Faktaark om Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen består af både en kvantitativ og kvalitativ delundersøgelse: 1. En landsdækkende internet- og tværsnitsbaseret spørgeskemaundersøgelse med 3.500 unge mellem 15-25 år fra de gymnasiale uddannelser (Stx, Hf, Hhx og Htx) og de erhvervsfaglige uddannelserne (EUD, produktionsskoler og egu). Spørgeskemaundersøgelsens svarprocent er på 9,1 % af den samlede elevpopulation på ungdomsdannelserne i alt indgår der besvarelser fra 2.616 gymnasieelever, 488 EUD-elever, 285 produktionsskoleelever og egu-elever. 61,8 % af respondenterne er piger, 37,1 % af dem er drenge, 1,2 % er transpersoner/transkønnede. 89,7 % af respondenterne har en etnisk majoritetsbaggrund, 10,3 % en etnisk minoritetsbaggrund. Undersøgelsen har en stor repræsentation af gymnasieelever og inddrager forholdsvis få besvarelser fra EUD-uddannelserne bl.a. fordi de tekniske skoler ikke har været mulige at inddrage i undersøgelsen. 2. En kvalitativ felt- og interviewundersøgelse med 50 elever og 30 undervisere, vejledere og uddannelsesledere på udvalgte ungdomsuddannelser over hele landet. En række interviews og dialogmøder med repræsentanter fra elevforeninger, skoleforeninger, ungdomspolitiske organisationer, faglærerforeninger, fagforeninger, kommuner og ministerier. Eleverne på ungdomsuddannelserne er en forskelligartet målgruppe, der stiller krav om en målrettet og differentieret seksualundervisningsindsats. Kortlægningen viser, at eleverne både på tværs af de forskellige uddannelsestyper og inden for samme uddannelse er en særdeles heterogen målgruppe med forskellige sociale, kulturelle, faglige og læringsmæssige behov og forudsætninger. Det betyder, at der på tværs af ungdomsuddannelserne, og navnlig mellem de studieforberedende gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige og individuelt tilrettelagte uddannelser produktionsskoler og egu, er forskellige ønsker og behov i forhold til seksualundervisningens indhold, form og metode. 1
Gymnasierne (Stx, Hf, Hhx, Htx): Køn: 65 % kvinder på Stx og Hf, 61 % mænd mænd på Hhx og Htx. Etnicitet: 13 % har en etnisk minoritetsbaggrund flest kvinder på Stx/Hf og lidt flere mænd på Hhx og Htx. Gymnasieleverne er generelt mere boglige og teoretisk orienterede; eleverne lærer gennem læsning og lytning; de bruger mere nye medier som internet og mobil. Men der findes også i målgruppen af elever med forskellige sociale og faglige kompetencer og forudsætninger og således også elever med læseproblemer etc. Erhvervsuddannelserne (EUD-grundforløb og hovedforløb): Køn: Generelt er 56 % mænd; for Teknik, håndværk og transport er 88 % drenge; Merkantil (fx HG) er 66 % piger; Krop, Natur og Service er 58 % piger og Sundhed og pædagogik (fx Social- og sundhedsassistenter) er 92 % piger. Etnicitet: 11 % har en etnisk minoritetsbaggrund. Produktionsskolerne: Køn: 58 % er mænd. Etnicitet: lidt under 10 % har en etnisk minoritetsbaggrund, flest drenge. Erhvervsgrunduddannelsen (egu): Køn: 64 % er mænd. Etnicitet: 12 % har en etnisk minoritetsbaggrund, flest drenge. Eleverne på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD, prod. og egu) er generelt mere praktiske orienterede; de har i højere grad læse-, koncentrations- og motiveringsvanskeligheder, og de lærer gennem gørende, praktiske og kropsaktiverende undervisning. Dette billede er mest udpræget blandt eleverne på egu-uddannelsen og produktionsskolerne og i mindre grad udpræget blandt EUD-elever. Ingen obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne Der foregår ikke nogen systematisk seksualundervisningsindsats på de danske ungdomsuddannelser. Der foregår nogle spredte og uensartede undervisningsaktiviteter på en del produktionsskoler og EUDuddannelser, samt på nogle gymnasier i forbindelse med primært biologiundervisningen. Kun 13 % af de adspurgte unge har haft seksualundervisning på deres ungdomsuddannelse. 2
Eleverne har behov for seksualundervisning på ungdomsuddannelserne Eleverne på både gymnasierne og særligt på erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og erhvervsgrunduddannelsen (egu) har behov for seksualundervisningstilbud på ungdomsuddannelsen, der bygger videre på undervisningen fra grundskolen. 42 % af de adspurgte elever angiver ungdomsuddannelsen som vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop og vigtigere. 15,5 % de adspurgte elever på ungdomsuddannelserne mener ikke, at seksualundervisning hører hjemme på ungdomsuddannelserne. 62 % af de adspurgte unge på ungdomsuddannelserne taler ikke og næsten ikke med deres forældre om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Elevernes egen vurdering af, hvad de mangler viden om: 30 % af de adspurgte elever er enige i, at de mangler viden om seksuelle rettigheder. 29 % af de adspurgte elever er enige i, at de mangler viden om forskellige former for sex. 27 % af de adspurgte elever er enige i, at de mangler viden om sexsygdomme og seksuelle overgreb. 25 % af de adspurgte elever er enige i, at de mangler viden om graviditet og abort. 20 % af de adspurgte elever er enige i, at de mangler viden om seksualitet og krop. 15 % af de adspurgte unge er enige i, at de mangler viden om prævention. Eleverne får ny viden når de deltager i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen: 63 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, giver udtryk for, at de har fået ny viden om sexsygdomme. 55 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, har fået ny viden prævention. 50 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, har fået ny viden om krop og seksualitet. 49 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, har fået ny viden om uønsket graviditet og abort. 3
Elever og undervisere efterlyser målrettet og dialogbaseret seksualundervisning på ungdomsuddannelserne Elever og undervisere på ungdomsuddannelserne efterspørger et mere intensivt seksualundervisningstilbud på deres ungdomsuddannelse, der bygger videre på undervisningen i grundskolen. Hvilke emner skal seksualundervisningen indeholde? Eleverne på ungdomsuddannelserne efterspørger overordnet set et seksualundervisningstilbud, der både indeholder viden og oplysninger om sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet, forskellige former for sex, kroppens og kønsorganernes udseende og funktion og almendannende dialogundervisning og holdningsdiskussioner om seksualitet, identitet, seksuelle rettigheder, kærlighed, følelser, parforhold, køn, lyst og ulyst og grænser og ansvar for andre. På tværs af ungdomsuddannelserne vægter eleverne følgende ti emner højest: 1. Sexsygdomme, herunder symptomer ved sexsygdomme (79 %) 2. Graviditet og abort (75 %) 3. Testning for sexsygdomme (75 %) 4. Grænser og ansvar for andre (74 %) 5. Seksuelle rettigheder (74 %) 6. Sundhed og livskvalitet (74 %) 7. Præventionsformer (73 %) 8. Sex og parforhold (72 %) 9. Følelser (70 %) 10. Forholdet til kroppen (70 %) 11. Lyst og ulyst ved sex (70 %) Særtræk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne ønsker i højere grad, at undervisningen adresserer de samme emner som i seksualundervisningen i grundskolens udskoling med vægt på prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort, køn, krop og seksualitet. Eleverne ønsker i højere grad fokus på forelskelse i flere på samme tid, ansvar og grænser, seksuelle overgreb, forskellige former for sex, sexstillinger, pornografi, cybersex og internet. Særtræk ved gymnasiale uddannelser: Eleverne efterspørger i høj grad fokus på symptomer og behandlingsformer ved sexsygdomme, alternative præventionsformer, bivirkninger ved præventionsformer, forholdet til kroppen, hetero-, bi- og homoseksualitet, følelser, at sætte rammer og grænser for udfoldelsen af sit sexliv og sin lyst, etnicitet og sex. Eleverne ønsker fokus på emner som seksuelle normer på tværs af kulturer; seksuel sundhed globalt og i ulandene og seksualitet, kunstig befrugtning og forplantningsteknologi. Hhx- og Htx-elever efterspørger i højere grad end Stx- og Hf-elever de samme emner som de erhvervsfaglige elever. 4
Hvilke undervisningsformer ønsker eleverne? Eleverne på ungdomsuddannelserne foretrækker i høj grad dialogbaseret seksualundervisning i mindre grupper og på klasse-, hold- eller værkstedsbasis frem for kampagner, events og fællesforedrag på uddannelsen. Eleverne på tværs af ungdomsuddannelserne foretrækker, at den dialogbaserede seksualundervisning tager udgangspunkt i visuelle og interaktive undervisningsmaterialer. Foretrukne undervisningsformer: 1. Film og dokumentarer (49 %) 2. Oplæg fra lærer og seksualvejleder (37,6 %) 3. Værdi- og vurderingsøvelser (35 %) 4. Quizzer og opinionsundersøgelser (34,5 %) 5. Caseøvelser (35 %) Særtræk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne er generelt ikke til tavleundervisning og oplæg fra lærere, men foretrækker udover at se film de gørende, praktiske kropsaktive undervisningsformer som casebaseret dialogundervisning og inddragelse af værdi- og vurderingsøvelser, quizzer og opinionsundersøgelser. Spil, leg, konkurrencer, gerne med præmier, har stor interesse. Særtræk ved gymnasiale uddannelser: Gymnasieeleverne prioriterer udover at se film i højere grad dialogbaseret undervisning, der tager afsæt i oplæg fra faglærer eller seksualvejleder. De er dog også interesseret i at bruge værdi- og vurderingsøvelser, caseøvelser og quizzer. Der er større interesse for konkurrenceelementer i undervisningsmaterialerne på Hhx end på Stx og Hf. Hvem skal undervise på ungdomsuddannelserne? De adspurgte elever på ungdomsuddannelserne foretrækker, at seksualundervisningstilbud varetages af: 1. Eksterne seksualundervisere (52 %) 2. Sundhedsplejersker (21 %) 3. Egne lærere/undervisere (18 %) Ung-til-ung-undervisere Eleverne på tværs af ungdomsuddannelserne giver udtryk for, at de helst vil have seksualundervisning af eksterne ung-til-ung-undervisere, fordi de ønsker seksualundervisning af en de ikke kender, en der ikke er tæt på dem i det daglige, en der ikke har en autoritet i forhold til dem, en de kan have tillid til og identificere sig med, en der aldersmæssigt er tæt på elevernes egen generation, sprog, situation og interesser, en der har en stærk faglighed omkring seksualundervisning og en som har sans for at kommunikere sjovt og engageret om emnet. Seksualundervisning med egen underviser De interviewede elever er generelt ikke afvisende over for muligheden af, at seksualundervisningen varetages af deres egne undervisere eller af fagpersoner på uddannelsesinstitutionen. Høj faglighed, tillid og professionalisme fremhæves af eleverne som vigtigt for seksualundervisning med deres egen underviser eller interne undervisere i det hele taget. Elevernes prioritering underbygges af international forskning, der peger på, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for undervisningens kvalitet og muligheden for at fremme en forandringsproces hos 5
eleverne (Forsberg 2007). 1 Nogle elever vurderer dog, at deres undervisere ikke er kompetente eller interesserede i at stå for seksualundervisningen. Der er gode muligheder for at integrere seksualundervisning inden for de eksisterende rammer på ungdomsuddannelserne Selv om seksualundervisning ikke er obligatorisk på ungdomsuddannelserne, og der heller ikke har været nogen udbredt tradition for disse aktiviteter på ungdomsuddannelserne, er der på både gymnasier og på EUD-uddannelserne (sosu-uddannelserne, HG og Krop og stil-indgangen) og produktionsskolerne ønsker om at inkludere seksualundervisningstilbud mere aktivt på ungdomsuddannelserne. Der er ønsker om at inkludere en seksualundervisning, der både har fokus på formidling af en sundhedsfaglig viden om seksuel sundhed og på en åben dialogbaseret undervisning om seksuel sundhed, seksualitet og krop med et pædagogisk-didaktisk udgangspunkt. Der tegner sig særligt følgende indgange til seksualundervisning på de forskellige ungdomsuddannelser: Gymnasierne (Stx, Hf, Hhx, Htx): Seksualundervisning tager udgangspunkt i de eksisterende fag og flerfaglige undervisningsforløb, fx biologi, samfundsfag, dansk, historie, idræt, sprogfag, almen studieforberedelse (AT) etc. På Hhx og Htx kan seksualundervisning med fordel indgå som en del af det på 1. år obligatoriske forløb om personlig sundhed og fysisk udfoldelse, der udbydes som erstatning for idræt. Relevante faglærere står for undervisningen, evt. suppleret af ung-til-yngre-undervisere og/eller sundhedsplejersker. Erhvervsuddannelserne og produktionsskolerne: Seksualundervisning kan indgå i de tværfaglige og tematiske gruppe- og projektarbejde i klasser, hold og værksteder om fx krop og sundhed eller i den almene fagundervisning, fx i dansk, engelsk og samfundsfag. Elevcoaches og -vejledere på uddannelsen står for undervisningen, evt. suppleret af ung-tilyngre-undervisere og/eller sundhedsplejersker. Erhvervsgrunduddannelsen (egu): Seksualundervisning kan indgå som en del af uddannelsens introduktionsforløb eller i forbindelse med elevernes tilbagekald fra praktik og skoleforløbene. Elevvejledere på uddannelsen står for undervisningen, evt. suppleret af ung-til-yngre-undervisere og/eller sundhedsplejersker. Underviseres og fagpersoners behov og kompetencer Mange af de adspurgte undervisere og fagpersoner på ungdomsuddannelserne udtrykker et ønske om, at seksualundervisningstilbud varetages af eksterne seksualundervisere, fx sundhedsplejersker og gerne ung-til-yngre-undervisere af de samme grunde som eleverne. 1 International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education, 2009. Paris: UNESCO. 6
Mange undervisere og fagpersoner på især de gymnasiale uddannelser føler sig hverken fagligt kompetente, særligt motiverede eller ser sig selv som særlig oplagte til at stå for seksualundervisningen på deres uddannelser. Mange undervisere og fagpersoner ser det også som en mulighed selv at varetage hele eller dele af undervisningen, men efterspørger faglig viden og efteruddannelse. Mange undervisere og fagpersoner på ungdomsuddannelserne mangler viden om, hvilke metoder og pædagogiske-didaktiske tilgange de skal anvende i seksualundervisning. En stor del af underviserne og fagpersonerne på især de erhvervsfaglige uddannelser er interesserede i at udvikle deres kompetencer og kvalifikationer til at forestå seksualundervisning gennem kurser og efteruddannelse i seksualundervisning og dens metoder, hvis det prioriteres af deres ledelse. Mange undervisere efterspørger tidssvarende, differentierede og målrettede undervisningsmaterialer og litteratur om metoder og retningslinjer til brug i seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne. Underviserne efterspørger også fælles sparring og et fagmiljø omkring seksualundervisningen på deres uddannelse. Barrierer og udfordringer Selv om der vurderes at være en generel positiv indstilling over for at inkludere seksualundervisning på ungdomsuddannelserne på både ledelses- og underviserniveau, er der også en række barrierer og udfordringer, der i praksis kan gøre det vanskeligt at integrere seksualundervisning på de forskellige ungdomsuddannelser. Blandt de vigtigste udfordringer og barrierer er: Manglende tid på skemaet til seksualundervisning Manglende økonomiske midler til at prioritere området Berøringsangst over for emnet Emnet er ikke obligatorisk og ikke beskrevet konkret i love og bekendtgørelser om ungdomsuddannelser etc. Faget ligger uden for mange underviseres faglighed og uddannelses og er ikke er beskrevet konkret i læreplaner og læseplaner på uddannelserne. Konkurrence med andre need-to-know-felter, fx sundhed rygning, alkohol, kost, stofmisbrug førstehjælp, psykisk sygdom og tredjeverdensindsatser. Manglende kompetencer og metodekendskab hos fagpersoner. Sex & Samfund, november 2011. 7