HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 19. januar 2012



Relaterede dokumenter
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

Transportørens ansvar ved offshore projekter

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. august 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 19. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 35 NOVEMBER 2012 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET. Networking, elektroniske fragtbreve og køre-/hviletidsregler.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017

Direkte krav mod undertransportør kunne gennemføres i Danmark uanset hollandsk værnetingsklausul i undertransportaftalen.

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 28. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. februar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 23. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. maj 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

D O M. afsagt den 20. februar 2018 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Poul Hansen og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. januar 2013

HØJESTERETS DOM. afsagt fredag den 3. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. maj 2018.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. juni 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017

1 K S S f 2 3 fl 6 FEB.2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 20. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. august 2016

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 7. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. marts 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

Transkript:

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 19. januar 2012 Sag 36/2009 (1. afdeling) DHL Global Forwarding (Denmark) A/S (advokat Philip Graff) mod If Skadeforsikring filial af If Skadesförsäkring AB (advokat Henrik Valdorf-Hansen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 15. januar 2009. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Per Walsøe, Poul Søgaard, Jens Peter Christensen og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten, DHL Global Forwarding (Denmark) A/S, har nedlagt påstand om, at DHL s ansvar er begrænset til modværdien i danske kroner af principalt USD 16.652, subsidiært SDR 16.652 og mere subsidiært CAD 36.321, alt med rente fra den 6. marts 2006. Indstævnte, If Skadeforsikring filial af If Skadesförsäkring AB, har nedlagt påstand om, at DHL skal betale 481.871,44 kr. med procesrente fra den 6. marts 2006. Supplerende sagsfremstilling For Højesteret er som et nyt dokument fremlagt Bill of Lading udstedt af Gilles Bouchard Trucking Inc. den 18. marts 2005. Dokumentet vedrører transporten på landevej af containeren i Quebec i Canada, hvor godset bortkom. Ifølge pkt. 10 i Conditions of carriage, der er trykt på bagsiden af dokumentet, gælder en ansvarsbegrænsning for bl.a. tab af gods på 2

- 2 - CAD pr. canadisk pund, svarende til 4,41 CAD pr. kg, medmindre en højere værdi af godset er angivet på forsiden af dokumentet. Advokat Marc de Man har i en telefax af 3. december 2009 bl.a. oplyst, at et sådant dokument betragtes som ikke udstedt, hvis det forbliver i udstederens besiddelse og ingen andre ser det. Efter hans opfattelse er dokumentet i et sådant tilfælde uden retsvirkning og begrænser ikke erstatningsansvaret. Endvidere har advokat Marc de Man i en erklæring af 5. august 2010 oplyst bl.a., at det taler for, at betingelserne fastsat i Bill of Lading ikke kan anvendes, hvis der ikke på tidspunktet for bortkomsten var udstedt et sådant dokument, selv hvis det var hensigten at udstede et sådant. Også hvor de pågældende betingelser er standard for branchen, forudsætter anvendelse af betingelserne, at der er udstedt et dokument herom. Han har desuden oplyst, at den canadiske transportlov ikke er inkorporeret i Conditions of carriage i det foreliggende transportdokument. Anbringender DHL har navnlig anført, at Rammeaftalen med Vestas ikke indeholder en selvstændig regulering af DHL s ansvar, men henviser til NSAB, der således er en integreret del af aftalen mellem Vestas og DHL, jf. aftalens pkt. 2 h. Anvendelse af 23 i NSAB 2000 er således ikke en ændring af aftalen mellem Vestas og DHL, men en udfyldning efter aftalens egen ordlyd, og enhver anden fortolkning af aftalen ville være ulogisk. Formkravet til ændringer af aftalen er derfor ikke relevant. Konnossementsbetingelserne fra Danmar Lines har bindende virkning for både Vestas og If Forsikring. Vestas var fuldt bekendt med betingelserne, idet Danmar Lines er husrederi for DHL, og deres betingelser har været anvendt ved et stort antal transporter for Vestas. Vestas har heller ikke protesteret mod anvendelsen af disse betingelser, der er normale og rimelige. Konnossementet er et gennemgangskonnossement, der også regulerer transporten i Canada, og det fremgår af Himalaya-klausulen i betingelserne pkt. 6.3., at samtlige bestemmelser om ansvar kan påberåbes af Danmar Lines agenter og øvrige personer, som Danmar Line gør brug af under udførelse af transporten. DHL s ansvar er efter betingelserne i pkt. 14.2. B, jf. punkt 14.2. A, begrænset til USD 16.652, jf. den principale påstand.

- 3 - Den subsidiære påstand om frifindelse mod betaling af 16.652 SDR er begrundet i betingelserne i konnossementet udstedt af Cast Line. Disse gælder for hele transporten, uanset om skaden sker til lands eller vands, og omfatter også undertransportører. Det er ikke en gyldighedsbetingelse for anvendelse af dette dokument, at transportkøberen på forhånd var orienteret om reglen/dokumentet. Betingelserne i de nævnte konnossementer er endvidere almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår, jf. NSAB 23. Vedrørende den mere subsidiære påstand om frifindelse mod betaling af 36.321 CAD indeholder det nu fremlagte dokument udstedt af Gilles Bouchard Trucking Inc. den 18. marts 2005 vedrørende transporten i Canada i pkt. 10 i Conditions of Carriage en begrænsning af ansvaret til 2 CAD pr. pound, svarende til 4,41 CAD pr. kg. Denne lokale canadiske begrænsning, der svarer til den lovbestemte canadiske ansvarsbegrænsning, kan gøres gældende af DHL, nu hvor det er dokumenteret, at der er udstedt et transportdokument som forudsat i den canadiske lovgivning. Det er i øvrigt undskyldeligt, at dokumentet ikke er fremlagt tidligere. If Skadeforsikring har begrænset sin påstand om betaling til fakturaværdien af godset på 450.181,95 kr. med tillæg af fragtbeløbet 31.690,49 kr. for den bortkomne forsendelse, i alt 481.872,44 kr. If Skadeforsikring har henvist til præmisserne i Sø- og Handelsrettens dom og har supplerende anført, at det ikke kan udledes af erklæringen af 5. august 2010 fra advokat Marc de Man, at gennemgangskonnossementer er helt almindelige i Canada. I Marc de Mans besvarelse af spørgsmål 2 synes det således forudsat, at vejtransporter, der udføres lokalt efter søtransporter, gennemføres på basis af vejtransportørens eget transportdokument. Det bestrides i øvrigt fortsat, at DHL ved at anmode en undertransportør om at udstede et transportdokument ensidigt kan ændre de vilkår og betingelser for udførelse af en transport, der var aftalt med Vestas.

- 4 - Det nye dokument Bill of Lading udfærdiget af Gilles Bouchard Trucking Inc. er også et ensidigt udfærdiget dokument, der ikke er bindende i forhold til afsenderen af transporten, Vestas, eller på anden måde er udtryk for en transportaftale. Dokumentet er ifølge fortrykket på dette Shippers eksemplar. Dette understøttes af Marc de Mans erklæring af 5. august 2010 i svaret på spørgsmål 1, hvorefter dokumentet er kopieret via karbonpapir. Dokumentet er i øvrigt ikke underskrevet af afsender. Det er ikke dokumenteret, at Bill of Lading har været udleveret til vejtransportørens ordregiver forud for udførelsen af transporten. Det må i overensstemmelse med Marc de Mans erklæring af 3. december 2010 lægges til grund, at dokumentet er uden betydning for sagen, idet det ikke medfører en ansvarsbegrænsning, hvis kun landevejstransportøren har kendt det. Transportøren kan derfor ikke påberåbe sig de canadiske begrænsningsregler, jf. herved også Marc de Mans besvarelse i erklæringen af 27. juni 2008 af spørgsmål nr. 4 og 6, hvorefter ansvarsbegrænsningen på ned til 4,41 CAD i den canadiske lovgivning forudsætter, at der er udstedt et Bill of Lading med bestemmelse herom. I øvrigt må det lægges til grund, at reglerne i Quebec ikke indeholder præceptive bestemmelser om ansvarsbegrænsning af betydning for et tilfælde som det foreliggende, og at lovgivningen i Quebec derfor allerede af den grund er uden betydning for sagen. Erstatningen skal herefter beregnes i overensstemmelse med rammeaftalens pkt. 8.1 sammenholdt med NSAB 17 til markedsprisen for det bortkomne gods med tillæg af omkostninger i forbindelse med transporten i overensstemmelse med If Skadeforsikrings påstand. Højesterets begrundelse og resultat Mellem DHL og Vestas var indgået en generel aftale om vilkårene for DHL s udførelse af transportopgaver for Vestas (Rammeaftalen), der i forholdet mellem disse to parter regulerede de enkelte transporter. Med hensyn til den foreliggende transport havde DHL antaget undertransportører til at udføre transporten, og der var i de transportdokumenter, der var udstedt af undertransportørerne, fastsat begrænsninger af deres ansvar.

- 5 - Sådanne begrænsninger i undertransportaftalerne indebærer ikke en ændring af de vilkår for transporten, der var aftalt i Rammeaftalen mellem Vestas og DHL, og det gælder også selv om undertransportaftalerne i form af konnossementer var sendt til Vestas. Begrænsningen af ansvaret for DHL s transporter må herefter afgøres efter Rammeaftalen mellem DHL og Vestas. Ifølge Rammeaftalens pkt. 8 skulle alle transporter udføres i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000). Ifølge NSAB 2000 22 var DHL s ansvar begrænset til SDR 8,33 pr. kg bruttovægt for bortkommet gods. Det følger af NSAB 2000 23, at bl.a. ansvarsbegrænsningen i 22 fraviges i tilfælde, hvor særlig aftale er truffet om en bestemt transportmåde, eller hvis det kan bevises, at bortkomst mv. er indtruffet, mens godset transporteredes med et bestemt transportmiddel. I sådanne tilfælde ifaldes i stedet ansvar ifølge de for en sådan transportmåde gældende lovbestemmelser og almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår i det omfang, disse indeholder afvigelser fra bl.a. bestemmelsen i 22. Godset bortkom under transport med lastbil i Canada. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om lovbestemmelser og almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår, der kan føre til, at DHL efter bestemmelsen i 23 kan få medhold i nogen af sine påstande. Der gælder herefter alene den ansvarsbegrænsning, der er fastsat i NSAB 2000 22, og som under hensyn til erstatningskravets størrelse er uden praktisk betydning. Parterne er enige om, at værdien af det bortkomne gods udgør 450.181,95 kr. Højesteret finder, at der tillige skal betales erstatning for fragtbeløbet på 31.690,49 kr., jf. NSAB 2000 17, stk. 2. Højesteret stadfæster herefter Sø- og Handelsrettens dom med den ændring, at If Skadeforsikrings påstand om en erstatning på i alt 481.872,44 kr. tages til følge.

- 6 - Sagsomkostninger for Højesteret fastsættes til 54.680 kr., der omfatter 50.000 kr. til dækning af udgift til advokat og 4.680 kr. til dækning af retsafgift. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes med den ændring, at erstatningen til If Skadeforsikring filial af If Skadesförsäkring AB fastsættes til 481.872,44 kr. I sagsomkostninger for Højesteret skal DHL Global Forwarding (Denmark) A/S betale 54.680 kr. til If Skadeforsikring filial af If Skadesförsäkring AB. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.