FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE

FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE Maj 2011

Revision Version 03b Dato 2011-05-24 Ref. 1057603 / NFL5-322-002-3 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund og formål 1 2. Sammenfatning 2 3. Ansøger 3 4. Aftaleforhold 4 4.1 Multibrændselsanlæg 4 4.2 Affald 4 4.3 Biomasse 4 4.4 Gas 4 4.5 Fjernvarme 4 4.6 El 5 5. Projektbeskrivelse 6 5.1 Scenarier 6 5.2 Ovnlinjer og kapaciteter 6 5.3 Energiproduktion 7 6. Planmæssige forhold 8 6.1 Varmeplanlægning 8 6.2 Øvrige planmæssige forhold 11 6.3 Lovmæssige forhold 11 7. Tidsplan 12 8. Vurdering af projektscenariet 13 8.1 Økonomiske forudsætninger 13 8.1.1 Afgifter og tilskud 14 8.1.2 El- og varmeproduktion 14 8.1.3 Affaldsmængde og kapacitet 15 8.2 Samfundsøkonomi 15 8.2.1 Beregningsmetode 15 8.2.2 Resultater 15 8.2.3 Følsomhedsberegninger 16 8.3 Selskabsøkonomi 17 8.3.1 Beregningsmetode 17 8.3.2 Resultater 17 8.3.3 Følsomhedsberegninger 18 8.4 Brugerøkonomi 18 9. Miljøforhold 19 9.1.1 Emissioner 19 9.1.2 Resultater 19 10. Bilagsoversigt 20

1 1. INDLEDNING Dette projektforslag for en ny ovnlinje på Nordforbrændings kraftvarmeværk i Hørsholm er udarbejdet som grundlag for myndighedsgodkendelse efter reglerne i "Lov om varmeforsyning" med tilhørende bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget indeholder de grundlæggende tekniske og økonomiske forudsætninger for, og en beregning af, de samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske konsekvenser ved projektscenariet samt en beregning af de miljømæssige konsekvenser. Energistyrelsen har godkendt affaldsgrundlaget og givet godkendelse til at forny den eksisterende kapacitet (se godkendelse i bilag 2). 1.1 Baggrund og formål I/S Nordforbrænding ønsker at etablere en ny ovnlinje (ovnlinje 5) på kraftvarmeværket i Hørsholm. Kommerciel idriftsættelse af ovnlinje 5 forventes at ske i 2014 med første hele driftsår i 2015. Når ovnlinje 5 tages i brug, tages tre ældre ovnlinjer (ovnlinje 1-3) ud af drift. Disse ovnlinjer blev taget i drift i henholdsvis 1969 (ovn 1 og 2) og 1989 (ovn 3), og teknisk samt vedligeholdelsesmæssigt står de foran en udfasning eller totalrenovering inden for de kommende år. Etablering af ovnlinje 5 skal sikre, at Nordforbrænding i fremtiden kan: behandle affald fra interessentkommunerne (Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal) levere fjernvarme til det Nordøstsjællandske fjernvarmenet, som udgøres af Nordforbrænding Fjernvarme og Nivå Fjernvarme, hvor Nordforbrænding har forsyningspligt, samt de tilstødende områder Forsyning Helsingør Varme, Hornbæk Fjernvarme og DTU-Holte Fjernvarme. Såfremt der ikke gennemføres en kapacitetsfornyelse af Nordforbrændings kraftvarmeværk, vil fortsat drift af ovnlinje 1-3 indebære, at disse må ombygges og fornys, idet Nordforbrænding har forsyningspligten til de tilsluttede fjernvarmeforsyninger. Nordforbrænding vil være ansvarlig for gennemførelse af projektet.

2 2. SAMMENFATNING Nordforbrænding ønsker at etablere en ny ovnlinje 5 på kraftvarmeanlægget i Hørsholm. Ved ibrugtagning af ovnlinje 5 ophører forbrænding af affald på de tre eksisterende varmtvandsproducerende ovnlinjer 1-3. Etablering af den nye ovnlinje indeholdes i den eksisterende kapacitetsgodkendelse. Behovet for en ny ovnlinje er begrundet i, at Nordforbrænding også i fremtiden kan behandle interessentkommunernes forbrændingsegnede affald og producere miljøvenlig el og fjernvarme til Nordøstsjælland. Anlægget vil opfylde behovet for miljørigtig el og fjernvarme med flere brændsler afhængig af tilgængeligheden og markedspriserne for brændslerne. Der er i projektforslaget regnet med en blanding af affald, biomasse og gas som også i dag udgør det brændselsmiks, der er grundlag for energiproduktionen på Nordforbrændings Kraftvarmeværk i Hørsholm. Nordforbrænding er forpligtet til at levere fjernvarme i egne net i Hørsholm, Kokkedal, Birkerød og Nivå, mens resterende varmeproduktion leveres til fjernvarmeforsyningerne i Holte, Helsingør og Hornbæk. Der er opstillet et referencescenarium til sammenligning med projektscenariet. Referencescenariet omfatter ombygning og fornyelse af de eksisterende ovnlinjer 1-3, og projektscenariet omfatter etablering af en ny ovnlinje med en kapacitet på 10 ton pr. time. Ud over referencescenariet og projektscenariet er der også udarbejdet to alternative scenarier, som inkluderer eller ekskluderer ekstra udstyr til yderligere fjernvarmeproduktion. Nordforbrænding vælger først hvilket alternativ, der etableres, når alle priser er kendt, og der er yderligere sikkerhed for varmemarkederne. Projektscenariet giver såvel selskabsøkonomisk som samfundsøkonomisk overskud i forhold til referencen. Alternativscenarierne er mindre fordelagtige end projektscenariet, men mere fordelagtige end referencescenariet. I forhold til energiproduktionen fra Nordforbrændings nuværende kraftvarmeanlæg indebærer projektet en større elproduktion på affald, som fortrænger kulbaseret elproduktion på andre anlæg. Varmeproduktionen på affald stiger også grundet højere effektivitet, og erstatter gasfyret fjernvarme i Nordforbrændings eget forsyningsområde. Det konkluderes, at projektscenariet og alternativerne er langt bedre for Nordforbrændings affaldsleverandører og fjernvarmekunder end referencescenariet og vil i forhold til dette kunne sikre lavere takster.

3 3. ANSØGER Ansøger for nærværende projektforslag er I/S Nordforbrænding Savsvinget 2 2970 Hørsholm Tlf.: 45 16 05 00 E-post: nordf@nordf.dk Nordforbrændings kontaktperson i forbindelse med behandling af projektforslaget om godkendelse af ny ovnlinje 5 er Projektchef Annemette Geertinger I/S Nordforbrænding Savsvinget 2 2970 Hørsholm Tlf.: 45 16 05 00 E-post: ag@nordf.dk

4 4. AFTALEFORHOLD 4.1 Multibrændselsanlæg Nordforbrænding producerer i dag fjernvarme baseret på husholdningsaffald, erhvervsaffald, biomasse og gas på kraftvarmeanlægget i Hørsholm. Også i fremtiden ønsker Nordforbrænding at kunne levere billig og miljørigtig fjernvarme til forbrugerne baseret på de mest optimale brændselskilder, hvorfor et multibrændsels kraftvarmeanlæg er det mest optimale. 4.2 Affald Leverandørkommuner til Nordforbrænding er interessentkommunerne Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal, som også fremover vil levere affald til selskabet. Nordforbrænding har i dag kapacitetsgodkendelse til behandling af 152.000 ton affald årligt, og Energistyrelsen (se bilag 2) bekræfter, at dette også vil gælde fremover uafhængig af den konkrete projektudformning. I 2008 blev der til Nordforbrænding leveret 130.857 ton affald inklusiv 11.717 ton biomasse. Fra 2014 indgår ca. 12.000 ton affald fra Birkerødområdet, og den samlede affaldsmængde forventes at blive ca. 120.000 ton i 2015. Nordforbrænding forventer svagt stigende affaldsmængder over de næste 20 år og har en generel forventning om, at den gennemsnitlige affaldsmængde over hele perioden vil være 130.000 ton/år. Nordforbrænding har brug for fleksibilitet i brændselsvalget og opretholder derfor en kapacitet til at behandle affald på 152.000 ton/år. 4.3 Biomasse I det omfang der er ledig behandlingskapacitet på ovnlinjerne, kan denne udnyttes til brændselssupplering med biomasse (flis), hvorved både el- og varmeproduktionen sikres. Ved brændselssupplering med biomasse forudsættes, at der med den tilhørende el-produktion i henhold til lov om elforsyning kan opnås et el-produktionstilskud på 150 kr./mwh. Værdien af brændselssupplering opstår ved, at der ved supplering med 1 GJ flis produceres ca. 0,2 GJ el og 0,8 GJ varme. Omkostningerne til køb af biomasse og den pris, Nordforbrænding afregner fjernvarme produceret på biomasse med, balancerer i beregningerne således, at energiproduktion på basis af biomasse er økonomisk neutral for affaldssiden. Som udgangspunkt er anvendt gennemsnitsprisen på biomasse indkøbt i 2009 og 2010 (155 kr./ton ved 11.5 GJ/ton) og afregningsprisen på biomasse-fjernvarme i 2009 (345 kr./mwh). I alle scenarier er det antaget, at kapaciteten bliver udnyttet til at dække Nordforbrændings fjernvarmeforsyningspligt. Der er taget højde for, at Nordforbrænding en del af året ikke vil have fjernvarmeafsætningsmulighed for biomassevarmen. 4.4 Gas Det vil også i fremtiden være gaskedler, der skal sikre spids og reservelast i Nordforbrændings forsyningsområde. Derfor er de nuværende gaskedler anvendt som suppleringsalternativ for beregningerne i dette projektforslag. 4.5 Fjernvarme Nordforbrænding leverer i dag fjernvarme, dels til egne fjernvarmekunder i Hørsholm, Kokkedal, Birkerød og Nivå (sidstnævnte via transmissionsledningen mod Helsingør), og dels til fjernvarmenet i Holte (via Hørsholmnettet), Helsingør og Hornbæk (via transmissionsledningen mod Helsingør).

5 Nordforbrænding vil fremover fortsat være forpligtet til at levere varme til fjernvarmekunderne i Hørsholm, Kokkedal, Nivå og Birkerød. Det forventes derudover, at den fjernvarme, som i dag afsættes umiddelbart nord for Hørsholm/Kokkedals net til mindre forsyningsområder, f.eks. Niverød og Fasanvænget, vil overgå til at være Nordforbrændings forpligtelse i 2014. Nordforbrænding sælger som førsteprioritet affaldsvarmen til det forsyningspligtige område. Resterende varmeproduktion afsættes til Holte Fjernvarme, Forsyning Helsingør Varme og Hornbæk Fjernvarme efter de aktuelle muligheder og behov. I 2007 udgjorde dette varmemarked i alt ca. 391.000 MWh. Ved ovnlinje 5 s første hele driftsår i 2015 forventes Nordforbrændings forsyningspligtige varmemarked at være ca. 330.000 MWh årligt. Fjernvarmeforsyninger Kraftvarmeværkets varmemarked Varmebehov 2015 (MWh) Nordforbrændings eget fjernvarmenet (Hørsholm, Kokkedal, Birkerød, Nivå, Forsyningspligtigt 330.000 Humlebæk) Helsingør Fjernvarmeforsyning, Varmemarked med forsyningsmulighed Hornbæk Fjernvarme, Holte Fjernvarme, 391.000 DTU s fjernvarmenet Sum varmemarked 721.000 Tabel 1. Varmemarked i Nordøstsjælland i 2015. Der tilsluttes løbende nye kunder til fjernvarmenettene, og specielt i de senere år er der sket en vækst i tilslutningerne. Det er dog vanskeligt at skønne, hvordan udviklingen vil blive fremover, men det antages, at der vil blive en nettoudvidelse efter energispareaktiviteter på 1 % pr. år i planperioden. 4.6 El Ovnlinje 5 etableres med turbineanlæg til elproduktion, og det forudsættes, at den producerede el afsættes til nettet på markedsvilkår.

6 5. PROJEKTBESKRIVELSE 5.1 Scenarier Projektscenariet omfatter etablering af en ny ovnlinje med en kapacitet på 10 ton pr. time udlagt ved en brændværdi på 12,5 GJ/ton. Den nye dampproducerende ovnlinje (ovnlinje 5) tilsluttes eget turbineanlæg, og ovnlinje 1-3 lukkes ned. Der installeres en kondenserende enhed med varmepumpe til yderligere fjernvarmeproduktion. Alternativscenarierne omfatter som projektscenariet en ny ovnlinje 5, men i Alternativ 1 installeres i stedet for den kondenserende enhed en ekstra economiser til fjernvarmeproduktion, og i alternativ 2 udelades den kondenserende enhed uden at blive erstattet. Det forudsættes både i projektscenariet og alternativscenarier, at den nye ovnlinje etableres ved Nordforbrændings eksisterende kraftvarmeanlæg i Hørsholm. Referencescenariet omfatter renovering og fornyelse af de eksisterende ovnlinjer (1-3) samt opgradering af de tre røggasrensningsanlæg. Ovnene bygges om med nyt ovnrum og nye tiltag som f.eks. inddysning af ren ilt. Kedlerne forudsættes ombygget med øget effektivitet og rådighed, men vil fortsat kun være varmeproducerende. Røggasrensningerne suppleres med en samleskinne og to skrubbere efter eksisterende røggasrensning. Der bygges en ny bygning til dette. Scenarierne adskiller sig ikke på den mængde affald, der behandles årligt. Mængden af forbrændingsegnet affald er baseret på en fremskrivning af affaldsmængderne fra Nordforbrændings interessentkommuner. I alle scenarier skal ovnlinje 4 løbende renoveres for at sikre en levetid på yderligere 20 år, og der er budgetteret med 7,5 mio. kr. årligt til dette. I referencescenariet er der yderligere afsat 150 mio. kr. i år 2025 til en mere gennemgribende ombygning af ovn 4, der ud over levetidsforlængelsen også skal sikre en høj rådighed for ovn 4 på 8.100 timer pr år (mod 7.100 i projektscenariet). Investeringen i 2025 på 150 mio. kr. dækker dog også opretholdelse af den høje rådighed på ovnlinje 1-3. 5.2 Ovnlinjer og kapaciteter I tabel 2 er kapaciteten af Nordforbrændings eksisterende ovnlinje 1-4 og ny ovnlinje 5 vist i de fire scenarier. Nordforbrændings samlede affaldsbehandlingskapacitet bliver 152.000 ton årligt, hvilket er uændret i forhold til i dag. Kapacitet Ovnlinje 1-3 Ovnlinje 4 Ovnlinje 5 Referencescenarium Projektscenarium Alternativscenarier (t/h) 9 10 2015-2035 (t/år) 71.000 (t/h) 81.000 10 10 2015-2035 (t/år) 71.000 81.000 (t/h) 10 10 2015-2035 (t/år) 71.000 81.000 Sum 19 152.000 20 152.000 20 152.000 Tabel 2. Forbrændingskapacitet for eksisterende ovnlinje 1-4 og ny ovnlinje 5 i reference- og projektscenariet.

7 5.3 Energiproduktion I tabel 3 er vist el- og varmeeffekt for reference- og projektscenarium samt alternativerne. For den nye ovnlinje 5 forventes en kedelvirkningsgrad på 85 % på kedlen og en turbine med en CMværdi på ca. 0,34. Enhed: MWh/ton Ovnlinje 1-3 Ovnlinje 4 Ovnlinje 5 Ovnlinje 5 med kondensor Gennemsnit for hele anlægget Reference Projekt Alternativ1 Alternativ 2 Varme El Varme El Varme El Varme El 2,3 0 2,2 0,515 2,2 0,515 2,2 0,515 2,2 0,515 2,2 0,710 2,3 0,710 2,2 0,710 2,8 0,610 2,25 0,274 2,49* 0,563** 2,26 0,620 2,2 0,620 * Ovn 5 producerer 0,6 MWh/t ekstra effekt fra kondensor i 7.678 fulddriftstimer/år ** Ovn 5 producerer 0,71 MWh/t i 417 timer/år og 0,61 MWh/t i 7.678 timer/år Tabel 3. El- og varmeeffekt for scenarier i MWh/ton affald behandlet.

8 6. PLANMÆSSIGE FORHOLD 6.1 Varmeplanlægning Nordforbrænding producerer og afsætter affaldsbaseret varme til eget fjernvarmenet i Hørsholm, Humlebæk, Kokkedal, Birkerød og Nivå (sidstnævnte via transmissionsledningen til Helsingør). Nordforbrændings eget fjernvarmenet modtager således affaldsbaseret varme fra kraftvarmeværket i Hørsholm samt naturgasbaseret varme fra Nordforbrændings spids- og reservelastkedler. Der er også mulighed for leverancer fra Helsingør Kraftvarmeværk og kraftvarmeværket på DTU. De fjernvarmenet, som Nordforbrænding er tilknyttet, er tillige forsynet med naturgasbaseret varme fra Helsingør Kraftvarmeværk (ejet af Vattenfall), naturgasbaseret varme fra værket på DTU (ejet af DONG) samt fra lokale naturgasbaserede spids- og reservelastkedler. Kapaciteten i transmissionsledningen til Helsingør vil i nogle driftssituationer være begrænsende for kraftvarmeværkets afsætningsmuligheder til de ovenfor nævnte fjernvarmenet. Transmissionsledningens hydrauliske kapacitet er sat til 22 MW. Det antages, at der vil ske en nettoudvidelse af det samlede fjernvarmebehov på 1 % pr. år i planperioden. Figur 1 viser det forventede varmebehov i de fjernvarmenet, som Nordforbrænding forsyner, samt den forventede varmeproduktion fra ovnlinje 1-3 og 4 fra 2015 (referencescenarium). Figur 2 viser det forventede varmebehov i de fjernvarmenet, som Nordforbrænding forsyner, samt den forventede varmeproduktion fra ovnlinje 4 og ovnlinje 5 fra 2015 (projektscenarium). De sidste timer i figur 1 og 2 (længst til højre) er mere teori end praksis, da der ikke vil være en driftstime med 0 i varmebehov. En del af den viste overskudskapacitet er derfor teoretisk og vil i praksis ikke kræve så meget køling som figurerne antyder. Der er ikke belæg for, at der vil være væsentligt forskel i kølebehov scenarierne imellem, hvorfor dette udelades i beregningerne. Det antages, at den ledige kapacitet, når affaldet er anvendt, udnyttes til biomasse, dette gælder dog kun, hvis der kan afsættes varme. Tilførsel af biomasse forudsættes at kunne tilpasses til varmebehovet. Biomasse antages at blive tilført ovnlinjen med den højeste el-virkningsgrad og dermed sikre størst el-tilskud for biomasse elproduktion. I projektscenariet er dette ovn 5, og i referencescenariet er det ovn 4. Ovnlinje 5 har en kondenserende enhed med en varmepumpe, som, når ovn 5 er i drift, kan levere ekstra varme. Når der ikke er mere kapacitet i nettet, nedtrappes først biomassetilførslen, som beskrevet ovenfor, og herefter lukkes der gradvist ned for kondenseringsvarmen.

1 201 401 601 801 1001 1201 1401 1601 1801 2001 2201 2401 2601 2801 3001 3201 3401 3601 3801 4001 4201 4401 4601 4801 5001 5201 5401 5601 5801 6001 6201 6401 6601 6801 7001 7201 7401 7601 7801 8001 8201 8401 8601 MW 1 201 401 601 801 1001 1201 1401 1601 1801 2001 2201 2401 2601 2801 3001 3201 3401 3601 3801 4001 4201 4401 4601 4801 5001 5201 5401 5601 5801 6001 6201 6401 6601 6801 7001 7201 7401 7601 7801 8001 8201 8401 8601 MW 9 250.00 250.00 225.00 200.00 175.00 150.00 125.00 Ovn 4 Flis Ovn 3 affald Ovn 2 affald Ovn 1 affald Ovn 4 affald Tot inkl Vattenfall Hydraulisk muligt 200.00 150.00 100.00 100.00 75.00 50.00 50.00 25.00 0.00 0.00 Figur 1. Varmebehov og varmeproduktion fra ovnlinje 1-3 og 4 i 2015 (referencescenarium). 250.00 250.00 225.00 Ovn 5 Flis 200.00 Kondensor 200.00 175.00 Ovn 4 affald 150.00 Ovn 5 affald 150.00 125.00 Tot inkl Vattenfall 100.00 Hydraulisk muligt 100.00 75.00 50.00 50.00 25.00 0.00 0.00 Figur 2. Varmebehov og varmeproduktion fra ovnlinje 4 og ovnlinje 5 i 2015 (projektscenarium).

10 Formen på de ovenstående varighedskurver for varmebehov er baseret på den registrerede fjernvarmeleverance ab Nordforbrænding til Hørsholmnettet i 2007 suppleret med et skøn over den decentrale spidslastproduktion i de 200 timer med det største varmebehov. Varighedskurven viser dels det samlede varmebehov for alle de tilknyttede varmeoplande dels det varmebehov, som det er hydraulisk muligt at dække, ifald transmissionskapaciteten fra Nordforbrænding ud på transmissionsledningen til Helsingør opgraderes til 22 MJ/s. Se yderligere forudsætninger i Bilag 1. Tabel 4 viser Nordforbrændings forventede varmeproduktion og varmeafsætning i referencescenarium og projektscenarium i et gennemsnitsår baseret på affald og biomasse. Energiproduktion Gennemsnit pr. år i perioden 2015-2035 Referencescenarium Projektscenarium Alternativ 1 Alternativ 2 Affaldsmængde brændt (ton) 130.000 130.000 130.000 130.000 Elproduktion, total (MWh) 40.500 82.400 92.300 92.600 Varmeproduktion, affald, (MWh) 285.000 281.100 281.100 281.100 Varmeproduktion, biomasse, (MWh) 42.500 38.500 44.900 45.900 Varmeproduktion kondensering (MWh) 0 46.000 9.100 0 Varmeproduktion, total (MWh) 327.500 365.700 335.100 327.000 Tabel 4. Varmeproduktion og varmeafsætning for Nordforbrænding i referencescenarium og projektscenarium på grundlag af varmevarighedskurverne i figur 1 og 2, som bygger på et graddagmæssigt normalår Nordforbrændings mulighed for at afsætte varme via transmissionsledningen til Helsingør samt til Holte bevirker, at kølebehovet er minimalt. I Nordforbrændings eget fjernvarmenet suppleres affaldsvarmeproduktionen med naturgasbaseret varmeproduktion på Nordforbrændings spids- og reservelastkedler. Kapaciteten af spids- og reservelastkedlerne er vist i nedenstående skema. Beliggenhed Forsyningsområde Brændsel Varmeeffekt Nivå Varmecentral Nivå Fjernvarmenet naturgas 14 Svaneparken Svaneparken naturgas 4,5 Opnæsgård Varmecentral Dele af Hørsholmnettet naturgas 4 Opnæsgård Varmecentral Opnæsgård + Hørsholm Park naturgas 5 Scion DTU Scion DTU naturgas 4,5 Kærvej 1 Dele af Hørsholm- og Kokkedalnettet naturgas 16 Svaneparken Birkerød nettet naturgas 4,6 (MW) Sum 52,6 Tabel 5. Spids- og reservelast anlæg i Nordforbrændings eget fjernvarmenet. Ud over ovenstående spids- og reservelastanlæg er der også mulighed for forsyning fra Vattenfalls anlæg i Helsingør. Leverancer fra DTU Kraftvarmeværk via forbindelsesledningen er under afprøvning.

11 6.2 Øvrige planmæssige forhold Det område, hvor kraftvarmeværket ligger, er i Hørsholm Kommunes Rammer for lokalplanlægning for 2005-2016 benævnt 1T3 og udlagt til tekniske anlæg. De omkringliggende områder er udlagt til erhverv eller rekreative områder. Det areal, hvorpå kraftvarmeværket ligger, er tillige omfattet af byplanvedtægt nr. 16, og heri udlagt til forbrændingsanstalt og fjernvarmecentral. Den gældende lokalplan for området 60/II er fra august 1996. Som følge af Nordforbrændings overtagelse af nabomatriklen er igangsat udarbejdelse af revideret lokalplan (nr. 133) for det samlede område omfattende matrikel nr. 16d samt nr. 10go. I den reviderede lokalplan indarbejdes de nødvendige justeringer, som lokalplanmæssigt muliggør etablering af ovnlinje 5. I forbindelse med etablering af ovnlinje 5 skal der ske en udveksling af grundarealer (mageskifte) med Hørsholm Kommune, der også er søgt om dispensation for åbeskyttelseslinjen omkring Usserød Å. Nordforbrænding gennemfører sammen med Hørsholm Kommune et naturgenopretningsprojekt ved Hørsholm Mølledam øst for kraftvarmeværket. 6.3 Lovmæssige forhold I forbindelse med etablering af ovnlinje 5 skal Nordforbrænding ud over godkendelse af nærværende projektforslag have en række godkendelser fra forskellige myndigheder. Nordforbrænding har sikret sig Energistyrelsens accept af, at der ikke skal indhentes ny kapacitetsgodkendelse (se bilag 2). Ovnlinje 5 skal endvidere miljøgodkendes af Miljøstyrelsen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 33. Miljøansøgningen er indsendt til styrelsen, og fastsættelse af vilkår pågår. Derudover skal Miljøstyrelsen i henhold til Planloven udarbejde VVM-redegørelse samt kommuneplantillæg, før ovnlinje 5 kan etableres. Ovnlinje 5 kræver ikke godkendelse i henhold til Elforsyningsloven, eftersom el-produktionen på det samlede anlæg ikke overstiger 25 MW. Overordnet tidsplan for myndighedsansøgninger og -godkendelser fremgår af nedenstående afsnit 7.

12 7. TIDSPLAN Bygge- og anlægsarbejder på arealet forventes igangsat primo 2012 og at vare til medio 2013. Den nye ovnlinje planlægges sat i prøvedrift i 2014 med henblik på, at den kan være i kontinuerlig drift i 2015. Hovedterminerne for etableringen af den nye ovnlinje forventes at blive, som følger: Aktivitet Kapacitetsansøgning fra Energistyrelsen Dispensations vedr. åbeskyttelseslinje fra Hørsholm Kommune Projektforslag behandles og godkendes hos Hørsholm Kommune Lokalplan behandles og godkendes af Hørsholm Kommune Miljøansøgning behandles af Miljøstyrelsen VVM procedurer hos Miljøstyrelsen Miljøgodkendelse, VVM-godkendelse og kommuneplantillæg udstedes Udbudsmateriale for maskinelle leverancer udsendes Kontrahering med Maskinelle og bygnings leverandører Bygningsarbejde, fabrikation og montage Periode Modtaget Modtaget Aug. 2011-Dec. 2011 Okt. 2011- Dec. 2012 Dec. 2010 Dec. 2012 Jan. 2011 Dec. 2012 Dec. 2012 Sep. 2011 Maj. 2012 Sept. 2012-Okt. 2014 Test og idriftsættelse Jan. 2015 Anlæg i kontinuerlig drift April. 2015

13 8. VURDERING AF PROJEKTSCENARIET Projektscenariet vurderes ved at sammenligne samfundsøkonomi og selskabsøkonomien i projektscenariet med referencescenariet. Ligeledes vil de energi- og miljømæssige forhold indgå i vurderingen af projektet. De økonomiske forhold for projektscenariet vurderes over en 20-årig periode begyndende med investering i ovnlinje 5 i 2014 og med 2015 som det første hele driftsår. 8.1 Økonomiske forudsætninger I de selskabsøkonomiske beregninger indregnes omkostninger og scrapværdi for investeringen ved, at anlæggets kapitalomkostninger beregnes som renter og afdrag på de optagne annuitetslån. Det antages således, at afskrivningerne på anlæggene følger afdragene på de optagne lån. I de samfundsøkonomiske beregninger indregnes investeringerne efter kapitalværdimetoden, hvor investeringen beregningsteknisk foretages året før anlæggets ibrugtages, og anlæggets scrapværdi tillægges sidste års drift som en indtægt. Scrapværdien beregnes som de ikke afskrevne anlægsaktiver, hvor afskrivningen følger samme princip som beskrevet under de selskabsøkonomiske kapitalomkostninger. Alle beregningerne gennemføres grundlæggende således, at omkostninger til drift af anlægget og indtægter fra salg af el afbalanceres med varme og affaldsmodtagelsespriserne, hvorved nutidsværdien af alle kapitalbevægelser ved den valgte kalkulationsrente bliver nul. Dette beregningsprincip svarer til en Discounted cash flow beregning, blot med den finesse, at varme og affaldsmodtagelsesprisen håndteres som variable parametre. Konklusionerne udtrykkes dog ved fastholdte 2010 priser, således at der beregnes en balance i forhold til nuværende priser. Et overskud betyder således, at varme og affaldspriserne relativt kan sænkes i forhold til 2010 niveau. Alle beregninger gennemføres i faste kr. på 2010 niveau. Det betyder, at beløb, der forbliver uændret (i løbende kr.), deflateres til 2010, medens beløb, der forventes at følge den almindelige prisudvikling, forbliver faste i alle år. Det skal dog bemærkes, at renter og afskrivninger, der hidrører fra anlægsinvestering i f.eks. 2015 deflateres til 2015 og ikke til 2010, da anvendelse af priser på 2010 niveau allerede indeholder deflationen fra 2015 til 2010. Anlægsinvesteringer De nødvendige anlægsinvesteringer i scenarierne fremgår af tabel 6. For referencescenariet udgør de 530 mio. kr. prisen for en opgradering af linje 1-3, hvor de 158 mio. kr. i 2025 udgør dels opgradering af linje 4 og yderligere investering i linje 1-3. I alternativ 1 investeres 43 mio. kr. mindre end projektscenariet, og i alternativ 2 investeres 48 mio. kr. mindre end projektscenariet. Investeringsoversigt Reference Projekt Alternativ 1 (2) År 2015 2025 2015 2025 2015 2025 Ovn/kedel 310 110 302 302 Røggasrensning 63 0 56 56 Turbine, generator 0 0 57 57 Economiser / kondensor 0 0 48 5 (0) Varmecentral, rør og kraner 22 28 24 24 Bygningsanlæg 55 6 138 138 Diverse, forsikring, rådgivning mm. 50 6 59 59 Byggerenter 30 8 40 38 Total (mio. kr.) 530 158 724 0 679 (674) 0 Tabel 6. Anlægsinvesteringer for alle scenarier. Investeringer i 2010 priser ekskl. moms. Usikkerhed på investeringer (uforudset) er fordelt på de enkelte poster. Alternativ 2 er angivet i parentes.

14 Finansiering af investeringer I de selskabsøkonomiske beregninger finansieres anlægsinvesteringerne med et annuitetslån med en rente på 4,5 % og en låneperiode svarende til nyinvesteringens projekterede levetid på 20 år. I beregningerne af selskabsøkonomien forudsættes det endvidere, at de årlige afskrivninger på anlægsinvesteringen følger afdragene på annuitetslånene. Da modellen er baseret på faste priser (2010-priser), deflateres den årlige låneydelse tilbage til året for lånoptagelsen. Herefter tilbagediskonteres de deflaterede låneydelser med realrenten ved nutidsværdiberegning. Drift og vedligeholdelse Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for scenarierne er som følger: Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Totale omkostninger ekskl. Gassupplering Gassuppleringsomkostninger Referencescenarium mio. kr./år 112,4 9,2 Projektscenarium mio. kr./år 102,8 0 Alternativ 1 mio. kr./år 102,7 5,6 Alternativ 2 mio. kr./år 102,7 9,2 Tabel 7. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i scenarier og alternativer Drifts og vedligeholdelsesomkostninger omfatter bl.a. forbrugsmaterialer og udgifter til håndtering af affald og restprodukter, samt køb af el til eget forbrug. Projektscenariets drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er estimeret ud fra kraftvarmeværkets regnskab for 2009 med en forudsætning om, at den nye ovnlinje har omkostninger i størrelsesorden som ovnlinje 4. Referencescenariet indeholder udgifter til øget vedligehold af ældre udstyr samt ekstra omkostninger til primært forbrugsmaterialer som kalk og ilt på i alt 10 mio. kr. årligt. Alternativ 1 og 2 har lavere omkostninger end projektscenariet grundet mindre udstyr, der skal vedligeholdes. Driftsomkostningerne omfatter naturgas til støttebrændere samt andel af fælles driftsudgifter. De faste administrationsudgifter omfatter omkostninger til personale, ejendom mv.. Nordforbrændings totale administrationsudgifter i forbindelse med kraftvarmeværket er forudsat uændrede i forhold til regnskabet for 2009 og er ens for alle scenarier. 8.1.1 Afgifter og tilskud Efter omlægning af afgift på forbrænding af affald med virkning fra 1. januar 2010 opnås der ikke længere CO 2 tilskud til elproduktion ved affaldsforbrænding. Afgifter på forbrænding af affald (affaldsafgifter) og affaldsvarmeafgift ved levering af varme baseret på forbrænding af affald indregnes med satser gældende for 2010, og det antages, at afgifterne på lang sigt reguleres med den generelle prisudvikling, hvorfor afgiftssatserne regnes konstante i faste kr. Der beregnes tillægs- og CO 2 -afgift af bortkølet varme. 8.1.2 El- og varmeproduktion I de selskabsøkonomiske beregninger forudsættes den producerede elektricitet solgt på spotmarkedet til 380 kr./mwh, hvilket er et forsigtigt skøn. I de selskabsøkonomiske beregninger forudsættes en afregningspris på affaldsfjernvarme på 250 kr./mwh ekskl. afgift jf. afsnit ovenfor. Fjernvarme baseret på biomasse afregnes til 345 kr./mwh. Begge afregningspriser er baseret på salgspriser i Nordforbrændings net i 2010.

15 8.1.3 Affaldsmængde og kapacitet De økonomiske beregninger tager udgangspunkt i svagt stigende affaldsmængder i interessentkommunerne. Affaldsmængden forventes til at blive ca. 130.000 ton/år i gennemsnit over perioden. Nordforbrændings takst for behandling af dagrenovation og småt brændbart affald, som ikke kræver neddeling, er i 2010 på 570 kr./ton, inkl. affaldsafgifter. Når den behandlede affaldsmængde er mindre end den installerede kapacitet, suppleres med biomasse for at opretholde varmeproduktionen fra kraftvarmeværket til eget fjernvarmenet, hvor Nordforbrænding har forsyningspligten. 8.2 Samfundsøkonomi 8.2.1 Beregningsmetode Ved den samfundsøkonomiske analyse opgøres samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved projektscenariet i forhold til referencescenariet set over en planperiode på 20 år. Der tages udgangspunkt i Energistyrelsens "Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet", dateret april 2005, samt vejledningens tilhørende appendiks Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet dateret april 2011. I de samfundsøkonomiske beregninger betragtes produktion af el og varme som indtægter, da produktionen fra affaldsforbrænding fortrænger anden produktion og dermed tilhørende brændsler. Endvidere betragtes betaling af afgifter (både varmesidens betaling af affaldsvarmeafgift og affaldssidens betaling af energiafgifter) også som indtægter, da dette giver samfundet (Statskassen) en indtægt. Samfundsøkonomiske omkostninger består, udover de almindelige driftsomkostninger, af samfundets omkostninger til køb af CO 2 -kvoter samt omkostninger til skadesvirkninger ved emission af NO X og SO 2. Samfundsøkonomiske konsekvensanalyser udarbejdes ved brug af Kapitalværdimetoden, hvor anlæggets hovedinvestering foretages året før første driftsår (år 0). I de efterfølgende 20 år beregnes omkostninger og indtægter, der alle tilbagediskonteres til år 0 med en kalkulationsrente på 5 %. I 2035 (sidste år i beregningsperioden) bestemmes en evt. scrapværdi, der tillægges som samfundsøkonomisk indtægt. Resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger udtrykkes derfor som en samlet samfundsøkonomisk omkostning til behandling af den aktuelle mængde forbrændingsegnede affald. 8.2.2 Resultater De samfundsøkonomiske beregninger for projektscenariet inkl. forudsætninger er vedlagt i bilag 3a. Det samfundsøkonomiske overskud af projektscenariet beregnes som nutidsværdien af de årlige overskud i projektet i forhold til referencescenariet. Beregningerne gennemføres for en 20- årig periode med 2015 som det første driftsår for ovnlinje 5. Resultaterne af beregningerne af de samfundsøkonomiske omkostninger er gengivet i Tabel 8, der viser en samfundsøkonomisk gevinst for projektscenariet i forhold til referencescenariet. Figur 3 viser hvilke faktorer, der påvirker de samfundsøkonomiske beregninger positivt og negativt ved sammenligning af projektscenariet med referencescenariet.

Mio. kr. pr. år 16 Scenarie Reference Ovn 1-3 og 4 Projekt Ovn 4 og 5 inkl. kondensor Alternativ 1 Ovn 4 og 5 inkl. ECO Alternativ 2 Ovn 4 og 5 Samlet overskud Relativt til referencen mio. kr. 0 467 423 382 Tabel 8 Samfundsøkonomiske overskud i scenarier og alternativer i forhold til referencen (beregnet som scenarie minus reference). Projektscenariet indebærer en gevinst i form af lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger end referencescenariet. Desuden bidrager projektscenariet positivt på grund af reducerede omkostninger til kul til elproduktion og gas til varmeproduktion. De resulterende miljøgevinster ved reduceret forbrug af kul og gas er ligeledes medregnet. 250.0 200.0 Tilskud til flis-el 150.0 100.0 50.0 Miljøomkostninger Driftsomkostninger Afgifter Varmeindtægter El-indtægter 0.0 Indtægter Omkostninger Figur 3 Samfundsøkonomiske omkostninger i projektscenariet fordelt på indtægter og omkostninger i et gennemsnitsår. 8.2.3 Følsomhedsberegninger Der er foretaget en række følsomhedsberegninger med henblik på at eftervise, at Projektscenariet samfundsøkonomisk er robust i forhold til variationer i de anslåede investeringer og afregningspriser for el samt i forhold til omkostninger til naturgas. Ændring i naturgaspris +/- 20 % Ændring i elpriser +/- 20 % Ændring i investeringer +/- 20 % Projektscenariet er samfundsøkonomisk bedre end alternativerne og referencescenariet under alle ovenstående forhold. Det detaljerede resultat af følsomhedsanalysen fremgår af Bilag 4.

17 8.3 Selskabsøkonomi I bilag 3b er vedlagt de selskabsøkonomiske beregninger for projektscenariet. 8.3.1 Beregningsmetode De selskabsøkonomiske beregninger baseres grundlæggende på samme kriterier som de samfundsøkonomiske beregninger. I den selskabsøkonomiske model opstilles indtægter og omkostninger forbundet med ovnlinje 5 s affaldsforbrænding og energiproduktion over en periode på 20 år. Resultatet tilbagediskonteres med en realrente på 2,5 %, idet den gennemsnitlige inflation er 2,0 %. De selskabsøkonomiske beregninger tager udgangspunkt i Nordforbrændings indtægter og omkostninger, og omfatter udelukkende kraftvarmeværkets aktiviteter. Det er forudsat, at fjernvarmeforbrugerne skal have samme leverance i alle scenarier, hvorfor den totale varmeproduktion er holdt konstant ved at supplere scenarier, der producere mindre varme end projektscenariet. I Nordforbrændings fjernvarmeområde er det gas, der er alternativet til affaldsforbrænding i stort set alle årets timer, og derfor er gasvarme brugt som supplering. Dette er afregnet som gennemsnitsprisen for fjernvarmeproduktion i Nivå Fjernvarme på 500 kr./mwh fratrukket den producerede varmes afregningspris i perioden på 250 kr./mwh. De selskabsøkonomiske beregninger er ikke sammenlignelige med Nordforbrændings årsregnskab, fordi afskrivningsprincipperne ikke er ens, og fordi dette projektforslag kun omhandler direkte konsekvenser af etableringen af en ny ovnlinje og ikke Nordforbrændings samlede drift. 8.3.2 Resultater Kraftvarmeværket fungerer på et stærkt reguleret marked, hvor anlægget skal drives efter hvile i sig selv -princippet. Derfor er resultaterne i den selskabsøkonomiske analyse defineret som en projektværdi dvs. det over eller underskud, som selskabet ville skulle realisere, hvis alle afregningspriser blev fastholdt på 2010 niveau i hele projektperioden. Tabel 9 viser nutidsværdien af de samlede nettoomkostninger i referencescenarium, projektscenarium og alternativer. Figur 4 viser hvilke faktorer, der påvirker de selskabsøkonomiske beregninger positivt og negativt for referencescenariet. Scenarie Projektværdi 1) Reference Ovn 1-3 og 4 Projekt Ovn 4 og 5 inkl. kondensor Alternativ 1 Ovn 4 og 5 inkl. ECO mio. kr. Projektværdi 1) Relativt til referencen mio. kr. -341 0 333 674 212 554 Alternativ 2 170 511 Ovn 4 og 5 1) Nutidsværdi, beregnet ved tilbagediskontering af de årlige nettoomkostninger til starten af første beregningsår med realrenten Tabel 9. Total projektværdi for perioden 2015-2034 i nutidsværdi 1 ved 2010 afregningspriser og fastholdt varmeproduktion. Projektværdien relativ til referencen er beregnet som scenarie minus reference.