HØRINGSSVAR Konference om legalisering af hash BILAG 1. Svar fra justitsminister Morten Bødskov på Københavns Kommunes anmodning af 10. februar 2012 om dispensation til at gennemføre et forsøg med legalisering af hash i København. Besvarelsen indeholder bilaget Cannabis den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. 2. Høringssvar om Elementer til en forsøgsordning med legalisering af hash i København fra Peter Ege, tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune, og Merete Nordentoft, professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet. Det skal bemærkes, at der i den til høringsparterne udsendte udgave af Elementer til en forsøgsordning med legalisering af hash i København var nævnt apoteker som et muligt udsalgssted for legal hash. Apotekerforeningen har sidenhen afvist denne mulighed, hvorfor forslaget er skrevet ud af modellen. KØBENHAVNS RÅDHUS den 15. marts 2013
Kommentarer til Forsøg med legalisering af hash i København Peter Ege Hvilke effekter vurderer i at forsøgsordningen vil få? Jeg vurderer at forsøget kan få en række positive effekter. For det første kan det næppe undgås at et legalt salg, hvis det tilrettelægges tilstrækkeligt forbrugervenligt, vil begrænse den illegale handel ganske betydeligt, hvilket vil have en række afledte positive konsekvenser i form af mindsket bandekriminalitet, mindre rekruttering af unge til kriminelle miljøer, mindre sort økonomi, etc. For det andet undgår man at kriminalisere en række mennesker, hvis eneste kriminalitet i dag er køb og besiddelse af hash til eget brug. For det tredje kan man med en legalisering få markeret en tydelig aldersgrænse. Det er veldokumenteret, at de skadevirkninger der ses ved hashrygning, både kort- og langsigtede, først og fremmest ses hos unge. Spørgsmålet er kun om man skal harmonisere i forhold til alkohol. Er der forhold i forsøgsordningen, der bør ændres for at minimere sundheds- og kriminalitetsproblemer Umiddelbart ingen. Hvad er jeres grundlæggende vurdering af forsøgsordningen og hvad bygger i denne vurdering på? Grundlæggende er jeg, ikke overraskende, meget positivt indstillet til et forsøg. Men man kunne måske have ønsket en højere konkretiseringsgrad i udkastet med en nærmere afklaring af nogle af de forhold som udkastet berører. Det fremgår at man i afsnittet om produktionsleddet peger på import af hash-produkter fra Colorado og/eller Washington som den mest optimale løsning i forhold til at skaffe varer på hylderne herhjemme. Det virker imidlertid som en højst tvivlsom løsning. Dels synes der ikke at være nogen viden om hvilke produkter der markedsføres i de to stater, men det er formentlig fortrinsvis marihuana, dels kan man sagtens forestille sig at det føderale forbud mod hash 1
forhindrer en eksport. Det er også uklart hvad man forestiller sig når man skriver at hash produceret til medicinsk brug kan være et alternativ. Det er vel næppe Marinol man tænker på. Jeg synes heller ikke at argumenterne mod en lokal produktion holder. En forsyning baseret på en lokal produktion kan måske udskyde igangsættelsen af projektet, men hvorfor det skulle være unødigt kompliceret og lede til unødige diskussioner forekommer ikke helt klart. Arbejdsgruppens opfattelse af at apotekerne er det bedste bud på salgsstederne virker ikke velargumenteret, specielt ikke i lyset af at man vælger en anden løsning. Apoteker sælger medicin, ikke rusmidler, og har de forkerte åbningstider. Hvem har i øvrigt siddet i arbejdsgruppen? Og hvad menes der konkret med kontrol med brugerne. Var det en ide at undersøge hvor de hollandske cafeer får deres varer fra? De har et sortiment der er meget lig med det vi ønsker at sælge i København. Jura: Man burde nok nævne her lov om euforiserende stoffer og diverse FN-konventioner. Evaluering: Det kunne nævnes at en evaluering kunne gøres med et kontrolgruppedesign, hvor fx de jyske kommuner var kontrolgruppen. 2
Legalisering af Cannabis? Merete Nordentoft, professor i psykiatri, Københavns Universitet Sundhedsstyrelsens notat fra 2009 redegør meget præcist for de skadelige virkninger af hash. Der er tale om en lang række skadevirkninger, som ikke er livstruende, som de kan være for alkohol og opiaters vedkommende, men som i høj grad kan påvirke funktionsevne hos unge mennesker. Hashrygning er mest udbredt blandt de svagest fungerende unge og at fortsat hashrygning medvirker til at fastholde dem på et dårligt funktionsniveau. Det holder dem nede som en tung dødvægt de trækker efter sig. Flere undersøgelser har vist at intelligens og kognitive funktioner er ringere blandt hashrygere end blandt ikke hashrygere(macleod et al. 2004), men undersøgelserne er ikke designet, så det kan afgøres om unge, der ryger hash også før hashrygningen var dårligere fungerende, eller om det dårlige kognitive funktionsniveau er en konsekvens af hashrygning. I en stor international litteraturgennemgang har man fundet at blandt personer, som udviklede psykose, var hashrygere yngre end ikke hashrygere, hvilket kan tyde på at hashrygning kan fremprovokere psykose (Large et al. 2011). Tilsvarende fund har vi gjort i en stor dansk gruppe af patienter med debuterende psykose. En litteraturgennemgang af risikoen for at udvikle psykose dokumenterede, at risikoen for psykose var 41 procent højere blandt de der havde røget hash i ungdomsårene og at risikoen steg med stigende forbrug. Se figuren aftrykt herunder (Moore et al. 2007) Vi har på Psykiatrisk Center København nyligt gennemført en undersøgelse af unge med debuterende psykose, hvoraf nogle røg hash og andre ikke gjorde. De der røg hash havde dårligere uddannelsesniveau både med hensyn til skole og erhverv, ringere social tilpasning og ringere intelligens inden sygdomsudbrud. Vi fandt også, at vedvarende hashrygning over en femårig periode var forbundet med større risiko for vedvarende psykosesymptomer, også selvom man tog højde for at hashrygere var mindre tilbøjelige til at tage antipsykotisk medicin. Omvendt fandt vi at ophør af hashrygning var forbundet med færre psykosesymptomer sammenlignet med symptomerne hos dem, der fortsatte hashrygning. Hashrygning var altså en selvstændig faktor der vedligeholdt psykosesymptomerne. (Clausen et al. 2013) Figur 1. Sværhedsgrad af psykotiske symptomer blandt 314 unge med debuterende psykose, fem år efter inklusion i OPUS projektet, opdelt efter om hashforbrug er startet, ophørt, er vedvarende eller slet ikke har været der. In press Clausen et al, Psychological Medicine I argumentationen for legalisering af hash anføres at den hidtidige forbudsstrategi ikke virker. Dette synes at være en overfladisk betragtning. Med den logik kan man ligeså godt argumentere for at påbud af cykellygter er effektløst, at hastighedsbegrænsninger lige så godt kan ophæves og at forbud mod vold ikke har nogen virkning. Svagheden i argumentationen er, at man ikke ved, hvad der ville være sket, hvis ikke forbuddet havde været der. På en lang række andre områder er der en vis evidens for at begrænsning i adgang til misbrugsstoffer har en betydning. Senest er det i løbet af de sidste par år lykkedes på Grønland at bringe alkoholbrug ned på dansk niveau ved kraftige begrænsninger i tilgængelighed. Tilsvarende erfaringer er gjort i Danmark på tobaksområdet, hvor restriktiv politik med hensyn til rygning er fulgtes med et markant fald i antallet af rygere. Således viser de danske SUSY undersøgelser at det i 1987 var 44,1 %, der var daglig rygere, dette faldt i 1994 til 39,0%, i 2000 til 34,0 %, i
2005 til 28,6% og i 2010 til 20,9%. Rygning er således mere end halveret i det sidste 25 år samtidigt med en stærk oplysningskampagne, rygestoptilbud og restriktioner i hvor rygning er tilladt. Afkriminalisering af hash vil øge tilgængeligheden og dette vil også påvirke de helt unges forbrug. Således viser de hollandske tal, at selv om cannabis salg kun er tilladt til over 18 årige, så har Holland alligevel et højt forbrug blandt de helt unge. Det ser således ikke ud til at man i en legalisering kan skærme de unge. Der foreligger ingen undersøgelser af hvad der sker med hashforbruget når hash legaliseres. Sammenligninger på tværs af Europa viser, at Danmark ligger lidt under europæisk gennemsnit med hensyn til hashrygning sidste måned bland 15-34 årige. Det er ikke kun er lovgivningsmæssige forhold, der skiller landene. Således har både England og Spanien begge meget højt forbrug, selv om lovgivningen i det ene land er meget restriktiv og i det andet meget liberal. Hvis vi skal bedømme hvad en legalisering af hash i Danmark vil betyde må vi snare tage ved lære af de generelle erfaringer med hensyn til effekt af restriktioner som de ovenfor anførte 60 50 40 30 20 10 Cannabis ever Cannabis last year Cannabis last month 0 Spain Italy France Czech Republic Netherlands Belgium UK (England and Wales) EU Average Germany Denmark Ireland Portugal Slovakia Latvia Austria Finland Bulgaria Hungary Lithuania Sweden Norway Poland Greece Romania EMCDDA statistik vedrørende seneste oplysning om cannabis forbrug blandt 15-34 årige i forskellige lande Den største risiko ved at legalisere hash er risikoen for at stoffet bliver et mere bredt accepteret misbrugsstof og at vi ikke kan holde andelen af yngre mennesker der har røget seneste måned nede på 5 procent. Reference List Clausen, L., Hjorthoj, C. R., Thorup, A., Jeppesen, P., Petersen, L., Bertelsen, M. & Nordentoft, M. (2013). Change in cannabis use, clinical symptoms and social functioning among patients with first episode psychosis. A five-year follow-up study of patients in the OPUS trial. In Psychological Medicine Large, M., Sharma, S., Compton, M. T., Slade, T. & Nielssen, O. (2011). Cannabis Use and Earlier Onset of Psychosis: A Systematic Meta-analysis. Arch. Gen. Psychiatry. Macleod, J., Oakes, R., Copello, A., Crome, I., Egger, M., Hickman, M., Oppenkowski, T., Stokes-Lampard, H. & Davey, S. G. (2004). Psychological and social sequelae of cannabis and other illicit drug use by young people: a systematic review of longitudinal, general population studies. Lancet 363, 1579-1588. Moore, T. H. M., Zammit, S., Lingfjord.Hughes, A., Barnes, T. R. E., Jones, P. B. & Lewis, G. (2007). Cannabis use and risk of psychotic or affective mental health outcomes: a systematic review. Lancet 370, 319-328.