Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf

Transkript

1 Dato: 5. oktober 2015 Brevid: Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september 2015 indsendt ansøgning til Regionsrådet og Undervisningsministeriet om tilladelse til delvis udlægning af Nakskov Gymnasium og HF s hfkursus til Maribo Gymnasium. I det følgende vil der blive foretaget en redegørelse og vurdering af elevgrundlaget for en udlagt toårig hf på Maribo Gymnasium. Regional Udvikling Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf. andaj@regionsjaelland.dk Side 1

2 Indhold Baggrund for ansøgningen... 2 Politiske ramme:... 3 Tilgængelighed til uddannelse... 4 Demografi og fakta... 6 Søgning til de gymnasiale uddannelser og søgemønstre på Lolland og Falster... 6 Hvem søger hf:... 8 Høringssvar... 9 Analyse... 9 Baggrund for ansøgningen Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium søger om tilladelse til at udbyde forlagt toårig hf på Maribo Gymnasium fra skoleåret 2016/2017. Ansøger forventer at kunne oprette én hf-klasse i Maribo i første omgang, og at der inden for en kort årrække vil være basis for 2 hf-klasser med et elevgrundlag på mindst 40 kursister i Maribo. Udlægningen af toårig hf vil ske som en del af det tværinstitutionelle samarbejde, som allerede eksisterer mellem de to uddannelsesinstitutioner. De har gennem en årrække samarbejdet om bl.a. udlån af personale og pædagogiske arrangementer, og flere af lærerne på Maribo Gymnasium er kvalificeret til og har erfaring i at undervise hf ere. Med et forlagt udbud af hf på Maribo Gymnasium forventer ansøger, at der således vil være toårigt hf-kursus af et omfang af 3-4 spor i Lolland Kommune. Lolland Kommune støtter ansøgningen ud fra en forventning om, at en delvis udlægning kan bidrage til at skabe et mere sammenhængende uddannelsessystem i Lolland Kommune. Lolland Kommune har omkring 20% unge, der hverken er tilmeldt en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, og det er deres forventning, at forlagt hf i Maribo kan bidrage til, at flere unge, der i dag har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, vil tage en ungdomsuddannelse. Baggrunden for ansøgningen er til dels et faldende antal hf-ansøgere til Nakskov Gymnasium og HF pga. den demografiske udvikling, samt et ønske om hf-kursus i Maribo fra flere unge i lokalområdet omkring Maribo, der i dag søger andre steder hen bl.a. hf på Nykøbing Katedralskole og stx på Maribo Gymnasium. Ved at udbygge det eksisterende tværinstitutionelle samarbejde mellem de to institutioner med toårig hf-uddannelse i Maribo er tanken, at et forventeligt større antal kursister kan bidrage til at styrke den faglige-pædagogiske udvikling af toårig hf i Nakskov og Maribo og give bedre forudsætninger for et kvalitetsløft. Side 2

3 Politiske ramme: Den nationale målsætning er, at 95% af en ungdomsårgang i 2020 skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Profilmodeldata fra 2013 viser andelen af ungdomsårgangen 2013, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse er 89% for Lolland Kommune. Til sammenligning ligger Kalundborg Kommune på 91%. De nyeste profilmodeldata for 2014 viser, at 93% af ungdomsårgangen fra 2014 i hele Region Sjælland vil få mindst en ungdomsuddannelse. Lolland Kommune ligger således 6% fra den nationale målsætning og 4 % fra gennemsnittet i Region Sjælland. Til trods for at Lolland kommune stadig har et stykke vej for at leve op til den nationale målsætning, så viser Beskæftigelsesplan 2015 udarbejdet af Jobcenter Lolland, at der er flere unge, der er under uddannelse end tidligere. I 2009 var 78% af de unge under uddannelse, og i 2013 var det 82%. 1 Figur 1: Unge årige med en igangværende uddannelse 2009 og 2013 i Lolland Kommune Kilde: Beskæftigelsesplan 2015, Jobcenter Lolland. Figuren er baseret på tal fra Danmarks statistik og jobcenter Lollands egne beregninger. Region Sjælland har i Den regionale vækst og udviklingsstrategi en klar målsætning om, at flere unge skal gennemføre en studieforberedende eller erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Der er mange unge i Region Sjælland, der i dag ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kombineret med den forventelige mangel på erhvervsfaglig arbejdskraft har regionen stor fokus på, at flere unge skal tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. De nationale målsætninger på dette område er, at mindst 25% skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og med en forøgelse til 30% i Tilgangen til erhvervsuddannelserne har været meget lav gennem flere år. Region Sjælland har sammen med de øvrige regioner en målsætning om at 30% af en ungdomsuddannelse skal vælge en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er også et af fokusområderne 1 Side 3

4 med Ungeindsats i Østdanmark. I 2012 havde 20,9 % af unge mellem år gennemført en erhvervsuddannelse 2. Tallet for unge, der havde valgt en erhvervsuddannelse er formodentlig højere, da ikke alle påbegyndte forløb gennemføres. For at skabe en god kvalitet i hf-undervisningen er der krav fra ministeriel side om oprettelse af mindst to spor. Det fordrer et vist elevgrundlag og ressourceudnyttelse for at kunne oprette og opretholde fagudbuddene. Tilgængelighed til uddannelse Et vigtig kriterium for de unges valg af uddannelse er transporttiden. Erfaringerne viser, at lang transporttid forringer betingelserne for, at de unge vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse. Især drenge og uddannelsesfremmede unge er mindre mobile. Lolland Kommune har ligesom Region Sjælland generelt en forholdsvis høj andel af de beskæftigede, der er ufaglærte. Det giver mindre mobilitet og nærmiljøet for de unge på Lolland betyder meget. Transporttiden er derfor en vigtig faktor. Maribo ligger på Midtlolland. I dag er der toårig hf i Nakskov på Nakskov Gymnasium og HF, og i Nykøbing Falster på Nykøbing Katedralskole og VUC Storstrøm (Nykøbing). Tabel 1: Estimeret transporttid med offentlige transportmidler fra byer i oplandet til Maribo og til eksisterende HF-tilbud. Nykøbing Nakskov Fra by/afstand Km. Transporttid Km. Transporttid Bandholm 35, ,1 55 Holeby 32, ,4 57 Maribo 27, ,7 34 Nørreballe 33, ,6 42 Rødby 40, ,9 51 Rødbyhavn 45, ,9 69 Sakskøbing 18, ,3 37 Kilde: Rejseplanen og Krak. Rejsetiden med det offentlige og kilometerlængden er beregnet fra byens station, rutebilstation eller kirke til adressen for uddannelsesstedet med ankomst kl. 8:00. I optagelsesbekendtgørelsen for stx og hf er det fastsat, at de unge maksimalt må have 75 minutters transporttid mellem bopæl og uddannelsesinstitution. Der er generelt gode togforbindelser til både Nakskov og Nykøbing fra store dele af de relevante områder på Lolland. Kortet på næste side viser transporttider og uddannelsesdækningen generelt i hele Region Sjælland. 2 Den regionale vækst og udviklingsstrategi , s. 31. Side 4

5 Figur 2: Kilde: Kortet er udarbejdet af GIS Group, Uddannelsesanalyse 2013, s. 19 Side 5

6 Demografi og fakta Den demografiske udvikling i Region Sjælland peger på færre i den arbejdsdygtige alder og flere seniorer. Lolland Kommune vil i 2020 have 15% færre unge i alderen år, og 16% færre i alderen år. Figur 3: Befolkningsudvikling efter område og tid for de årige i Region Sjælland i Kilde: Uddannelsesanalyse 2014 Tabel 2: Fremskrivningen for unge mellem år i Lolland kommune: Lolland 15 år år år år år år Kilde: Danmarks statistik Søgning til de gymnasiale uddannelser og søgemønstre på Lolland og Falster Der har generelt været faldende søgning til de gymnasiale uddannelser på Lolland og Falster. Tilgangen til hf på Nakskov Gymnasium og HF er næsten blevet halveret fra 2011 til Til gengæld har hf på Nykøbing Katedralskole oplevet en markant fremgang. Det kan bl.a. skyldes, at man på Nykøbing Katedralskole har arbejdet intensivt med at udvikle en stærk hfkultur med fokus på hf-eleverne. Også de tre gymnasier i området har oplevet en tilbagegang. Maribo Gymnasium er gået fra 157 elever i 2011 til 132 i (2015-tallene er ikke med i statistikken, men tallet er oplyst af Maribo Gymnasium i ansøgningsmaterialet.) Side 6

7 Tabel 3: Søgningen til de gymnasiale ungdomsuddannelser opgjort på institutionsplan Hf Lolland Falster Lolland Falster Lolland Falster Lolland Falster Nakskov Gymnasium og HF Nykøbing Katedralskole VUC Storstrøm Stx Nakskov Gymnasium og HF Nykøbing Katedralskole Maribo Gymnasium Htx CELF, Nakskov CELF, Nykøbing Hhx CELF, Nakskov CELF, Nykøbing Total Kilde: UNI-C Statistik (UVM) UU Lolland-Falster har opgjort søgemønstre for Lolland generelt med udgangspunkt i bopæl (tabellen er ikke vist her), og her ser vi også en svag faldende tendens i søgningen på hf. I 2011 var der 61 hf-elever bosiddende på Lolland mod 51 i I dag vælger de unge fra Midtlolland at tage toårig hf enten på Nykøbing Katedralskole eller på VUC Storstrøm i Nykøbing. Der er ifølge UU Lolland-Falster ingen fra Midtlolland, der tager hf i Nakskov. Tabel 4: Aktive hf-kursister på Nykøbing Katedralskole og VUC-Storstrøm fordelt på alder og postnumre Sum Nykøbing Katedralskole 4895 Errindlev Maribo Bandholm Nørreballe Holeby Rødby Sakskøbing VUC Storstrøm - Nykøbing F Maribo Bandholm Rødby Sakskøbing Kilde: UU-Lolland-Falster 3 UU Lolland-Falsters tal er at finde i det supplerende materiale til ansøgningen i bilag 1 Side 7

8 VUC Storstrøm søgte i 2013 om udbudsgodkendelse for toårig hf i Nakskov, men det blev ikke godkendt i ministeriet med den begrundelse, at der allerede var tilstrækkelig kapacitet i området, og et udbud mere kunne betyde stor økonomisk usikkerhed for de omkringliggende institutioner, samt en udhuling af allerede eksisterende hf-tilbud til følge. Hvem søger hf: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav i foråret 2015 en rapport om toårig hf. Her undersøgte de blandt andet hvem hf-kursisterne er, og hvor de kommer fra. Undersøgelsen dækkede både hf på gymnasier og på VUC i Den højere forberedelseseksamen (hf) er en almendannende og studieforberedende uddannelse af en varighed på 2 år. Uddannelsen er på linje med de øvrige gymnasiale uddannelser (studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)) og er adgangsgivende til de videregående uddannelser. Hvor kommer hf-kursisterne fra inden start på hf? 34 % kommer direkte fra 10. klasse 48 % har en eller flere afbrudte ungdomsuddannelser bag sig, herunder gymnasiumsog erhvervsuddannelse 12 % fra 10. klasse men med uddannelsespause 7 % har gennemført en erhvervsuddannelse Ovenstående tal gælder hf-kursister på både VUC og hf på gymnasier. Kigger man alene på de elever, der starter på hf på et gymnasium, kommer ca. 41 % direkte fra 10. klasse, og de resterende 59 % kommer andre veje fra. Det er især i de mindre og mellemstore byer, at hfkursister påbegynder en hf direkte efter 10. klasse. Karakteristika af Hf-kursister: 56 % af kursisterne er kvinder og 44 % er mænd 43 % af eleverne der startede på hf i 2013 havde et karaktergennemsnit blandt de 25 % laveste i grundskolen. Tallet er steget fra 32 % i % kommer fra gymnasiefremmede hjem, dvs. hjem hvor forældrene har enten grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som højst gennemførte uddannelse. 70 % af 2013 hf-årgangen forventes at fuldføre uddannelse (hvorimod 85 % på stx, 81% på htx og 77 % hhx). Hvad sker der efter Hf: 81 % begynder en på uddannelse, o heraf 47 % på en mellemlang uddannelse o heraf 23 % på en erhvervsuddannelse, enten grundforløb eller hovedforløb o heraf 19 % på en lang uddannelse 19 % er ikke påbegyndt en uddannelse direkte efter hf De unges grunde til at vælge hf: Hf som en effektiv vej (både som en hurtig vej til videreuddannelse, samt som noget der kan overstås hurtigere end en 3-årig stx) Side 8

9 HF som et særligt uddannelsesmiljø Hf for at holde døre åbne Hf som socialt mobilitet Hf som svar på sen uddannelsesmotivation (ofte ældre elever med skoletræthed, personlige problemer og rod i livet ) Hf, når uddannelse er et forventningspres Tænketanken DEA har primo oktober 2015 udgivet en analyse vedrørende effekten af hf. Konklusionen i analysen er, at hf har en større succes som social og faglig løftestang for personer fra uddannelsesfremmede hjem og med afbrudte uddannelsesforløb i bagagen end de andre gymnasiale uddannelser. Til gengæld er der en tendens til, at hf-kursisterne har sværere ved at klare en videregående uddannelse bagefter i forhold til stx-studenter. Høringssvar Der er indkommet 3 høringssvar fra berørte institutioner på Lolland og Falster. Nedenfor gengives hovedsynspunkterne i høringssvarene, som i deres helhed også er vedlagt i bilag. CELF: Udbuddet af gymnasiale uddannelser forekommer tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt. Med det politiske fokus på, at flere begynder og afslutter en erhvervsuddannelse er indsatser i den retning mere relevante. VUC Storstrøm: Der er ikke behov for eller elevgrundlag til et yderligere alment gymnasialt uddannelsestilbud i Maribo. Der er ledig kapacitet på hf på VUC. Samtidig er der politisk enighed om at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne, så behovet for faglært arbejdskraft kan dækkes. Nykøbing Katedralskole: Kan ikke støtte ansøgningen. Der er allerede en god dækning af tilbud for hf på Lolland-Falster, og der er stadig ledig kapacitet på hf på Nykøbing Katedralskole. En oprettelse af hf i Maribo vil betyde en klasse mindre på Nykøbing Katedralskole. Analyse Region Sjælland har en udfordring med at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse for at nå de poliske mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Hf er en studieforberedende ungdomsuddannelse, der giver adgang til de videregående uddannelser. Analyser fra EVA og tænketanken viser, at en del hf-kursister bagefter tager en mellemlang videregående uddannelse, men at flere af dem ikke klarer sig så godt som stxstudenterne. Samtidig er der 23% af hf-kursisterne, der begynder på en erhvervsuddannelse bag efter hf en. Dvs. de starter forfra på endnu ungdomsuddannelse. Der er generelt faldende ungdomsårgange i hele regionen, og på Lolland forventer man i 2020 en nedgang på 15 % i aldersgruppen årige i forhold til Det har allerede givet sig udslag i en generel faldende søgning til de gymnasiale uddannelser på Lolland og Falster. Side 9

10 Det er med den baggrund, at Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har søgt om delvis udlægning af hf til Maribo Gymnasium. Ansøgningen begrundes bl.a. med, at der i dag er et beskeden hf-miljø i Nakskov, og at man gennem en udvidelse af det tværinstitutionelle samarbejde omkring en udlægning af hf kan styrke det faglige-pædagogiske arbejde og dermed give bedre forudsætninger for et kvalitetsløft. I 2014 var der 33 elever på hf i Nakskov, hvilket er meget lille også set i lyset af Undervisningsministeriets minimumskrav om to spor, ligesom det økonomisk ikke er en rentabel forretning for skolen på længere sigt Elevgrundlaget forventes primært at komme fra oplandet til Maribo. EVAs undersøgelse har vist, at ca. 41 % af de hf-kursister, der starter på hf på et gymnasium kommer direkte fra 10. klasse og i ansøgningsmaterialet forventer man, at ca. 50 % af eleverne vil komme fra 10. klassen på Maribo Borgerskole (der er 77 elever i alt i 10. klasse i år). I dag tager de unge, der vil have en hf enten til Nykøbing Katedralskole, der i dag har 34 aktive kursister fra området omkring Maribo, eller begynder på hf på VUC Storstrøm i Nykøbing Falster, det drejer sig om 12 elever i dag. Begge tilbud i Nykøbing har ledig kapacitet til flere hf-kursister, og det er administrationens vurdering, at en nedgang i antal kursister vil få betydning for begge tilbud. Nykøbing Katedralskole vil formodentlig miste et spor og dermed påvirker det også det sociale og faglige hf-miljø her. Nogle unge vælger også en stx på Maribo Gymnasium for at kunne blive i lokalområdet. Mange af de unge i området har en stærk tilknytning til nærmiljøet, hvilket ofte gør sig gældende i områder med flere uddannelsesfremmede unge. Transporttiden er derfor vigtig. Lovgivningen lægger op til, at der kan være op til 75 minutters transport til en ungdomsuddannelse. Alle oplandsbyer til Maribo kan komme til et hftilbud på under 1 time med offentlige transportmidler. 4 af områderne har under 45 minutters transport. Selvom lidt under 1 times transport kan virke som lang transporttid, så skal den vejes op imod den reelle risiko for at underminere kvaliteten af undervisningen og det fagligepædagogiske miljø, der er på de eksisterende tilbud, hvis elevgrundlaget forringes. Side 10