Kvalitetsrapport 2013 2014 Børneområdet 1
Indledning Denne kvalitetsrapport omfatter det samlede dagtilbudsområde og sundhedstjenesten. Den beskriver mål og indsatser for Børneområdet for 2013 og 2014 og evaluerer på indsatsområder for perioden 2011 og 2012. Som noget nyt indgår de politisk vedtagne budgetmål og evaluering heraf. Derudover afrapporteres på de særlige forhold, som Børne- og Skoleudvalget har besluttet en fast tilbagemelding på. Kvalitetsrapporten er funderet på de lovfastsatte krav til dagområdet og på den fireårige Udviklingsplan, som Børne- og Skoleudvalget vedtog den 12.1.2011 for dagtilbudsområdet. Derudover indgår sundhedstjenesten for første gang efter sammenlægningen 1.9.2011 i Kvalitetsrapporten. Det betyder, at rapporten denne gang også forholder sig til lovkrav og indsatsområder for sundhedstjenesten for den to årige periode. Kvalitetsrapporten er et styringsredskab, som skal sikre, at der i alle dele af Børneområdet arbejdes med de politiske beslutninger, der træffes for området. KL og den tidligere regering har indgået aftale om, at der på dagtilbudsområdet anvendes et styringsredskab, som kan afrapportere på dagtilbudsområdet, og som kan anvendes til tværkommunale sammenligninger. Denne kvalitetsrapport lever op til den indgåede aftale om dette samt til det styringskoncept, som Børne- og Skoleudvalget vedtog den 18.8.2010. Rapporten opfylder endvidere det kommunale koncept for virksomhedsplaner, som for hovedparten af de andre kommunale områder afrapporteres til direktionen. Ud fra Kvalitetsrapporten udarbejder alle institutioner og sundhedstjenesten deres to-årige virksomhedsplan. Denne Kvalitetsrapport vil således være styrende for indholdet af de kommende virksomhedsplaner, som afleveres til Børneområdet januar 2014, og som dækker perioden 2014 og 2015. Børnechefen godkender på vegne af Kommunalbestyrelsen institutionernes virksomhedsplaner. De private institutioner og puljeordninger er jævnfør godkendelseskriterierne og de indgåede aftaler forpligtede til at aflevere en virksomhedsplan, som opfylder de kommunalt besluttede indsatsområder, evaluere mv. på samme måde som de kommunale og selvejende institutioner. Deres mål og indsatsområder indgår ikke i opsamlingerne i denne kvalitetsrapport. Der er udarbejdet et afsnit, der beskriver tilsynet med disse institutioner (under afsnit 8). Private passere og private pasningsordninger skal kun opfylde de generelle formål i dagtilbudsloven. Dagplejens konsulenter gennemfører tilsyn med de dagplejelignende ordninger. Rapporten er udarbejdet af Børneområdets administration. Den har været forelagt Børneområdets Område MED inden forelæggelse for Børne- og Skoleudvalget. 2
Indhold Indledning... 2 Indhold... 3 1. Præsentation af Børneområdet... 7 1.1 Børneområdets opgave... 7 1.2. Lovgrundlag... 9 1.3. Kommunalt vedtagne politikker... 9 1.4. Administrative retningslinjer... 10 1.5. Mission, vision og kerneopgave... 10 1.6. De tre ben, der understøtter kerneopgaven... 11 1.7. Værdier for arbejdet... 11 1.8. De kommunale kendetegn... 12 2. Ressourcer... 13 2.1. Dagtilbudsstrukturen i kommunen... 13 2.2. Den kommunale dagpleje... 13 2.3. De kommunale områdeinstitutioner... 13 2.4. Struktur for de selvejende institutioner... 13 2.5. Øvrige pasningstilbud... 13 2.6 Sundhedstjenesten... 14 2.7. Specialindsatsen... 14 2.8. Administrationen... 14 2.9. Antal institutioner/børnehuse pr. 1.1.2013... 15 2.10. Kapacitet i de kommunale og selvejende dagtilbud pr. 1.1.2013... 15 2.11. Kapacitet i øvrige tilbud opgjort pr. 1.1.2013... 15 2.12. Institutionsprognose og behov.... 16 3. Baggrund for indsatsområder for 2013 og 2014... 17 3.1. Den fire årige udviklingsplan for dagtilbudsområdet... 17 3.2. Plan for Sundhedstjenesten... 17 3.3. Temaer, som er blevet politisk besluttet i perioden:... 17 3.4. Projekt, som er vedtaget af direktionen og i Hoved MED:... 18 3.5. Budgetmål for 2013 og 2014... 18 3.5.1. Budgetmålene for 2013... 18 3
3.5.1.1. Digitalisering af forældreinformation og kommunikation... 18 3.5.1.2. Det inkluderende miljø videreudvikles... 18 3.5.1.3. Sundhed og bevægelse... 18 3.5.1.4. Forbedring af de fysiske rammer i daginstitutioner... 18 3.5.2. Budgetmål 2014... 19 3.6. Generelle forhold og prioriteringer for Børneområdet i 2013 og 2014... 19 4. Kommunale fælles indsatsområder for 2013 og 2014 omsat i Børneområdet... 21 4.1. Sundhed og bevægelse... 21 Sundhed i børnehøjde... 22 4.2. Udvikling og fornyelse... 23 4.3. Inklusion og tværfagligt samarbejde... 25 5. Børneområdets fælles projekter og indsatsområder i 2013 og 2014... 26 5.1. Udvikling og fornyelse, herunder digitale løsninger og forandringer... 27 5.1.1. Deltagelse i implementering af NemPlads... 27 5.1.2. BørneRuden - Udvikling... 28 5.1.3. Kommunikation strategi og praksis... 29 5.1.4. Styringsredskaber... 30 5.1.5. Sundhedstjenesten... 31 5.1.6. Specialkorpset... 32 5.1.7. Bygningsinnovation... 33 5.1.8. Dagplejen... 33 5.1.9. Pædagogisk IT... 34 5.1.10. Den fagprofessionelle pædagogrolle og opgaveløsning, herunder pædagogisk organisering... 35 5.1.11. Kompetenceprofiler... 36 5.2 Udmøntning af Visionen for forbedring af de fysiske rammer i daginstitutioner... 37 5.3. Laboratorium for eksperimenterende børnehavepædagogik... 39 5.4. Fart på sproget... 40 5.5. Legepladsen som en del af det pædagogiske lærings- og udviklingsmiljø... 41 6. Faglige resultater - evaluering af indsatsområder for perioden 2011 og 2012... 43 6.1 Evaluering af de pædagogiske læreplaner.... 43 6.1.1. Det inkluderende sprogarbejde område Hestkøb... 43 6.1.2. Overgange fra dagtilbud til skole område Vedbæk... 47 6.1.3 Erfaringer med nye læringsmiljøer - dagplejen... 51 4
6.1.4. Visuelle læringsmiljøer område Kikhanen... 52 6.1.5. Idrætscertificering af børnehuse område Ruderen... 53 6.1.6. Anerkendende kommunikation område Birkehaven... 55 6.1.7. Natur, kultur og udeliv Område Skovly... 58 6.1.8. Pilotprojekt Smag på kulturen... 60 6.1.9. Sundhed og bevægelse eksempler fra to selvejende institutioner Børnehaven Egehegnet og Vuggestuen Sct. Georg Gården... 65 6.2. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov... 68 6.3. Sprogindsats og sprogvurdering af treårige børn... 69 6.4. Overgang fra børnehave til skole... 71 6.5. Opsamling på institutionernes virksomhedsplaner for 2012 og 2013.... 72 7. Evaluering af fælles projekter og indsatsområder for perioden 2011 og 2012... 74 7.1. Effektiv organisation med fokus på digitalisering... 74 7.2. Inklusionsprojektet... 74 7.3. Udmøntning af Visionen... 76 7.4. Arbejdspladsudvikling og sygefravær (APU projektet)... 77 7.5. Den pædagogiske, faglige kvalitet... 79 7.5.1. Overgange fra dagtilbud til skole... 79 7.5.2. Natur-, kultur og udelivsprojekter... 80 7.5.3 Evaluering og dokumentation... 83 7.6 Den fagprofessionelle rolle og opgave... 83 7.6.1. Den fagprofessionelle rolle og opgave område Holte... 84 7.7. Sundhed og bevægelse... 86 7.7.1. Udmøntning af legepladspolitikken... 86 7.7.2. Udmøntning af mad- og måltidspolitikken... 87 7.7.3. Idrætscertificering... 88 8. Tilbagemeldinger på særlige temaer... 89 8.1 Pædagogisk tilsyn... 89 8.2 Legepladstilsyn... 91 8.3. Økonomisk tilsyn... 92 8.4. Hygiejnetilsyn... 93 8.5. Ansøgninger om godkendelse af private institutioner og privat dagpleje... 93 8.6. Lukning af ventelisten for udefrakommende børn... 93 5
8.7. Anvendelse af kompetenceudviklingsmidler... 94 8.7.1 Anvendelse af den centrale pulje i 2011 og 2012.... 94 8.7.2. Dokumentation for anvendelse af udlagte midler til kvalitetsudvikling og inklusion i 2012... 96 9. Ressourcer - Nøgletal for Børneområdet... 99 9.1. Børn og institutioner... 99 9.1.1. Antal pladser og indskrevne børn i 2012 i kommunale og selvejende dagtilbud... 99 9.1.2. Antal børn fra kommunen med andre former for pasning... 99 9.1.3. Driftsudgifter pr. plads 2012... 100 9.1.4. Driftsudgifter til frokostordning i 2012... 100 9.1.5. Særlig indsats på dagtilbudsområdet... 100 9.1.6. Takster i 2012... 101 9.2. Medarbejdere - dagtilbud... 101 9.2.1. Personaleressourcer og åbningstid... 101 9.2.2. Antal ledere og medarbejdere i de kommunale og selvejende institutioner samt dagplejen - 2012... 101 9.2.3. Sygefravær i 2012... 102 9.2.4. Personaleomsætning... 102 9.2.5. Antal og uddannelsesniveau for pædagogisk personale i de kommunale institutioner... 103 9.2.6. Antal og uddannelsesniveau i den kommunale dagpleje 2012... 103 9.3. Antal ledere og uddannelsesniveau for de kommunale og selvejende institutioner pr. 31.12.2012... 104 10. Opgaveliste udført i 2011 og 2012... 105 Bilag... 107 6
1. Præsentation af Børneområdet Børneområdet består fra 1.1.2013 af dagtilbudsområdet, sundhedstjeneste, konsulentgruppe, administration, stabsfunktion, områdeledere og selvejende ledere. Under konsulentgruppen ligger de ansatte i specialkorpset for dagområdet. Stabsfunktionen skal understøtte de tværgående indsatsområder og store fælles projekter. Børnechef Stabsfunktion udvikling Konsulentgruppe Inkl. specialkorpsansatte Sundhedstjeneste Administration Decentrale ledere Områdeledere Dagplejeleder Selvejende ledere 1.1 Børneområdets opgave Børneområdet har til opgave at styre drift og udvikling af: Sundhedstjenesten for børn og unge i alderen 0 til 18 år Kommunal dagpleje med 140 pladser for 0 til 2 årige børn 5 kommunale områdeinstitutioner med i alt 31 børnehuse og 2 naturcentre 1 selvejende områdeinstitution med 6 børnehuse per 1.5.2013 5 børnehuse 10 selvejende institutioner Specialinstitutionen Børnehuset Rudegårds Alle En specialgruppe i Sjælsø Børnehus samt et antal ressourcepladser En konsulentgruppe centralt inklusiv inklusionsindsatsen En administration centralt Områdeledergruppen og de selvejende ledere Samarbejde med diverse forældre- og institutionsbestyrelser Tilsyn med diverse tilskudsordninger Kommunalbestyrelsen har godkendt etablering af : 2 puljeordninger 2 private institutioner Børne- og Skoleudvalget har den 6. marts 2013 godkendt oprettelse af en privatinstitution pr. 1. maj 2013. 7
Børneområdet fører økonomisk, pædagogisk og hygiejnisk tilsyn med alle børnehuse samt fører tilsyn med deres legepladser. Det økonomiske tilsyn omfatter ikke private institutioner. Diverse tilskudsordninger Børneområdet godkender forældrenes aftale med en privat passer eller pasningsordning og fører tilsyn med forholdende. Privat pasning uden tilskud Såfremt en borger passer mere end to børn som ikke er egne børn skal Børneområdet føre tilsyn med forholdende. Hjemmegående børn og sprogvurdering Børneområdet skal sikre, at 3 årige børn, der ikke går i dagtilbud, får gennemført en sprogvurdering. Såfremt børnene har behov for særlig sprogstimulering, opfordres forældrene til at indskrive deres barn i dagtilbud. Hvis et tosproget barn har behov for sprogstimulering, skal det gives et 15 timers sprogtilbud. Hvis den ene forælder er på overførselsindkomst, er forældrene til et tosproget barn med sprogstimuleringsbehov forpligtet til at lade deres barn gå i et 30 timers tilbud. Sundhedstjenesten Sundhedstjenestens arbejdsgrundlag er Sundhedsloven og den dertil knyttede Vejledning om Forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Målgruppen for de forebyggende sundhedsydelser er alle børn og unge 0 16 år samt deres familie, hvor formålet er at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedsplejen har fokus på dels generelle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser, dels forebyggende ydelser i forhold til de familier, der har vanskeligheder. Der føres gennem hjemmebesøg tilsyn med barnets sundhed og udvikling gennem undersøgelser af barnet samt samtale med forældrene. Sundhedsplejersken står til disposition for forældrene som sparringspartner omkring barnets og familiens trivsel og sundhedsvaner. I skolesundhedstjenesten sættes sundhed på dagsordenen i samtalen med den enkelte elev og ved sundhedspædagogiske aktiviteter. Formålet er at bidrage til, at eleverne bliver bevidste om de valg, de træffer i forhold til egen sundhed. Undersøgelsen af skolebarnet omfatter højde og vægt. Hørelsen og hørelse undersøges 2 gange i skoleforløbet samt ved behov. Sundhedstjenestens serviceniveau Graviditetsbesøg til sårbare gravide Barselsbesøg ved behov, i forbindelse med tidlig udskrivning fra fødestedet Førstegangsforældre tilbydes 5 hjemmebesøg samt et besøg, når barnet er 3½ år Flergangsfødende tilbydes hjemmebesøg og yderligere besøg efter behov Der oprettes mødregrupper og afholdes Åbent hus Familier, børn og unge med særlige behov tilbydes ekstra hjemmebesøg, undersøgelse, samtale eller henvisning til relevante samarbejdspartnere. Børn, der ikke er i offentlig dagpasning, tilbydes besøg mellem det fyldte 1½ år og det fyldte 3. år Skolebørnene undersøges ved ind- og udskoling og derudover gennem sundhedssamtale på 4 klassetrin samt sundhedspædagogiske indsatser. Sundhedsplejerskerne deltager og samarbejder i tværfaglige teams. Sundhedstjenesten er konsulent i forhold til dagplejen, daginstitutioner og skoler, både generelt og til børn med særlige behov. 8
Kommunallægen arbejder konsultativt på tværs i organisationen om generelle sundhedsspørgsmål og deltager i visitation og rådgivning over for tværfaglige samarbejdspartnere omkring børn med særlige behov. Kommunallægen tilbyder med jævne mellemrum tilsyn med institutionernes og skolernes hygiejne. 1.2. Lovgrundlag Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten er oprettet i henhold til Sundhedslovens 120 til 126, som angiver, at formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Derudover er sundhedstjenesten omfattet af vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Det fremgår heraf, at det anbefales, at kommunen i sundhedsaftalerne beskriver samarbejdet med blandt andet svangre- føde og barselsafdelinger, almen praksis og sundhedsplejen. Dagtilbud og specialindsats Dagtilbud til børn i alderen 0 til 5 år etableres og drives i henhold til Dagtilbudsloven og dens bestemmelser. Loven trådte i kraft 1.8.2007 og er siden revideret flere gange. Dagtilbudsloven indeholder en generel formålsbestemmelse for alle typer dagtilbud og klubvirksomhed, samt en speciel formålsbestemmelse for småbørnsområdet. Formålet er blandt andet, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børns og unges trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. De skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer, give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati og sikre en god overgang til skolen. Loven er uddybet i en tilhørende vejledning. Specialtilbud til børn i alderen 0 til 5 år oprettes og drives enten efter Dagtilbudsloven eller efter Servicelovens 32. Ifølge 32 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud efter Dagtilbudsloven. Regeringen har udmeldt, at de i de kommende år via Udviklingsprogrammet og Ny Nordisk Skole, vil have fokus på kvaliteten af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Udviklingsprogrammet forventes at prioritere en række temaer som forældresamarbejde og ledelse, digitale medier og pædagogisk didatik. Udviklingsprogrammet forventes igangsat ude i 20 kommuner januar 2014. Efter en treårig periode forventes resultaterne at blive anvendt til at skabe fælles rammer for arbejdet i dagtilbuddene. 1.3. Kommunalt vedtagne politikker Kommunalbestyrelsen har vedtaget: Den sammenhængende Børn og Unge politik Dagtilbudspolitikken Den gode inklusion Legepladspolitik 9
Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering Masterplanen Masterkonceptet for byggeri Mad- og måltidspolitikken. Derudover er Børneområdet omfattet af en række fælles politikker og MED aftaler: Personalepolitikken Stresspolitikken Rygepolitikken Sygefraværspolitikken Sundhedspolitikken Alkoholpolitikken. Digitaliseringsstrategien Det fælles projekt Udvikling og fornyelse. 1.4. Administrative retningslinjer Børneområdet har udarbejdet: Den fagprofessionelle pædagogrolle og opgaveløsning Vejledning til indretning af udearealer ved Rudersdal Kommunes Børnehuse Vejledning om indretning af børnehuse i Rudersdal Kommune Den gode overgang rammebeskrivelse for samarbejde mellem dagtilbud og skole ( i samarbejde med Skole- og Familie). 1.5. Mission, vision og kerneopgave Administrationens ledelse og ansatte beskrev i forbindelse med sammenlægningen 1.9.2011 en mission og en vision for de centrale afdelinger. Som et led i arbejdet med at implementere Udvikling og fornyelse skal Børneområdets ledelser og MED system i løbet af 2013 drøfte udmøntningen af den fælles mission for området og den kerneopgave, der skal løftes i alle afdelinger, børnehuse og institutioner. Mission for det fælles Børneområde: Indenfor rammerne af de politiske beslutninger og lovgivningen, skal vi på et højt kvalitativt niveau sikre en god start på livet for alle børn og unge. Missionen for dagområdet fremgår af det generelle og det specifikke formål i dagtilbudsloven. Vision for administrationen centralt: For administrationen er visionen at understøtte, at sundhedstjenesten, institutioner og skoler kan skabe anerkendende og inkluderende børnemiljøer, der giver mulighed for, at alle børn og unge har et godt liv med livsglæde, trivsel, sundhed, læring, udvikling og dannelse, og dermed give dem betingelser for et senere godt voksenliv. Visionen for dagtilbudsområdet og sundhedstjenesten er beskrevet i de vedtagne politikker. 10
Kerneopgaven: Jævnfør formålet i Dagtilbudsloven og Sundhedsloven er kerneopgaven for alle ansatte og ledere i Børneområdet: At sikre børn og unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. Se endvidere under indsatsområdet Udvikling og fornyelse 1.6. De tre ben, der understøtter kerneopgaven Børneområdet har besluttet, at området går på tre ben, der alle skal understøtte missionen og visionen for området. De tre ben er dermed midler til at kunne opfylde kerneopgaven. Organisation Børns trivsel, udvikling, sundhed og læring Faglighed Fysiske rammer 1.7. Værdier for arbejdet Det fremgår af kommunens Dagtilbudspolitik, at den pædagogiske kvalitet skal være blandt de bedste i landet. Derudover har Kommunalbestyrelsen formuleret følgende værdier for dagtilbuddene: Daginstitutionen har en selvstændig værdi for småbørns udvikling, læring og dannelse Daginstitutionen er inkluderende. Børn med særlige behov skal forblive i lokalområdet og nærmiljøet, så længe det er til gavn for barnet, under hensyntagen til børnegruppen Ledelse, personale og forældre samarbejder om at skabe de bedst mulige betingelser for børnegruppen og det enkelte barn Mangfoldighed er en styrke, forstået som mangfoldighed i pædagogik, åbningstider og pasningsformer For Sundhedstjenesten er der i Børn og Unge politikken besluttet nedenstående mål: Sundhedstjenesten bidrager til, at børn og unge sikres en sund opvækst og skaber derved forudsætninger for en sund voksentilværelse. 11
Sundhedstjenesten inspirerer den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for børn og unge til at træffe sunde valg og at leve et sundt liv med trivsel og kvalitet. Der tages udgangspunkt i barnets, den unges og familiens ressourcer, Der er beskrevet en særlig forebyggende indsats i sundhedstjenesten og fødselssamarbejdet overfor sårbare og truede børn og unge, og for familier, der har personlige eller sociale problemer i forbindelse med graviditet, fødsel og spædbarnstid. 1.8. De kommunale kendetegn Direktionen har besluttet et sæt kendetegn, som skal karakterisere hele kommunens virksomhed. Kendetegnene er integreret i den kommunale Personalepolitik, som alle kommunale og selvejende institutioner er omfattet af. Rudersdal kommunes kendetegn er: At være en attraktiv arbejdsplads At være en effektiv organisation At have kompetente medarbejdere og kvalitet i arbejdet At have en fremsynet ledelse på alle niveauer Indenfor denne samlede ramme skal dagtilbud, sundhedstjeneste, konsulentgruppe og administration tilrettelægge deres ledelsesarbejde, udmønte deres sundheds- eller pædagogfaglige arbejde samt udvikle deres samarbejde med forældre og bestyrelser for at sikre en god start på livet for alle børn og unge i kommunen. 12
2. Ressourcer Dette afsnit indeholder beskrivelser og tal for, hvilke ressourcer der er til rådighed for at nå de opstillede mål og løse opgaverne. Begreberne institution og dagtilbud dækker alle de forskellige typer kommunale områdeinstitutioner med børnehuse, de selvejende institutioner og dagplejerne. 2.1. Dagtilbudsstrukturen i kommunen Dagtilbudsområdet i kommunen består af en dagpleje til ca. 140 børn, fem kommunale områdeinstitutioner, en selvejende områdeinstitution med seks børnehuse (fem fra 1.5.2013) og 10 selvejende institutioner. 2.2. Den kommunale dagpleje Dagplejen har ansat én leder, tre dagplejepædagoger og en administrativ medarbejder samt 42 dagplejere. Dagplejerne er delt op i fem legestuegrupper, som mødes en gang om ugen i den legestue, de hører til. Der er to legestuer, begge beliggende i egne lokaler på henholdsvis Kajerød Skole og på Nærumvænge ved Nærum Skole. Begge legestuer har tilknyttet et vikarhus, hvor dagplejebørnene passes i dagplejernes ferier og fridage. 2.3. De kommunale områdeinstitutioner Den 1.1.2011 blev tre områder Ravnsnæs, Lyngborg og Birkerød lagt sammen til de to områder Hestkøb og Birkehaven. Den 1.1.2013 blev områderne Vedbæk, Skovly, Holte og Kikhanen lagt sammen til de 3 områder Ny Holte, Skovkanten og Bøllemosen. Der er dermed fem kommunale områdeinstitutioner med i alt 30 børnehuse. 2.4. Struktur for de selvejende institutioner Kommunen har driftsoverenskomst med 11 selvejende institutioner. Områdeinstitution Ruderen består af seks (fem) børnehuse med en institutionsbestyrelse og seks(fem) forældrebestyrelser. De øvrige 10 selvejende institutioner indgår i forskellige samarbejdsrelationer med hinanden. Alle 11 institutioner har indgået en administrationsaftale med Danske Daginstitutioner. 2.5. Øvrige pasningstilbud Kommunen giver tilskud til en række private institutioner og private pasningsformer. Kommunen har indgået aftale med Montessori Børnecenter og Rudolf Steiner børnehaven Rønnebærhuset om oprettelse og godkendelse som puljeordninger under den tidligere lovgivning. Det er ikke muligt at oprette nye puljeordninger. Begge børnehaver visiterer selv børn til deres institutioner og opkræver selv forældrebetaling. Der må maksimalt opkræves 25 % af driftsudgiften. 13
Børnehaven Gøngehesten og Børnehaven Tryllefløjten er godkendt som private institutioner. Begge børnehaver visiterer selv børn og fastlægger og opkræver selv forældrebetaling. Forældre kan som alternativ til en plads i en kommunal eller selvejende daginstitution vælge at modtage tilskud til pasning i privat regi. Der er i 2013 afsat 1,9 mio. kr. i tilskud til privat pasning, private pasningsordninger og til pasning af egne børn. 2.6 Sundhedstjenesten I sundhedstjenesten er der ansat 21 medarbejdere fordelt på Sundhedsplejersker 14,5 årsværk Kommunelæge 0,92 årsværk Administrativ medarbejder 0,76 årsværk Leder 1 årsværk Sundhedsplejerskerne er tilknyttet en skole og omkringliggende spædbørnsdistrikt. Koordinering og faglig sparring omkring arbejdsopgaverne i spæd- og småbørnsarbejdet er organiseret i tre teams. Kommunallægen er for en stor del på kommunens skoler og yder derudover konsultative samt visiterende opgaver i forhold til børn og unge med særlige behov, hvilket er tilrettelagt i faste tværfaglige fora. Der er fælles kontorfaciliteter på Administrationscentret. 2.7. Specialindsatsen Dagtilbudsområdet har indenfor de afsatte midler til specialindsatsen/inklusionsindsatsen ansat 18 specialpædagoger, to teampædagoger og en konsulent med inklusion som indsatsområde. Dertil kommer et budget på 135.000 kr. til følgeordning til motorikgrupper, 270.000 kr. til praktisk hjælp til børnehuse med børn med nedsat fysisk funktionsevne og 27.000 kr. til understøttelse af sundhedstjenestens arbejde med fødselssamarbejdet. Som et forsøg er specialpædagogerne blevet knyttet på områderne som forebyggelsesressourcer. Områdelederen kan internt flytte områdets special-/inklusionspædagog rundt i børnehusene uden først at skulle søge om specialbistand mv. I Børnehuset Pilegården og i Børnehuset Tusindbenshuset er der oprettet to specialtilbud kaldet ressourcepladser. Der er visitation til de i alt otte pladser. I Sjælsø Børnehus er der en specialgruppe kaldet zebragruppen med 6 pladser og 8 pluspladser. Der er visitation til gruppen. I Børnehuset Rudegårds Alle, som er oprettet efter Servicelovens 32, kan der være op til 25 børn med betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Den er pt. normeret til 12 børn. Institutionen kan optage børn fra andre kommuner mod betaling for pladsen. 2.8. Administrationen I administrationen centralt er der i alt ansat 11 ansatte inklusiv chef, ledere, konsulenter og administrative medarbejdere for hele området. 14
2.9. Antal institutioner/børnehuse pr. 1.1.2013 Dagtilbudstyper Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner/ Privat dagpleje Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Antal skovbørnehaver 40 1 2* 24 3 1 8 7 Puljeordninger 2 *Inklusiv Børnehuset Rudegårds Alle. Der er skovbørnehavegrupper i flere integrerede institutioner. 2 2.10. Kapacitet i de kommunale og selvejende dagtilbud pr. 1.1.2013 Kapacitet 0 til 2 årige i dagpleje 0 til 2 årige i daginstitution 3 år til skolestart Antal indskrevne børn 1.1.2013 I alt 2.951 *budgettal ** Inklusiv specialpladser *** Inklusiv 100 forårspladser Dækningsgrad 1.1.2013 Antal pladser* 1.1.2013 129 8,29 138** 907 58,25 901 1.915 96,62 1.775*** 2.814 2.11. Kapacitet i øvrige tilbud opgjort pr. 1.1.2013 Kapacitet 0 til 2 årige i private institutioner 3 til 5 årige i private Institutioner 0 til 2 årige i privat pasning 3 til 5 årige i privat pasning 0 til 2 årige i pasning af egne børn Antal indskrevne børn 1.1.2013 Dækningsgrad 1.1.2013 Antal pladser 1.1.2013 11 0,71 0 92 4,64 104 21 1,29 29 5 0,25 0 23 1,42 0 15
2.12. Institutionsprognose og behov. Siden 2007 har antallet af 0-5 årige i Rudersdal Kommune været faldende. Der er løbende i perioden blevet foretaget tilpasning af pladser. Børneområdets seneste prognose fra december 2012 viser, at der i 2013 og 2014 kun er mindre behov for yderligere justeringer i kapaciteten. I foråret 2013 vil der blive udarbejdet en ny langsigtet befolkningsprognose, hvor bl.a. et justeret boligbyggeprogram samt det seneste års befolkningsudvikling vil danne grundlag for de nye forventninger til befolkningsudviklingen i kommunen. Børneområdet vil i 2013 udarbejde en ny langsigtet institutionsprognose med udgangspunkt i denne befolkningsprognose. Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2012, at Visionen og Masterplanen fastholdes som planlægningsgrundlag på dagtilbudsområdet. I Masterplanen er beskrevet, hvordan de fysiske rammer og de eksisterende pladser kan tilpasses til de kommende års behov med henblik på at sikre den rigtige kapacitet i gode fysiske rammer. 16
3. Baggrund for indsatsområder for 2013 og 2014 Børneområdets indsatsområder tager udgangspunkt i de beslutninger, der er truffet for området. Det drejer sig om den fire-årige Udviklingsplan for dagområdet, senere politiske beslutninger, der vedrører området, direktionsbeslutninger og lovkrav. 3.1. Den fire årige udviklingsplan for dagtilbudsområdet Børne- og Skoleudvalget godkendte den 12.1.2011 dagtilbuds fire-årige Udviklingsplan. Udviklingsplanen indeholder otte indsatsområder med underliggende temaer, som området skal arbejde med. De otte indsatsområder er: Inklusion Udmøntning af Visionen Sygefravær og arbejdspladsudvikling Pædagogisk faglig kvalitet Den fagprofessionelle rolle og opgave Sundhed og bevægelse Kommunikation og IT De kommunale kendetegn 3.2. Plan for Sundhedstjenesten Sundhedstjenestens styringsredskab er den toårige virksomhedsplan, der udarbejdes på baggrund af herværende kvalitetsrapport næste gang for perioden 2014 2015. Der arbejdes aktuelt og fremadrettet med følgende temaer: 1. Inklusion tværgående projekt samt egne projekter 1.1. Styrkelse af den tidlige indsats tidligt i livet 1.2. Fortsat styrkelse af det tværfaglige samarbejde 2. Udvikling og fornyelse digitalisering og effektivisering 2.1. Effektivisering af arbejdsgange blandt andet gennem digitalisering og organisering 2.2. Udvikling af faglige løsninger, der matcher nye arbejdsgange og udefrakommende krav 3. Overvægtige børn og unge 3.1. Deltager i tværsektorielt projekt i samarbejde med pædiatrisk afd. Hillerød Sygehus. 4. Sundheds- og alkoholpolitikken 4.1. Sundhedstjenestens personale deltager i kompetenceudvikling indenfor alkoholområdet med henblik på at kvalitetsudvikle indsatsen i forhold til kommunens børn, unge og deres familier. 3.3. Temaer, som er blevet politisk besluttet i perioden: Udmøntning af Sundheds- og Alkoholpolitikken Reorganisering af Børn og Unge området. 17
3.4. Projekt, som er vedtaget af direktionen og i Hoved MED: Udvikling og fornyelse herunder digitale løsninger. 3.5. Budgetmål for 2013 og 2014 3.5.1. Budgetmålene for 2013 3.5.1.1. DIGITALISERING AF FORÆLDREINFORMATION OG KOMMUNIKATION Alle dagtilbud kan fra starten af 2012 bruge BørneRuden som kommunikationsværktøj med og til forældrene. Målet er, at udvikle og effektivisere mulighederne for kommunikation mellem ledere, pædagoger og forældre, at ledere og ansatte anvender BørneRuden, når de kommunikerer og informerer forældre om dagligdagens aktiviteter; om forældremøder, arrangementer og ture mv. at 90 procent af alle forældre anvender BørneRuden som kommunikationsværktøj med dagtilbuddene Børneområdet vil ved udgangen af 2013 opgøre antallet af forældre, der bruger BørneRuden, og gennemgå alle dagtilbuds anvendelse af BørneRuden. 3.5.1.2. DET INKLUDERENDE MILJØ VIDEREUDVIKLES Børneområdet er omfattet af Strategi for den gode inklusion. Formålet er, at færre børn og unge udskilles til specialtilbud, således at så mange som muligt forbliver i fællesskaber i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Målet for 2013 er at afprøve en række pædagogiske metoder for at skabe praksisviden til det fælles dagtilbudsområde ud fra temaerne den gode inklusion fællesskabernes betydning; organisation; viden og faglighed; ressourcer og forældresamarbejde Støtteindsatsen omlægges fra tildeling af timer til indsats i grupper, og der etableres et forebyggelsesprojekt, hvor teampædagoger giver pædagogisk rådgivning til forældre. Ved udgangen af 2013 opgøres anvendelsen af den specialpædagogiske indsats i 2012 og 2013, og der foretages en evaluering af teampædagogernes arbejde med pædagogisk rådgivning i form af antal indsatser og forældrenes tilbagemelding på rådgivningen. 3.5.1.3. SUNDHED OG BEVÆGELSE Se beskrivelsen i afsnit 4.1. 3.5.1.4. FORBEDRING AF DE FYSISKE RAMMER I DAGINSTITUTIONER Kommunalbestyrelsen vedtog i 2008 "Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering". Med udgangspunkt i planen tager kommunalbestyrelsen hvert år stilling til, hvilke ombygninger, renoveringer og nybyggeri, der skal iværksættes. 18
Kommunalbestyrelsen tager hvert år stilling til de konkrete forslag i Masterplanen. I 2013 gennemføres følgende tiltag som en udmøntning af Masterplanen. En ny institution opføres og ibrugtages i område Hestkøb. Den selvejende institution Gerners Børnehus sammenbygges Kohavehuset i område Kikhanen ombygges o0g renoveres. Vikar- og gæstehus for dagplejen i Birkerød flyttes fra Kajerødskolen og etableres i andre lokaler Der afsættes midler til udvikling af daginstitutionernes legepladser og til mindre renoveringer af daginstitutioner 3.5.2. Budgetmål 2014 Der arbejdes med følgende udkast til budgetmål for 2014 Sundhed for det nyfødte barn og dets familie Sundhed i børnehøjde Fortsat implementering af den borgerrettede alkoholpolitik Det inkluderende pædagogiske miljø i dagtilbud videreudvikles jfr. den gode Inklusion Bedre bygninger til pædagogik og børn Forbedring af daginstitutionernes legepladser Pædagogisk IT som understøttelse af det pædagogiske arbejde Målene for 2014 vil blive endeligt vedtaget i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014. 3.6. Generelle forhold og prioriteringer for Børneområdet i 2013 og 2014 Med de mange beslutninger, der er truffet, som det samlede Børneområde skal arbejde ud fra og med, er det nødvendigt at prioritere indsatsområderne for 2013 og 2014. Derudover kan det forventes, at dagtilbudsområdet via Udviklingsprogrammet og Ny nordisk skole i perioden vil blive stillet overfor krav om ændringer i den pædagogiske organisering. Børneområdet vil have fokus på fem temaer i de kommende to år: Den fælles fortælling om Børneområdet Sundhedspolitikken målrettet borgerne Udvikling og fornyelse af området, herunder digitale løsninger og forandringer Den fagprofessionelle pædagogrolle og opgaveløsning, herunder pædagogisk organisering Inklusion og tværfagligt samarbejde. Den fælles fortælling Begrebet Den fælles fortælling er igangsat i efteråret 2012 af Område MED for at understøtte det fælles kommunale projekt Udvikling og fornyelse. Fortællingen skal i løbet af de kommende år udfoldes via beskrivelser af den fælles kerneopgave med at sikre børn de bedst mulige vilkår for trivsel, læring, udvikling og sundhed. Som udgangspunkt hviler fortællingen på en fælles forståelse af, at alle ansatte og ledere centralt og lokalt til stadighed sætter barnet i centrum for den fælles arbejdsopgave og ønsker at forbedre indsatsen. Fortællingen vil blive udfoldet ud fra de tre ben organisation, faglighed og fysiske rammer. 19
Organisation Der skal afprøves organiseringsformer, der frigiver tid til og forbedrer kerneopgaverne. For at nå det, vil Børneområdet i perioden arbejde med effektivisering af opgaverne. De digitale medier skal understøtte den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats. Faglighed Der skal arbejdes og udvikles programmer og metoder, som kvalificerer indsatsen, og pjecen Den fagprofessionelle pædagogrolle og opgaveløsning skal på dagområdet understøtte denne udvikling. Der skal udarbejdes kompetenceprofiler og være en opkvalificering af personale og ledere for at sikre et højt fagligt niveau. På dagområdet skal der arbejdes med hele styringskæden fra dagtilbudslovens formål til praksis- og handleplanerne i børnehuset. Processen skal sikre, at der ikke skabes unødvendigt bureaukrati eller beskrives kontraindicerende mål. Der skal i de kommende år arbejdes med at udvikle en fælles læringsstrategi for dagområdet, som samtidig skaber brobygning til skoleområdet. De fysiske rammer på dagområdet Den fysiske indretning af lokaler og legepladser skal understøtte læreplanstemaer og læreplansmål. Den fælles fortælling har som mål at blive en fortælling om et børneområde, der arbejder med høj faglig kvalitet, effektive arbejdsgange, systematisk sundhedsfagligt og fagpædagogisk tilrettelagt arbejde, og hvor resultatet er børn, som har mod på livet og klarer sig godt i familien, blandt venner og senere i skolen. 20
4. Kommunale fælles indsatsområder for 2013 og 2014 omsat i Børneområdet Kommunalbestyrelsen har besluttet Sundheds- og Alkoholpolitikken. Det fremgår her, at alle områder hvert år skal udpege et indsatsområde, der skal arbejdes med i områder. Se afsnit 4.1. Direktionen udpeger hvert år et indsatsområde, gældende for alle kommunens institutioner og forvaltninger. I 2013 har direktionen efter aftale i Hoved MED udpeget Udvikling og fornyelse, som alle skal arbejde med i de kommende år. På Børneområdet har OmrådeMED aftalt et projekt og et forløb, hvor hensigten er, at alle organisationens medarbejdere og ledere får mulighed for at deltage. Se afsnit 4.2. For at understøtte Inklusionsstrategien blev det med virkning fra september 2011 besluttet at reorganisere Børn og Ungeområdet. Den fortsatte omlægning og udvikling af inklusionsindsatsen er beskrevet i både i afsnit 4.3 og i afsnit 5. 4.1. Sundhed og bevægelse Der skal arbejdes med indsatsområdet både centralt og decentralt. Baggrund og formål Den kommunalt besluttede sundheds- og alkoholpolitik målrettet borgerne skal udmøntes på dagtilbudsområdet og i sundhedstjenesten. Sundhedstjenesten deltager i perioden 2011 til 2013 i et fælles projekt med Børneafdelingen på Hillerød Sygehus og Helsingør Kommune. Projektet omhandler opkvalificering af indsatsen overfor børn og unge med en betydelig overvægtsproblematik. Mål Sundhedstjenesten vil i 2013: implementere erfaringerne fra det fælles projekt om børn med betydelig overvægt Sundhedstjenesten og dagtilbuddene skal i deres virksomhedsplaner indskrive mål for, hvordan de vil: Sætte fokus på trivsel, netværk og inklusion Styrke børn og unges handlekompetence til at håndtere livets udfordringer. På dagtilbudsområdet skal alle dagtilbud: Udmønte den kommunalt vedtagne mad- og måltidspolitik. Opgaven løses af forældre- og institutionsbestyrelser Sikre, at børnene har adgang til koldt og friskt postevand Skabe gode rammer for samvær i forbindelse med mad og måltider, og sikre at mad og måltider indgår som en del af de daglige aktiviteter. Udmønte alkoholpolitikken i alle dagtilbud, herunder begrænsning af tilgængelighed i form af en nedskrevet lokal alkoholpolitik. Opgaven løses af forældre og institutionsbestyrelserne. Sundhedstjenesten vil i 2013 have et særligt fokus på børn, der lever i familier med behov for vejledning i forhold til sund levevis og begrænsning i alkoholforbrug. 21
Handlinger Alle bestyrelser anmodes ved udgangen af 2013 om at aflevere lokal udmøntning af mad- og måltidspolitik, samt i løbet af foråret 2013 at aflevere en lokal udmøntning af sundheds- og alkoholpolitikken. Udarbejdelse af decentrale eksempler på trivsel, netværk og inklusion samt styrkelse af børn og unges handlekompetence. Evaluering Det optælles, om alle børn i dagtilbud har adgang til koldt og friskt postevand, og der indsamles oplysninger om, hvordan dagtilbuddene sikrer en god ramme for samvær i forbindelse med mad- og måltider. Der indsamles eksempler på mål for trivsel, netværk og inklusion, samt styrkelse af børn og unges handlekompetence. Sundhed i børnehøjde Baggrund Som et særligt mål for sundhed på dagområdet har direktionen ønsket, at der sættes fokus på børns trivsel, livsduelighed og deltagelse i fælleskaber under den fælles kommunale overskrift 5 veje til et godt liv. Formål I forhold til udviklingen af kommunens borgerrettede sundhedspolitiske mål for 2013-14 har Børneområdet vedtaget at arbejde med temaet Sundhed i børnehøjde. Formålet er, at der i 2013-14 arbejdes med forskellige perspektiver på det brede sundhedsbegreb, i forhold til trivsel, mental sundhed, glæde og børnefællesskabet. Mål At arbejder med - og har kendskab til børnefællesskabets betydning for trivsel og sundhed At der er udbredt kendskab til metoder, der kan anvendes i forbindelse med et styrket børnefællesskab At den voksenpædagogiske kerneopgave har et styrket fokus på fællesskabets betydning for et børneliv med trivsel og glæde. At få skærpet bevidsthed om, at et godt sundhedsfremmende miljø og inklusion er forbundne kar. Handlinger På forvaltningsniveau afdækkes område- og selvejende lederes ønsker og perspektiver på pædagogisk tilgang til sundhedsarbejde Forvaltningen fremlægger forslag til proces for områdeledergruppen (styregruppen) Afvikling af temadage organiseret af forvaltningen Områdeledere og ledere af selvejende institutioner er ansvarlige for, at der iværksættes sundhedsindsatser i egne børnehuse Pædagoger og sundhedsambassadører omsætter/indtænker de faglige input i mindre pædagogiske forløb. 22
Kompetenceudvikling Forvaltningen tilrettelægger to kompetenceudviklingsdage i henholdsvis 2013 og 2014 målrettet sundhedsambassadører, daglige ledere og andre med interesse for sundhed. Evalueringskriterier og form Redskaber, kriterier og form beskrives i projektudviklingsplanen i foråret 2013. Nåede vi målene Der skal lokalt beskrives tegn som viser, om målene nås samt effekten heraf. 4.2. Udvikling og fornyelse Der skal arbejdes med indsatsområdet både centralt og decentralt. OmrådeMED er ansvarlig for projektets fremdrift. Børneområdet har valgt at lægge det oprindelige projekt Effektiv organisation digitalisering ind i projektet, da der blev udmeldt et fælles centralt projekt. Baggrund og formål Børneområdet skal i de kommende år arbejde med, hvordan området kan effektivisere organisationen centralt og decentralt. Målet er, at området i alle afdelinger og institutioner har fokus på den kerneopgave, der skal løses, og udvikling af denne. Der skal fjernes rutiner og arbejdsgange, som ikke har relevans for kerneopgaven, og det skal sikres, at der er fokus på de mål, der er sat. På alle områder har det betydning for ledelsesopgaven, for organiseringen og ikke mindst for planlægning og tilrettelæggelse af det pædagogfaglige og sundhedsfaglige arbejde. Alle medarbejdere er inviteret ind i processen med Udvikling og fornyelse, idet det er meget væsentligt, at medarbejdergruppen involveres i hele processen. Børneområdet har udarbejdet en projektplan Organisationsudvikling og digitalisering for Børneområdet. Heri indgår pt.12 større og mindre delprojekter. Projekterne har fokus på udvikling af kerneopgaverne samt på, hvordan digitalisering og teknologiske løsninger kan understøtte kerneopgaven, skaffe tid og højere kvalitet. Projektplanen og dens delprojekter bliver løbende opdateret. De første projekter er afsluttede, og nye er kommet til. Projekterne omhandlede oprindeligt alene projekter, der havde relevans i forhold til digitalisering og teknologisk eller organisatorisk udvikling. Efter Udvikling og fornyelse er igangsat, er der udpeget tre organisationsprojekter. De tre projekter omhandler: Fagprofessionsforståelsen Kompetenceprofiler Den fælles fortælling Følgende figur er en oversigt over de projekter, som er igangsat på Børneområdet eller som Børneområdet har/skal medvirke i: 23
Niveau 2: Kommunalt igangsatte projekter NemPlads NemSend ESDH Niveau 3: Børneområdets egne projekter BørneRuden Udvikling Kommunikation Strategi og praksis Styringsredskaber Sundhedstjenesten Specialkorps og ESDH Bygningsinnovation og energioptimering Visuelle læringsmiljøer Dagplejen Pædagogisk IT Den fælles fortælling Den fagprofessionelle rolle og opgave Kompentenceprofiler Organisering Der er nedsat en styregruppe for projektet med repræsentanter for alle områder under Børneområdet. Der er udpeget en projektleder, der varetager den løbende organisering, tilrettelæggelse og opfølgning på delprojekter igangsat under Børneområdet. Der er udpeget delprojektledere for alle delprojekter igangsat af Børneområdet, og der afholdes et månedligt statusmøde for alle delprojektledere. OmrådeMED er løbende involveret, dels ved repræsentation i delprojekterne, ved deltagelse i delprojektledermøder og ved afholdelse af eksempelvis MED konferencen Udvikling og fornyelse Tidsramme Alle delprojekter er igangsat ved et fælles projektopstartsseminar den 12. april 2012. Projekterne har forskellige tidsmæssige rammesætninger, men det samlede projekt forventes at have et tidsperspektiv på fem år. Implementering og evaluering Der er en løbende implementering af de enkle delprojekter. Område MED drøfter igangsættelse, status og evaluering af de enkelte delprojekter. Styregruppen følger de enkelte projekter og er med til at vurdere, når et projekt overgår enten til drift eller implementeres som en ny arbejdsgang og er medinddraget i forhold til status og evalueringer. 24
De enkelte delprojekter beskrives i afsnit 5. 4.3. Inklusion og tværfagligt samarbejde Der skal arbejdes med indsatsområdet både centralt og decentralt. Projektet er videreført fra 2011. Baggrund og formål Børneområdet er omfattet af Strategi for den gode inklusion. Formålet er, at færre børn og unge udskilles til specialtilbud, således at så mange som muligt forbliver i fællesskaber i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Det pædagogiske udgangspunkt for inklusion er, at alle børn har ret til at deltage aktivt i fællesskaber for herigennem at udvikle sig, trives og lære. Dagtilbud skal derfor videreudvikle det inkluderende miljø, så flest mulige børn kan være aktive deltagere i nærmiljøet i dagtilbud. Alle børn kommer med forskellige forudsætninger for at deltage i fællesskaber, hvilket betyder, at opgaven for det pædagogiske personale i dagtilbud er at organisere og tilrettelægge det pædagogiske arbejde efter den børnegruppe, de har. Mål centralt for 2013 og 2014 De organisatoriske samarbejdsrelationer skal afdækkes og tilpasses i forhold til Den gode inklusions principper, og der skal evt. formuleres nye procedurer og oprettes nye samarbejdsfora, der kan indeholde både medarbejdere og borgere. Der vil blive gennemført egentlige kompetenceudviklingsforløb som følge af afdækningsarbejdet i 2012. I 2014 vil fokus blive på evaluering og erfaringsopsamling på projekt- og tiltagsniveau i forhold til: Organisationsændringernes betydning De nye roller og samarbejdsformer Kvaliteten af de tilbud, der er opbygget i forhold til inklusion. Mål decentralt for 2013 og 2014 Målet for 2013 og 2014 er at afprøve en række pædagogiske metoder for at skabe praksisviden til det fælles dagtilbudsområde ud fra temaerne i den gode inklusion/fællesskabernes betydning; organisation; viden og faglighed; ressourcer og forældresamarbejde. Alle institutioner skal beskrive et inklusionsprojekt. De selvejende institutioner skal indgå i samarbejder om projekterne. Evaluering 2015 evalueres det samlede inklusionsprojekt. Heri vil evaluering af omlægning af specialindsatsen, nye tværgående samarbejdsfora og de decentrale projekter indgå. 25
5. Børneområdets fælles projekter og indsatsområder i 2013 og 2014 Udgangspunkt for de fælles projekter og indsatsområder er Dagtilbudsloven, Sundhedsloven, den kommunale Dagtilbudspolitik og Sundhedspolitik, øvrige kommunale politikker for området samt den fireårige udviklingsplan, som Børne- og Skoleudvalget har godkendt den 12.1.2011. Dagtilbudsloven og Sundhedsloven Sundhedspolitik Dagtilbudspolitik Børn- og unge politik Vision for fysiske rammer for dagområdet Budgetmål Politisk fastsatte 1- årige mål. 4-årig udviklingsplan for dagområdet Temaer: 1. Inklusionsprojekt 2. Vision for fysiske rammer 3. Pædagogisk faglig kvalitet 4. Sygefravær og APU 5. Den fagprofessionelle rolle 6. Sundhed og bevægelse 7. Kommunikation og IT 8. De kommunale kendetegn Indretning Masterplan Masterkoncept Kapacitet 2-årig kvalitetsrapport Politisk fastsatte mål. 2-årig virksomhedsplan For daginstitutioner og dagpleje Praksis- og handleplaner 26
5.1. Udvikling og fornyelse, herunder digitale løsninger og forandringer I punkt 5.1. gennemgås Børneområdets delprojekter for Udvikling og fornyelse. NemSend og ESDH er ikke indsatsområder for Børneområdet, men vil blive implementeret i området, efterhånden som løsningerne er til rådighed. Niveau 2: Kommunalt igangsatte projekter NemPlads NemSend ESDH 5.1.1. Deltagelse i implementering af NemPlads Delprojektet er et centralt initieret projekt. Projektet er videreført fra 2012. Baggrund og formål Alle kommuner skulle inden udgangen af 2012 have etableret en digital opskrivning til dagtilbudsplads for de 0 til 5 årige børn. Borgerservice har ønsket at etablere et IT selvbetjeningssystem for forældre, som medfører, at forældre selv kan booke deres plads. Mål for Børneområdet Udarbejdelse af nye optagelsesregler, der tager højde for den nye løsning Som konsekvens af løsningen skal der etableres nye former for kapacitetsstyring og udarbejdelser af institutionsprognoser Etablering af løsning, der giver overblik over institutionernes økonomi i forhold til indskrevne børn Succeskriterier Forelæggelse af et revideret sæt optagelsesregler til politisk godkendelse Enkel og arbejdsbesparende løsning, som betyder, at Børneområdet kan styre effektivt på kapacitet og udarbejde prognoser Etablering af en løsning, som hjælper institutionslederne til let at kunne skabe sig overblik over indskrevne børn og institutionernes økonomi i den forbindelse. Tidsramme Projektet blev igangsat i november 2011. Det forventes fuldt gennemført inden udgangen af 2013. Evaluering Når der gennemføres brugerundersøgelser for dagtilbuddene, stilles der spørgsmål om forældretilfredsheden med selv at kunne søge og booke plads Lederne spørges om, hvordan de oplever at kunne bruge det nye system til at styre kapacitet og økonomi ud fra. Børneområdet beskriver de ændrede arbejdsgange og vurderer effektivitet, forenkling og brugervenlighed. 27
Niveau 3: Børneområdets egne projekter BørneRuden Udvikling Kommunikation Strategi og praksis Styringsredskaber Sundhedstjenesten Specialkorps og ESDH Bygningsinnovation og energioptimering Visuelle læringsmiljøer Dagplejen Pædagogisk IT Den fælles fortælling Den fagprofessionelle rolle og opgave Kompentenceprofiler Delprojektet om visuelle læringsmiljøer er afsluttet i begyndelsen af 2013 og beskrives derfor ikke nedenfor. 5.1.2. BørneRuden - Udvikling Der skal arbejdes med delprojektet både centralt og decentralt. Projektet er videreført fra 2011 og 2012. Baggrund og formål BørneRuden - Udvikling er et delprojekt, der arbejder med at udvikle den måde BørneRuden anvendes på. Formålet er at forbedre kommunikationen til og med forældre, mellem de ansatte og ledelsen og at understøtte pædagogerne i deres pædagogiske refleksion. Mål at udvikle og effektivisere mulighederne for kommunikation mellem ledere, pædagoger og forældre. at ledere og ansatte anvender BørneRuden, når de kommunikerer og informerer forældre om dagligdagens aktiviteter; om forældremøder, arrangementer, ture m.v. at der etableres en platform, hvor ansatte og ledere kan videndele om pædagogiske aktiviteter, projekter mv. At der udarbejdes retningslinjer for børnehusenes brug af BørneRuden At der løbende opkvalificeres IT-nøglepersoner ( IT-nøgler ) i de enkelte børnehuse, der kan være med til at understøtte børnehusets anvendelse af IT-redskaber og BørneRuden. Succeskriterier BørneRuden anvendes i alle børnehuse, som det primære kommunikationsværktøj i forhold til forældre. Det pædagogiske personale kender og anvender Børneområdets retningslinjer for brug af BørneRuden. 28