REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
Indhold Indledning Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge...................................................................... 4 Analysemodellerne bud på fremtiden...................................................... 5 Det almene gymnasium (stx) de manges valg............................................... 8 Højere forberedelseseksamen den stabile spiller........................................... 12 Erhvervsgymnasiet (hhx) svigter de unge?................................................. 16 Det tekniske gymnasium (htx) udfordret på optaget........................................ 20 Regionsrådet i Nordjylland har i samarbejde med de nordjyske gymnasier fået udarbejdet en analyse af elevgrundlaget på de nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner før, nu og frem til 2020. Analysen kortlægger optaget de seneste 10 år på de almene og erhvervsfaglige gymnasier og giver dernæst et kvalificeret kig i krystalkuglen i forhold til, hvor stor søgning gymnasierne kan forvente frem til og med 2020. Regionsrådet og de nordjyske gymnasier kan således være på forkant med udviklingen og sikre, at der også fremover vil være et tilstrækkeligt og geografisk varieret udbud af gymnasiale uddannelser i Nordjylland. Befolkningsprognoserne fra Danmarks Statistik har i længere tid påpeget, at antallet af ældre i Nordjylland vil stige kraftigt, mens antallet af unge vil falde. Fra 2013 og frem til og med 2020 vil antallet af unge mellem 15-19 år falde med ca. 11 %. Tallet dækker dog over store regionale forskelle. Særligt Læsø, Frederikshavn, Hjørring, Thisted, Morsø, Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner vil blive hårdt ramt, mens faldet i andelen af unge er knap så stor i de øvrige kommuner. Vi ved således allerede, at antallet af unge i Nordjylland vil falde i fremtiden, og denne analyse sætter fokus på, hvordan det vil komme til at påvirke de nordjyske gymnasiale uddannelser, og hvilke uddannelsesinstitutioner der vil blive hårdest ramt. Analysen skal således tjene som et nyttigt værktøj for Regionsrådets koordinerende opgave på uddannelsesområdet og kvalificere Regionsrådets og gymnasiernes arbejde med at fastsætte kapaciteten på skolerne. Læs uddybende analyser for hvert af de 4 gymnasiale områder på regionens hjemmeside http://www.rn.dk/regionaludvikling/uddannelseogkompetence/analyserograpporter.htm) 2 3
Kampen om de unge Analysemodellerne bud på fremtiden Fra 2000 til 2009 er antallet af de unge i gymnasiernes optageområder steget. Samtidig er andelen af unge, der vælger en gymnasial uddannelse øget. Disse to forhold har bevirket, at de fleste nordjyske gymnasiale uddannelser har oplevet en stor vækst de senere år. Det lader dog til, at denne positive vækst vil vende om blot at par år. Befolkningsprognoser for de nordjyske kommuner peger på, at ungdomsuddannelsernes rekrutteringsgrundlag mindskes fra 2013 og frem. Derfor vil det være en stor udfordring for de nordjyske gymnasier, hvis alle skal bevare deres nuværende optag frem til år 2020. Denne analyse af elevgrundlaget viser også med stor tydelighed, at det samlede optag på såvel stx, hf, hhx som htx forventes at falde frem mod 2020. Særligt vil faldet i antallet af unge få store konsekvenser for de skoler, der har deres optageområde i de kommuner, hvor antallet af unge forventes at falde mest. Det er i disse områder, der vil blive størst rift om de unge for den eneste måde for et gymnasium at bevare sit elevtal på, når antallet af unge falder, er ved at få en større andel af de unge til at vælge det pågældende gymnasium. Paradokset bliver således, at ikke alle gymnasiale uddannelser kan øge optaget, når der samtidig bliver færre unge der er simpelthen ikke unge nok! Analysen viser også, at geografien har stor betydning for optaget på de forskellige typer af gymnasiale uddannelser. Andelen af unge, der vælger stx og hf er størst i og omkring de større byer, hvor uddannelsesinstitutionerne ligger. Byområderne forventes at blive mindre udsat for nedgangen i antallet af unge, og dermed kommer denne nedgang til at betyde mindst for netop stx og hf. Andelen af de unge, der vælger hhx og htx, har derimod i langt højere grad bopæl længere væk fra uddannelsesinstitutionerne. I disse landområder forventes antallet af unge at falde mere end i de større byer. Derfor er særligt hhx og htx udfordrede på deres fremtidige optag og sårbare overfor faldet i antallet af unge. Der opereres igennem hele analysen med et grundscenarie og tre alternative scenarier for, hvordan tilgangen til de gymnasiale uddannelser vil komme til at se ud i fremtiden. I grundscenariet beregnes elevtilgangen til uddannelsesinstitutionerne ud fra det niveau, der var ved optaget af elever i 2009. Andelen af de unge, der tilgår en gymnasial uddannelse holdes således konstant på 2009-niveau frem til år 2020. Hertil lægges den forventede befolkningsudvikling og en negativ befolkningsudvikling vil da give et mindre optag. I alternativscenarie 1 fastholdes tilgangsfrekvensen på 2011-niveau. Der er her tale om et højere optag og dermed et andet og mere optimistisk grundlag for prognosen. Nok vil en negativ befolkningsudvikling give et mindre optag, men ikke nær så lille som i grundscenariet. I alternativscenarie 2 sætter man kommunale trends i tilgangsfrekvensen i perioden 2000-2009 til at fortsætte frem til 2020. Dette betyder, at skoler beliggende i kommuner, hvor stigningen i elevtallet 2000-2009 ikke har været så stort, bliver hårdere ramt i 2020, end de skoler, der ligger i kommuner, der har oplevet stor vækst i elevtallet i den pågældende periode. I alternativscenarie 3 antager man, at kommunerne i 2015 har opfyldt 95 % målsætningen, hvilket betyder, at en større del af de unge vil tage en ungdomsuddannelse og sikkert også en gymnasial uddannelse. Hvis en større procentdel af de unge tager en gymnasial uddannelse, kan dette, selvom antallet af de unge falder, give et mere positivt billede af fremtiden, end forventet i grundscenariet. Der vil dog for alle fire gymnasiale uddannelser være tale om et fald i tilgangen i forhold til nu. Særligt vil hhx og htx stadig være udfordret på optaget i langt højere grad end stx og hf, hvis vi formår at indfri 95 % målsætningen. Analysen af tilgangen til gymnasierne er foretaget ved at samle data for alle de nordjyske gymnasier og den tilgang de har haft af elever, fra 2000-2009. Derudover ses der på søgningen til gymnasierne i 2010 og 2011. Gymnasiernes tilgang af elever bliver vist på sogne niveau. Dernæst er der lavet en fremskrivning af det kommende antal elever for hvert af gymnasierne. Det er sket ved at tage udgangspunkt i hvor mange unge, der valgte en gymnasial uddannelse i 2009. Derudover tages der hensyn til andre scenarier for den mulige udvikling i det fremtidige optag. I figuren på næste side præsenteres resultaterne af fremskrivningerne (grundscenario, samt de tre følsomhedsberegninger) sammenholdt med elevtilgangen i 2009 i én samlet oversigt. Grundscenarioberegningen: På alle uddannelsesområderne vil befolkningsnedgangen resultere i faldende tilgang. Samlet set forventes elevtilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2020 at være godt 500 færre end i 2009. Det svarer til ca. 17 gymnasieklasser. 4 5
Scenario 1 (2011-søgningsniveau fastholdes): På stx og hf øges elevtilgangeni forhold til grundscenariet, idet der i 2011 var øget søgning i forhold til elevtilgangen i 2009. På hhx falder tilgangen, mens der på htx ikke er nogen ændring ift. grundscenariet. Samlet set reduceres faldet fra 2009 til 2020 fra de godt 500 i grundscenariet til godt 250, men der vil stadig opleves et fald i antallet af elever. Scenario 2 (trends i tilgangsfrekvenser fra 2000-9 fortsættes til 2020): På stx, hf og htx øges elevtilgangen i forhold til grundscenariet, idet der i perioden 2000-2009 var stigning i andelen af unge, der påbegyndte disse uddannelser. Omvendt faldt andelen, der påbegyndte hhx, og derfor forventes elevtilgangen i 2020 at være lavere end grundscenariet for hhx. Samlet set vil man kunne forvente en stigning i tilgangen i dette scenarie, såfremt det altså er muligt at fastholde de store stigninger i tilgangen til gymnasierne, som har været tilfældet i perioden 2000-2009. Scenario 3 (95 %-målsætningen opfyld i 2015 i alle kommuner): I scenario 3 opjusteres tilgangsfrekvenserne til alle ungdomsuddannelserne således at 95%-målsætningen opnås. Samtidig forudsætter vi en uændret gennemførselsadfærd. Dette scenarie påvirker uddannelsesområderne på meget ligelig vis. Det vil samlet set betyde, at de nordjyske gymnasier vil opleve en nedgang i antallet af elever på ca. 200 set i forhold til 2009. Dette scenarie vil altså ikke alene kunne modvirke befolkningsudviklingens konsekvenser. Figur 1 Elevtilgang til stx, hf, hhx og htx. 2009-tilgang og fire fremskrivningsscenarier for tilgangen i 2020 I alt Htx Hhx Hf 2020 - Sce. 3 (95 %-mål opfyldt i 2015) 2020 - Sce. 2 (trend fortsat t. 2020) 2020 - Sce. 1 (2011-søgning) 2020 - Grundscenario (2009-tilgang) 2009 Stx 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6 7
Det almene gymnasium (stx) de manges valg Det almene gymnasium har i perioden 2000-2009 oplevet en stor stigning i tilgangen til stx-uddannelsen på 36%. Det svarer til en årlig stigning på 4%. Udviklingen i 2010-2011 tyder på, at tendensen fortsætter. Stigningen i tilgangen skyldes kun delvist, at der er kommet flere unge 15-17-årige i perioden, men også at stx-uddannelserne har øget andelen af unge, som optages. Den positive udvikling kan ses i hele regionen. Der kan samtidig påvises en tendens til, at den såkaldte stxfrekvens, altså andelen af unge i en kommune som påbegynder en stx-uddannelse, hænger klart sammen med, hvor tæt den unge bor på en større by. Stx-frekvensen i byområder og områder tæt på en stx-udbyder er klart højere end i landområder og områder, hvor der er langt til nærmeste stx-uddannelse. Alle stx-uddannelser beliggende uden for Aalborg har et optageområde, hvor der er meget lidt konkurrence om eleverne. Det vil sige, at unge bosiddende i samme sogn næsten alle vælger det samme gymnasium. Undtagelsen er Aalborg, hvor billedet er mere komplekst. Kortet på næste side viser stx-uddannelsernes optageområder inddelt i sogne. Den uddannelsesinstitution, der rekrutterer mere end 50% af de unge i et sogn, har fået tildelt sognet som optageområde. I 2011 startede små 3000 elever på en stx-uddannelse i Nordjylland. 1.-årseleverne er i gennemsnit 16-17 år. Fremskrivningen viser, at fastholdes optageniveauet, som det var i 2009, vil det give et fald i optaget frem til og med 2020 på ca. 9%, svarende til et gennemsnitligt årligt fald på ca. 1%. Tages der derimod højde for den generelle stigning i tilgangen til stx i 2010 og 2011, vil det betyde, at der for Morsø Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium, Aalborg Katedralskole og Dronninglund Gymnasium er der tale om meget markante, positive ændringer i optagelsesniveauet, mens der for Støvring Gymnasium er der tale om en væsentlig negativ ændring i niveauet. STX-uddannelsernes optageområder 8 9
I figuren herunder er der fokuseret på 2 punkter i fremskrivningen, hhv. år 2015 og 2020, som tager udgangspunkt i 2009-niveauet for optag. Som det kan ses, bliver de forskellige institutioner påvirket meget forskelligt af den negative befolkningsudvikling. Figur 2: Fremskrivning af STX-optag Såfremt alle uddannelserne kan fastholde en øget rekruttering af elever i de kommende år, vil mange uddannelsesinstitutioner ikke blive så hårdt ramt af det faldende antal unge. Men det kræver en øget tilgang til stx-uddannelserne, som vi har set det i 2010 og 2011. Der ndesمح 14 almene gymnasier i Nordjylland. Det betyder, at der i alle nordjyske kommuner, undtagen Læsø, ndesمح et alment gymnasium. I analysen Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver (COWI og RN 2011) påvises det, at en stx-uddannelse er den type ungdomsuddannelse, som estمخ nordjyske unge (ca. 60 % af målgruppen) har adgang til inden for en halv time af deres bopæl med offentlig transport. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2015 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 2020 Dronninglund Gymnasium Brønderslev Gymnasium og HF Thisted Gymnasium og HF-Kursus Morsø Gymnasium Fjerritslev Gymnasium Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Hasseris Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Støvring Gymnasium Stx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 10 11
Højere forberedelseseksamen den stabile spiller Hf-uddannelserne i Nordjylland har i perioden 2000-2009 oplevet en generel stigning i tilgangen på ca. 2 % om året. I perioden har der været en del udskiftning i institutionernes udbud af uddannelse. Der er i perioden lukket én hf-uddannelse, mens 2 nye har set dagens lys. Stigningen i det forgangne årti kan stort set forklares ved, at der er blevet flere unge i den typiske alder for tilgang til hf: 16-19 år. Kun i tre kommuner er andelen af de unge, der påbegynder hf ændret nævneværdigt. I Rebild Kommune er andelen steget med ca. 0,5 % om året. I Frederikshavn og Brønderslev kommuner er den faldet tilsvarende. I 2011 startede ca. 850 personer på en hf-uddannelse i Nordjylland. Gennemsnitsalderen for eleverne ved start er 17-18 år. Det er generelt for hf-uddannelserne, at der rekrutteres i et vidtstrakt optageområde, hvor flere institutioner må deles om de uddannelsessøgende. Især de fire hf-uddannelser i Aalborg og de to hf-uddannelser i hhv. Thisted og Hjørring deler optageområder med andre uddannelser. Kortet på næste side viser hf-uddannelsernes optageområder inddelt i sogne. Den uddannelsesinstitution der rekrutterer mere end 50% af de unge i et sogn, har fået tildelt sognet som optageområde. HF-uddannelsernes optageområder 12 13
Fremskrivningen viser, at fastholdes optageniveauet, som det var i 2009, vil det give et fald i optaget frem til og med 2020 på 8%, svarende til et gennemsnitlig årligt fald på ca. 1%. Der er dog tale om store regionale forskelle. I figuren herunder er der fokuseret på 2 punkter i fremskrivningen, hhv. år 2015 og 2020, som tager udgangspunkt i 2009-niveauet for optag. Som det kan ses, bliver de forskellige institutioner påvirket meget forskelligt af den negative befolkningsudvikling. De fleste vil opleve en nedgang i antallet af elever, hvis 2009-niveauet for optaget fastholdes, mens enkelte hf-uddannelser ikke vil kunne mærke nedgangen i antallet af unge før efter 2015. Også hf-uddannelserne oplevede i 2010 og 2011 en generelt stor stigning i tilgangen. Man vil skulle være nødt til at vedblive med at rekruttere en stadig større andel af de unge til hf, hvis man generelt set skal kunne imøde de mindre ungdomsårgange, og bevare de nuværende elevtal. Som det kan kan læses af den ovenstående figur, vil man i nogle områder have en større udfordring end i andre. Med Fjerritslev Gymnasium, der fra sommeren 2011 udbyder hf, er der i dag 12 uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland, der udbyder hf. Uddannelserne ligger 9 af regionens 12 kommuner. I analysen Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver (COWI og RN 2011) konkluderes der, at ca. 55 % af alle 15-19-årige i Region Nordjylland med offentlig transport fra deres bopæl har adgang til en institution, der udbyder hf-uddannelsesinstitution, inden for en halv time. Hf er dermed den ungdomsuddannelse, der (efter stx) har den næstbedste tilgængelig. Figur 3: Fremskrivning af HF-optag Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 2015 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 2020 Brønderslev Gymnasium og HF Thisted Gymnasium og HF-Kursus VUC Thy-Mors VUC Nordjylland Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Mariagerfjord Gymnasium Hf i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 14 15
Erhvervsgymnasiet (hhx) svigter de unge? Antallet af unge, der har påbegyndt en hhx-uddannelse i Nordjylland i perioden 2000-2009, har stort set været konstant. I 2010 og 2011 har erhvervsgymnasierne i modsætning til stx og hf oplevet et mindre fald i tilgangen. I den samme periode er antallet af 15-17-årige i Nordjylland dog steget med godt 3% om året. Denne stigning har ikke slået positivt igennem på hhx-uddannelserne, hvorfor der er tale om et fald i andelen af unge, som hhx-uddannelserne tiltrækker. Den generelle udvikling dækker dog over regionale forskelle. I Morsø, Vesthimmerland, Mariagerfjord og Brønderslev Kommuner, er andelen af unge, som vælger hhx steget. I 2011 startede små 1000 elever på en hhx-uddannelse i Nordjylland. Aalborg Handelsskole har det største antal elever i regionen. Eleverne er primært 16-17 år, når de starter på uddannelsen. Geografisk set optager de enkelte institutioner elever fra større omkringliggende områder. Kortet på næste side viser hhx-uddannelsernes optageområder inddelt i sogne. Den uddannelsesinstitution der rekrutterer mere end 50% af de unge i et sogn, har fået tildelt sognet som optageområde. HHX-uddannelsernes optageområder 16 17
Fremskrivningen viser, at fastholdes optageniveauet, som det var i 2009, vil det give et fald i optaget frem til og med 2020 på 12%, svarende til et årligt fald på ca. 1%. Der er dog tale om store regionale forskelle. I figuren herunder er der fokuseret på 2 punkter i fremskrivningen, hhv. år 2015 og 2020, som tager udgangspunkt i 2009-niveauet for optag. Som det kan ses, bliver de forskellige institutioner påvirket meget forskelligt af den negative befolkningsudvikling, men fælles for dem alle er, at de oplever en relativ stor nedgang i antallet af elever, hvis de seneste års udvikling fortsætter. Hvis man alternativt forestiller sig, at andelen af unge, som vælger en hhx-uddannelse øges med 5-8 % svarende til, at Nordjylland rammer målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, vil faldet fra den negative befolkningsudviklingen blive udjævnet for stort set alle hhx-institutionerne. De små ungdomsårgange kan altså imødegås ved øget tiltrækning af elever til uddannelserne. I 2011 kunne de nordjyske unge søge ind på hhx 8 forskellige steder i regionen. I 2009 var der optag på de fem institutioner med adresser i Frederikshavn, Hjørring, Thisted, Aalborg og Aars (Vesthimmerland Kommune) I analysen Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver (COWI og RN 2011) opregnes det, at en hhx-uddannelse er den gymnasiale uddannelse, som næstfærrest nordjyske unge (43 % af de 15-19-årige) har adgang til inden for en halv time af deres bopæl med offentlig transport. Figur 4: Fremskrivning af HHX-optag Frederikshavn Handelsskole 2015 EUC Nord 2020 EUC Nordvest Aalborg Handelsskole Erhvervsskolerne Aars Hhx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 18 19
Det tekniske gymnasium (htx) udfordret på optaget Søgningen til htx-uddannelserne i Nordjylland har i perioden 2000-2009 været stigende. Der er optaget ca. 3% flere elever hvert år. Selvom antallet af unge i den typiske alder for tilgang til htx også er steget i perioden, kan der registreres en reel stigning i den andel af unge, som vælger en htx-uddannelse på 1,3%. Tallet dækker dog over at htx-uddannelserne i hhv. Frederikshavn, Aalborg og Aars har oplevet en mindre fremgang, mens htx-uddannelserne i Hjørring og Thisted har oplevet en mindre tilbagegang. I 2011 blev der optaget ca. 500 elever på en htx-uddannelse i Nordjylland. Den typiske 1.- års-elev er 16-17 år. Htx-uddannelserne er dem, der geografisk set optager elever længst væk fra selve uddannelsesinstitutionen set i forhold til de øvrige gymnasiale uddannelser. Det er primært fordi, der ikke findes ret mange udbud i regionen. Kortet på næste side viser htx-uddannelsernes optageområder inddelt i sogne. Den uddannelsesinstitution der rekrutterer mere end 50% af de unge i et sogn, har fået tildelt sognet som optageområde. (htx-uddannelsen i Hobro er først opstartet i 2011, og er derfor kun markeret på kortet, men uden egentlig optageområde.) HTX-uddannelsernes optageområder 20 21
Fremskrivningen viser, at fastholdes optageniveauet, som det var i 2009, vil det give et fald i optaget frem til og med 2020 på ca. 14%, svarende et årligt fald på ca. 2%. I figuren herunder er der fokuseret på 2 punkter i fremskrivningen, hhv. år 2015 og 2020, som tager udgangspunkt i 2009-niveauet for optag. Som det kan ses, bliver de forskellige institutioner påvirket forskelligt af befolkningsudviklingen. EUC Nord i Frederikshavn og EUC Nordvest kan opleve et fald i tilgangen til uddannelsen på op imod 25% i 2020, hvorimod Tech College Aalborg (Aalborg Tekniske Gymnasium) bliver mindst hårdt ramt af de små ungdomsårgange. Kan htx-uddannelserne derimod samlet set øge den andel af unge, som påbegynder en htx-uddannelse, vil man i mange tilfælde kunne imødegå de dystre udsigter som befolkningsudviklingen ser ud til at føre med sig. Det betyder, at de institutioner, der allerede de senere år har haft en stigning i tilgangen af elever til uddannelsen, skal fortsætte den fremgang. De institutioner, der har oplevet et fald i tilgangen, vil derimod blive ramt ekstra hårdt, og har en udfordring ift. at få vendt udviklingen. Der er 5 institutioner, som udbyder htx i Nordjylland: EUC Nord, der har afdelinger med htx i Frederikshavn og Hjørring, EUC Nordvest i Thisted, Tech College Aalborg og Erhvervsskolerne i Aars. Fra 2011 har unge også kunnet søge htx på Tech College Aalborgs Hobroafdeling. I analysen Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver (COWI og RN 2011) påvises det, at en htx-uddannelse er den gymnasiale uddannelse, som færres nordjyske unge (ca. 40 % af de 15-19-årige) har adgang til inden for en halv time af deres bopæl med offentlig transport. Figur 5: Fremskrivning af HTX-optag EUC Nord, Frederikshavn 2015 EUC Nord, Hjørring 2020 EUC Nordvest Tech College Aalborg Erhvervsskolerne Aars Htx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 22 23
August 2011 Foto: Region Nordjylland Layout: Koncern Kommunikation Regional Udvikling Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.rn.dk Tlf. 96 35 18 54 Udarbejdet i samarbejde med de nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner på baggrund af analyser fra Lange Analyser.