Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh



Relaterede dokumenter
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Fælles - om en god skolestart

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Veje til et styrket forældresamarbejde

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategiske pejlemærker

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Det udvidede og differentierede forældresamarbejde

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen

Tosprogede børn og unge

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Temperaturmåling 2010

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Forord. og fritidstilbud.

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

Workshop Forældresamarbejde 29.februar 2018

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Børne- og Ungepolitik

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Styrkede pædagogiske læreplaner

Værdier Bjergsted Bakker

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

HVEM HAR SVARET PÅ UNDERSØGELSEN?

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Lundehusskolens Værdigrundlag

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017

Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden (vision for børneområdet (fra 2012))

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Forældresamarbejde i dagtilbud. Forskningskortlægning

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Analyse: Forældreinvolvering i trivsel i indskolingen

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Transkript:

Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk

Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder i deres hverdagsliv i dagtilbud og familier Workshop B

Hvordan kan vi formidle arbejdet med inklusion og børnenes læring i hverdagen til forældrene? Hvordan kan vi inddrage forældrene i arbejdet med inklusion og børnenes læring i hverdagen? I institutionen og familien Workshop B

Kerneopgaven er, i samarbejde og partnerskab med forældrene, at skabe livs- og læringsmiljøer for børnene, der fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder i fællesskaber Kerneopgaven

Forældre er vigtige aktører i forhold til deres børn og i forhold til institutionen, og de spiller derfor også en rolle og har betydning for børnenes liv, læring, deltagelsesmuligheder i fællesskaber og for karakteren af fællesskaberne - også i institutionen. Forældresamarbejde

Samarbejdet og partnerskabet mellem professionelle og forældre foregår både i familien og i institutionen. Hvilke platforme skal samarbejdet foregå via i institutionen? Forældresamarbejde

Forskningen viser at forældresamarbejde og forældreinvolvering fremmer børns læring Forskellige grupper af forældre har forskellige betingelser for at indgå i forældresamarbejdet - de veluddannede og ressourcestærke involverer sig mest Hvad siger forskningen?

Skole og institutioner stiller de samme krav og forventninger til alle forældre og søger herved at involvere alle på samme grundlag et forhold der risikerer at give forældre ulige vilkår at deltage i forældresamarbejdet på. Hvad siger forskningen?

Den øgede inddragelse af forældrene, kan derfor bidrage til at reproducere sociale uligheder Hvordan kan man tage højde for en heterogen forældreskare i tilrettelæggelsen af forældresamarbejdet? Hvordan får vi øget forældreinvolveringen hos de forældre der ikke involverer sig? Hvad siger forskningen?

Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner, Eva-rapport, peger på at et differentieret samarbejde og en anerkendende pædagogik, har afgørende betydning for skole-hjem-samarbejdet. Barnet skal ses i et helhedsperspektiv, hvor forældre er eksperter i deres børns liv uanset deres sociale baggrund. Hvad siger forskningen?

Grundantagelsen er at forældre kan bidrage positivt til samarbejde, og at man gennem en opprioritering af det uformelle samarbejde kan skabe bedre betingelser for forældrenes bidrag. Hvad siger forskningen?

Evas rapport fremhæver forskellige karakteristika ved vellykkede skole-hjem-samarbejdspraksisser: Den anerkendende tilgang Det differentierede samarbejde Udvikling af uformelle dialog- og mødeformer Udvikling af en stærk uformel vidensdelingskultur Hvad siger forskningen?

Forældrene ses aktuelt som en afgørende forudsætning for skolens arbejde både i forhold til elevernes faglighed og i stigende grad også i forhold til elevernes sociale liv og mulighederne for at arbejde med inklusion. En væsentlig diskussion i dette forskningsfelt drejer sig om hvorvidt forældrene reelt inddrages og aktiveres som ressourcer i skolen, eller snarere, at skolen inviterer familien til at invitere skolen ind i familien (Hanne Knudsen, 2010). Der opstår i.d.f. nye praksisformer som legegrupper og middagsgrupper osv. Hvad siger forskningen?

Forskningen peger på at samarbejdet i udgangspunktet dagsordensættes af skolen, idet det er skolen, som efterlyser forældrenes aktive medvirken til at understøtte den enkelte elevs læring og sociale kompetencer samt de sociale relationer blandt eleverne i klassen. Forældrene ønskes på banen, samtidig med at de ikke skal blande sig Hvad siger forskningen?

Hvilke forudsætninger skal være til stede for at der kan etableres et succesfuldt samarbejde omkring børns læring set fra et forældreperspektiv? Hvad synes forældre, er vigtigt i samarbejdet med de professionelle om deres barns trivsel, sundhed, udvikling og læring og livet i institutionen? Forældresamarbejde

Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende kommuner Semistrukturerede kvalitative forskningsinterviews Forskningsdesign

Glade børn og engagerede medarbejdere God opstart for både barn og forældre Åbenhed, interesse og dialog At få indblik i sit barns hverdagsliv Daglig kontakt og kommunikation Dokumentation Høj pædagogisk faglighed Sparring Fælles platforme der fremmer fællesskaber Forældreinvolvering og -inddragelse Hvad virker for forældre?

Forældre har behov for indblik i deres barns institutionsliv: For bedre at kunne forstå, afkode og afstemme deres barns følelser, intentioner, behov og adfærd For bedre at kunne afpasse og samstemme deres egen adfærd og krav og støtte til deres barn derhjemme For at kunne samarbejde og indgå i en dialog med personalet omkring barnet og dets trivsel, udvikling og læring At få indblik i sit barns hverdagsliv

Når forældresamarbejdet og relationen er båret af ligeværdighed, gensidighed, åbenhed og dialog, og hvor begge parter fortæller, lytter og spørger, vil forældre meget gerne have sparring af og med personalet Hvad virker for forældre?

Den gode sparring, der er baseret på gensidig anerkendelse og dialog, sætter forældre og pædagogisk personale endnu bedre i stand til at løfte deres egne og fælles opgaver og ansvarsområder i forhold til at støtte barnet i dets udvikling, læring og trivsel, som henholdsvis forældre og fagprofessionelle i dets liv, både institutions- og familieliv. Sparring

Når institutionen lægger op til forældredeltagelse, forældresamarbejdet er velfungerende i institutionen, og institutionen er præget af åbenhed og en positiv inkluderende ånd, vil forældre gerne deltage i institutionslivet Forældre vil gerne engagere sig i deres barns institutionsliv, og være med til at sætte deres præg på og gøre en forskel og bidrage til fællesskabet Forældredeltagelse

Det er en indbygget del af disse institutioners institutionskultur, at personalet inddrager forældrene, og forældrene bidrager, og forældre kan være med i institutionen, og deltage i hverdagen, hvilket de med glæde og begejstring benytter sig af. Forældredeltagelse

Det er først og fremmest på personalets initiativ forældredeltagelsen skabes og bliver sat i værk, idet det er på det pædagogiske personalets banehalvdel det foregår. Forældre vil gerne have, at personalet melder de ting ud de gerne vil have deltagelse i eller bidrag til, og så vil de meget gerne byde ind og deltage. Forældredeltagelse

Er kendetegnet ved en høj grad af information, kommunikation og dialog mellem personalet og forældre omkring børnene og deres liv i institutionen og i familierne, det pædagogiske arbejde og pædagogikken i institutionen. Og ved at personalet involverer forældrene, og giver muligheder for, at de også kan bidrage, og være med til at gøre en forskel for deres børn og for institutionen som helhed. Det gode forældresamarbejde

Læreplanen Pjecer Nyhedsbreve Dagbøger Forældremøder/cafeaftener/dialogmøder Forældresamtaler Fester Den daglige kommunikation Opstarten I hverdagen Platforme i institutionen

Status og perspektivering af forældresamarbejdet: Hvordan ser forældresamarbejdet ud hos jer? Hvor ser I udviklingspotentialer? Forældresamarbejde