ABSTRACT Opgaven beskæftiger sig med spillenes fremtid på de danske biblioteker. Spilbranchen og fildelere og de danske biblioteker bliver analyseret ud fra institutionsteori, integrations og polariseringsteori, sammenlignende symbolsk multiagent-analyse og brancheanalyse. Der spørges specifikt til piratkopierings indflydelse på bibliotekernes udlån af spil i fremtiden, indflydelsen af kopisikring og der spørges om løsnings strategier vedrørende spil på biblioteket i den nære og fjerne fremtid. Det konkluderes at på længere sigt vil piraternes indflydelse påvirke omstændighederne omkring udlån af spil i en positiv retning, uddannelse af bibliotekarer inden for spil, spilkultur, spilgenrer og spillertyper vil kunne føre til en imødegåelse af lånernes behov, Spil aktiviteter bør optrappes i takt med at spil bliver mainstream, spil med restriktiv kopibeskyttelse, bør substitueres med alternativer, fra uafhængige udviklere, og siden med teknologisk udviklede videnssystemer. 1
Indhold ABSTRACT... 1 INDLEDNING... 3 Problemformulering... 4 Metode og teori.... 5 Institutionsteori... 5 Multi agent analyse:... 7 Integration, Indgrupper/udgruppe og Polarisering -Analyse af Afvigelser og konflikt... 9 Integration, Indgrupper/udgruppe og Polarisering.... 9 Afvigelse og konflikt... 10 Branche analyse:... 12 Porters five forces:... 14 Analyse... 16 Introduktion af analyseobjekterne... 16 Institutionalisering, tendenser og spiludbydere.... 17 Multi agent analyse:... 20 Part (Rolle)... 21 Manuskift (Script)... 22 Performance (Behavior constraints and degree of variance)... 22 Play (scenarie)... 23 Director (Controllers/Supervisors)... 23 Audience (Observers/ Targets)... 24 Integration, Indgrupper/udgruppe og Polarisering.... 26 Afviglse i konformiteten... 26 Afvigelser i Innovation.... 27 Afvigelser i Ritualisme... 28 Afvigelse ved tilbagetrækning... 30 Afvigelse ved oprør... 31 Opsummering og Polariseringstendenser... 32 Branche analyse:... 33 Krydspriselasticitet, Homogenitet/Heterogenitet og Geografi.... 33 Porters five forces:... 34 Konkurrencesituationen for organisationen... 34 Nye udbydere... 35 Udbydere af substituerende produkter... 35 Købere (forbrugere)... 36 Leverandører.... 36 Opsummering... 37 Diskussion og afsluttende bemærkninger... 38 Konklusion... 39 Litteraturliste... 41 Bøger... 41 Artikler... 41 Internet resourcer:... 45 Referater:... 45 2
INDLEDNING Der er en rivende udvikling på spilområdet i disse år, og det kan være svært at se hvordan denne nye kultur passer ind i bibliotek regi. Der stilles ikke spørgsmål til om spil skal være på biblioteket, det antages tacit som en naturlighed 1. Hvad skyldes dette? Og hvorfor er der ikke større forandring på bibliotekerne i forhold til spil, når der konstant forskes inden for dette felt? Samtidigt med at der kommer nye og spændende genrer, subkulturer og nicher inden for spil, stiger antallet af mennesker der piratkopierer og fildeler. Der er sket en opblomstring i spil, udviklet af små excentriske firmaer, og disse nichetitler er ikke at finde på biblioteket. Samtidigt beklages det på bibliotekernes spilkonference at vi endnu ikke har en dedikeret spilportal 2. Idealet om kulturel udbredelse og æstetisk uddannelse lever stadig på bibliotekerne. Spil har noget som andre medier ikke kan, besidder unikke kvaliteter og er i konstant forandring. Hvordan et sådant ungt, men hastigt ændrende medie skal håndteres er værd at undersøge. Men hvad er spil? Spil defineres som værende interaktiv elektronisk underholdning 3 og der vil i denne opgave fokuseres på pc spil og konsol spil. Der vil i opgaven skelnes mellem store spilproducenter og mindre indie udviklere. Store producenter er traditionelle udviklere så som Activision, Electronic Arts (EA), Microsoft og THQ. Udviklere, producenter og udgivere vil bruges mere eller mindre synonymt i opgaven. I alle tilfælde hentyder det entiteter der skriver og sælger spil. Da opgaven har fokus på spil og biblioteker, vil ord som brugere, lånere, spillere og gamere også bruges synonymt igennem opgaven. Her hentydes til personer der spiller spil, købte, lånte eller piratkopierede, ud fra konteksten. Pirater er ligeledes synonymt med uploadere og fildelere. Der er med andre ord ikke tale om videresalg af ophavsbeskyttet materiale, men om gratis deling af filer over internettet. 1 Neiburger, Eli Gamers... in the Library?! : The Why, What, and How of Videogame Tournaments for All Ages S. 6-8 2 Referat : Spilkonferencen Sæt biblioteket på Spil Kulturøen, Middelfart. 28. Januar, 2009 http://fkb.dk/files/referatafkonferencen_2.doc 3 Mark J.P. Wolf The video game theory reader S. 4 3
Problemformulering Denne opgave beskæftiger sig med spillenes fremtid på de danske biblioteker. I den forbindelse vil spilbranchen og fildelere og de danske biblioteker blive analyseret ud fra institutionsteori, integrations og polariseringsteori, sammenlignende symbolsk multiagent analyse og brancheanalyse. De spørgsmål der specifikt ønskes besvaret er: Hvilken indflydelse har fremgangen i piratkopiering på bibliotekernes udlån af spil i fremtiden? Hvad betyder det for bibliotekerne at kopisikring af spil bliver stadig mere restriktiv? Med henblik på de nuværende tendenser på spilmarkedet, hvordan bør bibliotekernes spil strategi se ud for at imødegå den nære og langsigtede fremtid? 4
Metode og teori. Institutionsteori Ifølge Mary Jo Hauch 4, er der basalt to måder som omverdenen kan påvirke en organisation. Den ene er igennem tekniske og økonomiske krav som kan stilles af omverdenen til organisationen. Dette kan eksempelvis være markedet der kræver en hvis teknisk standard af organisationen, så som at den besidder en telefon, eller det kan være samfundet der kræver at organisationen betaler skat og besidder en hvis egenkapital. Den anden måde som omverdenen kan påvirke en institution er gennem, hvad Hatch kalder sociale og kulturelle krav 5. Disse krav kan eksempelvis være at organisationen varetager visse interesser eller opretholder et bestemt image. Disse to omverdener, eller miljøer, påvirker organisationen forskelligt; Environments dominated by technical or economic demands reward organizations for efficiently and effectively supplying the environment with goods and services. Environments dominated by social demands reward organizations for conforming to the values, norms rules and beliefs of society. 6 Disse miljøpåvirkninger er alle med til at institutionalisere organisationer. Ved at blive dømt legitim, både socialt, økonomisk, teknisk og legalt, af omverdenen (miljøet), sikrer organisationer sin ret til at overleve. 7 For at bedømme hvordan, og i hvor høj grad, organisationer er institutioner, eller er ved at blive institutionaliserede, må man se nærmere på disse påvirkninger og hvordan organisationerne håndterer dem. Hver påvirkning må først identificeres som en sådan, og derefter analyseres. Til dette kan man anvende denne matrice fra York University 8 : 4 Mary Jo Hatch Organization Theory S.83-86 5 Mary Jo Hatch Organization Theory S.83 6 Mary Jo Hatch Organization Theory S.83 7 Mary Jo Hatch Organization Theory S.85 8 York University Theories used in IS research; Institutional Theory http://www.istheory.yorku.ca/institutionaltheory.htm 5
Illustration 1: Institutionsteoretisk analyseskema Specifikke påvirkninger, og sager fra medierne, kan holdes op mod ovenstående skema som kan hjælpe med at forklare institutionaliserings processen. Efter ar have brugt ovenstående metode til at identificere institutioner og/eller institutionalisering af organisationer, er næste skridt at finde et mere snævert fokus for en analyse. Mary Joe Hatch nævner at der findes fire metaforer, og dermed fire fortolkningssyn, som man kan anskue en organisation med. Disse fire er; Det klassiske syn, det moderne syn, det symbolik fortolkende syn og det postmoderne syn. 9 For at konkreti sere denne opgave, er det symbolf ortolken de perspek tiv valgt som analyse perspek tiv. Ved at se Illustration 2: Organization Theory s.52 objekter, artefakter og ikke mindst personer, med et symbolsk perspektiv, kan enkelte handlinger og udtalelser ses som værende symboler for hele organisationens optræden i stedet for tilhørende de enkelte fragmenter der udfører disse handlinger. 9 Mary Jo Hatch Organization Theory S.52 6
Multi agent analyse: Efter at have identificeret organisations typer der udgør dele af en given institution, kan man se nærmere på hvad disse organisations typer består af. Anvendes det ovennævnte symbolske perspektiv, argumenterer Mary Jo Hatch for at enhver organisation består af grupper af mennesker. 10 Ved at betragte udvalgte agenter, der kan betragtes som en indflydelse på den gældende institution, som symboler på den institution de tilhører, har man et simpelt og relativt afgrænset objekt at fokusere sin analyse på. En sådan metode beskrives i Odel, Parunak & Fleischers' The Role of Roles in Designing Effective Agent Organisations. Metoden sammenligner en given agent med hans rolle, og anvender teater metaforer for at beskrive en agents indflydelses-sfære. 11 En organisation kaldes her et Multi agent system og metoden kan anvendes til at identificere såkaldte nøgle agenter. Disse er agenter der har en særlig indflydelse på det system de tilhører, og besidder mere frihed til at handle en andre agenter i systemet. 12 Som nævnt, trækker metoden på metaforer fra teatret for at opstille en række punkter til analyse. Ved at holde disse punkter op imod de institutioner vi ønsker at analysere, kan vi anvende dem til at finde frem til en såkaldt fri agent med en effektiv indflydelses-sfære. Metodens opfordrer til at man anskuer analyse objektet ud fra følgende punkter (kopieret direkte fra artiklen): Actor - The individual assigned to play a part, or role. In a MAS, an actor is an agent. Part - In ancient Greece and Rome, the parts of theatrical characters were literally read from rolls of parchment. When translated into French, the term roll becomes role [13]. Since the sixteenth century, role has been an English synonym for a part that one plays or assumes in society or life [14]. Employing the notion of role for multiagent systems is in keeping with centuries of accepted usage. Script In a multiagent system, the social script may be as constraining as that of a traditional play, or it may permit the agent actor some degree of improvisation that is consistent with the role. In other words, role behavior can be strictly or loosely defined. However, even in rote-based scripts a degree of latitude always exists. Here, actors can at least employ their own style and interpretation as well as exercise some degree of variance in terms of appearance, movement, and so on. Performance The player acts the part. Actors can at least employ their own style and interpretation of a script (even in a verbatim performance). They can also ex- 10 Mary Jo Hatch Organization Theory S.54 11 Odel, Parunak & Fleischers' The Role of Roles in Designing Effective Agent Organisations S. 1-7 12 Odel, Parunak & Fleischers' The Role of Roles in Designing Effective Agent Organisations S. 9Odel, Parunak & Fleischers' The Role of Roles in Designing Effective Agent Organisations 7
ercise some degree of variance in terms of appearance, movement, and so on. In society, role performance is determined by social norms; in agent-based systems, performance can be determined by sets of constraints that govern both the behavior of each role and the behavior of all agents in a society, independent of the role. Play In the theater, a play is a literary composition in the form of dialogue assigned to specific roles adapted for staged performance. In society, this is present in certain situations or contexts where scripts and role performances are required or expected. For example, a marriage ceremony has well defined roles and a verbatim-style script. In contrast, driving a car involves roles that have no predefined verbal dialogue. Instead, the dialogue of the Driver role involves signals and hand gestures along with driving behavior that is expected to conform to certain social and legal norms. In agent-based systems, the analog of a play would be a system, application, or scenario. For example, a scenario for a British auction has a well defined interaction protocol involving agents playing the roles of bidder, seller, and auctioneer. Director In a play, the director supervises and controls its production; he or she determines how the roles are to be filled and how the parts should be interpreted. Supervisors, assembly line coordinators, parents, coaches, and police are examples of those who govern individuals and roles in human societies. Agent societies, too, can require supervision and control by agents that have been given authority known as distinguished agents. Distinguished agents can come in either human form (e.g., an agent designer, system architect, or operator) or automated form (a central controller or another agent with the appropriate power). Directors are not always a required element. The directors could be free to determine for themselves how the script is played out. The end result may or may not be as good as having a knowledgeable director to refine the movement of the actors. Yet, improvisational plays are probably best performed without central control. Audience The viewers of a play both observe the performance and react to the actors role playing. An agent system could be similarly observed for several reasons. The primary mechanism would be by monitoring the system and recording its progress and status. Er den udvalgte agent ikke en ledende skuespiller i stykket, for at anvende metaforen, og passer ind med de ovenstående punkter, kan han ikke anvendes som symbol for den organisation der ønskes analyseret. Metaforen skulle gerne give et indblik i den verden som skuespillet foregår i, samt afsløre kritiske forskelle organisationer imellem. Muligvis kan fremtidige drama punkter og konflikter identificeres, så man kan få et indblik i hvilke problemer der vil eskalere i fremtiden. Man kan udvælge en agent på flere niveauer, så længe at denne er en del af det større system. Et program er en agent i et computersystem, på samme måde som en ansat kan være en agent i en organisation, og en organisation kan være en agent i en klynge af organisationer. At analysere ned på enkeltperson niveau vil være for specifikt og de lignelser man ville kunne trække vil være for snævre. Den agent type der vil fokuseres på er en enkelt organisation, inden for en organisations type. 8
Integration, Indgrupper/udgruppe og Polarisering -Analyse af Afvigelser og konflikt Integration, Indgrupper/udgruppe og Polarisering. En måde at analysere mennesker og deres grupperinger på, er ud fra de sociologiske teorier omkring integration og desintegration. Ifølge sociologisk teori, er sociale forbindelser til andre mennesker et væsentligt træk ved menneskeheden 13. En tilknytning eller indlemmelse i en social gruppering kaldes integration, mens udskillelse fra en social gruppe, eller nedbrydning af et individs sociale bånd og tilknytninger, kaldes desintegration. Disintegration ses som en fare for individet og helheden. Hvad der ikke integreres i ens sociale sfære (og dermed betragtes som asocialt) ses som truende og farligt. Dette gælder ikke kun individer i forhold til sociale grupperinger, men også sociale grupperinger i forhold til andre sociale grupperinger. Sociale grupper forstærker deres interne integration ved hjælp af ritualer og riter: Ved Socialitetens grænser er der derfor efter al sandsynlighed en tilbøjelighed til særligt integrerende adfærd eller handling, såkaldte riter. Ved fødslen er menneskebarnet dyrisk og ikke socialt. Netop derfor understreges dets indtræden i samfundet ved, at de voksne samles for at hilse de den nyankomne velkommen, idet de voksnes integration til en helhed stilles i forgrunden. Det fælles ved deres tilværelse fremhæves ved den nyfødtes dåb eller tilsvarende indvieselsriter. 14 En måde at identificere kendetegn ved sociale grupperinger på er altså ved at se på deres riter og ritualer. Ud over ritualer, adskiller sociale grupper sig også fra hinanden i form af forskellige normer. Integration af andre grupper er ofte synonymt med en ensrettelse, af riter og normer, grupperne imellem. Det modsatte kan også finde sted: En differentiering opstår mellem os, vigruppen eller indgruppen, og alle andre, andregrupperne eller udgrupperne. Mellem dem der er i en vigruppe, består der ro, lov og orden, øvrighed og flid. Deres forhold til alle udenforstående eller andregrupper er konflikt, krig og plyndring, såfremt der ikke er indgået særlige aftaler. 15 Etnocentrisme er fagtermen for en sådan anskuelsesmåde hvor ens egen gruppe er midtpunkt for alting og andre grupper rangeres og vurderes ud fra den 16 Den udvikling af indgruppe/udgruppeforhold (som beskrives her), betegnes gerne som polarisering 17 For at udlede sociale gruppers bevidste, eller ubevidste, motiver, kan man kigge på integrerende tiltag, handlinger der kan tolkes som værende symbolske (riter), konflikter og polarisering. 13 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 28 14 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 28 15 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 30 16 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 30 17 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 31 9
Afvigelse og konflikt Afvigelser er en sociologisk fællesbetegnelse for brud på normer, regler, ritualer, love, kotumer osv. Man kan afvige i forhold til en gruppe og man kan afvige i forhold til samfundet. 18 Der kan opstilles fem punkter hvorpå der kan afviges. Enhver afvigelse på hvert af disse punkter vil skabe konflikt med den omkringliggende gruppe er det omsluttende samfund (eller begge dele). De fem punkter er: Konformitet, Innovation, Ritualisme, Tilbagetrækning og Oprør. Hvert af disse punkter kan anskues ud fra om de er afviger fra Enten ved at afvige fra de kulturelt opstillede målsætninger eller ved at afvige fra de normativt (instituerede) bestemte midler eller omvendt eller begge dele 19 Dette kan indføres i skemaform: Tabel 1: Afvigelses punkter, Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 95 Afvigelsespunkt Kulturelt foreskrevne mål Instituerede midler Konformitet + + Innovation + - Ritualisme - + Tilbagetrækning - - Oprør +/- Disse fem typer skal forstås som rolleadfærd af et individ eller en gruppe, og ikke som personlighedstræk. At afvige fra konformiteten i en given gruppe eller i et samfund, er noget som misbilliges af både de kulturelle målsætninger i en gruppe/samfund og af instituerede midler. At der er dem der ikke konformerer til deres samfund er noget som både kulturen og det instituerede system forsøger at modvirke. At afvige ved ikke at innovere, er i strid med et samfunds kulturel foreskrevne mål. Uden innovation vil et samfund/gruppe stagnerer og være truet. De instituerede midler ser dog ud til at direkte at modsætte sig innovation. Set med institutions systematiske øjne er det vigtigere at nye tiltag underkaster sig de gældende regler, love og normer, end at de beriger gruppen/samfundet. 20 Ritualisme består i, at man følger de normativt foreskrevne veje, anvender de forventede midler, samtidigt med at man tager afstand fra eller har opgivet målet 21 At man tomt følger regler og normer uden at tilføje samfundet/gruppen noget af værdi, er ikke et kulturelt mål, men er ikke i konflikt med de instituerede midler. 18 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 94 19 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 94 20 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 95 21 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 96 10
Tilbagetrækning er afvisning af såvel midler som mål, og dette skaber drop-outs af forskellige slags: sindsyge, pariaer, omstrejfere, narkomaner osv. 22 At man melder sig helt ud af gruppen/samfundet billiges ikke af nogen parter, og det prøves ofte at blive forhindret. Oprøret er en forkastelse af foreliggende mål og midler på vegne af nye mål og midler 23 Oprør er hverken en positiv eller negativ ting inden for en kulturs mål. Der er tale om at de mål der stræbes mod bliver erstattet af nogle nye. Den omkringliggende struktur og institutioner kan være positivt eller negativt stillede. En erstatning af en regering ved folkevalg i et demokrati vil anses som positivt, mens et væbnet kup vil anses som værende negativt og afvigende i et demokrati. Har man identificeret en gruppes normer og kultur, og set å hvilken institutialiseringer der gør sig gældende, kan man analysere disse grupper ud fra de fem ovenstående punkter og ud fra teorierne om integration og polarisering. En sådan analyse skulle gerne kunne afsløre hvad disse grupper ser som afvigende, som konflikt skabende og som farligt. Dette burde kunne et indblik i disse gruppers kort- og langsigtede mål, samt deres motiver og begrundelser for deres handlinger. 22 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 96 23 Dag Østerberg; Sociologiske Nøglebegreber s. 96 11
Branche analyse: Peter Lotz skriver i Brancheanalyse ; Begreber og dansk empiri om forskellige definitioner af begrebet branche ; en daglig tale definition og en økonomisk definition., Daglig talen defineres således: Som fælledestræk defineres en branche altid dog altid som en erhvervsgren, eller blot som et erhverv. 24 For at være i samme branche skal man være i samme erhverv, eller tilhøre samme erhvervsgren. Men hvordan skal erhverv tolkes? Nudansk ordbog sidestiller det med beskæftigelse og næringsvej, hvilket peger på at en branche er en samling af organisationer der beskæftiger sig med nogenlunde det samme. En mere præcis definition er Lotz's økonomiske definition af begrebet branche: En branche er en gruppe af virksomheder der udbyder substituerende produkter 25. Virksomhed defineres i nudansk ordbog som en aktiv organisation, mens at Lotz definerer substituerende således: At to produkter er substitutter betyder, at forbrugerne anser de to produkter for at kunne opfylde samme behov. 26 Der er altså i hvor høj grad de udbudte produkter kan substituere hinanden der afgør hvordan en branche afgrænses. Lotz definerer dette således: Når man skal afgrænse brancher, skal man lede efter huller i kæden af substitutter 27 Man skal med andre ord se på hvor de udbudte produkter ikke overlapper på de behov de opfylder. Lotz beskriver tre dimensioner hvor substitutter varierer og kan afgrænse en branche. Disse tre er krydspriselasticitet, homogenitet og heterogenitet og geografisk afgrænsning. 28 Med krydspriselasticitet skal forstås i hvor høj grad prisen på et produkt påvirker efterspørgselen, da forbrugerne køber et andet produkt. Ved høj krydspriselasticitet, påvirker pris efterspørgselen i høj grad. Dette skyldes at der er substituerende produkter til en relativt lavere pris, som forbrugere vil søge hen imod i stedet for. Krydspriselasticitet bliver således et mål for substituerbarhed: hvor meget skal prisen på oksekød stige før at folk vælger svinekød i stedet ved køledisken? Ved produkt homogenitet eller heterogenitet forstås ensartethed. Lotz kommer med eksemplerne sukker, mel, letmælk og tændstikker som produkter der er meget ensartede, selv om de produceres af forskellige virksomheder. 29 Det man ser på her er produktdifferencering, inden for samme behovsdækkelse. Mens at sukker er sukker, er salt ikke længere salt, da man kan købe middelhavs salt, gourmet salt og krystal salt. Mens at salt her dækker det samme behov, er de mere heterogene da de adskiller sig i deres fabrikation og marketing. Den sidste parameter som Lotz fremhæver, er geografi. Her kommer der fokus på transporttid og transport omkostninger. Eksemplet Lotz fremhæver er betonfliser. Mens at betonfliser er utroligt 24 Lotz; Brancheanalyse ; Begreber og dansk empiri s.5 25 Lotz; Brancheanalyse ; Begreber og dansk empiri s.6 26 Lotz; Brancheanalyse ; Begreber og dansk empiri s.6 27 Lotz; Brancheanalyse ; Begreber og dansk empiri s.9 28 Lotz; Brancheanalyse ; Begreber og dansk empiri s.11-13 29 Lotz; Brancheanalyse ; Begreber og dansk empiri s.12 12
homogene og koster næsten det samme, er de kun substitutter inden for en begrænset radius af hvor de skal anvendes, da transporttid og transportomkostningerne her er store. Således kan hullet i kæden af substitutter findes geografisk. Ved at se på i hvor høj grad disse tre dimensioner gør sig gældende kan man analysere hvilke organisationer der er i samme branche og hvor de er ens eller adskiller sig. Denne analyse skal ifølge Lotz holdes op imod et såkaldt koncentrationsmål. 30 Dette er en vurdering af hvor den gældende branche befinder sig imellem fuldstændig fri konkurrence, og monopol. Ved monopol ligende tilstande, er der lidt eller ingen konkurrence, mens der ved fuldkommen konkurrence er stort udbud at vælge imellem. Dette påvirker de tre førnævnte faktorer i hvorledes de skal tolkes. Begrænser man sig til at se på ganske få substitutter, vil ens optik komme nærmere på monopol. Mange laver kaffe, få laver java kaffe og kun en laver sydafrikansk lavlandskaffe. Ens optik afgør således antallet af substitutter (og alle tre beskrevne faktorer) og den gældende konkurrencesituation. Når man således har afgrænset og beskrevet hvem og hvad der udgør en given branche, har man allerede en række oplysninger og afsløringer der gør sig gældende. Iøjefaldende punkter kan diskuteres, mens dybere analyse af hvad den beskrevne branchestruktur betyder, kræver et andet analyse værktøj. Lotz anbefaler at man anvender teorien Porter's five forces 30 Lotz; Brancheanalyse ; Begreber og dansk empiri s.16 13
Porters five forces: Porters five forces er en velkendt erhvervsøkonomisk model, der beskriver et markeds konkurrenceog magtforhold og det omgivende miljø. Jørgen H.K. Jepsen og Anne Schoubye forklarer i Afsætningsøkonomisk modelsamling at denne model anvendes på en branche på et udvalgt marked eller for en konkret virksomhed for dens nuværende konkurrencesituation. 31 Modellen skulle gerne kunne analysere den nuværende markedssituation med henblik på et fremtidigt strategivalg. 32 Illustration 3: Porter's five forces model. Billede taget fra wikipedia.org - http://en.wikipedia.org/wiki/file:porters_five_forces.png Hvad der analyseres er samspillet imellem fem kræfter inden for den analyserede branche, navnlig: Konkurrencesituationen for virksomheden, nye udbydere, udbydere af substituerende produkter, købere (forbrugere) og leverandører. Hvert af disse punkter kan analyseres ved at svare på en række underspørgsmål der definerer 31 Jepsen og Schoubye : Afsætningsøkonomisk modelsamling s.13 32 Jepsen og Schoubye : Afsætningsøkonomisk modelsamling s.12 14
situationen inden for de fem punkter. Når et sådant overblik er blevet dannet, ses der på dynamikken og spændingsfeltet imellem disse fem punkter. Relevante spørgsmål er : Konkurrencesituationen for virksomheden Hvordan er kundernes/forbrugernes adfærd? Hvilke parametre konkurreres der på? Hvad er konkurenternes strategi? Hvad er konkurrenceformen? Nye udbydere Hvem er nye indtrængere? Hvem er potentielt nye indtrængere? Hvad er der af adgangsbarriere? Udbydere af substituerende produkter Købere (forbrugere) Leverandører. Hvilke produkter/virksomheder kan tænkes at trænge organisationens produkt(er) ud i den nære og langsigtede fremtid? Hvordan defineres kunderne? Hvordan er de strukturerede? Hvordan er deres forhandlingssituation? Er de leverede produkter standardiserede eller differentierede? Hvordan defineres leverandørerne? Hvor stærk er deres forhandlingssituation? Kan de integreres med organisationen? Svares der på disse spørgsmål vil man kunne tolke præcist hvor en given organisation befinder sig i forhold til sit markedsmiljø, og hvilke kritiske relationer der gør sig gældende. En samlet tolkning af alle de nævnte metoder i dette afsnit vil forhåbentligt afdække hvordan den valgte organisation, branche og produkt interagere med sin omverden, og hvilke fremtidige strategier der bør anvendes. 15
Analyse Introduktion af analyseobjekterne Ønsker man at spille et spil, er der fem muligheder, som defineret af Solveig Singleton i artiklen Copy Protection and Games: Lessons for DRM Debates and Development 33 Disse er: at købe et spil, at låne et spil af en ven, at låne et spil på biblioteket, leje et spil eller pirat kopiere et spil. Ser man bort fra muligheden at låne et spil af en ven, er der fire institutioner der stiller spil til rådighed: Nogle spilproducenter har deres spil til køb online. Enten gennem download på deres hjemmeside, eller ved bestilling og fragt over internettet. 34 Dette gør sig nu gældende både for de moderne konsolspilsystemer og ved PC spil. Andre spilproducenter distribuere salgsopgaven til fysiske spil butikker og onlinebutikker. De fleste større spilproducenter gør dog begge dele. Der er dog en tendens til at man oftere kan få spil til download på pc, end på konsollerne, hvis spil traditionelt stadig skal købes i en butik, online eller fysisk. 35 De online og fysiske butikker er i dette henseende ikke spændende, da de kan betragtes som en distributionskanal, tilhørende spilproducent institutionen. Udlejning kan betragtes som at tilhøre butiksområdet, og vil også blive betragtet som en distributions kanal og ikke som en selvstændig organisation. På samme måde vil gratis spil der er til fri download ikke blive medtaget i analysen. Indie udviklere, det vil sige små selvstændige spiludviklere der oftest udvikler niche spil, vil af og til nævnes når det er relevant, men hoved fokus vil være på normale spiludviklere. Den største forkskel på indie udviklere og traditionelle udviklere er deres størrelse i ansatte, udgivelser og indtjening. Som spilformidler er biblioteket i stærk vækst. En analyse af spils udlånstal, foretaget af biblioteksleder Esben Fjord, i forbindelse med konferencen Sæt biblioteket på spil (Middelfart, Januar 2009) viser at ; Groft sagt betyder det, at mens der er omkring 2 udlån pr. bog, er der 10 udlån pr. multimedie hvilket mere end antyder at spil har en betydelig berettigelse i bibliotekets samling. Samtidig koster de nærmest det samme hvis man fordeler prisen på antal udlån 36 Bibliotekerne vil sålledes blive betragtet som en organisation der er relevant inden for spilformidling. Piratkopiering er en mulighed for at anskaffe spil. Som sådan kan de hjemmesider og fildelere der står bag, betragtes som en form for spilformidlere. Om der eksisterer en institution i klassisk 33 Solveig Singleton, Copy Protection and Games: Lessons for DRM Debates and Development S. 3-5 34 PS3 news : Publishers Unhappy with Policy Shift & PSN Download Charges http://www.ps3news.com/ps3- Online/publishers-unhappy-with-policy-shift-psn-download-charges/ 35 Cnet: OnLive could threaten Xbox, PS3 and Wii http://www.cnn.com/2009/tech/03/24/onlive.videogame.console/index.html 36 Referat : Spilkonferencen Sæt biblioteket på Spil Kulturøen, Middelfart. 28. Januar, 2009 http://fkb.dk/files/referatafkonferencen_2.doc 16
forstand, er ikke helt åbenlyst. Der eksisterer organisationer der beskæftiger sig med at facilitere piratkopeiring. Et kendt eksempel er the pirate bay, der har opnået massiv mediedækning. Og som organisere en såkaldt torrent server hvor de fleste nye spil frit kan downloades. 37 Mens der findes utallige lignende hjemmesider 38 der tilbyder gratis download af kommercielle spil, kan disse ikke betragtes som en organisation, men flere selvstændige organisationer. Der er dog lighedspunkter nok imellem disse organisationer, at de kan beskrives og behandles som værende af samme type, på samme måde som at der ikke vil fokuseres på enkelte biblioteker eller på enkelte spiludgivere. Det er med andre ord ikke de specifikke organisationer der er interessante i sig selv, men den organisationstype som de tilhører der er interessant. Disse tre organisationstyper er således; biblioteker, spiludgivere og pirat organisatioener. Institutionalisering, tendenser og spiludbydere. Som tidligere nævnt i metode afsnitet, er der generelt to kræfter fra omverdenen der kan påvirke en organisation, tekniske/økonomiske kræfter og sociale/normative kræfter. Hvilke kræfter der gør sig gældende i hvilke situationer, skulle gerne kunne afsløre eventuelle institutioneringstendenser der vil kunne give en ide om den enkelte organisations fremtidige udvikling. Samtidigt vil metoden forhåbentligt give et præcist billede af organisationtypens nuværende struktur. Illustration 4: Instutitioinsteoretisk analyseskema Diskuterer man de tre organisationstyper ud fra det institutionsteoretiske analyseskema, Er følgende spørgsmål vigtigt: Hvad ligger til grund for organisationens indvilgelse/mangel på indvilgelse med de regulative, normative og kognative kulturelle krav? Der vil blive set på nogle nogle tiltag, handlinger og holdninger, der vil blive set som symbolske for den type organisation, som pr. det symbol fortolkende perspektiv nævnt tidliger. Spiludgiveres basis for at indvilge i omverdenens regulative krav, er at det er lettere at indvillige, end at modstå. Omverdens regulative myndigheder kan gøre det dyrt og besværligt for en virksomhed der ikke følger disse krav. I sidste ende kan mangel på konformitet til de regulative krav for omverdenen føre til legale vanskeligheder. Basis for at følge de normative og kognitive krav som stilles af omverdenen til spiludgivere, er i 37 Dan Simmons: The views from The Pirate Bay http://news.bbc.co.uk/2/hi/programmes/click_online/7120845.stm 38 Ernesto : The 5 Most Popular BitTorrent Trackers http://torrentfreak.com/5-most-popular-bittorrent-trackers- 070924/ 17
sidste ende også bundet i profit, og dermed virksomhedens overlevelse. Et eksempel er når en større spiludgiver nægter at udbetale overarbejdsbetaling til deres programøre, og derved bliver boykottet af deres kunder. 39 Et andet eksempel er debatten over DRM (Digital Rights Management) i spil. Her er forbrugerne af spil enten imod den stramme kopieringsbeskyttelse på deres spil, der ofte medfører at spillets spilbarhed bliver kompromitteret. Andre forbrugere er ikke opmærksomme på disse restriktioner, før at de fører til problemer for den individuelle spiller. 40 Der er således visse normer som spiludgivere må leve op til, eller se deres indtægter dale. De kognitive krav til en organisation, stilles både internt og eksternt og følges af spiludviklere, på baggrund af virksomhedens eksterne kultur, samt den kultur den befinder sig i. Der stilles ikke spørgsmåltegn ved forretningsmodellen, så længe den er succesfuld. Så længe taken for granted, og culturally supported delene af skemaet er sande, er der ingen grund til at ændre sin kognitive vurdering. Hverken eksterne observatører eller individer tilhørende organisationen vil se nogen grund til at bryde med de ortodokse normer. Stod spiludviklere som de eneste udbydere ville denne kognitive status ikke ændre sig. Piratorganisationerne ser ikke ud til at følge alt for mange af omverdenens regulative krav. Tværtimod bryder disse organisationer omverdenens regulative regler og love, hvilket senest er blevet set i forbindelse med retssagen mod the pirate bay i Sverige 41. Grunden til dette brud, er ikke forankret i andre, modstridende regler, men skal findes i andre normer, idealer og kognitive opfattelser. Den regulative kategori falder således lidt udenfor, når man ser på piratorganisationerne, da de ikke følger omverdens regulative krav, på trods af eventuelle sanktioner. Dette skyldes formentlig den omstændighed at disse organisationer i høj grad består af a) utroligt mange mennesker der fildeler (og antallet af fildelere er stigende 42 ) og b) individerne i disse organisationer optræder anonymt. Disse to faktorer kan være medvirkende til at de regulative krav brydes, da man kan føle sig sikker som en anonym i mængden. De normative og kognitive krav som omverdenen stiller til piratorganisationerne afviger internt i det opstillede skema. Der er ingen Appropriateness til den logik der validerer normerne, men samtidigt er der en form for moralsk legitimitet. Denne legitimitet stammer fra en anden opfattelse af normerne omkring pirat kopiering. Udtryk som det er ikke moralsk forkert at dele kultur, Jeg er bare en blandt mange og Det burde være lovligt 43 er at finde i på forskellige fildelings fora. At disse holdninger kan ses som værende mere end blot studenter der vil have noget gratis, og ses som legitime etiske og moralske overvejelser, er stadig til debat. Et skæringspunkt i debatten om fildeling af spil (og musik, film og bøger) er moralsk forsvarligt, er om der er monetære interesse involveret i udbydernes facilitering af fildelingen. 44 Tilbyder man spil til download ulovligt men gratis, anses handlingen som værende deling af kultur på trods af hårde og urimelige copyright regler. Tilbyder man spil til download (eller salg) ulovligt, og tager sig betalt for det, tjener man penge på andres arbejde. Der kan dog også findes eksempler på fildelere der anser fildeling som værende moralsk forkert, men gør det alligevel. 45 39 Julie Tamaki EA to Pay $15.6 Million to Settle Overtime Case http://articles.latimes.com/2005/oct/06/business/fi-ea6 40 Solveig Singleton Copy Protection and Games: Lessons for DRM Debates and Development s. 1-8 41 Rune Pedersen Pirat-forsvar kræver ny retssag: Dommer var inhabil http://www.computerworld.dk/art/51256/pirat-forsvar-kraever-ny-retssag-dommer-var-inhabil 42 Stan J. Liebowitz File Sharing: Creative Destruction or Just Plain Destruction? S. 4-11 43 http://suprbay.org/showthread.php?t=11727 44 David L. Langel STUDENTS, MUSIC AND THE NET: A COMMENT ON PEER-TO-PEER FILE SHARING http://www.law.duke.edu/journals/dltr/articles/2003dltr0021.html 45 Stim - Svenska Tonsättares Internationella Musikbyrå Pirates, file-sharers and music users; A survey of the 18
Bibliotekerne er om noget under større pres end spiludbyderene fra de regulative krav som omverdenen stiller. Da vi har at gøre med en offentlig organisation, er det kun naturligt at der er høje regulative krav. Der er opstillet lovgivning der skal styre og regulere disse institutioner, og følges de ikke er selve organisationens eksistens truet. Kravet om alsidighed kræver at elektronisk underholdning er en del af bibliotekernes katalog. Det er altså et regulatorisk krav at bibliotekerne har spil til rådighed. 46 Normativt og kognitivt er de krav der stilles til bibliotekerne som organisation i god overenstemmelse med skemaet. Der er bred kulturel støtte omkring bibliotekernes formidling af spil og moralsk er bevarings og oplysnings aspekterne af spil kultur taget for givet. Det er yderst sjældent at man hører stemmer der taler for færre spil på bibliotekerne, og når det sker er det oftest i forbindelse med at der ønskes at pengene bruges anderledes, eksempelvis på bøger. 47 Internt i bibliotekerne blev det slet ikke diskuteret om man skal have spil på bibliotekerne i løbet af konferencen Sæt biblioteket på spil i januar i Middelfart. Der blev kun diskuteret hvordan spil skal formidles og hvordan fremtiden muligvis ser ud. Opsumering Ud fra det ovenstående kan man sammenligne hvor langt henne i institutionaliseringprocessen de tre organisationstyper er. Mest institutionaliseret er bibliotekerne. At de eksisterer og udbyder spil er ikke blot accepteret normativt og kognitivt, men er påkrævet regulativt. At bibliotekerne er højt institutionaliserede er ingen overraskelse, da de jo er en offentlig institution med tilknyttet uddannelse og offentlig uddannelses/oplysnings opgave. Biblioteket er såldes meget stærkt adapteret til de institutionelle krav og besidder høj legitimitet i den institutionelle kontekst. 48 Spiludgiverne er i mindre grad institutionaliserede og har flere konflikter med de institutionspres som de udsættes end bibliotekerne. Mens de er styret i en hvis grad af regulatoriske regler, er det i mindre grad end i offentlige institutioner. Brud med regulatoriske krav kan føre til legale vanskeligheder hvis eventuelle overtrædelser bliver opdaget. Men for at organisationens overlevelse bliver truet, skal disse være ret alvorlige. Profitmotivet og en kapitalistisk verdensfortåelse er den kognitive basis der ligger som motiv for organisationenerne. Dette motiv er en accepteret norm, og der har været få eksempler på brud med forventede normer. Disse finder dog sted, og den feedback som omgivelserne kommer med, bliver der reageret på så organisationen udvikler sig. Mindst institutionaliserede er pirat organisationerne. Her følges de regualtive krav ikke, da fildeling af kopi beskyttet materiale er ulovligt i de fleste samfund. De normative krav som organisationen udsættes for, bliver også her kun til delt opfyldt. Mens der er dem der tager det som en selvfølge at disse organisationer eksisterer, ser den fremherskende norm ud til at være at deres eksistens er umoralsk. Mindre (næsten ingen) formalitet og manglen på kodificerede regler, peger på at disse organisationer er meget lidt institutionaliserede. conditions for new music services on the Internet 46 Thomas Angermann Kvalitet, alsidighed og aktualitet http://remixbiblioteket.dk/brugernesbibliotek/?p=9 47 Carsten Anderse Biblioteker får færre bøger http://politiken.dk/kultur/article453241.ece 48 Mary Jo Hatch Organization Theory S. 84 19
Hvis graden af institutionalisering afspejler en organisations fleksibilitet, villighed til at forandre sig, forudsigelighed, interne orden og tendens til moralsk anonymitet 49, er det tydeligt at der er stor forskel på de tre organisationer i hvor hurtigt de ændrer og tilpasser sig omverdenen. På trods af konferencer og debat er der ikke sket en hastig udvikling af spils rolle på bibliotekerne 50. Samtidigt har spiludviklere været forholdsvist længe om at tilpasse det skiftende marked, både hvad angår kopibeskyttelse og download udgivelser (især på konsoller) 51. Ændringer blev dog foretaget og er nu standard at man kan hente sine spil ved download på pc, og nogle af sine spil til konsol. De faktorer der fører til en institutionalisering må nædvendigvis ændrer sig, hvis man ænsker at ændre de forhold som denne medfører. Ønsker man eksempelvis at forene sig med omverdenes regulative krav, kan man eksempelvis ændre på sin forudsigelighed og interne orden. Ønsker man omvendt at være mere fleksibel, kan man forsøge at ændre de eksterne normative og regulative krav. At vide hvilke variable man muligvis kan påvirke er givtigt for den videre analyse. Multi agent analyse: At udvælge en organisation til at repræsentere en organisationtype kan aldrig være en præcis videnskab. Udvælgelsen må nødvendigvis være af en organisation der udtaler sig offentligt, så man har noget at basere sin analyse på. I udvælgelsen af denne agent giver det mening at starte fra toppen i en given organisation type. Samtidigt skal det være en nøgle organisation der har en holdning til emnet og som har et indflydelse på spil markdet. De udvalgte agenter er spilfirmaet EA, The Pirate Bay. Disse to er valgt da de er de største inden for deres organisations type (pirat hjemmeside/torrent tracker og spiludgiver/udvikler). Det er sværere at finde en organisation der kan optræde som agent for organisations typen biblioteker. De enkelte biblioteker har ikke skrevet alverden på deres hjemmesider om holdninger og meninger til spil. På konferencer og i debat indlæg florerer analyserbar diskussion dog. En brugbar agent er således Danske biblioteker, set som en symbolsk repræsentant for organisations typen biblioteker. Men da internationale biblioteker ikke er videre nævnt i opgaven, virker dette måske sært. Opgaven vil dog abstrahere fra dette og se konceptet danske biblioteker som en symbolsk agent/enhed. Dette gør fremfindelse af artikler og materiale omkring agenten lettere, og kan retfærdiggøres ud fra en betragtning om at Danmark er blandt verdens førende IT nationer 52 hvilket indirekte kan pege på at danske biblioteker er langt fremme når det gælder viden om, og udlån af, spil. 49 Babson College Faculty: Institutional Explanations for the Emergence of Organizational Forms http://faculty.babson.edu/krollag/org_site/encyclop/instit.expl.html 50 Referat : Spilkonferencen Sæt biblioteket på Spil Kulturøen, Middelfart. 28. Januar, 2009 http://fkb.dk/files/referatafkonferencen_2.doc 51 Harold L. Vogel Playing the Game: The Economics of the Computer Game Industry http://www.fathom.com/course/21701761/session1.html 52 Jesper Kildebogaard Danmark kåret til verdens førende it-nation http://www.version2.dk/artikel/11268-danmarkkaaret-til-verdens-foerende-it-nation 20