Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

Transkript

1 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

2 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland Udarbejdet af Thomas Lange, Lange Analyser ( Udgivet af Region Nordjylland Regional Udvikling - Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelsesøkonomi Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Øst tlf August 2011

3 Indhold 1 Indledning Datamateriale Rapportens opbygning Sammenfatning og hovedkonklusioner Tilgang og søgning til hhx i Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår hhx Befolkningsudviklingen hos årige Fremskrivning af antal årige Andele der påbegynder hhx-uddannelser Fremskrivning af tilgangen til hhx-uddannelser Fremskrivningsresultater Følsomhedsberegninger/alternativscenarier Nordjyske hhx-institutioner Frederikshavn Handelsskole EUC Nord EUC Nordvest Aalborg Handelsskole Erhvervsskolerne Aars

4 1 Indledning Regionsrådet i Nordjylland har en lovmæssig forpligtelse til at koordinere den samlede indsats i Nordjylland for at sikre den bedst mulige sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Det drejer sig både om det geografiske udbud og om kapaciteten på uddannelserne, således at der findes et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud i Nordjylland. Én måde at koordinere uddannelsesindsatsen på er ved at forsøge at være på forkant med udviklingen. Denne analyse vil gennemgå de historiske optag på den merkantile del af de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx) for at undersøge, hvordan udviklingen i optaget har været de sidste 10 år. Det gøres bl.a. ved at ved at se på, hvordan institutionernes optageområder har udviklet sig. Den viden om de historiske optag, der etableres i analysen, bruges til at foretage en fremskrivning, der kan være med til at give en indikation af, hvilke kapacitetsbehov uddannelsesinstitutionerne får i fremtiden. Det gøres bl.a. ved at lave en model af den historiske udvikling til brug for fremskrivningen baseret på befolkningsprognosen for gruppen af nordjyske unge frem til og med I analysen inddrages optag til de enkelte institutioner fra de sogne, som udgør hhx-institutionernes optageområde. Elevernes sognetilhørsforhold anvendes for at opnå detaljeret viden om optageområdernes geografiske sammensætning. Formålet med analysen er således todelt: - Afdækning af optagemønstrene til de enkelte gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland i perioden Beskrivelse af det mulige fremtidige rekrutteringsgrundlag for de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Nordjylland på baggrund af det historiske optag sammenholdt med befolkningsudviklingen. Det fremtidige rekrutteringsgrundlag analyseres ved fremskrivninger med et grundscenario med uændrede tilgangsmønstre i optagesognene, samt tre forskellige scenarier for udvikling i tilgangsmønstrene. Formålet med analyserne er at give Regionsrådet, de nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner og andre interessenter et indblik i, hvad vi kan forvente os på det gymnasiale område. Denne viden vil komme til at indgå i uddannelsesarbejdet i Samarbejdsforum for Gymnasiale Uddannelser i Nordjylland samt i arbejdet med kapacitetsfastlæggelse i regionen. Det gymnasiale uddannelsesniveau i Nordjylland Baseret på de nyeste tal fra Undervisningsministeriets Profilmodel er Nordjylland rigtig godt placeret sammenlignet med de øvrige regioner, hvad angår unge, som forventes at få en ungdomsuddannelse. Små 86 % af en årgang forventes at have en ungdomsuddannelse 25 år efter endt 9. klasse. Heraf er det ca. 56 %, som forventes at have opnået en gymnasial studiekompetence (det almene og/eller erhvervsfaglige gymnasium). De gymnasiale uddannelser er traditionelt forberedende til videregående uddannelse, hvorfor der fra mange sider er stor opmærksomhed på andelen af unge med en studentereksamen. 2

5 Overgangen fra gymnasiet til videregående uddannelse er meget stor i forhold til overgangen fra erhvervsuddannelserne og derfor vigtig for målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. I 2011 kunne de nordjyske unge søge ind på hhx 8 forskellige steder i regionen. I 2009 var der optag på fem institutioner med adresser i Frederikshavn, Hjørring, Thisted, Aalborg og Aars. I analysen Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver (COWI og RN 2011) opregnes det, at en hhx-uddannelsen er den gymnasiale uddannelse, som næstfærrest nordjyske unge (43 % af de årige) har adgang til inden for en halv time fra deres bopæl med offentlig transportmiddel. Bedst adgang har de unge til stx (60 % inden for ½ time) og ringest adgang har de til htx (40 % inden for ½ time). 1.1 Datamateriale Analysen er hovedsagelig udarbejdet på baggrund af en særkørsel hos Danmarks Statistik, hvor registreringer af tilgange til gymnasiale uddannelser er sammenkørt med elevernes bopælssogne forud for uddannelsestilgangen. Sammen med detaildataene vedr. elevernes bopæl er der anvendt kommunale befolkningsfremskrivninger og sognebefolkningsstatistikker fra Danmarks Statistik, ungdomsuddannelsessøgetal fra Optagelse.dk og en række officielle uddannelsesstatistikker fra Undervisningsministeriets Databank. Hvor der er uoverensstemmelser i dataindholdet (typisk forskelle på 1-2 personer i opgørelser over fx tilgang til uddannelsesinstitutioner), er de officielle statistikker valgt som hovedkilde. 1.2 Rapportens opbygning Rapporten indeholder analyser af optageområder og fremskrivninger af tilgangen for institutioner, der i Danmarks Statistiks uddannelsesregistre har registreret tilgang til hf i Det har 11 af de hf-udbydende institutioner. VUC Nordjylland i Hjørring og VUC Nordjylland i Aalborg, hvis samlede tilgang er registreret samlet under VUC Nordjylland i Aalborg, bliver i analysen behandlet som én institution. Fjerritslev Gymnasium, der først udbyder hf fra 2011, behandles ikke i analysen. Rapporten er bygget op således, at der indledes med en sammenfatning af analysens hovedkonklusioner. Dernæst følger afsnit, der redegør for mønstre i tilgang, for udvikling i relevante befolkningsgrupper og for fremskrivningsresultaterne. Sidst kommer et afsnit, der går i dybden med de uddannelsesinstitutioners optagemønstre og fremskrivningsresultater. Region Nordjylland offentliggør, parallelt med denne analyse for hhx, også kapacitetsanalyser for stx, hf og htx. 3

6 2 Sammenfatning og hovedkonklusioner Antallet af unge, der har påbegyndt hhx-uddannelserne i Region Nordjylland, har i perioden været stort set konstant. I 2010 og 2011 tyder søgetallene fra Optagelse.dk dog på, at optageniveauet fra 2009 vil blive reduceret en smule. Mens der har været en svingende, men dog i størrelsesorden konstant, tilgang til hhx, er antallet af unge i den typiske alder for tilgang til hhx, år, øget i regionen fra I fem af regionens 11 kommuner er der i perioden sket en forøgelse i antallet af årige på omkring 3 % om året. I yderligere fire kommuner har stigningen været på omkring 2 % om året, mens én kommune har haft en stigning på 1 % om året. Kun Læsø Kommune har i perioden oplevet fald i antallet af årige. Der er således i regionen sket et fald i andelen af de unge, der påbegynder hhx. Faldet er primært sket i Aalborg, Hjørring, Jammerbugt og Læsø kommuner, samt i mindre omfang i Rebild og Thisted kommuner. I Morsø, Vesthimmerland, Mariagerfjord og Brønderslev kommuner er andelen, der påbegynder hhx derimod steget. Også de geografiske hhx-påbegyndelsesmønstre inden for kommunerne spiller en væsentlig rolle for hhx-optaget. Derfor er tilgangsfrekvenserne beregnet for de enkelte sogne i institutionernes optageområder. De kommende par år (indtil ca. 2013), vil der fortsat blive flere unge i de nordjyske kommuner. Herefter mindskes antallet af unge frem til 2020 i samtlige kommuner. For at vurdere antallet af unge i de enkelte sogne i optageområderne, er der til analysen dannet en særlig befolkningsfremskrivning for antallet af unge i sognene. De 5 institutioner, der havde registreret tilgang i 2009, har hvert et optageområde, hvorfra eleverne optages til hhx. For alle institutionerne er der tale om udstrakte geografiske områder, hvor institutionen optager majoriteten af hhx-eleverne. I fremskrivningen foretaget i analysen, hvor grundscenariet er rent demografisk (dvs. med udgangspunkt i sognefremskrivningen og uændrede hhx-frekvenser i sognene), beregnes det, at der fra 2009 og frem til 2020 i Nordjylland overordnet set vil være en tilbagegang i tilgangen af elever på 12 %, svarende til at der i gennemsnit vil optages 14 elever færre hvert år. Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen. Men fælles for alle hhx uddannelser er, at deres tilgang forventes at falde. Der er væsentlige usikkerheder knyttet til fremskrivningsresultaterne. Usikkerheden vurderes i et usikkerhedsbånd omkring grundscenariets resultater for de enkelte institutioner. Usikkerhedsbåndet udtrykker forventet år-til-år-variation i tilgangstallene samt fejl i befolkningsfremskrivningen (sognefremskrivningen). Der beregnes tre alternative fremskrivningsscenarier, som tjener til at illustrere konsekvenser af, at tilgangsudviklingen ikke bliver rent demografisk ud fra 2009-niveauet: 4

7 I alternativscenario 1 erstatter søgetallene for 2010 og 2011 tilgangstallene, hvilket forskyder hhxfrekvenserne op eller ned svarende til søgetallenes forskel fra de tilgangstal for 2010 og 2011, som estimeres i grundscenariet. 1 Søgetallene for EUC Nordvest er beregnet som summen af søgning til alle institutionens afdelinger (herunder de afdelinger, der i 2009 endnu ikke havde tilgang), således, at alternativberegningsresultatet gælder det samlede EUC Nordvest. I alternativscenario 2 regnes på eventuelle konsekvenser af fortsat udvikling i de kommunale hhxfrekvenser frem til 2020, svarende til trenden i perioden Som nævnt har der overordnet set, i regionen i , været nedgang i hhx-frekvenserne. Fortsætter denne udvikling frem til 2020, vil faldet i tilgangen, som det beregnes i grundscenariet, blive forstærket. I alternativscenario 3 påregnes det, at den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse er opnået i alle kommuner fra 2015 (og herefter fastholdt uændret). Da andelen af en ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner i 2009 gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, er %, regnes i alternativscenariet med forøget hhx-frekvens på 5-8 %. Scenariet giver en jævn udvikling, der frem til 2015 for samtlige institutioner udligner faldet i den tilgang, der stammer fra den demografiske udvikling. Figur 1 viser forventningen i grundscenariet til udviklingen i tilgang til institutionerne for årene 2015 og Figuren viser, at de nordjyske institutioner vil blive ramt meget forskelligt af den kommende nedgang i antallet af årige. Effekten af de demografiske forandringer er for alle institutionerne negativ. Effekten bliver på 2020-sigt størst i optageområderne for Frederikshavn Handelsskole og Erhvervsskolerne Aars. I 2020 vil rent demografiske forhold i sig selv betyde tilgangen mindskes med hhv. 23 og 18 %. Mindst ramt af demografiske ændringer er optageområderne for Aalborg Handelsskole, der kan påregne at tilgangen af rent demografiske årsager mindskes 6 % fra 2009 til Figur 1 Fremskrevet tilgang til hhx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift tilgang Frederikshavn Handelsskole 2015 EUC Nord 2020 EUC Nordvest Aalborg Handelsskole Erhvervsskolerne Aars Hhx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 1 Bemærk, at søge- og tilgangstallene er forskellige: Søgetallene er udtryk for tilkendegivelser af uddannelsesønsker, som de unge laver i marts måned, mens tilgangstallene er indberetninger efter 1. oktober til Danmarks Statistik over faktisk indskrevne og påbegyndte elever. Man skal således normalt være varsom med at substituere tilgangstallene med søgetallene, som det gøres i alternativscenario 1. Her gøres det imidlertid som en eksplicit forudsætningsændring i en alternativberegning, hvorfor scenariet tjener til at kvantificere de langsigtede konsekvenser af en situation, hvor tilgangstallene kommer til at se ud som søgetallene. 5

8 3 Tilgang og søgning til hhx i Fra 2000 til 2009 har tilgangen til hhx i Region Nordjylland samlet set været nærmest konstant på godt elever om året, mens der har været nogen variation i institutionernes udbud af uddannelsen og i deres tilgangstal. I 2010 og 2011, synes søgningen til hhx i regionen at mindskes en smule. Kun fem institutioner har udbudt hhx i hele perioden: Erhvervsskolerne Aars, EUC Nord i Hjørring, EUC Nordvest i Thisted, Frederikshavn Handelsskole og Aalborg Handelsskole. 2 Tradium i Hobro, udbød hhx frem til Der har frem til 2011 været søgning til institutionen, men der er ikke registreret tilgang til uddannelsen hos Danmarks Statistik. EUC Nordvest i Nykøbing Mors, havde i elever på hhx. Siden har der heller ikke her været registreret faktisk tilgang til uddannelsen. Fra 2011 har det også været muligt at søge ind på hhx på EUC Nordvest i Fjerritslev. Der er i 2011 i alt 25 elever, der har søgt uddannelsen. I Tabel 1 nedenfor ses det, at der samlet set i den nordjyske region har været en meget lille nedgang i tilgangen på ca. 3 elever årligt i perioden Tabel 1 Tilgang (og søgning) til hhx. Hhx-institutioner i Region Nordjylland Antal elever * 2011* Gns. i tilgang Årlig gns. stigning Årlig stign. i % af gns. Erhvervsskolerne Aars % EUC Nord % EUC Nordvest, Nykøbing M EUC Nordvest, Thisted % EUC Nordvest, Fjerritslev 25 Frederikshavn Handelsskole % Tradium, Hobro % Aalborg Handelsskole % I alt % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. *: og 2011-tallene er søgetal fra Optagelse.dk. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med tilgangstallene fra Danmarks Statistik i tabellen, men de giver en vigtig indikation af, hvordan tilgangen til institutionerne i har været/er. 2 Aalborg Handelsskolen har fra midten af 2000erne har haft hhx-udbud på to adresser i Aalborg: Saxogade i Aalborg Vestby og Turøgade øst for Aalborg Centrum. Bl.a. pga. uensartet registreringspraksis i perioden frem til 2007, behandles institutionens hhx-tilgang i denne analyse under ét. 6

9 Alle hhx-institutionerne i Region Nordjylland optager deres elever fra omkringliggende områder. Figur 2 viser, hvordan hhx-tilgangen til institutioner fra nordjyske sogne i perioden fordelte sig, når hele sogne blev tilskrevet den institution, der i sognet havde den største andel af samtlige hhx-tilgange. Figur 2 Sogne i Region Nordjylland fordelt på hhx-institutioner med højeste elevandel i sognet i perioden Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 7

10 4 Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår hhx Tilgang til hhx i Region Nordjylland sker for over 90 % af eleverne når de r mellem år, jf. Tabel 2. Tabel 2 Tilgang hhx, gennemsnitlig aldersfordeling, Region Nordjylland Alder I alt Andel af tilgang 0 % 9 % 43 % 39 % 5 % 4 % 100 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. 4.1 Befolkningsudviklingen hos årige I aldersgruppen år har der siden 2001 været vækst i alle kommuner i regionen på nær Læsø. Størst vækst har der været i Morsø, Rebild, Jammerbugt, Mariagerfjord og Aalborg kommuner (ca. 3 % i årligt gennemsnit). Mindst vækst har der været i Frederikshavn Kommune (ca. 1 %) og på Læsø, hvor der har været et gennemsnitligt fald på 4 % i antallet af årige årligt i perioden. Figur 3 Årlig stigning i antal af årige i % af gennemsnittet af Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 8

11 4.2 Fremskrivning af antal årige Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil Region Nordjylland frem til 2020 komme til at opleve, at antallet af unge falder med ca. 14 %. 3 Figur 4 viser udviklingstendensen for antallet af årige i perioden for de nordjyske kommuner, som den forventes at forløbe ifølge Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning. Figur 4 Årlig udvikling i antal af årige i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Med udgangspunkt i den kommunale befolkningsfremskrivning og i de aldersfordelte befolkningsopgørelser, er befolkningsfremskrivningen brudt ned til de mindre enheder, som et sogn udgør. 4 Antallet af årige i sognene vil i tiden frem til 2020 variere år for år, da enkelte årgange (14- årige og 17-årige) hvert år vil bevæge sig ind og ud af aldersgruppen, og da der hvert år vil ske flytninger mellem sognene. Figur 5 viser den forventede udviklingstendens for i sognene i procent af antallet af årige i Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM Der er anvendt tabellerne i Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM111 og KM5. Disse tager udgangspunkt i den aldersfordelte befolkning i sognene i 2010 og anvender beregnede aldersbetingede nettoflytterater. 9

12 Figur 5 Forventet årlig ændring i antal årige i perioden i procent af antallet i 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 10

13 4.3 Andele der påbegynder hhx-uddannelser Andelen af en ungdomsårgang, der påbegynder hhx, afgør sammen med antallet af unge, hvor mange elever, der tilgår uddannelsen. Andelen, der vælger uddannelsen, kan estimeres som tilgangsfrekvenser ved at dividere den samlede tilgang med den gennemsnitlige årgangsstørrelse i de typiske tilgangsaldre (15-17 år). De gennemsnitlige tilgangsfrekvenser for og er for de nordjyske kommuner vist i Tabel 3. Tabel 3 Andelen i de nordjyske kommuner, der har påbegyndt hhx i perioden Gennemsnit Gennemsnit Årlig tendens (procentpoints) Årlig tendens i % af gns Hjørring Kommune 15 % 12 % -0,5 % -3,7 % Frederikshavn Kommune 15 % 14 % 0,0 % 0,0 % Læsø Kommune 5 % 0 % -1,6 % -64,0 % Brønderslev Kommune 8 % 9 % 0,1 % 1,2 % Thisted Kommune 21 % 20 % -0,1 % -0,5 % Morsø Kommune 17 % 22 % 1,1 % 5,6 % Jammerbugt Kommune 13 % 11 % -0,4 % -3,3 % Aalborg Kommune 13 % 11 % -0,6 % -5,0 % Vesthimmerland Kommune 12 % 14 % 0,5 % 3,8 % Mariagerfjord Kommune 13 % 15 % 0,5 % 3,6 % Rebild Kommune 13 % 13 % -0,2 % -1,5 % Region Nordjylland i alt Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og 14 Danmarks % Statistik. 13 % -0,2 % -1,5 % Der er markante forskelle i, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner, påbegynder en hhx-uddannelse. Mens kun ca. en tiendedel af de unge i Hjørring, Brønderslev, Aalborg og Jammerbugt kommuner i perioden valgte at påbegynde hhx, så var det i samme periode ca. 20 % af de unge i Thisted og Morsø kommuner, der valgte hhx. Mens Morsø, Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner har vækst i andelen, der påbegynder hhx på ca. ½ procentpoint om året, så er der i Hjørring, Jammerbugt, Aalborg og Læsø faldende andel af de unge, der vælger hhx. 11

14 Inden for kommunerne er der også geografiske forskelle i den andel, der påbegynder hhxuddannelse. Figur 6 viser de gennemsnitlige hhx-frekvenser i nordjyske sogne for perioden Figur 6 Hhx-frekvenser for nordjyske sogne, gennemsnit Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 12

15 5 Fremskrivning af tilgangen til hhx-uddannelser Der er gennemført fremskrivninger af tilgangen for institutioner, der har registreret tilgang til hhx i 2009 i Danmarks Statistiks registre. Det har i alt 5 hhx-udbydende institutioner: Erhvervsskolerne Aars, EUC Nord (Hjørring), EUC Nordvest (Thisted), Frederikshavn Handelsskole og Aalborg Handelsskole. EUC Nordvests afdelinger i Nykøbing Mors og Fjerritslev samt Tradiums afdeling i Hobro behandles ikke i fremskrivningerne. I det kommende rapportafsnit 6, behandles fremskrivningsresultaterne for institutionerne i dybden. Bl.a. vurderes her den usikkerhed, der knytter sig til år-til-år-svingninger i tilgangene omkring udgangsåret 2009 og til befolkningsfremskrivningerne. Metoden anvendt ved fremskrivningen er beskrevet i Appendiks A - Fremskrivningsmetode brugt ved kapacitetsanalyse af nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 5.1 Fremskrivningsresultater I grundscenariet beregnes elevtilgangen til de 5 uddannelsesinstitutioner under forudsætning af, at den andel, der tilgår hhx på de nordjyske institutioner i de enkelte sogne, holdes konstant på niveauet frem til Resultaterne af grundscenariofremskrivningen i årene 2015 og 2020 ses i Tabel 4. Tallene angivet i parentes er den skønnede standardafvigelse, når usikkerhed i befolkningsfremskrivning og år-til-år-variation i tilgangen indregnes. Tabel 4 Fremskrevet tilgang til hhx. Hhx-institutioner i Region Nordjylland Antal elever (± 1 standardafvigelse) Årlig stign Årlig stign. i % af 2009 Frederikshavn Handelsskole (±10) 115 (±11) -3,6-2 % EUC Nord (±06) 120 (±07) -1,8-1 % EUC Nordvest (±12) 199 (±14) -3,4-1 % Aalborg Handelsskole (±19) 402 (±24) -3,6-1 % Erhvervsskolerne Aars (±08) 79 (±09) -1,6-2 % SAMLET (±54) 915 (±65) -14,0-1 % Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Beregningen i grundscenariet resulterer i en forventning om, at den samlede tilgang til hhx på de nordjyske institutioner fra 2009 til 2020 vil falde med ca. 14 elever om året, svarende til ca. 1 procentpoint om året. Dette kan sammenholdes med en mere stabil periode , hvor tilgangen i gennemsnit faldt med 3 elever om året, jf. Tabel 1. Den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen. 13

16 I Figur 7 vises grundscenarioresultaterne for 2015 og 2020 relativt i forhold til tilgangen i udgangsåret Det fremgår, at der i grundscenariet er meget forskellige forventninger til kapacitetsændringer for de fem institutioner. Figur 7 Fremskrevet tilgang til hhx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift tilgang Frederikshavn Handelsskole 2015 EUC Nord EUC Nordvest Aalborg Handelsskole Erhvervsskolerne Aars Hhx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Figur 8 viser institutionernes gennemsnitlige elevandele i optageområderne sammenholdt med resultaterne af fremskrivningen. Elevandelen i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Resultatet af grundscenariofremskrivningen er i figuren udtrykt som den forventede, relative ændring i tilgang til institutionerne fra 2009 til Figur 8 Hhx: Plot af institutionernes gennemsnitlige elevandel i optageområder mod institutionernes fremskrivningsresultater (ændring i tilgang fra 2009 til 2020 i % af 2009-tilgangen) Gns. elevandel i optageområdet % 98% % EUC Nordvest 94% 92% 90% 88% 86% Frederikshavn Handelsskole Erhvervsskolerne Aars EUC Nord Aalborg Handelsskole 84% 82% 80% -25,0% -20,0% -15,0% -10,0% -5,0% 0,0% Fremskrivningsresultat (grundscenario): Ændring i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 14

17 Noter: Elevandelen (lodret akse) i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Høj elevandel indikerer, at institutionen optager størstedelen af alle hhx-elever i sine optageområder, mens lav elevandel indikerer, at eleverne fra optageområderne også vælger andre institutioner. Fremskrivningsresultaterne (vandret akse) er udtryk som den forventede ændring i tilgang fra 2009 til Der er etableret en klar deling af det nordjyske område i optageområder for de fem hhxinstitutioner, jf. Figur 8. Generelt kommer eleverne til hhx-institutionerne fra områder, hvor omkring 90 % af alle hhx-elever vælger samme hhx-institution. Hvor elevandelen i optageområdet generelt er meget høj, hænger det sammen med, at store geografiske (eller transportmæssige) afstande gør, at optageområdet til institutionen har sine naturlige afgrænsninger. For institutioner med gennemsnitligt meget høje elevandele udgør de områder, der deles med andre institutioner, en ubetydelig del af tilgangen. Sammenhængen mellem gennemsnitlige elevandele og fremskrivningsresultater i Figur 8 udtrykker, at hhx-institutionerne har samme udgangspunkt frem til For alle institutioner er der tale om, at hvis den demografibaserede trussel om faldende tilgang skal imødegås, så skal optageområderne enten udvides (ind i andre institutioners optageområder) eller andelen, der påbegynder hhx skal øges i optageområdet. Med de meget høje gennemsnitlige optageandele i optageområderne, er det næppe muligt, gennem bedrede uddannelsestilbud og rekrutteringsinitiativer, markant at øge andelen hhx-eleverne fra de eksisterende optageområder. 5.2 Følsomhedsberegninger/alternativscenarier Der beregnes ud over hovedscenariet tre alternative scenarier, hvor der ændres på enkelte beregningsforudsætninger: Alternativscenario 1: Tilgangsfrekvensen fastholdes i beregnet 2011-niveau, hvor der tages udgangspunkt i søgetallene for Alternativscenario 2: Kommunale trends i tilgangsfrekvenserne i perioden sættes til at fortsætte frem til Alternativscenario 3: Kommunerne forventes i 2015 at have opnået målet om, at 95 % af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Tilgangsfrekvenser hæves frem til 2015 svarende til kommunernes meruddannelsesbehov i forhold til 2009-resultaterne af Undervisningsministeriet Profilmodel. 5 Tabel 5 viser effekten af forudsætningsændringerne i alternativscenarierne. Alternativscenario 1, der udtrykker effekten af at erstatte den seneste registrerede tilgang med søgetallene fra 2011 viser, at der generelt vil være 7 % færre hhx-elever i hele fremskrivningsperioden, hvis vi lægger dette niveau til grund i stedet for 2009-niveauet. Effekten af at anvende søgetallene for 2011 er meget forskellig fra institution til institution, jf. tabellen. Bemærk, at søgetallene for EUC Nordvest er beregnet som summen af søgning til alle institutionens afdelinger, således, at alternativberegningsresultatet gælder den samlede EUC Nordvest. Alternativscenario 2, der viser en fortsættelse af de kommunale trends i tilgangsfrekvenser fra perioden , giver i gennemsnit en lille nedgang i tilgangen af elever frem mod Se 15

18 Udviklingen i tilgangsfrekvenserne var i overvejende negativ i optageområderne til EUC Nord i Hjørring og til Aalborg Handelsskole, mens den overvejende var positiv i optageområderne til EUC Nordvest i Thisted og Erhvervsskolerne Aars. Alternativscenario 3 viser resultatet af, at alle kommuner i 2015 opnår de uddannelsespolitiske mål, hvor 95 % af ungdomsårgangene skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I scenariet opnås en næsten ligelig opskrivning af tilgangen til hhx på ca. 7 % i alle kommuner. Tabel 5 Følsomhedsberegninger: Relative ændringer i forhold til grundscenariofremskrivningens resultater Antal elever Alternativscenario: Frederikshavn Handelsskole -19 % -2 % 6 % -19 % -2 % 6 % EUC Nord 12 % -15 % 5 % 12 % -25 % 5 % EUC Nordvest -4 % 8 % 8 % -4 % 17 % 8 % Aalborg Handelsskole -6 % -18 % 7 % -6 % -30 % 7 % Erhvervsskolerne Aars -30 % 20 % 7 % -30 % 39 % 7 % Samlet -7 % -6 % 7 % -7 % -10 % 7 % Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 16

19 6 Nordjyske hhx-institutioner 6.1 Frederikshavn Handelsskole Frederikshavn Handelsskole ligger i Frederikshavn og er eneste hhx-institution i det østlige Vendsyssel. Handelsskolen optog i perioden i gennemsnit 137 elever om året. Handelsskolen optager hhx-elever fra regionens nordøstligste hjørne. I området var der, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, i en lille vækst i antallet af årige (ca. 1 % flere hvert år) og uændret andel, der påbegyndte hhx. Frederikshavn Handelsskole har i perioden haft en del år-til-år-udsving i optagetallet, men ikke tendens til hverken stigning eller fald. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for handelsskolen kan ses for hvert år i Tabel 6. Tabel 6 Antal optagne hhx-elever på Frederikhavns Handelsskole fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Skagen ,1 0 % Abildgård ,5 3 % Bangsbostrand ,8 5 % Frederikshavn ,7 4 % Elling ,3-2 % Sæby ,6-5 % Åsted ,1 2 % Råbjerg ,0 1 % Volstrup ,6-14 % Albæk, Sæby ,2-6 % Øvrige fra RN ,7 4 % Øvrig tilgang ,4-13 % I alt ,6 0 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 17

20 Frederikshavn Handelsskole optager primært hhx-elever fra et optageområde i den østlige del af Vendsyssel. Figur 9 viser den gennemsnitlige elevtilgang for sogne, hvorfra der har været samlet tilgang på mindst 2 elever. Figur 9 Gennemsnitlig årlig hhx-tilgang til Frederikshavns Handelsskole fra omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 18

21 Figur 10 viser, at Frederikshavn Handelsskole vælges af næsten alle, der fra Vendsyssels østligste dele tilgår hhx. Undtagelsen er eleverne fra Læsø, der i højere grad tilgår flere hhx-institutioner. De hhx-institutioner, der ligger tættest på Frederikshavn Handelsskole er EUC Nord i Hjørring og Aalborg Handelsskole. I sogne, der ligger mellem institutionerne, er elevandelen typisk omkring 50 %. Figur 10 Frederikshavns Handelsskole: elevandel af hhx-tilgang i omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede hhx-tilgang fra optagesognene til hhx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 19

22 Figur 11 viser, at Frederikshavn Handelsskole har uændret elevandel i de fleste optagesogne. Figur 11 Udvikling i Frederikshavns Handelsskoles elevandel af hhx-tilgang i omliggende sogne til Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede hhx-tilgang fra optagesognene til hhx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandel er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af hhx-elever til Frederikshavn Handelsskole er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige samt den faktiske elevandel i optageområderne. Figur 12 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette usikkerhedsbånd defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og til år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 6 Det fremgår af graferne i figuren, at hhx-tilgangen til Frederikshavn Handelsskole vil falde frem til 2020, givet forudsætningerne i grundscenariet. 6 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 20

23 Figur 12 Fremskrevet tilgang til 2020 til Frederikhavns Handelsskole - grundscenario og usikkerhedsgrænser A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og Grundsc. Usikkerhedsgr. Hist. tilgang År Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. I Tabel 7 er resultatet af fremskrivningen for hhx-tilgangen til Frederikshavn Handelsskole vist. Det fremgår, at tilgangen i hovedscenariet forventes at falde fra de 150 elever i 2009 til 115 elever i Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 94 elever (21 færre elever), der tilgår hhx på Frederikshavn Handelsskole. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder hhx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 112 elever (3 færre elever), der tilgår handelsskolen i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 123 elever (6 flere elever), der tilgår hhx på handelsskolen. Tabel 7 Fremskrivning af hhx-tilgang til Frederikshavns Handelsskole Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 21

24 6.2 EUC Nord EUC Nord ligger i Hjørring, centralt i Vendsyssels østlige del, med et stort opland, hvor institutionen, trods relativt store geografiske afstande, er nærmest hhx-institution. I perioden er hhx-tilgangen til gymnasiet mindsket med i gennemsnit 3 elever om året, svarende til en nedadgående tendens på 2 % om året. EUC Nord optager primært unge fra sogne i Hjørring og Brønderslev kommuner. Kommunerne har samlet set, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, i haft vækst i antallet af årige (ca. 2 % årligt), men svagt faldende eller uændret andel, der påbegynder hhx (-0,5 til 0 procentpoint årligt). Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år i Tabel 8. Tabel 8 Antal optagne hhx-elever på EUC Nord fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Hjørring ,5-2 % Hirtshals ,1 1 % Sankt Olai ,6-5 % Sankt Hans ,9-9 % Brønderslev ,1-2 % Bistrup ,3-3 % Tårs ,3 3 % Sindal ,1-2 % Tornby ,6-11 % Vrejlev ,1-3 % Øvrige fra RN ,6-1 % Øvrig tilgang ,4 9 % I alt ,0-2 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 22

25 EUC Nord optager fra sogne, der ligger spredt i et stort optageområde i Vendsyssel, se Figur 13. Figur 13 Gennemsnitlig årlig hhx-tilgang til EUC Nord fra omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 23

26 Figur 14 viser institutionens elevandele af den samlede hhx-tilgang fra sogne i optageområdet. I det meste af Hjørring Kommune og langt ind i Frederikshavn og Brønderslev kommuner optager EUC Nord over 95 % af alle hhx-elever. Figur 14 EUC Nords elevandel af hhx-tilgang i omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede hhx-tilgang fra optagesognene til hhx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 24

27 EUC Nord har fra til øget elevandelen i sognene i udkanten af optageområdet og stort set bibeholdt andelen i de øvrige optageområder. I enkelte sogne er elevandelen blevet lavere. Figur 15 Udvikling i EUC Nords elevandel af hhx-tilgang i omliggende sogne til Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede hhx-tilgang fra optagesognene til hhx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandelen er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af hhx-elever til EUC Nord er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige samt de observerede elevandele i optageområderne. Figur 16 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette usikkerhedsbånd defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og til år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 7 7 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 25

28 Af graferne i figuren fremgår det, at hhx-tilgangen til EUC Nord vil falde frem til 2015, hvorefter tilgangen holder sig uændret frem til Figur 16 Fremskrevet tilgang til 2020 til EUC Nord - grundscenario og usikkerhedsgrænser A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og Grundsc. Usikkerhedsgr. Hist. tilgang År Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 134 elever (14 flere elever), der tilgår hhx på EUC Nord. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder hhx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 91 elever (29 færre elever), der tilgår institutionen i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 126 elever (6 flere elever), der tilgår hhx-uddannelsen. Tabel 9 Fremskrivning af hhx-tilgang til EUC Nord Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 26

29 6.3 EUC Nordvest EUC Nordvest, der ligger i Thisted, er nærmeste hhx-institution for unge i Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner. EUC Nordvest har i perioden i gennemsnit optaget 210 elever om året (230 i 2009). I de tre kommuner, hvor institutionen rekrutterer sine hhx-elever, var der, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, gennemsnitlig vækst i antallet af årige på 2-3 %, mens andelen af unge, der påbegyndte hhx i perioden steg i Morsø Kommune, faldt den i Jammerbugt Kommune og var uændret i Thisted Kommune. EUC Nordvest havde i en gennemsnitlig årlig stigende tendens på 3 %, svarende til at der i gennemsnit i perioden var 7 flere elever hvert år. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for gymnasiet kan ses for hvert år kan ses i Tabel 10. Tabel 10 Antal optagne hhx-elever på EUC Nordvest fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Thisted ,1 0 % Nykøbing M ,4 16 % Lødderup ,6 7 % Snedsted ,1-1 % Nors ,0 0 % Hurup ,0 1 % Sjørring ,7 12 % Hansted ,1 2 % Kollerup ,4-8 % Tilsted ,4 7 % Øvrige fra RN ,7 3 % Øvrig tilgang ,7 6 % I alt ,3 3 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 27

30 EUC Nordvest optager relativt mange elever fra Thisted-området og området omkring Nykøbing Mors, se Figur 17. Figur 17 Gennemsnitlig årlig hhx-tilgang til EUC Nordvest fra omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 28

31 EUC Nordvest har meget stor elevandel i hele sit optageområde, jf. Figur 18. Figur 18 EUC Nordvests elevandel af hhx-tilgang i omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelene er beregnet som institutionens andel af den samlede hhx-tilgang fra optagesognene til hhx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 29

32 EUC Nordvest har fra perioden til øget sin elevandel i mange af optagesognene, se Figur 19. Faktisk er andelen øget mere end 10 procentpoints i 22 sogne, mens den omvendt er faldet med mere end 10 procentpoints i kun 1 sogn. Der er altså tale om, at institutionen i perioden har øget sin rekrutteringsandel betragteligt i optageområdet. Figur 19 Udvikling i EUC Nordvests elevandel af hhx-tilgang fra omliggende sogne til Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede hhx-tilgang fra optagesognene til hhx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren Beregningen af ændringerne i elevandel er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af hhx-elever til EUC Nordvest er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige samt de observerede elevandele i optageområderne. Figur 20 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette usikkerhedsbånd defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 8 8 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 30

33 Af graferne i figuren fremgår det, at hhx-tilgangen til EUC Nordvest givet uændrede hhxfrekvenser, vil falde frem til Fra 2015 til 2020 vil der være tendens til et mindre fald. Figur 20 Fremskrevet tilgang til 2020 til EUC Nordvest - grundscenario og usikkerhedsgrænser A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og Grundsc. Usikkerhedsgr. Hist. tilgang År Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. Tabel 11 viser resultatet af fremskrivningen for hhx-tilgangen til EUC Nordvest. I hovedscenariet forventes hhx-tilgangen at falde fra 230 elever i 2009 til 199 elever i Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 191 elever (8 færre elever), der tilgår hhx på EUC Nordvest. Bemærk, at søgetallene for EUC Nordvest er beregnet som summen af søgning til alle institutionens afdelinger, således, at alternativberegningsresultatet gælder det samlede EUC Nordvest. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder hhx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 232 elever (33 flere elever), der tilgår institutionen i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 215 elever (16 flere elever), der tilgår hhx-uddannelsen. Tabel 11 Fremskrivning af hhx-tilgang til EUC Nordvest Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 31

34 6.4 Aalborg Handelsskole Aalborg Handelsskole ligger på to adresser i Aalborg: I Saxogade i Aalborg Vestby og i Turøgade øst for Aalborg Centrum. Bl.a. pga. uensartet registreringspraksis i perioden frem til 2007, behandles institutionens hhx-tilgang under et. Aalborg Handelsskole er samlet set regionens største hhx-institution med gennemsnitlig årlig tilgang på 424 i Institutionen rekrutterer primært sine elever i Aalborg Kommune samt i Jammerbugt og Rebild kommuner. I disse områder var der stigning (ca. 3 % om året) i antallet af årige, samtidig med faldende andel (ca. 0,5 procentpoint om året) af unge, der påbegyndte hhx. 9 For hele perioden taget over et, har tendensen været en fastholdelse af tilgangsniveauet. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for institutionen kan ses for hvert år kan ses i Tabel 12. Tabel 12 Antal optagne hhx-elever på Aalborg Handelsskole fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Nørre Tranders Sønder Tranders ,6-3 % ,3 1 % Vejgård ,0-5 % Hasseris ,3 2 % Buderup ,3 2 % Jetsmark ,6 4 % Gistrup ,3 3 % Åby ,6 6 % Lindholm ,0 0 % Hvorup ,7 7 % Øvrige fra RN ,7-1 % Øvrig tilgang ,2 2 % I alt ,0 0 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. Optageområdet for Aalborg Handelsskole fremgår af Figur Med knap 15 % af en ungdomsårgang, der påbegynder hhx, svarer faldet i andelen på ca. 0,5 procentpoint årligt til et relativt fald på ca. 3 % om året. 32