Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden 2011-2013 og for året 2013. ] 2015
Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser: Udfordring: På Handelsgymnasiet i Ballerup, lå elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden 2011-2013 og for året 2013. Da disse tal er ret gamle, er der siden igangsat en række tiltag for at undgå, at frafaldet bliver så højt.. Frafaldet opdeles i hvor mange elever, der skifter til en anden gymnasial uddannelse og hvor mange elever, der melder sig ud. Vi ser samtidig på, hvor mange elever, der melder sig ind i løbet af de tre år. I året 2012-2013 var der 43 elever, der skiftede gymnasie, 70 elever, der meldte sig ud og vi havde en tilgang på 27 elever. Der var 440 elever ved 1. tælledag I året 2013-2014 var der 15 elever, der skiftede gymnasie, 28 elever, der stoppede helt og en tilgang på 34 elever. Der var 318 elever ved 1. tælledag I året 2014-2015 var der 12 elever, der skiftede gymnasie, 19 elever, der stoppede helt og 8 elever, der meldte sig ind. Der var 260 elever ved 1. tælledag Der er således allerede der sket et stort fald i, hvor mange elever, der meldte sig helt ud. Problemstillingen var i de pågældende år, at vi havde en elevgruppe, som var utilpassede og ikke kunne leve til de faglige krav, der blev stillet på gymnasiet. Derfor blev der i foråret 2013 taget fat i netop at gøre disse elever klart, hvilke faglige og sociale krav der blev stillet, og der var ved afslutningen af 1. og 2. g i 2013, en stor gruppe elever, der ikke bestod med et minimum på 2,0. Hvilket er en del af forklaringen af de dårlige tal for 2013. Samtidig havde skolen problemer med elevtrivsel. Dette er siden blev rettet op og det spørgsmål der i Elevtrivselsundersøgelsen handler om, hvorvidt eleverne vil anbefale skolen til andre er i 2014 og 2015 forbedret med 20 procentpoints. For at styrke afdelingens og uddannelsens profil udviklede vi i efteråret 2013 nye studieretninger, som siden har vist sig at gøre det mere tydeligt, hvad eleverne kan forvente. 1
Særligt valgte problemstilling(er) som resultat af baggrundsanalysen: Vi valgte med udgangspunkt i problemstillingen at sætte ind på primært 3 områder i forhold til frafaldet. Elevtrivsel, herunder klassernes trivsel Tydelighed i forhold til krav og forventninger Opfølgning på elever med særlige problemer Opstramning på krav til fysisk fravær og skriftligt fravær/manglende aflevering af opgaver. Mål: At holde frafaldet på et minimum. Vi ønsker ikke at sætte et konkret mål, da det afhænger af de enkelte årgange, hvordan billedet ser ud. At eleverne kender vores forventninger til deres indsats, med henblik på at de lærer så meget som muligt At identificere de elever, der er på vej ud og sikre, at vi altid har haft samtaler med dem og kender deres historie, så vi på den måde hele tiden forbedrer vore egen viden. At støtte udsatte elever, der har brug for støtte til trivsel eller til det faglige. 2
Vi har organiseret arbejdet således, at studievejledningen tager sig af de særlige elevsager, hvor der er problemer, men vi har en fastholdelseskoordinator, som tager sig af samtaler om fravær og følger op på de aftaler, der laves med eleverne. Samtidig er ledelsen med til en del af de alvorlige samtaler. 1. Opstramning i forhold til, hvor meget fravær fra undervisningen, vi kunne acceptere. Vi har siden august 2013 arbejdet med 7%, som den kritiske grænse. Dette har betydet, at eleverne er meget mere tilstede, er mere med socialt og lærer mere. 2. Opstramning af vores opfølgning på fravær både fysisk og i forhold til opgaver. Dette har betydet, at vi hurtigere får identificeret de elever, der har særlige udfordringer og som vi skal have en særlig opmærksomhed på. Samtidig får vi tidlige fat i de elever, der ikke lever op til vores regelsæt og får dem til at rette ind. 3. Opmærksomhed på de elever, der har særligt lave karakterer, hvor vi fra 2. g tager samtaler med dem, hvor vi udfærdiger et fiktivt eksamensbevis, som viser, hvad deres eksamensbevis vil indeholde, hvis de ikke forbedrer sig. Samtidig har hele lærergruppen skærpet indsatsen for at det enkelte team holder øje med eleverne og indberetter, hvis der er noget, vi skal være opmærksomme på. I forhold til trivsel og klare forventninger har vi indført særlige indsatser i Grundforløbet, hvor hver elev får tildelt en studielærer, der tager min. 3 samtaler med hver elev i løbet af det første halve år. Samtalerne har fokus på, hvordan det går både fagligt og socialt. Samtidig har vi indført at eleverne testes løbende i, om de har forstået de begreber, vi underviser i, for at sikre, at de er godt med fagligt. Vi har siden 2013 løbende evalueret frafaldet og årsagerne til det, både i forhold til hvordan klasserne trives og hvordan økonomien hænger sammen. Indsatser og mål: 3
Dokumentation og data: Indsatsernes effekt kan dokumenteres med følgende: Årlige Elevtrivselsundersøgelser. Årlige Undervisningsevalueringer Fokusgruppeinterviews med eleverne med udgangspunkt i Elevtrivselsundersøgelserne Frafaldsstatistikker Karaktergennemsnit Skolens evalueringsplan: Sammenhæng mellem skolens overordnede evalueringsplan og evaluering af de indsatser, der er omfattet af den konkrete opfølgningsplan. Det kan fx formuleres som følgende: Skolen gennemfører årligt i januar elevtrivselsundersøgelser, som inddrages i datagrundlaget til evaluering af de indsatser, der er omfattet af opfølgningsplanen. Skolens ledelse vil, sammen med lærergruppen, drøfte resultater og eventuelle justeringer på baggrund af indsatsen i Grundforløbet Skolens ledelse vil ved skoleårets afslutning vurdere frafaldet og tage stilling til eventuelle justeringer af indsatserne på baggrund heraf. 4