 0 2 3 1 2 Egenkontrol 0 0 2 1 3 3 0-2* Tredieparter 1 3 3 1 1 3 0 Kontrolkæde 1 2 0 2 2 1 2 Læring 0 1 0 3 1 1 2 Funderet tillid 2 0 0 3 0 2 2 Differentiering 2 1 2 1 1 1 2 Væsentlighed 2 1 2 2 2 3 1 Risikobasering 2 2 3 1 3 3 1 Pisk og gulerod 2 1 0 3 1 3 3 Autorisation 0 2 0 0 2 0 0 19
Optimeringsantagelser Effektive kontrol design indeholder: Kontrolteknikker tilpasset risikoens art og observerbarhed Kontrolparadigmeelementer tilpasset risikoens art og interessebilledet Differentiering efter risiko og adfærd Datagenbrug i kontrolkæden Tredjepart inddragelse hvor det er begrundet i viden eller arbejdsomfang 20